8 minute read
M ærkesager
Mærkesager
Mærkning af fisk er et vigtigt redskab for forskningen, hvor genfangst af de mærkede fisk kan medføre ny viden. Men hvad skal man egentlig gøre, hvis man fanger en mærket fisk?
Fejl 40. Sandarten var mærket, men grundet uvidenhed blev den genudsat uden at mærket blev aflæst.
Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk
Fighten er kort og intens. Et minuts tid efter hugget kommer de karakteristiske sandartøjne til syne under overfladen, og fisken gribes med et fast greb over nakken. Standardprocedure. Sandarten er knap 60 cm lang og er ved at få en åregaffel i nødden, da jeg ser et lille sølvmærke glinse ved rygfinnen. Sandarten er mærket. Og nu konverteres alle rutiner til en indædt tvivl. For hvad skal man egentlig gøre med en mærket fisk? Jeg aner det ikke, men beslutter mig for at sætte fisken ud –selvfølgelig uden at notere fiskens nummerplade.
Vigtig viden Fisk mærkes ikke bare for sjov. Samtlige mærkningsprojekter i Danmark er et led i en nøje kontrolleret forskning og må kun udføres med særlige tilladelser. Normalvis er projekterne ledet af Danmarks Tekniske Universitet Aqua –DTU Aqua. Mærkning af fisk bidrager med viden om fiskenes adfærd, vækst og alder. En viden der er vigtig, når man blandt andet skal forstå, hvorfor nogle bestande er i tilbagegang, og hvad man kan gøre for at ophjælpe bestandene igen. –Principielt vil vi gerne vide så meget som muligt om de enkelte fiskestammers levevis. Mere faktuelt bruges den indsamlede viden, så vi så præcist som muligt kan tilpasse udsætninger og det almene bestandsophjælpende arbejde, så vi opnår den størst mulige effekt af de afsatte midler, fortæller Finn Sivebæk, der er fiskeplejekonsulent hos DTU Aqua.
I den forbindelse fastslår Finn Sivebæk også vigtigheden af, at alle indsender mærkerne eller mærkets oplysninger fra de fisk som genudsættes –man skal altså ikke tage mærket af en fisk, som genudsættes. Eksempelvis har der ved flere lejligheder været mærket fisk ved mundingsudsætningerne –som ikke er bestandsophjælpende udsætninger men udsætninger med fangst for øje –og hvis DTU Aqua ikke får et tilstrækkeligt antal mærker retur fra en sådan undersøgelse, kan konklusionen blive, at dødeligheden blandt de udsatte fisk generelt er stor, og derved har udsætningen ikke den ønskede effekt. Bliver det konklusionen, kan udsætningen ophøre, hvad enten fiskene bliver fanget eller ej, men alene fordi de påsatte mærker ikke kommer retur til DTU. Det er kort sagt i alles interesse, at mærkerne bliver indsendt, da de bidrager til at give det reelle billede af fiskenes levevis, vandringsmønstre, overlevelse og vækst.
Gavnlig genudsætning Der findes ingen særlige bestemmelser ved fangst af mærkede fisk. De almindelige fredningstider og mindstemål er gældende og skal til en hver tid overholdes. –Folk er helt sikkert i deres gode ret til at hjemtage en fisk, så længe den er fanget lovligt. Men i forhold til forskningen kan en genudsætning være at foretrække. En mærket fisk, der genudsættes, efter at de fornødne data er registreret, har muligheden for at indsamle yderligere en række af nye informationer. En genudsat fisk kan »
Mærkede arter
Det er variabelt, hvor mange fiskearter der er omfattet af mærkningsprojekter. I øjeblikket gælder det følgende arter: Pighvar, skrubbe, torsk, ørred, laks, ål, gedde, sandart og hummer samt en række fredfisk i udvalgte sø-systemer i Jylland.
Der findes mange forskellige typer af mærker, og det er forskelligt, hvilke mærker der anvendes på de forskellige arter. Det kan du læse mere op på www.fiskepleje.dk.
