Ved både åer og søer taber lystfiskerforeningerne kampen om at bevare fiskeretten. Konsortier, erhvervsfiskere og rigmænd overbyder foreningerne, og lodsejerne sælger – undertiden – til højestbydende.
Særligt svært at acceptere er det, når der er tale om fiskevande, som lystfiskere har lagt 1000-vis af frivillige timer i, og som der er brugt offentlige penge på at restaurere. Steen Thomsen, som er formand for Varde Sportsfiskerforening, siger det ganske præcist i artiklen "Kampen om vandet" på de efterfølgende sider: "Ved fremtidige, offentligt finansierede naturgenopretningsprojekter ved åen skal vi have indskrevet betingelser om, at fiskeriet i en meget lang årrække eller for altid skal være offentligt tilgængeligt". Så enkelt kan det siges.
Hvad i al verden er rimeligheden i, at vi bruger offentlige ressourcer og frivillige timer på at skabe en værdi, som en lodsejer, der ikke selv har bidraget til værdiforøgelsen, derefter kan kapitalisere ved at sælge til højest bydende? På den måde udelukkes offentligheden og de frivillige fra at nyde frugten af indsatsen.
Heldigvis har mange lodsejere forståelse for den sammenhæng. De vil gerne finde løsninger
sammen med foreningerne og tusind tak for det. Det giver fællesskab i lokalsamfundet.
Men vi ser også et vedvarende pres af rigmænd og konsortier, som særligt har fået øje på det gode danske laksefiskeri. De har ressourcerne til at opkøbe jorden eller blot tilbyde en leje, som ingen lystfiskerforening kan matche. Enten er konsortier og rigmænd helt uvidende om de mange ressourcer, andre har lagt i at skabe den værdi, de uden videre opkøber, eller også er de ligeglade.
Vi kan som lystfiskere ikke gøre andet, end at søge dialog med lodsejerne. Mange lodsejere tager godt imod tilbuddet om samarbejde, og der bliver fundet løsninger. Andre steder går det ikke så nemt, og så har vi i Danmarks Sportsfiskerforbund en forpligtelse til at gå ind og hjælpe med dialog og juridisk hjælp, hvor det kan bidrage til løsningen. Men ønsker lodsejere og opkøbere ikke dialog og fælles løsninger, så er vi sat til vægs.
En del af løsningen er, som Steen Thomsen siger, at sikre, at offentlige penge altid bliver fulgt af et krav om offentlig adgang til at nyde resultatet. Ikke nødvendigvis gratis, men bestemt til en folkelig pris.
"En del af løsningen er, som Steen Thomsen siger, at sikre, at offentlige penge altid bliver fulgt af et krav om offentlig adgang til at nyde resultatet."
˜ Torben Kaas, formand
20 år efter den officielle indvielse af naturgenopretningen ved Skjern Å er Danmarks vandrigeste å blevet et laksevand i international klasse. Sportsfiskeren Indblik tager i anledning af jubilæet tilbage til indvielsen af den genslyngede å i 2003 og derefter til sæsonpremieren i rekordåret 2022 – og giver dig status på lakseeventyret i Skjern Å.
En isnende kold martsdag i 1962 begynder danmarkshistoriens største afvandingsprojekt, da gravemaskinerne tager fat på udretningen af Skjern Å, og præcis tre år senere kan lodsejernes formand indvie det udrettede åløb med ordene: Nu er det endelig lykkedes at lægge Skjern Å i lænker.
Sådan lyder det triumferende i Hedeselskabets tidsskrift fra 1965 om udretningen af Skjern Å.
Indvielsen
38 år senere er åen tilbage i sit naturlige leje, og den 16. april 2003 er en helt særlig dag ved Skjern Å. Uffe Ellemann-Jensen er taget til Vestjylland
sammen med miljøminister Hans Chr. Schmidt og repræsentanter fra Skovog Naturstyrelsen. Den tidligere udenrigsminister skal forestå den officielle indvielse af den genslyngede å.
– Jeg vil gøre det med manér for jeg har medbragt min allerkæreste laksestang, den berømte 16 fods Hardy "telegrafpæl", som igennem
et langt liv er blevet brugt af gamle Svend Saabye. Det her er en storslået begivenhed, og det skal markeres ved, at man kan bruge noget grej, der har tilhørt den ypperste blandt alle, fortæller han til Børsen Weekend.
Solen skinner og kaster lys ud over de genetablerede arealer. Vi er på Skjern Ås ydre stræk ved Kyvling. Herude i det åbne land er åen stor og mægtig. Der er tydelige spor af det nyligt afsluttede gravearbejde. Bredden er nøgen og åen løber som en blå slange gennem en sandfarvet slette.
Skjern Å har fået sine store bløde sving tilbage og kan igen byde laksen velkommen på dens oprindelige og vitale gydepladser. Vådområderne i engene langs åen vil langsomt blive genetableret, og fugle og insekter vil indtage de tidligere landbrugsarealer.
Der er dog ikke mange laks i åen den lune forårsdag i april 2003. De prominente gæster fra København fanger ikke noget. Jeg ser heller ikke skyggen af laks hverken ude på åens ydre strækninger eller længere oppe i å-systemet.
Da premieredagen er omme, er det blevet til fem laks på de mange kilometer fiskevand trods stort fremmøde og mange ihærdige forsøg.
Laks i lange baner
Fire blanke laks alle knap en meter lange ligger på gulvet i den lokale grejbutik. De er bragt ind i butikken for at blive vejet og indskrevet i fangstjournalen.
Det er 16. april 2022, og der er gået små tyve år siden gravemaskinerne flyttede de sidste kubikmeter jord, og lod naturen tage over. Det er igen sæsonpremiere i Skjern Å, fiskeriet er i fuld gang, og jeg haster videre fra butikken og ned mod åen.
Ved Albæk Bro er alle fiskepladser tæt besat af andre fiskere, så jeg fortsætter det korte stykke videre mod Kodbøl og parkerer bilen tæt ved åen. Godt hundrede meter fra p-pladsen i et af de genslyngede sving ser jeg en lille flok fiskere samlet bag en krumbøjet ryg. En lang fluestang er spændt i en bue over åen, og for enden af linen kæmper en stor forårslaks for at slippe fri af krogen. De første laks i åen er
"Skjern Å er blevet en international showcase blandt laksefiskere. Først og fremmest vækker det opsigt, at det er lykkedes at forvandle en afvandingskanal til et genslynget laksevand af høj kvalitet"
ofte de største. Det kan tage sin tid at udtrætte en nystegen laks fyldt med energi fra et længere ophold i havets spisekammer. Jeg opgiver at følge dramaet til ende og bevæger mig op langs åen og begynder fiskeriet i et blødt sving, hvor strømmen tilbyder gode forhold for fluefiskeri.
En lystfisker ligger henslængt i græsset på modsatte bred. Han taler med en anden fisker og fortæller, han har været meget tidligt oppe. I den gryende morgen har han fanget en stor laks længere nede ad åen.
På min vej tilbage mod Albæk Bro ser jeg to kammerater lande en laks på godt 8 kilo. Sådan er min formiddag ved Skjern Å. Jeg ser fisk blive
– Steffen Juhl, fiskevagabondEn fluefisker sender endnu et kast hen over åen. Det kræver stort slid at fange en laks i Skjern Å, selv om åen som en af meget få i verden kan præstere fremgang i bestanden af atlanterhavslaks. I store dele af Skjern Å foregår fiskeriet fra bredden, men på åens yderste strækninger dyrkes vadefiskeri af flere og flere fluefiskere.
fanget, og jeg hører om fangster andre steder i åen. – Der er fisk i karret, lyder det tørt fra en lokal røst.
Sæsonpremieren i Skjern Å 2022 giver i alt 56 laks. Den største er 18,2 kg og måler 124 cm. Der bliver ikke alene fanget mange laks i Skjern Å. De er også store.
Mine oplevelser ved åen denne forårsdag er ikke et enestående lykketræf men et billede på et generelt fremragende laksefiskeri. Jeg har fisket laks i Mörrumsåen i Sverige, i Gaula og Numedalslågen i Norge, i River Blackwater i Irland og i Umba og Varzuga på Kolahalvøen. Når det gælder antal og størrelse, har jeg på ingen af disse højtprofilerede fiskedestinationer oplevet noget, der kan måle sig med denne dag i de vestjyske enge. Skjern Å er blevet et laksevand i international klasse.
Filmfolk og fluefiskere i ådalen – Jeg fisker i vand til livet med to hollandske filmfolk fra North Sea Wildlife på siden af mig. De ligger nedstrøms i åen i tørdragter, mens jeg fisker. De ligger så tæt på vandspejlet som muligt. Den ene med fotokamera og den anden med videokamera. Det er noget af en presbal, men mens de skifter position, har jeg en laks på, og senere fanger jeg en havørred på fire kilo og derefter en laks på 96 centimeter, fortæller Kenny Frost. Han er daglig leder af Laksens Hus og har til opgave at markedsføre området og servicere medier og
tilrejsende lystfiskere. Han er beæret over hollændernes besøg, men har undrende spurgt filmholdet, hvorfor de har valgt den uigennemsigtige Skjern Å til undervandsoptagelser og ikke en glasklar norsk elv.
– De er kommet til Skjern, fordi området har hele pakken. Den historiske genslyngning af åen, en nærmest uddød laksebestand, og et laksefiskeri i fremgang har lokket hollænderne til Vestjylland. De er i gang med et 3-årigt projekt, der skal afdække laksens rejse fra den klækkes i åen, til den drager ud i havet og søger mod Svalbard og Grønland og kommer tilbage i åen igen, fortæller Kenny Frost.
Laksens Hus er opført i 2017 som videnscenter for Skjern Å, Karup Å og Gudenåen. Huset oplever en stigende interesse for området.
– Tidligere skulle vi tigge og bede fiskemagasinerne om at komme. Vi lokkede med at betale deres rejse og hotelophold. Nu kommer de helt af sig selv. Vi ser flere og flere internationale lystfiskere komme forbi huset for at få råd og vejledning om fiskeriet. Vi har en del gæster fra Tyskland, Holland, Belgien og i de senere også fra Norge og Sverige. Skjern Å tilbyder mange kilometer fiskevand, og det kan være svært at navigere i. Derfor vælger flere tilrejsende fiskere en af vores guider, fortæller Kenny Frost og fremhæver
en af de særlige indsatser, huset har stået for:
– Vi fik en henvendelse fra tre lystfiskere fra Luxembourg. De ville fiske laks i Skjern Å og havørred i Karup Å. Fem dages fiskeri med guider. Det gav en omsætning på mere end 50.000 kr..
Det er i høj grad fluefiskere, der er den primære målgruppe for Laksens Hus, når det handler om at lokke fiskere til Skjern Å. Alle er velkomne, men fluefiskere har en tendens til at investere mere i deres hobby end øvrige lystfiskere.
– I stedet for at sigte bredt går vi bevidst efter fluefiskere og særligt udenlandske fluefiskere. De er villige til at rejse langt og har typisk et relativt højt budget til en uges fiskeri. Det er billigt at fiske i Skjern Å sammenlignet
med laksevande rundt om i verden. Når fiskekortet er betalt, føler de, at de har flere penge, og dem bruger de lokalt på bl.a. grej, indkvartering og guider, vurderer Kenny Frost.
En rapport udarbejdet af konsulentfirmaet COWI i samarbejde med DTU Aqua i 2014 bekræfter, at der er stor lokal omsætning i lystfiskerturismen. "Lystfiskeriet i Skjern Å med det nuværende omfang og kvalitet skaber et lokaløkonomisk forbrug på 14,6 millioner kr. om året, en årlig lokal værditilvækst på 6,8 millioner kr. og 6,2 arbejdspladser," lyder det i rapporten, som også understøtter Laksens Hus’ kommercielle fokus på de inkarnerede fluefiskere. Den "typiske" Skjern Å-fisker er således fluefisker, bruger ca. 7.345 kr. på lystfiskeri årligt og tjener
noget mere end gennemsnittet af den danske befolkning. Modsat bruger den "typiske" danske fisker ca. 4.000 kr. på lystfiskeri om året.
