9 minute read
Juniorlederkursus
Danmarks fedeste fiskeuddannelse
I efterårsferien var 62 unge sportsfiskere samlet på Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorlederkursus for at blive dygtigere sportsfiskere og udbygge det fantastiske fællesskab.
Af kursisterne på Juniorlederkurset
Fiskesnakken går ved alle bordene, nyfremstillede blink og fluer sendes over bordet og vises til holdkammeraten. Glæden stråler ud af de stolte kursister, og forventningerne til de nye agn når nye højder, når agnene får pæne ord med på vejen. Sammenholdet på holdene er stort, og der hersker ingen tvivl om, at interessen for fiskeri binder dem alle sammen på en ganske særlig måde. Den fælles interesse er det alt overskyggende, og der bliver nærmest ingen plads til pjank og pjat.
Gammelt kursus, nye ideer Selv om Juniorlederkurset har mange år på bagen og stolte traditioner med i bagagen, er kurset på ingen måde et levn fra fortiden. Forbundets ihærdige og dygtige instruktører er hele tiden på forkant med udviklingen i fiskeverdenen og står altid klar til at undervise i det sidste nye. Desuden bliver undervisningsmetoderne også mere og mere varierede, så de også her følger med tiden. I år havde Sportsfiskerens redaktion desuden valgt at flytte op på Ålestrup Naturefterskole, hvor kurset blev afviklet. Her fik de hjælp af alle kursisterne til at gøre dette nummer af Sportsfiskeren færdigt. Og på de følgende fire sider kan du læse kursisternes egne oplevelser fra endnu en fantastisk uge i Juniorlederkursets tegn. »
Småt er godt
Når forventningerne slår fejl, og håbet forsvinder – er et hurtigt nap den perfekte opfrisker. Mavefornemmelserne og modet var for længst fortæret af regnen og blæsten. Ingen fisk var kommet på land, intet specielt var hændt. Eneste ændring var vejret. Fra vindstille og overskyet, til regn og blæst – et vejr, der tager modet fra de fleste. Inden vejret skulle blive værst, lykkedes det dog en fluefisker at vise, at med tålmodighed og stædighed er selv vejret ingen hindring. Fisken, trods sin knap så imponerende størrelse, gav modet tilbage til de kolde og våde kursister, der efterfølgende gav den en ekstra skalle med det ellers i forvejen ihærdige fiskeri. Af Nicolai Stubbe og Søren Teut, Fiske 3
Geddedræber
En fed dag ved Gudenåen, hvor denne skalle-efterlignende wobler udløste tre vilde gedde-fights, som Anders og Andreas hyggede sig med. Sammenlagt på dagen tog denne wobler tre af de seks gedder, der blev fanget.
Af Anders Boye og Andreas Christiansen, Fiske 1
Dygtige fiskere, dårlige kokke
JLK’s kursister er så glade for at fiske, at selv maden kan være lige meget. Det fik vi at se den 16. oktober 2012, da årets fiske 3ére var på tur ved Ørnedalsbugten. Pølserne blev smidt på grillen, længe inden den var klar, og endte knapt så appetitlige. Men det var kursisterne tydeligvis ligeglade med, da fiskeriet trak mere end at tænke på det letforkullede mad. Fisketuerne på JLK er en oplevelse i sig selv. Det at komme ud i naturen og fiske efter havørred i Mariager Fjord, som vi var denne gang. Men ikke kun fiskene og den flotte natur er en oplevelse. Kameraterne er bestemt også en af de fede oplevelser, man får, når man er af sted. Af Laura Mathiasen og Maja Kristensen, Fiske 3
På vej til opgang
Det er en tirsdag morgen ved kysten. Det kolde vejr og de drivende skyer afslører, at efteråret har ramt os. I vandkanten svømmer små tanglopper, rejer og kutlinger livligt rundt. Havørrederne er i fuld gang med at fylde fedtdepoterne, så de kan blive klar til den hårde tur op i åerne. Efter et hurtigt kig i flueboksen står det klart, at en grønlig rejeimitation må være det rigtige valg. Og ganske rigtigt skal Af Jakob Johannsen, Christian S. Kristensen og Lasse Juhl, Fiske 3
Verdens bedste fiskekursus
der ikke mange kast til, før de første fisk viser interesse. Fiskeriet er i gang! Af Laurits Sloth og Mathias Machholdt, Fiske 3
Hvad laver man egentlig på juniorlederkursus?
