Tro i Dialog 2020

NR. 2 2020

I-DIALOG-PRAKSIS side 04 DIALOGISK Ã…NDELIGHED side 10 MIN TRO: JEG TROR IKKE side 17

INDHOLD

Magasinet Tro i Dialog udgives af Tro i Dialog, som indtil august 2019 hed IKON. Tro i Dialog er en arbejdsgren under Danmission, der arbejder med dialog i Danmark.

Redaktionen Natasja Engholm (redaktør) Anne Ehlers Gustav Eyermann Shabnam Azizi Saliha Marie Fetteh Laura Petersen Indlæg sendes til Natasja Engholm på n.engholm@gmail.com Abonnement Det trykte magasin Tro i Dialog udkommer én gang årligt, og der udgives løbende artikler på den digitale platform: www.danmission.dk/ikon Oplag: 800 Trykkeri: Reklametryk Herning Layout: Grafisk Glæde Forsidebillede: Håbsvæg ved Brorsonskirke under lockdown. Nicolaj Hørlyck.

Tro i Dialog Danmission Strandagervej 24 2900 Hellerup E-mail: troidialog@danmission.dk Tlf.: +4539629911 Hjemmeside: www.danmission.dk/ikon Forkvinde for Tro i Dialog: Laura Bjørg Serup Petersen, laura.bjoerg.petersen@gmail.com Det er muligt at melde sig ind i Danmission for 200kr./året eller at støtte Tro i Dialogs arbejde direkte – se hjemmeside.

Foto: Wikimedia

03 LEDER Glimt af den dialog vi længes mod 04 DET ER VIGTIGT OG NØDVENDIGT AT UDVIKLE EN I-DIALOG-PRAKSIS Et eksperimentarium i en ny tid 06 UNGE UDFORSKER NYE MÅDER AT TRO PÅ GENNEM TV-SERIER Religiøs tematik på streamingtjenester 08 HÅNDTRYK OG ISOLATION I EN CORONA-TID Refleksion over en kulturel markør og smittespreder 10 DIALOGISK ÅNDELIGHED Sommerretræte på Østen Om 14 SCRIPTURAL REASONING I GELLERUP Trosdialog med helligtekster i centrum 17 MIN TRO: JEG TROR IKKE Shaymaa beskriver sit liv med Islam 18 INTERRELIGIØS OG TVÆRKULTUREL MØDREGRUPPE Dialog om liv og tro med forældreskabet i centrum 20 BOGANMELDELSE: EN TÅRE FOR KVINDERS FRIHED Sara Omars to romaner: Dødevaskeren og Skyggedanseren 24 VERDEN ER FORANDRET - VI ER FORANDREDE Hilsen fra Danmissions formand 26 TAK! Afgående styregruppemedlemmer og bibliotekar 27 VÆR MED Tro i Dialog er også for dig

02

TRO I DIALOG NR. 02 2020

LEDER Med håb om, at dette magasin må give glimt af de møder, vi længes mod, og inspiration til at genoptage dialogen, hvor vi kan. ”Der er nok ikke mange, der vil se huske 2020 for ret meget godt”, sagde min mor for nyligt. ”Ja, altså bortset fra journalisterne. De har da haft nok at skrive om.” Foruden den voldsomme eksplosion i Beirut, terrorhandlinger, raceuroligheder, det amerikanske præsidentvalg og MeToo-sager har den globale pandemi sørget for, at der bestemt ikke været agurketid for pressen hverken i indeller udland i år.

I slutningen af 2020 er det som om, vi befinder os i en anden verden, end den vi begyndte året i. Det skaber frygt og usikkerhed for mange af os. Mange søger nye eller gamle steder hen at finde trøst og håb. Internetsøgninger på bøn nåede i foråret det højeste niveau nogensinde registreret, ifølge en undersøgelse af Google-søgninger i 95 lande, foretaget af en lektor ved Københavns Universitet. Nogle beskriver nedlukningen af verden som en tiltrængt tænkepause for os individuelt og som samfund. Vi bliver tvunget til at gentænke vores levemåder, sociale praksisser og verdensbillede.

Religiøs praksis bliver del af debatten: Kan kirker holde åbent, når samfundet er lukket ned? Må muslimsk bønnekald være del af lydrummet, som et alternativ til fysisk forsamling?

Den fysiske afstand mellem os forøges. Mulighederne for dialog, som vi kender den, bliver mindre.

I Tro i Dialog har vi gennem årtier erfaret, hvordan det fysiske møde, øjenkontakt og deltagelse i hinandens praksis er vigtige elementer i den tillidsopbyggende trosdialog. I en tid, hvor social aktivitet indstilles og mundbind, afstandskrav og forsamlingsforbud er del af vores hverdagsvokabular, kan det synes som agurketid for den trosdialog, der normalt nærer vores indblik og udsyn.

Laura Bjørg Serup Petersen Forkvinde Tro i Dialog

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Dialog over landegrænser er hensat til digitale platforme på det orange verdenskort. Vi holder vejret, mens Danmissions dialogaktiviteter verden over i mange tilfælde er sat på standby, imens internationale partnere kæmper med svære levevilkår. Dialogvenner i Libanon og Indien bevidner, hvordan spørgsmålet om den interreligiøse dialogs plads på mange måder kan synes utidig eller irrelevant lige nu. Vi må vende blikket indad i bøn eller bruge kræfterne på at sikre mennesker tag over hovedet og mad på bordet. Samtidigt bevidner de, hvordan vi i krisetid oplever behovet for at rykke tættere sammen – om end ikke fysisk så i en fælles indsats for vores verdens sammenhængskraft.

Det behov oplever vi også i forbindelse med dialogaktiviteter i Danmark. Selvom det i efterårsmørket er fristende at blive siddende derhjemme i sofaen, mærker vi efterhånden en udve mod hinanden.

Vi mærker behov for at finde måder, hvorpå vi kan mødes og tale om det, der er vigtigt for os; til satsang eller samtale på nettet, til meditationer og dialogaftener i fysiske rum. Vi har brug for samtaler der samler os – for vores trosliv og vores samfunds skyld.

Derfor finder du i dette magasin både refleksioner over de forudsætninger pandemien giver os for dialog og en række bidrag, der inspirerer til forskellige måder, vi kan mødes i dialogen – med håndsprit og afstand, selvfølgelig. Du finder inspiration til læsestof og fjernsyn at fordrive aftenerne i social isolation med. Vi håber, at dette magasin må give glimt af de møder, vi længes mod, og inspiration til at genoptage dialogen, hvor vi kan.

Vi takker vore abonnenter for at muliggøre redaktionens arbejde og denne udgivelse!

Natasja Engholm Redaktør

03

DET ER VIGTIGT OG NØDVENDIGT AT UDVIKLE EN I-DIALOG-PRAKSIS Af Jesper Nymann Madsen Lektor og fhv. styregruppemedlem Tro i Dialog

I foråret bidrog Jesper Nymann Madsen til Tro i Dialogs debat om dialogens vilkår under lockdown med denne opfordring til at holde dialogen ved lige og lære af de nye vilkår, krisen satte os i.

Der er et fantastisk og fascinerende lærings- og udviklingsperspektiv i vores nuværende epidemiramte tilværelse. Landets undervisningsinstitutioner er lukkede, kirkerne er lukkede, sociale og traditionsrige fællesskaber, er meget begrænsede, offentlig transport er begrænset, og grænserne i hele verden er lukkede. Vi er fysisk begrænsede, men digitalt mere vågne og frie, end vi nogen sinde har været.

Verdens befolkning og danskerne i særdeleshed har i de sidste par uger fået et digitalt kompetenceløft, som man tidligere ikke havde drømt om.

Vi er i øjeblikket alle i gang med et kæmpe kursus i digital kommunikation, hvis langtidsvirkning vi kan forvente os meget af. Det kan meget let vise sig, at den øgede digitale bevidsthed vil give Danmark en både kulturel og erhvervsmæssig konkurrencefordel i mange år fremover.

Der bliver i øjeblikket forsøgt en masse måder at kommunikere, inspirere og opleve på digitalt.

Meget af det, som i øjeblikket foregår, er en oversættelse af vores gamle praksis fra den fysiske verden til forskellige digitale platforme. Den gamle verden sættes på internettet, men det hverken vil eller må ende der. Online gudstjenester vil ikke fortsætte med at være næsten traditionelle søndag formiddage transmitteret gennem internettet, og spændende og inspirerende dialoger vil ikke være videooptagelser af panelsamtaler.

04

Eksperimentariske dialog-aktiviteter på afstand Vi har i Tro i Dialog altid forsøgt at være nytænkende, eksperimenterede og dagsordensættende.

Kerneopgaven har altid været at skabe lærerige fællesskaber på tværs af religiøse skel og samtalen mellem mennesker har været helt afgørende gennem alle årene. Som organisation og som enkeltmedlemmer har vi opbygget fællesskaber med mennesker primært gennem kurser og dialogmøder, men nu er det på tide at vi udvikler vores dialogpraksis så den beriges af de muligheder den digitale udvikling har medført.

I første omgang kunne vi eksperimentere med at sætte strøm til stille-retræter, religiøse-roadtrips og dialogpilot-kurser på samme måde som Nicolaj Stubbe Hørlyck, den tidligere formand for Tro i Dialog, allerede har eksperimenteret med interreligiøse samtaler og yoga-sessioner. Man skal begynde et sted, men det må ikke stoppe der. Vi må udvikle I-dialog-aktiviteter, der ikke fortsætter med at være en erstatning for fysiske face-to-face møder, men aktiviteter der på sigt bærer dybere inspiration med sig.

Nye måder at bruge den virtuelle verden på Meget undervisning og mødeaktivitet er allerede blevet virtuelt. Videokonferencer er blevet hverdag for en stor gruppe danskere, online gudstjenester TRO I DIALOG NR. 02 2020

og sorggrupper trøster mennesker har oplevet og støtter mennesker, i deres arbejdsliv. Vi er Hvis vi er heldige, kommer vi til at og vores fællesskaber isolerede og har se tilbage på foråret 2020 som det fysisk måttet finde nye måændrer karakter. Soår, hvor vi blev løftet ud af en fysisk der at være sociale på, cialt har specielt mansammen hver for sig. ge unge mennesker isolation og ind i en tid med større Mange er nervøse for taget udfordringerne op og lever og mødes og stærkere sociale fællesskaber, der deres økonomiske og erhvervsmæssige situi dag på nettet på en ikke er begrænset af et fysisk rum. ation, og nogen frygter måde, man aldrig har for deres helbred. set før. Over en million mennesker har downloadet Netflix Party og ser nu film sammen meget oftere, end de tidligere mødDer er mange udfordringer, og de er virkelige, reletes. EU har måttet bede streamingtjenester om at vante og alvorlige. Men der er også mange spænskrue ned for kvaliteten og båndbredden, fordi dende, inspirerede og vigtige udviklingsperinternettet ikke kunne bære efterspørgslen. spektiver ved vores nuværende kollektive retreat.

Det er naturligvis kun et spørgsmål om tid, før vi får åbnet for de digitale sluser i fuld kvalitet og med den lethed, som et hurtigt internet giver, kan det tilfredsstille den øgede efterspørgsel. Sociale fællesskaber lader sig ikke begrænse, men de ændrer vej og midler. Vi har naturligvis tidligere brugt nettet både erhvervsmæssigt og socialt, men i øjeblikket oplever vi et uforudsigeligt kvantespring ind i en digitale tidsalder. Hvis vi er heldige, kommer vi til at se tilbage på foråret 2020 som det år, hvor vi blev løftet ud af en fysisk isolation og ind i en tid med større og stærkere sociale fællesskaber, der ikke er begrænset af et fysisk rum.

Nervøsitet og spænding Tilværelsen i corona-retreatet er en af de mest udfordrende og anderledes tider, som mange

Forhåbentligt når vi, inden regeringen begrænser vores digitale udvikling og løfter de sidste begrænsninger for fysisk sociale fællesskaber, at udvikle nye måder, som udnytter de meget store muligheder, som internettet giver. Den tidligere borgmester i Chicago og personalechef for Barack Obama, Rahm Emanue, formulerede udviklingsmulighederne med citatet “Never allow a crisis to go to waste”.

Citatet faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008 men blev gentaget i marts i år med reference til corona-pandemien. Tro i dialog må heller ikke fejle i udnyttelsen af den nuværende situation, men udvikle en ”Tros-I-Dialog”-praksis i samarbejde med vores samtalepartnere.

Nicolaj Stubbe Hørlyck mødte i foråret imam Abdul Wahid Pedersen, katolsk munk Michael Highburger, yoga master Govind Radhakrishnan og generalvikar i den katolske kirke Niels Engelbrecht, til streamet dialog under titlen ”Dialog om Tro”. Som det ses ovenfor, er et vilkår for streamet dialog, at billedkvaliteten varierer. Det gjorde videoernes indhold heldigvis ikke. Gense videoerne på Brorsons Kirkes Facebook.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

05

UNGE UDFORSKER

NYE MÅDER AT TRO PÅ GENNEM TV-SERIER

Foto: Pxhere

Af Natasja Engholm Journalist

Det vrimler med serier med religiøse temaer på flere af de store streamingtjenester. Vi ser her på, hvorfor serier med religiøse temaer er blevet flere de senere år og anbefaler dig nogle af de bedste.

“I shouldn’t have expected you to understand. You have no idea what it is like to have a child of your own flesh and blood. And you never will.”

— June/Offred, the handmaid’s tale.

Det kræver ikke særlig meget empati at sætte sig ind i den smerte hovedpersonen June føler som kvinde og mor i en af de populæreste og mest tankevækkende serier om religion de senere år.

Og the handmaid’s tale er blot en af mange serier om religion, som har klistret mange danskere til skærmen, måske særligt under corona-nedlukningen i foråret 2020.

Tro og religion spiller en rolle i vores samfund på rigtigt mange planer, og derfor er der ikke noget underligt i, at religion bliver skildret i film og tv-serier på forskellige måder. Religionen skildres på mange måder: Dokumentarisk, historisk, kritisk, satirisk, 06

humoristisk og alvorligt. Selvom de religiøse film og tv-serier ikke er en ny tendens, så synes der alligevel at være særligt mange tv-serier med religiøse temaer de senere år, særligt på streamingtjenesterne.

Den amerikanske teolog Alicia Suzanne Vermeer argumenterer i sit studie ”Searching for God: portrayals of religion on television”, at amerikanske unge forandrer sig i deres måde at tro på. Mens deres forældre og bedsteforældre bekendte sig til en mere traditionel og dogmatisk udgave af kristendommen, søger unge mennesker nye måder at udforske deres religion på. Hun påpeger, at tv er essentielt i den måde, vi former vores holdninger til religion på, ved at diskutere blandt andet identitet. De senere år er det også blevet mere legitimt at diskutere selv kontroversielle religiøse temaer.

Nye strømninger Tematiske tv-genrer har det med at komme i stimer. I en årrække var adventuregenren med litteratur og film som Harry Potter og Ringenes Herre yderst populære, ligesom også den overnaturlige genre har været skildret flittigt i bøger, på film og i tv-serier som The Walking Dead og Twilight.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Og lige nu er der et stort udvalg af tv-serier med religiøse temaer på flere af de største streamingtjenester. Fordi religion kan angribes fra så mange forskellige perspektiver, og fordi tro er så essentiel en del af det at være menneske – uanset, hvad man tror på, eller om man tror eller ej, er det naturligt, at det ofte bliver brugt direkte eller indirekte som plot eller tema i popkulturen.

Det kan være svært at sige, hvorfor en tendens dukker op på et givent tidspunkt uden at foretage en større videnskabelig analyse. Måske er det tilfældigt, måske har producenterne set en god forretning i dette tema lige nu, eller måske afspejler det nogle generelle strømninger i samfundet. I det følgende vil vi se på nogle af de generelle temaer, som behandles i de seneste års største religiøse serier på Netflix, HBO og Viaplay.

Pluralisme og tvivl Et af de elementer, som går igen i mange serier med religiøse temaer, er pluralisme: Moralske, flersidede dilemmaer, som hovedpersonerne står over for.

Messiah er en amerikansk tv-serie fra 2020, som beskæftiger sig med krydsfeltet mellem tro, politik og religion. Hovedpersonen er en mand, som en dag dukker op i det moderne Mellemøsten i en dønning af blomster og påstår, at han er Messias.

Historien bliver fortalt gennem blandt andet en israelsk Shin Bet-officer, en latinamerikansk prædikant og hans datter, en palæstinensisk flygtning, en ung CIA-agent og gennem medierne. Spørgsmålet er, om han er en Guds sending, en politisk provokatør eller en simpel bondefanger. Et andet eksempel er The Path - en tv-serie i tre sæsoner, som blev sendt mellem 2016 og 2018. Serien følger en familie, som er medlemmer af en kontroversiel religiøs kult og deres udfordringer og spørgsmål i forhold til forhold, tro og magt. Under en tur til Peru skal hovedpersonen Eddie Lane gennemgå en religiøs vækkelse for at kunne stige i organisationens grader, men i stedet oplever han en vækkelse, som får ham til at sætte spørgsmålstegn ved sin tro.

Religiøs fundamentalisme Unorthodox er en miniserie i fire afsnit, som handler om en 19-årig ultraortodoks jødisk kvinde, der flygter fra et arrangeret ægteskab i Brooklyns Williamsburg i New York til Berlin, hvor hendes mor bor. Her forsøger hun at navigere i sin nye sekulære tilværelse væk fra de religiøse værdier, hun voksede op med. Men da hendes mand finder ud af, at hun er gravid, rejser han efter ordre fra det ortodokse samfunds rabbiner, til Berlin for at forsøge at finde hende.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Med den svenske serie Kalifat kommer vi til en lige så ortodoks, men alligevel meget anderledes verden, når vi følger den svenske sikkerhedstjenesteagent Fatima, som får et tip om et planlagt terrorangreb i Sverige. Serien er baseret på en sand historie om tre teenagepiger fra London, som blev rekrutteret til ekstrem islamisme på deres gymnasium i 2015. Serien beskæftiger sig med temaer som religiøs ekstremisme, menneskerettigheder og islamofobi.

The Handmaid’s Tale er nok en af de senere års mest kendte og omdiskuterede serier om religiøs fundamentalisme. Serien er baseret på en roman af Margaret Atwood og udspiller sig i et dystopisk fremtidsscenarie, hvor en række amerikanske delstater har oprettet deres eget fundamentalistiske teokratiske diktatur. Her følger man June, som under tilnavnet Offred er tvunget til at leve som konkubine hos en ledende familie. Serien afsluttede sin tredje sæson i 2019.

Dokumentarer med religiøst tema Religiøse temaer er også blevet flittigt brugt i tv-serier-dokumentarer på det seneste. En af dem er den prisvindende Scientology and the aftermath, som giver stemme til tidligere medlemmer af kirken, som føler, de er blevet skadet af dens praksis. Bag den står skuespillerinden og tidligere medlem af Scientology, Leah Remini, som er kendt fra komedieserien Kongen af Queens.

The Keepers er en amerikansk Netflix-dokumentar fra 2017, som gennem syv afsnit undersøger det uopklarede mord på nonnen Catherine Cesnik i 1969, som underviste på pigeskolen Archbishop Keough High School. Flere af hendes tidligere studerende mener, at myndighederne dækkede over mordet, fordi hun mistænkte en af præsterne på skolen for seksuelt misbrug af eleverne.

Netflix står også bag Wild Wild Country, som handler om den kontroversielle indiske guru Bhagwan Shree Rajneesh (Osho) og hans følger i det utopiske Rajneeshpuram-samfund i den amerikanske stat Oregon. Det giver blandt andet store konflikter med de lokale kvægfarmere og førte til det første angreb med biologiske våben i USA i 1984, som gjorde 751 borgere i Oregon syge.

Corona-krisen har gjort mange mennesker mere bevidste om deres tro, og det bliver spændende at se, om der i fremtiden vil komme nye tv-serier og nye perspektiver på religion og tro.

07

Foto: Unsplash

HÅNDTRYK & ISOLATION I EN CORONA-TID

Af Gustav Eyermann Præst i Norddjurs Vestre Pastorat

Vi er i de sidste par måneder blevet pinligt bevidste om, at håndtrykket er en effektiv måde at overføre virus fra en person til en anden. Håndtrykket er gået fra at være ikke bare uproblematisk, men noget uomgængeligt i vores omgang med hinanden, til at være den måske værste smittebærer. En superspreder. Spørgsmålet er, om det nogensinde vender tilbage?

08

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Håndtrykket er et europæisk fænomen. Det er en europæisk måde at indgå handler på. I det øjeblik europæerne begyndte at vandre ud i verden, tog vi håndtrykket med til resten af verden. I andre kulturer har det tidligere været en løftet hånd eller at lægge hånden på hjertet, der var udtryk for fred eller samtykke.

Håndtrykket er integreret i den måde vi omgås hinanden på. Og der er ikke nogen tvivl om, at håndtrykket er en vigtig del i den måde, hvorpå man møder nye mennesker her til lands. Det fortæller Johs Nørregaard Frandsen, der er professor ved Institut for kulturvidenskab og litteratur på Syddansk Universitet.

Ifølge Johs Nørregaard Frandsen kan håndtrykket i Danmark dateres helt tilbage til Jydske Lov fra 1241 og blev dengang brugt til at afslutte en handel. Håndtrykket har ofte været anvendt i højtidelige situationer, hvor man indgik en aftale eller en kontrakt. Håndtrykket er en høflighedsgestus, men også en generel europæisk måde at udtrykke samtykke på og en måde, hvorpå man lukker en handel.

Skal vi se efter alternative måder at hilse på?

Men det er som om, at den virus der er kommet hertil fra en fjern kinesisk provins, har bragt os tættere sammen. Ikke fysisk for her gælder nogle håndfaste krav til afstand og afspritning, men på den måde at vi værdsætter og forstår betydningen af, at vi hænger sammen som ærtehalm. At vi er afhængige af hinanden. Også selv om vi ikke kan mødes ansigt til ansigt. En hånd løftet til hjertet kan være en alternativ hilsen, som måske er kommet for at blive? Jeg har også talt med en sygeplejerske, for hvem det er en lettelse ikke længere at behøve at trykke folk i hånden, fordi det netop kan overføre sygdomme fra et menneske til et andet.

Om fællesskab også der hvor der er skabt en afstand Der var engang en ambassadør i Danmark, som sagde at danskerne ikke er er et folk- de er en stamme. Sådan oplever andre os. Der er meget, som er indforstået, og som det kan være svært for udenforstående at trænge ind i og blive en del af.

Men at vi hører sammen og er forbundne mærker vi særligt tydeligt nu, hvor vi ikke kan samles, som vi plejer. Så mon ikke vi lærer meget i denne tid?

Også om at forsamles på nye måder.

Sørgesangene tematiserer erfaringer om afstand og tab, evigt eksistentielle temaer, som ifølge TRO I DIALOG NR. 02 2020

Biskop Elof Westergaard også har noget at sige ind i nutiden – i særdeleshed i relation til forårets Corona-nedlukning, der på én gang markerede et fravær og et nyt nærvær:

Fraværet og afstanden var mærkbart og konkret, når vi holdt afstand til hinanden i supermarkedet, når jeg gik på en næsten tom gågade i Ribe, og når jeg savnede de åbne kirker, museerne og byens cafeer. Men samtidig blev min evne til at sanse mine nære omgivelser skærpet; det gik op for mig, hvor afhængig jeg er af at kunne omgås andre mennesker, og hvordan jeg pludselig kunne være en time om at gå til bageren, fordi jeg faldt i snak med folk.

Selv om jeg ofte havde meget travlt arbejdsmæssigt med 8-10 Skype-møder dagligt, blev der bedre plads til de helt nødvendige ’forstyrrelser’, som det tilfældige møde med et medmenneske er.

Jeg mærker, at verden vil mig noget, og den giver mig både en tro og et håb om, at det hele nok skal ende godt.

Udfordringerne ved de sociale begrænsninger Coronaen har også gjort noget andet tydeligt. Her skilles vandene på den måde, at det blev tydeligt om man var introvert eller ekstrovert. Introverte mennesker lader bedst op alene i eget selskab. For mange introverte mennesker har isolationen ikke budt på nogen større udfordringer. De introverte er ikke udfordrede af de sociale begrænsninger, vi oplever lige nu. Tiden, hvor samfundet lukkede ned, adskilte sig ikke voldsomt fra deres hverdag i øvrigt. De ekstroverte derimod har brug for samværet med mange forskellige mennesker. De har det svært med den nuværende situation, og for de ekstroverte er isolationen en prøvelse og et afsavn.

De får deres energi fra sociale sammenhænge og trives bedst med det. Vi kender det her fra kirken nogen kommer en times tid for at sidde for sig selv, i vores egne tanker. Andre er anderledes sociale og udadvendte, men vi kan rumme begge dele. Endeligt er der dem med særlige behov, for hvem alting skal være forudsigeligt, og de har det særligt svært i denne tid. Kirken skal være åben for alle.

Måske bliver jeg mindet om, hvad der er væsentligt og nødvendig i denne tid. Og hvad vi kan lade fare.

At vi er forbundne. Noget som vi måske er blevet mere bevidste om nu. Men jeg tror, at mange har fået øjnene op for værdien i nærværet i det nære.

Og at en god lang vandretur i naturen kan være mindst lige så værdifuld som en middag i gode venners selskab.

09

DIALOGISK ÅNDELIGHED

En weekend i sensommeren havde vi besøg af Tro i Dialog på Østen Om. Vi samledes om spørgsmålet, hvordan vores åndelighed spiller ind i dialogen, og hvad der sker med åndeligheden og med dialogen i det samspil. Vi blev meget beriget, berørt og forundret over samværet og samtalerne. Vi har her sammenfattet nogle refleksioner over retrætens tema.

Af Ele Bonde – Diakon og familieterapeut Steen Bonde – Hospitalspræst og tidligere formand for og generalsekretær i IKON-Danmark

10

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Fotos: Ele Bonde & Nicolaj Hørlyck

Da IKON blev stiftet i 1992, var det med en stærk intention om at gå ind i dialogen med det, der dengang blev kaldt New Agebevægelsen. Det kom efterhånden til at hedde alternativ spiritualitet, komplementær behandling med mere. I dag er det en spiritualitet, der har gennemsyret samfundet på alle leder og kanter.

Dialogen blev i vid udstrækning forstået som samtaler, hvad ordet dialog jo også indikerer – det betyder ”gennem ord”. Kirken er jo rig på ord, så det var ikke det svære. Det svære var, at vi også mødte en anden måde at udtrykke sig på eller forklare sig på, nemlig gennem kroppen.

Og var der noget, der manglede i kirkerne dengang – og til dels stadigvæk – så var det kropslige udtryk. Jo, kirken har mange kropslige udtryk i forbindelse med ritualerne, men de er ikke så relevante for det moderne menneske, der dyrker yoga, går pilgrimsvandring, mediterer, bruger sacred dance, alternativ medicin og behandling, auramassage og meget mere.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Vi måtte først lære af New Age-bevægelsen for at komme på bølgelængde med de mennesker, vi mødte. Vi deltog på Krop-Sind-Ånd messer, på holistiske sommerfestivals og mødtes med nøglepersoner i miljøet. Det førte til, at vi i midten af 90erne i tre-fire år arrangerede nogle events, som hed Krop og Kirke, for at eksperimentere med, hvordan en kristen tro kan udtrykkes kropsligt. Her fandt vi faktisk også stor inspiration i kirkens historie og udviklede efterhånden en meget mere kropsligt orienteret form for dialog.

Det medførte, at vi udviklede et såkaldt dialog- og missionssyn, den dialogiske trekant, som netop inddrager de kropslige udtryk i dialogen. Det er for så vidt en meget klassisk måde at anskue kirken på med forkyndelse, tjeneste og fromhed. Men vi opdagede for os nødvendigheden af en nøje sammenhæng, hvis kropsligheden og sanseligheden ikke skal forsvinde. Forkyndelsen skete gennem dialogen, tjenesten gennem diakoni

og sjælesorg og fromheden (lat.

Pietas) gennem bøn, meditation og kropslighed.

Krop, sanselighed, mening Kroppen har en stor betydning i både de gammel- og nytestamentlige tekster. Kroppen er et tempel for Helligånden, hengivelse til Gud sker ved at ”ofre” legemet til Gud – det er vores fornuftige/åndelige gudstjeneste (Rom 12,1-2). Vi skal smage og se, at Herren er god (Salm 34,9 / 1.Pet 2,3). Jesu mange undere udtrykker sig kropsligt.

Så hvad har åndelighed med kroppen at gøre, og hvad har ånd og krop at gøre med dialog? Kroppen er det element, vi udtrykker os igennem. Vi kan slet ikke udtrykke noget, som ikke involverer kroppen. Men vi er blevet vant til at reducere dialogen til det, som kan siges og dermed høres. Og det ekskluderer i vid udstrækning de andre sanser, for kropslighed er sanselighed. Det er fx gennem sanseligheden, vi fornemmer freden mellem os eller fjendskabet. Det er også gennem 11

sanserne - det at vi sanser hinanden, at der opstår mening.

Det har ikke noget at gøre med at have en mening, men det at finde mening. På engelsk har vi flere ord for mening: opinion, meaning og i denne sammenhæng ikke mindst sense. Sense betyder også at sanse. Det samme gør sig gældende med det tyske ord Sinn. Det er gennem sansningen, at der opstår mening – og det giver ydermere fred. I bibelsk sammenhæng er fred et nøglebegreb. Vi har den aronitiske velsignelse eller de mange henvisninger til, hvordan Jesus og disciplene møder andre med hilsenen ”fred være med jer”. Eller hilsenen ”nåde være med jer og fred fra Gud…”.

Helligånden kaldes fredens ånd.

Freden er et eksakt kendetegn på åndelighed.

Det er let at fornemme, om en samtale er en dialog, hvor mennesker læner sig mod hinanden eller om en samtale er monologer forklædt som dialog. Det sidste kan vi kalde en konflikt.

Forskellen ligger i motivationen og intentionen. Hvis intentionen har til formål at vinde over den anden, så skaber det ingen fred. Men er intentionen at finde hinanden – ikke nødvendigvis at blive enige – så indtræffer freden som et sanseligt og meningsgivende moment.

Sanseligt samspil og samtale I Lukasevangeliet 10,1-19 finder vi fortællingen om 72 mænd og kvinder, der sendes til omkringliggende byer med fredshilsenen. Måden de sendes på, er indøvning af sanselighed.

Vi spillede bibliodrama over fortællingen, som vi gengiver her i korte træk. Bibliodrama er en måde at leve sig sansende og legende ind i en fortælling - i samtale og samspil med andre.

12

Fortællingen om udsendelsen kendetegner sig ved de nøje instrukser om, hvad de udsendte skulle gøre og undlade at gøre.

Når beskrivelsen af handlemåden er så nøjagtig, må vi lade billederne tale for at fornemme dybden af fortællingen.

De udsendte blev bedt om at efterlade taske, pung og sko og kun at have det på, som de stod og gik i. Helt lavpraktisk blev det således ikke muligt for dem at tage proviant med eller få en madpakke af venlige mennesker undervejs. Og uden penge var der ingen andre muligheder end at gå fra det ene gæstebud til det andet. Så var der skoene.

Om de var blevet bedt om at gå uden ekstra sko eller om meningen var at gå barfodet, vides ikke.

Men det ville passe til billedet, at man var barfodet undervejs. Så lad os fornemme, hvad handlingen fører med sig, og hvad meningen med det hele er.

Barfodet kan vi mærke os selv stærkere. Vi kommer tættere på det, som er. Det er lettere at føle respekt. Barfodet øver vi os i at gå barfodet ind til os selv og ind til hinanden.

Varsomt - som at være på hellig grund.

Ligesom Moses, der blev bedt om at tage sandalerne af, fordi han stod på hellig grund. Hvad kan vi sige om madpakken? En madpakke er næring, vi gemmer på. Mad er næring. Sjælen har brug for næring. Men kan vi lave en madpakke til sjælen?

Det er umuligt på forhånd at

vide, hvad vi vil opleve som næring til vores sjæl. Det, der var nærende i går, er det måske ikke i morgen. Det, der er nærende for den ene, er det måske ikke for den anden. Kan billedet også bære, at vi taler om penge med andre ord? Bliver vi bedt om at lade være med at regne noget ud og lægge strategier? Lade være med at tænke, hvad der ville virke bedst? Sådan et sindelag passer til det nøgne budskab, de udsendte blev sendt af sted med: ”Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus!”

Undervejs med budskab og ønske om fred. Men der var endnu mere for dem at huske, Jesus havde flere instrukser til dem: Når de kom til et hus og der viste sig at bo et fredens barn, ville freden hvile over huset, fortalte han, og så skulle de TRO I DIALOG NR. 02 2020

SELVBILLEDE – Digt af David Whyte, forfatternes oversættelse

Det interesserer mig ikke, om der er en Gud eller mange guder.

Jeg vil vide, om du hører til eller føler dig forladt, om du kender til fortvivlelse eller kan genkende den i andre.

Jeg vil vide, om du er parat til at leve i verden med dens barske trang til at forandre dig. Om du kan skue tilbage med faste øjne og sige: ”Det er her jeg står”.

Jeg vil vide, om du forstår at smelte ind i livets heftige hede, falde ind mod din længsels kerne.

Jeg vil vide, om du er klar til at bære, dag for dag, kærlighedens konsekvenser og din bittert uønskede lidenskabs uafvendelige nederlag.

I denne hede omfavnelse, hedder det, taler selv guderne om Gud.

blive dér. Ikke flytte rundt mellem folk i én og samme by. De skulle også spise, hvad der blev serveret og give sig lov til at nyde maden. Tage imod.

Da vi spillede bibliodrama, erfarede nogle af de udsendte sig som sårbare, smertefuldt usikre på opgaven og egen formåen og angste for afvisning. Hvad er det, der var svært? Det er selvfølgelig individuelt. Men Jesus fortalte fra begyndelsen, at det ville føles som at færdes som lam blandt ulve.

Lam og ulve. De gode og de onde. Er Jesus ved at dele verden op i gode og onde? Det indtryk kunne vi få, ikke mindst når vi læser videre, hvor Jesus giver en vejledning til, hvordan de udsendte skal forholde sig til mennesker, der ikke tager imod dem. Til mennesker, der ikke TRO I DIALOG NR. 02 2020

er ”fredens børn”. Freden ville vende tilbage til dem selv, fortalte han. Og så skulle de ellers gå derfra, ud i det åbne land og ikke tage noget med fra det sted.

Ikke engang det støv, der måtte hænge ved deres fødder.

I virkeligheden, ligesom vi også oplevede det i spillet, har vi både lam og ulve i os. Vi ved, at vi umuligt kan dele mennesker op. Med denne fortælling får vi vist en fredens og troens vej.

Den begynder med at forberede kroppen, sådan som det er blevet fortalt til dem, og med valget om at komme sårbar som et lam. Så kommer fredshilsenen og at tage imod, og siden kan der ske helbredelse. Den eneste måde, freden kan gives, er som et menneske, der er villig til at vælge sårbarheden. Sansningen. Men vi behøver ikke at blive spist.

De udsendte kom tilbage til Jesus og var glade. De fortalte om helbredelser. Og Jesus sagde: ”Jeg så Satan falde ned fra himlen.”

Den adskillende magt havde ingen kraft mere.

Hvordan kan det alt sammen blive virksomt og frugtbart i en dialog om tro? Prøv bevidst at lægge dine tanker om rigtigt og forkert til side. Bare lad det være. Giv dig fri. Forestil dig at komme barfodet med fredshilsenen både til dig selv og den anden. Hvad har vi da i grunden brug for at dele med hinanden?

Hvad længes du efter at blive spurgt om?

Og hvis du har mulighed for det, så foreslår vi at tage sko og strømper af og gå en lille tur på en græsplæne, inden du sætter dig igen og læser ovenstående digt af David Whyte.

13

Foto: Unsplash

SCRIPTURAL REASONING I GELLERUP Af Lærke Lysemose Christensen – Sociolog og netværkskonsulent i Danmission Nadia Helmy Ahmed – Cand.mag. i arabisk og Islamstudier og konsulent i Aarhus Kommune

Scriptural Reasoning er et værktøj til dialog, hvor mennesker af forskellige trosretninger mødes for at læse og reflektere over hinandens hellige skrifter. Målet er ikke at søge enighed, snarere at udforske teksterne, deres mulige fortolkninger og trosindhold på tværs. Resultatet kan være en dybere forståelse af andres og egne tekster og tro, såvel som udvikling af stærke bånd på tværs af trossamfund.

Sidste efterår deltog vi i en dialogaften af Gellerup Kirke, Danmission og Adyan fra Libanon, hvor vi stiftede bekendtskab med Scriptural Reasoning-metoden. Metoden går ud på at læse hellige tekster i et komparativt perspektiv.

14

På aftenen blev vi inspireret til at fortsætte dialogen, fordi vi blev bevidste om behovet for et rum for åndelige samtaler på tværs af religion. Derfor besluttede vi at oprette en læsegruppe, hvor vi med udgangspunkt i forskellige tekststykker fra Koranen og Bibelen har en samtale om tro, ligheder og forskelligheder mellem mennesker. Altid ud fra et subjektivt standpunkt.

Vi er nu syv kvinder af kristen og muslimsk baggrund, som mødes i læsegruppen hver anden måned. Vi begynder altid med at spise sammen, mens vi får skabt en fælles grundlag. Hver gang vi mødes, har vi et nyt tema med dertilhørende tekststykker, som vi læser sammen. Temaer, vi har beskæftiget os med, er for eksempel: Lys, drømme, mødet med Gud. TRO I DIALOG NR. 02 2020

To deltagere fortæller

Gruppen mødes forskellige steder, for eksempel i den Tyrkiske Moské i Aarhus. Foto: Lærke Lysemose

Det er simpelthen så berigende at høre hinandens tanker om stærke gamle ord fra Koran og Bibel, om liv og død, om tro og religiøs praksis. Det er horisontudvidende og øjenåbnende; opbyggeligt og ind imellem udfordrende. Og så er det så stærkt at opleve, at vi hurtigt har flyttet os fra at være to religioner, der mødes, til at være syv vidt forskellige kvinder, der mødes og skilles på kryds og tværs. Syv kvinder, der tager liv og tro alvorligt, som bakser med det største og det mindste, og som forsøger at navigere i og forene hverdag og evighed.

– Karen Huus

Det er et rum, hvor jeg kan være.

Altså være den jeg er, uden at tage hensyn til politisk korrekthed eller have berøringsangst. Være troende muslim og have en personlig holdning. Det er jeg overhovedet ikke vant til i tidligere arbejde eller frivilligt arbejde. Det, der virker fuldstændig skørt for mange i min omgangskreds: At give plads til troen på en Gud er noget af det, der gør gruppen interessant. Og ikke mindst humoren. At der trods religionsforskelle er plads til humor.

– Shaymaa Najjar

Foto: Tro i Dialog

00 FREMGANGSMÅDE FOR SCRIPTURAL REASONING: 1. Runde Hvilke ord, sætninger og betydninger bider jeg mærke i?

2. Runde Hvilke trosfortællinger og trosrejser læser jeg ud af teksten?

3. Runde Hvad tager jeg med mig?

Læs mere på: www.scripturalreasoning.org

TRO I DIALOG NR. 02 2020

15

8

DOGMER FOR SAMTALEN

03 FØL DIG VELKOMMEN

UNDGÅ GENERALISERINGER

Føl dig velkommen til at udforske andres tekster - og inviter andre til at udforske dine tekster. Dette kan være udfordrende i starten, men samtalen handler om gæstfrihed - at invitere andre til at krydse grænser og lære dig og dine skrifter bedre at kende. Det handler om åben dialog snarere end at forsøge at nå frem til en autoritativ fortolkning af skriften.

Ingen repræsenterer deres religiøse tradition, så undgå at fremsætte udsagn som ”kristne / muslimer / jøder tror…”. Det ville være bedre at sige (for eksempel), ”som kristen / muslim / jøde, tror jeg, at denne tekst betyder... ”

07 VÆR TIL STEDE

01 HOLD DIG TIL TEKSTERNE Samtalen er meget mere frugtbar, hvis den forbliver fokuseret på teksterne foran dig - snarere end at blive en generel diskussion om religion. Du kan trække fra andre kilder end passagen foran dig, men du skal altid være i stand til at forbinde det, du siger, til teksterne.

06

04 LYT OMHYGGELIGT Lyt omhyggeligt og velgørende til andres kommentarer, og giv dem plads. I samtalen skal du give mulighed for, at andres læsninger udtrykkes og udforskes, selvom du har meget klare ideer om, hvordan en bestemt tekst skal forstås.

Din fulde deltagelse er afgørende for samtalen. Dette betyder at have en opmærksom tilstedeværelse - læse, reflektere, lytte og diskutere. Afstå fra enhver aktivitet, der kan hindre dette, såsom at bruge mobiltelefoner eller fysisk at forlade gruppen midt i en dialog.

08 02 BRUG DE ORIGINALE SPROG Brug de originale sprog til at udvide samtalen, ikke lukke den ned.

Ingen oversættelse er perfekt, og de fleste i gruppen kender ikke alle originalsprog. Selvom tekstens originalsprog muligvis åbner for fortolkning, skal diskussionen primært være baseret på den oversættelse, som vi læser. Brug ikke de originale sprog til at lukke diskussionen.

16

VÆR RESPEKTFULD 05 VÆR ÆRLIG Du forventes ikke at være ekspert i din egen skrift og religiøse tradition, så vær ærlig med de ting, du ikke kender eller forstår.

Du er muligvis ikke enig med andres fortolkninger, og det er okay at sige det - med respekt.

Vær respektfuld, når du håndterer teksterne. Husk, at de forskellige traditioner har forskellige syn på, hvordan skrifterne skal behandles, og at nogle trosretninger betragter deres skrifter som hellige. Derfor skal du være omhyggelig, når du håndterer dem.

For eksempel må du ikke placere teksterne på gulvet. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal behandle eller bortskaffe teksterne, skal du spørge gruppen.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

: Pxh Foto ere

MIN TRO: JEG TROR IKKE Af Shaymaa Najjar Cand.mag. i kultur og formidling, sekretær ved Samvirket i Gellerup og Toveshøj

I det digitale magasin finder du portrætserien ”Min Tro”, hvor mennesker fortæller om deres tro og dens betydning for deres liv. Denne gang er det Shaymaa, der fortæller om sin tro.

Jeg er muslim. Men jeg tror ikke! Jeg tror ikke på, at der findes én Gud. Jeg tror ikke på at paradis, helvede, engle, de syv himle, planeter, stjerner, jordkloden, naturen, dyr, mennesker og alt, hvad der ellers findes, er skabt af Gud. Jeg tror ikke på et efterliv. På en dommedag. På at Gud er barmhjertig eller retfærdig. Jeg tror heller ikke på, at jeg efter døden vil møde min familie og venner. Nej. Jeg tror ikke på, at Gud kan genopleve mig og alle andre levende væsener. ’Alle mennesker stammer fra Adam og Eva’. Det tror jeg heller ikke på. ’Alle mennesker bliver født muslimer’. Det tror jeg ikke på. ’Alle mennesker, om de vil det eller ej, vil en dag stå til regnskab på en dag der varer 50 000 år’. Det tror jeg bare ikke på. Eller ’Gud har ikke brug for menneskers tilbedelse’. Det tror jeg overhovedet ikke på. ’Gud er alttilgivende, alvidende, gavmild, taknemmelig, nådig, selveksisterende og usammenlignelig’. Hmm. Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror heller ikke på, at jeg som muslim tager fejl, når jeg oprigtigt mener det, jeg skriver. Jeg tror ikke! Jeg bevidner.

Jeg bevidner, at der ikke er nogen Gud undtagen Gud og at Mohamad er hans sendebud. Ja, ligesom profeterne Adam, Noah, Lut, Ibrahim, Ismael, Isak, Yaqub, Yusuf, Harun, Musa, Dawud, Sulaiman, Yunus, Zakariyya, Isa (Jesus) og mange andre var før ham. Min religion står stråleklart for mig. Den store danske ordbog skriver følgende om betydningen af ordet ’bevidne’: bekræfte noget som værende sandt idet man selv har set det foregå. Det er præcis sådan, jeg oplever islam. Jeg tror ikke.

Jeg bevidner. Jeg har ikke brug for at se Gud for TRO I DIALOG NR. 02 2020

For Shaymaa hænger Islam blandt andet sammen med at gøre gode ting i familien. Hun mødes for eksempel til ugentlig brætspils-fredag med sin syge bedstemor for at opmuntre hende og at dele sin tid med hende. De spiller barjees.

at kunne vide, at han eksisterer. Min tilstedeværelse afhænger af Guds eksistens. Gud er for mig almægtig. Derfor mener jeg ikke, at Gud har brug for at jeg tilbeder ham. Det gør ham ikke almægtigere eller større. Ej heller tager min mangel på tilbedelse noget fra Guds almægtighed.

Det er mig, der har brug for Gud. Det er mig, der ikke blot nøjes med at vide, at Gud eksisterer, men drives til at handle på baggrund af den viden.

Jeg gør det af ren kærlighed. Jeg elsker Gud. Ja. Jeg elsker Allah. Når jeg tilbeder Allah, gør jeg det af ren kærlighed, og fordi jeg mener, at jeg er skabt til det. Jeg tilbeder Allah, blandt andet når jeg udfører mine obligatoriske dagbønner eller faster under Ramadan-måneden. Men tilbedelse handler for mig også om alt andet i min hverdag. Er jeg en god datter, søster, kusine, barnebarn og mor? Husker jeg at hjælpe de fattige i udlandet eller udsatte i Danmark? Passer jeg på min krop og mit helbred?

Køber jeg nok økologi? Hvor meget plastik bruger jeg? Jeg har ikke en start- og slukkeknap på Islam og min tilgang til religionen. Det er en livsform.

Den præger den måde, jeg tænker på og definerer mig selv på. Det er en selvbevidsthed, en refleksionspraksis og tilgang til livet. Jeg ved at Gud er, har været og forbliver.

17

INTERRELIGIØS OG TVÆRKULTUREL MØDREGRUPPE Af Merete Juel Povlsen Cand. theol

At blive forælder er en ofte livsomvæltende begivenhed, som har indvirkning på alle dele af vores liv. Også det religiøse. Hvilke traditioner og ritualer er forbundet med graviditet og fødsel? Når vi bliver forældre, står vi både med en kæmpe gave - og ikke mindst en stor opgave - og hvordan løses sidstnævnte i relation til troen? Disse spørgsmål var blandt flere andre ting min drivkraft, da jeg i 2018 satte mig for at starte en dialogmødregruppe i Odense.

Vi sidder her ved vores første møde i dialogmødregruppen. En lidt genert indisk hinduistisk kvinde sætter sig tungt i sofaen med sin smukke røde sari, der ligger flot hen over hendes gravide mave. Ved siden af sofaen bliver en autostol sat ned med en lille pige på et par måneder spændt fast. Hendes mor er fra Colombia og den lille pige skal snart døbes i den danske folkekirke. En muslimsk pakistansk mor sidder på et babytæppe med sin lille pige, der pludrer og smiler til sin mor. Hun er opvokset i Tyskland, og nu bosat i Odense. En dreng på knap et år har fundet legetøjet i reolen, og sidder hos sin syriske mor, der bl.a. på grund af sin kristne tro er flygtet fra sit hjemland.

Jeg indleder med en præsentationsrunde – dels af mig selv og de andre mødre, dels af dialogbegrebet, formålet og hvilke tanker, jeg har lagt til grund for denne gruppe. Vi sidder i et hyggeligt lille lokale i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, og der er te og kaffe i kopperne, mens de små enten sover eller pludrer. Min egen datter på knap 10 måneder vælger at sove igennem hele mødet på trods af vores livlige snakke.

18

Vores samtaler er de første par gange centreret omkring tiden lige før og efter fødslen og hvilke ceremonier eller ritualer, der er forbundet til graviditet og fødsel. Den indiske og gravide kvinde, Meera, er fra Chennai fortæller om indisk babyshower, som er et ritual, der afholdes ved graviditetens 5. måned. De klingende glasarmbånd om hendes håndled, som gives til kvinden under ceremonien, er bl.a. med til at babyen i maven bliver bekendt med armbåndenes lyd og efter fødslen skal de være med til at bidrage med noget velkendt i en ellers ny verden og gøre babyen tryg.

Netop dette indiske babyshower blev også udført for mig, da jeg som gravid og arbejdende konsulent for Danmission var på dialogcentret Quo Vadis i Tiruvannamalai, og det skabte en særlig forbindelse, at vi begge havde oplevet dette.

At blive gravid er en stor gave – så hvor retter man sin taknemmelighed og sine bønner hen? Dernæst følger ofte en masse bekymringer med – for har barnet det godt i maven? Og hvordan kommer fødslen til at gå? Alle disse spørgsmål i forhold til graviditet og fødsel er universelle, men de håndteres forskelligt alt efter kvindens tro.

Efter gode snakke, mange grin og puslen af de små er kaffen i kopperne blevet kold, og det er tid til at bryde op med et på gensyn i næste uge. Nogle af de mindste dialogdeltagere er klar til at komme en tur i barnevognen, mens den indiske kvinde kigger med lige dele beundring og forundring på den vogn, som alle i Danmark med små børn triller rundt med.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

DO IT YOURSELF DIALOG-MØDRE-GRUPPE 4 elementer der er vigtige ved opstart:

1. NETVÆRKET

3. LOKATION

Et af de vigtigste elementer er, ligesom det er i al dialogarbejde, netværket. Hvis man ikke selv har kontakt til mennesker af forskellig kultur og tro, som enten er gravide eller netop har født, er det vigtigt at finde gode samarbejdspartnere. Jeg henvendte mig til Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, og de ville meget gerne både finde deltagere og huse vores dialogmøder. Prøv at undersøge hvilke institutioner, kirker, moskeer eller organisationer, som kan være behjælpelige med at skabe kontakt til aktuelle deltagere.

Hvilket sted er godt at mødes? Det afhænger af dine ønsker for jeres samtaler, og kan både være privat, i en kirke/moske eller i nogle mødelokaler. Overvej at tærsklen skal være tilpas lav, så det ikke er stedet, der forhindrer en mor i at deltage.

2. S TØRRELSE PÅ GRUPPE OG FORMÅL Overvej hvilken størrelse gruppen skal have, og hvordan antallet kan spille sammen med dine visioner. En lille gruppe kan være hensigtsmæssig, hvis du ønsker nære relationer og mere intime snakke. Samtidig kan en lille gruppe være mere sårbar, og der skal ikke mere end et par afbud til, før I kun er to, der sidder tilbage, hvilket dog også kan være befordrende for dialogen. En af de gode samtaler havde jeg i min dialogmødregruppe, da vi kun var to, og hvor vi kom i dybden med en dialogøvelse, som skabte bånd for livet. En større gruppe kan selvsagt være mere mangfoldig, men også give udfordringer i forhold til at skabe et trygt dialogisk rum.

Merete Juel Povlsen var initiativtager til dialogmødregruppen i Odense. Foto: Merete Juel Povlsen

TRO I DIALOG NR. 02 2020

4. FACILITATOR Det er vigtigt at enten du selv eller en anden tager ansvar for samværet og samtalen fra de deltagende kommer og til de går. Hvordan kan alle føle sig velkomne og tilpas med en baby på armen? Ekstra tæpper på gulvet, en puslepude eller lidt legetøj?

Forplejning til mødrene er heller ikke uvæsentlig, så alle kan føle sig veltilpas.

Hovedformålet er jo samværet og samtalen mellem mødre af forskellig tro og kultur, og her kommer den vigtigste opgave som facilitator. Dels at få skabt det rette fundament for samtalen ved at tale om grundbegrebet dialog, hvad der forstås med det og en gensidig forventningsafstemning. Dels at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor det er nemt for deltagerne at åbne sig for hinanden.

Brug fx ‘Dialogpiloten – en håndbog i dialog’ til at inspirere til valg af dialogøvelser.

19





BOGANMELDELSE

EN TÅRE FOR KVINDERS FRIHED Af Anne Ehlers Sognepræst Langenæs Kirke

Sognepræst Anne Ehlers har læst Sara Omars to romaner Dødevaskeren og Skyggedanseren. Hun fortæller her, hvad hun har fået ud af at læse bøgerne. ”Der findes i ethvert menneskes hjerte, fra den tidligste barndom og frem til graven, noget, som bliver ved med at forvente, at der vil blive gjort godt og ikke ondt imod det, og det til trods for erfaringen af de forbrydelser, som er blevet begået, udholdt og observeret. Det er frem for alt dette, som er helligt i ethvert menneske” (Simone Weil: Personen og det hellige s. 12). ”Hvis kvinder ikke opfattes som en del af magtstrukturerne, så er det måske magten, vi skal omdefinere, og ikke kvinderne?” (Mary Beard: Kvinder og magt s. 84).

Med disse indledende citater vil jeg gerne se Sara Omars to romaner, Dødevaskeren og Skyggedanseren, mellem noget alment menneskeligt og noget specifikt muslimsk. Der er åbenlyse problemer med kvindeundertrykkelse inden for bestemte islamiske sammenhænge, og disse islamiske problematikker har samtidig del i universelle, fællesmenneskelige forhold.

Omar taler om, at livet handler om at ”fastholde troen på sig selv som menneske”. Denne tro har hun været tæt på at miste adskillige gange i sit korte liv på grund af smertefulde erfaringer af overgreb og vold.

Weils ord minder om, at Omars anliggende er filosofisk og eksistentielt: Hvordan tager vi tager vare på hvert eneste menneskes dyrebarhed, og hvordan bevarer vi dette hellige, der er ved enhver af os slet og ret, fordi vi er mennesker.

En stemme for alle undertrykte kvinder ”Kære Darya, som vi begge ved, er dét at have retten til sin egen stemme ikke en selvfølge for kvinder som dig og mig… For mig handler livet om at fastholde troen på sig selv som menneske, så ondskaben ikke får lov til at æde af én mere. Dog giver mine ord ondskaben en stemme, men det gør jeg for selv at blive hørt. Mine ord er det eneste, jeg har tilbage.

Det er grunden til min overlevelse. Jeg er ingenting uden dem… Husk, at du er dyrebar. Med kærlighed Frmesk” (Sara Omar: Dødevaskeren s. 294f.).

20

Mary Beard konkretiserer sagen med sin magtstrukturelle tilgang, der har fokus på kvinders position i vestlig tradition. Kvindeundertrykkelse findes overalt og skal til stadighed afsløres og bekæmpes.

Kvinders værdighed og frihed kan kun virkeliggøres, når strukturer og traditioner grundlæggende bliver forandret.

Gang på gang understreger Omar, at hendes personlige historie ikke er vigtig, fordi hun ser sig TRO I DIALOG NR. 02 2020

selv som en stemme for alle de kvinder, der lider i undertrykkelse. Omar ønsker at få alle (kvinder) til at finde lyset i sig selv og få kræfter til kaste de lænker, der binder dem til et trist liv. Hun siger i et interview, at:

Vi er her for at være hinandens lys. Jeg skulle først se indad, finde lyset i mig selv.

Anerkende mig selv. Her begynder det. Men det handler ikke om mig, om min person, om mit ego.

Med sine romaner og ord ønsker hun at depersonalisere sine egne lidelser for at løfte sagen op til en kamp for alle undertrykte kvinder. Eftersom hendes baggrund findes i en Islamisk kontekst, og eftersom hun deler vilkår med mange, mange kvinder, er det patriarkalske kulturers og strukturers misbrug af kvinder i Islams navn, der må i søgelyset.

Historien om Frmesk Den overordnede ramme for romanerne fremkommer ved klip mellem den lille piges liv i Zamwa, Kurdistan og den unge pige og kvindes liv i Danmark og Tyskland. I Dødevaskeren møder vi Frmesk, der blev født i 1986, og følger hende i hendes tidligste barndom i Kurdistan og senere i Danmark, hvor hun i 2016 indlægges på Skejby sygehus i Århus. I Skyggedanseren får vi historien om de mellemliggende år, hvor Frmesk vokser op hos sine kærlige bedsteforældre, som hun tror er hendes forældre. Siden må hun flygte til Danmark med sine biologiske forældre for derefter at gifte sig med en tysk-kurdisk mand og tilbringe nogen tid i Tyskland.

Som læser kan man desværre sætte sig ind i det hele, og det er ualmindelig modbydelige scenarier, der udfolder sig side efter side. Man læser med stort ubehag og fornemmer klaustrofobi og paranoia, fordi den sociale kontrol tilsyneladende er

Det kurdiske ord for tåre er ”frmesk”, hvilket er navnet på det menneske, der er omdrejningspunktet i Sara Omars to romaner, Dødevaskeren og Skyggedanseren. Det er det nyfødte barn, den lille pige, den unge og voksne kvinde, Frmesk, der fra den første dag i sit liv møder så grufulde livsbetingelser, at man som læser må fælde ikke kun en, men mange tårer. Det er voldsomt og uretfærdigt, det er grotesk og afskyeligt, at drab, undertrykkelse, lemlæstelse, ydmygelser, seksuelle overgreb og misbrug findes i den grad, og at det hele grunder i syge kulturelle strukturer og miljøer, som med magt, hykleri og løgn formår at fastholde kvinder og børn i forfærdende fysisk og mental ufrihed.

Det hele legitimeres i Islams navn af såvel mænd som kvinder, dog med absolut overvægt af mænd, fordi det er dem, der har magten på grund af traditionelle patriarkalske traditioner.

Hun har valgt romanen som form (frem for f.eks. direkte biografiske eksempler i foredrag eller kronikker eller andet), fordi hun har brug for en armslængde til virkeligheden. ”Jeg har set, oplevet og overværet det hele… og hvis jeg skal være tro mod det, bliver jeg nødt til at fortælle det i en form, hvor andre også kan sætte sig ind i det. Det handler ikke om mig!”

TRO I DIALOG NR. 02 2020

21

grænseløs, om man er i Kurdistan, Danmark eller Tyskland. Der en parallel i den lille piges og den unge kvindes liv i form af et fangenskab, der ikke ses af omgivelserne på grund af en tilsyneladende pæn ydre facade.

Lille femårige Frmesk er fanget i sin onkels, imamens, rædselsfulde pædofilipraksis i kælderen under moskéen. Hun mister sit sprog og tegner vanvittige tegninger, hun spiser intet. Men onklen har i den grad sat frygt i hende for at fortælle om det seksuelle misbrug, hun udsættes for, at hendes elskelige morforældre, der er forældre til denne imam, først alt for sent aner uråd og sender hende på flugten til Danmark.

Den unge, voksne Frmesk holdes fanget i ægteskabet med sin tysk-kurdiske mand, der begår grufulde overgreb mod hende, så hun må indlægges flere gange. Men på hospitalet spiller han den omsorgsfulde, blide ægtemand, der så gerne vil støtte sin svagelige hustru, som han fortæller, er selvskadende, hvilket sygehuspersonalet tror på.

mormor, Gawhar, har påtaget sig denne opgave, der af det omgivende samfund anses for vanhelligt og urent. Gawhars gerning som dødevasker er vidunderlig smuk og helende, fordi den døde, mishandlede kvindekrop gøres klar til i rituel forstand at kunne sendes videre til Allah. Mormoren giver de døde, udstødte kvinder en identitet og værdighed tilbage, om det så er i døden.

Med Omars ord:

Dødevaskerne er de rigtige frihedskæmpere. De bliver set ned på af samfundet, men de fortjener at blive hyldet, for de tager sig af de døde udstødte kvinder, giver dem kærlighed og gør dem til mennesker igen, inden de begraver dem.

Vi må få det lidende menneske i tale Denne dæmoniske dobbelthed af et mørkt, lidelsesfuldt liv under overfladen og en adfærd hos pigen og kvinden, der langt fra er sund og normal, men som omgivelserne, selv de allernærmeste, ikke tolker rigtigt – denne dobbelthed af lidelse og adfærd er et omdrejningspunkt i romanerne: Der ligger her i en appel til os alle om aldrig at acceptere et andet menneskes udtryk, ord, bevægelser, hvis man fornemmer sorg eller angst eller andre svære tilstande. Når der er tale om fysiske sår og skrammer eller om markant spisevægring eller pludselig sprogløshed, må man ikke være tilfreds med andres udsagn men forsøge at få det lidende menneske i tale.

Der findes ikke et helle, hvor man kan sige, at det her rammer jo ikke mig, det har ikke noget at gøre med min virkelighed. For vi hører sammen, vi er bundet sammen som kvinder og som mennesker, og derfor skal vi udfordre, afsløre og bekæmpe enhver tendens til at acceptere mandsdominans som det normale. Er man i en privilegeret position, har man tilmed et ansvar for at give plads til undertrykte stemmer og skrig og handle på det.

Bøgernes titler Hvad angår titlerne på de to romaner, er dødevaskeren en kvinde, der går ud og vasker ligene af de kvinder, der er dræbt på grund af en absurd fortolkning af æresbegrebet. Frmesks elskelige 22

Skyggedanseren som figur hører vi om gennem Fremsks erindring om hendes elskede morfar, Darwésh, der fortalte den lille pige om en kvinde og hendes skygge. Kvindens navn er Aurora, og hun var opkaldt efter morgenrødens gudinde. Som mange andre kvinder havde Aurora et hårdt liv med arbejde fra tidlig morgen til sen aften, og hun sov på gamle aviser og lasede tæpper på et hårdt stengulv. ”Men Aurora var en danser i hjertet, og hun lærte sin skygge at danse uden sin krop… Hendes ben kunne ikke bære hende længere. Hendes hænder var ødelagte. Men skyggen dansede stadig, nu mere end nogensinde. Hun kunne høre dens stemme og føle dens svævende opdrift af energi. Hun ønskede at smelte sammen med skyggen, at blive et med den, og så en dag var hun væk… Nu er hun forenet i evig dans med de andre skygger derude… De svæver i alle verdensdele, her, der og alle vegne. For skyggerne ved, at de lever, og selvom kroppene kan knækkes, vil sjælene altid kæmpe for deres frihed”.

Således er titlerne på de to romaner forbundet med det ægtepar, de kære bedsteforældre, der med hver deres livssyn giver håb om en bedre verden – midt i Zamwas omgivelser og vilkår, der kunne tage modet fra enhver.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Mormoderen, Gawhar, er praktiserende og overbevist muslim på den måde, at hun i sin tros navn uselvisk og frivilligt påtager en opgave, at røre ved og renvaske skændede, døde kvindekroppe, som de færreste overhovedet ville nærme sig. Hun er stærk i troen, men kender netop på grund af sin smukke livsgerning også til tvivl om meningen med det hele, hvilket gør hende til romanernes stærke religionskritiker. Hun holder denne lille tale for nogle kvinder i et hamam: ”Jeg er ingen profet… Jeg er blot en kvinde, der har stået med så mange døde mellem hænderne, at min højtelskede tro er blevet til en dyb tvivlen. I min indre Koran er der respekt for kvinden. Hun er ikke en skabning, der skal lænkes, stenes og piskes. Hun er ikke en skabning, der skal gemmes væk i skam bag lange, sorte klæder. Hun er ikke en skabning, man ustraffet kan tvangsgifte væk, tæve eller dræbe. Men det er den adfærd, vi lader os styre af, fordi vi ikke siger fra i samlet flok. Hvad blev der af freden, som Allahs profet og sendebud, Muhammed, har anvist os? … Hvad blev der af kærligheden, barmhjertigheden og tilgivelsen? … Vi kvinder må stå sammen… Hvis vi år efter år accepterer uhyrlighederne begået i Islams navn, så har vi mistet Allahs oprindelige budskaber”.

Til sammen bliver Frmesks bedsteforældre udtryk for nødvendigheden af oplysning om og reformering af den religion og kultur, der omgiver dem.

Vi skal afvise misbrug af Islam Omar står ikke alene som Islamkritiker, kvindeforkæmper og humanist. Der er fra mange sider muslimske (kvinde)stemmer, der understreger, at Islam ikke kan reformeres, uden at kvinders status tænkes ind som grundlæggende forudsætning for fortolkning af Islams tradition, inklusive Koranen.

Det kræver fundamentale forandringer i magtstrukturer inden for muslimske miljøer og samfund overalt i verden. Det kræver lydhørhed og mod fra os alle, uanset religiøst tilhørsforhold, at give plads til de stemmer, der kræver forandring nu.

De stærke bedsteforældre Morfaren, Darwésh, kender til filosofi, er humanist og irreligiøs og en skarp kritiker af Islam, som han kun kan finde undertrykkende og voldelig. Han går ind for oplysning, kritisk tænkning og videnskab og ønsker egentlig kun, at en lille pige som hans barnebarn kunne få fred til at lege ubekymret. Men han er også underlagt magtstrukturer i sin kultur og sit samfund og erfarer som sagt alt for sent de lidelser, den lille Frmesk fra femårsalderen udsættes for af hans egen søn, der er imam.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Det handler ikke om at afvise Islam som religion, men om at afvise enhver tendens til misbrug af Islam. Det handler om at få øje på, kritisere og nedbryde bestemte livsødelæggende magtsystemer og -kulturer. Religiøs praksis og fortolkning skal prøves på, om det enkelte menneske frit kan leve og ånde og tro. Her er omdrejningspunktet fortsat: Om små piger og unge samt voksne kvinder frit bestemmer over sig selv. Og det er ikke et specifikt muslimsk anliggende. Det er en fælles menneskelig opgave.

23

VERDEN ER FORANDRET VI ER FORANDREDE Af Morten Skrubbeltrang Formand for Danmissions bestyrelse og sognepræst i Hasle

En hilsen til Tro i Dialogs bagland fra Danmissions formand Verden er forandret. Det er der sådan set ikke noget nyt i, for det har jo altid været et en del af livet, at tingene forandrer sig. I år synes jeg nu alligevel at det er særligt tydeligt. Ikke blot på grund af en pandemi, som både på globalt og lokalt plan har vendt alt op og ned, men også forandret ved, at det virker som om, at vi er blevet dårligere til at tale med hinanden. Valg afgøres rundt omkring i verden med splittelse af hele nationer til følge og debatten herhjemme bliver hurtig skinger og ført fra skyttegravene når vi taler f.eks. identitet, religion eller indhold i højskolesangbøger. Der er mere end nogensinde før brug for at vi taler sammen og forsøger at forstå hinanden. Ikke fordi vi skal være

24

enige, men vi skal interessere os for hinanden og ville hinanden. Der er mere end nogensinde brug for samtalen, brug for dialogen for at fastholde mangfoldigheden i vores liv.

Corona har også haft betydning for nogle af de forandringer, der er sket i Danmission det seneste år. Både ude i verden, hvor vores partnere er ramt af samfundets nedlukninger og ikke mindst de følgevirkninger, der kommer af disse. Men også i Danmark, hvor nedlukningen af genbrugsbutikkerne i foråret betød en væsentlig nedgang i indtægterne og deraf følgende plan for besparelser i Danmission. Besparelserne ramte hårdt

TRO I DIALOG NR. 02 2020

hele vejen rundt i organisationen. Men de blev ikke foretaget i blinde, for bestyrelsen var i gang med udarbejdelsen af to nye strategier for hhv. programarbejdet og engagement. Derfor kunne vi som bestyrelse vedtage besparelser, der peger i den retning, som vi gerne ser organisationen bevæge sig. Det gjorde ikke beslutningerne mindre vanskelige, men dog med den tro og overbevisning om, at vi selv på trods af besparelser mener, at vi er på vej i rette retning. Besparelserne ramte også de områder, som mange frivillige i Danmission er engageret i, og det er derfor vigtigt at gøre det klart, at nedskæring i budgetter IKKE er ensbetydende med nedskæring i vigtigheden af arbejdet.

Arbejdsområder, der er blevet beskåret, er stadig vigtige i Danmission.

De nye strategier i Danmission gør det klart. at dialog er en væsentlig del af vores identitet og program. Dialog og fredsskabelse er sammen med teologisk udvikling og bæredygtigt forvalterskab det, vi skal arbejde med i vores programmer rundt omkring i verden. Strategierne slår også fast, at Danmission bæres af frivilligt engagement, og vi skal arbejde hårdt for, at der kommer endnu flere frivillige med. Vi taler om sagsdrevne handlingsfællesskaber i strategierne.

Og indrømmet – det er ikke særlig gode ord, men det dækker, hvad vi gerne vil. At vi samles i Danmission for at gøre en forskel. At vi vil gøre noget, skabe noget, handle sammen – til glæde for dem, der har brug for handling. For det er det, vi er sat i verden for. Det er måden, vi kan dele kristendommens glædelige budskab helt konkret. Vi er kommet et godt stykke vej med de nye strategier, men mangler dog stadig noget. Vi har nemlig ikke forholdt os til vores fortsatte arbejde og engagement i Danmark. Det nåede vi simpelthen ikke før coronaen satte en anden dagsorden, men det er noget, som bestyrelsen arbejder videre med i det kommende år.

TRO I DIALOG NR. 02 2020 Foto: Tommy Serup Petersen

Men allerede nu ved vi, at der er meget at gøre i Danmission, meget vi gerne vil. Derfor skal vi også være flere, der bærer med. Danmission bæres af frivillige, der har lyst til at give tid, engagement, penge og andet, der styrker arbejdet. Også frivillige i og omkring Tro i Dialog.

For arbejdet, der sker i Tro i Dialog er af afgørende betydning ikke bare i Danmission, men i hele landet. Vi skal kunne tale med hinanden, være nysgerrige på hinanden og forsøge at forstå hinanden og det liv, vi lever.

Tro i Dialog er ikke blot en arbejdsgren under Danmission, men en arbejdsgren i Danmission.

Danmission er nemlig samlingen af alt det arbejde, der foregår i ind- og udland. Af arbejdet og projekterne hos vores partnere i Afrika, Mellemøsten og Asien. Blandt frivillige i hele landet og på sekretariatet i København. I landekredse, genbrugsbutikker, stiftsbestyrelser og udvalg. Der findes ikke et over eller under i Danmission, men der findes et engagement, der gør en forskel for mennesker, kirker og samfund.

Tro i Dialog – og før det IKON – har arbejdet med dialog i Danmark i mange år før alle andre også begyndte at snakke om dialog. Nu snakker mange flere om det, men vi glemmer måske at leve det.

Derfor er det så afgørende, at der fortsat er steder i Danmark og i dansk kirkeliv, hvor dialogen og mødet omkring troen finder sted. At der forsat er rum for at tale med hinanden også om de ting, der har betydning og som kan være vanskelige at sætte ord på. Så en stor tak for arbejdet og engagementet i det forløbne år og fortsat god arbejdslyst!

25

TAK! Tro i Dialogs styregruppe siger efter mange års engagement TAK til Johnny Taltavull Rønved og Jesper Nymann Madsen. Johnny og Jesper har med deres store erfaring og engagement i den personlige trosdialog, deres uendelige nysgerrighed og ukuelige ærlighed været formgivende for ikke blot Tro i Dialogs foretagende men også trosdialogen i Danmark gennem årtier. Styregruppens nuværende medlemmer siger tak for samarbejdet – vi glæder os til at fortsætte dialogen med jer.

Johnny skriver om sin tid i IKON/Tro i Dialog:

Jeg har vist altid været del af styregruppen, undtagen mens min kone, Pernille, var forkvinde. Jeg har altid syntes, den personlige dialog var den mest spændende og den, hvor begge parter lærer noget nyt. I begyndelsen var dialogen mest med mennesker, der bekender sig til det, vi dengang kaldte New Age. I de seneste mange år med muslimer. Selvom jeg ikke længere er i styregruppen, deltager jeg stadigvæk i dialogen – bl.a. i regi af Gellerup Kirke og Fredens Moské.

Tro i Dialogs styregruppe består nu af Laura Petersen, Nicolaj Hørlyck, Rasmus Ottosen og Margrethe Vestergaard.

Tro i Dialogs bibliotek I forbindelse med opsigelse af kontorlejemål på Nørre Allé 29 er Tro i Dialogs bibliotek – en samling af årtiers udgivelser om dialog, religion og spiritualitet – flyttet til Gellerup Forsamlingshus, Gudrunsvej 82, 8220 Brabrand.

Du kan stadigvæk låne bøger fra biblioteket efter henvendelse til troidialog@danmission. dk. Adgang til biblioteket fås via receptionen i almindelig åbningstid.

I forbindelse med flytningen siger vi varmt TAK for mangeårigt forvalterskab af biblioteket til Knud Ochsner. Tak for ordenssans og nænsomhed om bøgerne – og for at sørge for, at de alle er vendt hjem til samlingen igen.

Foto: Tommy Serup Petersen

Jesper opsummerer sit engagement i dialog således:

Min interesse for dialog går helt tilbage til Dialogcentret. Den blev boostet med Vestens Unge, hvor jeg fik mulighed for daglig dialog specielt med buddhister i Indien og Tibet i 1986-1987. Da jeg senere rejste til Mongoliet som missionær for Danmission blev dialogen med buddhister også en integreret del af mit arbejde – og det blev i mange år min største dialoginteresse. De første mange år specielt tibetanske buddhister, senere Zenbuddhisme. Endelig har dialog med muslimer også fascineret mig de seneste år. Det har altid været en glæde for mig at møde mennesker, der har taget deres tro så alvorligt, at det har ændret deres hverdag fundamentalt.

26

Et glimt af en dialog fra dengang fotografier blev taget på film. Foto: Johnny Rønved.

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Inspirations- og drøftelsesdag Tro i Dialog har behov for at gentænke vores eksistens i en tid med forandrede rammer i Danmission de seneste år.

I den forbindelse inviterer vi baglandet til en inspirations- og drøftelsesdag lørdag d. 6. februar 2021 fra 9:30-15:00 i Aarhus. Dagen begynder med en meditation ved præst Sidsel Hornemann og et oplæg om dialogens rolle i Danmark i dag ved journalist Malene Fenger Grøndahl. Vi spiser god frokost sammen og har derefter en drøftelse om fremtiden for Tro i Dialog.

Det er af stor vigtighed for styregruppen, at vi træffer beslutninger om Tro i Dialogs fremtid under inddragelse af vores baglands erfaringer og engagement.

Foto: Tro i Dialog

Nærmere information snart tilgængeligt på Facebook og i nyhedsbrev.

VÆR MED Tro i Dialog vil med udgangspunkt i det kristne livssyn møde den anden gennem dialog. Gennem det personlige møde vil vi skabe forståelse og fællesskab.  Vi vil dele dét, der betyder noget for os og tage dét alvorligt, der betyder noget for den anden.  Vi ønsker at søge viden og indsigt i hinandens religion, tro og livssyn.  Vi vil gennem forståelse og respekt nedbryde fordomme og misforståelser mellem mennesker.

Tro i Dialog arbejder med dialog i Danmark – og du er meget velkommen til at være med!

BLIV SKRIBENT for Tro i Dialogs digitale og det årlige magasin. Skriv for eksempel  Reportager fra besøg hos mennesker af forskellig tro  Portrætter og trosfortællinger  Faglige artikler om tros- og religionsrelaterede temaer BLIV DEL AF EN ARBEJDSGRUPPE i Tro i Dialog.

Vær med til at arrangere for eksempel:  Dialogaftener med samtaler om tros-emner  Dialogworkshops med øvelser i trosdialog  Retræte og meditationer

TRO I DIALOG NR. 02 2020

Tro i Dialog samarbejder gerne om at afholde dialogaftener og dialogworkshops i andre foreninger og religiøse samfund. Henvend dig og hør om mulighederne for samarbejde eller besøg, hvis du kunne tænke dig en workshop i din forening/ kirke/religiøse samfund.

Hvis du har brug for følgeskab på din egen trosrejse, går Tro i Dialog gerne med på vejen. Du kan også henvende dig, hvis du har brug for rådgivning om og indsigt i specifikke trospraksisser. Vi rådgiver gerne eller henviser til andre, som kan.

KONTAKT  Redaktør for Magasinet Tro i Dialog Natasja Engholm (n.engholm@gmail.com)  Forkvinde for Tro i Dialog Laura Bjørg Serup Petersen (laura.bjoerg.petersen@gmail.com)  Næstformand for Tro i Dialog Nicolaj Stubbe Hørlyck (nsh@km.dk) HOLD ØJE med vores Facebook og nyhedsbrev for løbende opdatering af aktiviteter – og læs flere indlæg fra redaktionen i det digitale magasin: HJEMMESIDE www.danmission.dk/ikon FACEBOOK Danmission IKON

27

AFSENDER: Tro i Dialog, Danmission. Strandagervej 24, 2900 Hellerup AFSENDER: Tro i Dialog, Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup

Design your own dialogue workshop

Glimt fra Tro i Dialog og Brorsons Kirkes pilgrimsrejse til Sydindien i vinteren 2020.

Putos together a complete program for your dialogue workshop Vi glæder til at kunne drage på pilgrimsrejse igen og få stillet både geografisk og perspektiv-udve.

Søndagssamtale med lutherske kristne (Arcot Lutheran Church) i Saron Kirke, Tiruvannamalai

dialoguetoolbox.com

Dialog på taget af Ramanashram

Ashramit Michael Highburger vasker pilgrimmenes fødder i Ramanashram

De vigtigste lokale guruer, blandt andre Sri Ramana Maharshi og Yogi Ramsuratkumar Yoga med Govind Radhakrisnan (Shanti Yogaschool Herning) på taget af Quo Vadis Dialogcenter, Tiruvannamalai

Fotos: Nicolaj Hørlyck

Pilgrimsrejse i Indien