38 minute read
Hele Danmarks Sportsfisk
75 år 1 9 3 8 –2 0 1 3
D a n m a r k s S p o r t s fi s k e r f o r b u n d
Hele Danmarks Sportsfiskerforbund
For 75 år siden blev Danmarks Sportsfiskerforbund – DSF – stiftet. Helt præcist den 13. november 1938 i Odense. Det blev starten på en lang rejse for et rent og godt vandmiljø, sunde bestande af naturlige, vilde fiskestammer og bedre vilkår for sportsfiskeriet.
Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk
Det hele begynder egentligt for 87 år siden. Skomagermester og laksefisker Hans Bache skriver i januar 1926 en artikel i Jyllands Posten, hvor han efterlyser en organisation, der kan varetage sportsfiskernes interesser. Artiklen afføder adskillige henvendelser fra sportsfiskere, og allerede i februar bliver der arrangeret et møde, hvor man kan diskutere ideen.
Resultatet bliver enighed om at oprette en forening, der skal varetage sportsfiskernes interesser, og allerede den 18. april 1926 holdes der stiftende generalforsamling i Vejle. Dansk Sportsfiskerforening er derefter en realitet.
Formand bliver Christian den X’s adjudant Carl Theodor Wegener, der er en af pionerene i dansk fluefiskeri. Samme år udgiver han bogen Sportsfiskeren, som også er navnet på det nye medlemsblad i Dansk Sportsfiskerforening – altså forfaderen til det blad, som du sidder med i hånden nu.
Èt forbund Som årene går, står det klart, at Dansk Sportsfiskerforening vil stå stærkere i de større, nationale sager, hvis man har et landsdækkende fælleskab, hvor der er flere foreninger med.
På foreningens generalforsamling i 1937 foreslår formand Christian Lottrup–Andersen fra København sammen med C. Høgh-Petersen fra Skive, at man arbejder for en samling af Danmarks mange foreninger under ét forbund. Forslaget går dog ikke sådan lige igennem.
Ideen modnes dog relativt hurtigt, og i slutningen af 1937 og begyndelsen af 1938 sender Lottrup–Andersen breve ud til alle foreninger i hele Danmark og opfordrer til at tilslutte sig Dansk Sportsfiskerforbund.
Henvendelsen bliver dog modtaget relativt køligt i København hos landets ældste, og dengang største forening: Lystfiskeriforeningen fra 1886. Men allerede på LF’s generalforsamling i februar 1938 fremsættes et forslag om, at netop landets ældste forening naturligvis skal være en del af et fælles, nationalt forbund. En prøveafstemning viser, at 95 % er for et medlemskab, og dermed er den væsentligste hindring for et nyt forbund fjernet.
Den 13. november afholdt man stiftende generalforsamling i Odense: Danmarks Sportsfiskerforbund er født, og Christian Lottrup–Andersen vælges som forbundets første formand.
Sammenhold mod forurening Èn sag vurderes til at være det, der fostrer hele idéen med at bringe Danmarks sportsfiskere sammen i ét forbund.
Op gennem 30’erne anlægger landbrugets andelsbevægelse flere kartoffelmelsfabrikker langs åerne. Spildevandet slår fiskene ihjel, og store åstræk ligger døde hen. Det er noget, der kan samle sportsfiskerne. De klager til den daværende Fiskeri- og Handelsminister Hauge, men her er der ikke gehør for sportsfiskernes bekymringer.
Kaptajn G. Hjort, som også er sportsfisker, ejer jord og fiskevand ved Dybvad Å. Han anlægger i 1937 selv en sag mod kartoffelmelsfabrikken, der har forurenet åen, men han taber den.
For første gang nogensinde skal sportsfiskernes sammenhold prøves, og det viser sig, at Kaptajnen har venner over hele landet. Sportsfiskerne samler ind og rejser de 6.414 kr, der skal til, for at sagen kan ankes og føres til overlandsvæsenskommissionen.
I 1939 afsiges der dom i sagen. Kampen vindes over kartoffelmelsfabrikken, der bliver pålagt at opføre et rensningsanlæg. Som følge af sagen får landets øvrige kartoffelsmelsfabrikker også besked om at stoppe deres forurening af åerne.
Den lange vej mod Fisketegnet En af DSF’s helt store mærkesager er kampen for et fælles fisketegn til fælles fiskepleje. Ideen opstår helt tilbage i Dansk Sportsfiskerforenings tid. Sportsfiskerne er inspireret af jægernes jagttegn, der blev indført i 1922. Det gav jægerne mange penge til vildtpleje.
I 1932 kan man for første gang i Sportsfiskeren læse om en klar opfordring til at indføre et fisketegn. Forslaget fremsættes af Ludwig Svendsen, og han vurderer, der ville være omkring 10.000 fisketegnsløsere. De skal hver betale en tikrone om året, så der ville være 100.000 kr til fiskepleje. Det var mange penge dengang.
I 1935 fremlægger Dansk Sportsfiskerforening for første gang et officielt forslag om fisketegn, der dog ikke vinder politisk opbakning. Gennem årene derefter er fisketegnet en mærkesag for forbundet, og ideen bakkes op og genfremsættes af alle de formænd, der sidder i perioden.
I 1977 er det så også lige ved og næsten. Fiskeriminister Poul Dalsager synes godt om DSF’s idé med Fisketegnet og fremsætter et lovforslag, som kommer igennem den første behandling i Folketinget. Desværre kan der pludselig ikke de
DE STIFTEDE DSF
På den stiftende generalforsamling i Odense den 13. november 1938 var følgende foreninger repræsenteret: • Dansk Sportsfiskerforening • Lystfiskeriforeningen København • Odense Sportsfiskerforening • Dalum Lystfiskerforening • Nykøbing Falster Sportsfiskerforening • Skive og Omegns Lystfiskerforening • Svendborg Sportsfiskerforening • Holstebro og Omegns Fiskeriforening • Hadsten Lystfiskerforening • Sportsfiskeren, Århus • Halkær Å Lystfiskeforening Sportsfiskerforeningerne fra Kolding, Vejle, Skjern og Århus var repræsenteret på mødet som medlemsforeninger under Dansk Sportsfiskerforening.
1955 // JLK
1926 // Prologen
ALT OM DSF
1938 // Prologen
Det er helt umuligt at præsentere alle de indsatser og sager DSF er og har været involveret i gennem tiderne i en artikel her i Sportsfiskeren. Derfor er der som supplement til denne artikel lavet et større, kronologisk view over mange flere af DSF’s mærkedage, indsatser og aktiviteter – se mere her: www.sportsfiskeren.dk/historie
1945 // Værn Vore Vande
1945 // Værn Vore Vande
De store linjer
Her får du nogle af de største mærkedage i DSF’s 75-årige historie. Det vil være alt for omfattende at liste alle de resultater DSF har opnået over årene, men du kan finde flere på: www.sportsfiskeren.dk/historie
1926 // Prologen. Hans Bache samler sportsfiskere i Dansk Sportsfiskerforening
1938 // Begyndelsen. Danmarks Sportsfiskerforbund stiftes i Odense den 13. november 1938. Forbundets første formand blev Christian Lottrup Andersen
1939 // Forurening. DSF vinder kampen mod Kartoffelmelsfabrikkerne. Der skal fremover opføres rensningsanlæg
2
1945 // Værn Vore Vande. I efterkrigsårene frem til 1950 bar Sportsfiskeren titlen Værn Vore Vande. Under krigen fik forbundet påbud om at droppe de tre V’er, da det kunne tolkes som: Vi Vil Vinde
1952 // Fredning. DSF får indført nye fredningstider og mindstemål for laks og havørred
1955 // JLK. Det første Juniorlederkursus arrangeres. i 1957 kommer Julius Wedege og vækster JLK til en af forbundets væsentligste indsatser for nye, unge sportsfiskere
1955 // Nu med kontor. DSF etablerer sit første sekretariat på Nr. Voldgade 92 i København. Forbundet er nu blevet så stort, at det kræver et egentligt kontor med administration 1958 // Skjern Å. Hedeselskabet præsenterer sit projekt til udretning af Skjern Å
1958 // Tange. DSF forpagter fiskeret og dambrug ved Tange Sø
1961 // Skjern Å. I august henvender DSF sig til Finansministeren og ministeriet og anmoder om at stoppe det store afvandings/kanaliseringsprojekt ved Skjern Å
1962 // Fisketegn. DSF kræver at få et Fisketegn på vegne af 100.000 hobbyfiskere. Forslaget bliver ikke til noget, da Fiskeriminister Normann sympatiserer med ideen om, at lodsejere skal betale for at fiske fra egen jord
1964 // Flytning. DSF flytter sekretariatet til Vejle, hvor man lejer sig ind i centralt beliggende kontorlokaler
1926-1964
3
monstreres et politisk flertal for forslaget i Udvalget for Landbrug og Fiskeri…
Sportsfiskerne er dybt skuffede, men i 1979 beslutter man sig alligevel for at forsætte kampen for Fisketegnet.
DSF lobbyerer og agiterer indædt for ideen gennem mere end 50 år overfor politikere og fiskeriministre, men først i 1992 lykkedes det den unge sportsfisker og politiker Jørgen Kvist Jensen (KRF) at fremsætte et lovforslag om Fisketegnet, der er spiseligt for de forskellige partier. Fisketegnet ser sit lys i august 1992.
DSF er glade for, at Fisketegnet endelig er på plads, men fremfører dog, at Fisketegnet også er en slags skat på sportsfiskeriet i den vedtagne form. Man kræver derfor straks, der bliver nedsat et rådgivende udvalg omkring anvendelsen af Fisketegnsmidlerne. I dag hedder dette udvalg §7-udvalget – tidligere hed det §12a-udvalget.
DSF har i alle årene siddet i udvalget og rådgivet de respektive ministre om anvendelsen af sportsfiskernes penge. Den rådgivning har blandt andet medført, at der i dag kan anvendes midler fra Fisketegnet til vandpleje og ikke blot til fiskeudsætninger. Fjernelse af spærringer, vandløbsrestaurering med slyngninger og udlægning af gydegrus, giver et samlet bedre vandmiljø for fiskene – og dermed en meget bedre investering af sportsfiskernes penge.
Blodrød miljøkamp DSF oplever en stor succes med aktivt miljølobbyisme gennem ansættelsen af miljøkonsulent Børge Christensen. Op gennem 70’erne og 80’erne bliver DSF en af tidens mest succesfulde miljøorganisationer.
En af de sager, der virkelig sætter DSF på danmarkskortet, er sagen om det blodrøde vand i Gudenåen. I 1970 indklager forbundet Bjerringbro Kommune for forureningen. Farvefotos har netop fundet vej til den trykte presse, og billedet med det blodrøde vand, der flyder direkte ud i Gudenåen, kommer på forsiden af Jyllandsposten og i Ekstrabladet for derefter at ende i TV Avisen.
Det var et scoop for DSF, og det vurderes, at denne miljøsag faktisk var med til at skabe lige så stor miljøbevidsthed i befolkningen, som mediernes dækning af iltsvindet i 1986 med billeder af døde hummere fra Kattegat.
Senere lykkedes det også forbundet at vinde flere store forureningssager. I 1985 indklager DSF både den kemiske virksomhed BASF samt De Danske Spritfabrikker for forurening i havet ud for Grenaa. Forbundet vinder sagerne: Både BASF og De Danske Spritfabrikken skal herefter opføre renseanlæg. 1985 er virkelig året, hvor det lykkedes DSF at vinde over de store. Forbundet har anmeldt Cheminova for udsivning »
MEDLEMSMAGASINET SPORTSFISKEREN
I alle årene har bladet Sportsfiskeren været et fiskemagasin for medlemmerne i DSF. Her er der skrevet om forbundets mange miljø- og fiskeripolitiske indsatser, organisatoriske aktiviteter og givet et aktuelt billede samtidens sportsfiskeri for medlemmerne i DSF. Sportsfiskeren har i dag 88 år på bagen. Det begyndte nemlig som medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening allerede i 1926 og fortsatte senere som medlemsblad for DSF fra 1938. Det er i sig selv en lang og spændende fortælling om et stort og vigtigt aktiv i dansk sportsfiskeris historie. Derfor har vi samlet det hele for dig her: www.sportsfiskeren.dk/historie
1985 // Forurening
1970 // Blodrød miljøkamp 1979 // MedefiskerI
1984 // Tange
1970 // Blodrød miljøkamp. DSF sætter forurening på forsiden: Billedet af blodrødt vand, der flyder direkte ud i Gudenåen skaber grundlaget for vel nok en af DSF’s mest iøjnefaldende forureningssejre. Bjerringbro Kommune bliver indklaget af DSF, der vinder sagen og kommunen må opføre et rensningsanlæg til slagteriet i Bjerringbro
1974 // Lobby på Miljøloven. Danmarks første Miljøbeskyttelseslov vedtages. DSF satte store fingeraftryk på loven gennem lobbyarbejde på Christiansborg
1975. Fisketegn: DSF fremsætter forslag om Fisketegn
1976: Offentligt fiskevand: DSF foreslår at alle offentlige vande stilles til rådighed for fiskeri – gratis eller meget billigt, så alle kan komme ud at fiske
1977 // Fisketegn. Stor begejstring og så skuffelse. Fiskeriminister Poul Dalsager synes godt om DSF’s idé med Fisketegnet og fremsætter lovforslag, som kommer igennem første behandling i Folketinget, men så heller ikke længere. Udvalget for landbrug og fiskeri kunne ikke finde flertal for forslaget. Dyb skuffelse i DSF...
1979 // Medefiskeri. DSF nedsætter Medeudvalget til at håndtere boomet i den nye, hotte fiskemetode med konkurrencer og nye teknikker. Op gennem 80’erne er medefiskeriet det helt store
1980 // Tange. Tangetrappen til 1 mio kr er klar og udråbes til „den største sportsfiskermæssige begivenhed i lang tid“ (DSF er dog godt klar over at det ville være bedre med rene, naturlige vandløb, men når man ikke kan få det, er fisketrapper OK)
1982 // Rykfiskeri. DSF får indført forbud mod rykfiskeri ved Hvide Sande og Thorsminde 1983 // Medlemmer. DSF runder 50.000 medlemmer og 321 foreninger
1984 // Vandløbslov. DSF bliver høringsberettigede i den nye Vandløbslov. Det siges, at den ikke var blevet til uden DSF
1984 // Tange. DSF må lukke fiskeopdrætsanlæget ved Tange grundet dårlig økonomi. Ambitionen var at lave fisk til udsætninger og vise, at man kan lave dambrugsdrift uden at forurene
1985 // Forurening. DSF vinder en stor forureningssag over BASF og De Danske Spritfabrikker, der har forurenet havet omkring Grenaa. De skal fremover rense deres spildevand, og sagen danner præcedens
1985 // Forurening. DSF vinder den første miljøsag mod
2
1970-1985
3
af seks ton insektgift i 1983 efter både politi og kommune nægter at rejse tiltale. Det var første gang Cheminova taber en miljøsag, og sagen er en stor sejr for miljøet, da den danner præcedens for flere efterfølgende miljøsager.
Kampen om åerne Annalerne vidner om mange, lange og seje træk i kampen for fiskene og vandmiljøet. En af de meget lange, er kampen om Skjern Å, der efter næsten 40 års kamp bliver vundet.
Allerede i 1944 advarer DSF om Hedeselskabets ambitioner med at afvande, inddæmme og udrette vandløb til kanaler. Desværre taber sportsfiskerne kampen, masser af åer bliver kanaliserede, og selv den store Skjern Å skal tæmmes i et drænet kanalsystem.
DSF fremlægger ellers masser af videnskabelig dokumentation for, at fiskelivet vil lide uoprettelig skade, men landbrugsminister Karl Skytte fremfører overfor regeringen, at udretningen af den store , stolte å vil give et bedre fiskeri. Det argument kom mer fra Hedeselskabets direktør Frederik Heick.
Hedeselskabets maskiner går i gang overalt i landet, og Skjern Å blev udrettet i begyndelsen af 60’erne.
DSF fortsætter sin kamp mod kanaliseringen af Skjern Å og de øvrige danske åer, og det gør faktisk, at flere åer og bække blev reddet fra udretning.
Kampen om Skjern Å bliver også vundet til sidst. DSF kommer nemlig med i miljøministeriets rådgivende udvalg for en plan om naturgenopretning af Skjern Å. Så det er en stor dag for forbundet, da Skjern Å får sine sving tilbage i 2000.
Faktisk var Skjern Å også en samlende faktor omkring dannelsen af Dansk Sportsfiskerforening, der i 1926 gik sammen for blandt andet at beskytte den vilde laks via opkøb af laksegårde og fiskeretter i Skjern Å.
Den tunge Tangesag Forbundet har i mere end 30 år kæmpet for en fri Gudenå – en kamp fyldt med storpolitiske strategier.
Forbundet er begejstret, da det i 1980 lykkedes at få etableret en fisketrappe til 1 mio kr ved Tangeværket, men allerede i 1982 klager DSF over de dårlige passageforhold gennem fisketrappen. Mange år går med at klage over den dårlige løsning ved Tange, men intet sker.
I 1997 forsøger DSF, at få laksen i Gudenåen klassificeret som naturligt hjemmehørende. Skov- og Naturstyrelsen har desværre læst, hvor det kan bære hen, og henviser til, at laksen i Gudenåen er uddød. DSF taber det taktiske spil, hvor laksen skulle bruges til at sprænge Tangeværket og slippe Gudenåen fri.
Frem mod koncessionens ophør i år 2000 lobbyerer DSF kraftigt for en ny løsning ved Tangeværket. Forbundet får RAMBØLL til at udarbejde en rapport med tre bæredygtige forslag. Det lykkedes dog ikke DSF at vinde politisk gehør for ideerne, og i 2000 forlænger daværende miljøminister Svend Auken Gudenåcentralens koncession.
Tonen er skarp i årene derefter, og DSF må da også vinke farvel til sin fiskeret og hytten ved Tange Sø som følge af miljøkampen i medierne om Tangeværket.
Miljøministeriet og Fødevareministeriet får i 2002 udarbejdet en COWI-rapport med flere løsningsforslag til at skabe en løsning ved Tange Sø. Selv om flere politikere og DSF advokerer for løsning nummer syv med et langt omløbsstryg og bevarelse af Tange Sø, sikrer Miljøminister Hans Chr. Schmidt en yderligere koncessionsforlængelse til værket på fem år.
Da de fem år er gået, lancerer DSF kampagnen: Slip Gudenåen Fri, med un
1996 // Rykfiskeri
1986 // Garn 1989 // Sportsfiskeren
1997 // Katamaranfærger
Cheminova. DSF anmeldte Cheminova for udsivning af seks ton insektgift i 1983. Både politi, kommune og sundhedsstyrelse nægtede at rejse tiltale. Dommen var principiel vigtig for DSF – bøden var på 40.000,- – da den dannede præcedens, og det var første gang, Cheminova tabte en miljøsag
1986 // Garn. DSF får indført garnfri 100-meter zone på kysten hele året
1986 // Fisketegn. Fisketegnet opnår politisk enighed i forbehandlingen i maj og DSF jubler – for tidligt. Desværre smuldrer den politiske enighed, der går hårdknude i det, og det lykkedes ikke at få det skrevet Fisketegnet ind i loven
1989 // Sportsfiskeren. Der udgives kun fire udgaver af Sportsfiskeren. Et underskud på 600.000,- – blandt andet på baggrund af konkurrence og tab på annoncer - truer bladet 1989 // Sportsfiskeren. Afstemning om Sportsfiskerens fremtid. Kongressen beslutter at fortsætte udgivelsen af Sportsfiskeren som obligatorisk medlemsblad
1991 // Kanosejlads. DSF foreslår at kanosejladsen reguleres og tager hensyn til natur, vandmiljø og fisk
1991 // Medlemmer. DSF har tilbagegang i medlemstallet. Foreninger melder sig ud grundet miljøpression fra lodsejere. ”Har vi sejret os ad h…. til?” spørger DSF
1991 // Fisketegn. Kristeligt Folkeparti fremsætter forslag om Fisketegn. Jørgen Kvist Jensen er inde som vikar for Inger Stilling og benytter tiden til at fremsætte forslaget, der glider nemt gennem førstebehandlingen. DSF bakker op om forslaget og markerer vigtigheden af, at sportsfiskerne skal være med til at administrere fiskertegnsmidlerne
2
1985-1997
1991 // Skjern Å. DSF kommer i det rådgivende udvalg for naturgenopretningen af Skjern Å
1994 // Skjern Å. DSF præsenterer gennem sit udvalgsarbejde Miljøminister Svend Auken for deres oplæg til Skjern Å projektet. Der foreslås fredningszoner, garnfri zoner og fiskerireguleringer – også for lystfiskere
1995 // Blykampagne. Blykampagnen sættes i gang. DSF opfordrer til at fiske blyfrit
1996 // Rykfiskeri. DSF får indført forbud mod rykfiskeri
1997 // Katamaranfærger. DSF sejrer i sagen om katamaranfærgerne, efter forbundet har klaget over, at de store bølger ødelægger bundmiljø og udgør en sikkerhedsrisiko for kystfiskere. Der skal fremover laves undersøgelser af færgernes indvirkning på miljø og sikkerhed
3
derskriftindsamlinger og demonstration ved Tangeværket. Miljøminister Troels Lund Poulsen forlænger alligevel værkets fortsatte drift, hvorefter DSF klager til EU over den nye Tangelov. I 2010 meddeler EU, at man ikke vil gå videre med klagen over Tangeloven. Det er op ad bakke…
Lige nu, mens disse linjer skrives, kæmper dit forbund på at løse sagen, hvor miljøminister Ida Auken vil lægge ansvaret omkring Tangeværket over på Viborg Kommune. Du kan læse mere om den aktuelle sag i Sportsfiskeren nr. 8, 2013.