En international showcase
I mere end 30 år har Steffen Juhl fra Salmon Junkies været guide og rejsearrangør for fluefiskere ved nogle af verdens mest eksklusive fiskevande på bl.a. Kolahalvøen, Island, Norge, British Columbia og Patagonien i Argentina. Herude har man også hørt om åen i Vestjylland.
– De internationale fiskere, jeg møder på mine rejser, er meget interesserede i at høre om Skjern Å. De ser billeder af store Skjern Å-laks på sociale medier og bliver nysgerrige efter at høre mere om stedet og fiskeriet, fortæller han.
Skjern Å er på flere punkter et anderledes fiskevand end andre internationale elve ikke mindst på grund af sin særegne historie.
– Skjern Å er blevet en international showcase blandt laksefiskere. Først og fremmest vækker det opsigt, at det er lykkedes at forvandle en afvandingskanal til et genslynget laksevand af høj kvalitet. Jeg møder mange, der ønsker at kunne gøre noget lignende hjemme i deres lokale vande. Men den slags kan være svært at overføre til andre lokationer. I Skjern har man bl.a. kunnet drage fordel af, at vi i Danmark har tradition for et stærkt foreningsliv og evne til at mobilisere frivillige indsatser, mener Steffen Juhl.
9 % flere lystfiskerfangede laks end i 2018.
En enestående udvikling. Antallet af lystfiskerfangede laks i Skjern Å er gået markant f rem i årerne efter det store naturgenopretningsprojekt og frem til 2022 – den hidtil bedste fiskesæson i Skjern Å. En kombination af omfattende frivilligt arbejde, koncentreret fokus på fiskepleje og genslyngningen af åen er nogle af de væsentligste årsager til den enest ående udvikling. Kilde: Skjern Å Sammenslutningen.
Det danske lakseeventyr ved Skjern Å er enestående og et af meget få steder, hvor der er fremgang i bestanden af atlanterhavslaks.
– Mange lakseelve rundt om i verden oplever tilbagegang og senest har situationen i Ukraine betydet, at laksefiskeri på den russiske Kolahalvø ikke længere er tilgængeligt. 2.0003.000 laksefiskere må nu finde andre vande. De søger primært mod Norge og presser dermed priserne voldsomt op. Selv har jeg taget den kendte norske lakseelv Orkla af mit program. Fiskeriet er blevet urimeligt dyrt og giver ikke fiskemæssigt, hvad man må forvente, når man betaler mange penge for en uges laksefiskeri. Fiskeriet i Norge har i store træk været nedadgående gennem de sidste tredive år. Altså direkte modsat det, vi oplever i Skjern Å. Det er tankevækkende, funderer den danske fiskevagabond, der dog ikke forventer, at Skjern Å ligefrem vil blive overrendt af internationale fiskere.
– Det er en dansk å, der sine steder er langsomtflydende og meget dyb. Fiskeriet er anderledes end fiskeriet i hurtigt strømmende elve med fosser og store pools, hvor det er forholdsvis ligetil at udpege laksens standpladser. Jeg møder fiskere, der vil have bjerge i horisonten og mærke suset fra fosserne. Det kan Skjern Å trods alt ikke tilbyde.
I godt fire måneder om året fisker Steffen Juhl dagligt i berømte fiskevande som Skeena i British Columbia
Den vilde atlanterhavslaks er truet og mange internationale fiskevande oplever tilbagegang i bestanden. Udviklingen i Skjern Å er et enestående tilfælde, der lokker
og Rio Gallegos i Patagonien. Men han vil også opleve det danske lakseeventyr på tæt hold og har for fem år siden købt sommerhus ved åen. Han veksler fiskeriet i fjerntliggende elve med laksefiskeri på den jyske hede.
– Skjern Å er min egen lille baghave, hvor jeg går ned og hygger mig.
Fanger jeg en fisk, er det godt. Fanger jeg ikke en fisk, er det lige så godt. Jeg påskønner den natur, der er derude i dag. Vi ser arter, som vi ikke troede, vi længere havde. Havørnen gider jeg dårligt vende mig efter længere, rørdrummen, silkehejre og alverdens rovfugle, hundredvis af ænder
Total opgang Vildlaks
39 % flere vildlaks end i 2016.
Flere vildlaks i åen. Laksebestanden i Skjern Å har i de seneste år været støt stigende og er som en af meget få i verden i fremgang. Ligeledes er andelen af oprindelige vildlaks i åen også stigende. Vildlaksen udgør 62 % af opgangen i 2022. Den totale opgang af laks og vi ldlaks er baseret på estimater beregnet af DTU Aqua.
Det magiske øjeblik. Laksen viser sig i vandet på vej mod fluefiskerens flue for enden af linen.
og vadefugle. Det er et meget unikt naturområde. Når jeg er ude ved åen, kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvor dygtige og heldige vi har været med at skabe et laksevand af den kaliber som Skjern Å er i dag med nogle af verdens største laks.
Miraklet i Karstofte
Held og tilfældigheder spiller med i forvandlingen af Skjern Å. I slutningen af 70’erne vurderer fagfolk, at den oprindelige laksestamme i åen er uddød.
Skjern Å Sammenslutningen rekvirerer i 1979 en gennemgang af åen hos det daværende Ringkøbing Amt for at afdække forholdene i å-systemet. Søren Larsen, der i dag er fiskemester ved Danmarks Center for Vildlaks, bliver assistent på projektet.
– Vi går og elektrofisker ved en række stationer i å-systemet for at finde ud af, hvilke fiskearter der er forskellige steder i åen. På den nedre del af Karstofte Å, et sideløb til Skjern Å, fanger vi nogle fisk som ikke rigtigt
ligner de ørreder, vi ellers fanger. Vi har en fornemmelse af, at det kan være laks og kører til det daværende Ferskvandsfiskerilaboratorie i Silkeborg. De verificerer, at det er laks. Vi er da lidt oppe at køre over at finde lakseyngel i Skjern Å. Med tanke på, at vi ikke forventede at finde laks, var det da en god dag, fortæller Søren Larsen engageret men afdæmpet om den dag, der kommer til at forme hans livsbane.
Fundet af lakseyngel i Skjern Å-systemet indleder en lang kamp for at redde bestanden. Den nedre del af Karstofte Å bliver fredet, og et dambrug i området bliver nedlagt, da det spærrer for laksens vandring i åen.
I flere år balancerer indsatsen på en knivsæg. Der er meget få laks i åen, og projektet udfordres yderligere af, at der selvsagt skal findes både han- og hunfisk til at videreføre bestanden.
– Vi finder nogle ganske få individer og får strøget nogle hunner for æg og et par hanner for sæd. Fra et primitivt klækkeri ved Lønborg producerer vi i 1983 nogle få fisk. Opdrætsfaciliterne forbedres løbende, men frivilligt arbejde er afgørende for, at vi lykkedes. Det er lystfiskerne fra de lokale foreninger, der hver weekend giver en hånd med, så vi kan udbygge produktionen og opfylde udsætningsplanerne.
Det intensive arbejde begynder at kunne aflæses i fangststatistikken. I 1989 bliver der fanget 40 laks i Skjern Å, året efter 80 laks. Det er
en stor succes set i lyset af, at der få år tidligere blot blev fanget 2-5 laks årligt i åen. Det skaber øget interesse for området særligt fra kommuner og lystfiskere. Videnskaben begynder også at blande sig i projektet.
– Vi er naive lystfiskere, der bare sætter nogle fisk ud for at få en bestand at fiske på. Pludselig bliver der sat spørgsmålstegn ved det, vi går og laver. Er det indavl? Dér bliver vi relativt sure, griner fiskemesteren om mødet med forskerne fra DTU Aqua.
– De interesserer sig for fiskegentik. Med ny teknologi bliver det muligt at udvinde DNA fra de gamle skæl helt tilbage fra 1913. En genanalyse bekræfter, at det er den oprindelige Skjern Å-laks. Det er ikke strejfere fra andre vandsystemer, der har forvildet sig op i Skjern Å. Det er definitivt den oprindelige stamme, som kan føres 10.000 år tilbage til sidste istid.
Med denne afgørende indsigt går arbejdet med fiskepleje ved Skjern Å et niveau op og ændrer sig fra at være en lokal til en national interesse. Tingene bliver virkelig sat i system. Der konstateres siden hen oprindelige laksestammer i Varde Å, Ribe Å og Storå, og åerne indlemmes i arbejdet på linje med Skjern Å.
Der er også udfordringer undervejs, og i slutningen af 90’erne er projektet ved at kuldsejle.
– Der er andre, der benytter vandløbet bl.a. til at skylle mælketanke i. En undersøgelse viser, at der er utroligt mange giftrester i vandet, og vi har meget svært ved at holde liv i fiskene. Der er vi meget tæt på at lukke ned. Vi klarer den, fordi vi fusionerer med Brusgaard, et andet produktionsanlæg ved Gudenåen. Vi bygger vores anlæg om til et recirkuleret anlæg, der ikke er baseret på vand fra vandløbene, men pumper grundvand op. Der kommer styr på produktionen, og vi kan udsætte fisk hvert år, fortæller Søren Larsen.
Sideløbende med at opdrætsfaciliteterne forbedres på Danmarks Center for Vildlaks, gøres der afgørende indsatser for at fremme laksens frie adgang til endnu flere gydeområder i hele Skjern Å-systemet.
– Der har tidligere været 136 dambrug i systemet med tilhørende opstemninger, som man måtte lave for at få vandet ind i dambrugene. De fjernes løbende, og i dag er der kun
Populært fiskevand. Godt hver tredje lystfisker ved Skjern Å er fra lokalområdet men åen tiltrækker gæster fra hele landet. 14 % kommer fra udlandet. Kilde: "Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å", 2014, COWI og DTU Aqua.
Årlige fisketure: Årligt forbrug (kr.) på lystfiskeri:
Engagerede Skjern Å-fiskere. Den "typiske" Skjern Å-fisker bruger flere penge på grej og lystfiskeri sammenlignet med den "typiske" danske lystfisker. Ligeledes fisker den "typiske" Skjern Å-fisker også oftere. Det gode laksefiskeri genererer en årlig lokaløkonomisk værdi på 14,6 millioner kr. og genererer 6,2 arnejdspladser". Kilde: "Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å", 2014, COWI og DTU
Lyt til de første to episoder af podcasten "Knæk & Bræk", der handler om Det danske laksemirakel. Find den på Spotify, Itunes og Podimo.
fire betydende spærringer tilbage. De vil blive fjernet inden for en overskuelig fremtid, vurderer Søren Larsen og glæder sig over, at en af de fire med stor sandsynlighed snart bliver fjernet. Byrådet i Ikast-Brande Kommune har for nylig besluttet at fjerne MES-Sø opstrøms Brande og her føre Skjern Å tilbage til sit oprindelige forløb. Fiskemesteren fremhæver igen det frivillige arbejde og de lokale myndigheders store indsats for også på dette område at hjælpe til, og han konstaterer, at det generelt er gået ganske godt: – Fra 2000-2011 er der konstant fremgang for laksebestanden i Skjern Å-systemet. I 2022 er ca. 62 % af laksene oprindelige vilde atlanterhavslaks af Skjern Å-stammen. Det er sådan set en fantastisk historie men det er også et relativt underligt forretningskoncept at arbejde på at gøre sig selv overflødig. Men det er, hvad vi gør.
Fra kanal til original
– Fuglene er væk, fiskene er væk. Det er et meget berømt citat herude i vores del af verden, fortæller Søren Larsen og henviser til tidligere miljøminister, nu afdøde Christian Christensen. Han er manden bag citatet og får i 1987 loven om naturgenopretningsprojektet ved Skjern vedtaget i Folketinget.
Projektet er en modreaktion mod et tidligere og lige så omfat-
tende projekt også ved Skjern Å. I 1960’erne flyttes ca. 20 kilometer af åens yderste stræk over i en snorlige afvandingskanal for effektivt at lede vandet væk fra området og ud mod havet, så de omkringliggende arealer kan dyrkes som agerjord. Der opstilles fem pumpestationer, som hvert sekund kan løfte op til 7 m3 vand over i parallelkanaler. Vådområderne drænes, dyrelivet lider, og flere arter forsvinder eller trues. Forureningen af Ringkøbing Fjord tiltager.
Fra 1999-2003 pågår naturgenopretningsprojektet ved Skjern Å. Åen flyttes tilbage i sin naturlige bane og med genslyngningen forlænges åen med ca. 7 kilometer.
– En laksebestands størrelse er afhængig af hvor stort et gydeområde og opvækstvand, der er til rådighed. Jo flere kilometer å af god kvalitet jo flere laks, oplyser Søren Larsen, som er overrasket over, hvor vellykket genslyngningen af åen er blevet.
– På Danmarks Center for Vildlaks troede vi i mange år ikke, at det yderste stykke af åen ville blive godt laksevand. Der må vi bare erkende, at vi har taget fejl. I de senere år er det blevet rigtig fint laksevand og godt opholdsvand for laksene. Det er blevet enormt flot derude. Der er etableret syv store gydeområde ude på den genoprettede del af åen, og det bidrager også til produktionen.
Rekordår og hæder Endnu en sæson er gået og endnu engang er der fremgang i tallene fra Skjern Å. En undersøgelse fra DTU Aqua viser, at den samlede opgang af laks i 2022 er større end nogensinde, og heraf er andelen af vilde laks af Skjern Å-stammen også højere end før set. Der er sat ny rekord for antal lystfiskerfangede laks. 1.911 laks er indskrevet i journalerne.
Fiskemesteren fra Danmarks Center for Vildlaks har været en tur i København. Her er han blevet hædret med 15. Juni Fondens Ildsjælepris på 100.000 kr.. I begrundelsen lyder det bl.a., at Søren Larsen "var initiativtager til projektet Red Skjern Å Laksen med indfangning af moderfisk af laks i Karstofte Å. Et omfattende pionerarbejde, der i vid udstrækning var baseret på frivilligt arbejde, som Søren Larsen motiverede og inspirerede til."
Skjern Å flyder videre. Fra sit udspring i Tinnet Krat i samme dalstrøg som Gudenåen til mundingen 94 kilometer længere mod vest i floddeltaet ved Ringkøbing Fjord. De mange forhåbninger til åens og laksens fremtid i forbindelse med det store naturgenopretningsprojekt er blevet til virkelighed. Skjern Å er forvandlet.
– Engang kunne vi betale lodsejeren 2 flasker rødvin for at fiske på hans jord. Den går ikke længere. Vi er et helt andet sted i dag, siger Søren Larsen.
Lystfiskere, fritidsfiskere, erhvervsfiskere, forskere og tre Lillebælt-kommuner er enige: Et nyt stenrev etableret ved Tybrind Vig i Lillebælt skal sammen med en stor del af vigen fredes for fiskeri i fem år. Det nye stenrev består af omkring 5.400 tons sten fra Norge, der er udlagt på 6-8 meters dybde. Der plejede at være mange naturlige stenrev i de danske farvande, men i dag er mange af dem forsvundet, fordi der de sidste 100 år er blevet fisket mange sten op af havet til havne og moler. Det nye stenrev skal være levested for dyr, planter og fisk, særligt torsk. Ved at frede det i fem år for fiskeri håber aktørerne bag aftalen at få flere fisk – og især torsk – tilbage til området og at blive klogere på effekter af stenrevet og fredningen. Det er stadigt muligt at fiske fra kysten i Tybrind Vig. Foto: Morten Rasmussen.
Kongeåen skal genslynges
Et historisk stort naturprojekt er på vej ved Vadehavet. Kongeåen skal nemlig genoplives fra snorlige udrettet kanal til naturligt bugtende å mellem Jedsted Mølle ved Gredstedbro og ud til Vadehavet. Samtidig skal 644 hektar marker og lavbundsjord forvandles til et storslået naturområde til gavn for et væld af dyr og planter. Projektet har et budget på 100 mio. kr. og er blevet til i et tæt samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Landboforening, Den Danske Naturfond, 15. juni Fonden, Miljøstyrelsen og Nationalpark Vadehavet. Danmarks
Sportsfiskerforbund har over en årrække bidraget med indspil, høringssvar og deltaget i møder om udviklingen og genetableringen af Kongeåen og forventer, at projektet vil føre til et endnu bedre fiskeri i åen.
11.400
Den 6. marts kunne formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, overrække nøjagtigt 11.432 underskrifter for en mere fair forvaltning af skarven til miljøminister Magnus Heunicke. "Miljøministeren lyttede med alvor til vores bekymringer for de sårbare fiskebestande, der mange steder er hårdt pressede af skarven og ville sørge for, at billedet af stallingen fik en plads på væggen i ministerkontoret. Han konstaterede samtidigt, at man med skarvforvaltningsplanen fra 2022 allerede havde imødekommet nogle af Forbundets ønsker, men han ville tage vores input med tilbage i ministeriet og til Miljøstyrelsen," fortæller Torben Kaas.
MES-Sø opstrøms Brande skal tømmes og Skjern Å skal tilbage i sit oprindelige forløb. Det var beslutningen, da byrådet i Ikast-Brande Kommune sidst i marts skulle tage stilling til en passageløsning ved M.E.S. Elværk. Danmarks Sportsfiskerforbund har presset på for en genetablering af åen og er yderst tilfreds med kommunens beslutning. "Med byrådets beslutning er kommunen sikret, at de får en passageløsning, der virker. En reetablering af åen er det eneste rigtige, og naturen og laksene vil uden tvivl kvittere, så snart projektet er gennemført. Vi kan altså forvente et endnu bedre laksefiskeri i Skjern Å i fremtiden og et løft til biodiversiteten," siger Torben Kaas.
Pengestærke folk har fået øjnene op for et af Danmarks bedste laksevandløb: Varde Å. De opkøber fiskevand eller lejer fiskeretten til priser, hvor de lokale foreninger ikke kan være med. Med dialog og lokalt samarbejde forsøger Varde Sportsfiskerforening at bremse den triste udvikling.
Det er sørgeligt og trist. Vi er sådan set magtesløse, siger Kai Verner Lauridsen, mens han svinger en hjemmebundet variant af storfangeren ”Beiss-fluen” mod modsatte brink lige nedstrøms Hessel Bro på zone 2 i Varde Å. Kai har været medlem af Varde Sportsfiskerforening i 40 år. Han er tidligere formand for foreningen, nu aktiv i vandplejen og mildest talt træt af den privatiseringstendens, der har taget fart ved åen over de seneste år.
