Indblik 2 2024

En bedre havnatur

Havets superhelte

Stem grønt til EU-valget

Vi begraver fjorde og begræder havets elendige tilstand, men selv om både fisk og håb kan virke forsvundet, er der lys i mørket. For en bølge af frivillige Kysthjælpere knokler år efter år for et bedre havmiljø.

"Det er et privilegie at kunne stå på skuldrene af alle jer frivillige lystfiskeres kæmpe engagement i naturgenopretning"

˜ Torben Kaas, formand

VI TAGER HAVET TILBAGE

Den 6. april tog vi afsked med Vejle Fjord. Mere end 1.000 bekymrede borgere var mødt op for at stede fjorden til hvile. For nogle var en begravelse måske for teatralsk, men efter i årevis at have råbt op om vores vandmiljøers og ikke mindst havets dårlige tilstand, er vi nået til et punkt, hvor en udelukkende faglig og saglig tilgang til denne tragedie ikke længere ser ud til at virke. Desværre.

Derfor talte vi med store bogstaver – og det gav genlyd, ikke bare ved Vejle Fjord, men hele landet over. Det var dog centralt for os, at budskabet om håb – og for mig at se en hel legitim tro på, at tingene kan vendes til det bedre – også var en del af Vejle Fjord-begravelsen. For mange steder bliver der allerede gjort en kæmpe indsats for at forbedre havets tilstand af blandt andet frivillige og kommuner.

Vi redder ikke havet ved at udplante ålegræs og udlægge stenrev, men vi gør en vigtig forskel lokalt og ikke mindst tager vi et ansvar på os og går forrest. Det er helt afgørende, når vores politikere i årtier har svigtet og ikke formået at tage de nødvendige initiativer, der har kunnet bremse og vende den udvikling, som især vi lystfiskere så tydeligt har set og oplevet ved vores vande. Netop ved at udplante ålegræs, dokumentere

fedtemøg og begrave en fjord, kan politikerne ikke længere se igennem fingre med det, der må kategoriseres som det absolut mest alvorlige natur- og miljøproblem, vi står med netop nu. Nu SKAL der handling til!

Vi vil ikke begrave flere fjorde eller kystvande til hvile. Kvælstofudledningen skal ned med en tredjedel, bundtrawl skal ud af vores indre farvande, og der skal langt mere fokus på at styrke den marine naturgenopretning. Det er som formand for Danmarks Sportsfiskerforbund et privilegie at kunne stå på skuldrene af alle jer frivillige lystfiskeres kæmpe engagement i naturgenopretning – både i ferskvand og nu også i saltvand – og det giver vores forbund et uvurderligt rygstød til at kræve handling fra de ansvarlige politikere.

I regi af Landbrugspakken skal der til efteråret forhandles om, hvordan vi får reduceret kvælstofudledningen til havet. Det er for mig at se absurd, når der netop nu er en grøn trepart, der forhandler om, hvordan landbruget får nedbragt sin CO2-udledning. Det er nu – og i den sammenhæng – at man politisk samtidig skal få løst kvælstofudfordringen, hvor landbruget står for 70 % af de samlede udledninger til vores havmiljø. Man skal løse problemerne på én og samme tid. Alt andet er for dyrt.

MED KURS MOD EN BEDRE HAVNATUR

Frivillige kysthjælpere og kystkommuner melder klar til mere genopretning af havnaturen. Men der mangler både en national strategi, en tilpasning af myndighedernes håndtering og flere penge til det kostbare arbejde i havet.

Kysthjælper foreslår, at mindre ålegræsudplantninger på op til 5.000 skud bliver undtaget fra ansøgning om tilladelse fra Kystdi rektoratet. 5.000 skud svarer til at udplante på et areal på størrelse med en parcelhusgrund. Foto: Morten Rasmussen.

Stenrev er the shit, og ålegræs er på alles læber. Naturgenopretning i havet er det nye sort blandt naturentusiaster. Endelig kan danskerne gøre noget helt konkret for at bidrage til et bedre havmiljø med større biodiversitet. Drømmen er at genskabe de bølgende ålegræsenge og de livgivende stenrev og muslingebanker på havbunden.

Det er bare ikke helt så enkelt, som mange forestiller sig. Det har Danmarks Sportsfiskerforbund erfaret med projektet Kysthjælper, der arbejder for at gøre det lettere og mere overskueligt for frivillige at deltage i naturgenopretning i havet, også kaldet "marin naturgenopretning".

– Kysthjælpers hovedformål er at undersøge, hvordan man bedst kan organisere og gennemføre naturgenopretning i

LANDSDÆKKENDE ÅLEGRÆSUDPLANTNING

På Havets Dag den 8. juni 2024 kan du deltage i udplantning af ålegræs omkring 30 forskellige steder i Danmark som en del af Det Store Danske Ålegræsinitiativ. Tænketanken Hav står bag initiativet, og Kysthjælper bidrager med både uddannelse af frivillige og organisering af to større udplantninger i henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt ved Assens.

Læs om din mulighed for at deltage som frivillig på www.kysthjælper.dk

havet med frivillige som drivkraft, siger Erik Haar Nielsen, havbiolog og projektleder i Kysthjælper.

Projektet så dagens lys i 2021, og året efter kunne Kysthjælpers frivillige for første gang tage fat på det praktiske arbejde i havet efter en række forberedelser og indhentning af tilladelser hos Kystdirektoratet.

– Nu skal vi så i gang med Kysthjælpers 3. sæson med udplantning af ålegræs, og det betyder, at vi har gjort os en del erfaringer med både det praktiske arbejde og den store planlægning forud for arbejdet, siger Erik Haar Nielsen, der har mødt mange overraskelser under projektets levetid.

Lang vej fra ide til handling – Allermest er jeg blevet forbløffet over gåpåmodet hos de frivillige kysthjælpe -

re. De brænder for at skabe et bedre havmiljø. Men det er svært at komme fra ide til handling, og dermed risikerer vi at miste de frivilliges engagement, siger Erik Haar Nielsen og uddyber:

– Før du kan sætte det første ålegræsskud i havbunden, skal du igennem både forundersøgelser og en længerevarende ansøgningsproces.

Du kan ikke sidde i februar måned og have et ønske om at plante ålegræs ud samme sommer, for der kan gå op til 15 måneder, fra du sender din ansøgning om udplantning af ålegræs ind til Kystdirektoratet, til du står med en tilladelse i hånden. Det hænger sammen med, at der både er en sagsbehandlingstid og derefter en høringsfrist og klagefrist, der skal overholdes. Og det er ikke alle frivillige, der er klar over det forløb.

Den lange sagsbehandlingstid er en velkendt udfordring i Horsens Kommune, som er en af de fire kystkommuner, der samarbejder med Kysthjælper om arbejdet for en bedre havnatur. Det fortæller borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen.

– For kommuner som os, der er klar til at anlægge nye stenrev eller udplante ålegræs, er den største udfordring at få tilladelse til arbejdet hos

Kystdirektoratet. Jeg oplever, at vores miljøafdeling bruger rigtig meget tid på at vente på sagsbehandlingen. Jeg vil ikke pege fingre ad nogen, men hvis man vil have politisk hastighed, skal der også være hastighed i sagsbehandlingen, siger han.

Mere fart på ålegræsudplantning Kysthjælper har et konkret forslag til, hvordan man kan smidiggøre ansøg-

ningsprocessen for udplantning af ålegræs, så der kommer mere fart over udplantningsfelterne langs Danmarks kyster.

– Vi foreslår, at man dropper kravet om tilladelse ved små udplantninger på mindre end 5.000 ålegræsskud. I stedet foreslår vi en anmeldeordning, der indebærer, at man anmelder sin småskala-udplantning til Kystdirektoratet, som derefter har en frist på fire uger til at aflyse udplantningen. Kommer der ingen indvendinger fra Kystdirektoratet, er der grønt lys til udplantning, siger Erik Haar Nielsen.

– Med en anmeldeordning vil vi langt hurtigere kunne gennemføre mindre testudplantninger, som kan give os et praj om, hvorvidt et bestemt område er egnet til ålegræsudplantning eller ej, så vi hurtigere kan få udplantet nogle levedygtige ålegræsbede, siger han og tilføjer:

– Vi ønsker, at der laves en bekendtgørelse, som gør det muligt at lave udplantninger på forsøgsbasis uden bureaukratiske forhindringer. Og vi har opbakning til forslaget fra en række andre organisationer.

Tempo? Nej, ikke for enhver pris Men selvom havmiljøet trænger hårdt til bedre levesteder for fisk, bunddyr og planter, så bør det ikke være et mål i sig selv at speede op på den marine naturgenopretning. Det er holdningen hos Center for Marin Naturgenopretning, der samler og formidler den eksisterende forskning på feltet.

Uden erfarne dykkere er det umuligt at udplante ålegræs. Foto: Thomas Nykrog.

Før udplantning i havbunden bliver hvert eneste ålegræsskud gjort klar til udplantning af frivil

lige. Foto: Jan Kejser.

– Man kan ikke entydigt sige, at det går for langsomt. Hvis der kommer mere fart på, risikerer vi, at det kører ud ad alle mulige tangenter. Det er vigtigt, at arbejdet bliver gjort rigtigt. At anlægge et nyt stenrev er for eksempel ikke bare at pøse sten ud i havet. Arbejdet skal også moniteres, så vi kan holde øje med effekten af det. Vi skal respektere, at der er behov for en erfaringsopsamling, som skal føde ind i de næste projekter, siger Jens Kjerulf Petersen, professor og sektionsleder for kystøkologi hos DTU Aqua og medlem af styregruppen for Center for Marin Naturgenopretning.

– Der er behov for nogle principper, rammer og mål for den marine naturgenopretning, og når der ikke er det, kan det ende i en klondike-agtig knopskydning.

Jens Kjerulf Petersen efterlyser en form for national strategi for Danmarks naturgenopretning i havet.

– Strategien skal lægge rammerne for, hvad der er behov for, og hvor det skal foregå. Det er vigtigt, man sikrer, at der bliver arbejdet med flere naturtyper.

For eksempel skal der ikke kun laves genopretning med sten. Ikke kun med ålegræs. Alene inden for havgræsser er der flere naturtyper med forskellige arter. Men indtil nu er det kun ålegræsset, vi har erfaring med. Det er den type havgræs, vi kan udplante baseret på grundig forskning i udplantningsmetoder, siger han.