Danmarks Sportsfiskerforbund følger Tangesagen helt til dørs. Der arbejdes kraftigt for, at værket skal leve op til Vandrammedirektivets krav, som skal implementeres i Vandplanerne fra år 2015. Forbundets idé er, at værket skal have lov at fortsætte driften i to år mere, mens der findes en finansiering til de cirka 100 mio kr, det koster at lave en bæredygtig løsning med et langt stryg, hvor Tange Sø bevares. Vi skal have sluppet den smukke å fri nu!
Sport i fiskeriet Langt fra alt i Danmarks Sportsfiskerforbund har handlet om miljø- og fiskeripolitik. Der har naturligvis også været et stort fokus på fisketure, teknik, oplevelser, og »
Antal medlemmer
50000
Medlemsudvikling 1938-2013
40000
30000
20000
10000
0
1938 1941 1944 1947 1950 1953 1956 1959 1962 1965 1968 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013
Årstal
Bliv medlem. Frem mod slutningen af firserne melder flere og flere medlemmer sig ind i DSF, men i gennem en lille ti års periode falder medlemsantallet med næsten 20.000 på grund af splittelse i Sportsfiskerdanmark. DSF arbejder i dag, mere end nogensinde, målrettet på at samle alle foreninger og alle aktive Sports- og lystfiskere i ét fælles stort og stærkt forbund. Så hjælp med at give et gratis medlemskab – se mere her: www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem
Eksport af danske dioxinlaks
Fødevarestyrelsen vil nu åbne op for, at dioxinforurenede danske østersølakslaks kan eksporteres til tredjelande udenfor EU. Danmarks Sportsfiskerforbund sender skarp protest til Folketinget og vil kræve et totalt stop for erhvervsfiskeriet efter østersølaks.
2000 // Skjern Å 2003 // Bæver
2001 // Bly
2005 // Dioxinlaks
2003 // TV2 TTV
2001 // Fiskepleje
Fødevarestyrelsen vil nu tillade, at dioxinforurenede østersølaks - der ikke må spises i Danmark – eksporteres til tredjelande. 1997 // Offentlige fiskevande. DSF hiver en stor sejr hjem Å er færdigt. Det er en stor dag for forbundet, der både for foreninger og sportsfiskere: Statens fiskevand enten udlejes til foreninger eller helt frit fiskeri. Naturstyrelsen før, under og efter udretningen af åen kæmpede mod Hedeselskabets drænings- og udretningsarbejde Østersølaks, der vejer over 2 kg renset vægt, er så forurenede med dioxin, at de overskrider EU’s grænseværdier. De må derfor kun sælges til de danske mid– Det er jo fuldstændig grotesk og dybt uetisk, at de danske fødevaremyndigheder vil åbne op for, at dioxinforurenede laks, der er så sundhedsskadelige, at de ville ellers leje til højstbydende dagsborde, hvis alle fedtlag er skåret væk. Østersøikke må sælges som fødevarer i EU-landene, nu i stelaks over 5½ kg renset vægt må slet ikke sælges som fødevarer – hverken i Danmark eller i resten af EU. 2001 det kan sælges til forbrugere i lande udenfor EU, siger Verner W Hansen, formand for Danmarks Sports // Bly. Blyforbuddet træder i kraft 1998 // Omsætningsforbud. DSF får en stor sejr, da det lykkfiskerforbund og fortsætter: edes forbundet, at få indført forbud mod omsætning af fisk fanget rekreativt – både for sportsfiskere og fritidsfiskere 2001 // Fiskepleje. Fra tamfisk til vildfisk. Med DSF anbe falinger, er Wilhjelmrapporten med til at sætte fokus på Men nu vil Fødevarestyrelsen med en ny bekendtgørelse åbne op for, at de store dioxinforurenede østersølaks kan eksporteres til tredjelande udenfor EU, hvis – Snævre hensyn til det bornholmske erhvervsfiskeri efter laks vægter i Fødevarestyrelsen åbenbart meget tungere end hensynet til fødevaresikkerheden for bedisse landes myndigheder ellers accepterer det. Hos fiskepleje med vilde fisk folkningen i tredjelande og hensynet til en bæredygtig 1998 // Tangesagen. DSF og Dansk Laksefond får af Danmarks Sportsfiskerforbund er man chokerede over Fødevarestyrelsens manøvre: forvaltning af laksebestanden i Østersøen. Læs videre på næste side RAMBØLL udarbejdet tre bæredygtige forslag til ny Tange2002 // Forurening. DSF kører og vinder erstatningssag løsning mod Danisco, der forurener Køge Å med 37.000 liter Gl. Dansk 1998 // Garn. DSF får nedsat fritidsfiskernes antal af Sky t tevej 4 · Vings ted · 7182 Breds ten · Tele fon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · www.spor ts fiskeren.dk · pos t@spor ts fisker forbundet.dk tilladte nedgarn fra seks til tre Danm a r k s S p o r t s f i sk e r f o r b und 2002 // Tangesagen. Miljøminister Hans Chr. Schmidt foreslår koncessionsforlængelse på fem år til Tangeværket. 2000 // Skjern Å. Skjern Å indvies i oktober. DSF’s arbejde DSF er dybt skuffede og får foretræde for Folketingets i det rådgivende udvalg omkring genopretningen af Skjern Miljøudvalg, hvor man advokerer for løsning syv med langt omløbsstryg udenom Tange Sø – altså med en bevarelse af søen
2003 // TV2 TTV. Nyheder – når du har tid! DSF laver aftale med TV2 om TTV for sportsfiskere, og sender sportsfiskernyheder og information ud til mere end 300.000 seere om måneden
2003 // Bæver. DSF vinder faktisk Bæversagen – men taber alligevel. Afgørelse: Der er ikke foretaget tilstrækkelig vurderinger af bæverens indflydelse på natur og arter. Sagen henvises til fornyet behandling i Naturklagenævnet. Udsætningen af bævere er dog allerede sket, og S&N har ikke gjort noget ulovligt, hedder det
2005 // Dioxinlaks. Massakre. DSF dokumenterer, at 16.000 store østersølaks ender som minkfoder. DSF kræver fiskestop for erhvervsfiskerne
2
1997-2005
3
så har konkurrencer fyldt rigtigt meget i DSF’s aktiviteter.
