14 minute read
Gennemløber på kysten
Hul igennem til havørrederne
Kystfiskeri med gennemløbsblink bliver mere og mere populært. Det er der en rigtig god grund til – de fanger nemlig masser af fisk.
Af Martin U. Christensen Foto: Martin U. Christensen og Jacob Schmidt
Gennemløbsblink har været i handlen i næsten 30 år, men det er først indenfor de sidste 5-10 år, at de for alvor har vundet indpas i grejæskerne hos mange kystfiskere. Dette gør sig især gældende på de østvendte kyster på Sjælland og Møn, hvor rigtig mange kystfiskere har taget gennemløbsprincippet til sig. I takt med dette er der også sket en udvikling indenfor gennemløbsblink, så udvalget i dag er større end nogensinde. Navne som Sømmet, Fladbukken, Bornholmerpilen og Snurrebassen repræsenterer blot et lille udvalg, som de fleste kystfiskere efterhånden har hørt om. Kigger man lidt nærmere på principperne bag fiskeri med gennemløbsblink, vil man hurtigt opdage, at der er en række klare fordele forbundet med at benytte blink af denne type frem for konventionelle blink.
Fordele og ulemper Gennemløbsblinkets helt store force er det faktum, at dets bevægelse og gang i vandet bliver mere levende, når krogen ikke er fastmonteret. Derudover mindskes den berygtede brækstangseffekt, som eksempelvis kan opstå, når en kroget fisk springer fri af vandet eller rusker hovedet. Dette skyldes, at blinket under fighten flytter sig op ad linen, og derved ikke kommer til at fungere som brækjern ved fiskens mund. Altså resulterer korrekt monterede gennemløbsblink i »
Bornholmerpil. Prægtig havørred i omegnen af fire kilo fanget på en Bornholmerpil. Udover denne fisk gav dagen yderligere fire havørreder.
« Hul igennem til havørrederne
en suveræn gang i vandet samt færre mistede fisk.
Derudover er de fleste gennemløbsblink på markedet kompakte, hvilket giver dem uovertrufne kasteegenskaber.
Af mindre –men ikke uvæsentlige fordele –kan desuden nævnes, at mange gennemløbsblink kan bøjes, så man kan få dem til at gå præcist, som man vil. En anden lille fordel er, at man faktisk helt kan undgå brug af springringe og svirvler, som jo ikke ligefrem ligner et byttedyr. Hvor meget indflydelse det har på fiskenes huglyst er svært at vurdere, men mange vil utvivlsomt have det godt med, at der omkring blinket ikke sidder en masse overflødigt metal.
En af de største ulemper ved at fiske med gennemløbsblink er, at det er besværligt at skifte til et andet blink. Dette skyldes, at krogen i princippet monteres ved at binde den direkte på linen –det er derfor ikke muligt at bruge en hægte eller lignende.
Brug slagline Et gennemløbsblink kan monteres på flere forskellige måder. Som udgangspunkt er det en god idé at anvende en 60-80 cm lang slagline bestående af enten monofil eller fluorocarbon. Slaglinens tykkelse bør afhænge af forholdene, der fiskes under samt af gennemløbsblinkets vægt. Som tommelfingerregel anvendes 0,30 mm line til gennemløbsblink under 15 gram og omkring 0,40 mm til gennemløbsblink over 15 gram. I den ene ende af slaglinen bindes enten en Perfection Loop-knude eller en lille svirvel, som hovedlinen kan bindes til.
Inden blinket monteres på slaglinen, er det en god idé at trække en stiv og tynd stålwire gennem gennemløbsblinket, så eventuelle ujævnheder (støbegrater) fra fremstillingsprocessen fjernes, da de ellers kan forsage skade på slaglinen og i værste fald resulterer i en sprunget line og en mistet fisk.
De yderste centimeter Når gennemløbsblinket er trukket på linen, sættes en lille gummi- eller plastperle på slaglinen. Formålet med den er at beskytte
Montage. Gennemløbere monteret med flådstop og Rapalaknude (nederst) og perle, rigring og springring (øverst).
knuden mellem gennemløbsblink og krog. Nu skal krogen monteres på den frie ende af slaglinen. Dette gøres ved at trække den på en lille rustfri springring, hvorpå der allerede er monteret en lille rigring. I rigringen bindes den frie ende af slaglinen. På den måde kommer krogen til at kunne bevæge sig fuldstændigt frit.
Hvis man gerne vil lave et tackel med gennemløbsblink uden spring- og rigring, kan det gøres det gøres ved hjælp af et flådstop i blødt gummi eller silikone. Her trækkes gennemløbsblinket på slaglinen som omtalt tidligere, men i stedet for at bruge en perle sættes et flådstop på slaglinen. Flådstoppet skubbes nu et stykke op mod gennemløbsblinket, så krogen kan bindes på i den frie ende. Her er det vigtigt at binde den rigtige knude, som i dette tilfælde vil være en Rapalaknude eller lignende, da det vil resultere i, at krogen kommer til sidde i et loop, hvor den kan bevæge sig fuldstændigt frit. Til sidst trækkes flådstoppet ned til knuden, så den er helt beskyttet.
Enkelt- eller trekrog? Valget af krog til gennemløbsblink bør afhænge af forholdene, der fiskes under. Ålegræs og andet skidt i vandet kan som regel få de fleste kystfiskere til at opgive en ellers lovende plads. Desværre er det ofte disse forhold, der gør sig gældende, når kystfiskeriet efter havørreder er bedst. For havørrederne er det ikke noget problem at svømme rundt og jage i de oprørte vandmasser. For kystfiskeren derimod er det et problem. Med mindre der er ualmindelig meget ålegræs eller andet skidt i vandet, kan problemet minimeres eller helt elimineres ved at udskifte den traditionelle trekrog med en enkeltkrog.
Fordelene ved enkeltkrogen er udover ovennævnte, at enkeltkrogen generelt kroger bedre, da kun én krogspids skal trænge ind, når den kommer i kontakt med fisken. Samtidigt vil chancerne for at fange fisken stadig være ret gode, hvis fisken ikke kroges af enkeltkrogen, når den hugger efter den. Med en trekrog vil én af krogspidserne måske få fat i et kort øjeblik, hvilket forringer chancerne mærkbart for, at fisken hugger igen i et senere kast.
Enkeltkrogen er med andre ord et effektivt alternativ til trekrogen, da fisken enten får ordentlig fat og kroges perfekt, eller slet ikke kommer i kontakt med krogspidsen. Sidst men ikke mindst vil fiskeri med enkeltkrog resultere i færre bundhug, når der fiskes på lavt vand eller med mange spinstop.
Med hensyn til valget af kroge til gennemløbsblink fungerer enkeltkroge som Owner S-61 i størrelserne 1/0 eller 3/0 rigtig godt, ligesom trekroge af typen Owner ST-36BC i størrelse 6 eller 4 også virker fint. Om der vælges enkelt- eller trekrog til gennemløbsblinket må være op til den enkelte at beslutte. Det vigtigste at huske er dog, at krogen skal kunne bevæge sig fuldstændigt frit.
Typer af gennemløbsblink Der findes i dag et stort udvalg af gennemløbsblink. Generelt kan man sige, at de fleste er forholdsvis kompakte, og at de groft sagt kan de inddeles i to overordnede typer –nemlig de smalle og de brede.
Indenfor den brede type finder man endvidere en stor variation med hensyn til vægtfordelingen. Det vil sige gennemløbsblink, hvor vægten kan være fordelt mere eller mindre ujævnt, og med eller uden køl. At beskrive alle de forskellige typer af gennemløbsblink ligger udenfor denne artikels rammer, men vil man ger
ne vide mere om dette, kan det anbefales at kigge på hjemmesiden www.stevnsfisker.dk. Generelt kan man sige, at forskellen på de to overordnede typer især ligger indenfor deres kasteegenskaber og bevægelsesmønstre. De smalle typer kaster suve- »
Tobiscamouflage. Grov havørred, der ikke kunne stå for sømmet i farven sølv/oliven.
« Hul igennem til havørrederne
rænt og ligner måske ikke tobis og lignende byttefisk på en prik, men når de indspinnes, imiterer de tydeligvis deres bevægelsesmønster. De brede kaster ligeledes godt, om end ikke nær så langt som de smalle. Til gengæld har de en mere livlig gang, der i kombination med deres silhuet efterligner sildefisk.
En tredje og mere markant forskel på de to overordnede typer er hastigheden, hvormed de synker til bunden. De smalle typer synker generelt hurtigere, mens de brede på grund af deres større overflade synker langsommere og i mange tilfælde roterer om deres egen akse. Dette betyder, at især de brede typer egner sig fortrinligt til fiskeri på lavere vand og til spinstop.
Det svære farvevalg Farver er noget som optager mange, og som alle har en mening om. Det er i og for sig ikke overraskende, da de fleste kystfiskere sikkert har oplevet, at de fanger bedre på en eller flere bestemte farver. At vælge den rigtige farvekombination på dagen er på ingen måder nemt, da farver opfattes forskelligt afhængigt af lysforholdene, betragtningsvinklen og vandets klarhed.
Videnskabelige undersøgelser af synet hos en række forskellige laksefisk viser, at laksefisk faktisk har et temmelig dårligt syn. Godt nok kan de generelt se et lidt bredere spektrum af farver end mennesket, men når det kommer til billeddannelse, er de mange gange dårligere. Dertil skal lægges, at laksefisk ikke ser alle farver lige godt i løbet af deres livscyklus, og at der er stor forskel på, hvor godt de ser farver i løbet af et døgn med både lys og mørke. Derfor er der generelt et fornuftigt ræsonnement i at vælge en kombination af flere farver. På den måde øges sandsynligheden for, at havørreden i hvert fald ser én af dem. En anden egenskab som man med fordel kan udnytte i sit agnvalg er, at laksefisk tilsyneladende har nemt ved at se objekter som striber, cirkler og prikker, der skiller sig ud i forhold til baggrunden.
Derudover har UV-reflekterende maling muligvis en positiv effekt, men sammenholdes dette med vores nuværende viden om laksefiskenes syn, er det dog tvivlsomt. Dette skyldes, at ingen endnu har påvist UV-receptorer i øjnene hos over to år gamle laksefisk med undtagelse af gydevandrende fisk, der jo ikke ligefrem æder meget under deres vandring.
Generelt er det en god idé, at læne sig op af den gamle tommelfingerregel om at bruge dæmpede farver i vand med høj sigtbarhed og/eller gode lysforhold, og mere kradse farver i vand med lav sigtbarhed og/eller dårlige lysforhold.
Afslutningsvis skal forsølvede gennemløbsblink også nævnes. Godt nok har de ikke været på markedet længe, men meldingerne rundt omkring på kysten må siges at være positive. På trods af sølvets høje refleksion af lys, lader det til, at de fanger rigtig godt under næsten alle tænkelige forhold. n
Fluernes mareridt værste
I de næste tre numre af Sportsfiskeren sætter vi fokus på fluefiskeri efter gedder. I dette nummer indfanger Morten Valeur stemningen ved fiskeriet. Bliver du bidt af det fascinerende fiskeri, kan du i de følgende numre læse meget mere om grejet og fluerne.
Af Morten Valeur mv@sportsfiskeren.dk
Gedden er et rendyrket rovdyr. Igennem millioner af år har evolutionen formet den til søerne og åernes ukronede konge. Se blot på den: Den er hurtig og strømlinet. Har farver som blander sig med omgivelserne. Er udstyret med indtil flere forskellige „sensorer“, der opfanger selv den mindste bevægelse i dens nærhed, uanset om vandet er spritklart eller mørkt og uigennemsigtigt.
Som så mange andre rovdyr i denne verden er gedden både elsket og hadet. Elsket af sportsfiskere for dens brutale kraft og uforudsigelighed. Hadet af jægere fordi den, efter deres mening, æder for mange ællinger. Hvad hadet angår, deler gedden skæbnefællesskab med ulve og bjørne i Sverige og Norge. Her er det ikke ællinger, som må lade livet, men hunde og får. Holdningerne til gedden er med andre ord mange, men en ting er sikkert: Gedden er en fantastisk fluefisk, der med sin vildskab flosser dine nerver og dine fluer.
Geddesnolder Fluer til geddefiskeri er et studie i kreativitet og fantasi. Regler er der ingen af, og kun egne erfaringer med farver og materialer har betydning. Det kan betale sig at skele til woblerfiskernes favoritfarver og agn, når geddefluer til et givent vand skal designes.
Så er der serveret Gedden er allesteds nærværende. En helt, som kæmper for sit liv, er et let bytte for en grådig gedde. Uroen i overfladen vækker geddens nysgerrighed og jagt instinkt – så snart den fornemmer heltens sårbarhed, slår rovdyret til.
