Værd at vide Noter

Rød regering med grønne fingre

Med udgangspunkt i de enkelte partiers natur- og miljøprofiler, står det klart, at det nye røde flertal har større ambitioner for den danske natur, end det var tilfældet med VK-regeringen. Et godt eksempel er den meget omtalte kvælstofreduktion, der blandt andet skal mindske belastningen af vores indre farvande, således at iltsvind og fiskedød begrænses. Her har den tidligere regering skåret kraftigt ned i ambitionerne. Som udgangspunkt skulle der ske en reduktion på 19.000 tons kvælstof inden 2015. Dette er dog blevet ændret, således at vandplanerne nu kun ligger op til en reduktion på 9.000 tons. Samtlige partier i rød blok ligger op til at ændre på reduktionen således, at den i 2015 atter skal være på 19.000 tons. Af andre ambitiøse grønne tiltag, fremhæves Socialdemokratiets plan om at føre 20.000 km vandløb tilbage til naturlig tilstand inden 2020. Derudover er der i rød blok generel enighed om, at en større del af landbrugsstøtten skal gå til naturgenopretning. Med andre ord er der mange „grønne“ ambitioner i den kommende regering. Danmarks Sportsfiskerforbund håber således, at ambitionerne indfries, og vil i den kommende tid tage politikerne på ordet og holde dem op på valgløfterne. Derudover vil forbundet sikre en dialog med den kommende miljøminister, og derigennem præsentere vores forslag til vandmiljøindsatsen. Du kan læse meget mere om Danmarks Sportsfiskerforbunds forslag til natur- og vandmiljøindsatsen på www.sportsfiskeren.dk under „Dit sportsfiskerkryds“ samt i lederen på s. 6.

Velbesøgt møde om Gudenåens fremtid

400 deltog den 23. august i Viborg Kommunes offentlige møde i Bjerringbro Hallen, hvor Gudenåens fremtidige forløb ved Tange Sø skulle diskuteres. Byrådet har besluttet, at anbefale søens bevarelse. Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen fastslog, at alle ekspertrapporter om sagen er enige: der er reelt kun to løsninger: Et langt eller et mellemlangt omløbsstryg med fuld vandgennemstrømning. Den 3. november behandler Klima- og Miljøudvalget sagen igen, og Byrådet mødes den 23. november og vedtager det endelige høringssvar om Gudenåens løb forbi Tange Sø. Efterfølgende er det Miljøministeren og eventuelt Folketinget, der træffer den endelige beslutning, men forinden skal vandrammedirektivets bestemmelser om kontinuitet afklares.

Fisketegn på mobilen

Ved hjælp af et nyt mobilsite fra Fiskeridirektoratet kan du nu købe dit fisketegn direkte på mobiltelefonen. Sitet indeholder desuden en lang række andre nyttige informationer. Eksempelvis kan du få et overblik over fredningszonerne. Via GPS-funktionen kan du rent faktisk sikre dig, at du ikke fisker i fredningszonen. Din eksakte placering vises ganske enkelt på et luftfoto, hvor fredningszonen ligeledes er synlig. Dette kræver selvfølgelig, at du har GPS i din telefon. Sitet indeholder desuden en masse info om regler og sikkerhed. Er du i tvivl om, hvilken fisk det er, du har fanget kan du via Fiskeleksikonet se et foto af de forskellige fiskearter samt læse lidt mere om deres levesteder og fødegrundlag. Ved at tilføje sitet til din „hjemmeskærm“ på telefonen, vil sitet altid være lige ved hånden. Mobilsitet kan hentes på: www.m.fisketegn.dk, og er optimeret til både iPhone og Android.

Tid til kongres

Danmarks Sportsfiskerforbund holder d. 17.-18. marts 2012 kongres i Vingsted Centret. Her skal medlemsforeningerne blandt andet bestemme, hvad der skal ske i forbundet de næste to år. Med andre ord, så er kongressens formål at fastlægge forbundets overordnede politiske og økonomiske rammer for den kommende kongresperiode samt at evaluere den netop overståede periode. Her i bladet og på Sportsfiskerens hjemmeside, vil du i de kommende måneder kunne læse meget mere om kongressen.

