7 minute read
Gedder i brakvand
edder i G brak vand
Skift det sure mosevand ud med frisk saltvand, åkanderne med ålegræs og pak så geddegrejet sammen, og tag på nye eventyr. Fiskeriet efter brakvandsgedder er nemlig inde i en rivende udvikling.
Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk
Vandet ligger roligt. Vi kan se bunden, mens vi driver sagte med vinden. Langs land vejer majestætiske sivskove, mens solens stråler danser over fjordbunden. Blæretang og ålegræs bølger i strømmen mellem sten og sandpletter. Vi er i brakvandsgeddens jagtrevir i det sydsjællandske, på ukendt territorium og med drømmen om en dansk brakvandsgedde over 10 kg.
Vandet, vi fisker på, er ikke meget mere end en meter til halvanden dybt, selv om vi er langt fra land. Småfisk piler af sted under båden, og en stor, sortstribet brakvandsaborre rejser rygfinnen med signal om, at vi ikke er velkomne. Man kan tydeligt se dens orange brystfinner mod den lyse sandbund.
Et par store geddefluer danser inviterende hen over tangskoven, men kun et par smågedder har ladet sig friste af de blinkende sager. Vi kaster mod drivretningen, så fiskene får præsenteret fluerne, inden bådens silhuet røber vores tilstedeværelse.
Med hovedet i busken Jim opdager den først. Den står på siden af en stor busk af blæretang og ser imponerende ud, som den står klar til at angribe passerende bytte. Vi er allerede for tæt på med båden til et kast, og vi må afvente, til vi passerer fisken.
Vi driver skråt over den, og det bliver Mads i stævnen, der har den bedste position til et kast. Mens hans flue kortvarigt får lov at synke, får han frigjort skydelinen af et irriterende taskespænde, der driller i bunden af båden. Da han kigger op, er der kontakt – men forgæves. Fluen har fanget den store tangbusk og sidder fast. Tror vi. Fra tangbusken skyder gedden som et lyn tilbage mod båden med fluelinen efter sig og fluen på tværs i kæften.
Mads får kontakt, og gedden vender bredsiden til, mens stangen hugger mod overfladen. Kampen er intens på det lave vand. Mens vi driver faretruende tæt på ruser og markeringsflag udspiller en fantastisk fight sig. Da gedden omsider kommer til bådsiden, ser vi en stor flanke fyldt med kraftige, gule plette og flotte grønbrunlige aftegninger over ryggen. Uden den store dra
matik kommer den indenbords. Lettelsens suk lyder, for vi ved alle, at det nok er fisken, vi har drømt om i mange år.
Fra drøm til virkelighed Selv om det er blevet til en del brakvandsgedder i Sverige i samme grove kaliber, er det nu noget helt specielt at stå med denne fisk på kysten mellem Lolland og Møn. Vi måler og vejer hurtigt gedden i den medbragte vejeslynge og får skudt en kort serie billeder, inden den får friheden igen. Da den sætter af og glider væk, bryder jublen ud, og lykønskningerne tilfalder Mads, som er dagens mand i skysovs. En dansk brakvandsgedde på 111 cm og 10,3 kg – og så endda på fluestang.
Glemt er de mange timers resultatløse fiskeri, og det opsøgende arbejde der har været grundlaget for bare et minimum af succes.
Bestandsniveauet Hvis man forventer at fange mange fiske fra første gang agnen sendes under overfladen, skal man ikke tage til det sydsjællandske. Så skal man tage til Blekinge i Sverige eller til Rügen i Tyskland. Det danske brakvandsgeddefiskeri er langt fra fordoms storhed, og der er stadig langt mellem fiskene.
Saltstang. Fiskeriet efter brakvandsgedderne i det sydsjællandske har været meget populært de seneste år– ikke så mærkeligt når man se på de flotte fangster.
Fiskeri med garn er udbredt, og mange steder står garnene skulder ved skulder så langt øjet rækker. Vores fangster har varieret meget fra år til år, og det bekræftes da også, at der er endog meget store udsving i geddebestandene i de videnskabelige bestandsanalyser, der er lavet i områderne.
Saltholdighed En varierende saltholdighed som følgende af vejr og strømskifte kan gøre fiskeriet svært, for når saltholdigheden stiger, vandre gedderne mod ferskere områder eller bruger al sin energi på at holde salten ude af kroppen og er derfor ikke interesserede i at bide. »
Vi har målt saltkoncentrationen i de områder, vi har fisket og har set enorme udsving i koncentrationerne. Den ene dag har der været 4 promille og fint med fisk. Weekenden efter har der været 22 promille og ikke en gedde i syne.
