8 minute read

Ørredvagabonder på Island

Island Ørredvagabonder på

Ørredfiskeriet på Island er i en klasse for sig, og så kan det tilmed gøres til en overkommelig pris. Følg med her og se, hvad der kan ske på en lavbudgetstur til den sagnomspundne ø.

Jeg føler mig privilegeret. Fordi jeg har oplevet sportsfiskeriet i svensk og norsk Lapland i slutningen af 70érne. Dengang kunne man endnu finde uberørte drømmevande med masser af vægtige, hugvillige ørreder, stallinger og fjeldørreder.

Senere blev det – med udbredelsen af snescootere, ATV´ere og vandflyvere – nemmere at gøre kål på fiskevandenes delikate balance. Gennem årene har vi søgt langt og længe efter noget af det fiskeri, som vi oplevede dengang på de første ture til Lapland.

Vi har da også oplevet sporadisk godt fiskeri, men aldrig noget der bare tilnærmelsesvis nærmer sig de første 3-4 år, vi var i Lapland. Alligevel forsatte vi ufortrødent vores søgen i mange år. Til sidst måtte vi stille os selv spørgsmålet: Er det egentlig ikke utopi at forvente et fiskeri, som vi fandt i Lapland i de første gange?

Og her er det så, at navnet Island forvilder sig ind i sagaen for første gang.

Ville det være muligt at opleve et drømmefiskeri af laplandske dimensioner på den sagnomspundne ø?

Med 4X4 og rygsæk Vores Subaru Forrester æder ufortrødent kilometer efter kilometer ad stejle, snoede og støvede lavaveje. Veje som bugter sig gennem et nærmest surrealistisk landskab af jøkler, aske, vilde islandske heste, gletchere, gejsere og et lys, der må rykke i enhver skagensmaler.

Om kort tid ankommer vi til en elv, hvor vi må parkere bilen og gå resten af vejen ind til base camp. En Subaru som vores kan kun køre så langt som til enden af det, man kalder en vej på Island. Det lyder ikke af meget, men på Island må man omdefinere sin opfattelse af, hvad en vej er. Subaruen kan ikke krydse elve eller køre i rigtig hårdt terræn. Vil man have en bil, som kan det, skal man leje en decideret 4X4.

Fjeldtosse. Michael Lassen har fisket på fjeldet siden slutningen af 1970érne – og nu har han genfundet den helt store fiskeglæde på Island.

Ved endestationen hanker vi op i rygsækkene og fiskegrejet, forlader bilen og marcherer ind over tundraen. Nu begynder det søde nomadeliv med fiskestangen for alvor. Kombinationen af terrængående bil og vandrestøvler er sublim.

Vilde islandske ørreder Efter 4–5 timers vandretur med rygsække ankommer vi til en mindre og lavvandet sø. Den er beliggende i smuk natur på den islandske tundra. Der løber nogle mindre bække til søen og en kanal-lignende å fra søen, som igen forbinder den næste sø.

Fuglelivet er rigt på såvel arter som individer, der er blandt andet lomvier med unger og territorial hævdende terner en masse. Kort sagt, det er et dejligt sted at slå lejr.

Rent fiskemæssigt har jeg nu ikke meget fidus til søen. Jeg synes, den er for lavvandet og grumset i forhold til mine norske præferencer. Allerede på den første fisketur, må jeg revidere mit syn på sagen. Vi fanger en fjeldørred og tre søørreder på 1-3,5 kg.

Stærke skønheder „Sekund to none“ er det første udtryk, der falder mig ind. Ørrederne er velproportionerede og smukke i farven med flotte aftegninger og finner. »

Mange muligheder. Island byder på en perlerække af lækkert fiskevand. Men det er ikke altid, at de mest indbydende vande også byder på det bedste fiskeri.

Sportsf iske riets Historie

Island har siden en gang i 1960´erne været synonym med et helt fantastisk sportsfiskeri efter især laks. Man har meget tidligt i forløbet haft en visionær fiskeriforvaltningspolitik. Efter Jens Ploug Hansens artikler og bøger om emnet, blev landet også kendt for et spektakulært fiskeri efter stor ørred og fjeldørred i unik og smuk natur. Island har også haft ry for at være et af de dyreste steder, man kan svinge fluestangen – uanset om præferencen var ørred eller laks. Dertil kom, at fiskeriet var svært tilgængeligt.

Har ma n penge, ka n ma

n f å

I kraft af et generelt prisfald på flyrejser og udlejningsbiler samt relativt uændrede priser på fiskekort til ørredvande, er en fiskerejse til Island nu blevet mulig for de fleste. Men der er stadig noget for enhver smag og pengepung. Jo længere væk fra alfarvej man kommer, jo bedre bliver fiskeriet. Kendte vande – som Myvatn – er ofte dyre og booket lang tid frem. Der findes mange luksuriøse fiskecamps, hvor der bliver taget hånd om den enkelte sportsfisker af guider, der ved, hvad de taler om. Her skal du ikke forvente budgetpriser, men til gengæld får du en udsøgt opvartning, hvad enten du er til laks eller ørred. Hvis du er på budgetholdet, må du researche, leje en billig 4X4 og gå ind til ufremkommelige vande.

Jeg har aldrig oplevet dem vildere, og på panden smager de himmelsk.

Den næste fiskedag udvikler sig til en af de bedste, jeg har oplevet.

Jeg fanger flere pæne ørreder, end jeg har tal på.

Som appelsinen i turbanen kroger jeg sidst på dagen en fjeldørred på godt et par kilo i den lille, stilleflydende å. Den er godt nok ikke i sværvægtsklassen, men den leverer en klasse fight. Den arktiske fjeldørred er en af de smukkeste og mest elegante laksefisk, der findes. Det er en lunefuld fætter. Og så er den tilmed utrolig stærk. Vi får adskillige ørreder på 1-3 kg.

Vi fanger en del fisk i den let-grumsede sø, men vi kroger allerflest fisk i den lille, stilleflydende å og på steder, hvor der løber små vandløb til søen. Vi fisker såvel med flue som med spin. Succesraten er næsten lige stor ved begge metoder.

Ikke skue hunden på hårene Fiskeriet kan være meget forskelligt på Island. På en bilcruises rundt på øen krydser vi en elv, som er så tillokkende, at vi simpelthen må fiske i den – koste hvad det vil.

Vi er euforiske af spænding, da det går op for os, at vi kan få fiskekort til elven for cirka 400 kr. Og det er faktisk det dyreste sted, vi fisker på hele turen. Det er en typeelv for klassisk fluefiskeri efter ørred og laks. Her er hurtige stryg, dybe huller og rigeligt med gemmesteder i det spritklare vand. Ud over at være smuk, ser elven ud til, at være den perfekte biotop for ørreder, fjeldørreder og måske en enkelt strejfende laks.

Vi fisker intensivt en hel dag med flue og spin. Men har ikke ét hug. Ikke engang en lille undermåler. Det er usædvanligt at opleve på Island.

Omvendt fisker vi på et tidspunkt i et vulkansk søområde, som i den grad virker ufrugtbart og trøstesløst. I en af søerne er vandet nærmest mælkehvidt, så vi opgiver at fiske. En anden sø er lavvandet, lille og temmelig gold. Alligevel fanger Niklas her

Springfyr. Fjeldørrederne er utroligt stærke og kæmper til sidste sekund, så det er vigtigt, at grejet er i orden.

Farvel igen. Da man fanger langt flere fisk, end man kan spise, er det en god ide at have en krogløser klar, så man hurtigt kan genudsætte fiskene.

en af sine flotteste ørreder i tokilos-klassen.

Ved vores første lejrområde på øen, fiskede den lille, langsomt-flydende å bedst. Havde vi ikke set fisk i åen, havde vi nok ikke fisket i den. Konklusionen er: Der findes indbydende, smukke vande, som er udfiskede eller døde. Og der findes vande som ved første øjekast virker uinteressante, men som alligevel holder fisk og måske endda særdeles gode fisk. Man skal åbenbart ikke altid skue hunden på hårene i Island.

Mere ørred, nej tak Vi kom til at praktisere meget Catch & Release på turen. For os er friskfangede ørreder normalt en delikatesse. Men alt godt kan som bekendt overdrives. Efter at have haft ørred på menuen i en uge, forærede vi nogle ørreder væk til nogle islændinge på en campingplads. Vi kunne simpelthen ikke få mere fisk til at glide ned.

Jeg kan varmt anbefale at have en krogløsertang ved hånden, når man fisker på Island. På den måde kan du i ni ud af ti tilfælde løsne krogen under vandet uden at skulle berøre fisken.

Bobleflåd på islandsk Du tror formodentlig, det er løgn. Men en udbredt metode til at fange grov ørred på Island er en stor makrelluns på en ditto krog, serveret på bobleflåd. Her bør man retfærdigvis erindre om, at ørrederne kan blive særdeles store her på vulkanøen i Atlanten.

Øen i nord er virkelig smuk og bjergtagende, men samtidig også dyster, surrealistisk og dragende. Øens vikinge fortid med

Vind- og va ndtæt

Det er generelt mere blæsende og koldt på Island end i Norge og Sverige. Derfor er det et must med en varm trøje gerne med krave, vind- og vandtæt jakke og bukser, lange underbukser, hue, handsker, varme og vandtætte støvler, myggenet og en varm sovepose. de islandske sagaer, spiller godt sammen med naturen. Polarlys og vulkansk arkitektur giver et touch af dramatik.

Når man dertil lægger de tusindevis af fantastiske fiskevande med ligeså flotte fisk, så kan jeg udløse spændingen og afgive vores dom: Det er absolut muligt, at opleve et fiskeri på Island som matcher de første ture vi havde i Lapland – plus lidt til. Så hvis du rejser til Island med fiskestænger i baggagen, er det helt på eget ansvar. Du risikerer at blive kroget for livet. n

Storprikket skønhed. De islandske ørreder har ofte mange og store prikker – smukke fisk der tilmed smager godt.

This article is from: