Skål i fiskesnaps

En snaps er ikke bare en snaps. Med en lille smule kreativitet og kendskab til planter, så kan du lave en snaps, der dufter og smager af dit foretrukne fiskevand.

Af Lasse Elmgren le@sportsfiskeren.dk

Vennerne har fisket karper på tørflue i en skovsø hen over weekenden. De har haft et formidabelt fiskeri, men nu er vinden frisket op. Søen er blevet mudret, og fiskeriet ganske udfordrende. De har trukket sig lidt tilbage for at nyde omgivelserne, da jeg dukker op i skovbrynet. En perfekt anledning til at servere en lille forfriskning.

Jeg har medbragt en porsesnaps, der er på det perfekte stadie – den har stået og trukket i et år. Porsen til snapsen har jeg samlet under en fisketur sidste år. Det giver selvfølgelig snapsen en ekstra dimension. Sanserne er med. Den gyldne farve beundres, og den karakteristiske duft af porse forplanter sig ved lette åndedrag. Skål lyder det. Smagen falder i god jord, og vi er enige om, at det her er livet.

En lokal lystfiskersnaps Samtalen falder hen på, hvor mange planter, rødder og bær, vi som lystfiskere, egentlig har mulighed for at finde ved fiskevandene. Svaret er flere hundrede. Men holder vi os til de mere gængse, hvor alle kan være med, er tallet nærmere halvtreds.

Lad mig starte med at sætte en tyk streg under, at kryddersnaps er meget mere end hukommelsestab og vilde julefrokoster. En hjemmelavet kryddersnaps ligger noget fjernt, fra det vi kender, som Akvavit og Rød Aalborg.

Ved selv at lave snapsen har vi muligheder for at fremhæve smagens intensitet. Vi kan endda fremhæve smagen af alle fire årstider. Smagen og duften af sommer er noget de fleste, kan forholde sig til. Men kan du forestille dig en sammensætning, der repræsenterer din lokale å eller omgivelserne ved kysten. Sagtens. Lindenborg Å, Isefjords-snaps eller Langelands-snaps. Du skal nok blive populær, hvis du dukker op i foreningen eller hos vennerne med en snaps lavet på omgivelserne fra det lokale fiskevand.

Smagen af fiskeeventyr Jeg drømmer mig af og til tilbage til en grønlandsk elv, når jeg ved særlige lejligheder nyder en helt speciel sortebærsnaps. Og det er der god grund til. Sortebærrene til snapsen – også kaldet revling - samlede jeg nemlig under et fiskeeventyr ved elven godt et år tilbage. Det er en nydelse af gode minder, der er svær at sætte ord på.

Vil du hjembringe ingredienser til din snaps fra udlandsrejsen, skal du være opmærksom på reglerne for indførsel af planter. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Men som udgangspunkt må du til eget brug gerne indføre små mængder planter, frugt, grøntsager, frø, afskårne blomster, stiklinger uden rod eller med renvaskede rødder. Er du i tvivl, kan du læse mere om emnet på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

En enkelt proces Når du har indsamlet ingredienserne til din snaps, er du klar til udtrækningsprocessen. Her skal du først vælge, hvilken alkohol du vil bruge. Selv om Brøndum-snapsen er et populært valg, skal du være opmærksom på, at den i forvejen er tilsat smagsstoffer. Hvis alkohollen skal være neutral i smagen, vælger de fleste derfor at lade udtrækningsprocessen foregå på vodka.

At følge en opskrift vil være at foretrække. Her kan du nemt og overskueligt se den rette mængde ingredienser, og hvor lang tid snapsen skal trække. Vælger du fremgangsmåden uden opskrift, kan du som tommelfingerregel fylde glasset halvt op med din ingrediens, hvorefter du fylder det helt op med vodka. Hvor nogle ingredienser blot skal trække et døgn, skal andre trække flere måneder. Eller år. Uden opskrift er du derfor nødt til at smage dig frem i løbet af processen. Jo længere den får lov at trække, jo kraftigere bliver smagen. Skulle smagen blive en anelse for kraftig, kan den altid tyndes lidt op. Bliver den for bitter, kan du lade den hvile.

Når udtrækningen er ovre, skal det grove materiale sies fra. Generelt ender mange udtrækningsprocesser med en essens, der skal fortyndes og i få tilfælde endda sødes med sukker eller honning. Når snapsen har den ønskede smag, bør man lade den stå og lagre nogle uger. Flere færdige snapse bliver blot bedre, jo længere tid de står og lagrer.

Når du har smagt din første kryddersnaps, med en fremtrædende smag af blot en enkelt ingrediens, vil du ikke være til at skyde igennem. Velbekomme. n

Snapsebog. Hvis man gerne vil vide mere om snaps, så findes der flere bøger om emnet. Artikelforfatteren anbefaler Kryddersnaps af Niels Stærup.

Selskab. lokkes til Hvis fiskeriet ikke lige faddet med en flaske er på toppen, så kan fiskevennerne lækker » hjemmebrænd « . som regel

FIND INGREDIENSERNE

Ingredienser kan du finde alle steder, selv om et par stykker vokser ret lokalt. Det kan være havtorn, som sjældent vokser andre steder end ved den jyske vestkyst og på Møn. Har du ikke helt styr på, hvordan de forskellige ingredienser ser ud, så er Niels Stærups bog –Kryddersnaps –en god vejviser med 50 opskrifter med planter, bær og rødder. Både i billeder og med lette opskrifter. Ingredienserne skal indsamles på bestemte tider af året. Alt efter hvor hurtigt årstiderne kommer og går, kommer her et forslag til en række udvalgte råvarer på følgende årstider.

Efterår: brombær, slåen, hyben-frugt, mosebølle, multebær, paradisæbler, skovfyr-rakler Vinter: tormentilrod, spansk kørvel, hvidtjørn-bær, havtorn Forår: pil, birk, hindbær blomst, hvidtjørn-blomst, marehalm, mælkebøtteblade Sommer: Hybenrose, hyldeblomst, porse, skovfyr-kogler, skovmærke, hindbær, lyng, revling, jordbær