Indblik 1 2023

OM EN GENERATION ER ALTING GLEMT

Artiklen om torskefiskeriet i denne udgave af Indblik er også artiklen om mit eget fiskeri på havet og særligt på Øresund. Som mange andre, der bor langs Øresund, er jeg vokset op med, at vi kun taler om dem over 10 kilo eller "målerne", og at man på kysten altid kunne fange et par stegetorsk sidst på dagen.

Det er i sig selv ubegribeligt, at vi har fået ødelagt havet så meget, som de efterfølgende artikler beskriver. Og særligt surrealistisk bliver det, når vi stadigvæk støder på politikere, som ganske vist godt kan se, at det ikke er helt som i gamle dage, men alligevel minder os om, at vi først og fremmest skal værne om de erhverv, som forplumrer, forgifter, overudnytter og gennempløjer vores fælles havnatur.

Men for en gammel øresundsfisker er det også underligt og bekymrende at høre de unge lystfiskere glæde sig over en torsk på 3 kilo eller over en fladfisk fanget fra molen. Ikke fordi de ikke må glæde sig over deres fangster, men fordi de oprigtigt tror, det er ekstraordinært.

De unge lystfiskere er dem, der skal følge efter os gamle og fortsætte arbejdet for en rig havnatur. Hvordan kan de gøre det, hvis der i

deres verdensbillede ikke indgår et hav med vidtstrakte ålegræsenge, ulke, ålekvabber, kysttorsk og store vintertorsk? De skal arbejde for en naturtilstand, de aldrig selv har oplevet.

Der er mere end nogensinde brug for, at Danmarks Sportsfiskerforbund samler kræfterne bag ønskerne om et rent hav i balance. Det er øverst på vores huskeliste, når vi i disse måned er besøger politikere i det nye Folketing, og vi har bragt det med ind i det rådgivende udvalg vedrørende brug af de penge, der kommer ind fra jeres køb af fisketegn. Fisketegnsmidlerne er i alt for lille omfang blevet brugt på forhold, der vedrører fiskebestande og naturtilstanden i saltvand, selvom ingen dele af den danske natur har det værre end netop havnaturen. Det arbejder vi for uophørligt.

Når jeg møder unge lystfiskere derude – ja, i det hele taget den opvoksende generation – så kan jeg kun blive glad og tryg. Der er simpelthen så mange engagerede, dygtige og samvittighedsfulde unge mennesker på vej, så det skal nok blive bedre en dag. Men vi gamle har en opgave med at minde dem om, at overliggeren for, hvad god natur er, er meget højere oppe end noget, de selv har oplevet.

"Der er mere end nogensinde brug for, at Danmarks Sportsfiskerforbund samler kræfterne bag ønskerne om et rent hav i balance"

Østersølaks – UNIK FISK OG URIMELIGE REGLER

Intet andet sted i verden kan man lystfiske på laksens ædepladser i havet. Men reglerne for fiskeriet i Østersøen er både urimelige og meningsløse, og det er ved at ødelægge et ellers bæredygtigt lystfiskeri.

Fortællingen om laksen i Østersøen er historien om en fisk, der for mange tusinde år siden måtte genopfinde sig selv for at overleve. Det er både en forunderlig og speciel historie, som ovenikøbet indeholder positive elementer. I dag –mere end 12.000 år efter, at de første laks svømmede ind i Østersøens ferske vand – har bestanden det nemlig ret godt efter nogle meget svære år i 1990’erne. Antallet af vildlaks i Østersøen er blevet seksdoblet over de seneste 30 år, men alligevel er fiskeriet efter dem blevet så begrænset, at der ikke længere fiskes kommercielt efter dem ude i Østersøens opvækstområ-

der. Trollingfiskeriet i den centrale og sydvestlige del af Østersøen er også blevet ramt af nye regler.

Her får du den spændende historie om laksen, der blev lukket inde i ferskvand, og som derfor måtte opfinde en ny strategi for at overleve. Og ikke mindst en forklaring på, hvorfor Danmarks Sportsfiskerforbund deler trollingfiskernes frustrationer over den meget restriktive regulering af lystfiskeriet.

Laksen der blev fanget Som skrevet, så svømmede de første laks ind i Østersøen for cirka 12.000 år siden. Laksene indtog elvene, der

mundede ud i Østersøen, der dengang var en fersk indsø, og de var perfekte levesteder. Elvene producerede et tocifret antal millioner smolt, som svømmede ud i Østersøen, tog turen forbi de danske bælter og Øresund og endte – ligesom atlantisk laks havde gjort i titusindvis af generationer og stadig gør – i de produktive farvande i Nordatlanten. Her åd de sig fede og svømmede så tilbage til Østersøen for at formere sig i elvene. Sådan kunne det være blevet ved, hvis ikke landet og havbunden i og omkring Danmark var begyndt at hæve sig for cirka 9.500 år siden. Adgangen fra Østersøen til det salte vand og opvækstpladserne

Kaare Manniche Ebert

i Atlanterhavet blev lukket. Det kunne være blevet enden for laks i Østersøen. Sådan gik det som bekendt ikke.

Baltisk laks opstår

Heldigvis for laksen var der rigeligt med føde i den ferske Østersø, så bestandene overlevede og tilpassede sig til livet uden saltvand. Den nye strategi må have været en gevinst for laksen, for da vandstanden et par tusinde år senere begyndte at stige – den steg 30 meter på 600 år – og der atter blev fri passage mellem Østersøen og de marine ædepladser, havde den tidligere langt vandrende laks mistet behovet for at tage den strabadserende svømmetur til Nordatlanten. Den havde i stedet fundet fremragende ædepladser i den sydlige, centrale del af Østersøen, hvor adgangen til enorme mængder af sild og lunt vand om vinteren var helt perfekt. Konsekvensen blev, at Østersøens laksebestande i dag, mange tusinde år senere, kun i meget begrænset omfang forlader Østersøens brakke eller ferske vande i jagten på føde. Og de gyder kun i tilløbene til Østersøen. Selektionen fremmede simpelthen de individer, som fik succes ved at opholde sig hele livet i Østersøen. Sådan blev den atlantiske laks til en race, vi i dag kalder for baltisk laks eller østersølaks.

Stor reduktion

I takt med at befolkningstallet i landene omkring Østersøen steg, blev den negative påvirkning af floder, fiskebestandene og havets miljøtilstand mere

og mere synlig. Og så begyndte laksebestandenes deroute. I begyndelsen af 1900-tallet var der stadig godt med laks. De cirka 70 elve med laks producerede årligt op imod 8-10 millioner smolt. Til sammenligning svømmer der årligt under 100.000 vilde smolt ud af de danske laksevandløb. Men mindre end 90 år senere var antallet af vilde smolt i Østersøen nede på cirka 400.000 – en reduktion på 96 %! Den primære årsag var, at floder og elve var blevet maltrakteret af opstemninger og vandreservoirer, som blev og stadig bliver anvendt til produktion af el. Alle de tyske, polske, estiske, litauiske og lettiske bestande blev udryddet, og det var stort set kun elvene længst oppe i

den Botniske Bugt – bortset fra Mørrum og Emå – der stadig havde skrøbelige bestande af vildlaks tilbage.

Ikke-bæredygtigt fiskeri

Men det var ikke kun spærringer i elvene, der påvirkede bestandene. Et intensivt fiskeri på blanklaks i den centrale del af Østersøen – primært i området mellem Bornholm og Gotland – truede med at udrydde de sårbare bestande og pressede de mere robuste bestande yderligere. Det burde have medført en målrettet indsats med fokus på både miljø- og fiskerimæssige udfordringer. Der skete begyndende fremskridt i elvene, men for at fastholde det store erhvervsmæssige fiskeri valgte man at

Kraftværket, Ljusne strömmar, har siden 1945 ligget som en prop på den nederste del af elven Ljusnan, der løber ud i Østersøen. Elven er 443 kilometer lang og Sveriges 8. største elvesystem. Foto: Markus Lundgren.

øge udsætningerne af laksesmolt. Der blev derfor årligt udsat mellem 5 og 6 millioner smolt. Og så kunne fiskeriet på ædepladserne, hvor alle laks fra hele Østersøområdet æder sig store, fortsætte. Det var meget intensivt – i perioden 1987-2003 blev der årligt fanget mellem 580.000 og 1.2 millioner blanke laks i Østersøen. Et ret vildt tal set i lyset af bestandenes miserable tilstand. For selv om de udsatte smolt omkring år 2000 i snit udgjorde 75 % af fangsterne i erhvervsfiskeriet, så betød det hårde fiskeritryk, at rigtig mange vildlaks også måtte lade livet.

Mystiske sygdom M 74

Elendighederne slutter ikke her, for i 1970’erne kunne man i de svenske og finske elve samt i klækkerierne, hvor smoltene til udsætning blev produceret, konstatere, at ynglen døde i stor stil. Årsagen til sygdommen var i første omgang et mysterium. Sygdommen blev kaldt M 74 – hvor M’et står for en dengang ukendt miljøfaktor, og 74 er året, hvor man første gang så de syge og døende lakseyngel. Man fandt de følgende år ud af, at M 74 med stor sandsynlighed skyldes mangel på vitaminet B1. Når man tilsatte det til vandet i klækkerierne, blev dødeligheden nemlig reduceret markant. Man regner med, at en ændring i laksenes fødegrundlag, hvor silden på grund af overfiskeri gik tilbage, og dens plads i økosystemet blev overtaget af brisling, er en af årsagen til, at laksene fik vitaminmangel og blev syge. Midt

i 1990’erne døde op imod 80 % af al vild yngel i elvene, og bestandene var på en reel katastrofekurs.

M 74 findes stadig i elvene, men heldigvis faldt dødeligheden efter de barske år i 1990’erne til under 5 %, og det betød sammen med miljøforbedringer i elvene, at produktionen af vilde smolt i år 2000 lå på 1,6 millioner. Selv om advarselslamperne atter lyste i perioden 2016-2018, hvor op imod 1/3 af ynglen atter døde i elvene som følge af M 74, så skønner man, at den vilde smoltproduktion i dag ligger på cirka 2,7 millioner. Det svarer til cirka 34 % af det oprindelige potentiale. En fortsat fremgang forudsætter dog, at M 74 for alvor slipper sit greb. Samtidig er der de

Der er i elvene de sidste 10 år i gennemsnit årligt fanget cirka 30.000 laks, og trollingfiskerne i hele Østersøen har i den samme periode årligt fanget mellem 14.000 og 28.000 laks på ædepladserne.

senere år set masser af døde og døende opgangslaks i elvene. Om det er en konsekvens af M 74, ved man ikke. Men det er under alle omstændigheder bekymrende, at både yngel og de voksne laks hyppigt rammes af sygdom.

Dioxin i laks

En sidste miljøfaktor – den kemiske forurening – skal også nævnes. Østersøen har den lidet flatterede titel som et af verdens mest belastede farvande. Når fede fisk som laks undersøges for indholdet af kemiske stoffer, så finder man dioxin og lignende stoffer. Dioxin kan føre til kræft i mave-tarmsystemet og lungerne samt øget risiko for dødfødsler. Indholdet af dioxin

Over de sidste 10 år har lystfiskere i gennemsnit samlet set fanget 30.000 laks pr. år i Østersøelvene. Foto: Frederik Lorentzen.

Kun få Østersø-elve, primært øverst i den Botniske Bugt, løber i dag mere eller mindre frit. Mange steder arbejdes der heldigvis målrettet på at nedlægge spærringer og dæmninger. Foto: Frederik Lorentzen.

i laksene har medført, at laks, der landes i Danmark, skal have skåret det mest fedtholdige væv bort, før de kan sælges til lande uden for EU. Indholdet af dioxin i laksene er heldigvis faldet de senere år, men grænseværdien er stadig overskredet.

