Danmission magasin 1/2024

Rettigheder er under pres i verdens udviklingslande

Opbakning og stærke partnerskaber baner vejen for en lysere fremtid

Ny generalsekretær Tro skaber forandring

Danmission Genbrug Ruth-Inge brænder for fællesskab og genbrugslys

Kirke i krig og krise Arbejdet med forsoning og dialog er altafgørende

Samarbejde er en altafgørende del af Danmissions dna – ude i

verden og herhjemme

Foråret er på vej og op af jorden titter små grønne skud og minder os om, at det hele vil spire og vokse endnu en gang. Dette forår er særligt spændende hos os i Danmission, hvor et helt nyt spirende samarbejde sættes i gang. Nu er det nemlig tid til at byde velkommen til vores nye generalsekretær, Julie Koch. I bestyrelsen glæder vi os over samarbejdet og er sikre på, at Julie, med sine erfaringer og sit engagement, kan være med til at bringe Danmission videre.

Meget er sket de seneste år, og vi er godt på vej, men der er også fortsat meget at gøre:

Vi skal hele tiden arbejde for at komme tættere på den verden, vi er er en del af. Både tættere på vores partnere rundt omkring i verden og tættere på alle jer herhjemme, som er engageret i og brænder for Danmission.

Verden forandrer sig og også vilkårene for vores partnere forandrer sig. Men uforanderligt er det, at evangeliet fordrer os til at engagere os i verden, og der er fortsat mere end nogensinde brug for, at vi er til stede og sammen kan skabe ordentlige livsvilkår, skabe mening og skabe fællesskab på tværs af grænser og kulturer.

I lande som for eksempel Syrien, Myanmar og Cambodja oplever vi, at vores langvarige partnere kæmper en insisterende kamp for at gøre en forskel. Men vilkårene er svære.

Når civilsamfundet får mindre plads og presses af stærke aktører, rammer det både børn, unge og voksne i de lande, hvor det sker. Derfor er det afgørende, at vi står sammen med vores partnere om at styrke civilsamfundet rundt omkring i verden.

Vi har partnere, der med vores støtte arbejder på at styrke for eksempel dialog og fred. Vi har partnere, der arbejder med at sikre, at vi kan være i den verden, vi bor i. Vores kirkepartnere ser en helt naturlig sammenhæng mellem evangeliet om Jesus Kristus og så det at være en stærk aktør i civilsamfundet.

Vores partnere har vanskelige vilkår og svære arbejdsbetingelser. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat står stærkt sammen med vores partnere og involverer og engagerer vores støtter og stærke bagland i arbejdet.

Den store opgave bliver vores nye generalsekretær en vigtig del af. Det er en opgave, som en generalsekretær aldrig kan gøre alene. Sådan har det altid været, og sådan vil det også fortsætte med Julie i spidsen.

Derfor glæder vi os til samarbejdet på tværs i hele Danmission med bagland, kirker, organisationer og andre. For det er samarbejdet, der gør os stærke og gør Danmission til netop Danmission.

Morten Skrubbeltrang, formand for Danmission

Danmission

Strandagervej 24

2900 Hellerup

Tlf.: 3962 9911

www.danmission.dk

Redaktion

Christina Kofoed-Nielsen (ansv.) Kirstine Thye Skovhøj (redaktør)

Sara Maarup Thomsen

Forsidefoto

“Menneskerettigheder er et svært emne at tale om i Cambodja, og nogle mennesker bliver bange, bare de hører ordet ’menneskerettigheder’. Derfor er det vigtigt, at vi som unge i Cambodja engagerer os. At vi ikke bare passer vores skole og hænger ud med vores venner, men er aktive, så vores samfund kan udvikle sig,” fortæller 20-årige Ouen Valy (forsidefoto).

Gennem samarbejdspartneren

Cambodian Youth Network støtter Danmission landets unge i at tage til genmæle over for regeringens undertrykkelse for eksempel gennem fredelige demonstrationer.

Foto: Antoine Raab

Korrektur

Bodil G. Andreasen

Design

Ole Krabbe-Poulsen

Tryk

Øko-Tryk ApS – Oplag: 9000 stk.

ISSN

2245-6953

Danmission magasin

udgives to gange årligt og sendes til medlemmer, givere og folkekirker. Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse.

Støt Danmission

Giro: 600-0398

Bank: Reg. nr. 4190, konto nr. 6000398

SMS: Sms "DM" til 1245 (100 kr.) Hjemmeside: danmission.dk/stoet MobilePay: 507725

4

4 8 11 13

Interview med ny generalsekretær: "Tro skaber forandring"

Børnecentret er Ibrahims livsvigtige frirum

Vigtig opgave –svære vilkår

Kirken må ikke miste blikket for sin mission

16

Af jord er du kommet - på din jord må du blive

21 24 27

Globale Fortællere skal være nysgerrige

Interview: Ruth-Inge og de lysende ildsjæle

Årets ildsjæl og Danmissions demokrati til debat

28

Danmission i nyt samarbejde med Silkeborg Højskole

30

Rejsedagbog fra Asien

18

Interview: "Vigtigt, at vi vandrer sammen"

OPLEV VERDEN TÆT PÅ

Book Danmissions unge Globale Fortællere til en workshop i din kirke, forening eller skole og få et unikt indblik i den globale kirke og Danmissions arbejde med dialog, tro og global retfærdighed. danmission.dk/globale

Ny generalsekretær i Danmission:

“Tro skaber forandring”

Gennem mere end 20 års karriere har Julie Koch arbejdet for en mere retfærdig og bæredygtig verden. Hun har en ambition om at bringe Danmissions tætte samarbejde med kirker og kirkelige organisationer endnu mere i spil. For tro er en vigtig katalysator for forandring og udvikling, mener hun

Tekst: Sara Maarup Thomsen

Foto: Carsten Villadsen

Mørke skyer hænger over Amager Strand, men Julie Koch og unghunden Karlsson har trodset regnvejret for at gå en tur langs vandet. Om sommeren begynder Julie Koch gerne morgenturen med en dukkert, og i de mørke måneder vinterbader hun mindst en gang om ugen i den lokale badeanstalt, Helgoland.

Ser man rundt om i verden, truer tungere skyer. Krige, konflikter og en global klimakrise gør det nemt at blive overmandet af håbløshed over verdens tilstand.

”Hvis vi skal ændre kurs, bliver vi nødt til at have meget bedre fat i den åndelige dimension. Her tror jeg, at Danmission kan skabe store forandringer. Dels ved at samarbejde med kirker og kirkelige organisationer, som er vigtige samfundsaktører, særligt i det globale syd. Og dels ved at tage udgangspunkt i troen, som sætter os ud over vores til tider materialistiske tilgang til livet,” siger 53-årige Julie Koch, der 1. marts 2024 tiltrådte stillingen som Danmissions generalsekretær.

Hjemme i den gule murstensvilla et stenkast fra Amager Strand sætter hun vand over til kaffe, mens Karlsson finder sig til rette på et tæppe. Her bor hun med sin mand, journalist Kristian Klarskov og deres søn, 19-årige Holger, mens deres ældste søn, 24-årige Lauge, er flyttet hjemmefra.

På væggen tiltrækker et stort verdenskort sig opmærksomhed, mens aviserne har overtaget køkkenbordet. Fire af slagsen, som er en fast del af Julie Kochs morgenrutine. Verdenskortet er et impulskøb fra Ikea. Både kortet og aviserne indkapsler den nysgerrighed mod verden, som har kendetegnet Julie Kochs karriere.

Udsyn mod verden

I 20 år har Julie Koch bestredet lederstillinger i blandt andet Red Barnet, Greenpeace Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd og i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun har været international direktør fra 2019-2024.

Men en karriere i globalt udviklingsarbejde lå ikke i kortene gennem hendes opvækst i nordsjællandske Fredensborg, hvor den etniske diversitet var nærmest ikke-eksisterende, og nærmest ingen havde rejst uden for Europas grænser.

Som 17-årig fik Julie Koch et stipendium og forlod Fredensborg til fordel for den lille italienske kystby Duino, hvor hun i to år studerede på en international skole. Her åbnede sig en ny verden af forskellige kulturer og religioner.

”Jeg mødte folk fra hele verden og blev meget optaget af verden omkring mig og den fattigdom, ulighed og uretfærdighed, jeg oplevede gennem dem. Det ændrede mit liv fuldstændigt”.

Studietiden i Italien blev definerende for hendes videre færd: Først som frivillig på en landbrugsskole i Venezuela, senere som universitetsstuderende i Sussex og på Cambridge University i Storbritannien og siden gennem et arbejdsliv, der har kredset om at skabe udvikling i verdens fattigste lande.

”Jeg har altid været drevet af at skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden. Kirker og kirkelige organisationer er en overset aktør i det arbejde. Jeg mener, at der er et stort potentiale i at få kirker og kirkelige organisationer mere ind i klimakampen. De

Vi skal blande os mere i debatten på vores arbejdsområder. Vi skal også helt konkret fylde mere i Danmark gennem et større nationalt programarbejde. For eksempel mener jeg, at det er oplagt, at Danmission spiller en rolle i at skabe interreligiøs dialog mellem kristne, muslimer og jøder

“Det dybe engagement, som Danmission har blandt et stærkt bagland, er helt unikt i Danmark. Det skal vi blive ved med at understøtte,” siger Julie Koch.

fleste mennesker i verden er troende, og tro er en enorm drivkraft til at skabe forandring,” siger Julie Koch.

Første kvinde på posten

Julie Koch går om bord i den nye stilling som generalsekretær med mange år på det udviklingsfaglige område bag sig. Det har givet hende stor ledererfaring og et bredt netværk at trække på, siger hun.

”Og så mener jeg, at jeg har noget politisk tæft, som kan bruges til at positionere Danmission herhjemme. Vi skal blande os mere i debatten på vores arbejdsområder. Vi skal også helt konkret fylde mere i Danmark gennem et større nationalt programarbejde. For eksempel mener jeg, at det er oplagt, at Danmission spiller en rolle i at skabe interreligiøs dialog mellem kristne, muslimer og jøder”.

Julie Koch er garvet i branchen, men for Danmission repræsenterer hun også noget nyt: Nemlig den første kvindelige generalsekretær, der går gennem de historiske døre i Hellerup.

”Ligestilling er vigtig for mig, og selvom vi er nået langt i Danmark, er vi faktisk ikke særlig gode, når

det handler om kvinder og ledelse, særligt topledelse,” siger Julie Koch og uddyber:

”Det er det eneste rigtige, at organisationer som Danmission selvfølgelig også har kvinder på generalsekretærposten. At der så skulle gå 200 år? Ja, sådan er det desværre også for mange andre organisationer. Det er på tide, kan man sige”.

Troen som kompas

Selvom det er første gang i sin karriere, at Julie Koch træder ind i stillingen som leder for en folkekirkelig organisation, har troen fulgt hende, siden hun gennem en veninde kom ind i lørdagsskolen i den lokale Asminderød Kirke og blev en del af det lokale kirkekor i Fredensborg Slotskirke. Folkekirken blev et stærkt tilhørsforhold og de kristne værdier et holdepunkt og kompas i hendes liv.

Da Julie Koch efter fem års studier og arbejde i Storbritannien vendte tilbage til Danmark, havde hun både en bachelorgrad i latinamerikanske studier fra Sussex og en master i udviklingsstudier fra det velrenommerede Cambridge University med sig i bagagen. Men sit første job i Danmark fandt hun i Mariakirken på Istedgade. ”Det var et utrolig meningsfuldt arbejde, hvor jeg både fik lov at være en del af kirkens daglige virke, men også at være der for de udsatte mennesker, der levede i kvarteret,” fortæller Julie Koch.

Gennem hele sin karriere i den udviklingspolitiske branche, har tanken fulgt hende, at hun gerne en dag ville vende tilbage til det kirkelige:

”Da den her jobmulighed opstod, tænkte jeg, at det var fantastisk, at jeg kunne få mulighed for at kombinere udviklingsarbejdet med religionsdialog og tro”.

Livsuddannelse udi Danmission

I Julie Kochs hjem er væggene dækket med bogreoler. Nogle bøger er krøbet ud af reolerne og har fordelt sig i store bunker rundt i stuen. Titler som ”Missionssyn gennem 200 år” og ”Hånd i hånd – mission og partnerskab i Tanzania” titter frem fra nogle af bunkerne.

De første rejsedestinationer for Danmissions nye generalsekretær bliver Libanon og Indien.

“Jeg glæder mig til at tage på en rejse gennem Danmissions projekter og partnerskaber. Jeg tager hul på en helt ny livsuddannelse,” siger hun med et smil.

Hendes allerførste skridt som generalsekretær bliver dog at tage rundt i landet for at møde Danmissions medlemmer og netværk:

”Jeg begynder med at deltage i så mange stiftsårsmøder, jeg overhovedet kan. Jeg skal rundt og se genbrugsbutikker og snakke med folk dér. Jeg

glæder mig til at møde de mennesker, der er engageret i Danmission og mærke, hvor de er. Det bliver nogle intense første måneder, hvor jeg skal ud at opleve, lytte og lære,” siger hun.

Julie Koch har også travlt på hjemmefronten, og både i arbejdslivet og privat stræber hun efter balance og bæredygtighed. Der skal også være tid til strikketøjet, som gerne på sigt skal blive til en sweater. Vinterbadning, yoga, styrketræning og løb er også en del af Julie Kochs faste rutiner. Mindst en gang om måneden tager familien til Sverige, hvor de deler en ødegård med to vennepar. Og parkeret i garagen holder familiens nyeste beskæftigelse: En gammel grå Volkswagen California Camper Van, som er en gave fra Julie Kochs svigerfar, kort før han døde sidste år.

”Jeg forsøger at begrænse antallet af flyveture. I sommeren tog Kristian og jeg orlov i tre måneder og kørte rundt i Europa i camperen. Det var fantastisk. Bæredygtig er en gammel dieselbil jo slet ikke, men det er trods alt meget bedre end at flyve”.

Stærkere stemme og nyt engagement

Det er store opgaver, der venter Danmissions nye generalsekretær. Nogle af de kerneopgaver, hun er ansat til at føre ud i livet i den forandringsproces, Danmarks ældste missionsorganisation befinder sig i, er at øge omsætningen, udvikle programarbejdet og sikre et bredere folkeligt engagement. Opgaver, som Julie Koch skal løse i tæt samarbejde med bestyrelse og sekretariat.

”Det dybe engagement, som Danmission har blandt et stærkt bagland, er helt unikt i Danmark. Det skal vi blive ved med at understøtte. Uanset om man er frivillig i en genbrugsbutik, sidder i en stiftsbestyrelse eller er engageret i en landekreds, så er engagementet vigtigt. Men vi skal også kunne rumme nye og nok også mere flygtige former for engagement, så Danmission fortsat kan være en stærk aktør i yderligere 200 år,” siger Julie Koch.

Spørger man hende, hvordan den opgave skal løses, peger hun på flere ting: Organisationen skal appellere bredere, have en tydeligere stemme i udviklingsdebatten og definere klarere, hvad det vil sige at være i mission i dag.

”Jeg tror simpelthen, at vi har en opgave i at forklare, hvad moderne mission er, så endnu flere kan føle sig hjemme i Danmission og har lyst til at støtte organi-

sationen. Kernen i Danmissions arbejde er partnerskaber, gensidighed, dialog og at vi kan lære af vores partnere, på samme måde som de kan lære af os”.

Og selvom moderne mission kan være svær at formidle, står målet for Danmissions arbejde klart for Julie Koch:

”Ser vi rundt i verden, står kriserne i kø: Krige, konflikter og en galoperende global klimakrise, der alle rammer de fattigste og mest udsatte i det globale syd hårdest. For at løse dem er der brug for, at vi sætter kristne værdier som medmenneskelighed og retfærdighed allerforrest og omsætter dem til handling”.

Om Julie Koch

0 Født 30.09.1970 og opvokset i Fredensborg.

0 Ph.d. i internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet, M.Phil. i latinamerikanske studier fra University of Cambridge og Bachelor of Arts in Sociology med udviklingsstudier fra University of Sussex.

0 International direktør i Mellemfolkeligt Samvirke 2019-2024. Tidligere administrerende direktør for IWGIA (2017-2019), kampagnechef og chef for Greenpeace Danmark (2016-2017), leder af programudvikling og international viceprogramchef for Red Barnet (2012-2016) og international chef i Dansk Ungdoms Fællesråd (2008-2012).

0 Bor på Amager sammen med sin mand, journalist Kristian Klarskov. Sammen har de to sønner, Lauge på 24 og Holger på 19 år.

Stort ansvar – svære vilkår

Danmission arbejder med at skabe samfundsforandringer uden om undertrykkende regeringer og korrupte bureaukratier ved at støtte vores lokale partnere – både sekulære civilsamfundsorganisationer, trosbaserede organisationer og kirker. Ens for dem alle er, at de påtager sig et stort og vigtigt ansvar, men det er ofte under svære vilkår, at de skal udføre deres opgaver.

Børnecentret er Ibrahims livsvigtige frirum

Krig, tab, traumer og et kæmpe ansvar for sin familie er en del af 17-årige Ibrahim Al Hishaans hverdag. Danmissions syriske partnerorganisationer spiller en vigtig rolle i at sikre, at Syriens børn og unge får mulighed for at skubbe krigen i baggrunden og bare være børn

Tekst: Rim Haydamous & Sara Maarup Thomsen

Foto: Danmission

Ibrahim Al Hishaan var blot fire år gammel, da borgerkrigen i Syrien begyndte. Han er en del af en generation af syriske børn og unge, som nærmest aldrig har kendt til andet end krig. Han er også én af 1.500 børn og unge, der får psykosocial hjælp og et frirum fra en tung hverdag på seks børnecentre i Syrien, som Danmission støtter.

Og behovet for hjælp er stort: Borgerkrigen har kastet fire ud af fem syrere ud i fattigdom, og omkring 2,4 millioner syriske børn går ikke i skole (UNICEF). Særligt hårdt ramt af borgerkrigen er landets børn og unge, som lider under fysiske og psykiske mén, vold og mangel på adgang til basale fornødenheder.

Med støtte fra Danmission driver den lokalt forankrede organisation Forum for Development, Culture and

Dialogue (FDCD) seks børnecentre i Syrien, nogle i landdistrikter og andre i byområder. Her får børn og unge mad og hjælp til at bearbejde svære oplevelser, og børn får plads til at lege og være børn, mens unge får mulighed for at tage del i ungdomsaktiviteter og meningsfulde fællesskaber.

17-årige Ibrahim Al Hishaan deltager på ungdomsholdet kaldet ”Bridges” (Broer) på børnecentret i Jaramana.

”Jeg begyndte at føle, at jeg har venner her, som jeg godt kan lide at mødes med hver uge. Jeg føler mig mere glad, når jeg er her, end jeg nogensinde har været før," siger Ibrahim Al Hishaan.

På børnecentrene får piger og drenge mad, psykosocial støtte og et frirum fra krigen, hvor de kan lege og føle sig trygge. Foto: FDCD

Traumer i bagagen

Ibrahim Al Hishaans familie er oprindeligt fra provinsen Idlib, men krigen tvang dem på flugt til Jaramana lidt sydøst for Syriens hovedstad, Damaskus. Krigen har trukket et spor af flugt og utryghed gennem Ibrahim Al Hishaans liv. De krigshandlinger, han i en ung alder var vidne til, har efterladt ham med traumer, angst og problemer med at håndtere sine følelser.

Da Ibrahim Al Hishaans familie blev fordrevet til Jaramana, gik det hårdt ud over farens helbred, og han kunne ikke længere arbejde og forsørge familien. Som den ældste søn føler Ibrahim Al Hishaan et ansvar for sin familie, mens han også forsøger at passe sin skolegang. Han arbejder som bud og tjener en beskeden timeløn, som bidrager til familiens indkomst.

Vigtig støtte til børn og unge i Syrien

0 I 2017 etablerede civilsamfundsorganisationen Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) fem børnecentre i Syrien, mens det sjette center blev oprettet i 2022.

0 Centrene drives af FDCD og yder hjælp til omkring 1.200 børn og 300 unge med støtte fra Danmission.

0 På børnecentrene får børn, unge og deres forældre mad, psykosocial støtte og hjælp til at bearbejde traumer. Samtidig får unge mulighed for at deltage i ungdomsaktiviteter.

0 Formålet er at yde omsorg og beskyttelse til udsatte børn og unge, der er ramt af krigen, men også at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet mellem internt fordrevne og værtssamfundene.

På ”Bridges”-holdet deltager Ibrahim Al Hishaan i aktiviteter og er med til at skabe initiativer i lokalområdet. Selvom ungdomsprogrammet gør, at han nogle timer om ugen må tage fri fra sit arbejde, opvejer de sociale og mentale fordele hans økonomiske tab:

”Når jeg er færdig med et møde, mærker jeg en bølge af energi. Det kompenserer for de mistede arbejdstimer, fordi møderne genoplader min energi for resten af ugen”.

Mening midt i håbløsheden

Programmerne på de seks børnecentre er drevet af frivillighjælpere som 32-årige Inas Amer fra Soueida i det sydvestlige Syrien.

”Arbejdet giver mig en følelse af, at jeg er en del af et team og at vi er med til at gøre en vigtig forskel. Jeg føler, at det er mit andet hjem,” fortæller Inas Amer.

Derfor er centrene ikke bare vigtige for at give hjælp til børn og deres forældre, men også for at skabe modstandsdygtighed og mening i en tilværelse, der for mange er præget af fortvivlelse og håbløshed efter 12-års borgerkrig i Syrien.

Det fortæller Danmissions regionschef i Mellemøsten, Kirsten Auken:

”Børnenes forældre får mulighed for at møde og engagere sig med voksne fra andre grupper, som de normalt har meget lidt kontakt med. For eksempel skabes der kontakt mellem kristne og muslimer”.

På den måde styrker centrene ikke blot børnenes fysiske og mentale sundhed, men bidrager også til at nedbryde frygt og stereotyper mellem splittede grupper i det borgerkrigsramte land.

”Det er en fuldstændig afgørende ting i et kriseramt land som Syrien,” understreger regionschefen.

Svære vilkår for civilsamfundsorganisationer

Ingen af de lande, Danmission arbejder i, kan kategoriseres som frie og åbne. Værst er tilstanden for civilsamfundene i Myanmar, Syrien, Irak og Egypten.

Et presset civilsamfund er ikke nødvendigvis fuldstændig udemokratisk, men heller ikke demokratisk. Det kan være, at en regering afholder et valg, men samtidig har kontrol over for eksempel statsmedier. I lande som Cambodja og Syrien risikerer borgere både deres frihed og nogle gange deres liv ved at udtale sig kritisk om landets styre.

”Når civilsamfundet kommer under pres, indgyder det en tvivl og en tøven i alle. Der er ting, du utvetydigt ikke kan udtale dig om. Sager, du ikke tør gå op i, spørgsmål, du ikke tør stille, og autoriteter, du ikke tør konfrontere”

Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Kirkernes styrke og store rolle

“Kristne kirker og andre religiøse institutioner har ofte mere plads og legitimitet til at fortsætte deres arbejde i situationer, hvor civilsamfundet er under pres. I nogle tilfælde kan de også operere, hvor det er umuligt for både sekulære civilsamfundsorganisationer og nationale eller lokale myndigheder. Det ser vi blandt andet i Syrien. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at støtte vores kristne brødre og søstre i alle de lande, vi er til stede i".

Kirsten Auken, regionschef

Hvad er et civilsamfund?

17-årige Ibrahim Al Hishaans hverdag er tungere end de fleste 17-åriges. Han kæmper med traumer efter krigen og må arbejde hårdt for at tjene penge til sin familie. Men hver uge får han en pause fra en tung hverdag på ungdomsholdet ”Bridges” (Broer) på børnecentret i Jaramana. Foto: FDCD

Civilsamfundet er i modsætning til staten og markedet den del af samfundet, der ligger uden for den formelle økonomi og det formelle politiske system. Civilsamfundet dækker både over fonde, socialøkonomiske virksomheder, selvejende institutioner, interesse- og brugerorganisationer, uformelle netværk og sociale bevægelser.

Socialstyrelsen

Vigtig opgave – svære vilkår

Ingen af de lande, som vi i Danmission arbejder i, kan kategoriseres som frie og åbne. I et land som Cambodja bliver civile rettigheder som for eksempel ytringsfrihed gradvist taget fra befolkningen, mens befolkningen i Myanmar oplevede, hvordan et militærkup med ét slag satte civilsamfundet ud af spil. Overalt i verden bliver civilsamfund sat under stadigt hårdere pres, og det gør arbejdsvilkårene svære for Danmission og vores partnere

Tekst: Sara Maarup Thomsen

Foto: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) & Danmission

Det er blevet umenneskeligt svært at være menneske og at virke som organisation i Myanmar efter et militært diktatur tog magten ved et kup i 2021. Militærstyret betyder, at befolkningen lever i en konstant frygt for overgreb og forfølgelser og risikerer mange års fængsel, hvis de ytrer sig kritisk over for styret.

”Selv det at tale offentligt om demokrati kan være livsfarligt. Så det er nogle ekstremt tilspidsede vilkår, vores partnere lever under,” fortæller Martin Rosenkilde Pedersen, programchef i Danmission.

For Danmission er det ikke længere muligt at have et kontor i landet, og vores landechef kan ikke besøge mange af de områder, vi arbejder i. Selv at fordele midler til vores partnere er forbundet med store udfordringer, og at kommunikere om vores arbejde er næsten umuligt. Det fortæller Martin Rosenkilde Pedersen, der er programchef i Danmission.

”Vi har nogle ekstremt store udfordringer i forhold til at skulle komme tæt på vores partnere, men også på de folk, vi gerne vil hjælpe i lokalsamfundene. Selv det at

tale offentligt om demokrati kan være livsfarligt. Det er nogle ekstremt tilspidsede vilkår, vores partnere lever under, hvor de konstant må censurere sig selv”.

I et land som Cambodja kræver det også skærpet opmærksomhed og omhu at arbejde med rettigheder, naturbeskyttelse og kirkeudvikling. På trods af at man officielt afholder demokratiske valg, bliver oppositionspartier forfulgt og truet til tavshed, mens fængslinger og forsvindinger har betydet, at civilsam-

Vi kan spille en rolle i forhold til at indgyde håb og modvirke den apati, som med god grund er til stede hos nogle partnere og lokalbefolkninger

Martin Rosenkilde Pedersen, programchef Danmission

fundsorganisationer ikke tør udtale sig. Det stiller store krav til befolkningen og organisationer som Danmission og vores samarbejdspartnere at navigere sikkert i lande, hvor civilsamfundet er under pres.

Ifølge Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han blandt andet forsker i global ulighed, har demokratiet trange kår.

Stort

”Civilsamfundets råderum er blevet mere og mere indskrænket, i takt med at flere og flere lande er blevet mindre demokratiske. Faktisk er tilstanden af demokratiet på verdensplan slået tilbage til 1986, hvor Den Kolde Krig stadig rasede, og Berlinmuren endnu ikke var faldet,” siger han.

Regeringer udnytter kriser

Den negative udvikling har taget fart de seneste tre til fem år, hvor globale kriser som COVID-19pandemien og energi- og klimakrisen har haft indflydelse, vurderer Adam Moe Fejerskov:

”Nogle regeringer har udnyttet krisesituationer som en mulighed for at indføre tiltag, der måske var fornuftige nok midt i en krise, men som har begrænset befolkningens rettigheder efterfølgende. For eksempel indgribende lovændringer og øget overvågning”.

Udviklingen kaldes i forskerkredse ”indskrænkning af civilsamfundets råderum”. Begrebet dækker over forskellige begrænsninger af almindelige menneskers civile rettigheder for eksempel: Retten til at ytre sig, forsamles og at have medbestemmelse over eget liv.

Nogle gange er indskrænkningen åbenlys, som når diktatorer og repressive regeringer uden blusel undertrykker deres befolkninger, som vi ser i Syrien.

”Andre gange har man at gøre med et land, som faktisk har nogle demokratiske elementer i sig, men hvor der stadig – mindre åbenlyst og under radaren – foregår en ret markant undertrykkelse af visse grupper af samfundet eller af civilsamfundet som helhed,” forklarer han.

Balancegang

I dag går 80 procent af verdens udviklingsbistand til mennesker, der lever i udemokratiske samfund. Det betyder, at der er en kæmpe opgave at løfte for organisationer som Danmission.

”For hvordan kan man støtte et land, og måske også derved en regering, som er med til at facilitere den her form for indskrænkning af civilsamfundets råderum? Og når vi støtter civilsamfundsaktører, hvordan undgår vi så at skubbe nogle meget markante risici over på dem?” spørger Adam Moe Fejerskov.

Netop de spørgsmål er helt centrale for Danmissions arbejde, fortæller Martin Rosenkilde Pedersen:

”Rigtig mange af vores partnere står i en sårbar situation. Derfor er det helt afgørende for os, at vi ikke uforvarende kommer til at skade vores partnere eller de mennesker, som de arbejder for at hjælpe,” fortæller han og uddyber:

”Det betyder, at vi hele tiden skal lave risikovurderinger og skal være klar til at justere vores planer, vores kommunikation og vores aktiviteter, hvis vores partnere for eksempel bliver nødt til at holde lav profil”.

Tilstedeværelse er altafgørende

I Cambodja er vilkårene for Danmissions arbejde blevet sværere de seneste år i takt med, at den cambodjanske regering har strammet grebet.

”Vores arbejdsområder er ikke særligt kontroversielle eller konfrontatoriske. Vi arbejder for eksempel med at beskytte oprindelige folks rettigheder, heriblandt deres adgang til naturressourcer. Men selv dét var for farligt,” siger Martin Rosenkilde Pedersen.

Verdens demokratitilstand er slået tilbage til 1986, og de frie og åbne samfund får sværere og sværere kår, fortæller Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Foto: DIIS

Det er helt afgørende, at Danmission bliver ved med at være til stede og støtte vores partnere, kirker og lokalbefolkninger, der lever under svære forhold og totalitære styrer - også selvom det er under svære vilkår.

”Vi oplever, at vores partnere værdsætter vores tilstedeværelse og vores arbejde dybt. Vi er med til at skabe solidaritet mellem vores del af verden og deres. Vi kan spille en rolle i forhold til at indgyde håb og modvirke den apati, som med god grund er til stede hos nogle partnere og lokalbefolkninger”.

Civilsamfund under pres

 Ifølge civilsamfundsorganisationen CIVICUS Monitor bliver borgerrettigheder indskrænket i et stigende antal lande.

 Blandt de mest almindelige overgreb på civile rettigheder er tilbageholdelser af demonstranter, angreb på journalister og chikane af civilsamfundsaktører og -organisationer.

 Der er ingen af de lande, som Danmission arbejder i, der kan kategoriseres som frie og åbne. Værst er tilstanden for civilsamfundene i Myanmar, Syrien, Irak og Egypten.

Kilde: CIVICUS Monitor

Kirken må ikke miste blikket for sin mission

Når krige og kriser rammer i Mellemøsten, må kirken træde til med nødhjælp. Men der er også brug for visioner for, hvordan kirken kan skabe varige samfundsforandringer i den krigshærgede region, mener teologer og kirkelige partnere i Mellemøsten

Tekst: Rim Haydamous og Sara Maarup Thomsen

Foto: Danmission

Det er en tumultarisk virkelighed, kristne i Mellemøsten lever i. Konflikter, økonomisk kollaps og pres på basale borgerrettigheder gør livet og hverdagen svær for kristne kirker og menigheder.

For i den virkelighed må de kristne kirker træde til og spille en aktiv rolle i samfundet. Sådan lyder budskabet i det fælleskirkelige dokument ”Så vælg da livet,” der blev udgivet på dansk i 2023 med støtte fra Danmission og Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

I dokumentet kaster 11 kristne teologer og lægfolk med relevante fagligheder et kritisk blik på den kristne kirkes rolle i Mellemøsten i dag og spørger, hvordan kirken kan bevare sin relevans i regionen i fremtiden og være mere end nødhjælper.

Rouphael Zgheib, der er præst i en maronitisk kirke i byen Haret Sakher nord for Beirut i Libanon, og en af kræfterne bag det 50 sider lange dokument, mener, at kirken i Mellemøsten mangler visioner:

“Det skyldes, at vi lever under et konstant pres og behov for krisehåndtering. Når kirken udelukkende fokuserer på at yde nødhjælp, udvikler det ikke samfundet eller civilsamfundet. Der er ingen planer for fremtiden; vi løser problemer, men ikke de grundlæggende årsager til problemerne”.

Teologi, der tager udgangspunkt i lokale livsvilkår

Kirken skal blandt andet gå forrest i at advokere for kvinders rettigheder, gøre op med korrupt lederskab og skabe fundamentet for medborgerskab i en splittet region, mener Rouphael Zgheib.

”Mange steder i regionen, ikke bare i Libanon, har kirken mistet troværdighed, fordi den fokuserer mere på overlevelse end på sin mission,” siger han og uddyber:

”Den vigtigste støtte, Danmission kan give til kirkerne, er at invitere dem til at tænke og skabe visioner for fremtiden”.

Netop derfor er Rouphael Zgheib også begejstret for initiativet ”Forum for Kontekstuel Teologi,” som Danmission lancerede i Libanon i februar 2023.

Forummet er et mødested for teologer og andre fagfolk på tværs af kirkelige tilhørsforhold. Her arbejder de med, hvordan man teologisk kan forholde sig til almindelige menneskers barske livsvilkår og lave konkrete initiativer, der bidrager til at skabe handling og håb.

Det forklarer Kirsten Auken, regionschef for Danmission i Mellemøsten:

”Det kan for eksempel være initiativer, der nedbryder sekteriske skel og stereotyper i et splittet libanesisk samfund – både mellem forskellige kristne samfund og mellem kristne og andre religiøse grupper. Den kristne kirke har også et stort potentiale til at øge bevidstheden om miljø og klima og vores ansvar for at være gode forvaltere af Guds skaberværk”.

Et initiativ, der kredser om netop bevarelse af naturens ressourcer er projektet ”Season of Creation”

Da ødelæggende jordskælv ramte Syrien i februar 2023, trådte Det mellemøstlige Kirkeråd til med nødhjælp og gav ly til mennesker, der måtte flygte. Men nødhjælp bliver nødt til at gå hånd i hånd med teologisk refleksion og langsigtede visioner, mener vores partnere.

Foto: Det mellemøstlige Kirkeråd

(Skabelsestiden, red.), som er skabt af Det mellemøstlige Kirkeråd med støtte fra Danmission. Med gudstjenester og arrangementer i blandt andet Syrien, Libanon og Egypten sætter initiativet fokus på det ansvar, mennesker har for naturen.

Rima Nasrallah, der er præst i Den Nationale Evangeliske Kirke i Beirut og leder af afdelingen for ”Ecojustice” (økologisk retfærdighed) i Det mellemøstlige Kirkeråd mener, at Danmission kan være med til at inspirere lokale kirker til at udvikle initiativer:

”Samarbejdet med Danmission betød, at et ellers ret beskedent initiativ blev til en regional bevægelse, hvor kirker og ungdomsbevægelser gik sammen om at skabe konkrete initiativer, økoteologiske diskussioner og liturgiske fejringer,” fortæller hun.

Et tilflugtssted og en kilde til styrke

Ligesom Rouphael Zgheib kalder Rima Nasrallah på visioner fra den kristne kirke i den krigshærgede region. Her har kirken en unik styrke som en civilsamfundsaktør, der er forankret i troen, mener hun:

”Jesus lærte os ikke blot at tale, men også at lytte. Ved at analysere og forstå den kontekst, kirken opererer i, kan den give visioner for et bedre samfund, der er forankret i evangeliets principper”.

Det mellemøstlige Kirkeråd har medlemskirker i både Libanon og Syrien. To lande, som på hver deres måde står på randen af kollaps. I Libanon raserer en dyb økonomisk krise på fjerde år, og korruption og politisk handlingslammelse spænder ben for varige sam-

Nødhjælp er utilstrækkeligt til at bygge en fremtid; der er også brug for dialog og tænkning. Derfor er arbejdet med forsoning og dialog altid essentielt for kirken

Rouphael Zgheib, præst i Libanon

fundsforandringer. I nabolandet Syrien er borgerkrigen gået ind i sit trettende år uden udsigt til fred og forsoning for den syriske befolkning.

”I lande i Mellemøsten, hvor regeringerne i stigende grad er svækkede på grund af interne og eksterne stridigheder, har kirken intet andet valg end at træde til og udføre opgaver, som ikke er kernen i dens kald,” siger Rima Nasrallah.

Det sætter kirkerne under et voldsomt pres, fordi de bliver klemt på deres ressourcer, mens civilsamfundets behov ofte er større, end hvad kirkerne kan dække. Men kirken kan ikke sidde kriser eller krænkelser overhørig, understreger hun:

”Kirken er ikke kun et tilflugtssted og en kilde til styrke for fællesskabet i en flygtig og stadigt skiftende kontekst.

”I lande i Mellemøsten, hvor regeringerne i stigende grad er svækkede, har kirken intet andet valg end at træde til og udføre opgaver, som ikke er kernen i dens kald,” siger Rima Nasrallah, præst og leder i Det mellemøstlige Kirkeråd. Foto: Det mellemøstlige Kirkeråd

Rouphael Zgheib er præst og en af 11 teologer og fagfolk bag det fælleskirkelige dokument ”Så vælg da livet,” der blev udgivet på dansk i september 2023 med støtte fra Danmission og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Foto: Privatfoto

Den vigtigste støtte, Danmission kan give til kirkerne, er at invitere dem til at tænke og skabe visioner for fremtiden

Rouphael Zgheib, præst i Libanon

Det er også den første, der kommer andre til hjælp i svære tider”.

Kirken kan skabe dialog og forsoning

Den pointe støtter Rouphael Zgheib op om. I situationer som i Syrien er det afgørende, at kirken træder til og hjælper til, hvor nøden er størst, mener han. Men kirken har en lige så afgørende rolle i at se fremad og forholde sig til virkeligheden, når krisen er ovre, siger han:

”Selvom det kan være svært at tænke på fremtiden midt i svære tider, så må man huske, at de kommer og går. Når krisen er ovre, hvad er der så tilbage i samfundet? Nødhjælp er utilstrækkeligt til at bygge en fremtid; der er også brug for dialog og tænkning. Derfor er arbejdet med forsoning og dialog altid essentielt for kirken.”

Kontekstuel teologi i Mellemøsten

I de hårdt pressede lokalsamfund spiller kirkerne en vigtig rolle i at hjælpe udsatte og fattige mennesker både åndeligt, praktisk og socialt. Danmission faciliterer blandt andet ”Forum for Kontekstuel Teologi”, som er et mødested for teologer og andre fagfolk på tværs af kirkelige tilhørsforhold. Her arbejder de med, hvordan man teologisk kan forholde sig til almindelige menneskers barske livsvilkår og lave konkrete initiativer, der skaber forandring og håb.

Af jord er du kommet – på din jord må du blive

Tekst og foto: Sarah Krøger Ziethen

I Tanzania lever masaierne – et hyrdefolk, der ikke dyrker jorden, men bruger deres jord til at lade kvæget græsse. Det har de gjort gennem generationer.

Den jord, som de lever i pagt med, er blevet en eftertragtet vare. For den tanzanianske regering ønsker at bruge jorden til både industrielle formål og til at udvide naturparkerne, så der er plads til mere turisme og jagt på trofædyr.

Derfor prøver man på forskellige måder at flytte de oprindelige folk fra deres landsbyer og livsvigtige jord. Det giver konflikter og går ud over den svageste part – masaierne.

Kirkens vigtige rolle

“Kirken kan være med til at etablere en platform, hvor parterne kan tale sammen, inden konflikterne eskalerer. Man lytter til kirken i Tanzania, og de kirkelige ledere har stor autoritet både lokalt og nationalt. Deres rolle som fredsmæglere bliver oftest respekteret af de stridende parter,” siger Tais Krøger Ziethen, der er regionschef for Danmissions kontor i Østafrika.

Ved at uddanne lokale præster i at være mæglere i konflikter mellem hyrdefolk og dem, der vil fordrive dem, er fredelige løsninger mulige.

Projektet "Forsoning, fred og rettigheder" er et samarbejde mellem The Pastoralists Indigenous NGO’s Forum (PINGO’s forum), Den lutherske kirke i Tanzania (ELCT) og Danmission.

Fordi ELCT er en respekteret stemme i samfundsdebatten, er deres medvirken med til at blåstemple projektet. Når kirken uddanner lokale fredsmæglere, får de mere autoritet. Fredsmæglerne, der for eksempel er lokale præster og evangelister, uddannes i konflikthåndtering, viden om rettigheder og fortalervirksomhed.

Masaier

Masaier er en afrikansk folkestamme, der lever i Kenya og det nordlige Tanzania. På grund af sine særegne skikke og dragter er den en af de mest kendte etniske grupper.

Stort ansvar – svære vilkår

Vigtigt, at vi vandrer sammen med vores partnere

I Cambodja er civilsamfundet stækket af frygt, tabuer og trusler. Men vores partnere trodser - med opbakning fra Danmission – forhindringerne. Stærke og gensidige partnerskaber er altafgørende for at lykkes med at udvikle og styrke arbejdet med demokrati, bæredygtighed og trosfrihed, fortæller Danmissions kommunikations- og engagementsmedarbejder i landet

Tekst: Malene Fenger-Grøndahl

Foto: Antoine Raab

Lærke Lysemose Christensen har nærmest fået forståelsen for kulturmøder og samarbejde på tværs af religion og landegrænser ind med modermælken. Fra hun var fire, til hun var ti år, boede hun med sin familie i Surinam i Sydamerika, hvor hendes forældre var udsendt som missionærer og var ledere på et børnehjem.

“Lige fra jeg var ganske lille, har jeg set og oplevet, hvor tydeligt det er, at jo mere man arbejder sammen, jo stærkere står man, og jo mere kan man forandre sammen,” siger Lærke Lysemose Christensen, der siden august 2022 har været udsendt som kommunikations- og engagementsmedarbejder i Cambodjas hovedstad Phnom Penh.

Barsk historie og tavs undertrykkelse

Cambodja er et land med en barsk historie med et grufuldt regime, der nærmest udryddede civilbefolkningen under Pol Pot og de Røde Khmerer tilbage i 1970’erne. Landets historie er kendetegnet ved voldelige oprør og folkedrab, der har sat dybe spor af mistillid i samfundet.

Også i dag er Cambodja et land med mange konflikter. Der er spændinger mellem forskellige befolkningsgrupper, og der er fattigdom og manglende adgang til sundhedsvæsen og uddannelse, fortæller Lærke Lysemose Christensen.

”Der er også et meget stort problem med korruption og med ulovlig skovrydning. Det er en af grundene til, at vi fra Danmissions side for eksempel støtter de grupper, der arbejder for at bevare den truede og livsvigtige regnskov på lokale hænder”.

Men der er hverken krig eller væbnet konflikt i Cambodja, og på overfladen kan samfundet se velfungerende ud.

Mange danske besøgende har da også bemærket, at gaderne er rene, folk er venlige, og landet virker ikke umiddelbart meget fattigt eller farligt at opholde sig i. Men landets barske historie ligger som en usynlig og tung dyne over befolkningen.

”Selvom det er svært helt at beskrive, hvad det er for en stemning, der hersker i landet, så er det blevet tydeligt for mig, at der hersker en tavshed omkring landets barske fortid. Det er så tæt på og så smertefuldt, at de fleste ikke kan tale om det,” siger hun.

Overvågning er en del af hverdagen

Mange cambodjanere har en iboende frygt for at tale frit. Der er ingen reel ytringsfrihed i landet, og overvågning er en del af hverdagen, fortæller Lærke Lysemose Christensen:

“Der er en meget udbredt mistillid, og cambodjanere har en fornemmelse af, at de aldrig ved, hvem der lytter med, og hvordan det, de siger om en given sag, eventuelt vil blive brugt imod dem”.

Danmissions udsendte har selv erfaret, hvordan overvågningen kan komme til udtryk. På en felttur til den nordlige del af landet sammen med en medarbejder fra Danmissions landekontor kom overvågningen helt tæt på. En aften, da de sad på en cafe, kiggede kollegaen på sin telefon og blev pludselig tavs. Det viste sig, at en oppositionsavis på nettet, som er en aktivitet, som én af Danmissions partnere i landet står bag, var blevet lukket uden varsel – angiveligt fordi avisen havde skrevet kritisk om landets premierminister.

”Jeg kunne mærke, at det påvirkede min kollega meget. Vi talte lidt om, hvordan den slags undertrykkelse gør det svært at skabe en reel opposition i landet og kommunikere frit. Men med ét foreslog

“Jeg oplever, at vores kollegaer og partnere er udstyret med en særlig ukuelighed, som jeg har stor respekt for,” siger Danmissions udsendte medarbejder, Lærke Lysemose Christensen, der siden 2022 har været bosat i Cambodja. Foto: Antoine Raab

hun, at vi skiftede emne. Da vi lidt efter forlod cafeen, forklarede hun, at de tre mænd, der var kommet ind kort forinden, formodentlig var lokale myndighedspersoner. Hun var ret sikker på, at de var gået derind for at lytte og overvåge samtalerne,” fortæller Lærke Lysemose Christensen.

Selv er hun bevidst om, hvad hun diskuterer med andre i det offentlige rum eller deler og taler med sin familie om på sociale medier. Usikkerheden og det lejlighedsvise pres fra myndighederne påvirker de lokale ansattes mentale helbred, og Danmission gør, hvad vi kan, for at rådgive og skærme medarbejderne.

Trods det – ofte usynlige – pres på civilsamfundet i Cambodja oplever Lærke Lysemose Christensen, at der er engagement og fremtidstro blandt de ansatte og Danmissions partnere og kontakter.

”Især blandt den unge generation er der et stærkt ønske om at arbejde hen mod et samfund med fred og en mere demokratisk og retfærdig styreform. Jeg oplever, at vores kollegaer og partnere er udstyret med en særlig ukuelighed, som jeg har stor respekt for,” siger hun.

Desuden oplever hun, at Danmissions støtte gør en stor forskel.

”Et eksempel er, at vi med vores støtte sørger for, at folk fra skov-netværk over hele landet hvert år kan mødes for at inspirere hinanden, udveksle erfaringer og få træning i ikke-voldelig aktivisme og fortalervirksomhed. Det styrker deres følelse af loyalitet og fællesskab, giver dem nye redskaber og nyt håb. Uden Danmissions støtte ville det ikke være muligt,” siger hun og pointerer:

“Gensidighed i følgeskabet med vores partnere er altafgørende. Det er vigtigt, at vi vandrer sammen med vores partnere. Det er i partnerskabet, at vi sammen finder løsninger på de udfordringer, der er. Jeg brænder for, at vi som mennesker og som organisationer møder hinanden, lærer af hinanden, støtter hinanden, udfordrer hinanden, opmuntrer hinanden - også når udfordringerne er store”.

Danmission i Cambodja

Danmission har arbejdet i Cambodja siden 1993 og har hovedkontor i landets hovedstad, Phnom Penh. Herfra arbejder Danmission med projekter og partnere i flere dele af landet.

Danmission arbejder bl.a. for at styrke den unge kristne kirke, uddanne præster og skabe dialog på tværs af etniske, religiøse og sociale skel. Danmission støtter også partnere og frivillige netværk, som kæmper for at bevare og beskytte landets truede skov mod ulovlig skovrydning.

Om Lærke Lysemose Christensen:

Flyttede som 4-årig med familien til Surinam i Sydamerika, hvor forældrene var udsendt om missionærer og ledere på et børnehjem. Vendte som 24-årig tilbage til Sydamerika og arbejdede som volontør i landet i et år. Har en kandidatgrad i sociologi og har siden 2016 været ansat i Danmission i forskellige stillinger – bl.a. som leder af Konfirmand Aktion, nu Globale Fortællere. Siden 2022 udsendt som kommunikationsmedarbejder til Cambodja.

Stort

De Globale Fortælleres vigtigste rolle er at være nysgerrige

I 2022 tog Danmission sit rejse- og formidlingsprogram for unge op til revision. Projektleder

Mille Gatting gør her status over det nye Globale Fortællere-projekt, der er kommet godt gennem opstartsfasen og snart har kurs mod Cambodja

Tekst: Sara Maarup Thomsen

Foto: Rune Hansen og Danmission

I august 2023 lettede flyet med det første hold af nye Globale Fortællere på vej mod Tanzania, hvor de skulle møde Danmissions arbejde på helt tæt hold, suge indtryk til sig og vende hjem til Danmark og dele deres oplevelser med danske konfirmander.

Med på sidelinjen var projektleder Mille Gatting, og selvom der har været bump på vejen, er hun overrasket over, hvor gnidningsfrit det har været at løbe projektet i gang.

”Den måde, vi tænkte projektet på, er stort set lykkedes i første forsøg. Selvfølgelig sker der ting, som vi ikke havde forudset. Fly bliver aflyst, og jeeps bryder sammen på safari. Men alt i alt er det gået godt,” fortæller Mille Gatting.

Siden 2022 har hun stået i spidsen for arbejdet med at nytænke Danmissions rejse- og formidlingsprogram, som er blevet til i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV)

og tager afsæt i Danmissions tidligere program Konfirmand Aktion. Her arbejdede man også med Globale Fortællere, der dengang bestod af både danske og udenlandske unge, som blev rekrutteret gennem Danmissions partnere. Det nye projekt Globale Fortællere består udelukkende af danske unge.

”Det var en bureaukratisk udfordring at få udenlandske unge til Danmark og svært at få danske unge til at forpligte sig i 8-9 måneder, som forløbet dengang varede,” fortæller Mille Gatting.

Derfor blev der skabt et nyt koncept, som er målrettet danske unge og er tilpasset unges sabbatår. De Globale Fortællere er nu tilknyttet projektet i fire måneder, og deres forløb indledes med et introforløb og derefter en omkring seks ugers rejse, hvorefter de vender hjem og forbereder deres formidlings-turné rundt i Danmark. En turné, der løber over seks uger.

Jeg håber på at få en bedre forståelse af en helt anden del af verden, som ligger langt fra vores egen – men som vi måske har mere tilfælles med, end jeg måske umiddelbart tror. Jeg håber også at lære mig selv bedre at kende i mødet med et andet land og blive endnu skarpere til at fortælle historier, der kan røre og inspirere mennesker.

Jeppe Christian Thomassen, 19 år, Global Fortæller forår 2024

Jeg glæder mig til at få lov til at opleve lidt mere af verdens diversitet på egen krop. At få lov at opleve, hvordan mennesker, som er skabt på lige fod med os, lever liv så langt væk fra vores trygge danske rammer. Og at få muligheden for at videreformidle oplevelserne til andre og udbrede forståelsen for virkeligheder, der ser anderledes ud end vores.

Sofie Engsig Madsen, 22 år, Global Fortæller forår 2024

Globale Fortællere er Danmissions rejse- og formidlingsprogram for unge over 18 år. Forløbet varer i alt fire måneder inklusiv en seks uger lang rejse til et af Danmissions programlande. Der er seks unge Globale Fortællere tilknyttet ad gangen.

Efter rejsen er det de Globale Fortælleres opgave at dele de dilemmaer, de har mødt på deres rejse, for eksempel i forhold til tro, rettigheder og livsvilkår.

De Globale Fortællere holder typisk formidlingsworkshops for flere end 1.700 konfirmander rundt om i Danmark i løbet af seks uger. Derudover kommer de blandt andet forbi Danmissions stiftsbestyrelser og genbrugsbutikker.

Projektet kører to gange om året. I 2024 rejser Globale Fortællere for første gang til Cambodja.

1.700 konfirmander på seks uger

Selvom der er sket justeringer, og konceptet er nytænkt, er formålet stadig det samme: At styrke danske konfirmanders viden om børn og unges livsvilkår i udviklingslande og vise, at kirken er et fællesskab, der strækker sig langt ud over sognet, stiftet og landets grænser.

”På deres rejse til et af Danmissions programlande oplever de Globale Fortællere, hvordan man er kirke og troende i lande, der er radikalt anderledes end Danmark. De kommer tæt på Danmissions arbejde og kan invitere de unge, de møder ude i de danske konfirmandstuer, ind i det på en konkret og håndgribelig måde,” siger Mille Gatting og uddyber:

”Mange konfirmander ved ikke, hvad mission er for noget, og for nogle har det måske en negativ konnotation. Men Globale Fortællere kan vise, hvad det vil sige at være i mission i dag”.

I efteråret 2023 holdt det første hold af de nye Globale Fortællere workshops for 1.700 konfirmander på seks uger. Og Mille Gatting oplever, at det at dele oplevelser ude fra verden med et dansk publikum begejstrer de Globale Fortællere:

”De besøger hverken vores programlande som turister eller volontører, men har de journalistiske og antropologiske briller på. Deres vigtigste rolle er at være nysgerrige på de mennesker, de møder, og videreformidle de fortællinger, de får med sig hjem. Det er en kæmpe læringsproces for dem”.

I sommeren 2024 rejser et nyt hold Globale Fortællere til Cambodja, hvor de skal opleve Danmissions arbejde med for eksempel naturbeskyttelse, dialog og kirkeudvikling.

”Det bliver spændende at se, hvordan projektet bliver formet af konteksten. I Cambodja udlever man sin tro på en helt anden måde end i Tanzania. Det er nogle andre problemstillinger, der er i spil i Cambodja. Derfor bliver det også nogle helt andre historier, de Globale Fortællere kommer til at fortælle derfra,” siger Mille Gatting.

Vil du rejse med Danmission til Cambodja i efteråret 2024 som Global Fortæller – eller kender du én, der skal med på holdet?

Læs mere og ansøg på danmission.dk/globale

Ruth-Inge brænder for genbrugslys

Gennem en årrække har Ruth-Inge Gregersen været en af de bærende kræfter i at skabe et velfungerende og velgørende lysstøberi. Et lysstøberi, der ikke bare producerer populære genbrugslys, men også er et meningsfuldt og hyggeligt fællesskab med plads til ambitioner og historier fra verden

Tekst: Kirstine Thye Skovhøj

Foto: Jonas Legarth

Fra sit skjul under spisebordet lytter hun til sin mors rytmiske stemme, der læser op af et brev fra en missionær udsendt af Det Danske Missionsselskab (DMS). Gennem hele sin barndom lyttede Ruth-Inge Gregersen til de breve, som moren en gang om måneden læste højt, når den gruppe af cirka 15 lokale kvinder, hun stod i spidsen for, var samlet i stuen.

Moren var leder af en kvindekreds under DMS, og her blev der delt beretninger fra missionærernes hverdag i lande fjernt fra Fyn, hvor Ruth-Inge Gregersen voksede op og stadig bor.

“Det var i min barndom, at grunden til mit livslange engagement blev lagt,” siger 75-årige Ruth-Inge Gregersen, der er uddannet lærer og i en årrække arbejdede på Tommerup Efterskole.

Fra 2003 til 2018 var hun ansat i Danmission, hvor hun arbejdede som netværksleder. Det var her, at hun blev introduceret til lysproduktion, som frivillige kræfter tog sig af. Fra 1999 til 2019 var det Ruth og Johannes Stenhøj i Ring i Østjylland, der lagde engagement og lokaler til et driftigt lysstøberi.

“Ruth og Johannes Stenhøj tog til Norge for at besøge et lysstøberi deroppe for at lære at lave Helligtrekonger-lys og havde i det hele taget et imponerende lysstøberi i deres gamle kostald. Allerede dengang synes jeg, at det var et spændende håndværk og en god sag,” siger Ruth-Inge Gregersen, mens hun bevæger sig lidt uroligt på stolen.

Hun har egentlig ikke tid til at sidde her og snakke, for der er opgaver at løse i det nye lysstøberi i et gammelt mejeri uden for Bogense på Nordfyn.

Sammen med ca. 15 frivillige kollegaer indtog hun i begyndelsen af oktober de nye lokaler, der nu skal danne rammen om Danmissions lysstøberi, efter det tidligere lysstøberi i Hårslev brændte ned til grunden i foråret 2023.

“Jeg må nok indrømme, at jeg er blevet grebet af at arbejde med lys,” siger hun og forklarer, at det både er videnskaben bag lysproduktionen, der tiltaler hende, men også det faktum, at det er frivillige kræfter, der bærer hele processen:

“Det er frivillige, der samler lysestumperne ind, det er frivillige, der sorterer stearin, støber lys og pakker – og det er frivillige, der sælger lysene ude i vores butikker. Det bliver da ikke bedre. Samtidig støtter vi genbrugstanken ved at bruge noget, der skulle være kasseret til at skabe nyt.”

Bærer lyset og fællesskabet videre

I den sidste del af sit arbejdsliv som ansat i Danmission var Ruth-Inge Gregersen udviklingskonsulent i Genbrug. Selvom hun gik på pension, lige inden hun fyldte 70 år, så blev arbejdet med lys ikke lagt på hylden.

“Da jeg gik på pension, tænkte jeg, at her er et afgrænset område, som jeg kan tage mig af, og der var ikke rigtig andre, der vidste noget om lys,” siger hun og uddyber:

“Jeg har arbejdet med frivillighed næsten hele mit liv, så det at være en del af fællesskabet her og have lyst til at dyrke det, det er jo ikke noget nyt. Det er noget, jeg bare gør og lever. Jeg kan godt lide, når der opstår menneskemøder, og det gør der hér.”

Derfor var det også et chok, da det tidligere lysstøberi pludselig brændte ned, og alle maskiner, materialer, værktøj, manualer og færdigstøbte lys og frivillig-gruppens faste samlingspunkt gik op i røg.

“Det var et hårdt slag, for vi havde bygget så meget godt op og var blevet mange frivillige. Men vi holdt fast i hinanden og håbede på, at vi snart kunne komme i gang igen”.

Derfor var jublen også stor, da der blev fundet egnede lokaler godt 20 kilometer fra det tidligere lysstøberi.

“Vi er meget glade for at være i gang igen, nu skal vi bare helt på plads og så ellers lave lys og lægge planer for det nye produktionsår”.

Lys, der lyser for mange

For Ruth-Inge Gregersen er fællesskabet, det at samles om noget, der gør en forskel ude i verden, en vigtig drivkraft. Hun har selv været ude og opleve Danmissions projekter i blandt andet Indien, Madagaskar, Tanzania og Cambodja.

“Det er helt klart det, der driver mig: Jeg har været ude i verden og med egne øjne set, at det, vi gør her, gavner ude i verden. Jeg holder meget af at fortælle om arbejdet ude. Det er vigtigt at få fortalt, at der er mennesker, der lever under helt andre vilkår, end vi gør i Danmark. Og at vi faktisk har en mulighed for at hjælpe dem på vej ved at stå her og støbe lys”.

Det er gerne, når der er en velfortjent kaffepause, at Ruth-Inge Gregersen deler en af sine egne oplevelser ude fra verden, hiver Danmissions magasin frem eller finder en aktuel historie på Danmissions hjemmeside:

68-årige Kirsten Hansen er skarpsynet sorteringsekspert. Hun sorterer tonsvis af lysestumper.

80-årige Inge Gitz monterer med sirlighed væge-snor på de karruseller, som lysene bliver støbt på. Hun når som regel at montere snor på 20 karruseller på en dag.

73-årige Sonja Skøtt, beskriver sig selv som lysstøberiets altmuligkvinde. Hun hjælper bl.a. ved støbekarrene og sørger for at flytte lysene fra a til b.

76-årige Aage Hansen har – med kollegaernes ord – øverste ansvar for lysstøberiets granskov.

“Det er en vigtig motivation for eksempel at få historien om, hvordan Maries Køkken i Beirut sidste vinter hjalp med gratis måltider eller at høre om, at vi hjælper i Syrien eller i et andet hårdtprøvet land.”

Ambitiøs lysnørd

Ruth-Inge Gregersen indrømmer gerne, at hun er blevet bidt af lys og synes, at det er sjovt at eksperimentere og gøre sig sine egne erfaringer.

“Alt er ’learning by doing’ her, og der er mange processer, der skal gå op i en højere enhed. Vi har lige haft besøg af nogle folk fra England, der skulle i gang med at lave duftlys. De ville gerne se, hvordan vi laver lys her. Det er sjovt, at vi sådan er blevet specialister.”

Lige nu bliver der fokuseret på at producere almindelige røde og hvide lys, der skal sendes ud til Danmissions genbrugsbutikker. Derudover bliver der produceret specialfremstillede globelys til flere af landets kirker:

“Kirkerne er virkelig glade for vores lys, de siger, at de brænder godt og stille. Det er dejligt at nyde synet af vores lys, når jeg ser gudstjeneste i fjernsynet eller går i kirke”.

Ruth-Inge Gregersen og holdet af frivillige producerer lige nu flere end 3.000 lys på de to dage om ugen, hvor der er aktivitet i lysstøberiet. Efterspørgslen er stor, og det samme er ambitionerne.

“I 2022 solgte vi lys for godt 500.000 kroner. Det er rekorden, og den vil vi selvfølgelig gerne slå et af de kommende år. Vi vil også rigtig gerne kunne støbe de populære Helligtrekonger-lys igen,” siger hun og fortsætter:

“De er svære at støbe, og det er lidt af en videnskab at få tre væger samlet i ét lys og ramme den rigtige form. Da man støbte lys i Ring, var der faktisk fem mand i gang for at støbe sådan et lys. Men vi er på sagen og kloge hoveder har en idé om, at vi må kunne støbe dem bare med én væge, og det så ikke kræver mere end en mand i produktionen. Vi er på sagen, og vi skal nok løse det.”

Giv dine stearinstumper nyt liv

Lysstøberiet har akut mangel på stearin. Aflevér gerne lysestumper i din lokale Danmission-butik eller send en mail til:

genbrug@danmission.dk

Du kan aflevere lysestumper i alle regnbuens farver.

Kender du Årets Ildsjæl 2024?

Hvert år på Danmissions repræsentantskabsmøde kårer vi “Årets Ildsjæl”. Et menneske, der fortjener anerkendelse for sit frivillige engagement i Danmission.

Med prisen ønsker vi at sætte fokus på, hvor uvurderlig enhver frivillig indsats er for Danmissions arbejde.

Du kan indstille kandidater til prisen ved at sende en kort skriftlig begrundelse til kommunikationschef Christina Kofoed-Nielsen på: ckn@danmission.dk senest 1. august 2024.

Repræsentanter fra Danmissions bestyrelse og sekretariat vælger på baggrund af alle indkomne forslag “Årets Ildsjæl 2024”.

I 2023 var det Arne Mølgaard, formand for Danmissions stiftsbestyrelse i Haderslev, der løb med hædren.

Indkaldelse til Danmissions repræsentantskabsmøde 31. august - 1. september 2024

Danmissions demokrati til debat

Fundamentet i Danmission er et stærkt repræsentantskab, der er drevet af frivillige ildsjæle, hvis hjerte banker for den fælles mission. Hvis et medlemsdemokrati ikke skal overleve sig selv, skal engagementet løbende udfordres, debatteres og tilføjes nye kræfter, så det fortsat kan udvikle sig og derved styrke Danmission. Derfor sætter vi i år ”Danmissions demokrati til debat”.

Repræsentantskabsmødet afholdes på Hotel Nyborg Strand, og det bliver en festlig weekend med møder på kryds og tværs, med venner fra nær og fjern. Søndag 1. september afholdes der ordinært repræsentantskabsmøde med godkendelse af beretning og årsregnskab, valg til bestyrelsen mv.

Vi ses i Nyborg!

Læs mere på danmission.dk

Højskole-elever skal helt tæt på Danmissions arbejde

Fra foråret 2025 skal elever fra Silkeborg Højskole på en syv ugers rejse til Tanzania for at opleve Danmissions arbejde og møde de lokale partnere. Derefter skal eleverne formidle deres erfaringer og viden til andre unge i Danmark. Silkeborg Højskoles forstander Claus Staal fortæller her, hvorfor højskolen er gået ind i samarbejdet

Tekst: Malene Fenger-Grøndahl

Foto: Janne Bavnhøj (portræt)

Når unge næste år søger ind på Silkeborg Højskoles Explorer-linje i forårssemesteret, kan de se frem til et undervisningsforløb, hvor de vil opnå interkulturelle kompetencer og få specifik viden om Tanzania og om Danmissions arbejde i landet. Efter grundig forberedelse skal eleverne på et syv ugers ophold i Tanzania, hvor de vil møde Danmissions udsendte og lokale partnere og på egen krop opleve, hvordan det er at leve i et land som Tanzania.

Når de vender hjem, skal de bearbejde deres oplevelser og sætte dem på en form, som de kan formidle til for eksempel efterskole-, gymnasie- og højskoleelever.

”Vi er meget glade for det nye samarbejde. Som en højskole, der står på det klassiske grundtvigske skolesyn og samtidig har afsæt i det folkekirkelige, er det vigtigt at fastholde begge dele, og det kan vi gøre via samarbejdet med en organisation som

I de unges proces kan en rejse til Tanzania være med til at konkretisere troens betydning og være med til at give dem et sprog for at tale om tro

Claus Staal, forstander Silkeborg Højskole

Danmission,” siger forstander på Silkeborg Højskole, Claus Staal.

Silkeborg Højskole blev grundlagt i 1969 af en gruppe mennesker, der alle var engageret i FDF, og siden sin etablering har højskolen fokuseret på livs- og folkeoplysning på et folkekirkeligt grundlag, ligesom højskolen gennem alle årene har haft udviklingsarbejde og udviklingslande som et fokusområde.

Forpligtet på fred og dialog

I en årrække har højskolen samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp om at sende højskoleelever til Myanmar, Malawi og Nepal. Et samarbejde, der fortsætter på den måde, at Explorer-linjens elever i efterårssemesteret rejser til Nepal for der at opleve Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Det er altså på sin vis et velafprøvet koncept, det nye samarbejde med Danmission nu bliver indlemmet i. Men samarbejdet med Danmission får sin egen form, farvet af Danmissions særlige identitet, understreger Claus Staal.

”Det betyder meget for os, at vi har fundet en samarbejdspartner som Danmission, der driver sit arbejde med forankring i det folkekirkelige og med fokus på temaer som kontekstuel teologi, dialog og fredsopbygning. I en tid med store globale konflikter og ofte også konflikter på lokalt niveau i Danmark er det vigtigt for os at give eleverne erfaring med, at man kan møde forskelligheder med åbenhed og nysgerrighed,” siger han og uddyber:

“Danmissions arbejde i Tanzania og på Zanzibar er netop baseret på, at vi som mennesker er forpligtet på at møde hinanden på en dialogbaseret og fredsskabende måde. Det er en erfaring, vi meget gerne vil give vores elever”.

Forstanderen forklarer, at eleverne på Silkeborg Højskole langtfra alle har et sprog for tro eller er afklarede om deres forhold til kristendommen.

”Det er unge mennesker, som står et sted i tilværelsen, hvor de skal træffe en masse valg, og som typisk finder spørgsmål om tro udfordrende og spændende. Og selvom vi ikke er en forkyndende institution, er vi et sted, hvor vi tør have et sprog om tro og troens betydning for menneskers evne til at navigere i verden. I de unges proces kan en rejse til Tanzania være med til at konkretisere troens betydning og være med til at give dem et sprog for at tale om tro,” siger han.

Claus Staal tilføjer, at han blandt dannelsesinstitutioner bredt set oplever en stigende uvilje til at slutte bro med folkekirkeligt funderede organisationer. Og netop derfor anser han det for en vigtig opgave for Silkeborg Højskole at bygge sådanne broer:

”Det folkekirkelige er en del af vores dannelse. Derfor er det for os som dannelsesinstitution en fantastisk mulighed at samarbejde med Danmission”.

Forstander på Silkeborg Højskole, Claus Staal, fremhæver, at højskolen og Danmission har forankringen i det folkekirkelige og ønsket om at engagere unge i kampen for en mere retfærdig verden til fælles.

Foto: Janne Bavnhøj, FFD.

En rejse mod håb og handling

Rejsedagbog: Mads Christoffersen, ny seniorrådgiver for samfundsrelevant teologi, fortæller om sit første møde med partnere og kollegaer fra Cambodja og Myanmar

Tekst: Fortalt til Sara Maarup Thomsen

Foto: Mads Christoffersen

Med jetlag og en lang rejse bag mig lander jeg klokken 8:45 tirsdag morgen i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. Jeg er spændt på den kommende uge, hvor jeg skal møde kollegaer, partnere og vores arbejde i Cambodja og Thailand. Vi kan ikke have kontor i Myanmar, og derfor arbejder vi fra nabolandet Thailand. Læsestof, som artikler og projektbeskrivelser, kan bringe mig et stykke ad vejen, men det er først i mødet med mennesker, at der virkelig kommer kød på det, vi laver.

Jeg tjekker ind på vores hotel i en hyggelig bydel i Phnom Penh. På trods af kaosset fra trafikken og tuktukker, der suser afsted, er her en god atmosfære. Vi besøger byens forretningscentrum ved Mekongfloden. Phnom Penh har gennemgået en vild forvandling: Fra spøgelsesby efter folkemordet i 1970’erne over en lidt søvnig storby og til i dag, hvor højhuse skyder op i gadebilledet.

Tæt på Danmissions partnere

Det er en fantastisk oplevelse at besøge Danmissions landekontor. En smal trappe fører op til køkkenet og kontoret, hvor der er en summen af aktivitet blandt kollegaer, både danske og cambodjanske. Vi får lov at være en del af den ugentlige morgenrefleksion, som er en pendant til vores morgenandagt hjemme på sekretariatet i Hellerup. Alle ansatte samles i en cirkel til en stund med refleksion og ro. I dag reflekterer vi over ordet accept. Ligegyldigt om man er kristen eller buddhist, sætter det tanker i gang.

En spændende arbejdsuge i Cambodja byder på møder med både engagerede kollegaer og ildsjæle hos vores partnere, som jeg nu skal til at arbejde sammen med. Vi diskuterer, hvordan kirkelige organisationer kan skabe rum for teologisk refleksion, men også hvordan vores kirkelige partnere arbejder med konkrete udfordringer i det cambodjanske samfund: Fattigdom, udfordringer med tros- og religionsfrihed og ulighed mellem kønnene. Vi mødes blandt andet med en

kristen kvindegruppe, hvor kvinder kommer hver uge, deler deres fortællinger og bearbejder traumer og stigmatisering.

Søndag morgen er vi til gudstjeneste i den lokale baptistkirke, og jeg tilbringer også en fredelig morgenstund i den lokale pagode. De kristne i Cambodja udgør en lille minoritet i et land med en stor buddhistisk majoritetsbefolkning. Der er mange små, uafhængige kirker og ikke samme stærke kirkelige tradition, som vi kender fra Afrika eller Europa. De kirkelige organisationer, Danmission samarbejder med, forsøger at skabe et rum for teologisk refleksion om, hvad kirkens rolle er – ikke kun om søndagen, men i samfundet generelt. Vores partner Peace Bridges Organization arbejder for eksempel med at sikre oprindelige folks rettigheder til at udleve deres tro.

partnere må sætte livet på spil, når de en sjælden gang rejser fra Myanmar for at møde os i Thailand. Jeg mærker nervøsiteten og angsten hos vores kollegaer fra Myanmar. I Cambodja tog jeg billeder og lagde på Facebook, her kommer det ikke på tale. Det er for farligt.

Jeg går en tur gennem den thailandske turistby, hvor kaffebarer ligger på stribe. Det står i kontrast til vores arbejde i Myanmar, et land i total opløsning. Jeg besøger Danmissions interimistiske, men hyggelige kontor og møder vores utrolig dygtige og engagerede medarbejdere. Om aftenen samles vi med repræsentanter fra et netværk af organisationer, som på samme måde som Danmission må arbejde i Myanmar fra distancen. Det er en situation, som skaber særlige udfordringer og en fælles følelse af frustration og afmagt.

Forfølgelse og frustration

Lørdag besøger jeg én af de mange såkaldte ”Killing Fields,” hvor ofre for Pol Pots regime fra 1975 til 1979 blev henrettet. Mellem to og tre millioner mennesker blev myrdet under det grufulde og dybt paranoide rædselsregime. Store grupper af befolkningen blev erklæret uønskede, for eksempel vietnamesere, etniske grupper, alle med uddannelse, alle buddhister, muslimer og kristne. Regimet har sat sine dybe spor i landet. Utallige kranier og knogler i glasmontrer vidner om en uhyrlig brutalitet. Vi ser et smukt gammelt træ, hvor spædbørn blev myrdet på den mest bestialske vis, og mennesker har hængt armbånd på træerne til minde om de mennesker, der blev myrdet her. Da jeg kommer hjem til hotellet, opdager jeg, at det er International Holocaustmindedag. Det er en stærk påmindelse om, at det fortsat kræver mod og vilje, tro og handling at forhindre forfølgelse og arbejde for forsoning og fred sammen med vores lokale partnere i landet.

Mandag sætter jeg mig på flyet med kurs mod Chiang Mai i Thailand, hvor jeg skal møde vores kollegaer og få et indblik i vores arbejde i Myanmar. Kontrasten mellem Cambodja og Myanmar er slående. Myanmar er kastet ud i en reel borgerkrig, som gennemsyrer alle dele af vores arbejde. Vi kan ikke have et kontor i landet, og vores

Kirke i kaos

To effektive og meningsfulde dage i Chiang Mai kredser om et stort og vigtigt spørgsmål: Hvordan er man kirke og kirkelige partnere i et land, hvor der er krig? Hvordan støtter vi kirken i at skabe håb, som er med til at understøtte viljen til handling? Modsat i Cambodja har Myanmar en stærk kirke, som har eksisteret længe og har en vigtig rolle at spille både nu og i fremtiden, når krigen engang er ovre.

Vi besøger blandt andet Rådet for kirker i Asien (Christian Conference of Asia – CCA) for at tale om Danmissions arbejde og CCA’s engagement i Myanmar, Cambodja og andre steder i Asien. CCA har en hel afdeling for samfundsrelevant teologi og arbejder med, hvordan vi som kristne kan påvirke samfundet omkring os. Det er en sjælden ting, og det er oplagt for os at trække på deres viden og netværk. CCA virker også begejstrede for at møde Danmissions arbejde og vores kollegaer.

En af vores partnere har fortalt os, at mange i Myanmar har mistet troen på, at der findes en Gud. For ligegyldigt hvad de gør, så forandrer deres situation sig ikke. På min tur bliver jeg bestyrket i troen på, at vi og vores partnere har en vigtig opgave i at fastholde, at Gud ikke bare er sejrherrens, de velhavendes eller glædens Gud. Gud er også med os i lidelsen, og når der er allermest mørkt.

Vil du møde verden?

Tag på højskoleophold på Emmaus Højskole i Haslev fra mandag 30. september til fredag 4. oktober 2024

Ugen er for dig, der vil møde verden gennem personlige beretninger. Du kommer til at møde mennesker og verdens mangfoldighed på tværs af tro og kulturer. Alle er velkomne – uanset om du kender Danmission eller ”bare” er nysgerrig og ønsker at vide noget mere om den mangfoldige verden, vi er en del af. Alt sammen krydret med musik, dejlig mad og menneskemøder.

Du kan for eksempel møde:

; Journalist Anders Jerichow, der har rejst i det meste af Mellemøsten og skrevet en række aktuelle og historiske bøger om udviklingen i den arabiske verden og regionens konflikter

; Generalsekretær i Menighedsplejen Mette Møberg Madsen, teolog og tidl. medlem af Danmissions bestyrelse

; Jørgen Skrubbeltrang, Danmissions landechef i Myanmar

; Ümran Akcin, folkeskolelærer, psykolog og viceskoleleder på Salix Skole. Forperson i Dialogforum

; Arne Andreasen, pianist og poet

Læs mere her:

www.danmission.dk/hojskole

Afsender: