Kanotur i den arktiske afkr

Kanotur – i den aktiske afkrog

T ag med på vildmarkstur til Canada, hvor glubske sø- og fjeldørreder står i kø sammen med myggene for at kaste sig over dig og dine agn. V elkommen til en fantastisk fiskerejse i storslået natur.

L aketrouts. E n halvstor flashflue syner ikke af meget i munden på en meter lang canadisk sø-ørred.

Hurtigt ind – hurtigt ud. En spændende plads får 5-10 kast, inden kanoen igen drager ned-strøms. Med 400 km flod til to mand, kan man godt være kræsen.

Af Claus Bang

– Claaaus, jeg har lige sagt goddag til min bagline!

Jeg løber, så hurtigt jeg magter ned over de store, glatte sten, der danner rammerne om det forførende stykke strømmende vand, som forbinder to store skovomkransede søer. Efter råbet at dømme, har Kenneth tilsyneladende brug for lidt hjælp. Jeg når lige at se den hvide bagdel fra en ren, som ikke lader til at ville dele vores selskab, inden jeg stakåndet kom

Storm P på afveje. Snor, gren og gaffa fiksede hurtigt det kollapsede sæde.

mer den stakkels mand til undsætning. Ude over den krusede overflade ses fluelinen ikke mere. Jeg kan kun få øje på den gule bagline, og kurven på den jævnt pressede stang fortæller mig, at min gode ven ganske snart risikerer at mærke en syrlig prikken i armen. Jeg siger ikke noget, da vi begge ved, at et tab af denne fisk vil resultere i en lettere deprimeret stemning ved bålet samme aften. Bekymringen er heldigvis ubegrundet, og en rum tid senere kan jeg fæstne min hånd om halen på en stor og ond laketrout, som ikke er meget under meteren.

Vi griner, jubler, fotograferer, giver et enkelt „high five“ og genudsætter monsteret, som ikke kunne lade flashfluen svømme i fred. Vi fejrer successen med en myslibar og bliver hurtigt enige om, at hvis de resterende tre en halv uge bliver tilnærmelsesvis lige så vilde som de sidste par timer, så er vi netop påbegyndt „quite a ride“, som de siger herovre.

Det støvede nord En lille uge før landede vi i Yellowknife – Canadas analog til Anchorage i Alaska – som er den sidste bastion inden vildmarken. Begge byer har desuden det tilfælles, at de er sande „V8-samfund“ – steder, hvor den gennemsnitlige mand langt hellere drikker en gallon dieselolie end lader sig kalde metrosexuel. Efter at have sat flueben ved alle de mange punkter på den lange to-do-liste, var vi klar – måske lidt for klar. Under alle omstændigheder mente vi til sidst, at de 400 km, vi skulle tilbagelægge på søer og elv over den næste måned, ikke kunne diske op med noget, som vi ikke havde forberedt os bare lidt på – en ganske hovmodig tanke, der blev straffet allerede efter et lille døgn, da alt vores toiletpapir blev gennemblødt – en mindre detalje, som vi dog løste, mere eller mindre elegant.

Mere alvorligt blev det en uges tid senere, da Kenneth glider på en rullesten og ender med, efter at have ramt stenene med knæ og albuer, at tage det sidste fra med panden. Jeg løber forvirret frem til ham, og ser en sten i væsentligt kraftigere røde nuancer end normalt. Kenneth selv er næsten lige så forvirret som jeg, og holder blot hånden for panden. Da vi har konstateret, at der ikke er behov for at sy, men at en simpel desinficering og et plaster klarer ærterne, sætter vi os lettede på en stor sten og fisker et par myslibarrer – civilisationens vigtigste bidrag til en succesfuld vildmarkstur – op af tasken. Jeg kigger på min forslåede makkers briller og tænker, at de næppe har samme brydningsindeks som for blot en time siden. En time senere har vi allerede tilbagelagt flere kilometer.

Flydende med strømmen Søerne ligger bag os nu. Det samme gør de rå mængder af store, modne blåbær, de store brutale laketrouts, som rykkede os rundt, og endelig er solen også begyndt at

skinne lidt engang imellem. Kenneths halvstore sår i panden efter det ukontrollerede styrt på de store sten, er også begyndt at hele. Livet er godt. Vores arme, rygge og ben er ømme efter et langt, langt, fladt stræk af floden, hvor der trods store sving og smuk varierende natur syntes at være konstant modvind. Nu løber vandet hurtigere, kanoen sejler stærkere, og vi møder med jævne mellemrum sammenløb, stryg, bagvande og huller, som potentielt holder på en eller to af de grumme og smukke chars, som hver sommer forlader Ishavet og trækker opstrøms for at videreføre generne.

Vi har taget en stor chance. Hen på det canadiske efterår, falder vandet i søer og floder ofte en del, da alt sneen efterhånden er smeltet. Det giver store udfordringer for muntre kanopadlere, da nogle passager i floden, ofte de hurtigtstrømmende, bliver ekstremt lave. Opgangen af fisk stopper midlertidigt, og hvis man er uheldig, vil en foldekano få gedigne tæv, når den rammer de ubarmhjertige sten. Hvorom alting er, har vi lagt vores penge på, at det også kan gå den anden vej. Et regnfuldt efterår vil katalysere effekten af fiskenes biologiske ur, og de trækker i stort antal op på pladserne, som ingen andre er så dumme at besøge på denne årstid. Alt dette kunne vi nemt blive enige om hjemme i de vandtætte og lune, danske stuer, men efter 16 dages regn bliver det nu lidt surt, hvis alle de mange spekulationer ikke resulterer i lidt fleks på klingen. Vi har dog ret i formodningen om, at ingen andre forsøger sig, hvilket gør humøret højt.

Lang planlægning Taget i betragtning, at det har taget to år at planlægge turen, så føles det pludselig ikke som meget med en uge plus en forlænget weekend til at finde de canadiske ækvivalenter til vores egen hjemlige og højt elskede havørred. De bange anelser bliver dog snart gjort til skamme. Præcis som havørreden reagerer chars nemlig også meget positivt på stigende vand efter en lang tørkeperiode. Et massivt træk af blanke sølvbomber har fyldt standpladserne ved flodens hotspots.

Vi har ramt jackpot og høster over den næste uge en perlerække af smukke og velfigtende fisk. En morgen, da jeg vågner i teltet, slår det mig, at grunden til min arm er øm, ikke er, at det dagen før var modvind, og vi derfor kæmpede med padlerne hele dagen – næ nej. De rigtigt hårde ro-dage er lagt bag os, resten af elven kræver langt mere teknik end råstyrke. Grunden er derimod ganske simpelt, at jeg fightede mange smukke, store og vilde chars.

Jeg kniber mig selv i armen for at være sikker på, at jeg rent faktisk er vågen, inden jeg hopper i de ildelugtende vaders, griber stangen og trasker nedstrøms. Endnu en dag i Canadas dragende vildmark venter forude, og skal jeg dømme i forhold til resten af tu»

Sjældenhed. Det kan være svært at tro på, at arctic chars (canadiske fjeldørreder) under 60 cm er ganske sjældne i Nordcanada. De fleste er meget større...

Gør det selv Det skal være sagt med det samme, at man ikke bare tager en måned eller to ud af kalenderen uden først at have ydet et solidt planlægningsarbejde, hvis turen går til Canadas nordligste vildmark – eller ethvert andet sted i verden for den sags skyld. Man må som det første spørge sig selv, hvad der skal være målet med turen, og hvordan man gerne vil nå dette, inden man deler opgaverne ned i mindre overskuelige bidder.