– Det samme gælder for muslinger. Vi snakker meget om naturgenopretning med blåmuslinger, men også hestemuslinger og østers skal potentielt genoprettes.

KYSTHJÆLPER – VI GIVER HAVET EN HÅND

Det kystnære havmiljø er presset. Bunddyr og planter har det skidt, og bundlevende fisk som fladfisk og torsk er stort set forsvundet fra de indre farvande. det skyldes blandt andet, at deres levesteder er væk på grund af forurening med næringsstoffer, fiskeri med bundskrabende redskaber og tidligere tiders stenfiskeri.

Projektet Kysthjælper arbejder for at genskabe de tabte levesteder gennem udplantning af ålegræs og udlægning af stenrev og muslingerev i samarbejde med frivillige lystfiskere, fritidsfiskere, jægere, dykkere og andre naturelskere.

Vi kan ikke redde havet alene, men vi kan genskabe vigtig havnatur, mens vi venter på, at Danmark lykkes med at begrænse de mange faktorer, der presser havmiljøet.

Kysthjælper er ledet af Danmarks Sportsfiskerforbund og finansieret af VELUX FONDEN. Vi samarbejder med en række NGO'er, kommuner og forskningsinstitutioner, der bidrager med viden, inspiration og stærke hænder.

Kysthjælper har landsdækkende perspektiver, men er lokalt forankret med fire pilotprojekter i Limfjorden, Aarhusbugten, Horsens Fjord og i Lillebælt ved Assens. Projektet løber til og med 2025.

Læs mere på www.kysthjælper.dk

Kysthjælpers projektleder, Erik Haar Nielsen, anerkender behovet for en national strategi for den marine naturgenopretning, og at arbejdet i havet skal foregå i overensstemmelse med videnskabeligt gennemtestede metoder.

– Selvom vi i høj grad repræsenterer de frivilliges iver for at komme ud over stepperne, respekterer vi også forskernes tilgang. Derfor samarbejder vi med Center for Marin Naturgenopretning om at udvikle vejledninger til arbejdet, der er nemme at gå til – også for frivillige kysthjælpere. Vores fælles mål er at få livet tilbage til det kystnære havmiljø uden at gøre skade på det eksisterende havmiljø, siger han.

Stenrev for millioner

Mens der især kan være administrative benspænd for at komme i gang med udplantning af ålegræs, så er økonomi en begrænsende faktor for frivillige, der gerne vil i gang med at lave et nyt stenrev. Det er erfaringen fra Kysthjælpers arbejde med stenrev i Limfjorden. Her arbejder et frivilligt fundraising-udvalg med at rejse penge til de fire nye stenrev, som Kysthjælper skal anlægge i samarbejde med Aalborg Kommune og Limfjordsrådet. – Takket være en stor frivillig indsats har vi nu sikret finansiering af den første etape af vores udlægning af sten i Limfjorden, men der mangler fortsat penge til anden etape, fordi det er så dyrt at anskaffe, transportere og udlægge de tunge sten på havbunden, fortæller projektleder i Limfjordsrådets sekretariat, Klavs Bavnshøj Frederiksen, der har stået for det administrative arbejde i forbindelse med de kommende stenrev.

Mange levesteder for dyr og planter er over de seneste 100 år forsvundet. Det ønsker frivillige at ændre på ved blandt andet at etablere stenrev og udplante ålegræs.

– Der ligger også et stort stykke arbejde i at ansøge om tilladelser hos Kystdirektoratet og få lavet søopmålinger, marinarkæologiske forundersøgelser med mere, men nu står vi faktisk med et køreklart projekt og mangler bare pengene, siger han.

Erfaringer fra lignende stenrevsprojekter i Lillebælt og Vejle Fjord viser, at det koster 1-2 mio. kr. at anlægge et enkelt stenrev. Det vil derfor koste et svimlende beløb at genskabe de mange stenrev, der engang prydede de danske kyster. Erik Haar Nielsen fra Kysthjælper håber, at statens nye havnaturfond kan dække udgifterne til nogle af de nye stenrev, der vil blive

lagt ud af kommuner, organisationer og frivillige borgergrupper de kommende år. Frem mod 2030 er der i havnaturfonden afsat 500 mio. kr. til genopretning af havnaturen.

– Vi er meget spændte på, hvordan havnaturfondens midler skal udmøntes, og vi presser på for, at nogle af dem kan gå til genopretningsprojekter på frivillige hænder, siger Erik Haar Nielsen.

EU-krav på vej Sammen med blandt andre Tænketanken Hav og adskillige lokale grupper og foreninger er Kysthjælper en del af en bevægelse, der har styrket

danskernes kendskab til marin naturgenopretning gennem de seneste år.

–Vi rider på en bølge af stor bevågenhed om havmiljøet og stor interesse for genopretning af havnaturen. Det skal gerne resultere i flere nye ålegræsbede, stenrev og muslingebanker inden for en overskuelig fremtid. Men som både Kysthjælper, kommuner og forskere har erfaret, så er Danmark endnu ikke gearet til den marine naturgenopretning, og det kan blive en udfordring, nu hvor EU barsler med den nye naturgenopretningsforordning, der stiller krav til Danmark om at genoprette 20 % af havnaturen, siger Erik Haar Nielsen.

– Vi håber, at vi med Kysthjælpers indsats kan være med til at skubbe på for at få kørt Danmark i stilling til opgaven.

HAVETS HELTE

Ålegræs, muslinger og stenrev er tre vigtige naturtyper og levesteder i havet. Hvad er deres superkræfter, hvilke fiskearter har gavn af dem, og hvad gør Kysthjælper for at genskabe dem?

Bliv klogere på de næste tre sider

Kysthjælper forener frivillige fra forskellige NGO’er, som alle drømmer om et bedre havmiljø.

Kysthjælpers dreamteam i Aalborg knokler for at skaffe penge til de nye stenrev i Limfjorden. Foto: Niels Åge Skovbo.

Ålegræs (Latinsk navn: Zostera marina)

SUPERKRAFT: Binder næringsstoffer, absorberer CO2, begrænser erosion og forbedrer vandkvaliteten.

TRUSLER: Forurening med næringsstoffer (eutrofiering), råstofindvinding, mekanisk skade fra både og ankre.

TILHØRENDE FISK: Små torsk, ål, nålefisk og nogle fladfisk som skrubbe og rødspætte, der bruger ålegræsset som yngle- og opvækstområde.

UDBREDELSE: Ålegræsudbredelsen langs Danmarks kyster er reduceret til under en tredjedel gennem de sidste 100 år.

ALDER/LIVSCYKLUS: 3-5 år

PRIS FOR ETABLERING: Relativt billigt, da ålegræsset kan høstes gratis, og der ikke skal bruges store maskiner og en masse udstyr. Det kræver dog mange frivillige hænder og timer.

ROLLE I KYSTHJÆLPER: Kan beskæftige mange frivillige og har stor betydning for kysthjælpernes ejerskab til projektet. Siden 2021 har Kysthjælper udplantet 39.000 ålegræsskud i henholdsvis Horsens Fjord, Lillebælt ved Assens og kanalerne på Aarhus Ø.

CHANCE FOR OVERLEVELSE: Stiller krav til både strøm- og bundforhold samt lysmængden. Er især sårbar overfor forurening med næringsstoffer.

FUN FACT: Ålegræsset er ikke en alge, men en blomsteplante med rodnet, der kan danne, der kan danne store undervandsenge.

Muslinger (Latinsk navn: Mytilus edulis (Blåmusling))

SUPERKRAFT: Forbedrer lysforholdene på bunden, fjerner næringsstoffer og forurenende stoffer. Skaber levesteder for en række smådyr.

TRUSLER: Fiskeri med bundskrabende redskaber, miljøforurening og ubalance i fødenettet (der er for mange krabber, som spiser de små muslinger, og for få rovdyr til at spise krabberne).

TILHØRENDE FISK: Småfisk, der bruger muslingebanker som skjul og fødekilde.

UDBREDELSE: Endnu ikke kortlagt i Danmark. I andre nordiske lande har man konstateret, at revene er i tilbagegang, og det samme gælder sandsynligvis i Danmark.

ALDER/LIVSCYKLUS: Op til 15 år.

PRIS FOR ETABLERING: Det er lidt dyrere og kræver mere udstyr end ålegræs. Dette afhænger dog også af opdrætsmetoder og omfanget af udsætningen. Dog ikke så dyrt som stenrev.

ROLLE I KYSTHJÆLPER: Der er gang i et forsøg med dyrkning og udlægning af muslinger i Kaløvig i Aarhusbugten, men naturgenopretning med muslinger er stadig meget nyt i Danmark.

CHANCE FOR OVERLEVELSE: De kan klare mange forskellige forhold, men prædation fra eksempelvis krabber og kraftigt iltsvind dræber dem.

FUN FACT: Blåmuslinger hæfter sig til underlaget med nogle hæftetråde kaldet byssustråde. Byssustråde er hornagtige tråde, der er meget kraftige. En stor musling kan filtrere op til 100 liter vand om dagen.

Stenrev

SUPERKRAFT: Skaber levesteder og beskyttelse for mange arter og kan være grundlag for nye oaser af liv i havet.

TRUSLER: Fortidens opfiskning af sten, fysiske skader fra trawling og kystudvikling. Desuden kraftig algevækst, der skaber lavere sigtbarhed, så lyset ikke kan nå stenene, og der derved ikke kan vokse tang på stenene.

TILHØRENDE FISK: Torsk, havørred og mange andre arter, som søger føde og skjul.

UDBREDELSE: Størstedelen af de større stenrev i kystnære havområder er blevet opfisket af stenfiskere frem til indførelsen af et forbud mod stenfiskeri i 2010.

ALDER/LIVSCYKLUS: Uendelig…

PRIS FOR ETABLERING: Det er dyrt at anlægge stenrev, da det koster penge at lave forundersøgelser og at anskaffe, transportere og udlægge stenene. Efter udlægning skal der laves opmålinger af revet, og det koster også.

ROLLE I KYSTHJÆLPER: Kysthjælpers arbejde med stenrev er i høj grad fokuseret på at skaffe finansiering. Desuden arbejder de frivillige med monitering af områderne før og efter udlægning af sten samt sortering af sten, som borgere donerer til projektet. Udlægningsarbejdet bliver gjort professionelt med store maskiner.

CHANCE FOR OVERLEVELSE: Kan klare sig alle steder i havet, men mængden af liv omkring stenene vil variere.

FUN FACT: Nogle stenrev er blevet dateret til at være mere end 5.000 år gamle, hvilket betyder, at de har været hjemsted for forskellige marine livsformer i tusinder af år. Så næste gang, du ser et stenrev, kan du tænke på det som et levende stykke historie!

TRO PÅ TINGENE I THORØ VIG

I Thorø Vig ved Sydvestfyn samarbejdede over 100 frivillige dykkere, lystfiskere og efterskoleelever sidste år om at udplante 5.200 ålegræsskud. I april måned skulle ålegræsset inspiceres for første gang i 2024. Sportsfiskeren Indblik var med og talte med dykkerne om deres motivation for at bidrage til et sundere havmiljø.

+ Andreas Findling-Rottem

Det gynger godt i den lille RIB-båd, da vi stævner ud af Assens Havn og runder den yderste molespids på vej mod Thorø Vig et lille kvarters sejlads fra Assens. Vinden står friskt fra sydvest, og termometeret siger 7-8 grader.

Det virker dog ikke til at genere de tre garvede dykkere fra Assens Dykkerklub, der er med i båden. Johnny Lund Billing, Ulrik Vendelbo og Per Haugan har tilsammen dykket tusindvis af timer omkring Fyn, og de ved om nogen, at livet under overfladen er under gevaldigt pres.

Til trods for det er der smil på læben, for vi er

ÅRETS KLIMA- OG BIODIVERSITETSPRIS 2023

I 2023 fik Assens Dykkerklub tildelt Assens Kommunes Klima ­ og Biodiversitetspris for deres store engagement i at genoprette naturen i havet omkring Assens.

på vej ud for at se, om de ålegræsskud, som dykkerklubben var med til at udplante sidste sommer, stadig lever.

Ulrik, klubbens nye formand, var faktisk ikke med til udplantningen tilbage i juni 2023, men han har med sit kamera de sidste par år jævnligt dokumenteret tilstanden på bunden af havet og delt det via de sociale medier og dagspressen.

– Jeg har dykket langs det meste af Fyn, i Lillebælt og de østjyske fjorde. Og de billeder, du ser i medierne, passer – jeg har nemlig været med til at levere en hel del af dem. Det

Johnny Lund Billing overgav sidste år stafetten som formand for Assens Dykkerklub, men er stadig dybt engageret i klubbens Kysthjælper-arbejde.

er en ørken – en uendeligt lang, gold ørken på vores havbund, uden liv, men fyldt med slam og døde alger. Enkelte steder, særligt de mest strømfyldte med sten på bunden, er der heldigvis lidt liv tilbage, men det må karakteriseres som små, enkeltstående oaser, forklarer Ulrik Vendelbo.

– Vi ser næsten aldrig torsk, kun få fladfisk, men til gengæld er der nogle steder unaturligt mange krabber, og hummerne er der også mange flere af end før. Og selvom hummeren er fascinerende, er det jo egentlig et udtryk for, at havet er i ubalance – og at rovfiskene, især torsken, er forsvundet, siger han.

Lige præcis i Lillebælt findes flere af de oaser, som Ulrik snakker om, og de har inspireret Assens-dykkerne til at gøre en forskel.

Vi kan ikke se til, mens havet dør Johnny Lund Billing, der er Kysthjælper-ansvarlig i dykkerklubben, fik netop blod på tanden, da han selv oplevede de skarpe kontraster, der trods alt stadig findes på havbunden omkring Fyn.

– Heldigvis er der jo stadig områder, som er interessante at dykke på. De her oaser, typisk ved små stenrev eller i områder med tang og ålegræs. Men på størstedelen af havbunden, og det gælder også lige i vores lokale farvande omkring Assens, er der dødt. Det var det, der fik mig og flere andre her i klubben til at tænke, at nu måtte vi gøre noget, forklarer Johnny Lund Billing.

Chancen kom, da Kysthjælper-projektet holdt kickoffmøde

Over 100 frivillige deltog i 2023 i ålegræsudplantningen – hvoraf mange var fra Assens Dykkerklub.

sammen med Assens Kommune tilbage i november 2022. Her troppede en pæn flok fra dykkerklubben op for at høre mere om projektet.

– På mødet fik vi jo en grundig indføring i, hvad ålegræs og stenrev faktisk har af betydning for livet under overfladen. Det stod ret klart, at hvis

"Det er en ørken – en uendeligt lang, gold ørken på vores havbund, uden liv, men fyldt med slam og døde alger."

– Ulrik Vendelbo, formand for Assens Dykkerklub

Ålegræsset står fint i Thorø Vig, men er som meget af det andet ålegræs i danske farvande ramt af algevækst, blandt andet det hurtigt voksende fedtemøg. Foto: Ulrik Vendelbo.

vi som dykkere ville gøre noget godt for biodiversiteten og for havmiljøet, så var muligheden lige her. Derfor sprang vi på med det samme. Vi kunne ikke bare sidde på vores hænder, mens livet i havet langsomt – eller vel egentlig ret hurtigt – gik til. Det måtte vi bare være med til at lave om på, fortæller Johnny Lund Billing, der straks bakkes op af sin dykkermakker, Ulrik.

– Jeg mener jo, at vores ledere bør gå forrest. En god leder tager ansvar, sætter retning og viser vej med det gode eksempel.

