Hul igennem til havørrederne Kystfiskeri med gennemløbsblink bliver mere og mere populært. Det er der en rigtig god grund til – de fanger nemlig masser af fisk.
Af Martin U. Christensen Foto: Martin U. Christensen og Jacob Schmidt
Gennemløbsblink har været i handlen i næsten 30 år, men det er først indenfor de sidste 5-10 år, at de for alvor har vundet indpas i grejæskerne hos mange kystfiskere. Dette gør sig især gældende på de østvendte kyster på Sjælland og Møn, hvor rigtig mange kystfiskere har taget gennemløbsprincippet til sig. I takt med
dette er der også sket en udvikling indenfor gennemløbsblink, så udvalget i dag er større end nogensinde. Navne som Sømmet, Fladbukken, Bornholmerpilen og Snurrebassen repræsenterer blot et lille udvalg, som de fleste kystfiskere efterhånden har hørt om. Kigger man lidt nærmere på principperne bag fiskeri med gennemløbsblink, vil man hurtigt opdage, at der er en række klare fordele forbundet med at benytte blink af denne type frem for konventionelle blink.
Fordele og ulemper
Gennemløbsblinkets helt store force er det faktum, at dets bevægelse og gang i vandet bliver mere levende, når krogen ikke er fastmonteret. Derudover mindskes den berygtede brækstangseffekt, som eksempelvis kan opstå, når en kroget fisk springer fri af vandet eller rusker hovedet. Dette skyldes, at blinket under fighten flytter sig op ad linen, og derved ikke kommer til at fungere som brækjern ved fiskens mund. Altså resulterer korrekt monterede gennemløbsblink i »
Forfatterens favoritter. Fra venstre ses Fladbukken, Snurrebassen, Hugormen, Stevnskølen, Bornholmerpilen (classic) og Sømmet.
22 Sportsfiskeren
08 // Oktober 2011
