11 minute read

Gigalaksenes år Artikel

Gigalaksenes år

2012 var et fantastisk storlakseår, men 2013 kan blive gigalaksenes år, fortæller Sportsfiskerens lakseekspert Mikael Frödin.

Væk var de. Der manglede desværre smålaks i mange af de norske elve.

383,9 300,4 286,8 263,3 222,6 188,0 261,9 254,5 437,0 462,9 383,9 398,5 278,4 335,6 Af Mikael Frödin mf@sportsfiskeren.dk Oversat af Ole Wisler ow@Sportsfiskeren.dk

Nu sidder jeg her igen, og skal prøve det umulige – det, som jeg egentlig har lovet mig selv jeg ikke skal forsøge: At spå om den kommende laksesæson.

Vi laksefiskere, er jo sådan skruet sammen, at vi elsker at spekulere i vandstand, temperatur, snemængder, lakseårgange og ud fra det se det umulige: Fremtiden. Laksestammernes cyklusser er så komplekse, at det er næsten umuligt at forudse, hvad der sker med de mange parametre i både elv og hav, der kan påvirke laksens gennemsnitlige 7-årige livscyklus. Men jeg har lavet denne lakserapport i snart 25 år, og det giver selvfølgelig en vis erfaring. Så her er mit kig i krystalkuglen:

2012 var et rigtigt godt storlakseår med masser af laks over 10 kg, og hvor der også er taget mange flere laks over 20 kg i flere elve end tidligere.Desværre var det også et år med betydeligt færre smålaks, men om det skyldes, bestanden er reduceret, eller at det blot er generellle forhold ude i det store Atlanterhav, der har gjort, at de bliver derude og fortsat æder, er »

Totalfangst af laks i Norge fra Norges 70 største lakseelve gennem de sidste 20 år

500 ton

400 ton

300 ton

200 ton

100 ton

Få smålaks 334,2 272,2 337,3

263,8 356,75 331,2 324,80

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Tung årgang. Forfatteren fik også sine storlaks i Alta i 2012.

Havbrugssvineri. De norske havbrug forsætter med politikernes velsignelse, deres forurening af fjordene. De skaber massive problemer med produktion af lakselus og genetisk forpurrede tamlaks.

svært at vide. Der kan være godt med føde eller meget lidt føde derude i havet, men vi ved det ikke eksakt. Men selvom det kan være svært at forklare en dårlig smålakseopgang, så fortæller min erfaring mig, at et stærkt smålakseår altid er at foretrække. Lille opgang af smålaks kan teoretisk give en god opgang af mellemlaks (3-7 kg), men erfaringen viser dog, at det typisk giver en god opgang af mellemlaks, når opgangen af smålaks også var god året før. Stærke årgange er ofte stærke i alle årsklasser.

Politikere truer vildlaksen De største trusler mod vildlaksen, men også den største hjælp til vildlaksen, fin

De sidste 19 års statistik fra over 37 udvalgte norske lakseelve

Nr. Elv 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 01. Neidenelv 6,3 7,6 6,9 5,6 6,2 7,1 7,7 8,8 12,9 8,7 02.*Tana 84 83 58 48 51 57 83 120 126 99,5 03. Børselv 1,9 1,2 1,6 1,5 1,3 2,2 3,1 3,3 3,0 1,8 04. Lakselv 5,8 3,5 4,6 3,2 1,7 2,6 2,9 4,7 5,7 3,1 05. Stabburselv 2,2 2,7 3,2 2,0 1,1 1,4 1,3 1,9 2,0 1,4 06. Repparfjordelv 2,6 1,7 6,4 4,2 4,8 4,8 4,0 6,6 6,0 5,0 07. Alta 22,6 10,6 16,3 12,4 11,2 9,2 8,4 11,8 15,8 18,6 08. Målselv 4,5 3,0 2,4 3,4 3,1 4,8 5,4 13,3 12,8 9,6 09. Laukhelle 1,1 1,1 1,4 1,8 2,1 1,4 1,8 2,0 1,2 0,8 10. Beiaren - - - 0,1 - 0,1 0,1 - 2,0 2,3 11. Namsen 23,1 14,3 20,3 17,3 15,7 16,7 15,6 28,3 28,9 18,9 12. Sandöla 3,3 2,4 2,2 3,1 1,1 3,2 1,7 3,2 2,9 1,0 12. Björa 2,1 1,0 1,4 1,7 1,0 1,4 1,1 2,8 3,2 0,3 13. Årgårdselv 6,4 3,3 7,9 2,3 2,6 3,7 5,0 6,8 5,4 0,6 14 Verdalselv 3,7 4,2 3,4 2,6 1,9 4,1 7,1 10,9 4,6 1,5 15. Stjördalselv 5,2 6,5 4,6 4,5 1,4 5,0 7,2 13,1 8,5 5,7 –Forra 0,3 0,5 0,3 0,5 0,1 0,6 0,8 1,8 1,3 0,4 16. Stordalselv 7,6 5,1 5,4 2,2 3,9 5,5 4,6 8,2 7,9 1,3 17. Nordalselv 1,5 1,4 2,1 0,3 0,3 1,2 1,7 5,0 3,7 0,1 18. Nidelv 2,1 1,6 1,5 1,7 0,9 4,4 3,7 6,2 9,7 5,0 19. Gaula 14,2 19,0 16,8 13,8 5,7 17,7 16,3 38,3 49,6 31,9 20. Orkla 8,9 10,6 10.5 9,2 4,1 7,3 7,7 21,9 23,6 35,8 21. Surna 6,0 4,9 7,5 6,4 4,4 3,6 3,2 6,8 5,5 6,6 22. Driva 0,8 4,2 2,1 1,1 1,2 1,2 1,3 2,1 1,3 3,4 23. Bondalselv 1,1 2,0 2,2 0,4 0,3 0,7 0,7 2,3 3,9 1,2 24. Eidselv 1,6 2,2 1,8 1,2 1,2 1,1 0,8 2,2 2,8 1,6 25. Gloppen 0,4 0,7 0,3 0,3 0,4 0,3 0,4 1,0 0,9 1,0 26. Åelven 0,8 1,2 0,8 0,5 0,4 0,4 0,6 1,3 2,0 0,6 27. Nausta 1,9 2,6 2,5 1,4 2,7 2,9 3,7 7,3 5,3 2,9 28. Gaula i Sunnfjord 1,1 2,2 1,6 1,0 1,5 1,6 1,3 2,7 2,6 1,5 29. Lærdalselv 4,4 3,9 4,1 2,5 - - - - - - 30. Aurlandselv - - - - - - - - - - 31. Etneelven 3,2 2,8 2,8 1,8 2,2 3,0 2,2 3,6 2,6 2,3 32. Suldalslågen 1,3 1,5 1,7 0,6 1,1 1,6 0,5 2,1 1,0 1,3 33. Figgjo 1,7 5,6 5,0 5,8 5,5 8,2 5,3 10,6 8,2 2,2 34. Bjerkreimselv 4,9 0,8 1,4 2,1 3,7 9,8 8,6 13,8 14,5 11,8 35. Mandalselv 0,6 2,8 0,2 1,2 0,9 2,5 1,7 4,7 10,4 7,7 36. *Numedalslågen 20,4 20,1 20,2 17,1 11,1 14,4 9,4 14,2 12,7 24,0 37. Drammenselv 7,1 7,4 7,4 8,4 5,6 6,4 5,9 8,6 10,3 10,1 *Fra 2012 er det rene sportsfisker fangster, der er registreret fra Tana og Numedalslågen 2003 7,2 81,4 1,9 5,0 1,9 6,0 16,2 10,4 0,6 2,9 26,1 1,4 1,3 2,2 5,8 9,4 1,0 8,0 2,1 8,0 36,1 31,9 5,6 2,2 1,9 1,6 0,7 0,9 3,1 2,4 1,1 - 2,9 2,0 8,1 14,0 8,1 19,0 16,5 2004 4,3 47,2 2,2 3,5 3,0 3,6 13,6 5,5 0,5 3,4 17,1 2,7 1,1 2,5 4,4 4,7 0,5 3,0 0,9 3,0 26,0 17,0 3,7 2,5 2,5 1,3 0,5 0,6 2,9 2,0 2,3 - 1,6 1,0 8,1 10,5 6,4 15,3 13,5 2005 4,1 41,3 2,8 5,1 2,5 6,5 20,9 6,7 1,1 5,1 23,1 2,2 1,3 4,3 4,3 5,7 0,5 4,9 1,6 4,0 31,7 26,0 6,4 3,0 3,2 2,0 0,9 1,0 4,7 4,1 4,1 - 2,6 2,5 8,6 13.8 10,9 11,9 9,7 2006 8,5 46,0 3,8 4,4 4,5 9,4 20 6,6 0,7 3,0 15,5 1,3 1,7 0,5 2,9 5,5 0,5 2,3 0,6 4,5 44 23,2 4,7 3,4 2,2 2,8 1,2 1,5 2,9 3,7 1,5 - 3,3 4,6 4,4 11,9 12,0 9,6 8,0 2007 4.9 44 2,6 6,7 3,4 6,9 19,8 7,2 0,7 3,2 13,8 1,1 1,0 0,5 1,5 5,3 0,5 1,3 0,7 2,7 25,1 17,5 3,2 2,0 1,5 1,3 0,9 0,9 1,7 2,3 1,3 0,1 3,3 2,8 5,6 11,1 6,7 8,7 7,1 2008 7,3 52,6 2,6 6,6 5,4 9,6 20,1 11,6 1,0 5,8 24,9 1,5 1,0 1,2 2,2 7,8 0,6 3,0 1,1 4,3 36,3 21,2 3,6 2,5 0,5 1,3 1,0 1,2 1,3 1,3 - - 2,9 2,6 2,3 13,2 7,8 8,8 9,3 (årsfangst af laks i ton)

2009 3,8 27.0 2,9 7,3 3,7 7,4 9,8 9,6 0,3 5,4 16,8 1,1 1,2 1,9 2,7 7,1 0,5 1,2 0,7 4,9 31,5 21,8 2,8 3,8 0,3 1,4 0,8 0,7 1,5 0,9 - - 1,5 1,8 3,8 9,3 5,7 8,2 9,0 2010 5,4 43,5 2,9 9,4 3,7 10,7 20,7 12,7 0,5 5,2 21,5 1,3 1,5 3,7 1,9 7,8 0,5 1,8 0,7 4,1 39,2 30,3 7,3 3,3 0,5 2,0 0,9 0,8 2,2 2,2 - - - 3,2 4,4 13,6 5,7 8,2 11,9 2011 4,9 37,0 1,4 4,9 2,5 7,4 11,7 7,8 1,2 3,6 18,7 0,8 1,0 1,7 0,8 9,4 0,9 0,6 0,3 5,3 28,4 18,4 3,4 4,4 1,0 2,8 1,9 1,3 3,6 3,4 - - - 5,0 7,0 20,5 7,3 14,7 17,7 2012 6,3 10,0 3,9 12,2 4 6,8 21,9 11.00 1 2,7 22,7 1,3 1,1 2,7 1,8 9,1 1,1 1 0,2 4,5 31 17,4 4,3 4,8 0,8 3,3 1,2 1,7 3,1 3,6 3 - 3,7 7 6,9 11,6 9,9 11,5 13,3

der vi i de politiske beslutninger. Den poltiske opbakning og beskyttelse af lakseopdrættene i fjordene udgør den største trussel mod vildlaksen. Men også den politiske beskyttelse af det traditionelle og det hårde netfiskeri presser vildlaksen. Men nu presser den russiske stormagt Norge. De vil ikke finde sig i at den vilde atlanterhavslaks, som også i stor stil kommer fra russiske lakseelve, bliver ødelagt af norsk overfiskning og genforurening fra tamme, undslupne burlaks.

Det er dog glædeligt at der langsomt sker en forandring blandt norske sportsfiskere, der mere og mere praktiserer genudsætning af vilde laks i de elve, hvor bestanden er presset.

Et kig i krystalkuglen Krystalkuglens slørede indre tegner et billede af et 2013, hvor det tidlige fiskeri efter storlaks fra 8-9 kg og opad – dem med tre eller fire havår på bagen – fortsat bliver rigtigt godt. Og hvis det rigtigt flasker sig, vil jeg mene, at der endda kan komme flere laks over 20 kg end i 2012.

Desværre tror jeg, at de elve, der har haft en lille opgang af mellemlaks med to havår (typisk fire-syv kg) kan få et dårligt sommerfiskeri. Men jeg har jo taget fejl før.

Lad os håbe at de laks, der voksede op i gydegruberne i 2008- 2010, var stærke, og at forholdene var gunstige, at de undslap lakselusenes dødelige angreb i fjorden, at de har fundet godt med føde ude i det store Atlanterhav, og at de kommer vel forbi de mange garn i fjordene. Så bliver 2013 et godt år. n

2012 fangstfordeling i 37 norske lakseelve (antal)

Elv

1. Neiden 2. Tana 3. Börselva 4. Lakselva 5. Stabburselva 6. Repparfjordelva 7. Alta 8. Målselva 9. Laukhelle 10. Beiarn 11. Namsen 12.Sandöla 12. Björa 13. Årgårdselva 15. Stjördalselva 15. Forra 16. Stordalselva 17. Nordalselva 18. Nidelva 19. Gaula 20. Orkla 21. Surna 22. Driva 23. Bondalselva 24. Eidselva 25. Gloppenelva 26. Aaelva 27. Nausta 28. Gaula i Sunnfjord 29. Laerdalselva 30. Aurlandselva 31. Etneelva 32. Suldalslågen 33. Figgjo 34. Bjerkreimselva 35. Mandalselva 36. Numedalslågen 37. Drammenselva

laks <3 kg

1353 1685 1063 543 493 1554 672 1170 226 236 2879 80 56 1817 324 29 290 145 203 568 667 228 198 160 208 50 93 915 272 40 - 191 211 1200 5048 1677 505 413

laks 3-7 kg

448 803 284 558 293 468 539 853 141 255 1679 120 54 115 575 60 110 10 290 1697 1203 453 561 129 281 102 144 152 454 166 - 476 324 903 2112 1387 1012 545

laks S > 7 kg

150 309 94 834 244 224 2361 537 19 133 1155 78 73 2 432 76 6 - 286 3211 1636 161 542 11 177 64 96 31 99 236 - 122 540 87 59 116 640 10008

tør ste laks (kg) 20 30 13,8 21,5 19 17,5 25,7 18,3 9,5 14,2 20,3 16,2 18,4 7,5 16,2 15,2 11,7 9 18,6 20,8 20,4 16,3 20,0 - 17 13.7 17 12 13 19 - 19 22 9,5 12,5 13,3 18,3 22,2

hav- ørre der

273 463 266 439 74 64 4352 3968 1400 539 814 7 33 22 240 13 674 72 70 155 104 141 658 - 186 73 97 114 33 278 610 21 - 250 53 553 307 9

Årets event for sportsfiskere

Endnu få ledige stande. Ring: 9935 5575

- og andre naturentusiaster

Udstillerne præsenterer

I messedelen kan sportsfiskerne bl.a. se fiskestænger, fiskenet, hjul, liner, endegrej, fluebindingsudstyr, sikkerhedsudstyr, grejkasser, fodtøj, beklædning, tasker, rejser og meget mere.

Stort program på to scener

- også om emner for sportsfiskeren: talkshows, foredrag, causerier, konkurrencer og demonstrationer, gastronomi, smag på kryddersnapsegalleriet og meget andet.

Sådan narrer du havørrederne Underholdende foredrag ved biolog Kaare M. Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

Hør om ørredernes biologi på Outdoorscenen lørdag 9. og søndag 10. februar hhv. kl. 14.30 og kl. 11.30. De fleste lystfiskere, som fisker efter havørreder fra kysten, har sikkert oplevet, at ørrederne pludselig ikke er til at finde. Selv om ørrederne for få dage siden huggede lystigt på vores agn, er de nu som sunket i havet. I stedet for at opgive fiskeriet vil den erfarne lystfisker opsøge - og fange - dem helt specielle steder. Den dygtige lystfisker kender nemlig til ørredernes biologi og kan derfor i mange tilfælde forudsige, hvordan fiskene reagerer på omslag i vejret og skiftende havtemperaturer. Kom og hør Kaare fortælle om havørredens mest intime hemmeligheder. Foredraget krydres med masser af farvestrålende fotos og videoklip.

Åben fluebindingsworkshop

- åben for alle lørdag og søndag kl. 10-16. Kom med dit personlige grej og sæt dig ved arbejdsbordet sammen med andre fluebindere – bl.a. kendte som Brian Størup (DK), Johan Bertilsson (S), Kim Sørensen (DK) og Thorsten Strüben (D). Nærmere oplysninger på www.lystfisker-liv.dk og hos Finn Nielsen, kystfiskeren@gmail.com, telefon 30 37 50 70. Se mere på

outdoormesse.dk

Åbningstider: Fredag kl. 14-19, lørdag og søndag kl. 10-17. Entré: 80 kr. (børn under 12 år - gratis adgang ifølge med voksne).

Europa Plads 4 · 9000 Aalborg · tlf. 9935 5555 · info@akkc.dk · outdoormesse.dk

This article is from: