Nervøse skaller og kølige gedder

Fisk og forstyrrelser. Der bliver ofte gjort brug af motor, når der fiskes fra båd i søer, og det kan påvirke fiskene.

NERVØSE SKALLER OG KØLIGE GEDDER – bådsejlads, fiskeri og fiskeadfærd

Hvad betyder det, når en båd sejler hen over hovedet på en fisk? Og opfører de forskellige fiskearter sig ens?

Af Lene Jacobsen, Henrik Baktoft og Christian Skov; DTU Aqua

I mange søer er det forbudt at bruge bådmotor. Det er oftest ud fra en betragtning om, at motorlyden forstyrrer fugle såvel som mennesker og andre pattedyr. Men hvad med fiskene? DTU Aqua har undersøgt, hvordan fisk reagerer i en uforstyrret sø, når der en gang imellem bliver sejlet med benzinmotor.

Forsøget viste, at skaller var meget påvirkede af sejlads, mens gedder tilsyneladende var upåvirkede. I forsøget blev det også testet, om forstyrrelsen blev større, når man kombinerede sejladsen med spinnefiskeri. Det viste sig ikke at betyde noget.

Sådan foregik forsøget 70 skaller, aborrer og gedder fik en særlig sender indopereret. Fiskenes adfærd blev herefter overvåget gennem en måned. Hver tredje dag blev fiskene forstyrret, ved at der blev sejlet med en lille båd med benzinmotor. Fire gange i timen startede motoren, og båden sejlede i et par minutter, efterfulgt af en pause med slukket motor. I dagene ind i mellem lå søen øde hen, og fiskene bevægede sig naturligt rundt. På den måde kunne vi kortlægge fiskenes aktivitet og svømmehastighed med og uden forstyrrelse.

Skaller på stikkerne Forstyrrelse påvirkede de tre arter forskelligt. Især skallerne reagerede meget kraftigt, med det samme bådmotoren startede. I den første time efter sejladsen blev skallernes gennemsnitslige svømmehastighed således 8-doblet, og hver gang bådmotoren blev startet (se faktaboks), blev skallerne mere aktive. Samtidig så det ud til, at skallerne holdt sig mere samlet og bevægede sig ud i midten over det dybe område af søen og bådens sejlrute (se faktaboks).

Aborrerne vænner sig til støjen Aborrerne blev tydeligt påvirket den første time, efter sejladsen var startet. Her var deres gennemsnitlige svømmehastighed fem gange højere end på dage uden forstyrrelser. Herefter faldt svømmehastigheden til et mere jævnt niveau, som ikke var meget forskelligt fra dagene uden

sejlads. Det tyder på, at aborrerne kunne vænne sig til bådstøjen i løbet af den første time. Det var også interessant, at aborrerne opholdt sig i de samme områder af søen, uanset om der blev sejlet eller ej. Aborrerne flygtede således ikke til uforstyrrede områder, sådan som det var tilfældet med skallerne.

Upåvirkede gedder Gedderne havde stort set samme svømmehastighed, uanset om der blev sejlet med bådmotor eller ej. Der var dog en tendens til, at gedderne sænkede deres aktivitetsniveau i løbet af de fire timer, forstyrrelsen fandt sted.

Forstyrrelser stresser fiskene Det kan have store konsekvenser for en fisk, der skræmmes til at bevæge sig meget hurtigere rundt, end den ellers ville have gjort. Foruden den ekstra energi, den bliver nødt til at bruge på at svømme væk fra båden, kan fisken også blive forstyrret i vigtige ting – så som fødesøgning, gydning eller at undgå at blive spist.

Mens fisken flygter fra båden, kan den blive tvunget ud i et område, hvor der er større fare for at blive ædt, eller hvor der ikke er så meget mad.

For geddefiskeren er der måske ved første øjekast ikke så meget at bekymre sig om, da gedderne ikke ser ud til at blive skræmt af bådmotoren, eller i hvert fald flygter de ikke. Men at motoren har en stor effekt på deres byttefisk, kan jo tyde på, at systemet bliver forstyrret, og dermed, at gedderne indirekte bliver påvirkede.

Bådmotor forstyrrer mere end fiskestænger Vi undersøgte også, hvor meget fisk bliver forstyrret, når der fiskes ivrigt efter dem, og spinnere plasker ned i vandet til højre og venstre. På hver anden forsøgsdag blev der fisket med to fiskestænger med en spinner, når båden holdt pause. Det viste sig, at fiskene opførte sig ens, uanset om der blev sejlet med båd og samtidig fisket indimellem, eller der kun blev sejlet med båd. Det tyder altså på, at det især er bådmotoren, der skræmmer fiskene, mens der ikke sker yderligere, når man samtidig kaster en spinner ud.

Man kan jo desværre ikke fiske fra midten af søen uden at bevæge sig derud i båd, så det er stadig uklart, hvilken effekt fiskeriet i sig selv har på fisken, men forsøget slår fast, at den overskygges af en bådmotor, der sejler ganske få minutter hvert kvarter.

Forstyrrelse i større søer Forsøget foregik i en lille sø på blot 1 hektar. Derfor kunne fiskene ikke flygte ret langt væk fra båden. Så vi ved ikke, hvordan fiskene reagerer i en større sø, og om de ville søge skjul længere væk. Vi ved heller ikke, om fiskene også påvirkes på lang afstand i en større sø. Dette forsøg viste dog, at fiskene ret hurtigt finder tilbage til det naturlige aktivitetsniveau efter de fire timers forstyrrelser, så effekten er nok kortvarig, uanset om søen er stor eller lille.

Den overraskende, markante reaktion fra nogle fiskearter er dog stadig tankevækkende og kan være med til at sætte fokus på forvaltningen af de rekreative aktiviteter i vores søer.

Flere elmotorer i fremtiden? En mulighed kunne være at begrænse sejlads med motor til bestemte områder, så fiskene har mulighed for at finde fred. Man kunne også begrænse de tidsrum, man må sejle. Det er også muligt, at der er i fremtiden skal fokuseres på, om sejlads med elmotor er mere skånsomt. En udenlandsk undersøgelse har i et indendørs forsøg i vandtanke vist, at elmotor og årer ikke har nær så stor en effekt på fiskene som en benzinmotor, men om det også gælder under naturlige forhold mangler stadig at komme under lup. n HYDROFONER

I en lille jysk sø udstyrede DTU Aqua et antal skaller, aborrer og gedder med små elektroniske sendere. Ved hjælp af et avanceret overvågningssystem blev det herefter overvåget, hvor meget fiskene svømmede rundt, og hvor de opholdt sig. Med jævne mellemrum blev der sejlet med en lille båd med benzinmotor, og fiskenes svømmeadfærd med og uden bådsejlads blev sammenlignet. Fiskenes signaler blev opfanget af otte såkaldte hydrofoner, som var placeret rundt om i søen (de grønne mærker) og forbundet med kabler til en datastation på land. Ved at beregne de forskellige hydrofoners afstand til signalet på et bestemt tidspunkt kan man få den nøjagtige position af fisken med under 1 m nøjagtighed. Senderne afgiver et lydsignal hvert halve minut, så informationerne om fiskenes adfærd er så detaljeret, at man kan beregne dens svømmehastighed under forskellige forhold.

1

15 mm

Sladrehank. I denne undersøgelse blev de mest almindelige søfisk i Danmark, skalle, aborre og gedde undersøgt. I alt 22 skaller på 16-24 cm, 23 aborrer på 16-24 cm og 25 gedder på 45-98 cm fik en lydsender indopereret. Lydsenderen er ganske lille, og her er den vist i stor størrelse.

2

SKALLERNE FLYTTER SIG

Fiskenes nøjagtige opholdssted blev registreret hvert 30. sekund. Derfor kan man samle alle de steder, fiskene har været på et kort og se, hvor de opholdt sig mest, både når der blev sejlet og uden forstyrrelse. På figur 1 ses skallernes fordeling i søen, når de ikke blev forstyrret. Jo mørkere farve jo flere fisk, har været der. Når båden sejlede, figur 2, samlede skallerne sig ude i midten af søen, hvor der var mindst forstyrrelse.