Det er desværre bare ikke tilfældet i dag, når det kommer til vores politikere og vores natur – og særligt naturen under vandoverfladen. Det er jeg naturligvis skuffet over, men vi

"Når du ser en lille nøgensnegl på et nyetableret stenrev ved Varbjerg Havn, så tænker du bare:

Det her nytter noget, det her skal der være mere af."

– Johnny Lund Billing, Kysthjælperansvarlig, Assens Dykkerklub

kan jo ikke give op, bare fordi Christiansborg sover. Så må vi jo selv tage kampen op, siger Ulrik Vendelbo.

Sammenholdet

Mens vi runder Assens Næs og nærmer os vigen og de udplantede ålegræsfelter, lægger bølgerne sig lidt. Johnny udpeger det lokale shelter inde ved bredden, der i juni netop fungerede som udplantningscentral over en hel weekend.

– Der var virkelig gang i den her sidste sommer. Lystfiskere, dykkere fra klubben og ikke mindst en masse vildt engagerede dykkerelever fra den lokale Glamsbjerg Efterskole knoklede igennem de dage. I alt var vi nok 40 dykkere, der stod for selve udplantningen, og så en hel masse frivillige, særligt lystfiskere fra Assens og Omegns Sportsfiskerforening, der i dagene inden først havde høstet ålegræsskud lidt længere sydpå ved Helnæs og i løbet af weekenden bandt dem på søm og klargjorde dem til udplantning, fortæller Johnny og fortsætter:

GIV EN HÅND PÅ HAVETS DAG

Du kan give en hånd som frivillig ved at deltage i en lokal udplantning på Havets Dag den 8. juni. Lige nu mangler der især dykkere til de mange udplantninger, men der er også brug for frivillige på land, hvor de mange høstede ålegræsskud skal gøres klar til udplantning.

Læs mere på sportsfiskeren.dk/kysthjælper

– Det var helt vildt at opleve det samarbejde og den entusiasme, der var på tværs af folk med forskellig tilknytning til havet. Vi gjorde hinanden gode og havde fået klare og professionelle rammer sat op fra dygtige folk i Assens Kommune og fra Kysthjælper-projektet, så alt spillede bare, hvilket også gjorde det ekstra sjovt at være frivillig, siger Johnny Lund Billing.

Man kan måske undres over, hvordan det kan være sjovt at være frivillig kysthjælper, mens medier samtidig beretter om historiske iltsvind og døde fjorde. Men hverken Johnny, Ulrik eller Per lader sig slå ud af det.

– På en måde kan man godt miste motivationen, når man hører og ser, hvor forfærdeligt det står til mange steder, og hvor lidt der sker

Det kræver en hel del udstyr og forberedelse, før dykkerne er klar til at komme i vandet, men det generer ikke dykkerne, som er meget motiverede i Kysthjælper-arbejdet.

Forholdene under overfladen er tit præget af dårlig sigt og snasket bund, men indimellem findes oaser ved stenrev og ålegræsbede. Foto: Ulrik Vendelbo.

rent politisk. Men når du ser en lille nøgensnegl på et nyetableret stenrev ved Varbjerg Havn, så tænker du bare: Det her nytter noget, det her skal der være mere af. Og når man hører om gode erfaringer og resultater med ålegræs og stenrev fra andre steder i landet, så giver det bare en lyst til at være med. Måske vi ikke redder havet af den grund, men helt lokalt kan vi gøre en forskel – det betyder virkelig noget, siger Johnny Lund Billing.

Ålegræsset og håbet gror

Per Haugan, der i dagens anledning er kaptajn og bådfører, sænker farten og lægger båden i læ af et gammelt skibsvrag i Thorø Vig på ca. 2 meter vand. Ulrik Vendelbo fortøjer båden. Nu gælder det – nu skal vi få svar på, om lige præcis udplantningen ved Assens har klaret sig. Johnny er første mand i vandet, og kort efter følger Ulrik. Udstyret med alverdens dykkerog kameraudstyr forsvinder de to kysthjælpere ned under overfladen i den let grumsede vig. Det sidste tegn, der gives, er det klassiske "alt godt" – hvor pegefinger og tommelfinger danner en fin cirkel. Jeg tolker det som et: "Vi tror på det her i Thorø Vig".

Efter en lille halv time kommer Johnny og Ulrik til overfladen. Mundstykkerne bliver spyttet ud, og der er thumbs up.

– Yes, det står der endnu, siger Ulrik Vendelbo og hoster lidt saltvand op.

Per Haugan hiver dykkerne ombord, så vi kan høre mere.

– Det ser ud til at stå ganske fint, der hvor vi plantede det. Sigten var ikke optimal, og vi var kun omkring den udplantning, vi foretog her på 2 meter vand og ikke ved det ude på de 4 meter, hvor vi også plantede. Men egentlig var jeg også mest bekymret for det ålegræs, vi plantede her på lavt vand, på grund af de voldsomme storme og oversvømmelser, vi havde i efteråret og vinteren. Det kunne må-

ske have rykket lidt i det, siger Johnny Lund Billing.

Ulrik Vendelbo er også tilfreds

– Det ser ret pænt ud – også sammenlignet med det "vilde" ålegræs, vi ser andre steder. Men det var også tydeligt, at der vokser en del alger, epifytter, på ålegræsset. Det skal helst ikke blive meget værre, så kan man godt blive lidt bekymret. Men jeg tror nu nok, at det skal klare sig og forhåbentlig også brede sig, siger Ulrik Vendelbo.

Per Haugan løsner fortøjningerne og starter motoren. Opgaven er klaret – og vi skal hjem. På vejen tilbage falder snakken igen på de unge dykkere fra Glamsbjerg Efterskole, der hjalp til med udplantningen sidste år – og på den næste generation, der skal overtage havet efter os.

– Vi har jo både børn og børnebørn, og vi vil gerne efterlade et levende hav og en god natur til dem og generationerne efter dem. Det er for mig den helt store motivationsfaktor. Jeg håber, at endnu flere får lyst til at være med til at gøre en forskel, nu hvor vi kan se, at vores indsats faktisk virker. Og jeg synes, at vi og alle de andre seje kysthjælpere godt kan tillade os at være stolte. Ringen er for mig sluttet i dag – og nu er vi helt klar til at give den gas igen til juni med den næste udplantning, siger Johnny Lund Billing.

Højt humør i RIB-båden på vej til besigtigelse af ålegræsset i Thorø Vig.

EU Parlament Scoreboard

Tjek, hvor grønt de danske partier stemmer i Europa-Parlamentet på WWF.eu

BRUG DIN STEMME

Den 9. juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet. Der skal vælges 15 danske medlemmer, og du kan med din stemme være med til at sikre, at EU har fokus på natur og miljø, for lige nu peger flere meningsmålinger på, at andre ting vil præge dagsordenen i den kommende valgperiode.

Europa-Parlamentet har i alt 705 medlemmer, der vælges ved direkte valg i de 27 medlemslande for en periode på 5 år. Det næste valg finder sted den 9. juni 2024, og her skal de 15 danske pladser i parlamentet besættes.

Umiddelbart lyder 15 pladser ud af 705 ikke af meget, og man kunne fristes til at tro, at det derfor ikke har den store betydning, hvem der bliver valgt i Danmark. I den nuværende valgperiode har der imidlertid været flere eksempler på, at beslutninger med stor betydning for natur og miljø kun er blevet stemt hjem med snævre flertal. Det var blandt andet tilfældet med EU’s Naturgenop -

retningslov, der blev godkendt i Europa-Parlamentet i februar i år.

Meningsmålinger her op mod valget tyder på, at det grønne flertal, der har præget den sidste valgperiode, vil komme under pres, og helt andre forhold end natur, miljø og klima vil komme til at præge dagsordenen. Det er derfor ikke uden betydning, hvad de enkelte danske kandidater vælger at prioritere i deres arbejde i parlamentet, og i hvor høj grad de vil arbejde for en grøn dagsorden i de partigrupper, de får sæde i. Vil du med din stemme være med til at præge udviklingen i en gunstig retning for natur og miljø, skal du derfor kigge nøje på de danske kandidaters valgprogrammer.

Henning Pedersen Søren Astrup Jørgensen

3 skarpe til Tænketanken Europa

Vi har spurgt Tænketanken Europa om Europa-Parlamentets rolle og betydning. Her får du svarene fra Iben Schacke-Barfoed, der er kommunikationschef i tænketanken.

1Hvilken rolle spiller Europa-Parlamentet i hele beslutningsprocessen i EU, når det gælder natur- og miljøområdet?

– Europa-Parlamentet er sammen med Rådet medlovgiver på den lovgivning, som EU vedtager på natur- og miljøområdet, så når EU for eksempel sætter mål for biodiversitet, er Europa-Parlamentet en særdeles vigtig spiller. Derudover kan Europa-Parlamentet også opfordre Kommissionen – som formelt stiller forslag til ny EU-lovgivning – til at stille et forslag. Det kunne for eksempel være forslag om at stramme reglerne omkring forurening af vandmiljøet.

2

Hvilken indflydelse får Europa-Parlamentet på natur- og miljøområdet i den kommende valgperiode?

– Europa-Parlamentet har også i den kommende periode indflydelse på, hvilken lovgivning, der kan blive vedtaget. I øjeblikket ser det ifølge meningsmålingerne ud til, at den højre side af Parlamentet vil blive styrket betragteligt, og læser man deres partimanifester, så står der ikke meget om ny grøn lovgivning, så måske bliver der mindre fokus på natur- og miljøområdet i den næste periode. Det er derfor ikke uvæsentligt hvilke danske kandidater, der bliver valgt.

3Hvilken indflydelse kan de relativt få danske parlamentsmedlemmer få på beslutningerne på området?

– I Europa-Parlamentet sidder de danske medlemmer i partigrupper, og her arbejder man sammen i grupperne om, hvad gruppen skal mene om forskellige forslag. Det er derfor på for eksempel natur- og miljøområdet ikke så vigtigt, om man kommer fra Danmark eller et andet land, eller hvor mange man er, men mere vigtigt, om man kan overbevise sin partigruppe om en bestemt holdning til et forslag. Vil man være med til at fremme området gennem sin stemme, skal man derfor se nøje på, hvad de enkelte kandidater prioriterer.