Frygtet fiskesygdom udryddet

Danmark er nu officielt sluppet af med den såkaldte Egtved-syge – også kaldet VHS. Sygdommen har indtil nu været et kæmpe problem for dansk fiskeopdræt, da den har været årsag til at mellem en og fem millioner regnbueørreder gik til spilde hvert år. VHS begyndte at hærge i 1950’erne. Sygdommen skulle hurtigt vise sig, at forårsage meget høje dødeligheder hos inficerede fisk. Af samme årsag var den enhver dambrugers værste mareridt, da en infektion med VHS medførte at samtlige fisk skulle destrueres, og at dammene skulle tørlægges og desinficeres. Da sygdommen var på sit højeste var over halvdelen af alle danske dambrug inficeret. Der har nu ikke været et udbrud af VHS i de sidste to år, og dermed er Danmark nu det første land, der i praksis har udryddet sygdommen.

Havørred Sjælland – godt nyt!

Danmarks Sportsfiskerforbund deltog midt i september i et møde med to borgmestre, embedsmænd og turisterhvervet fra henholdsvis Vordingborg og Odsherred Kommune. Formålet med mødet var at beskrive et fælles grundlag for etablering af det storstilede, sjællandsk fiskeprojekt, som forbundet foreslog etableret i 2010. Mødet forløb meget positivt, idet der langs bordet blev samtykket i, at projektet skal have stor fokus på natur og miljø og muligheden for at dyrke et spændende lystfiskeri primært langs kysterne. Der var desuden enighed om, at et af nøglebegreberne bliver biologisk bæredygtighed. Forbilledet er det fynske projekt Havørred Fyn, som på fornemste vist har formået at forene miljø- og turistinteresser. De kommende måneder bliver projektet beskrevet, og potentialet undersøgt af de tilstedeværende på mødet. Senest i starten af 2012 beslutter kommunerne, om de i samarbejde med turisterhvervet, Danmarks Sportsfiskerforbund og vore sjællandske samarbejdspartnere vælger at gennemføre projektet.

Rekorder i massevis

D. 28. august afholdt Danmarks Sportsfiskerforbunds surfcastingsektion i samarbejde med Dansk Surfcastingklub det 2. Grand Prix i casting. Særligt for én deltager blev det en „rekordernes dag“. Bue Poulsen formåede at sætte hele fem nye danske rekorder ved stævnet. Han satte rekord i vægtklasserne 125 gr, 150 gr og 175 gr med kast på henholdsvis 230 m, 232 m og 226 m. De lange kast medførte at han også satte nye rekorder i de to kategorier, der omhandler den samlede kastelængde på tre og fire kast. Se nogle af de lange kast fra stævnet ved at klikke dig ind under video-sektionen på hjemmesiden: www.Sportsfiskeren.dk Kunne du tænke dig at snuse lidt mere til surfcasting, så er det oplagt at tage et kig i Bue Poulsens bog „Surfcasting“ –yderligere info om bogen finder du under rubrikannoncerne i dette blad.

Torskekvoterne i Østersøen øges

EU har i deres oplæg til fiskekvoterne i 2012 for Østersøen foreslået at øge torskekvoterne med 15 % i den østlige Østersø og 13% i den vestlige Østersø. Baggrunden for beslutningen er at Det Internationale Havforskningsråd (ICES) i en ny rapport fastslår, at torskebestandene i Østersøen er i fremgang. Faktisk er bestanden i den østlige del af Østersøen nu på det højeste niveau siden slutningen af firserne. Årsagen til denne fremgang skal ifølge EU findes i den igangværende forvaltningsplan for østersøtorsken. De planlagte ændringer i kvoterne glæder naturligvis fiskerne, men der er dog en dråbe malurt i bæret. EU vil nemlig ikke forhøje antallet af de såkaldte havdage. Dvs. fiskerne mener, at de ikke har nok fiskedage på havet til at kunne udnytte de øgede kvoter.

Torskeprojektet på Øresund

Er det muligt at reducere risikoen for at fejlkroge torsk, uden at det går ud over chancen for at kroge dem i munden? Det spørgsmål har tre års testfiskeri med næsten 1000 torsk på rælingen afklaret, og konklusionen er positiv.

Korrekt krogning. Det overordnede formål med testfiskeriet var, at øge andelen af torsk der som denne er kroget i munden.

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Fiskeriet på Øresund er på mange måder unikt. Cirka et par millioner mennesker –både svenskere og danskere –bor inden for cykelafstand af sundets strømfyldte vande, og det store befolkningsgrundlag betyder, at i titusindvis af lystfiskere dyrker deres hobby her. Og på grund af de restriktive fiskeriregler i Øresund, der gennem flere generationer ikke har tilladt trawlfiskeri i store dele af farvandet, er både den biologiske mangfoldighed og fiskebestandene i overraskende god form.

Biologisk bæredygtigt Lystfiskerne fanger ifølge DTU Aqua 20 % af den samlede fangst af torsk i Øresund, og biologerne vurderer, at dette fiskeri ikke er en trussel mod den lokale bestand. Den konklusion er vigtig, for hvis fiskeriet ikke er bæredygtigt, bør der indføres yderligere begrænsninger på fiskeriet –som selvfølgelig skal gælde både det erhvervsmæssige og det rekreative fiskeri. Ud fra en biologisk betragtning er lystfiskeriet på Øresund således ukontroversielt, men alligevel har det gennem årene været årsag til en heftig debat blandt lystfiskerne. Det skyldes primært to forhold: Dels at der fiskes på gydemodne og gydende torsk og dels, at en vis procentdel af fiskene ikke kroges i munden.

Ingen fredningstid på de kønsmodne Når der er behov for forvaltningsmæssige initiativer, der skal sikre en stabil gydepopulation hos saltvandsfisk med stort rognpotentiale, som netop findes hos torsk, gøres det ofte ved at indføre mindstemål og kvoter. Dette nævnes blot for at slå fast, at der ikke per automatik er fredningstider for saltvandsarter i gydeperioden. Traditionen er tværtimod, at der fiskes efter rogntunge huntorsk, ligesom også fiskeriet efter gydemodne hornfisk og sild er meget almindeligt blandt både erhvervs-, bierhvervs- og rekreative fiskere. Torskens truede situation i alle andre dele af de indre, danske farvande skyldes som udgangspunkt derfor ikke manglende fredning i gydetiden, men derimod primært overfiskeri og sekundært miljømæssige forhold.

Fejlkrogning et etisk problem Det mest kontroversielle ved fiskeriet er dog, at en vis procentdel af de landede torsk er fejlkrogede –det vil sige, at fisken ikke er kroget i munden. Fejlkrogning forekommer hyppigst i perioden januar-marts, hvor de gydemodne torsk samler sig i stimer tæt på gydeområderne. De fejlkrogede torsk bliver af rigtig mange –herunder Danmarks Sportsfiskerforbund –anset for at være et etisk problem. Selv om det eksakte omfang af problemet reelt ikke var kendt, vurderede forbundets politikere i 2008, at de fejlkrogede torsk og den medfølgende polemik om fiskeetik på et tidspunkt kunne risikere at få meget store konsekvenser i forhold til mulighederne for at dyrke vinterfiskeriet på Øresund.

I stedet for at lade stå til, gik Danmarks Sportsfiskerforbund –sammen med erfarne, sjællandske torskefiskere –derfor i offensiven. Det betød, at forbundet i 2009 valgte at iværksætte et testfiskeri på Øresund og på den måde undersøge problemets omfang og samtidig give et bud på, om det er muligt at reducere antallet af fejlkrogede torsk i vintermånederne.

Vidunder-rig søges Udgangspunktet var, at fiskeriet skulle foregå i gydeperioden, og der skulle udelukkende fiskes på torsk, der står i stimer. Formålet var dels at vurdere omfanget af fejlkrogninger på den form for fiskeri, der angiveligt bidrager med flest fejlkrogninger og dels at finde et rig –det vil sige pirk med kroge og ophænger –som både fejlkroger færre fisk, men som samtidig fanger mindst lige så mange fisk i munden som det traditionelle Øresundsrig –se billedet nederst på siden.

Begge præmisser var vigtige, for det er let at opfinde et rig, der ikke fejlkroger –en pirk uden kroge kunne for eksempel være svaret –men det vil selvfølgelig ikke blive brugt af fiskerne på Øresund, hvis det ikke fanger torsk. Rigget skulle samtidig kunne fungere under de omstændigheder, der nu engang hersker på Øresund: En til tider kraftig strøm, dybder op til 30-40 meter og masser af fiskere på samme båd. Det stiller krav til grejets synkeegenskaber samt evnen til at reducere risikoen for linekludder med de andre fiskere.

Testfiskeriet i 2009 Første testsæson fandt sted i 2009, hvor det traditionelle Øresundsrig blev testet op imod et rig, hvor trekrogen i bunden var afløst af en almindelig enkeltkrog i størrelse

Gå-på-mod. Uanset vind, vejr og fiskeri, så viste testfiskerne og skipper Peder Elberg på Jaws masser af entusiasme under indsamlingen af data.

10/0. Hypotesen var, at en enkeltkrog på grund af de færre krogspidser som udgangspunkt ville fejlkroge væsentligt færre torsk. Sådan gik det ikke –tværtimod. Selv om der kun blev fanget 46 torsk, var resultaterne alligevel entydige: Rigget med enkeltkrogen i bunden fejlkrogede flere torsk og fangede desuden markant færre fisk, som havde bidt på krogen. Et interessant resultat var, at ¾ af de fejlkrogede torsk var kroget over sidelinjen. Det blev derfor besluttet, at gennemføre en ny række af testture i 2010, hvor formålet var at reducere risikoen for at fejlkroge fiskene over sidelinjen. Hypotesen var, at hvis det kunne lykkes at eliminere risikoen for at fejlkroge i ryggen, så ville man næsten kunne halvere antallet af fejlkrogede torsk.

… og i 2010 Rigget til fiskeriet 2010 blev derfor designet ud fra antagelsen om, at en stor del af torskene bliver ramt i nedslaget, fordi trekrogen på vej ned mod bunden vender sig, så spidsen peger nedad mod fiskene og derved kan spidde dem. Trekrogen i bunden blev derfor fikseret med en krave af krympeplast, så »

Tradition. Det traditionelle Øresundsrig, har gennem mange år vist sit værd. Men nu får det baghjul.

Færre fejlkrogninger. Testrigget, der fanger 15 % flere torsk i munden og fejlkroger 30 % færre fisk.

« Torskeprojektet på Øresund

den ikke kunne svinge ret meget ud til siden. Der blev i 2010 fanget 122 torsk, og det viste sig faktisk, at testrigget fejlkrogede 17 % færre torsk, men da det samtidig fangede 40 % færre torsk i munden i forhold til det traditionelle rig, levede det ikke op til kravet om, at det mindst skulle være ligeså effektivt som Øresundsrigget. Desuden fik den fikserede krog pirken til at bevæge sig langsommere og med ujævne cirkelbevægelser ned gennem vandsøjlen, og det medførte masser af linekludder. Et spændende resultat fra fiskeriet var, at ophængerne kun fejlkrogede 3 % af de fangne fisk, og det blev en del af udgangspunktet for testfiskeriet i 2011.

Drømmefiskeri i 2011 Hvor både 2009 og 2010 var præget af relativt dårligt fiskeri blev forsøget begunstiget af ekstremt gode fangster i 2011. De i alt 755 torsk gav et meget troværdigt og brugbart datagrundlag, og det betød, at det var muligt at optimere riggene fra tur til tur. Testriggene blev alle udstyret med én til flere „assistkroge“ i størrelsen 7/0. Krogtypen er blandt andet kendetegnet ved, at spidsen vender mere indad end på almindelige kroge og er derfor –ifølge International Game Fish Association –mere skånsomme end både dobbelt- og trekroge. Krogen bliver monteret i en snor, der maksimalt er halvanden gange så lang som krogskaftet. Linen med krogen monteres så i springringen på pirken. På grund af de gode erfaringer med ophængere, blev der også eksperimenteret med at montere en ekstra ophænger oppe ad linen.