I mere end 40 år – fra 40’erne til 80’erne – er casting det helt store foreningsclue i DSF. Rigtig mange af forbundets foreninger er utroligt aktive i castingsporten, og det udgør dermed en meget stor del af DSF’s services og aktiviteter. Der bliver holdt masser af konkurrencer hvert år overalt i landet, og DM og NM er store tilløbsstykker. Til at begynde med er det mest længde- og præcisionskast med spinne- og fluestangen, og senere kommer også surfcasting på programmet.
Også fiskekonkurrencer var et tilløbsstykke – især havfiskekonkurrencerne, der fandt sit afsæt i de store tunfiskekonkurrencer i 50’erne, tiltrækker rigtigt mange tilhængere. Havfiskekulturen er stor og stærk i DSF i 70’erne, og havfiskeudvalgets konkurrencer trækker op mod 1000 deltagere til de store DM-konkurrencer.
I slutningen af 70’erne kommer medefiskeriet til Danmark og vælter ind i mange foreningers hjerte. Her er en ny, spændende fiskeform, som kan kombinere konkurrence, teknik og taktik samt masser af fisk og fangst. Mange foreninger øger deres juniorarbejde voldsomt, da der i medefiskeriet er en umiddelbarhed, som kan tilfredsstille både konkurrence- og fangergenet hos de unge.
DSF afvikler sit første mede-DM i 1980, og medeudvalget i DSF står for masser af konkurrencer og instruktion op gennem 80’erne.
Oplevelser og instruktion En stor del af DSF’s virke har også ligget i at tilbyde instruktion og fiskekurser til medlemmerne. Allerede i 1955 etablerer DSF det store Juniorlederkursus. Man får penge fra Friluftsrådet, og efterfølgende løfter Julius Wedege kurset til et af de vigtigste aktiver for DSF. Ambitionen er at kvalificere de unge til at blive bedre sportsfiskere og juniorledere, så man derigennem kan styrke foreningernes juniorarbejde.
Juniorlederkurset bliver en kæmpesucces for DSF. Det har nu kørt i 58 år, og masser af unge sportsfiskere deltager hvert år i det ugelange kursus. Og mange af de dygtige og engagerede sportsfiskere i dagens Danmark har været på Juniorlederkursus i DSF.
Om det var juniorlederkurset, der inspirerede til starten af Instruktørsammenslutningen – I.S. – vides ikke. Omkring starten af 80’erne formaliserede Orla Bertram Nielsen, Kaj Lindvig og Niels Risak arbejdet med I.S. under forbundets vinger. Der skulle tilbydes fisketekniske kurser og foredrag for foreningerne i DSF, og på få år kunne DSF tilbyde et væld af kurser tilbudt af mere end 50 frivillige instruktører.
I dag er instruktørerne i DSF mere aktive end nogensinde, og fremover kommer der et væld af kurser under det nye SportsfiskerAkademi i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kampen for et bedre kystfiskeri DSF får indført de garnfrie zoner på 100 meter i 1986, og i 1998 lykkes det at reducere antallet af tilladte nedgarn fra seks til tre. Og med et stigende fokus på kystfiskeriet efter havørreder sætter DSF for alvor jagten på det ulovlige garnfiskeri ind i 2004 med kampagnen ulovlige.net
Målet er at få strengere straffe og øget kontrol.
Kampagnesitet ulovlige.net skaffer data til en stor rapport om det ulovlige fiskeri i Danmark. Rapporten bliver sammen med mange tusinde underskrifter leveret til Fødevareministeren i 2006, og DSF lykkedes med at få ændret Fiskeriloven og
2007 // Lystfiskeriets Dag
2008 // Sportsfiskeren.dk
2006 // Ulovlige.net. DSF udgiver rapporten: ”Ulovligt garnfiskeri langs de danske kyster”, og afleverer 7000 underskrifter mod det ulovlige fiskeri til Fødevareminister Hans Chr. Schmidt. DSF garnkampagne skaber nyt lovudkast med skarpere straffe
2007 // Adgang til naturen. DSF vinder principiel sag om overnatning i telt på uopdyrkede arealer, og fik frikendt to medefiskere, som politiet havde anklaget for at overnatte i bivuak
2007 // Dioxinlaks. DSF søger aktindsigt i fiskerikontrol og fangster. Efterfølgende rejser forbundet spørgsmål i Folketinget om rod i kontrol med fiskeri og fødevarekontrol af dioxinlaks. Bornholmsk erhvervsfisker hævder, at de fem ton laks, han har hentet, er til privat brug
2007 // Lystfiskeriets Dag. DSF inviterer til den første
Danmarks Sportsfiskerforbund fortsætter kampen mod ulovlige garn. Hjælp os og rapporter alle ulovlige net på hjemmesiden:
WWW.ULOVLIGE.NET
2007 // Ulovlige.net 2007 // Slip Gudenåen fri
Ulovlig.net.A5annonce.indd 1
Lystfiskeriets Dag. Det bliver en succes med næsten 5000 deltagere på landsplan
26/03/08 14:17:02
2007 // Slip Gudenåen fri. DSF søsætter kampagnen: SLIP GUDENÅEN FRI med kampagnesite på nettet og landsdækkende underskriftsindsamling
2007 // Ulovlige.net. DSF opnår stor succes med kampagnen ulovlige.net, hvilket medfører højere straf. Det lykkedes DSF at få en femdobling af bødesummen, så det fremover koster 2.500,- per ulovlighed. Det vil sige, at fem ulovlige garn fremover vil give en bøde på hele 12.500,- 2008 // Sportsfiskeren.dk. DSF relancerer www.sportsfiskeren.dk på en ny platform. Der lægges 7000 fiskepladser gratis ud fra Guide til Danske Fiskevande. Sportsfiskeren. dk er Danmarks mest besøgte site med 10.000 unikke brugere dagligt
2009 // Hvervekampagne. DSF starter kampagnen Hverv en ven, som giver flere hundrede nye medlemmer – hvert af de efterfølgende år
2009 // Knivlov. DSF går ind i Knivloven. Det er nu tilladt at bære kniv, når man er på vej ud på eller hjem fra fisketur
2008 // Tangesagen. DSF får ekspertudtalelse fra juraprofessor: Tangelov om forlængelse af koncession er ulovlig. DSF klager derefter til EU-kommissionen over ny Tangelov, der forlænger koncessionen 2010 // Medlems- og læserundersøgelse. DSF laver uvildig medlems- og læserundersøgelse: 98 % er meget tilfredse eller tilfredse med medlemsmagasinet Sportsfiskeren og ligeledes med DSF
2
2006-2010
3
hævet bødeforlægget for ulovlige garn til det femdobbelte!
Også katamaranfærgerne truer kystfiskernes sikkerhed og det kystnære miljø. Derfor klager DSF over problemerne, og i 1997 bliver der indført krav om VVMundersøgelser af færgernes indvirkning på miljø og sikkerhed.
Helt tilbage i 1981 fremsætter DSF forslag om forbud mod rykfiskeri. Rykfiskeriet efter hornfisk er ret udbredt, men det lykkedes ikke at få rettet i loven. I 1982 får DSF så lavet et lokalt forbud med rykfiskeri i Hvide Sande og Thorsminde.
Endeligt i 1996 lykkedes det DSF at få lavet den ønskede lovændring, så det bliver totalt forbudt at rykfiske overalt.
DSF for trollingfiskere Også trollingfiskerne har nydt godt af forbundets politiske indsats gennem årene. Gennem 90’erne lykkedes det forbundet at stoppe et decideret forbud mod trollingfiskeri. Erhvervsfiskere mener, trollingfiskerne fanger for mange fisk på erhvervsfiskerlignende metoder.
I 1999 kommer Trollingbekendtgørelsen, der i stedet for et forbud sikrer et fortsat sportsfiskeri fra småbåd og som trollingfisker.
Sidenhen har forbundet arbejdet for østerslaksen og krævet stop for erhvervsfiskeriet. I 2004 og 2005 dokumenterer DSF, at østersølaksen ender som minkfoder, og at der årligt slagtes op mod 16.000 store østersølaks, som blot ender som minkfoder.
Der kommer desværre ikke et stop for erhvervsfiskeriet efter østersølaks, men derimod en ny bekendtgørelse hvor laksen trimmes og dermed kan anvendes til konsum. Det klager DSF over, og også at det i dag er tilladt at eksportere store, dioxinholdige østersølaks til tredjeverdenslande udenfor EU.
Forbundet har i 2012 også arbejdet for at sikre sportsfiskeriet efter østersølaks, så det ikke bliver ramt af EU’s kommende lovgivning omkring fiskeriet i den åbne Østersø – et arbejde, der har bragt DSF og trollingklubberne tættere sammen i dag. Her i 2013 samarbejder DSF tæt med trollingfiskerne omkring en frivillig fangstbegrænsning samt udarbejdelse af information om bæredygtigt trollingfiskeri og genudsætning af vilde, blanke østersølaks.
Laksens og havørredens venner To fiskearter har altid stået højest på danske sportsfiskeres ønskeseddel: Havørred og laks. Og derfor har de to fiskearter også altid stået højt på forbundets indsatsområder. Generelt er det blevet til meget arbejde med rådgivning og utallige kurser i fiskepleje og vandløbsrestaurering for at sikre havørreden og laksen i Danmark. For slet ikke at tale om det politiske arbejde for at sikre vores nationale sportsfisk bedre vilkår.
En af de helt store sejre omkring laksen var DSF’s sikring af et fortsat fiskeri i de jyske lakseåer til trods for, at laksen var og er totaltfredet.
I 2009 var DSF med til at udtænke den Laksehandlingsplan, hvor laksen fredes, og der tildeles kvoter. Og i 2012 lykkedes det DSF at sætte et markant fingeraftryk i Fiskeriloven, der sikrer, at kun de, der er i sammenslutninger og bidrager til fiskepleje i vandløbet, kan få tildelt laksekvoter.
Det er også i 2012 DSF lancerer kampagnen DANSKE LAKS & HAVØRREDER. I materialet kan man læse om den unikke danske model for fiskepleje og bevarelse af de unikke, vilde gener hos vores danske laks og havørreder. Samtidig kvalificerer materialet alle sportsfiskere til at udføre et etisk forsvarligt og bæredygtigt sportsfiskeri. Mere end 50.000 gratis »
Lystfiskeri i Danmark – Hvem? Hvor meget? Hvordan?
2012 // Akvakultur
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Marts 2010
2010 // Den store lystfiskerrapport 2012 // Rovfisk i brakvand 2011 // Natur 2012 // Danske Laks og havørreder
2010 // Den store lystfiskerrapport. Rapporten „Lystfiskeri i Danmark“ udsendes fra Fiskeridirektoratet. DSF er et resultat af DSF’s forslag om at synliggøre de socioøkonomiske aspekter omkring det danske sportsfiskeri. DSF har også siddet i udvalget, der lagde grundlaget for rapporten. Rapporten viser, at lystfiskeri omsætter for 2,8 milliarder kroner årligt. At der er 620.000 danskere, der har en fiskestang i hånden mindst én gang om året
2010 // Havørred Sjælland. DSF søsætter projekt Havørred Sjælland. Målet er at sikre et projekt, hvor bæredygtigt sportsfiskeri går hånd i hånd med aktiv fisketurisme. Projektet kommer senere til at hedde Fishing Zealand – og retter sig dermed ikke kun mod havørredfiskeriet
2010 // Forurening. DSF udgiver rapporten: For meget gift i søfisk. Store mængder af PCB, dioxin og kviksølv i fisk fra søerne. DSF anbefaler omsætningsforbud mod fisk fra søer
2011 // Invasiv alge. DSF sætter fokus på ny dræberalge og får god pressedækning. DSF beder miljøministeren om undersøgelse af den dødelige Pseudo Cattonella-alge
2011 // Natur. DSF udgiver – med seks andre grønne organisationer – rapporten: Sådan ligger landet. Der nøgternt leverer fakta om det intensive landbrugs påvirkning af den danske natur
2011 // Garn. DSF sætter fokus på intensivt garnfiskeri i Odense Fjord for at stoppe eller begrænse bierhvervsfiskeriet
2011 // Fiskepleje til vandpleje. 132 mio kr til bedre vandløb. DSF sikrer 132 mio kr over to år til vandløbsforbedringer – med et bidrag fra Fisketegnet på 10 mio kr 2011 // Gratis fiskesæt. DSF’s foreninger har udleveret godt 600 fiskesæt til nye juniorer landet over
2012 // Danske Laks og havørreder. DSF lancerer kampagne for DANSKE LAKS & HAVØRREDER, der modtages med kyshånd af foreninger og grejbutikker. 50.000 gratis hæfter om DANSKE LAKS & HAVØRREDER udsendes på dansk, tysk og engelsk og store flotte posters, viser forskellen på laks og havørred
2012 // Akvakultur. Dambrugsbekendtgørelsen træder i kraft. DSF har siddet med i det rådgivende udvalg og forventer sig bedre passage og renere vand af den nye bekendtgørelse
2012 // Rovfisk i brakvand. DSF udgiver rapport om gedder og aborre i brakvand. Ambitionen er at give viden, der kan sikre en bedre og øget indsats for at redde gedder og aborrer i brakvand
2
2010-2012
3
hæfter om DANSKE LAKS & HAVØRREDER udsendes på dansk, tysk og engelsk. Endvidere tilbyder kampagnen store plakater, der smukt viser forskellen på laks og havørred.
Hele Danmarks sportsfiskerforbund Det nye millennium skal vise sig at blive indgangen til DSF’s guldalder, hvor målrettede indsatser giver forbundet flere store sejre og markeringer end tidligere årtier.
Det lykkedes at sætte fokus på kampagnestrategier, hvor større og mere generel fokus gør, at DSF i dag, meget mere end nogensinde, er hele Danmarks Sportsfiskerforbund.
I 2003 begynder DSF at sende nyheder på TV2 TTV. Med et slag får forbundet kontakt ud til godt 300.000 seere om måneden, så en stor skare af danskere får fiskenyheder direkte hjem i stuen.
Et af de helt store sats løber af stabelen i maj 2007, hvor DSF sætter gang i den årlige Lystfiskeriets Dag. En dag, hvor hele Danmark kan komme med ud og opleve vores fantastiske hobby.
Gennem de seneste syv år har titusindvis af danskere – ung som gammel – været ude at svinge stangen på Lystfiskeriets Dag.
Og sportsfiskeriet er stort i Danmark. DSF får i §7-udvalget gennemført sit ønske om at måle på værdien og omfanget af sportsfiskeriet. Undersøgelsen sættes i gang af Fiskeridirektoratet, og i 2010 er COWI-rapporten klar. Konklusion: 619.000 danskere har mindst én gang om året en fiskestang i hånden, og der omsættes for 2,9 milliarder kroner årligt.
DSF’s slogan: „Sportsfiskeri er guld værd“ får substans, og undersøgelsen giver forbundet mere tyngde i argumentationen omkring indsatser for en bedre vand- og fiskepleje i Danmark.
Forbundet arbejder i slutningen af 00’erne mere bevidst på at være hele Danmarks Sportsfiskerforbund. Der skal fokus på andet end fedtfinner og strømvand.
Forbundet kræver stop for erhvervsfiskeriet på søerne med et omsætningsforbud på søfisk, og i 2010 sætter DSF arbejdet i gang med søhåndbogen. Målet er, at sportsfiskerne selv skal inddrages og hjælpe forskerne med at skabe bedre fiskebestande i søerne.
DSF udgiver også en rapport i 2010, der dokumenterer, at der er for meget gift i søfisk. Og i 2011 skaffer DSF flere penge til søens rovfisk via Fisketegnet.
Også rovfiskene i det brakke vand får en hjælpende hånd med rapporten om gedde og aborre i brakvand, som DSF udgiver i 2012. Rapporten skal bruges til at løfte indsatsen omkring bestanden af gedder og aborre i brakvand. Allerede inden udgivelsen er det lykkedes DSF, at få udvidet fredningen for gedder i saltvand fra en til to måneder.
Generelt arbejder DSF på at være hele Danmarks Sportsfiskerforbund og sigter på at løse de store, fælles opgaver, der kan skabe bedre fiskeoplevelser for alle, men Forbundet har også de seneste år arbejdet på flere projekter decideret rettet mod Sjællandske interesser. »
FORMÆND I DSF
1938-1953: 1953-1957: 1957-1959: 1959-1964: 1964-1969: 1969-1973: 1973-1985: 1985-1995: 1995-2004: 2004-pt.:
Christian Lottrup Andersen Asger Truelsen Aage Worning Volmer L. U. Gyth A. Hynkemejer A. Kristensen Georg Pedersen Mogens Jørgensen Jørgen Banke Thomsen Verner Wismar Hansen
GEOFF
Tsuba™
Verdens mest
TEMA: SKARV
MILJØ- & VANDPLEJE :: NR. 38 :: DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND :: avancerede SEPTEMBER 2013
vadeakke.
2012 // Fiskerilov. DSF sætter markant fingeraftryk i Fiskeriloven, der sikrer, at kun de der er i sammenslutninger og bidrager til fiskepleje i vandløbet, kan få tildelt Pris: 4.999,- laksekvoter
2013 // Sportsfiskeriets Hus. Byggeriet af Sportsfiskeriets Hus kan sættes i gang primo 2013, efter DSF sikrer tilskud på 3 mio kr fra Lokale og Anlægsfonden. Huset rummer godt 350 m 2 , der skal kunne bruges af alle og omkring 150 m 2 til kontor til DSF
2013 // Fiskekort.dk. DSF lancerer Fiskekort.dk – stedet hvor der kan købes fiskekort og medlemsskaber online
2013 // Havørredens verden. DSF får tilskud på 2,1 mio kr fra Nordea-Fonden til projekt Havørredens Verden. Projektet placeres i Vejleådal ved Sportsfiskeriet Hus og laves
i samarbejde med Vejle Kommune og Vingsted Hotel og Konferencecenter om Oplevelsespunkt Vingsted
2013 // Akvakultur. DSF vinder vigtig sag over Langsand Laks, der påbydes at lave nedsivningsanlæg, så der ikke ledes vand med feromoner ud i Ringkøbing Fjord
2013 // Fishing Zealand. DSF skyder Fishing Zealand i gang
2013 // Trolling. DSF og de danske trollingklubber sætter fokus på østersølaks og trolling. Der udarbejdes forslag til et bæredygtigt trollingfiskeri med frivillig fangstbegrænsning og gode råd til genudsætning af blanke laks
2013 // Skarv. DSF afholder Skarvseminar. Målet er at skabe en bedre Skarvforvaltningsplan, der også beskytter fiskene i de ferske søer og åer mod skarv · 100 % vandtæt. · Højeste åndbarhed. · Selvlukkende sidelommer. · Auto-tilpasset lommevolume. · Indbygget pin on reel. · Saltvandsmembran. · Saltvandsbestandige lynlåse. · Stor selvlukkende ryglomme. · Stærkt Cordura® stof. · Oeko-Tex. Giftfri. · Vægt: 920 gram. 2013 // Søhåndbogen udgives. På baggrund af DSF’s anbefalinger er der afsat penge til, at DTU Aqua kan udvikle et værktøj – søhåndbogen – hvor sportsfiskerne i Danmark sammen med forskerne kan råde båd på den manglende, statslige monitering af søernes tilstande, efter at amterne blev nedlagt
2013 // Tangesagen. Miljøminister Ida Auken foreslår at ophæve Tangeloven og udskyde en passageløsning ved Tangeværket på ubestemt tid. DSF anfører i sit høringssvar, at naturgenopretning af Gudenåen er et nationalt ansvar og foreslår en koncessionsforlængelse med to år med henblik på at få en løsning og finansieringen på plads
2013 // Gratis medlemskab. DSF lancerer for første gang muligheden for at prøve et medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund – helt gratis i tre måneder
2
2012-2013
3
I 2009 begynder DSF på undersøgelsen omkring bæredygtigt bulefiskeri. Det skal undersøges, om der kan fiskes på vinterens torskebuler i Øresund uden at fejlkroge torskene. Rapporten ligger klar i 2011 med en anbefaling om at fiske med cirkelkroge, da de reducerer antallet af fejlkrogninger.
