Sommernattens kystørre

Overgangen mellem juni og juli er kystfiskerens bedste tid til natfiskeri. Havtemperaturen er stadig tilpas lav, og store havørreder trækker rundt langs land for at æde, alt hvad de kommer i nærheden af. Følg med til Østersøens mørke vand og oplev spændingen.

Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk Foto: Thomas Bjerre Larsen og Tobias Park

Solen er så småt ved at nå horisonten bag os, da vi triller ind på parkeringspladsen. Hele vejen fra København har samtalen kredset om aftenens lovede vejrskifte og den forestående pålandsvind, som gerne skal bryde vestenvindens hersken, når vi ankommer til pladsen.

En spændende nats fiskeri vente os. Tilsyneladende er vi de eneste, der har fået den ide at tage af sted på en ganske normal tirsdag. Der er ingen andre biler, og humøret får et ekstra hak opad.

Vi trækker i vores waders med en sjælden entusiasme, og grejet tjekkes en ekstra gang – for i nat skal vi i kamp med Østersøens kæmper. Vi har endnu en god time, inden natten for alvor bliver sort, og de helt store og sorte kasteskyts skal findes frem.

Vi begynder vores lange vandring ud mod pladserne over rullesten og kalkstykker. Vinden er lige netop vendt, og små bølger rejser sig på Østersøens lune overflade. I vandkanten klip-klapper et par sommerhusunger rundt, mens de spørger om vi fanger noget? – Selvfølgelig gør vi det – der stinker jo af ørred. Er det ikke tydeligt for enhver?

Dagens sidste solstråler gløder i skyerne og sender varme farver mod os, mens vi gør klar ved spidsen af revet. Vindskiftet har også medbragt en skyfront, som langsomt trækker et mørkt tæppe over himlen. Natten bliver sort – kulsort. »

Velproportioneret. Ørrederne er oftest stoppet med mad, da de kun har et for øje i denne tid – at spise.

Flokdyr. Rammer man de optimale betingelser, er der ofte mange fisk, der jager på revet. Så det gælder om at komme hurtigt i vandet igen – så kan man fange flere fisk på en nat.

Fisken trækker for at komme væk fra det lave vand, men Tobias får effektivt skovlet fisken i nettet. Først her går det op for os, hvad vi har fat i

lille blank sommerørred lidt over kiloet lade sig overmande. Vi griner til hinanden, mens den lille fisk får friheden igen – vi ved et eller andet sted godt, at det kan gå hen og blive en helt speciel nat.

Vi fisker videre, mens skyerne for alvor lukker himlen og alt bliver sort. Vi drikker en kop kaffe og skifter lokkemad.

Mens vi sidder der, på de stadig varme sten, kravler en salamander forbi min grejboks. Det lille dyr, der har givet navn til et nok så kendt å-blink til havørred, leder tankerne hen på mystikken ved natfiskeri. Ingen ved, hvad der gemmer sig derude i mørket. Måske er det i nat, at den personlige havørredrekord står for skud?

Tobias vælger et stort, bredt gennemløbsblink, mens jeg vælger en lang, slank kystwobler – begge sorte som graven. Vinden har taget en smule til, og bølgerne ruller ind over stenene, så de skurrer mod hinanden. Vi står i buldermørke og kaster ud i det uendelige, sorte vand. Vi står mindre end 50 m fra hinanden, men har ingen ide om den andens tilstedeværelse. Stenenes skurren overdøver bøjlens klikken og linens lyd fra hjulet, idet wobleren igen stryger af sted. Jeg må

den rettes ind på kursen efter et kontrolleret udsving. Alligevel bliver jeg totalt overrasket, idet hugget falder. Jeg aner ikke, om fisken huggede 50 eller 10 m foran mig. Men en ting er helt sikkert: Fisken vil væk. Hjulet giver kortfattet lyd i et højt hvin. Min stang hugger voldsomt, idet fisken ryster med hovedet, men jeg er forvisset om, at den store størrelse to trekrog nok skal sidde fast. Intet kunne desværre være mere forkert. Stangen retter sig ud, og fisken er væk. En række mindre pæne skældsord forlader min mund, men jeg kender „gamet“. Hurtigt ind med agnen, tjekke kroge og line og så i gang igen. Jeg tænder min pandelampe for at tjekke tingenes tilstand og ødelægger definitivt det sparsomme nattesyn, jeg har opnået. I det samme brøler Tobias. Der er ingen tvivl om, at han har kontakt til fisk. Jeg roder efter net og kamera og vælBlink til natten. Mange vælger en kystwobler til natfiskeriet, men man må endelig ikke glemme blinter gennem stenene for at komme Tobias til kene. Gennemløbsblink med en bred profil har endnu større silhuet end de fleste woblere. Blinket kan undsætning. desuden fiskes meget langsomt, uden at bevægelserne forsvinder – i modsætning til kystwoblere. Overraskelse i mørket Han har allerede fisken meget tæt på land. Bjergged og fotofyr Koncentration og mismod inde mellem klippestykker og rullesten i Tobias hopper som en bjergged på de sidJeg føler mig hæmmet, men samtidig memørket. Fisken trækker for at komme væk ste store klippestykker og sender sit blink re tændt end nogen sinde. Mit fokus er fra det lave vand, men Tobias får effektivt af sted, inden han har fået vand på støvler100 % på indspinningen. Hver en lille beskovlet fisken i nettet. Først her går det op ne. Jeg finder mit kamera frem, så det ligvægelse føles gennem armen ind i rygraden, for os, hvad vi har fat i. En dyb, blank og ger klar, hvis der skulle ske noget. som om stangen er en forlængelse af miutrolig smuk østersøørred af fineste støb

Tobias råber, idet en fisk tager blinket ne nervefibre med direkte kontakt til hjerning ligger i netposen. Blinket har sluppet ganske få meter fra kysten. Han er stadig iknebarken. Wobleren vugger af sted, og når sit tag og dingler i netmaskerne, mens fike kommet i vandet. Kontant fighter han fijeg nøkker med min stangspids, besvares sken bæres længere på land. Et par velretsken på den korte line. Minuttet efter må en det kort efter med et let sug i wobleren, idet tede slag over nakken sender den til de »

Det første kejtede landingsforsøg går galt mærke efter for at finde ud af, om der fortFøl dig frem. I det tidlige morgenlys er der ingen problemer med håndteringen af grejet. Men når mørsat forsvinder line af hjulet eller om wobleket falder, skal hver en rotation på hjulet og hver en bevægelse i stangen føles. Det kan ikke understreren for længst har ramt vandet. ges nok, hvor vigtigt det er at kende sit grej.

Farvelkys. En drøm for mange er at lande en kystørred over 5 kg – sølvskindende og i topkondition. Med respekt og tak sendes den til hvile.

Morgenstund har sølv i mund. I det første morgenlys funkler nattens fangst om kap med morgensolen. Solopgangen er altid noget specielt på østvendte kyster.

evigt brusende elve, og vi kan betragte vores bytte med ro. Fisken er et stykke over 5 kg og på alle måder enhver natfiskers drøm. De helt store smil er fundet frem, og jeg skyder en serie hurtige billeder – vel vidende, at det sender signalet om fangst vidt omkring.

Der er dog ingen grund til at hvile på laurbærrene, så kort tid efter sendes wobler og blink igen ud i intetheden. Igen er der fisk, og denne gang er det min tur. Fisken viser sig dog hurtigt at have langt mindre kræfter end sin forgænger og uden det store besvær kommer den til nettet. En dejlig trøstepræmie på godt 2,5 kg.

Tobias har dog ikke tabt tråden fra før, og inden jeg igen er kommet i vandet, hugger endnu en fisk. Et kort og vildt udløb bliver det til, inden fisken går af vandet, og slaget er tabt. Med bøjet hoved må Tobias konstatere, at aftenens formodentlig Ålekvabber i maven Klokken er blevet godt tre om natten, da vi når tilbage til bilen efter en lang travetur i pandelampernes skær. Vi beslutter os for at rense fiskene, inden vi kører hjem.

I den udspændte mavesæk ligger to ålekvabber på 25 cm stykket

I maven på min fisk finder vi et par friskslugte tobis, som knapt er begyndt at blive opløst. De er i både størrelse og profil meget lig den wobler, jeg fiskede med.

Tobias’ fisk indeholder noget helt andet. I den udspændte mavesæk ligger to ålekvabber på imponerende 25 cm stykket. Brede som et kosteskaft og meget større end blinket, som havørreden faldt for. Vi har intet i vores grejbokse, der kommer bare i nærheden af den volumen, som disse byttefisk udgør.

På vejen hjem lysner det i horisonten, mens vi diskuterer størrelse på agn, de tabte fisk og om morgenens fiskeri ville have medført en ny hugperiode.

Svaret får jeg den efterfølgende morgen, da der tikker en SMS ind, før fanden har fået sko på. Tobias og hans kæreste har været på pladsen klokken tre og har på få timer fået tre dejlige fisk med de to største på 3 kg. Agnen var det største blink i æsken.

Du kan desuden læse meget mere om størrelse på agn i næste udgave af Sports

fiskeren nr. 7, 2013. n

Hold pauser. En hel nat på revet kan være hårdt for både koncentration og bentøj. Hold pauser, når koncentrationen begynder at svigte, eller stabiliteten på de glatte sten ikke er optimal. En halv time med kaffe ved bålet gør underværker – og du er snart klar igen.