Sportsfiskeren nr 9 2012

Page 44

Juniorlederkursus

Danmarks fedeste fiskeuddannelse

I efterårsferien var 62 unge sportsfiskere samlet på Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorlederkursus for at blive dygtigere sportsfiskere og udbygge det fantastiske fællesskab. Af kursisterne på Juniorlederkurset

Fiskesnakken går ved alle bordene, nyfremstillede blink og fluer sendes over bordet og vises til holdkammeraten. Glæden stråler ud af de stolte kursister, og forventningerne til de nye agn når nye højder, når agnene får pæne ord med på vejen. Sammenholdet på holdene er stort, og der hersker ingen tvivl om, at interessen for fiskeri binder dem alle sammen på en ganske særlig måde. Den fælles interesse er det alt overskyggende, og der bliver nærmest ingen plads til pjank og pjat. Gammelt kursus, nye ideer

Selv om Juniorlederkurset har mange år på bagen og stolte traditioner med i bagagen, er kurset på ingen måde et levn fra fortiden. Forbundets ihærdige og dygtige instruktører er hele tiden på forkant med udviklingen i fiskeverdenen og står altid klar til at undervise i det sidste nye. Desuden bliver undervisningsmetoderne også mere og mere varierede, så de også her følger med tiden. I år havde Sportsfiskerens redaktion desuden valgt at flytte op på Ålestrup Naturefterskole, hvor kurset blev afviklet. Her fik de hjælp af alle kursisterne til at gøre dette nummer af Sportsfiskeren færdigt. Og på de følgende fire sider kan du læse kursisternes egne oplevelser fra endnu en fantastisk uge i Juniorlederkursets tegn. »

Småt er godt Når forventningerne slår fejl, og håbet forsvinder – er et hurtigt nap den perfekte opfrisker. Mavefornemmelserne og modet var for længst fortæret af regnen og blæsten. Ingen fisk var kommet på land, intet specielt var hændt. Eneste ændring var vejret. Fra vindstille og overskyet, til regn og blæst – et vejr, der tager modet fra de fleste. Inden vejret skulle blive værst, lykkedes det dog en fluefisker at vise, at med tålmodighed og stædighed er selv vejret ingen hindring. Fisken, trods sin knap så imponerende størrelse, gav modet tilbage til de kolde og våde kursister, der efterfølgende gav den en ekstra skalle med det ellers i forvejen ihærdige fiskeri.

Af Nicolai Stubbe og Søren Teut, Fiske 3

Geddedræber En fed dag ved Gudenåen, hvor denne skalle-efterlignende wobler udløste tre vilde gedde-fights, som Anders og Andreas hyggede sig med. Sammenlagt på dagen tog denne wobler tre af de seks gedder, der blev fanget.

Af Anders Boye og Andreas Christiansen, Fiske 1

44 Sportsfiskeren

9 // November 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.