5 minute read
Ny fokus på rovfisk i brak
Planen er lagt. De sydsjællandske brakvandsområder er højproduktive, alligevel er bestandene af aborre og gedde langt fra tidligere tiders styrke. Det vil Danmarks Sportsfiskerforbund nu ændre.
Ny fokus på rovfisk i brakvand
I farvandene omkring Sydsjælland findes enestående bestande af store rovfisk. Danmarks Sportsfiskerforbund retter nu fokus mod de sydøstdanske gedder og aborrer med henblik på at give bestandene et livsvigtigt løft.
Af Kaare M. Ebert og Daniel Lindvig kme@sportsfiskeren.dk, dl@sportsfiskeren.dk
Fra Køge Bugt i nord og syd på til Lolland-Falster og langs de sydsjællandske kyster findes unikke bestande af brakvandsaborrer og -gedder. Enestående fordi de ikke er resultat af udsætninger, men udelukkede findes, fordi vildfiskene har formået at tilpasse sig forholdene med saltholdigheder fra 10-14 promille og nedefter. Naturlig selektion har betydet, at nogle af fiskene med stor sandsynlighed gyder i brakvand, og at de alle æder sig store i de ubegrænsede fødemængder i de lavvandede og produktive områder i den vestlige del af Østersøen, Smålandsfarvandet og de tilknyttede fjorde og vige.
Gedderne er gået markant tilbage På trods af gunstige opvækstophold i brakvandet er bestandene dog meget små i forhold til for bare 40 år siden. Det vil Danmarks Sportsfiskerforbund nu prøve at ændre på, og første trin i den proces er at få beskrevet, hvilke faktorer der begrænser bestandene. I midten af november offentliggør forbundet derfor rapporten „Tilstanden og uviklingspotentialet hos brakvandsaborren og -gedden i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster“.
Af notatet fremgår det, at geddebestanden siden først i 1970’erne har været i bund. Vurderingen er lavet på baggrund af indsamling af data fra de erhvervsmæssige fangster siden 1929. Hvor der tidligere blev fanget op imod 130 ton i de gode år og gennemsnitligt 60 ton årligt i perioden 1929 til 1969, ligger den gennemsnitlige, årlige fangst de seneste 40 år på under 8 ton. Selv med de usikkerheder, der
er indbygget, når man anvender fangstdata til at vurdere bestandens tilstand, er der igen tvivl om, at det står skidt til.
Salt er ikke forklaringen Fangststatistikkerne for brakvandsaborrene er ikke lige så entydige, men svenske undersøgelser dokumenterer, at både aborrer og gedder er pressede i Østersøens brakvandsområder. En anden vigtig konklusion er, at der under alle omstændigheder er et kæmpe uudnyttet potentiale. Det er derfor vigtigt at få udpeget, hvad der kan gøres for at løfte niveauet.
Den klassiske forklaring med, at den permanente tilbagegang skyldes indtrængning af saltvand i 1969-70 er ikke sandsynlig, selv om det forklarer den nedgang, som blev set først i 1970’erne. Hvis gydeområder, vandkvaliteten i brakvandsområderne og fiskeriet var uændrede, ville bestandene hurtigt have genvundet deres styrke. Det skete bare ikke. Rapportens forfattere vurderer, at især to elementer i brakvandsfiskenes livscyklus er af afgørende betydning: Færre velegnede gydeområder i både fersk- og brakvand og redskabsfiskeriet.
For lidt gydning – for mange garn Meget tyder på, at fiskene kan deles op i to grupper: En, der formår at gyde i brakvand og en, der kun kan få ynglesucces i ferskvand. Og både brakvands- og ferskvandsområderne er blevet hårdt ramt siden 1960’erne. Forureningen i de indre farvande med iltsvind, algeopblomstringer og en ændret sammensætning af dyrelivet, kan have ødelagt egnede gydeområder i fjordene.
De gode gydelokaliteter i ferskvand er samtidig påvirket af dræning, opgravning og hård vedligeholdelse, og adgangen til flere af gydeområder er sikkert også hæmmet af opstemninger, sluser og lignende. Denne grundlæggende reduktion i gydeområder spiller selvfølgelig ind i bestandenes tilstand.
Og netop når de er så relativt hårdt pressede, kan selv et begrænset garntryk være forklaringen på, at bestandene ikke formår at svinge sig op igen – på trods af, at der de senere år er sket markante forbedringer med genetablering af moser og våde enge. At garnfiskeriet i visse områder er langt fra begrænset gør ikke den problemstilling mindre relevant. n
Sådan får vi flere aborre og gedder i brakvand
I Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskeprojekt Havørred Sjælland – læs mere om det på side 6 – indgår også brakvandsgedder og -aborrer. Det betyder, at både forbund, de lokale sportsfiskere og kommuner har forpligtet sig til at gøre en indsats for at reetablere bestandene. Udgangspunktet er, at det unikke fiskeri er af stor værdi for samfundet og i særdeleshed kommunerne i landsdelen. Der er derfor begrundet håb for, at flere af rapportens forslag til initiativer, som kan gavne bestandene, vil blive gennemført. Danmarks Sportsfiskerforbund forslår blandt andet:
Indfør fredningstid og hæv brakvandsaborrens mindstemål Indfør fredningsbælter med garnforbud ved vandløb med gydebestande Indfør et generelt omsætningsforbud, der skal gælde begge arter Indfør en daglig fangstbegrænsning, der skal gælde alle former for rekreativt fiskeri, på maksimalt tre gedder mellem 60 og 80 cm. Alle større gedder skal genudsættes Garnforbud i de snævre farvande, hvor begge arter trækker mellem gyde- og opvækstområder Større fokus på at genetablere gydeområder i ferskvand og skånsom vedligeholdelse af gydevandløb, der gør succesfuld gydning mulig
Erhvervsfiskernes fangst af gedder omkring Sydsjælland og øerne
Årlig fangst i ton
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
1929 1934 1939 1944 1949 1954 1964 1969 1974
Kilde: NaturErhvervstyrelsen/Lene Jacobsen, DTU Aqua
1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009
Mangler du inspiration, sikre storfangere til din flueæske eller er du bare til hyggesnak med ligesindede... Så er du og dine fiskekammerater mere end velkommen i butikken lørdag den
3. november fra kl. 9.30 til 13.00.
Denne dag vil der blive fremstillet fluer, der er "ren guf" for både fisk og fiskere. Du vil denne dag kunne møde disse dygtige fluebindere og ihærdige fiskere i butikken:
b rian Størup
Future Fly
Søren Flarup
Pro Sportfisher
John Rasmussen
The Fly Company
Kom og få en snak med dem om hvorfor deres produkter og fluer, ser ud lige netop som de gør. Vi glæder os allerede til at blive inspireret og håber du har det på samme måde.
Vi ses til en hyggelig dag!
Tvedek rørfluestik
Og er du mest til at binde på rør, skal du ikke snyde dig selv for et kik på Tvedek rørfluestikket. Holder helt fast på rørene uanset om det er plast eller metal. KUN kr. 1299,-
Og i hele november måned, medfølger der 3 ekstra ”pinde” uden beregning, så er du også helt klar til XXXL rørene.
JAGT • FISKERI • OUTDOOR Vandværksvej 29 • 9800 Hjørring Tlf. 96 23 29 00 • info@brasholt.com www.b RAS h O l T . c O m