Havørred Sjælland søsættes i 2010. Ambitionen er at skabe et projekt, hvor bæredygtigt sportsfiskeri går hånd i hånd med aktiv fisketurisme. Projektet kommer senere til at hedde Fishing Zealand – og retter sig dermed ikke alene mod havørredfiskeriet.
I 2013 er Fishing Zealand en realitet, der nu drives selvstændigt i de tilmeldte, sjællandske kommuner. DSF sidder naturligvis med i bestyrelsen for Fishing Zealand og sikrer sportsfiskernes interesser og projektets grundideer honoreres.
Sportsfiskeriets Hus En af DSF’s helt store opgaver bliver opførelsen af Sportsfiskeriets Hus, der opføres her i 2013. Arbejdet kunne sættes i gang i begyndelsen af 2013, efter at forbundet i 2012 fik rejst 3 mio kr i tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden til projektet.
Gennem ti år har forbundet arbejdet på ideen, og for første gang i historien får Danmarks sportsfiskere deres helt eget sted. Her kan alle komme og opleve sportsfiskeriets verden. Huset tilbyder omkring 350 m 2 mødelokaler og aktivitetsrum, hvor der kan foregå alt fra fluebinding til film, kurser og foredrag. Det hele er tæt tilknyttet naturen, der smukt ligger lige udenfor, med vand og fisk, shelters, grill og bålpladser.
Alle forbundets foreninger og medlemmer kan komme og benytte faciliteterne. Også DSF’s kursusdel og instruktører får nu et sted, hvor der kan afvikles kurser, så man ikke skal ud i byen og købe sig til det.
Vi ser frem til at byde alle danske sportsfiskere velkomne i det nye hus, der også rummer et kontor på godt 150 m 2 til Danmarks Sportsfiskerforbund.
Din støtte er guld værd Historien viser, at vi ikke får alt, hvad vi ønsker os, lige med det samme. Flere store sager har kørt gennem årtier, før en sejr er kommet i hus. Men historien viser også, at vi ikke skal give op, og at det kan lykkedes, når blot vi står sammen og hjælper hinanden.
Den opmærksomme læser har måske observeret, at DSF i begyndelsen af 80’erne havde over 50.000 medlemmer – faktisk dobbelt så mange som i dag. Gennem 80’erne og 90’erne blev fællesskabet rykket noget fra hinanden med opblomstringen af flere selvstændige sammenslutninger, soloforeninger og nye fiskemagasiner.
Vi ved, det giver pondus og økonomisk fundament til en solid indsats, når vi er mange og i fællesskab. Så lad os sammen sørge for, at Danmarks Sportsfiskerforbund får flere medlemmer. På den måde kan vi fortsat arbejde for at give dig og dine fiskekammerater mulighed for masser af gode oplevelser med verdens bedste sportsfiskeri efter store, vilde fiskebestande i et rent og naturligt vandmiljø. Vi vil love, at vi fremad vil arbejde for at blive hele Danmarks Sportsfiskerforbund. Og husk: Sportsfiskeri er guld værd – for dig og for hele Danmark. n
STØT DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND
Lige nu fejrer vi vores 75 år med et tilbud om gratis medlemskab. Støt dit DSF og send en ven et gratis medlemskab på www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem
Kompletsæt
T-Zone waderssæt Bestående afT-Zone T-200 4,5mm neoprenwaders og KineticWaterspeed vadejakke. Jakken eråndbar, vind- og vandtæt. Jakke str. M-XL Waders str. 42-47 Vejl: 1998,- Nu: 899,-
Dam åndbartWaderssæt Bestående afDam Hydroforce åndbarwaders samt Dam vadestøvle. God kvalitetmed integreretvadebælte, 2 vandtætte frontlommerog forstærkningerpå knæ og bag. Letvægtsstøvle med patenteretprof ilsål. Vejl: 2498,- Nu: 1299,- AquazZip Waders En utrolig robustog problemfri waders. Wadersen har2 frontlommer, integreretvadebælte, justerbare neoprenforede seler, neoprensokog knæforstærkninger. inkl. Aquazkvalitetsstøvle m. filtog studs. Str. XS-XXL/36-48. Vejl fra: 3298,-
Fra: 1999,-
Simms Freestone II Sætbestående afFreestone II waders og vadesko. Åndbare waders i rigtig god kvalitet. Støvlen erudførti kraftigtkunstlæder med valgfri sål. Waders + støvle m. filt:
Kun: 2799,- Waders + støvle m. vibramsål:
Kun: 2999,-
magasinpost Smp id 42174
Kinetic Børne-/ Juniorwaders Letvægtswaders i PVC tilpassetbørn og unge i design og størrelse. Justerbare seler. Integreret vadebælte. Fastmonterede støvlermed kraftig profilsål. Findes fra størrelse 32-37. Vejl: 599,- Nu: 299,-
Hunters House Fiskeri, fluegrej og jagt H.C Ørsteds Vej 7B, 1879, Frb. C Tlf.: 33 222 333 HuntersHouse.dk
Nyhed Technisub Neopren Nyneoprenwaders fra tyske Dam. Specielle svejsede syningerforekstra styrke og tæthed. Neoprenforede seler. 5 mm. neopren. Lommermed tyndtforaffleece til at varme hænderne i på en kold fiskedag. Str. 42-47 Vejl: 2099,- Nu: 999,-
Hunters House Fiskeri, havog mede H.C Ørsteds Vej 52A, 1879, Frb C Tlf.: 35 36 66 66 HuntersHouse.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund l henvendelse: a Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten abonnement@sportsfiskeren.dk · tlf. 76 22 70 70
31.10.13 – 27.11.2013