Varde Å er ellers på mange måder en solstrålehistorie i det vestjyske lakseeventyr. Åen er uden tvivl et af Danmarks absolut bedste laksevandløb med en årlig opgang på ca. 3.4.000 laks. Der fanges hvert år flere laks over 15 kilo, og den vilde bestand er i klar fremgang. Og her, dagen efter premieren 2023, er der allerede landet 41 laks med den største på 121 cm og 17 kg. Fremgangen og det gode laksefiskeri skyldes i særdeleshed et omfattende arbejde fra Varde Kommune med at genetablere store strækninger af åen samt 1000-vis af frivillige timers vand- og fiskepleje leveret af medlemmer i Varde Sportsfiskerforening. Kort fortalt: Det eminente laksefiskeri bygger på god gedigen vestjysk arbejdsmoral og flittighed.
Men for cirka 10 år siden dukkede nye folk op ved Varde Å. Folk med penge og et ønske om at få del i laksekvoterne og have fiskeriet for sig selv. Og især har de sidste par år budt
på en intensiveret privatisering af fiskevand langs åen.
– Det er skidetræls, at offentligheden ikke længere har adgang til en hel del af det bedste fiskevand ved Varde Å. Det er jo dig og mig gennem vores skat, der har været med til at betale for genopretningen af åen. Det er os, der har stået for vand- og fiskeplejen og været med til at bygge bestanden op, siger Kai.
– Vi kan jo ikke forhindre nogen i at købe jord op eller betale en høj pris for leje af fiskevand, som vi som forening ikke kan matche, så jeg frygter selvfølgelig, at det vil fortsætte på den måde her, fortæller Kai.
10 % på 10 år Kais frygt er ikke ubegrundet. Over de seneste 10 år er ca. 10 % af Varde
Sportsfiskerforenings lejede laksevand røget på private hænder eller til lukkede konsortier. Det til trods for, at Varde Sportsfiskerforening ellers har kæmpet hårdt for at fastholde sit fiskevand. Det fortæller Steen Thomsen, formand for Varde Sportsfiskerforening, da jeg møder ham lidt længere nede af åen ved det stykke, der hedder Hodde Sø.
– Siden jeg blev valgt som formand i 2020, har jeg nok brugt cirka 90 % af min tid på de udfordringer, vi oplever med øget privatisering af fiskevandet og på at sikre vores fiskevand. Det er frustrerende, for tiden burde jo hellere blive brugt på at planlægge gode projekter i åen og styrke laksebestanden yderligere. Laksens overlevelse og fremgang er jo det absolut vigtigste for os, siger Steen Thomsen, mens han kigger ud over den genslyngede å.
– Derfor fik vi jo for godt 10 år siden i samarbejde med Varde Kommune også genslynget Varde Å på et langt stræk, ligesom vi for et par år siden også fik genoprettet en stor strækning af Holme Å, der historisk anses for det vigtigste gyde- og opvækstvandløb for laksen i hele Varde Å-systemet. Staten, kommunen, fonde , EU og det lokale, andelsejede energiselskab betalte for genopretningen, og vi som forening har lagt masser af tid og arbejde i at gøre strækket velegnet for åens laks og havørreder, siger Steen Thomsen.
Men det store arbejde i åen skulle som sagt vise sig at have en utilsigtet konsekvens. For blot få år efter den store genopretningsindsats får Varde Sportsfiskerforening pludselig opsagt fiskeretten på flere fiskestrækninger.
– Nogle lodsejere lejer retten ud til andre spillere, der aldrig tidligere er set ved Varde Å. Vi har stort set aldrig set dem gå og slide deres gummistøvler op ude ved de små vandløb, når der laves vandplejearbejde til gavn for blandt andet laksen. Det var for os helt nyt, for indtil da havde vi haft et glimrende samarbejde med lodsejerne og aldrig oplevet, at personer udefra var interesseret i vores fiskevand. Men da laksen nu for alvor er begyndt at komme tilbage, har tingene ændret sig, siger Steen Thomsen.
– Vi oplevede og oplever simpelthen nogle priser på leje af fiskeret, vi overhovedet ikke kan matche. Og der er nogle strækninger, som bliver opkøbt, og her har vi heller ikke en jordisk chance for at gøre noget.
Varde Sportsfiskerforening har ellers hævet deres priser for leje af fiskevand betragteligt over de seneste år, da de er klar over, at de i mange år har fisket til en meget favorabel pris.
– Vi er klar over, at der har skulle ske en udvikling i prisen, og derfor har vi også været parate til at betale markant mere for fiskevandet. Så hvis nogle påstår, at vi har siddet på hænderne i det her priskapløb og ikke har villet betale en fair pris, så er jeg uenig, siger Steen Thomsen.
– Men til trods for at vi hævede priserne, så ser vi stadig, at vi mister fiskevand. Derfor var vi klar over, at der var behov for en tættere dialog og et stærkere samarbejde med områdets lodsejere, forklarer Steen Thomsen.
Lodsejerforening går forrest I slutningen af 2010’erne indleder Varde Sportsfiskerforening derfor en dialog med en række lodsejere omkring byen Hodde, der har
jord ned til noget af åens bedste fiskevand. Dialogen fører hurtigt til, at lodsejerne bliver enige om at etablere en lodsejerforening, der kan varetage lodsejernes interesser og føre dialogen med Varde og Grindsted Sportsfiskerforening, der begge har fiskeret på denne del af Varde Å. Foreningen bliver stiftet i 2019, og fritidslandmand Niels Peter Kristensen bliver valgt som formand for de 27 lodsejere.
– Det var på mange måder på fælles initiativ med lystfiskerne, at vi får oprettet en lodsejerforening. Og vores målsætning i foreningen er fra begyndelsen, at vi gerne vil dele åen og naturen langs med åen med alle, siger Niels Peter Kristensen.
Niels Peter er selv født og opvokset med åen i baghaven og bor i dag i sit barndomshjem med fiskeret til ca. 300 meter af åen. Han husker derfor tydeligt, hvordan Varde Å engang var en kedelig, lige kanal, men siden er blevet til en smuk, bugtende å på strækket mellem Sig og sammenløbet ved Ansager Å.
Stiftet i 1926
Råder over ca. 110 km fiskevand i Varde Å-systemet
Har ca. 700 medlemmer
Arbejder aktivt med vandog fiskepleje
– Med den offentlige investering og det store lokale engagement, der blev lagt i åen, vil vi gerne bidrage til, at alle og enhver kan få adgang til den genoprettede natur. Det er mest rimeligt. Sportsfiskerforeningerne føler sig jo også presset og såret, når nogle kommer meget nemt til tingene uden at have ydet en indsats, og det kan vi godt forstå som lokale lodsejere. Det er så det, vi prøver at passe på, så godt vi nu kan, siger Niels Peter.
– Samtidig så vi en række fordele i at gå sammen som lodsejere. Dialogen med sportsfiskerne blev nemmere, hver enkelt lodsejer sparede tid, da de ikke skulle aftale og indgå separate aftaler for deres del af åen, og vi kunne sikre ens og fair priser for lejen af fiskevandet.
Lodsejerforeningen lejer altså ikke fiskeretten af lodsejerne for så at leje den videre til sportsfiskerforeningerne, men sætter derimod ens vilkår og rammer op, som hver enkelt lodsejer så kan lave en aftale med lystfiskerne ud fra. Det betyder, at lodsejerne i Hodde Lodsejerforening i dag udlejer ca. 12 kilometer fiskevand til sportsfiskerforeningerne ud af deres i alt 14-15 kilometer å-bred.
– Vi gik endda allerede i 2020 fra at lave 1-årige aftaler til at lave 3-årige aftaler, hvilket giver ro for både os og lystfiskerne. Og selv, hvis der skulle komme økonomisk mere attraktive tilbud, har vi nu et så stærkt fællesskab og tæt samarbejde, at jeg er overbevist om, at vi ikke vil se enkeltlodsejere springe fra, siger Niels Peter.
– I vores vedtægter står det også sort på hvidt, at vi kun vil leje ud til foreninger, der sikrer offentlig adgang og som aktivt bidrager til at forbedre naturen og vandmiljøet i åen.
En ting er at sikre fiskeretten til sportsfiskerforeningerne, noget helt andet er at undgå opkøb af jord ned til åen.
Ifølge Niels Peter kan eller vil lodsejerforeningen ikke blande sig, når en gård eller et landsted med fiskeret bliver sat til salg.
– Den største trussel eller udfordring, som vi på ingen måde kan gøre noget ved, er, når der bliver opkøbt jord og ejendom langs åen. Det gælder både opkøb af ejendomme, der er sat til salg, men også ved uopfordrede henvendelser, som vi faktisk har set lidt til. Det sidste er vi dog ikke særligt glade for og føler som en vis provokation. Det er jo vores hjem, der er tale om, siger Niels Peter.
Men Niels Peter ærgrer sig, når ejendomme bliver solgt til personer, der ikke har et engagement i lokalsamfundet.
– Der er endda eksempler på, at der bliver opkøbt ejendomme, hvor man så frastykker de å-nære arealer med henblik på at sammenlægge med en anden landejendom for derefter at frasælge resten af ejendommen igen. Det er vi kede af. For det indvirker på fremtiden i sådan et mindre lokalsamfund, hvis man tænker attraktiv bosætning langs Varde Å. Vores opfattelse er, at vi skal bevare de ejendomme, der er, med den attraktive natur med fiskevand,
de har. Det er det, der kan trække nye beboere til området, siger Niels Peter.
Alligevel har Niels Peter en optimistisk tro på fremtiden.
– Jeg tror og håber ikke, at privatiseringen kommer til at accelerere yderligere. Med det gode samarbejde, vi har fået stablet på benene her ved Hodde, synes jeg, vi er et godt eksempel på, at tingene kan løses i fællesskab, og at fiskeriet kan fortsætte med at være offentligt tilgængeligt – uden at genere folks private ejendomsret. Eneste alvorlige trussel er dog ejerskifterne på ejendommene, der jo med tiden vil komme.
Offentlig adgang
Tilbage ved Hessel Bro står Kai og Steen. De er stadig bekymrede for fremtiden til trods for, at foreningen i sæsonen 2023 faktisk råder over mere fiskevand end i 2022.
– Det, der jo i bund og grund står tilbage, er en dialog om moral, etik og ordentlighed, siger Steen Thomsen.
– Vi mener jo grundlæggende, at det er dybt urimeligt, at vores arbejde over de seneste 30-40 år bliver udnyttet af folk med mange penge. Vores drøm er, at man gennem Varde Å Sammenslutningen, hvor både lodsejere, konsortier og sportsfiskerforeninger sidder, finder nogle mere rimelige løsninger, hvor vi kan sikre, at fiskeriet i hele åen kommer flest muligt til gode. Men det bliver nok et svært og langt, sejt træk, siger Steen Thomsen.
For sammenslutningen forsøgte allerede for et par år siden ved en ved-
tægtsændring, at laksekvoten blev fordelt efter, hvor mange kilometer fiskevand hver enkelt forening eller konsortie råder over, eller hvor mange medlemmer man har – hvilket ville give en større andel til sportsfiskerforeningerne. Men efter en juridisk vurdering af blandt andre Danmarks Sportsfiskerforbunds advokat stod det klart, at den løsning ikke var lovlig ifølge foreningsretten.
– Det var naturligvis et nederlag, men også en afgørelse, vi selvfølgelig accepterer. Til gengæld arbejder vi i Varde Sportsfiskerforening videre med mulige, nye tiltag, herunder en idé om, at man ved fremtidige, offentligt finansierede naturgenopretningsprojekter ved åen får indskrevet betingelser om, at fiskeriet i en meget lang årrække eller for altid skal være offentligt tilgængeligt, siger Steen Thomsen.
– Og en drøm er naturligvis, at man rent politisk beslutter, at laksekvoter kun kan tildeles reelt åbne lystfiskerforeninger, der vil sikre offentlighedens adgang til vandløbene. Men indtil da må vi glæde os over, at vi stadig har et rigtigt godt samarbejde med langt størstedelen af lodsejerne ved Varde Å-systemet, som for en stor dels vedkommende ikke lejer ud til os for pengenes skyld, men fordi de anerkender den indsats, vi vedholdende gør for at sikre gode vilkår for laks og andre fisk i Varde Å-sytemet – og som deler vores vision om et fedt laksefiskeri for alle, slutter Steen Thomsen.
Aborre, gedde og sandart er blandt de mest populære sportsfisk i Danmark. Men i flere søer og i visse brakvandsområder er fiskeriet ikke, hvad det har været. Formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, giver her sit bud på forklaringen, og hvad der kan gøres.
IDanmark har vi en stolt tradition for at dyrke lystfiskeri på vores søer, og fiskeriet er stadig vidt udbredt i dag. Mange børn og unge fanger deres første fisk i en sø, og senere bliver de måske til inkarnerede søfiskere, der jager grumme gedder, sultne sandarter og arrige aborrer i str. XXL. Men desværre er fiskeriet flere steder langt fra det niveau, det kan have. Det skyldes blandt andet forurening med næringsstoffer, prædation fra skarver samt visse steder et ikke-skånsomt fiskeri med garn. Sportsfiskeren Indblik har derfor stillet formand for Danmarks
Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, fire skarpe spørgsmål om, hvordan vi fremover sikrer et bedre søfiskeri.
Du er selv opvokset som søfisker, og det meste af dit lystfiskeri kredser i dag også om fiskeriet efter gedder og aborrer. Hvad er det, der gør søfiskeri så specielt?
– Jeg tror, mange lystfiskere hænger fast i det fiskeri, de selv er vokset op med. Mit fiskeri som dreng kredsede om søerne og særligt det magiske ved gedderne i de små, overskuelige søer på få hektar. Selv helt små søer kunne
rumme meterlange gedder, vi som knægte kunne spotte fra bredden. Det er stadig en stor oplevelse for mig at fange en stor gedde – selvom jeg gennem årene har fisket mange andre steder og fanget fantastiske fisk både med og uden fedtfinne.
2 Som formand for Danmark
Sportsfiskerforbund hvor ser du de mest centrale udfordringer, når det kommer til at få skabt et bedre søfiskeri herhjemme?
– De centrale udfordringer er søernes miljøtilstand, skarvernes fødesøgning
og så garnfiskeriet, der i cirka 10 søer udøver af erhvervsfiskere. Søernes tilstand er stik imod alle intentioner blevet forværret de seneste seks år –til trods for vandplanerne, som jo har til formål at sikre god økologisk tilstand i vores vandmiljø senest i 2027. Vi har nu arbejdet med de vandplaner i 13 år, men fordi vores politikere ikke evner at finde de rigtige løsninger sammen med landbruget, er resultatet, at det bare er blevet værre. Der er heller ingen tvivl om, at skarven i flere søer – bedst dokumenteret i Mossø – har været hård ved søfiskene. Til sidst har vi redskabsfiskeriet i ferskvand, som grundlæggende er en anakronisme, og som ikke burde finde sted i 2023. Værdien for samfundet af stangfangede fisk overgår langt værdien af de samme fisk fanget i et garn og solgt på fiskeauktionen. Her har vi en udfordring med bredejere, som ser et indtjeningspotentiale i at leje fiskeret ud til erhvervsfiskere.
3 Privatisering af fiskevand, altså i form af at en lodsejer udlejer fiskeretten til mindre konsortier eller til erhvervsfiskeri, er visse steder i landet et problem. Hvordan ser du, at denne udfordring bedst håndteres? – I forhold til søerne kan vi i mine øjne håndtere det på to måder. Enten ved dialog eller ved begrænsninger af fiskeriet. Det sidste er det vi i forbundet generelt forsøger at få indført. Det handler om at få ændret reglerne for fiskeri i ferskvand, så der kommer daglige fangstbegrænsninger i form af bag limits, redskabsbegrænsninger, kvoter eller andet, som gør det van-
skeligt at have et rentabelt erhvervsfiskeri. Dialogen er en sværere vej men også mere konstruktiv. I Danmarks Sportsfiskerforbund vil vi rigtig gerne hjælpe vores medlemmer med at få en konstruktiv dialog med bredejerne. Er der behov, omfatter det også juridisk hjælp. Kan man lokalt på tværs af bredejere og sportsfiskerforeninger finde modeller, alle kan se sig i, og som også giver plads til et vist bæredygtigt redskabsfiskeri, hvor det giver mening, så bakker vi de lokale foreninger op i det. Kodeordet er i så fald ”bæredygtigt”, hvilket indebærer, at man ikke opfisker mere, end den enkelte sø kan tåle. Den mængde fisk må man så fordele mellem lystfiskere og garnfiskere. I dag har vi flere eksempler på, at garnfiskeriet udøves på en måde, der presser rovfiskene, og som derfor kan ødelægge balancen mellem fredfisk og rovfisk med dårlig vandkvalitet i
søerne til følge – det kan vi selvfølgelig ikke leve med.
4 Danmarks Sportsfiskerforbund er både involveret på Sjælland og i Vestjylland med at sikre en mere skånsom forvaltning af fiskeriet i både søer og fjorde i de to områder. Kan du gøre os klogere på det arbejde, der foregår?
– På Sjælland drejer det sig om Tissø, hvor et gods ejer en stor del af fiskeretten og lejer den ud til en erhvervsfisker. Her har der været et forgiftet forhold mellem godset og lystfiskerforeningerne, som har gjort det svært at finde fælles, holdbare løsninger. Men efter vi i forbundet med vores diplomatiske medarbejdere gik ind i sagen, er dialogen nu meget bedre, og der foregår konstruktive drøftelser i retning af at give plads til alle og samtidig sikre en god balance i søen. I Vestjylland arbejder vi sammen med den nye brancheorganisation Dansk Lystfiskeri på dels at sikre en bæredygtig forvaltning af brakvandsrovfiskene og dels gøre opmærksom på, at en godt forvaltet geddebestand besidder et stort økonomisk potentiale i form af øgede indtægter fra lystfiskeriet. I dag er der for eksempel ikke en 100 meter garnfri zone i Ringkøbing Fjord, og der er ingen kvoter på gedderne. Det betyder, at man i praksis helt lovligt kan spærre for geddernes vandring mellem gydeog ædepladserne. Det er selvfølgelig ikke holdbart. Derfor har vi indledt en dialog med forskellige lokale interessenter, og håbet er, at der kan findes gode løsninger, som kan accepteres af alle parter.