Her spiller EU en vigtig rolle for vores natur- og miljøforhold

EU har med flere overnationale regulativer og love stor betydning for, hvordan natur og miljø – herunder ikke mindst vandmiljøet – forvaltes i Danmark. Her er fire vigtige eksempler.

EU’s Vandrammedirektiv Vandrammedirektivet blev vedtaget i december 2000 og har siden fastlagt rammerne for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle medlemslande.

Direktiver står over den danske lovgivning og har som mål, at der som minimum opnås god økologisk tilstand. Et mål, der skal være opfyldt senest i 2027.

I Danmark er vi nu i gang med den tredje vandområdeplan, og status er desværre, at vi er langt fra at være i mål, så EU’s rolle som klageinstans kan blive særdeles vigtig.

EU’s Habitatdirektiv Habitatdirektivet trådte i kraft i 1992 og har til formål at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Medlemsstaternes regeringer pålægges at registrere områder, som kræver overvågning, særlige plejetiltag og beskyttelse: de såkaldte habitatområder. Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, hvoraf der findes cirka 60 naturtyper og mere end 100 arter i Danmark.

EU’s LIFE-program

LIFE er EU's tilskudsordning for natur, miljø og klima. Programmet yder støtte til projekter, der bidrager til at gennemføre EU’s miljø- og klimapolitik.

LIFE-programmet har blandt andet ydet afgørende støtte til mange af de danske vandløbsprojekter, hvor der er blevet fjernet spærringer i forbindelse med vandområdeplanerne.

EU’s Naturgenopretningslov

Lovens mål er, at mindst 20 % af EU’s land- og havnaturområder skal være naturgenoprettede i 2030 og desuden, at alle økosystemer, som har behov for genopretning, skal være genoprettede i 2050.

Natura2000-områderne skal have førsteprioritet, og der skal udarbejdes nationale handleplaner.

Loven blev efter lange og svære forhandlinger godkendt ved en aftale mellem EU-parlamentet og ministerrådet i november 2023. Nu mangler blot den endelige godkendelse i ministerrådet, og her har Ungarn trukket sin støtte, så det er endnu uklart, om loven bliver vedtaget.

EU har stor indflydelse på den danske natur- og miljøpolitik. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i de danske partiers linje og bruger din stemme d. 9. juni.

Nej til havbrug i As Vig

Det står klart, at de tre havbrug Borre I, Borre 2 og Hjarnø ikke kan få videreført deres placeringstilladelser i Horsens Fjord. I stedet forsøger havbrugsvirksomhederne nu at flytte havbrugene til As Vig, hvor to andre havbrug allerede ligger placeret. DSF har afgivet høringssvar til ansøgningerne om sammenlægning af havbrugene og slår bl.a. på, at havbrugene vil øge udledningen af kobber til As Vig, hvor grænseværdierne for det giftige tungmetal allerede er overskredet, hvilket flere prøver viser.

Historisk aftale på Tissø

Med en ny strategi for forvaltningen af fiskeriet på Tissø er målet at genskabe det tidligere så eminente fiskeri på søen. Aftalen er blevet til efter konstruktiv dialog mellem otte lokale lystfiskerforeninger og Selchausdal Gods, som varetager flere andre ejeres interesse på Tissø, og som besidder fiskeretten for både lyst- og erhvervsfiskeriet. Fremadrettet skal fangstdata danne grundlaget for forvaltningen af fiskeriet på søen, hvor en arbejdsgruppe bestående af blandt andre repræsentanter fra godset og lystfiskerforeningerne skal fastsætte kvoter år for år. Der er tale om en aftale, der gælder frem til 2028.

WWF og brakvandsrovfiskene

WWF Verdensnaturfonden går nu ind i kampen for at genoprette bestanden af rovfisk i brakvandet omkring Sydsjælland. Over de næste fire år bidrager WWF blandt andet med ressourcer til udsætning af brakvandsgedder, der er en af anbefalingerne fra projektgruppen bag "Rovfiskene tilbage til brakvandet". Formålet med projektet er at sikre de truede geddebestandes overlevelse, indtil der er genskabt et godt miljø og robuste levesteder, som kan understøtte store og sunde bestande af vilde brakvandsgedder.

Stop for røggasvand

Udledning af såkaldt røggasvand fra skibe forurener havmiljøet og er uforeneligt med FN’s Havretskonvention. Derfor foreslog Danmarks Sportsfiskerforbund og flere grønne organisationer for et år siden, at miljøminister Magnus Heunicke (S) forbød skibes udledning af røggasvand i de danske territoriale havområder. Det er der blevet lyttet til, og den 11. april 2024 indgik Regeringen sammen med SF, LA, DD, K, EL, RV og ALT en aftale om et forbud mod udledningen i det danske territorialfarvand.

Gudenåen skal genoprettes

Baseret på historiske kort over Gudenåen fra 1800-tallet skal Silkeborg Kommune nu i gang med at se på mulighederne for at genskabe Gudenådalen fra Silkeborg til Tange Sø og føre den tilbage til sin oprindelige form før 1859, hvor åen blev uddybet og indsnævret af hensyn til pramdragerdriften. Gennemføres projektet, vil der være tale om et naturgenopretnings-projekt, der er større end genslyngningen af Skjern Å. Forbundet bakker op om projektet, der blot understreger det altoverskyggende behov for en passageløsning ved Tange Sø og Tangeværket.