Stop for laksefiskeriet i Østersøen Det massive erhvervsfiskeri efter blanklaks ude i Østersøen har i mange år bekymret både forskere og de nationale Sportsfiskerforbund, fordi fiskeriet kan påvirke de sårbare bestande. Det var derfor en god nyhed, at fiskeriet med drivgarn blev forbudt i 2008, og siden er kvoterne blevet strammet gevaldigt op. Siden 2010 har de erhvervsmæssige fangster i åbent hav ligget på cirka 100.000 laks, og fra 2022 blev alt målrettet fiskeri efter laks på ædepladserne i den centrale den af Østersøen forbudt. Den meget restriktive regulering – som i øvrigt bakkes op af Danmarks Sportsfiskerforbund – skyldes, at op imod 1 % af fangsterne kommer fra skrøbelige bestande primært i den sydlige del af Østersøen. Forbuddet mod fiskeri er et forsøg på at hjælpe disse bestande. Der fiskes stadig kystnært tæt på elvene, og det begrænser risikoen for, at laks fra de sårbare bestande indgår i fiskeriet.

Hvad fanger lystfiskerne

Hvilken rolle spiller lystfiskeriet – herunder trollingfiskeriet så for laksens situation? Der er i elvene de sidste 10 år i gennemsnit årligt fanget cirka 30.000 laks, og trollingfiskerne i hele Østersøen har i den samme periode årligt fanget mellem 14.000 og 28.000 laks på ædepladserne. Dengang der blev fanget over 1 million laks i erhvervsfiskeriet, betød disse fangster ikke ret meget i den store sammenhæng. Men i takt med at kvoterne i erhvervsfiskeriet blev reduceret, så begyndte lystfiskeriet at udgøre en større andel. I 2020 var fordelingen mellem erhvervs- og alle former for lystfiskeriet cirka fifty-fifty. Det er derfor rimeligt, at trollingfiskeriet skal reguleres. Hvis vi specifikt kigger på de danske trollingfiskere, så har de i perioden 2016-2021 i snit årligt fanget cirka 8.000 laks. Det skal også nævnes, at ICES, som rådgiver EU-Kommissionen i forvaltning af fiskeriet, har estimeret, at der svømmer mere end 1 million blanklaks rundt i Østersøen.

Frivillig aftale i DK

Mens fiskeriet i ferskvand er reguleret af lokale regler, der varierer fra elv til elv, så var der i mange år ingen regler for trollingfiskeriet i de danske farvan-

REGLER FOR TROLLINGFISKERIET

I 2023 må lystfiskere fange og hjemtage én fedtfinneklippet laks per dag. Når kvoten er nået, skal fiskeriet indstilles. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at reglerne er for rigide. Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med landets store trollingklubber foreslået, at der fremadrettet skal være en daglig bag limit på én laks – med eller uden fedtfinne – samt at fiskeriet skal kunne fortsætte efter kvoten er hjemtaget, blot som C&R.

de udover fredningstid og mindstemål. Det samme gjaldt i øvrigt i hele Østersøen. Svenskerne indførte midt i 2010’erne forbud mod at hjemtage andet end udsatte laks – det vil sige fedtfinneklippede fisk – og kun en per fisker per dag. Til stor fortrydelse for det svenske sportsfiskerforbund og trollingfiskerne, der mente, at reglerne var ude af proportioner. I Danmark lavede trollingfiskerne og Danmarks Sportsfiskerforbund i samme periode en frivillig aftale, der gik ud på at hæve mindstemålet fra 60 til 75 cm og samtidig anbefale en frivillig, daglig hjemtagningsbegrænsning på 2 laks per dag per fisker. Formålet med aftalen var at forebygge, at der blev indført rigide regler som de svenske. Det skulle vise sig at være forgæves.

Rigide regler

I 2021 besluttede EU, at det målrettede erhvervsfiskeri efter laks skulle stoppe fra og med 2022 – men de indførte også de rigide regler, alle havde frygtet, i forhold til lystfiskeriet i havet: En daglig fangstbegrænsning på en fedtfinneklippet laks per dag per fisker. Formålet var at forebygge fangst af laks fra de sårbare bestande. I høringssvaret fra Danmarks Sportsfiskerforbund, som blev skrevet med opbakning fra landets store trollingklubber, stod der blandt andet: "Vi mener også, at det er nødvendigt at begrænse fangsten af laks fra de sårbare bestande, så de får en reel mulighed for at reetablere sig. Vi mener dog, at forslaget om 1 fedtfinneklippet laks per fisker per dag er for restriktiv. Vi

"en imødekommelse af lystfiskernes ønske om 1 laks per dag vil næppe skade de sårbare bestande og slet ikke de robuste"

Foto: Niels Vestergaard.

foreslår i stedet 1 laks per dag – med eller uden fedtfinne".

EU antager meget stor dødelighed I høringssvaret sætter DSF også spørgsmålstegn ved det faglige grundlag for beslutningen: "En del af grundlaget for Kommissionens forslag med én fedtfinneklippet laks per dag er baseret på en anslået dødelighed på 25 % ved genudsætning, som i 1980’erne er observeret ved trollingfiskeri efter to arter af stillehavslaks i Stillehavet. Vi tror, at dødeligheden er meget lavere ved fiskeriet fra båd i Østersøen, men vi må også erkende, at der ikke findes videnskabeligt dokumenterede tal fra Østersøens trollingfiskeri. Vi opfordrer derfor til at iværksætte en undersøgelse af dødeligheden ved håndtering og genudsætning, samtidig med, at vi anbefaler, at der indføres regler for trollingfiskeriet, som kan gøre håndteringen af laksene mere skånsom, så flere kan overleve genudsætning. Dette arbejde skal finde sted i samarbejde med de nationale sportsfiskerforbund og de forskningsinstitutioner, der rådgiver i de respektive lande".