På juniorlederkursus får man venskaber for livet, og lærer alt hvad der er værd at vide om fiskeri. Udover det bliver man også instrueret i at holde foredrag og lære fra sig. De egenskaber kan man så senere bruge i ens foreninger. Som man kan se på billedet, er man også på en masse spændende fisketure. Fisketurene går til noget fiskeri, man normalt ikke har adgang til som junior, fordi man ikke kan nå dem på cykel. Vi fisker for eksempel Mariager Fjord og Gudenåen. Mariagerfjord er nok en af de fjorde i hele Danmark, som holder aller flest havørreder, og Gudenåen har en meget stor population af mange forskellige arter som gedder, laks, aborre, havørred og mange flere. Af Malthe Pedersen, Fiske 2
Tro på det
Man kan købe de dyreste stænger, købe de dyreste hjul og liner. Du kan købe den dyreste jakke, med mange lommer til alt dit ende-grej. Du kan fiske på alle de rigtige pladser i hele verdenen og under de helt rigtige vejrforhold, men hvad hjælper det, hvis man ikke tror på det? Vi kender alle den følelse af, at det hele fungerer som det skal, og man tror på det man gør. Og det gi’r fisk!!! Af Johannes Bigum, Emil Søndergaard og Peter Jensen, Fiske 3
Tiden flyver
Timerne ved åen flyver afsted. Utallige kast krydser åen. Hvornår hugger laksen? Ingen ved det. Det er den fantastiske uvished, der gør det uhyggeligt spændende. Men det vigtigste er at nyde hvert eneste minut ved vandet, og huske at sætte pris på de muligheder vi har. Af Anders Almskou og Magnus B. Madsen, Fiske 1 Naturens skønheder Fisketuren til Mariager fjord, med JLK var en god dag. Ikke kun de mange fisk gjorde turen god. Jeg fiskede sammen med min fiskekammerat Jeppe Bøgh Rasmussen. Naturen var perfekt, vejret var godt og fiskene kom på land. Naturen var på sin flotte side denne dag. De grønlige siv fulgte vinden i takt, og vandets overflade var let kruset. De store træer i baggrunden gav en fantastisk sammensætning af en smuk natur på en af de bedste fiskepladser i Mariager Fjord. Når man kommer til sådan en smuk natur, glemmer man helt, at fiskene var svære denne dag, og det hele bliver bare noget helt specielt.
Tangloppen gik mod bunden
Tangloppen kom i høj fart hoppende gennem vandet, da den lige pludselig gjorde et udfald i rytmen. Fra at have været midt i vandet var den nu på vej mod bunden, hvor masser af blæretang befandt sig. Tæt på var det, men tanken om en lækkerbisken der skulle gå til spilde var ikke i mine tanker. Kort efter gik det op for mig, at der var noget galt. En mærkelig stikken mødte mig i kinden under vendingen til det åbne vand. Jeg var blevet narret igen, men gav ikke op uden kamp. For hvert sekund der gik, blev mine muskler tungere og tungere, og til sidst måtte jeg give efter. Heldig var jeg, for tilbage i vandet kom jeg, og var igen klar Af Tore B. kristensen og Kasper H. Bach, Fiske 2
til nye eventyr. Af Frederik Møller Brunse og Jeppe Bøgh Rasmussen, Fiske 2
JLK er herre fedt
Fiskekonkurrencerne er intense blandt kursisterne, og der bliver fisket på livet løs. Tusindvis af kast bliver tyret afsted i håb om drømmefisken. Men ikke kun konkurrencerne er fede, også venskabet er noget helt specielt. Man får venner for livet. Du mødes i efterårsferien tre år i træk, hvor sæsonens højdepunkter og røverhistorier udveksles. Instruktørene har ekserpertise inden for hver deres fiskemetode. De tager stort set alt med et smil. De er engagerede og går op i deres fag og ikke mindst, så er de fulde af godt humør! JLK er bare det fedeste!
Af Simon Winther Olsen, Mikkel Mikkelsen og Mathias Olsen, Fiske 3
Kammeratskab for livet
På Juniorlederkursus opstår der venskaber. Venskaber for livet. Jeg har selv fået nogle fantastiske kammerater på Juniorlederkursus. En af de ting der gør, at der opstår venskaber er den store fælles interesse, der er omkring fiskeri. Fiskeriet er en kæmpe passion for alle kursisterne på Juniorlederkursus. Kammeratskabet er en af de ting, som gør det til en fantastisk oplevelse at gå på Juniorlederkursus. Af Nikolai Brix Lindholm, Fiske 2
Hårdt arbejde
Efter en lang dag ved Gudenåen, uden laks på land. Bliver alle trætte. Selv danmarksmesterne i
fluebindning. Af Martin Mortensen og Simon Søgaard, Fiske 1
Eleverne blev lærerne
Dog var der den lille finesse, at det var juniorerne selv, der skulle stå for undervisningen. Emnerne var alt fra almindelig fluefiskeri til det lidt mere specielle kystmede. Af Jonas Jeppesen og Kasper Weidick, Fiske 3
Løse skæl og luftakrobatik
Et valg, en beslutning, et kast gjorde udslaget! En hel dag med et lille Mörre Silda blink uden så meget som et eneste forsigtigt hug var oplevelsen for Magnus Bong Andersen og de andre af deltagerene på Juniorlederkurset. Men det blev for meget for ham, så en halv time inden bussen vendte hjem mod skolen igen, valgte Magnus at skifte til en 15 cm lang tobislignende kystwobler på 21 g. Det tog kun fem kast, og så var der nogle dybe, rolige rusk i stangen og efter et hurtigt modhug, var fighten i gang. Et par luftture og nogle små men hidsige udløb senere kunne havørreden kanes ind og måles. Den var over målet YES! En hel dags frustrationer blev erstattet af fiskeglæde, og den rus man føler i kroppen, når der endeligt er noget der lykkes, også selv om fisken ikke er den største i hele verden, men hvad betyder det, når bare man er glad for den smukke fjordørred med de løse skæl og den lykke, det var, at få den i land og føle det hele, var gået, som det skulle. Det var det, man kan kalde en god slutning på en ellers stille dag på kysten. Af Magnus Bong Andersen, Lars Prangsgaard og Niklas Udover dagens fisketur stod der også undervisning på kursisternes skema.
Mortensen, Fiske 3
Se mere på fedfangst.dk
Det var desværre ikke alle kursisternes historier, der blev plads til her, men du kan se dem og læse meget mere om kurset på www.fedfangst.dk FEDFANGST