Nærkontakt I Skandinavien er gedden en af de mest populære fiskearter. Det er ikke uden grund. Dens størrelse, hugvillighed og aggressivitet gør den til et eftertragtet bytte for alle med hang til action. Flyderingen er efter min opfattelse det ultimative fiskefartøj. Har man først en gang fightet gedde fra flyderingen og mærket vandsprøjt og kampen på helt nært hold, er man solgt.
Skandinaviens krokodille Gedden er en sagnomspunden – næsten mytisk fisk. Utallige er de fortællinger, som beretter om gedden og ikke mindst dens glubske bedrifter. Benævnelsen „krokodille“ dukker ofte op, når talen falder på gedden. Sammenligningen er forståelig, særligt hvis man har fisket gedder med overfladeagn. At se en gedde komme jagende efter en poppende flue i overfladen, for til sidst at kaste sig over den med brutal kraft, er ikke ulig en krokodilles jagtadfærd.
De store er til låns Gedden er en udmærket spisefisk, men tænk på bestandene. Tag hellere et par gedder på tre kilo med hjem til spisebordet, frem for en af de større. En stor hungedde er vigtig for fremtidens bestande.
Vanedannende Har man først en gang fanget gedder på flue, er der ingen vej tilbage – mere vil have mere. Den ene fisketur tager den anden og for hver tur, sættes mere og mere viden i banken. Har du gennemfisket den lokale andedam, er der ingen grund til at fortvivle – vores naboer mod nord er beriget med et utal af spændende geddevande. Efter et vist tidsrum føler man, at koden er knækket – man føler sig som ekspert, men så sker det. Pludselig er der ikke noget, som stemmer. Gedden står ikke på de pladser, hvor den burde; tager ikke den farve flue, som den plejer og hugger slet ikke på de tidspunkter, som forventet. Så bliver man ydmyg, og fra da af undervurderer man aldrig mere søernes konge – gedden.
FISK & FANG store mærker til små penge MÅNEDENS TILBUD
Vejl. pris. 1599,- NU KUN 599,-
PENN Overseas 5 delt Super lækker hav stang fra PENN, der ikke fylder meget. 5 delt – Leveres i et solidt cordura transportrør – længde: 7 fod – LTS øjer – 30 / 50 LBS – Fylder kun ca. 56 cm i rør.
www.fiskogfang.dk
Kom og se et kæmpe udvalg af både i Lunderskov eller på www.boges.dk
Man - Fre 9.00–17.00 Lørdag 10.00–14.00 Søndag lukket 1. Søndag i måneden 12.00–16.00
NYHED Den svenske tægefjerner TRIX kan nu købes i Danmark. Hele tægen kommer ud ved den nye lasso-teknik Gå ind på www.birdnet.dk og se filmen eller bestil.
Sportsfiskernyheder når du har tid
Side 630
REERSØ v/SJÆLLANDS VESTKYST Idyllisk feriebolig med 8 sovepladser udlejes –Indrettet til lystfiskere Ring og hør nærmere på 40131688 Eller gå ind på www.bjerregaardshaveservice.dk
Skal din rubrikannoce stå her?
Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag
Telefon 40 38 94 69 eller mail annonce@sportsfiskeren.dk SURFCASTING Pris: 299,- (eller 249,- for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund) Bogen kan købes igennem Danmarks Sportsfiskeforbund Beløbet + 50,- til fragt over føres til konto: 7700 1079078 Ved indbetaling bedes du angive navn og adresse.
sportsfiskercaps
Kasketterne fra Danmarks Sportsfiskerforbund er alle fremstillede i slidstærke materialer, så de både kan holde til efterårets lunefulde vejr og flere sæsoners aktiv brug.
Kasketterne kan bestilles via Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat. Prisen er 99,- inklusiv forsendelse for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og 199,- for ikke medlemmer.
Vigtigt: Beløbet bedes indbetalt via PC Bank 7700-0001079078 Når indbetalingen er registreret, sender vi din cap.
Jeg ønsker Cap 1 Cap 2 Cap 3
Medlemsnr.
Navn
Adresse Sådan gør du Vælg din cap. Kryds af og udfyld kuponen og send den til: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten
Postnr/by
Cap 1
Cap 2
Cap 3