"Ved at indføre reglerne for et mere skånsomt fiskeri allerede fra 2022 kunne man i princippet tillade hjemtagning af mere end én fedtfinneklippet laks per fisker, men vi anbefaler i stedet, at det bliver muligt at hjemtage en laks med eller uden fedtfinne".

Meningsløs regulering Høringssvaret fra DSF og trollingfiskerne – samt en målrettet lobbyvirksomhed målrettet EU-Kommissionen

i samarbejde med de tyske, finske og svenske sportsfiskerforbund rokkede ikke et komma. Og for at føje spot til spe blev reglerne fra 2022 videreført, så de nu også kommer til at gælde i 2023. Ovenikøbet med den stramning, at man skal stoppe fiskeriet med det samme, man har fanget en fedtfinneklippet laks.

Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at de meget rigide regler viser lovgivernes meget ringe forståelse for lystfiskeriet og dets store samfundsmæssige værdi. Dels viser EU-Kommissionen egne rapporter, at de vilde laks i dag i gennemsnit udgør cirka 80 % af fangsterne. Det betyder, at der i snit skal fanges 4 vildlaks, før man fanger en fedtfinneklippet. Hvis der virkelig er en dødelighed ved genudsætning på 25 %, så er det ikke svært

at regne ud, at reglerne om forbud mod at hjemtage vildlaks ikke hjælper de vilde bestande det mindste. Og dels vil det jo være helt umuligt at kontrollere, om en lystfisker, der allerede har fanget en fedtfinneklippet laks, og som derfor skal stoppe med at fiske, fisker efter laks eller havørred. Den regel kommer med 100 % sikkerhed aldrig til at føre til en domfældelse og hvorfor så indføre den.

Gråspurve og kanoner

Men det er vel i orden at indføre regler, der i det mindste i teorien gør noget godt for de sårbare bestande, selv om det ikke helt virker efter hensigten? Der er jo gode intentioner i reglerne, men følgende regnestykke viser, at man skyder gråspurve med kanoner. Det er det tyske forbund, der også bakker op om en daglig fangstbegrænsning på 1 laks med eller uden fedtfinne, som har estimeret, hvor meget trollingfiskerne i den centrale del af Østersøen påvirker de sårbare laksebestande i Østersøen. Med de gældende regler er trollingfiskerne fra en lang række lande årsag til, at 40 laks fra de sårbare bestande dør! Hvis man ændrede reglerne til, at man måtte hjemtage 1 laks – med eller uden fedtfinne – ville det medføre, at i alt 161 laks fra de sårbare bestande måtte lade livet. Beregningerne er baseret på de tal, som ICES anvender, og tyske, uafhængige biologer har ikke fundet anledning til at betvivle dem.

Kvote til lystfiskeriet

Det fremgår tydeligt, at de gældende regler for trollingfiskeriet efter laks i

Fanger man som trollingfisker en fedtfinneklippet laks, skal den genudsættes. Men reglerne er for rigide og gør praktisk talt ikke en mærkbar forskel for vildlaksebestanden, mener DSF. Foto: Lars Frithjof Nielsen.

En smuk blanklaks uden fedtfinne fra Østersøen. Som reglerne er i dag, må trollingfiskere kun hjemtage en fedtfinneklippet laks per lystfisker per dag. Derefter skal fiskeriet indstilles. Foto: Lars Frithjof Nielsen.

Østersøen er tæt på meningsløse – og at en imødekommelse af lystfiskernes ønske om 1 laks per dag næppe vil skade de sårbare bestande og slet ikke de robuste. De fleste ved også, at netop trollingfiskeriet omsætter for store værdier. Både generelt i samfundet og lokalt i vandkanten. Så hvorfor ikke prioritere det og afsætte en kvote til lystfiskeriet, der vil kunne dække behovet og skabe den livsvigtige omsætning på for eksempel Bornholm eller Møn?

Et modargument kunne være, at den samlede bestand af laks er nedadgående. Men det holder ikke, der er faktisk sket en seksdobling over de seneste 30 år. Trollingfiskeriet fangede – dengang fiskeriet var ureguleret bortset fra i Sverige – cirka 5 % af bestanden af blanklaks. I dag ville den andel være meget mindre på grund af den daglige fangstbegrænsning og bestandenes fremgang.

Mærkelig prioritering

Her kommer et sidste retorisk spørgsmål, hvor svaret nok vil kunne overbevise dem, der stadig bakker 100 % op om de nuværende regler, om, at der er noget helt galt: Er det ikke rimeligt nok, at trollingfiskerne ikke må hjemtage vildlaks, det samme gælder jo for erhvervsfiskeriet, der ikke må fiske målrettet efter laks i den centrale del af Østersøen? Det er helt rigtigt, at laksefiskeri med for eksempel drivgarn og andre former for garn og krogliner er forbudt. Men der er faktisk afsat en samlet kvote til erhvervsfiskeriet i Østersøen på 63.811 laks i 2023. De

mange laks må fanges som bifangst, og de må gerne hjemtage de vilde fisk, da de alligevel næppe ville kunne overleve genudsætning. Danmark har fået en kvote på 13.223 laks i 2023 – det samme antal som i 2022. Hvilket fiskeri dyrkes der mon, som kan berettige til en bifangst på godt 60.000 laks – lige så meget som de samlede fangster i lystfiskeriet i både hav og elv over alt i landene omkring Østersøen? Det fiskeri findes faktisk ikke – i det mindste ikke i Danmark. For der blev der kun landet 7 laks som bifangst i det danske fiskeri ud af en kvote på godt 13.000. Dette er selvfølgelig ikke en kritik af erhvervsfiskeriet, men det viser meget tydeligt, hvor prioriteringen hos EU-Kommissionen og Ministerrådet ligger. Og det er ikke hos lystfiskeriet, de småkystsamfund, fiskeguiderne, overnatningsstederne eller købmændene i Vandkantsdanmark.

Vi ønsker fair forvaltning

Laksen i Østersøen er helt unik, det samme er fiskeriet efter dem i elvene og især på deres marine ædepladser. Alle, der dyrker det, bakker op om en bæredygtig forvaltning og vil gøre meget for at optimere fiskeriet, så det kan blive endnu mere skånsomt. Men den nuværende forvaltning er desværre meget tæt på meningsløs. Danmarks Sportsfiskerforbund og de andre nationale forbund i Finland, Sverige og Tyskland – bakket op af European Anglers Alliance – vil derfor i de kommende år fortsat prioritere at komme i mål med en mere fair forvaltningsmodel.

LAKS I ØSTERSØEN

• De første laks svømmede ind i Østersøen for cirka 12.000 år siden.

• Østersøens laks forlader kun i meget begrænset omfang Østersøens brakke eller ferske vande i jagten på føde.

• I takt med at befolkningstallet i landene omkring Østersøen steg, blev den negative påvirkning af floder, fiskebestandene og havets miljøtilstand mere og mere synlig. Og så begyndte laksebestandenes deroute.

• I starten af 1900-tallet var bestanden af Østersølaks stadig relativt høj. De cirka 70 elve med laks producerede årligt op imod 8-10 millioner smolt. Men mindre end 90 år senere var antallet af vilde smolt i Østersøen nede på cirka 400.000 – en reduktion på 96 %.

• Opstemninger i form af vandkraftværker og vandresoirverer var den primære årsag til tilbagegangen.

• Et intensivt erhvervsfiskeri påvirkede også bestandene. I perioden 19872003 blev der årligt fanget mellem 580.000 og 1.2 millioner blanke laks i Østersøen, hvoraf ca. 25% var vildlaks.

• Den for laks dødelige sygdom, M 74, var også med til at presse bestanden yderligere. Midt i 1990’erne døde op imod 80 % af al vild yngel i elvene.

• I 2008 blev fiskeri med drivgarn forbudt, og i 2022 blev alt målrettet erhvervsfiskeri efter laks på ædepladserne forbudt.

• Dødeligheden af M 74 blandt laks er også gået stærkt tilbage.

• Samtidig arbejdes der i flere af Østersø-elvene på at fjerne spærringer.

• Det har medført, at antallet af vildlaks i Østersøen heldigvis er blevet seksdoblet over de seneste 30 år.

Trollingfiskeriet i Østersøen er helt unikt, men med de nuværende regler, mister mange trollingfiskere lysten til at tage på havet. Derfor bør reglerne laves om, da de alligevel ikke har afgørende betydning for Østerlaksens velbefindende. Foto: Niels Vestergaard.

Ny folder om skarv-regulering

Danmarks Sportsfiskerforbund har udgivet en ny folder, der skal gøre det nemmere for foreninger og frivillige at få lov til regulere skarver hos lodsejere ved vandløb og søer, hvor fiskebestandene er pressede på grund af skarven. Derudover skal folderen også virke som formidling til andre naturbrugere, der ikke kender til skarvregulering. Kontakt kme@sportsfiskerforbundet.dk , hvis din forening regulerer skarver og ønsker folderen tilsendt.

Miljøministeren svigter havmiljøet

Miljøminister Magnus Heunicke har i løbet af februar forsvaret Miljøstyrelsens tilladelse til import og udledning af stærkt forurenet norsk oliespildevand til rensningsanlægget RGS Nordic i Skælskør og dermed det danske havmiljø. Miljøministeren mener blandt andet, at Miljøstyrelsens afgørelse følger gældende EU-lovgivning, og at man derfor ikke umiddelbart kan sætte en stopper for importen af forurenet oliespildevand. Danmarks Sportsfiskerforbund er uenige i den vurdering, og ønsker en ny vurdering af importtilladelsen, gerne med inddragelse af flere miljøjuridiske og -tekniske eksperter.

Udplantet ålegræs klarer sig godt

I sommeren 2022 deltog ca. 30 frivillige kysthjælpere i en prøveudplantning af ålegræs i Kalø Vig nord for Aarhus som en del af projekt Kysthjælper. Det lykkedes at udplante i alt 1350 ålegræsskud, som derefter blev overladt til sig selv og det omgivende havmiljø. I efterårets løb har både frivillige og en biologistuderende ført tilsyn med det ny-udplantede ålegræs, og de er enige om, at ålegræsset er i trivsel. John Schmidt, frivillig i projekt Kysthjælper, har kigget til ålegræsset sammen med en kammerat, og de kunne konstatere, at det ny-udplantede ålegræs stadig var i live. "Jeg tænkte bare: Ej, vores lille barn, det trives, vi krydser fingre for, at det overlever fremover", siger John Schmidt. Du kan læse mere om Kysthjælper-projektet på www.sportsfiskeren.dk/kysthjælper

Sportsfiskerforbund på

www.sportsfiskeren.dk/nyheder

eller ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på

www.sportsfiskeren.dk/nyhedsbrev

Andreas Findling-Rottem

Kan vi få torskefiskeriet tilbage?

Engang bugnede Øresund af målere, Bælterne leverede flotte fangster året rundt, og en kysttorsk fanget fra land var ganske normalt. I dag er situationen helt anderledes. Men forhåbentlig er der lysere tider forude.

Ved Lautrupkaj i København ligger turbådene på stribe og gynger let i det råkolde februarvand. Bådene er sjældent på havet, for torsken er for øjeblikket totalfredet. Af og til bliver det til en tur ud efter flade eller langer, men det er andre tider end for 10-15 år siden, hvor vintermånederne ellers var højsæson for turbådsfiskeriet på Øresund.

– Normalt ville vi have exceptionelt travlt på den her tid af året, men når vi ikke kan fiske torsk, kniber det lidt med interessen hos lystfiskerne til at komme ud. Der er da heller ingen tvivl om, at der er færre torsk i Østersøen og delvist også i Øresund. Især de store individer virker til at være forsvundet, fortæller Martin Hubert, redder og skipper for Spar

REGLER FOR TORSKEFISKERI I ØSTERSØEN 2023 Lystfiskere må hjemtage 1 torsk per dag i den vestlige del af Østersøen.

Fra 15. januar – 30. marts er torsken totalfredet.

I den østlige del af Østersøen, øst for Bornholm, er torskefiskeriet helt lukket.

Målrettet erhvervsfiskeri er også forbudt i hele Østersøen.

Lystfiskeri, da vi møder ham på M/S Fyrholm.

Martin er ikke hr. hvem-som-helst, når det kommer til at fiske til havs. Han er nemlig tredobbelt europamester i havfiskeri og har desuden ikke helt tal på, hvor mange gange han har vundet DM. Men det er mange! Og så har han sejlet med lystfiskere på Øresund i godt 10 år. Han har altså om nogen oplevet, hvordan torskefiskeriet har udviklet sig i Østersøen og i særdeleshed Øresund, og hvordan indførelsen af forskellige typer af bag limits og regler har påvirket lystfiskernes lyst til at tage en tur ud efter torsk.

– Da jeg startede som skipper, var det stadig muligt at fange torsk på 10-15 kilo i Øresund, nu ligger de største fisk på 5-6 kilo. Og der er bare

mange færre af dem. Men samlet set er der stadig mange torsk, de bliver bare aldrig rigtigt store. Når man så ovenikøbet kun må tage en torsk med hjem per dag, så er det svært at sælge fisketure, fortæller han.

Rekordmeget yngel, rekordfå målere De sidste par år er der ellers registreret markant mere torskeyngel i Øresund. Helt siden 2019 har Øresundsakvariet, der er tilknyttet Københavns Universitet, hver vinter kunne berette om ekstraordinært meget torskeyngel på det lave vand i Øresund og denne vinter kunne akvariet rapportere, at de ikke havde set så meget torskeyngel som nu i hele 25 år. Ifølge biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert, kan de succesfulde gydninger og den meget yngel blandt andet tilskrives det 90 år lange trawlforbud i Øresund, samt de store begrænsninger i erhvervsfiskeriet, der blev indført for 7-8 år siden. På få år blev kvoterne reduceret med 90 %, og torsken blev samtidig fredet i gydeperioden. For et års tid siden blev det målrettede fiskeri efter torsk desuden lukket helt ned.

– Der er ingen tvivl om, at når vi lader havbunden være uforstyrret, beskytter vi vigtige opvækst- og levesteder for torsken. De reducerede kvoter de senere år har sandsynligvis også betydet, at der nu findes flere torsk, som opnår at blive plus 5-6 kilo. Og netop de større torsk er vigtige for bestanden, da de har større gydesucces end småtorskene. Det kan heller ikke udelukkes, at stop

for fiskeriet i gydeperioden kan have givet større gydesucces, siger Kaare Manniche Ebert.

Han er dog alligevel bekymret, når den store vækst i torskeyngel, der allerede blev registreret i 2019, ikke har medført en markant stigning af antallet af større torsk i Øresund og i det øvrige Østersøen.

– Det er tydeligvis et langt sejt træk og et billede på, at bestanden fortsat er hårdt presset. Det gælder både i Øresund, men i særdeleshed også i Bælterne og det øvrige af Østersøen. Vi hører flere steder fra, at det især er de større individer, der mangler. Det kan skyldes flere ting, hvor en enkelt faktor næppe er hovedårsagen. Jeg kan i flæng nævne presfaktorer som trawlfiskeri, bifangsten af torsk, det pressede havmiljø som følge af udledningerne af næringsstoffer, og en forvaltning der ikke tager de nødvendige hensyn til torskens primære fødekilder sild og brisling. Når torskebestanden i vores del af Østersøen er så presset, som den er, så kan man heller ikke udelukke prædation fra sæl og især skarv er en faktor. Men det er da bekymrende, at vi ikke ser en mere klar positiv tendens for større individer i Øresund, når nu ynglen stormer frem, forklarer Kaare Manniche Ebert.

De centrale presfaktorer

Danmarks Sportsfiskerforbunds bekymringer bakkes op

af den tvær-

Den inkarnerede Øresunds-fisker Joakim Keilgaard med en 16 kilos torsk fra 2019. Den slags fisk bliver der ikke længere fanget i Øresund. Foto: Joakim Keilgaard.

Martin Hubert har lige siden, han kunne holde en fiskestang, fisket torsk på Øresund. De sidste 10 år har han levet af at sejle med lystfiskere på Sundet, men fiskeriet er ifølge ham langt fra tidligere tiders. Foto: Andreas Findling-Rottem.

er næringsstofforurening, ltsvind, ødelæggelse af levesteder, prædation, parasitter og mangel på føde det, der virkelig gør det svært for torskebestandene at komme sig. Det bemærker vi også i rapporten om Østersøtorsk, som vi udgav sidste år, siger Sara Söderström.

Kan torsken komme sig?

Men hvad skal der så til for at få sat turbo på den trods alt spæde positive udvikling for torskene, blandt andet i Øresund, men også resten af Østersøen. Ifølge Kaare Manniche Ebert, er der behov for at skrue på flere parametre.

baltiske organisation, Return of the Cod, som Forbundet også har været en del af. Her forklarer den politiske konsulent, Sara Söderström, at torskebestandene i Østersøen – både den vestlige og østlige – er hårdt pressede.

– Der er ingen tvivl om, at begge torskebestande er i en meget dårlig tilstand. Gydebestandene er faldet så meget, at de nu er under, hvad der kan betragtes som biologisk bæredygtige niveauer – og fiskene er generelt blevet mindre. De har simpelthen svært ved at vokse sig store, forklarer hun.

– Faldet kan ikke forklares så enkelt, men skyldes en kombination af faktorer. Historisk har overfiskeri været en stærkt medvirkende årsag. Men nu er fiskeriet efterhånden blevet stærkt reguleret og begrænset. I stedet

RETURN OF THE COD

Lanmarks

Sportsfiskerforbund har været en del af det tværbaltiske samarbejde Return of the Cod.

Projektet er afsluttet i 2023.

Projektgruppen har leveret en rapport om Østersøtorskens mest centrale udfordringer og forslag til, hvordan man får hjulpet torskebestanden på fode igen.

– Det lange seje træk er en begrænsning af udledningen af næringsstoffer, så vi kan få et mere robust havmiljø. Men her og nu er en af vores klare anbefalinger at få set på den måde, man regulerer erhvervsfiskeriet efter sild og brisling. Begge arter er vigtige fødeemner for torskene, særligt, når de skal gå fra stadiet som småtorsk til større torsk. Vi vurderer, at man i endnu højere grad skal tilpasse de nuværende kvoter på sild og brisling ud fra, at torskene også er afhængige af dem, og ikke som i dag, hvor kvoterne ikke i nødvendigt omfang tager hensyn til hele økosystemet, siger Kaare Manniche Ebert.

– Samtidig vil vi presse på for, at forbuddet mod trawlfiskeri i Bælterne, som pt er skudt til politisk hjørne i Fiskerikommissionen, bliver gennemført – og måske endda udvidet til også at gælde Flensborg Fjord og Aarhus Bugt. Og så skal der sættes turbo på den marine naturgenopretning med udplantning af ålegræs og udlægning af stenrev, som vi allerede arbejder målrettet med i projekt Kysthjælper.

Man skal omkring 20 år tilbage i tiden, før fangster som disse var normale fra kysten. Kysttorsken har altså i årevis været væk. Foto: Niels Vestergaard.

Vinterfiskeriet i Østersøen er for tiden helt lukket, torsken er nemlig fredet fra 15. januar t.o.m. 31. marts. Foto: Niels Vestergaard.

En mere ubekendt faktor er prædation fra skarver og sæl.

– Sæl kan have en negativ indflydelse på torskebestanden, særligt lokalt, og primært i form af smitte med sælorm, som især udgør et problem, når torskene i forvejen er små og har svært at få nok føde. Det gør dem sårbare overfor parasitter. Sælproblematikken må nødvendigvis løses på tværs af Østersølandene, og det ser svært ud, for her er der ikke enighed om, hvorvidt sælerne udgør et alvorligt problem for torskebestandene, siger Kaare Manniche Ebert.

– I forhold til skarver er der faktisk en ny undersøgelse på vej fra Lillebælt. Det vi hører er, at skarverne faktisk æder en stor procentdel af torskene. Vi afventer naturligvis den endelige rapport og vil presse på for, at man laver lignende undersøgelser andre steder i torskens udbredelses område i Østersøen. Viser det sig, at skarven gør det svært for torsken at finde fodfæste og vende tilbage til niveauet, fra før bestandene for alvor gik ned, så bør det selvfølgelig håndteres. Det er naturligvis ikke skarven, der er skyld i torskens tilbagegang, men hvis skarverne i dag kan være med til at skubbe torsken endnu mere ud mod kanten, vil det være en alvorlig fejl at ignorere den problemstilling, siger Kaare Manniche Ebert.

Drømmen om målere Tilbage på Lautrupkaj står Martin Hubert med et håb om, at det gode

torskefiskeri i Øresund kan vende tilbage.

– Jeg tror selvfølgelig på, at vi godt kan få vendt situationen, nu hvor alvoren i et vist omfang faktisk er gået op for politikerne. Forhåbentlig kan det føre til, at vi kan få det gode fiskeri tilbage. Det har jo været der før, så mon ikke vi kan få det igen, siger Martin Hubert.

Han bakker også op om den nuværende fredning, så torskebestanden kan komme på fode igen, men håber også på mere lempelige regler fremadrettet.

– Fredningen gavner jo både de torsk, der opholder sig i Øresund året rundt, men også de torsk, der kommer hertil for at gyde fra Østersøen og Kattegat. Så det er en god måde at få vendt skuden, nu hvor det står så skidt til. Men jeg håber da, at vi inden alt for længe kan få lov til at fange 5 torsk om dagen og også meget gerne får lov til at fange to torsk i vintermånederne, når bestanden er blevet mere robust. Og hvem ved, måske får vi endda målerne tilbage. Det ville være en drøm, slutter Martin Hubert.

Siden der blev indført bag limit for lystfiskere, er antallet er turbåde på Øresund støt faldet. I dag er der kun ca. halvdelen tilbage af de 25 turbåde, der ellers sejlede for 5-6 år siden. Foto: Andreas Findling-Rottem.

I 90'erne og 00'erne var turbådene som regel fyldte vinteren over, og der blev fanget godt med torsk mellem 5 og 10 kilo. Foto: Niels Vestergaard.

Det skete på kongressen

Valg af bestyrelse, vedtagelse af nye vedtægter, ny indsats for medlemstilvækst og uddeling af Natur- og Miljøprisen var nogle af temaerne på Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres tilbage i november 2022. Få et hurtigt overblik over de vigtigste begivenheder og beslutninger fra kongressen her.

Ny bestyrelse

På kongressen blev den nye forbundsbestyrelse valgt – set fra venstre: Linda Bollerup Høgh, Frederik Lorentzen, Jan Karnøe, Hans E. Nielsen (næstformand), Morten Jacobsen (næstformand), Torben Kaas (formand), Arne Lauritzen, Hanna Vestergaard og Kenn Larsen.

Forbundsbestyrelsen afholdt efterfølgende sit konstituerende møde den 12. december 2022. Konstitueringen betød, at Hans E. Nielsen og Morten Jacobsen deler næstformandsposten.

"Vi skal være flere"

"Vi skal være flere". Sådan lød det, da Torben Kaas præsenterede bestyrelsens ambition om at vokse med 6 % flere medlemmer om året fra 2023. På kongressen fremlagde han sammen med bestyrelsen de aktiviteter, der skal skabe medlemsfremgang i den nye kongresperiode fra 20222024. Det omfatter blandt andet en bedre kunderejse, et samarbejde med grejbutikker og en styrket indsats for rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Det første tiltag bliver at afprøve en ny kontingentstruktur og betalingsform for det personlige medlemskab.

Christian Flinker Søren Astrup Jørgensen

Natur- og Miljøprisen

Professor Mogens Flindt, Syddansk Universitet, modtog Danmarks Sportsfiskerforbunds Natur- og Miljøpris for sit særlige engagement i havmiljøet og for sit store arbejde for at bringe ålegræsset tilbage til de danske kyster. Som forsker ved SDU er Mogens Flindt engageret i det nyoprettede videnscenter for marin naturgenopretning, der samler viden om genopretning af havnatur og rådgiver om de bedste metoder til dem, der udfører restaureringsprojekter i havet . Han er desuden ekstern rådgiver i Forbundets Projekt Kysthjælper.

Nye og tidssvarende vedtægter

Forslag til nye vedtægter var et centralt tema på kongressen 2022. Før kongressen havde forbundet ét sæt vedtægter for foreningerne og ét sæt for personlige medlemmer. De to sæt vedtægter er nu skrevet sammen i et nutidigt sprog. I de nye vedtægter står der blandt andet, at forbundsbestyrelsen kan afprøve andre medlemstyper og kontingentopkrævningsformer end dem, der er beskrevet i vedtægterne. Der var forslag til nye paragraffer i de nye vedtægter, som gjorde det nødvendigt at gennemføre en urafstemning. Den blev gennemført efter kongressen. Her blev vedtægtsændringerne vedtaget med et overvældende flertal – 191 stemte ja, 2 stemte nej.

Forsmag på mulig lystfiskerprøve

På kongressen var der også tid til at præsentere en demo på en frivillig lystfiskerprøve med inspiration fra jægernes jagttegn. Ideen med prøven er at informere og teste nye såvel som mere erfarne lystfiskere om de mest basale regler inden for lystfiskeri på en let og appetitvækkende måde. Prøven giver samtidig Danmarks

Sportsfiskerbund mulighed for at komme i kontakt med lystfiskere, der ikke er medlem, og derigennem gøre opmærksomhed på Forbundets arbejde og de fordele, et medlemskab indebærer.

meget mere på sportsfiskeren.dk/kongres2022

Kan klapning undgås?

I Kolding Kommune ønsker man at etablere en ny bydel ved fjorden. Det kræver, at kommunen uddyber sejlrender og flere steder sænker havbunden. Her er normal praksis, at man udgraver og dumper havbundsslammet – såkaldt klapning. Men efter pres fra blandt andre Danmarks Sportsfiskerforbund har kommunen undersøgt alternative løsninger til den miljøskadelige klapning. Vakuum-dræning er navnet på den nye teknik, som kommunen nu vil teste som et muligt alternativ. Teknikken går i sin enkelhed ud på, at man pumper vand op og ud af den mudrede og vandrige havbund, kaldet gytje, som er kendetegnet for Kolding Fjord. Dermed kan man få den nødvendige sænkning af havbunden uden at skulle grave sediment op og dumpe det i Lillebælt. Viser det sig, at vakuum-dræning fungerer, og at det vand, man pumper op fra havbundsslammet, ikke er forurenet eller fyldt af for mange næringsstoffer, så vil det være et rigtig godt alternativ til klapning de steder, hvor havbunden er blød.

Nye kvælstoftal vækker dårlige minder

Den seneste havrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har vist, at der i 2021 blev udledt 55.000 tons kvælstof til havmiljøet i Danmark, og at kvælstofudledningerne ikke er faldet gennem de seneste 10 år. Det vækker bekymring i Danmarks Sportsfiskerforbund. "Det er ikke mere end otte måneder siden, at man stod i tyk algesuppe, når man fiskede på kysterne. Jeg havde da håbet, at sidste års algeboom var et ekstraordinært tilfælde. Men når jeg hører, at forureningen med næringsstoffer ikke er reduceret, så tør jeg ikke tro på andet, end at vi igen i år kommer til at se mere fedtemøg på kysterne og flere alvorlige tilfælde af iltsvind. De nuværende indsatser til at reducere kvælstofudledningerne er enten fejlslagne eller utilstrækkelige. Vi mener derfor, at der er behov for at fremskynde det politiske genbesøg af landbrugsaftalen fra 2021, der definerer kvælstofindsatserne", siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.

Bandeleder vinder ildsjælepris

Rune Hylby, der leder Den sjællandske Grusbande, modtog i januar en stor anerkendelse i form af energiselskabet Andels ildsjælepris på 25.000 kr. Prisen gives for hans engagerede og utrættelige arbejde for at skabe bedre forhold for fiskene i de sjællandske vandløb. Hvis du har fulgt Den sjællandske Grusbandes arbejde, er du næppe i tvivl om, at Rune Hylby har ydet en kæmpe indsats for at få projektet til at blive en succes. Grusbanden startede for 6½ år siden, og med Rune Hylby som den altovervejende drivkraft har den – udover mange andre aktiviteter – stået bag etableringen af over 1000 nye gydestryg i de sjællandske vandløb –selvfølgelig med en helt afgørende opbakning fra de mange frivillige, der tropper op, når Rune kalder.

Landsdækkende smoltvagtprojekt på vej

Hvert år udsættes der ca. 1,6 millioner ørredsmolt i mundingerne af de danske vandløb. Desværre ender alt for mange af de sårbare, små ørreder i maven på en skarv. Derfor lancerer Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med en række lystfiskerorganisationer nu et landsdækkende vagtprogram, hvor frivillige kan melde sig til at skræmme skarver og andre smolt-ædende fugle væk, når ørrederne bliver sat ud i april. Foreløbigt har over 25 foreninger tilmeldt sig projektet, og i løbet af marts kan frivillige lystfiskere via en app booke en smoltvagt ved deres lokale å. Læs mere om projektet og få seneste nyt på www.sportsfiskeren.dk/smoltvagtDK