5 minute read

Grej & Gadgets

Next Article
Imitationstid

Imitationstid

3 5

2

4

6

1. VARME GÆS

Haglöfs Down Essens II jakke er en letvægts dunjakke, der kan bruges som både jakke og mellemlag. Gåsedun er et af de bedst isolerende materialer. Gåsedun er meget let og kan komprimeres ekstremt meget. Ydermaterialet på jakken er lavet i Pertex Quantum, hvilket er en let, men yderst slidstærk overflade som oven i købet er vindtæt. Bliver det for varmt at have jakken på, kan den lynes ind i dens egen lomme og pakkes væk. Pris: 2.000,- www.haglofs.com/da

2. SVEDIGE SOREL

Sorel er efterhånden gået hen og blevet almindelig kendt på det danske marked, fordi de laver hammergode vinterstøvler. Sorel Pac Nylon er som lavet til lystfiskeren. Nylonoverfladen er meget slidstærk og vandafvisende. Støvlen er vandtæt, så du har tørre fødder, selv på de dage hvor grødsneen ligger langs brinkerne. Skulle du få svedige fødder på fisketuren, kan du tage indersokken ud og vaske den. Pac Nylon holder på varmen og holder dig tør hele fiskedagen. Pris: 899,- www.sorel.com

3. ERFAREN JAKKE

Guideline Experience er en vadejakke, som er flot og funktionel. Brystlommerne er vandafvisende. På den ene brystlomme har Guideline pålamineret en stræklomme, som giver hurtig adgang til forfangsmaterialerne. Den 4-vejs justerbar hætte giver optimal komfort, når regnen truer fisketuren. I D-ringene kan du hænge værktøj. Håndleddene kan lukkes sammen med velcro og gør dig 100 % vandtæt. Jakken har et vandsøjletryk på 20.000 mm, hvilket kan holde den værste orkan ude. Pris: 1.999,- www.guideline.no

4. VARM OG VANDTÆT

Begiver man sig ud med fiskestangen i vinterhalvåret, er det vigtigt at holde sig tør og varm. Fjällräven Hydratic buks er en klassisk udendørsbuks til den ivrige vinterfisker. Ydermaterialet er G-1000, hvilket er en polyester og bomuldsblanding, der gør, at den er meget slidstærk og tørrer hurtigt. Denne buks har en Hydratic-membran, der er vandtæt, og – når temperaturen stiger inde ved benene – slipper de varme dampmolekyler gennem membranen, så du er tør på begge sider af bukserne. Pris: 1.399,- www.fjallraven.dk

5. VANDMANDEN

Kinetic Wavecruiser X8 har mange fordele, som udfylder havfiskerens behov. Dragten er for det første EN393-godkendt, hvilket er en maritim måleenhed, som godkender denne dragt til brug i kystnært farvand. Wavecruiser har indbygget selesystem, neoprenbælte, vandsøjletryk på 7000 mm, kevlar forstærkninger på knæ og bagdel, forberedt til fastmontering af selvoppustelig redningsvest, vandtæt YKK-lynlås, to brystlommer med vandafvisende egenskaber og meget mere. Pris: 2.999,- www.kineticfishing.com

6. TYRENAKKE

Du har garanteret set flere lystfiskere med en rund klud om halsen. Det bliver mere og mere populært – og det er med god grund. Der kan slippe meget varme ud fra halsregionen, men holder man på den varme, bliver det lettere at holde varmen i resten af kroppen. Arc’teryx Rho LTW Neck Gaitor er lavet af 95 % uld, som giver en god isolationsevne. De resterende 5 % er lavet i spandex, hvilket gør halsedissen meget flexibel, så den sidder tæt og holder på varmen.

Pris: 199,- www.arcteryx.com

7

9

8

10

12

7. SMARTE HANDSKER

Handsker har mange forskellige formål, og specielt lystfiskeren sætter høje krav til handsker. Rapala ProWear Ice handsker har flere fordele end mange andre handsker. De er for det første vandtætte, så de kan bruges under alle tænkelige fiskesituationer. Bygger varmen sig op i hanskerne, kan hænderne ånde, og du slipper derfor for svedige hænder. På fingerspidserne er der påmonteret et touch-screen-venligt materiale, som tillader dig at bruge en smartphone under fiskeriet – uden at tage handskerne af. Pris: 399,- www.normark.dk

8. ULD TIL UNDERSTELLET

Undertøj er en af de vigtigste beklædningsdele til lystfiskeren. Og uld er ikke bare uld. Haglöfs Long John Merino er uldundertøj lavet i merinould. Merinoulden kommer fra får i Australien og New Zealand, hvor klimaet gør, at uldfibrene er meget krusede. Jo mere krusede de er, jo bedre, da der kan være mere luft mellem fibrene. Derudover har merinould den fordel, at det ikke kradser. Selv når ulden bliver våd, har den stadig en isolerende effekt. Pris: 800,- www.haglofs.com/da

9. SLIDSTÆRKE SOKKER

Thorlo MCB Combat er, som navnet antyder, lavet til kamp. De er udviklet til militært brug, og derfor skal kvaliteten være i orden. MCB Combat er en strømpe, som går op til under knæet. Derved beskytter den mod gnavende gummistøvler. Den har forstærkninger på hælen og under trædepuden. Det gør, at den er stødabsorberende og ekstrem slidstærk. Spandex i toppen af sokken holder strømperne på plads hele dagen. Pris: 149,- www.spejdersport.dk

10. FJERDE GENERATION

Dozer jakken fra Geoff Anderson kommer nu i en ny udgave. Dozer 4 har mange unikke træk. De to vandtætte lommer på brystet er perfekte til dine elektroniske hjælpemidler, som mobil eller kamera. Store, vandafvisende lommer på den nedre del af jakken giver ekstra plads til fiskebokse. Membranen lukker af for elementerne og sørger for, at du forbliver tør, men tillader samtidig din krop, at ånde under krævende fiskeforhold. Pris: 1.999,- www.geoffanderson.com

11. SÆT LÅG PÅ

En hue er uundværlig på visse dage. Patagonia Beanie Classic Fitz Roy er en let 2-lagshue. Konstruktionen med to lag giver en god pasform og derved mere komfort. Huen er vævet i en blanding af merinould og nylon. Merinoulden isolerer og giver varme til hovedet, og nylonen øger slidstyrken på huen. På undersiden af huen er der et lag poylester, som sikrer, at de, der er følsomme overfor uld, får en behagelig oplevelse. Den er lavet i klassisk Fitz Roy design og er en hue for Patagoniafans. Pris: 249,- www.patagonia.com

12. 15 ÅR UNDERVEJS

Du kender dem måske allerede. Geoff Andersons Urus bukser har længere været en fast bestanddel af udrustningen hos lystfiskere i hele Skandinavien. Gennem tiden har Geoff Anderson videreudviklet på denne buks og tilføjet flere detaljer. Urus 4 er ligesom de forrige modeller vandtæt, vindtæt og yderst åndbar. Ved hjælp af nye forarbejdningsteknologier er disse egenskaber forstærket, og du har nu en buks, som kvalitetsmæssigt overskygger de tidligere og meget populære modeller. Pris: 1.699,- www.geoffanderson.com

This article is from: