Artikel F ireballs

Fireballs monteret med agnfisk kan udkonkurrere alt, hvad der findes af gummiagn og woblere. Vi fortæller dig hvorfor, og hvordan denne suveræne metode skal bedrives.

Af Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk

Fireballs er den ultimative kombination af kunstagn og naturlig agn. I al sin enkelthed består metoden blot af et tungt hoved med en enkeltkrog, hvorpå en agnfisk monteres. Det er langt fra højteknologisk – men det er til gengæld drønende effektivt.

Rygrad og føling Vertikalstænger til fireball-fiskeri bør være i den lidt tungere ende. Det er vigtigt med en distinkt rygrad og god føling med agnen. Når fireball’en er rigget op med en skalle i den lidt større ende, skal der lidt kraft til, for at sætte krogene ordentligt. Specielt hvis man fisker nede på maksimaldybden på 8-10 meter. „Maksimaldybde“ tænker du nu. Hvorfor 8-10 meter med fordel kan være den maksimale fiskedybde, kommer vi tilbage til senere.

Let og effektivt De fleste mindre hjul kan som udgangspunkt bruges til fireball-fiskeri

– uanset om der er tale om fastspolehjul eller multihjul. Fiskeriet bliver dog betydeligt lettere, hvis man benytter et enhåndsbetjent hjul. Man kan både få enhåndsbetjente fastspole og -multihjul. Sidstnævnte er nemmest at finde på grejhylderne herhjemme. Multihjulet har en tommelfingertangent, som kan samle line ind eller slippe line ud uden, at du behøver slippe hånden fra elmotoren. Det er og bliver genialt, for det gælder om hele tiden at have agnen hængende lige over bunden, mens båden sagte styres henover den hotte skrænt, hvor sandarterne står som frodige bananplantager på ekkoloddets skærm.

Til vertikalfiskeri bruges altid fletline, da føling med agnen er nøglen til succes. Linen skal være tilpas tynd til, at den ikke giver for meget vandmodstand, når båden driver. Det betyder i praksis mellem 0.06 og 0.12 mm – afhængig af hvor modig du er. En gylden mellemvej på 0.10 mm er fint. Den kan holde til nogle knubs, og er stærk nok til, at den ikke sprænger, hvis du er ekstra ivrig, når du sætter krogen i din drømmefisk.

Den yderste meter kan med fordel bestå af fluorocarbon. Dette materiale er både slidstærkt og stort set usynligt i vandet. Et forfang på 0,25-0,30 mm er passende til sandart.

Knald på hovedet Fireballs eller ildkugler – frit oversat. Ja det lyder jo som nogle hidsige sager. Hovederne fås da også i et væld af hidsige farver. Det kan være en god idé at

Farvevariation. Man kan med fordel have et udvalg af forskellige fireballs. Nogle dage er sandarterne helt ligeglade med farven, men andre kan det være forskellen på succes eller nultur.

prøve med et hoved i kradse farver, hvis vandet er grumset eller meget koldt. Men hvis du fisker sandart jævnligt, ved du sikkert også, at „draculafisken“ kan være yderst svær at lokke. Det kan nogle gange hjælpe at skifte et hidsigt farvet hoved ud med et mere neutralt, specielt hvis vandet er meget klart.

Krogen på et Fireball-hoved er kortskaftet og med stort kroggab. Det er en fordel, for krogen skal stikkes gennem både over og -underlæbe på fisken. Inden du stikker krogen gennem hovedet på den døde agnfisk, kan det dog betale sig at sætte en gummiperle en lille stump cykelslange eller et stykke skum på krogen først. Det

gør man for at, agnfisken ikke skal dreje sig for meget om krogen, da tacklet herved let går i kludder.

Et stort hoved Jo dybere du fisker desto tungere hoved. Et hoved på mellem 20 og 30 gram er oftest passende – den helt rette belastning afhænger dog af fiskedybden og bådens hastighed. Det tunge hoved giver god kontrol, og du fisker meget præcist under båden. Belastningen og den forholdsvis korte afstand fra stangspids til agn giver ekstrem god føling med agnen, hvorved selv de mindste hug registreres. Når du kan fornemme, at fisken har taget agnen, sætter du krogen med et kraftfuldt modhug. På dage hvor sandarten er listig, skal man lige vente et par sekunder med modhugget. Gedder derimod tager agnen med fynd og klem – det samme gælder oftest aborrer.

Bedre krogning Det hænder, at sandarten i dybet tager din fireball-agn så hidsigt, at den kroges på selve enkeltkrogen, men det er sjældent. Uanset hvad du fisker med, skal du montere én eller to ekstra trekroge, som sættes i agnen. Store agnfisk på 15-20 cm kræver to kroge – mindre agn kun en enkelt. Der er forskellige opfattelser af, hvor store krogene skal være. Fra størrelse 8 til 4 er passende i de fleste tilfælde.

Du kan med fordel bruge Twinex kroge. De har en lille krog som sættes i agnen, og som peger i den modsatte retning af de to „hovedkroge“. Den er god og meget skarp, og så kroger den fænomenalt, fordi den let går løs af agnen.

Det er en fordel, at montere krogene på en stump tyk fletline, da dette påvirker agnens bevægelighed mindst muligt. Det lyder oplagt at bruge wire, og det kan man da også gøre, men wiren er ret stiv,

Enhåndsbetjening. Med et enhåndsbetjent hjul som dette, er det muligt at fiske med en hånd, mens elmotoren præcisions-styres med den anden.

« Fireballs

hvilket måske kan få ekstra forsigtige sandarter til at spytte agnen. Er der mange gedder i farvandet, er dette dog at foretrække af hensyn til fiskene.

Sandartens menukort Alle agnfisk kan i princippet bruges til fireball-fiskeri. Har du store ambitioner, bruges store agn, har du mere lyst til at fange lidt af hvert, bruges en mindre. Sandarter foretrækker slanke agn i størrelsen 10- 20 cm.

Hvilken agn er så den bedste? Løjer er super-agn til fireball-fiskeri. Deres små sølvskæl sidder løst og drysser af som pailletter, hvilket kan tirre en sur sandartfar til angreb. Det er dog langt fra alle steder, man kan støve løjer op. Derfor er skaller et naturligt førstevalg og lettest at skaffe. For at undgå spredning af sygdomme, bør skallerne stamme fra samme vandsystem, som du fisker i.

I visse søer er der mange små aborrer eller hork – de kan derfor være et godt agnvalg. Grundtling er en outsider-agn, men den kan være fænomenalt god til sandart, hvis man kan skaffe den. Forførende finlir Fireball-fiskeri er fintfølende „lirkefiskeri“. Den forførende agnfisk skal sænkes forsigtigt til bunden. Hold en finger på spolekanten, mens agnen synker. Ved at give lidt modstand, kan du kontrollere dit rig, så trekrogen ikke fanger hovedlinen. Når agnen rammer bunden, hæver du den 10-20 cm. På virkeligt kolde dage kan fiskene stå helt at din fireball nærmest slæber over bunden.

Der skal ikke de store armbevægelser til under fireball-fiskeriet – tværtimod. Rytmen kan beskrives sådan her: Et lille hop med stangtoppen, vente, vente, ven

te, vente, hop, vente, vente. Holder du bunden? Kig på ekkoloddet. Er det blevet dybere, mens du har drevet af sted? Det skal du have kontrol over. Hvis du mærker noget, eller der er et særligt spændende sted, smides en H-markør øjeblikkeligt ud, så du kan komme tilbage til præcist samme sted.

Manøvredygtighed Der er flere måder at kontrollere din båd, mens du fisker. En frontmonteret elmotor er den dyreste men også mest bekvemme løsning. Med sådan en maskine, kan du styre båden, så du ganske langsomt snegler dig af sted over banker og skrænter.

En elmotor monteret på hækken, kan dog præcis det samme og fortrækkes af mange jig- og Fireball-fiskere, da den er nemmere at holde præcist over en given plads eller fisk.

En elmotor kan dog undværes. Du kan ganske simpelt udvælge dig en lovende skrænt eller banke på søkortet, sejle op mod vinden og så lade dig drive henover pladsen. Hvis båden driver for hurtigt, kan du sænke farten, ved at kaste et drivanker i vandet. Et drivanker er i princippet blot en pose som bremser farten. En IKEA-pose er udmærket, men man kan selvfølgelig også købe færdig

„klistret“ til bunden, da kan det være vigtigt, lavede drivankre.

Præcisionssejlads. Det er essentielt at kunne styre båden præcist – uanset om der anvendes for- eller bagmonteret elmotor.

Et driverliv. Vil man afsøge en skrænt eller glide langsomt op over en knold, så kan et drivanker være en optimal løsning.

Flerkrogeri. Fireball’ens store enkeltkrog er sjældent nok til at kroge sandarterne. Der er derfor behov for at supplere med en til to trekroge alt efter agnens størrelse.

Ikke synke for dybt Så var der det med maksimaldybden, som jeg nævnte indledningsvis. Sandarter, aborrer og til dels gedder er følsomme overfor trykforandringer. Hvis man kraner en fisk op fra 15 meters dybde, udvider dens svømmeblære sig eksplosionsagtigt, hvilket indebærer, at den kan få skader på de indre organer. Trykforskellen medfører desuden, at øjnene bliver helt udspilede, hvorved de ødelægges.

Hvis du har bestemt dig for at slå din fangst ihjel, kan det være svært at argumentere imod at fiske på dybt vand. Man skal blot gøre sig det meget klart, at når der fiskes på 10 meter eller dybere, så fisker man for at slå ihjel. Hvis du er modstander af at slå rovfisk ihjel, så lad være med at fiske dybt. De store rovfisk er utroligt værdifulde for en sø, så der er masser af gode argumenter for kun at fiske på mindre end 10 meters dybde. n

Sandartekspert. Mange af de tips og tricks du finder i denne artikel, har forfatteren lært af den erfarne søfisker Gert Mikkelsen. Gert har ved de tidligere års premierefiskeri fanget masser af sandart på fireballs – selv inde på et par meters vand. De helt store „bananer“ finder han dog i frivandet omkring gydebankerne.