Vi valgte en løsning, som kombinerede de tre ting, vi rigtigt gerne ville med turen. Vi var der selvfølgelig for at fiske, men det falder alt sammen ind i en helhedsfornemmelse, når man er så langt væk, og derfor er der pludselig andre ting end blot fiskeriet, som bliver vigtige.

Vi ville koncentrere os om primært to arter – lake trouts og char. Ud over det ville vi gerne sejle et langt stræk gennem vildmarken i vores foldekano, som vi medbragte fra Danmark. Et genialt koncept, som i øvrigt er fuldstændigt overset i Danmark. Det faldt alt sammen i hak ganske naturligt, da vores research viste, at der var flere hundrede kilometer imellem søerne og det charholdige stræk af floden.

Nordvest-territoriet og Nunawut har endeløse mængder af søer og floder, hvoraf mange holder char. I stort set alle søer med gennemstrømning vil man finde lake trouts, så det er bare at sætte sig bag skærmen en aften med en stor kop kaffe og så ellers bruge Google Earth til at udvælge et vandsystem til drømmeturen.

Begyndertur Mange vil nok mene, at det ikke er Canada, som er det mest oplagte mål for den før

Vi griner, jubler, fotograferer, giver et enkelt „high five“ og genudsætter monsteret, som ikke kunne lade flashfluen svømme i fred

ste vildmarkstur. Jeg selv er både enig og uenig. Der er ikke farligere i Canada end i Lapland – der er blot lidt flere brikker i puslespillet.

Den vigtigste færdighed, sammenlignet med en normal vandre/fisketur, er, at kanoen bruges som transportmiddel. Mange steder vil man kunne erhverve sig de fornødne færdigheder, og blandt andet Dansk Kano- og Kajakforbund tilbyder kurser i fossejlads, som er en nødvendig kunnen ved de fleste floder. Når alt kommer til alt, så vil man kunne lære langt det meste ved at bruge et par dage sammen med den udvalgte makker på en ganske almindelig dansk sø. Specielt i forhold til kanoen er det meget vigtigt, at man hjemmefra nøje har studeret det system, man gerne vil sejle, så man ved, hvilken type vand, man kan forvente. Selv om der er tale om vildmark, så skal man ikke regne med, at man er den første, som sejler et givent system, og af samme grund er langt de fleste floder beskrevet af tidligere tiders eventyrere.

Styr på udstyret Hvis man vælger at leje en kano, er der også rigeligt med muligheder. I Canada er både kano, shotguns og satellittelefon allemandseje, og det er der en simpel grund til – der er uendelige muligheder for at bruge dem. I parentes skal det i øvrigt bemærkes, at canadierne har en meget strengere våbenlov end i USA, hvilket kan besværliggøre købet af et haglvåben inden afgang. Hvis man har et ønske om at have et med, hvilket jeg i øvrigt ikke synes er essentielt, vil det nok være lettest at medbringe det selv. »

Julemænd. Et mindre sideløb på floden husede en alvorlig mængde store arctic chars – eller julemænd, som Bo døbte de smukke hanner.

Under alle omstændigheder mente vi til sidst, at de 400 km, vi skulle tilbagelægge på søer og elv over den næste måned, ikke kunne diske op med noget, som vi ikke havde forberedt os bare lidt på

Før en ekspedition er det vigtigt for både overblikket, koordineringen og økonomien, at der fremstilles en velgennemtænkt pakkeliste. Jeg har selv benyttet mig af det i mange år efterhånden og har kategoriseret de forskellige rejser efter, hvad der bliver det primære transportmiddel samt hvilken type logi, det forventes at benytte på turen. Det har givet en håndfuld lister, som efterhånden rummer alt, hvad jeg benytter på en vilkårlig rejse. Når jeg så skal af sted på en ny tur gennemgås de eksisterende lister, og inden for kort tid har jeg et overblik over, hvad der behøves.

Sikkerhedskassen Man opdager hurtigt, at der er noget grej, som er med hver eneste gang, mens andet kun er med til bestemte situationer. Der er selvfølgelig mange ting, som kunne fremhæves, men det vigtigste må trods alt være, at man kommer hjem igen i hel behold, og her kan jeg ikke nævne nok gange, at noget af det sidste, jeg ville undvære i vildmarken, er mit medikit. Der er alt, hvad man kan forstille sig til at kurere de værste skavanker. Blandt de vigtigste elementer er plaster, saks, antidiarré præparater, alkogel, smertestillende og ikke mindst nål og tråd.

En ikke steril nål og tråd er i øvrigt uundværlig, når noget går i stykker. Det er ikke småting, jeg har klaret med nål og tråd i Canada. Bukser, waders, telt, handsker, jakker og lignende er alle blevet udsat for mine primitive syegenskaber. En tynd fletline er i øvrigt den fødte sytråd, og det er da lidt fedt at nævne for kammeraterne, at ens G-1000 bukser er Fireline forstærkede.

Livlinen Som naturligt supplement til medikittet er en eller anden form for kommunikationsapparat uundværligt. Der er mange typer, man kan benytte, men grundet at de efterhånden er nede i et yderst fornuftigt prisleje, vil jeg personligt foretrække en satellittelefon. De koster i omegnen af et par tusind kroner om måneden at leje, og vil man købe en, kan det gøres for det dobbelte. Det er en god investering, hvis man skal af sted mere end én gang.

Slangen i paradiset Husk så også endeligt at medbringe antimyggemiddel, handsker og myggenet i stor stil. Jeg er endnu af den overbevisning, at man risikerer at dø, hvis man ikke beskytter sig mod myg. Der kan være så mange af dem, at det er ubeskriveligt – man vænner sig til det og affinder sig med, at ethvert paradis rummer en slange.

Jeg benytter, til stor gene for min bankrådgiver, altid en vildmarkstur som undskyldning for at købe noget nyt grej. Denne gang var det en vidvinkel optik til kameraet, hvilket jeg ikke fortrød et sekund. Hvis kameraudstyret er i orden, kan turen genopleves ved enhver lejlighed vinteren over, når der drømmes om veloverståede eventyr og forhåbentlig også planlægges nye.

Hvis man er bare en lille smule vant til vildmarken, så er der ikke nogen gevaldige ekstraudgifter ved en Canadatur udover leje eller køb af kano. Fiskegrejet er stort set det samme, som bruges til havørred herhjemme, og man kommer meget langt med nogle store skeblink og en håndfuld flashfluer til lake trouts, Mepps 5 Aglia red og Firetiger samt intruders og Zonkers til char og endelig skal skumfluer i kradse farver til stalling ikke forglemmes.

En gang imellem kaster en større fisk sig også over dem, og magen til underholdende fiskeri skal man altså lede længe efter. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at der selv på de lette ørredhjul skal være mindst 100 m bagline. Det er med andre ord ikke fiskegrejet, som vil vælte budgettet.

Mere om grejet Helt generelt er der tale om fisk, som æder, når chancen byder sig, og derfor vil de synlige farver oftest udfiske de neutrale. Jeg fandt en regnfuld aften Kenneth siddende på en stor sten foran den mest idylliske lille pool fra indløbet af en bielv. Han var mæt – i mere end én forstand. På det raspede fluorocarbon-forfang sad resterne af det, som engang var en af mine kunstneriske skumkreationer. Den var

Skrøbeligt økosystem Når man gæster arktiske områder, skal man huske på, at der er tale om fisk, som har en meget kort vækstsæson. Det betyder, at selv en lille fisk er meget gammel. En lake trout på 40-45 cm er 10-12 år gammel, så brug altid modhageløse kroge – det mister man ikke flere fisk af, snarere tværtimod. Løft kun fiskene kortvarigt fra vandet, eller allerhelst slet ikke og udvis generelt stort hensyn. Både dyr og planter vokser meget langsomt.

Tag alt skrald med hjem eller brænd det af. Vi havde meget lidt konserves med ud, da man så skal slæbe rundt på de mange tomme dåser efterfølgende. Verdens resterende vildmarker, om det så er tropiske eller arktiske, er nogle af de mest værdifulde og smukke økosystemer, vi har. Værn om dem, så alle kan få glæde af dem.

Hvis du beslutter dig for at tage en tur til for eksempel Canada og bruger alt energien på at planlægge drømmeturen, hvilket jeg kun kan anbefale, så vil du sikkert før eller siden undre dig over, hvorfor der ikke er flere, som gør det. Det tager lang tid at planlægge, men det er faktisk overraskende let.

Til sidst skal der lyde en lille advarsel. Hvis du tror, du bliver rejsemæt ved at tage på vildmarkstur, så tro om igen. Det er præcis omvendt. Jeg er ved at planlægge næste mål. n

Alene i vildmarken. Vær grundig med pakningen – rigtig grundig. Når piloten letter, kommer du ikke til at se andre mennesker end din makker den næste måned eller to.

F e n w i c k I r o n f e a t h e r Q u a d r a n t T i d e n s m e s t p o p u l æ r e s t a n g s e r i e . O p b y g g e t i e n e k s k l u s i v k u l f i b e r , h v i l k e t r e s u l t e r e i e n s l a n k , l e t o g l a n g t k a s t e n d e s t a n g . M o n t e r e t m e d S i . C . l ø b e r i n g e , k v a l i t e t s k o r k o g F u j i h j u l h o l d e r . S t a n g e n e r 4 - d e l t o g l e v e r e s i f l o t c o r d u r a r ø r f o r o p t i m a l b e s k y t t e l s e . V æ l g m e l l e m s p i n 8 ´ 2 - 1 2 g , 8 ´ 4 - 2 2 g , 9 ´ 6 - 2 4 g , 1 0 ´ 8 - 3 2 g , 1 0 ´ 1 2 - 4 8 g . 1 1 ´ 1 6 - 5 4 g . e l . m u l t i 1 0 ´ 8 - 3 2 g , 1 1 ´ 1 6 - 5 4 g . F ø r o p t i l 2 7 9 9 , -

F r i t v a l g : 1 2 9 9 , -

T r a n s p o r t l æ n g d e 6 0 - 8 3 c m .

www.JoF.dk

Dam/RSTMasterClassic Nordkap Boat Vi haropkøbtetparti afdisse utroligtflotte kvalitets- stængerog sælgerresten ud til en heltuhørtlavpris. Stængerne erhåndbyggethos Tyske RSTforDAM. Denne stang erbyggetspecielttil detkraftige havfis- keri på DetGule Rev, til bulefiskeri og ikke mindst til de store torskog helleflyndere i Norge m.m. En letstang med en råstyrke, de rsjældenter setmage. Stangen er7,6´ lang med styrke klassificering på rigtig flotog soli Vejl. 4999,- Fri 30-50 lbs. Le dttransportrø tvalg: 999,- veres i r. 3-delt. T r a n s p o r t l æ n g d e 7 5 c m .

y l F l e v T r a n o r b a C r e a e p s e k a h S

4 d e l t k u l f i b e r f l u e s t a n g m e d h u r t i g a k t i o n . U d v i k l e t a f a m e r i k a n s k e s h a k e s p e a r e t i l d e t e u r o p æ i s k e m a r k e d . L e v e r e s i f l o t c o r d u r a t r a n s p o r t r ø r . V æ l g m e l l e m 9 ´ A f t m # 3 / 4 , 9 ´ A f t m # 4 / 5 , 9 ´ A f t m # 8 / 9 e l . 9 ´ A f t m # 9 / 1 0 . # 3 / 4 o g 4 / 5 m e d C i g a r h å n d t a g o g 8 / 9 o g 9 / 1 0 m e d F u l l W e l l s h å n d t a g o g f i g h t b u t t )