Sådan gør du
Når du har fanget en mærket fisk, skal du sende mærket med følgende oplysninger: • Fiskens art • Fangst dato • Størrelse • Lokalitet • Køn • Fangstredskab
Oplysninger og mærke sendes forsvarligt emballeret til:
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg
Dusør gives
Har du indsendt mærker samt oplysninger til DTU, får du en dusør. Dusørens størrelse afhænger af antallet af oplysninger. Derudover bliver forsendelsesomkostningerne godtgjort. Og endelig gives der senere besked om undersøgelsen.
Chip i maven. Ørreder med klippede bugfinner kan være mærkede med et pitmærke. Mærket sidder oftest i bughulen, og man skal derfor være opmærksom, når en finneklippet fisk renses.
Finneklip. Fra i år er man begyndt at klippe fedtfinnen af alle de laks, der udsættes i de danske åer. Et arbejde, der vil fortsætte, så man i fremtiden kan afgøre, hvor stor en del af en lakseopgang der henholdsvis stammer fra udsætninger og naturlig produktion.
« Mærkesager
give os oplysninger, som vi ellers ikke får og har derfor også interesse, fortæller Finn Sivebæk.
Fanger du en mærket fisk og gerne vil hjælpe forskerne på vej, skal du blot notere nummeret på fiskens mærke ned, måle længden og i det omfang det er muligt kønsbestemme den, inden den skånsomt genudsættes. Når du kommer hjem, sender du informationerne samt fangststed og metode til DTU Aqua. På den måde kan man som lystfisker let bidrage til forskningen, der i sidste ende både kommer sportsfiskere og forskere til gode.
Med eller uden finner Foruden at mærke fisk med synlige mærker, er der også fisk, der kodes via afklippede finner. De finneklippede fisk kan også have stor interesse for forskningen. Flere af de finneklippede fisk –typisk ørreder –har nemlig et lille pitmærke siddende i bughulen. I de tilfælde, hvor man hjemtager en finneklippet fisk, skal man være opmærksom, når fisken renses. Det lille pitmærke skal, ligesom de mærker der sidder uden på fiskene, returneres til DTU Aqua. Pitmærket er et lille glasmærke, der let går i stykker, hvorfor det skal emballeres grundigt, så oplysningerne ikke går tabt.
Fra tid til anden opstår der forvirring om, hvilken side en fisk er finneklippet i. Forvirringen ligger i, hvilken side man ser klipningen fra –fiskens eller ens egen. Det rigtige er at se det fra fiskens side –altså ned over ryggen på fisken. Har man mulighed for at tage et billede af den afklippede finne og sende det sammen med de øvrige informationer og pitmærket, har man gjort sit yderste og hjulpet forskningen et lille skridt videre. n
Pitmærker. Små pitmærker indopereres i fiskene – typisk i bughulen. Ofte finneklippes fiskene samtidig, og man skal derfor være opmærksom, når man renser en finneklippet fangst.
Aktuelle mærkningsforsøg
På kortet finder du en oversigt over mærkningsforsøg, hvor du som sportsfisker har mulighed for at fange en mærket fisk. Punkterne indikerer igangværende projekter, men der kan naturligvis også fanges mærkede fisk andre steder. Ud over fiskene med de fysiske mærker er man fra i år begyndt at klippe fedtfinnen af alle de laks, der udsættes i de danske åer. Et arbejde der vil fortsætte, så man i fremtiden kan afgøre, hvor stor en del af en lakseopgang der henholdsvis stammer fra udsætninger og naturlig produktion.
Læs mere om de enkelte projekter i nyheden om mærkningsforsøg den 3. oktober på www.sportsfiskeren.dk
Storå – Laks Egå, Århus Å og Lyngbygårds Å – Ørreder Hald Sø – Ørreder Fyn –Ørreder Villestrup Å – Ørreder
Roskilde Fjord –Ål
Stege Nor – Gedder Stigsholm Sø, Halle Sø og Udbyover Sø – Gedder
Aalborg Bugt – Pighvar Århus Bugt – Pighvar Nordsjælland – Pighvar
Nordsjælland – Skrubber
Viborg Søerne – Skaller, brasen, gedde, aborre og sandart Loldrup Sø – Skaller, brasen, gedde, aborre, rudskalle og sandart Søgård Sø – Skaller, flire, brasen, gedde og aborre
Grådige havørreder i åen
Havørreder, der æder i ferskvand, er ikke så ualmindelige, som mange tror. Men at de er så grådige, at selv pattedyr skal tage sig i agt, kommer nok bag på de fleste.
Musemenu. To markmus til hovedret, og så en flue til dessert. Selv i ferskvand kan havørreder være utroligt grådige.
Af Mark Højfeldt og Kaare Manniche Ebert mh@sportsfiskeren.dk og kme@sportsfiskeren.dk
Det var ikke for sarte sjæle og maver, da Brian S. Hansen sprættede sin nyfangne havørred op. Fisken på 62 cm og 2,8 kg havde hugget på en flue i Lindenborg Å den 28. august. Fiskens generelt gode kondition viste, at den havde formået at tage godt for sig af retterne i det marine fødekammer. Stor var Brians overraskelse, da det viste sig, at ørredens udspilede mave ikke kun skyldtes fisk, børsteorme og krebsdyr –men også to cirka ti cm lange og stort set ufordøjede pattedyr.
Ikke vandrotter Det mest sandsynlige bud var, at det måtte være vandrotter. De hyperaktive gnavere er kendt for at krydse vandløbene i tide og utide, og lystfiskere ved åen havde faktisk set to vandrotter svømme for livet, mens en stor havørred fik åen til at gynge bag dem. Et foto af maveindholdet blev sendt til Danmarks Sportsfiskerforbunds biologer, som straks sendte det videre til museumsinspektør Frank Jensen på Naturhistorisk Museum i Århus. Konklusionen kom få minutter senere: Negativ til vandrotte men positiv til markmus.
Spørgsmålet er, hvad markmusene mon laver i et vandløb? Svaret er relativt enkelt, idet de store nedbørsmængder i august, som var den næstvådeste i 150 år, sandsynligvis har oversvømmet markmusenes huller på engen. I titusindvis af hjemløse markmus har derfor været på jagt efter nye og mere tørre levesteder med en reel risiko for at ende i vandløbene.
Andre grovædere Selv større vandrotter kan ikke vide sig sikre, når opgangsfiskene svømmer op i vandløbene. Et helt konkret eksempel er fra det østjyske vandløb Rohden Å, hvor to havørreder mellem 2,8 og 4 kg inden for et par dage først forgreb sig på hver deres vandrotter og herefter på fiskernes woblere. Den ene af de to havde desuden fortæret en tudse som forret. Sjovt nok, så blev den ene af de to havørreder –højst overraskende for fiskeren, men logisk, når fiskens spisevaner er kendt –taget på en flydende wobler, mens den drev på overfladen.
Den største grovæder af dem alle I litteraturen findes der talrige beskrivelser af havørreder, der på gydevandringen æder i ferskvand. –Der er selvfølgelig fundet alle former for insekter i ørredmaverne, men også fugle og padder har måttet lade livet, når ørrederne glemmer, at de ikke skal tage føde til sig. Det mest opsigtsvækkende, jeg har hørt om, er fra Argentina, hvor en patagonisk hare måtte lade livet, fortæller Frank Jensen, Naturhistorisk Museum i Århus.
Overfladeagn boomer med god grund Hvad kan sportsfiskerne bruge denne viden til? Svaret er, at det gør de allerede! Havørredfiskeriet med agn på eller lige under overfladen er de senere år boomet, og fangsterne viser, at ørrederne hugger aggressivt lige fra de første opgangsfisk i maj, til fredningen indtræffer sidst på sæsonen. n