Sportsfiskeren nr 8 2011

Page 18

miljø og fiskepleje

Mærkesager Mærkning af fisk er et vigtigt redskab for forskningen, hvor genfangst af de mærkede fisk kan medføre ny viden. Men hvad skal man egentlig gøre, hvis man fanger en mærket fisk?

Fejl 40. Sandarten var mærket, men grundet uvidenhed blev den genudsat uden at mærket blev aflæst.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Fighten er kort og intens. Et minuts tid efter hugget kommer de karakteristiske sandartøjne til syne under overfladen, og fisken gribes med et fast greb over nakken. Standardprocedure. Sandarten er knap 60 cm lang og er ved at få en åregaffel i nødden, da jeg ser et lille sølvmærke glinse ved rygfinnen. Sandarten er mærket. Og nu konverteres alle rutiner til en indædt tvivl. For hvad skal man egentlig gøre med en mærket fisk? Jeg aner det ikke, men beslutter mig for at sætte fisken ud – selvfølgelig uden at notere fiskens nummerplade. Vigtig viden

Fisk mærkes ikke bare for sjov. Samtlige mærkningsprojekter i Danmark er et led i en nøje kontrolleret forskning og må kun udføres med særlige tilladelser. Normalvis er projekterne ledet af Danmarks Tekniske Universitet Aqua – DTU Aqua. Mærkning af fisk bidrager med viden om fiskenes ad-

18 Sportsfiskeren

færd, vækst og alder. En viden der er vigtig, når man blandt andet skal forstå, hvorfor nogle bestande er i tilbagegang, og hvad man kan gøre for at ophjælpe bestandene igen. – Principielt vil vi gerne vide så meget som muligt om de enkelte fiskestammers levevis. Mere faktuelt bruges den indsamlede viden, så vi så præcist som muligt kan tilpasse udsætninger og det almene bestandsophjælpende arbejde, så vi opnår den størst mulige effekt af de afsatte midler, fortæller Finn Sivebæk, der er fiskeplejekonsulent hos DTU Aqua. I den forbindelse fastslår Finn Sivebæk også vigtigheden af, at alle indsender mærkerne eller mærkets oplysninger fra de fisk som genudsættes – man skal altså ikke tage mærket af en fisk, som genudsættes. Eksempelvis har der ved flere lejligheder været mærket fisk ved mundingsudsætningerne – som ikke er bestandsophjælpende udsætninger men udsætninger med fangst for øje – og hvis DTU Aqua ikke får et tilstrækkeligt antal mærker retur fra en sådan under-

søgelse, kan konklusionen blive, at dødeligheden blandt de udsatte fisk generelt er stor, og derved har udsætningen ikke den ønskede effekt. Bliver det konklusionen, kan udsætningen ophøre, hvad enten fiskene bliver fanget eller ej, men alene fordi de påsatte mærker ikke kommer retur til DTU. Det er kort sagt i alles interesse, at mærkerne bliver indsendt, da de bidrager til at give det reelle billede af fiskenes levevis, vandringsmønstre, overlevelse og vækst. Gavnlig genudsætning

Der findes ingen særlige bestemmelser ved fangst af mærkede fisk. De almindelige fredningstider og mindstemål er gældende og skal til en hver tid overholdes. – Folk er helt sikkert i deres gode ret til at hjemtage en fisk, så længe den er fanget lovligt. Men i forhold til forskningen kan en genudsætning være at foretrække. En mærket fisk, der genudsættes, efter at de fornødne data er registreret, har muligheden for at indsamle yderligere en række af nye informationer. En genudsat fisk kan » 08 // Oktober 2011


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.