Kun ved at opsøge beskyttede bugte eller steder med megen ferskvandstilstrømning har vi fundet fisk, men det har aldrig været tale om bonanza-fiskeri med gedder, der står side ved side og hugger på alt, der kommer i nærheden af dem. Erfaringen er, at kraftige ændringer i vandstand eller saltholdighed resultere i langt færre kontakter end ved stabil vandstand og saltpromillen. En anden vigtig faktor er temperaturen. De lavvandede fjorde varmes hurtigt op, og forskellen mellem sommer og vintertemperatur kan være bemærkelsesværdigt. Til eksempel er der målt et temperaturudsving på ikke mindre end 26 grader i Præstø Fjord over en sæson, fra 1 grad i vinterperioden til 28 grader i sensommeren, hvilket bevirker et stort behov for tilpasning eller en mulighed for vandring til køligere områder. Udbredelsesområde Øst på op gennem Øresund har jeg overværet fangster af gedder så langt nordpå som Rødvig på Stevns, og det er vel at mærke på den åbne kyst. Samtidig er der sporadiske fangster at gedder i Køge Bugt, men de må formodes at være trækkende gedder, der hører hjemme i ferskvandområderne tilknyttet åer som Tryggevælde Å syd for Køge og Store Vejle Å ved Ishøj. Det er min umiddelbare formodning, da gedderne sjældent bryder sig om at opholde sig i mere end 12 promille saltvand. Ved meget højere koncentrationer end 18-20 promille dør de. Det er normalt en saltkoncentration, der forekommende i Øresund. Aborrerne burde ligeledes dø under de forhold, men brakvandsaborrerne er observeret helt op til Hellerup Havn.
Vest på op i Storebælt taler landingerne fra erhvervsfiskere og lystfiskere om et område op mod Susåens udløb. Om der igen er tale om vandrende fisk fra åerne er usikkert, men saltkoncentrationerne i området kunne indikere det, da den kan være oppe på 25 promille store dele af tiden.
Fødegrundlag I forhold til søerne er der i fjordene en del mere at vælge imellem på geddens menukort. Ål, ålekvabber, kutlinger, rimter, hundestejler, havørred, ulk, skrubber, aborre, rudskaller, helt, sild, brisling med mere. Gedderne vokser derfor som oftest en del hurtigere i brakvand end i ferskvand.
Fra kyst eller båd Store dele af den sydsjællandske kyst og specielt øerne kan effektivt fiskes fra land.
Skånsom håndtering. For at det gode fiskeri kan fortsætte, er det vigtigt, at fiskene behandles skånsomt, inden de genudsættes.
Temperatur
Dog skal man være opmærksom på, at
Fluesucces. Meget af fiskeriet foregår på vanddybder fra 0,5-1,5 m, og her har geddefluefiskeren rigtig gode chancer for at opnå succes.
Fladbundet. Da meget af fiskeriet foregår på ganske lavt vand, er det en stor fordel at have en fladbundet båd, så man kan fiske, hvor man vil.
færdsel i sivskovene langs kysterne er forbudt efter Naturbeskyttelsesloven. Det er derfor kun de områder, hvor der er åbninger, eller hvor der ingen siv er, at der kan fiskes. Det kan være attraktivt specielt i det tidlige forår, hvor lav, mørk fjordbund er det første, der varmes op. Syd-østvendte kyster skal efter sigende være de bedste steder tidligt på året, og fiskeri efter brakvandsgedder i Sverige har da også ved flere tilfælde bekræftet dette.
Vil man derimod fiske rigtigt effektivt, bør man medbringe en båd. At fiske over vand på 1-3 m og dække store områder med ålegræs og blæretang effektivt giver enorme muligheder. Der er mange muligheder for at sætte båd i vandet i området, idet næsten alle fjorde har ramper som kan anvendes mod betaling. Områderne der kan rumme gedder virker nærmest uendelige hernede på Sydsjælland og øerne, og der er masser af jomfrueligt vand, som aldrig er fisket.
Selve fiskeriet Fiskeriet er primært med kunstagn, da fiskeriet sjældent foregår på specielt dybt vand. Store woblere og fluer i brunlige nuancer har vist sig bedst i klart vejr, men når lyset er sparsomt eller vandet grumset, må der godt komme lidt mere farve på agnen.
Jigfiskeri kan være meget svært på grund af vegetation på bunden, men kan under specielle forhold være det der skal til, hvis gedderne er sløve og har søgt til dybere områder. n
Vil du vide mere
Danmarks Sportsfiskerforbund har samlet en masse information om brakvandsgedder og -aborre i forbindelse med Havørred Sjælland. Læs mere om det på side 8, hvor du også kan læse om forbundets forslag til en fremtidig forvaltning af fiskeriet efter gedder og aborre i brakvand.
