![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929093815-7c53068efb923f72a00d493ab360a914/v1/b442cd57cdb4d190668cfcee46f03f3e.jpg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
Makrelsjov og molehygge
& MOLEHYGGE Makrelsjov
Makrelfiskeri er sjovt, let og fuld af action. Det er tilmed lettilgængeligt, og alle i familien kan være med. Få her et par gode tips, og find glæden ved molefiskeriet efter minitun.
Af Nikolaj Korsholm nk@sportsfiskeren.dk
Det varme sommervejr har revet folk væk fra flimmerkassen og udenfor i solen. Nogen har, ligesom os, valgt molen og makreljagt her til aften.
Efter bare to kast krøller UL-stangen sammen i en stribe hidsige ryk. Makrellen kæmper aggressivt, som en sprinter i Tour De France, og den giver ikke op før sidste muskel i kroppen stopper med at virke. Et roligt og kontrolleret løft i stangen bringer makrellen et skridt nærmere grillen, som allerede er ved at nå den perfekte temperatur. Efter et par hektiske timer, med masser af makrelsjov, er solen ved at blive slugt af den ildrøde horisont. De sidste gløder fra engangsgrillen blæser ud over Vesterhavet, mens vi rigger stængerne fra. Det er makrelfiskeri og molehygge, når det er bedst.
Alle kan være med Det eneste du reelt har brug for at kunne fiske makreller er et simpelt blink. Med et blink har du heller ikke kun chance for makreller. Stavsild, havørred, havbars og hornfisk jager ofte sammen med makrellerne.
Er det makrellerne du vil fokusere på, og vil du øge chancerne for at få flere på en gang, så er en lille pirk og et makrelforfang at fortrække. Blanke, kompakte pirke, som blinker lokkende i vandet fungerer rigtig godt. Og de kan nemmere trække et makrelforfang ned i vandet end et blink. Ved at lave små nyk med stangtoppen, kan du få krogene på forfanget til, at hoppe lokkende i vandet.
Monter kun det antal kroge på forfanget, som din stang kan holde til. Er du heldig at få fem makreller på i et træk, kan de være svære at få ind og ikke mindst at løfte op i stangen. Klip derfor dit forfang over, så der kun er to kroge på. På den måde undgår du at knække din fiskestang.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929093815-7c53068efb923f72a00d493ab360a914/v1/8b4ad88b1557494dedc8da4df5950265.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Glideflåd og agn En af de bedste metoder til makrelfiskeri er fiskeri med agn. Med et glideflåd kan man fiske dybt, og det er muligt at komme langt ned i vandsøjlen. Har du brug for det, kan du hurtigt skifte dybde og fiske, hvor makrellerne befinder sig.
Et monofilforfang på en meter i 0.30 mm med en lille trekrog i enden er opskriften på makrelsucces. Til agn kan der bruges tobis, sild, hornfisk og endda makrelstykker. Denne metode er både spændende, hyggelig og uhyr effektiv.
Makrellen gæster kun Danmark i sommerperioden, så derfor er det om at tage stangen over skulderen og komme ud på et ægte dansk fiskeeventyr, mens chancen stadig byder sig. n
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929093815-7c53068efb923f72a00d493ab360a914/v1/b82deacf05197e77130c628f75f94351.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929093815-7c53068efb923f72a00d493ab360a914/v1/d46b4dc08675e113912f0ce0ba65abec.jpg?width=720&quality=85%2C50)