Flere torsk og færre fejlkrogede Efter de to første testture, hvor der blev fanget næsten 600 torsk, viste det sig, at et rig med en enkelt assistkrog i bunden, en ophænger i springringen og en ophænger cirka ½ meter oppe ad linen fungerede markant

bedre end de andre. På det rig blev der på de to sidste ture fanget i alt 222 torsk, og det levede på alle måder op til begge krav om god fangst og færre fejlkrogede fisk: Rigget fangede 15 % flere torsk i munden samtidig med, at det fejlkrogede 30 % færre fisk i forhold til det traditionelle Øresundsrig.

Ophænger dur Det har blandt nogle Øresundsfiskere været ugleset at montere en ekstra ophænger oppe ad linen, idet det angiveligt giver øget risiko for linekludder. Testfiskerne vurderede imidlertid ikke, at det gav ekstra problemer, og set i lyset af, at ophængerne generelt fejlkroger relativt få torsk, er brug af to ophængere en god idé. En del testfiskere var på forhånd skeptiske, da de så den relativt lille assistkrog i bunden af pirken. Men de blev alle positivt overraskede, for de skønnede, at krogningsegenskaberne var mindst ligeså gode som hos den konventionelle trekrog.

Lær af erfaringerne Et af formålene var jo at undersøge, hvor stor en andel af torskene, der reelt fejlkroges under vinterens bulefiskeri. På baggrund af de mange hundrede mandetimers fiskeri på de i alt ti ture, fordelt på tre år, er det muligt at give et bud. Ud af 401 landede torsk på det traditionelle Øresundsrig var de 210 –eller 52 % –fejlkrogede. Ved i stedet at anvende det foretrukne testrig, er det muligt at reducere andelen til 36 %, uden at det går ud over antallet af fisk, der hugger på pirken og efterfølgende landes. Danmarks Sportsfiskerforbund håber derfor på, at alle Øresundsfiskere vil tage rigget til sig allerede fra denne sæson. I næste nummer af Sportsfiskeren kan du i øvrigt læse mere om, hvordan det laves.

Tallet skal endnu længere ned Selv om testfiskeriet viste, at det er muligt at reducere andelen af fejlkrogede torsk til 36 %, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at der bør arbejdes seriøst på at bringe det tal endnu længere ned. –Vi er stolte over det fine resultat, som vi har fået i samarbejde med de engagerede sjællandske lystfiskere og skipper Peder Elberg på Jaws. Men vi vil gerne have bragt andelen af fejlkrogede torsk endnu længere ned. Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor opfordre alle, der har aktier i vinterens bulefiskeri på Øresund –det gælder både dem, der fisker, sejler med lystfiskerne, laver grej eller skriver om det –til at gå aktivt ind i arbejdet med at gøre vinterens bulefiskeri mere skånsomt, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. n

Populært. Torskefiskeriet på Øresund er meget populært. En reduktion i fejlkrogningsraten har derfor stort potentiale.

Fakta om fiskeriet

Du kan læse alt om de tre års testfiskeri i rapporten „Testfiskeri på Øresund i 2009-2011 med henblik på at reducere antallet af fejlkrogede torsk“ på www.sportsfiskeren.dk. Her skal nævnes fire vigtige oplysninger: • De 30 frivillige testfiskere har brugt i alt cirka 2000 timer på forsøgsfiskeriet. •  Uden det store engagement fra de involverede lystfiskere og skipper Peder Elberg var projektet aldrig blevet gennemført. •  Projektet har fået medfinansiering af Fiskeplejemidlerne i form af 64.000 kr. Danmarks

Sportsfiskerforbund har selv finansieret resten af de 257.000 kr, som det hele løber op i. • Fairpoint og Normark har bidraget med salg af fiskegrej og liner til meget rimelige priser.