![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072324-9e8d5aebb874a128982499ac93b0073d/v1/52e1f9dcdb3536bb946f4efe2046a304.jpg?width=720&quality=85%2C50)
6 minute read
U nder overfladen NOTER
Putin lover gratis fisketure
Ruslands 25 millioner lystfiskere skal ikke frygte, at de skal til at betale for deres hobby. Landets premierminister Vladimir Putin, der ynder at lade sig fotografere i rollen som ‘det store friluftsmenneske’ sørgede for den garanti, da han for nylig mødtes i en debat med sin fiskeriminister, Andrej Krainij. Op til mødet havde det svirret med rygter om, at fiskeriministeriet var på vej til at indføre et generelt fisketegn. Putin: Skal jeg betale for at fiske? Krainij: Hverken du eller de 20-25 millioner andre lystfiskere i Rusland skal betale. Putin: Så du har ikke skumle planer om at indføre fisketegn? Krainij: Gud forbyde det. Loven siger noget andet, og det har aldrig været meningen at indføre fisketegn. Krainij sagde i debatten, at han må være blevet bevidst misfortolket. Og understregede, at alle russere frit kan fiske på offentligt vand.
Den ligner en rekordfisk, men ...
Forskerne på Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm kom på lidt af en opgave, da de fik fisken på billedet ind. Den blev fanget i november, da Ulf Ahlinder sammen med kammeraten Grzegorz Kubicki havde trodset kulden og mørket for at få en sidste medetur i Dalälven. Da den store fisk sidst på aftenen gled ind i pandelampens skær efter behøring udtrætning, var de ikke i tvivl om, at fisken lignede en flire. Men de to erfarne fiskere var også klar over, at flirer har det med at danne hybrider med blandt andet brasen. Og man ved, at nogle hybrider parrer sig med fliren, så man ender med en fisk, der er trekvart flire og kvart brasen. Og den slags kan naturligvis ikke godkendes som rekorder. Derfor røg den afsted til forskerne på museet, der efter nogle måneders granskning kunne berette, at den var god nok: Fisken var en helt almindelig – men godt nok usædvanlig stor – flire, og med en vægt på 1480 gram er den netop blevet godkendt som svensk rekord. Fisken er i øvrigt næsten på grammet på størrelse med den danske rekordflire, der blev fanget i Østjylland i 2007.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072324-9e8d5aebb874a128982499ac93b0073d/v1/78b7b9b58a91aff8db49ea5afca5304a.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072324-9e8d5aebb874a128982499ac93b0073d/v1/09435cbe0bc2e1d5ff07366918a8693b.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Laks har godt af motion
Canadiske forskere har opdaget, at fisk har godt af fysisk træning. Ifølge Politiken har en gruppe canadiske forskere opdaget, at laks, der stammer fra vandløb med hård strøm og vanskelige forhold for de voksne fisks opstrøms vandring, har et stærkere hjerte og kredsløb end artsfæller, som stammer fra mere rolige floder. Ifølge avisen har forskerne samtidig opdaget, at de veltrænede laks er bedre rustet til at stå imod udsving i temperaturen.
Californien vil forbyde hajfinnesuppe
Politikerne i Californien er – i lighed med kolleger i flere andre amerikanske delstater – på vej med et forbud mod at servere traditionel kinesisk hajfinnesuppe. Retten bliver ofte beskyldt for at være den direkte årsag til det voldsomme overfiskeri af hajer i verdenshavene, hvor antallet af hajer generelt vurderes at være faldet med 90 procent. Årligt fanges der op mod 73 millioner hajer – og en stor del af dem får blot skåret finnerne af, inden de døde eller lemlæstede smides ud igen. Med forslaget prøver politkerne i delstaten at lukke et hul i den amerikanske lovgivning, skriver avisen New York Times: Det er godt nok forbudt at importere hajer uden finner til USA – men til gengæld må man gerne importere finner uden hajer ... Ifølge New York Times koster de bedste hajfinner omkring 1.100 dollar for et kilo. En af de delstater, der allerede har indført forbud mod hajfinner, er Hawaii. Her falder der efter 30. juni bøder på mellem 5.000 og 15.000 dollar for at være i besiddelse af hajfinner.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072324-9e8d5aebb874a128982499ac93b0073d/v1/4866d17fca0e37593af6b85673f64ae9.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072324-9e8d5aebb874a128982499ac93b0073d/v1/19af6792bc115a0e94b574fb53b8b3dd.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Floden Po i Italien har længe været kendt for at gemme på deciderede monstermaller. Dette blev nok engang bekræfter for nylig, da ungarske Zsedely Attila fiskede i floden. Noget stort snuppede hans lille Rapala-wobler, og efter næsten en times fight, dukkede en kæmpemalle frem fra det mudrede vand. Fisken viste sig at veje hele 297 lb og 9 oz – svarende til cirka 135 kg. Dette var betydeligt over den gældende IGFA-rekort på 113,5 kg, og Hr. Attila kan således skrive sig ind i rekordbøgerne med en ny all-tackle IGFA-rekord. Sverige vil stramme garnet
Det svenske Fiskeriverket lægger op til at begrænse garnfiskeriet for at beskytte havørreder i den sydlige og vestlige del af landet. Den vigtigste del af forslaget er, at det kun skal være tilladt at fiske med garn på lavt vand – under tre meters dybde – fra 1. maj og frem til ørredens fredning. Samtidig lægger Fiskeriverket op til, at der skal være seks garnfri timer hver dag fra klokken 10 til 16. Det svenske sportsfiskerforbund hilser forslaget velkomment. – Det er en klar forbedring, selv om forslaget ikke går langt nok. Et totalt forbud mod garn på lavt vand havde været meget enklere at kontrollere, siger Sportfiskarnas Anders Karlsson og peger på, at kontrollen allerede i dag er presset af manglende resurser. Forslaget lægger også op til, at øge maskestørrelsen på garnene og begrænse længden af lovlige garn til 180 meter. Ifølge Fiskeriverkets forslag skal de nye regler dække syd- og vestkysten med Listerhuvud Fyr i
Mallerekord fra Po
Blekinge som grænsen. 100.000 skotske laks på krogen 2010 blev et godt år for laksefiskerne i Skotland. En ny analyse peger på, at der blev landet 100.000 vildlaks i løbet af sæsonen, hvilket er væsentligt over de 76.000 laks, der i gennesnit er blevet fanget af sportsfiskere i årene 2000 til 2009. Det skriver BBC. Dermed tyder alt på, at sæsonen har givet de største laksefangster siden 1952, da man første gang gjorde den samlede skotske stangfangst op. Hidtil har rekorden været fra 1988, da der blev landet 96.488 laks. En talsmand fra de to organisationer, der har samlet tallene (Association of Salmon Fishery Boards og Rivers and Fisheries Trusts of Scotland) advarer dog mod at bruge dem til at konkludere for meget om bestandens størrelse:
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072324-9e8d5aebb874a128982499ac93b0073d/v1/1006cbc4b4380f9e728ddede0177ee7f.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072324-9e8d5aebb874a128982499ac93b0073d/v1/d87502abe7eafc085d4c3117e73affb7.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Lystfisker angrebet af krokodille
En australsk lystfisker, Todd Bairstow, tog kampen op med en af landets frygtede saltvandskrokodiller, da den midt i marts angreb ham under en fisketur på Trunding Creek ved Weipa i det nordligste af delstaten Queensland. Todd Bairstow fiskede i selskab med sin hund på bredden af vandløbet, da krokodillen sneg sig ind på ham og angreb. Krokodillens første bid tog hans finger, og da han gled på den mudrede bred, fik krokodillen fat på hans ben og forsøgte at trække ham under. Kun ved at holde fast i mangroven slap han for at blive trukket under. – Den krokodille prøvede at tage ham og æde ham som aftensmad. Han var så heldig, siger hans mor Cathy til avisen Herald Sun. Heldigvis for Todd Bairstow blev hans kamp mod krokodillen opdaget af kammeraten Kev. – Han reddede hans liv. Todd var tæt på at gå under, men Kev hjalp uden at tænke på sin egen sikker. Så kom der et par fyre mere, og de slog alle sammen på krokodillen med stokke, indtil den gav op, fortæller den taknemmelige mor til avisen. Todd Bairstow fik sønderrevet sine ben og brækkede flere knogler, men efter flere operationer meldes han uden for livsfare. Den tre meter lange krokodille blev senere fanget og identificeret ud fra sit tandsæt. Den
skal nu fortsætte livet i fangenskab, enten på en krokodillefarm eller i en zoologisk have. – Der er på ingen måde lige så mange laks som for 50 år siden, siger han til BBC. Den skotske regering har i øvrigt forsket lidt i genudsætning og har fundet ud af, at 67 procent af de skotske laks bliver sat ud igen. Når det gælder de tidlige springers, bliver hele 82 procent sat tilbage.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/201002072324-9e8d5aebb874a128982499ac93b0073d/v1/c7118451ace66211668662eb51a6be32.jpg?width=720&quality=85%2C50)