Danmission årsberetning 2022

Page 1

Årsberetning

Forsidefoto: Besøg på Nyakato Lutheran Bible College, der er drevet af den mangeårige partner Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania (ELCT). Her planter bestyrelsesmedlemmer

Michael Hvistendahl Much og Anne-Lise Klausen et træ. Det er en tradition på skolen, at alle gæster planter et træ.

3

Danmission Årsberetning 2022

”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt. 18,20).

Sådan kan vi læse i Matthæusevangeliet, og med det citat kan vi både se tilbage på året, der er gået i Danmission og frem mod den tid, der venter.

For noget af det, der står stærkest i erindringen fra det seneste år, er 2022’s repræsentantskabsmøde med fejringen af Danmissions 200-års jubilæum. Her lykkedes det os igen at være forsamlet og mødes på tværs af landegrænser. Det blev et særligt repræsentantskabsmøde, hvor mere end 50 af deltagerne var gæster fra vores partnerorganisationer eller lokalt ansatte fra kontorerne i Libanon, Cambodja og Myanmar.

Det mindede os om, at noget af det, som det op gennem historien altid har handlet om, fortsat er det centrale – nemlig at mødes og være sammen. Efter nogle år med ufrivillig nedlukning og en verden, der på mange måder har været sat i stå på grund af Covid-19, var det fantastisk igen at mødes. Vi kunne igen fejre gudstjeneste sammen, fortælle om vores liv, muligheder og udfordringer samt ikke mindst opleve, hvordan vi er kirke sammen.

Nogle af de stærkeste øjeblikke gennem weekenden var, når vi hørte beretninger fra vores partnere. Naturligvis både de steder, hvor det går godt, men måske særligt fra de partnere i for eksempel Myanmar, der lever med en hverdag, hvor intet er, som det var før. Her leves et liv, hvor krig og ufred fylder.

Vi kan ikke løse problemerne rundt omkring i verden, men vi kan bære med, vi kan lytte med, vi kan bede sammen, og vi kan bære det håb sammen, der kan synes så uendelig svagt og langt borte, men som vi altid må holde fast i, er der.

Repræsentantskabsmødet 2022 blev efterfulgt af en uge, hvor der fortsat var masser af muligheder for at mødes på tværs. Gæsterne blev i Danmark, og med hjælp fra frivillige rundt omkring i stifterne fulgte et par dage, hvor der var tid til at lære hinanden lidt bedre at kende i små grupper og vise både genbrugsbutikker og forskellige egne af Danmark frem. Derudover mødtes alle gæster og ansatte i Danmission til en fælles temadag, ligesom de lokalt ansatte fra landekontorerne havde ekstra tid med deres kollegaer fra kontoret i Hellerup.

Alt i alt var det fantastisk meningsfuldt igen at kunne mødes på tværs af landegrænser. Det kunne kun lade sig gøre på grund af den store indsats, der blev ydet for at skaffe visa til alle både fra ansatte i Danmark og fra gæsterne. Lange og komplicerede ansøgningsprocesser blev forceret for at få lov til at komme på besøg.

Det er ikke tilfredsstillende, at det skal være så vanskeligt at mødes på tværs af verden. Det er dumt, at der sættes så mange forhindringer og grænser op i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at forstå hinanden på tværs af nationalitet og kultur.

2

Selvom verden på mange måder bliver mindre, må vi fortsat erkende, at den også i højere og højere grad lukker sig om sig selv. Dels når gæster udefra søger visum til Danmark, men også når vi forsøger at være til stede ude i verden.

For enkelt er det heller ikke at etablere landekontorer ude i verden. Men vi kan glæde os over, at det i det seneste år er lykkedes at etablere yderligere landekontorer.

I dag har Danmission kontor i Libanon, Cambodja, Tanzania og Myanmar (Thailand, da situationen i Myanmar ikke gør det muligt at have kontor der). Det er et stort skridt i arbejdet for at være tættere på partnerne og skabe flere relationer mellem ude og hjemme.

Det lykkedes os at åbne de kontorer, vi havde planlagt at åbne. I en tid, hvor der fra officiel dansk side lukkes ned for repræsentationerne rundt omkring i verden, og civilsamfundsorganisationer heller ikke er så stærkt repræsenteret længere, er det ret unikt, at Danmission styrker sit arbejde og åbner kontorer.

Det bliver bemærket og lagt mærke til i både ind- og udland. For eksempel i Tanzania hvor Danmission, når ambassaden lukkes ned, forbliver som dansk organisation registreret til at være fast i landet. I april var bestyrelsen så heldige, at de sammen med den danske ambassadør netop kunne åbne det nye kontor i Tanzania, idet det er lykkedes at få Danmission registreret på Zanzibar.

Bestyrelsen var på rejse for at møde partnere, se både nye og gamle projekter samt fejre de 75 års fællesskab og følgeskab, der har været mellem Danmission og den lutherske kirke i Tanzania. Det var både spændende og meget givtigt med en fælles rejse for at blive klogere på arbejdet, have tid sammen og få en fælles referenceramme for debatter og beslutninger i bestyrelsen.

Tanzania er et af de steder, hvor vi har en langvarig relation og historie. Der er rigtig mange mennesker, der gennem tiden har haft forbindelse til Tanzania og mærket, hvordan vi på tværs af grænser og kirker har kunnet arbejde sammen, hjælpe hinanden og inspirere hinanden.

Men Tanzania er også et af de steder, hvor vores program er i gang med at forandre sig, for ingenting er helt, som det var før. Nye udfordringer trænger sig på for kirken og for befolkningen i Tanzania. Derfor kan vi ikke blot fortsætte, som vi altid har gjort.

Vi har brug for sammen med vores partnere at arbejde med, hvordan vi bedst kan fortsætte fællesskabet og sammen støtte den udvikling, der er behov for. Derfor udvikles der for eksempel nye teologiske programmer og uddannelser for at kunne tage fat på de udfordringer, som menighederne møder. For eksempel når de præsenteres for præster og et budskab, der dybest set ikke er særlig kristeligt, men derimod indrettet til at trække flest muligt penge ud af folk. Der udvikles også - i samarbejde med kirken og nye partnere - programmer til at tage fat på de problemer, som lokalbefolkningen kan møde de steder, hvor deres rettigheder til den jord, som de gennem generationer har beboet, pludselig tages fra dem. Tanzania er eksemplet på, at vi på baggrund af en relation, der går både langt tilbage og stikker dybt, sammen kan udvikle vores program og engagement på en måde, der svarer til den tid, vi lever i. I det arbejde og i den udvikling er det meget værd at være tæt på hinanden også i hverdagen, hvilket etableringen af landekontorerne netop giver mulighed for.

3

Ting tager tid – og kræver engagement

Vi er i gang med en forandring i Danmission. Vi vil tættere på vores partnere, tættere på vores formål og tættere på et større bagland. Vi er på mange måder godt på vej. Men ting tager tid, og strategien, der er lagt, kræver tålmodighed. I første omgang har det handlet om at blive skarpe på, hvad Danmission gør. Det har vi gjort gennem programstrategien, hvor det ikke handler om at arbejde i siloer, men derimod om at tænke kirke og mission i alt vores arbejde, hvad enten det handler om teologisk udvikling, dialog og fredsskabelse eller bæredygtigt forvalterskab.

Derudover har vi med et nyformuleret missionssyn - med relativt få ord - forsøgt at sige, hvad mission handler om. Det handler om, at der er håb, der er liv og der er tilgivelse. I Danmission er det vores opgave at være med til at sikre, at flere mærker, at Guds plan med verden er forankret i det håb, det liv og den tilgivelse, der er os givet.

Med udgangspunkt i strategi og missionssyn har der været arbejdet på at styrke vores arbejde ude i verden. Det er et krævende arbejde at styrke og etablere de nødvendige landekontorer, så vi har en base for at udvikle arbejdet sammen med både gamle og nye partnere. Det tager tid at udvikle projekter, der ikke blot tager hensyn til de ting, vi har lavet sammen med partnere i fortiden, men derimod ser ind i og giver mening i fremtiden. Men vi er godt på vej.

Samlet set skal det gerne betyde, at vi kan blive mere attraktive for flere og få flere til at bidrage til og støtte vores arbejde. Det kræver nemlig mange ressourcer at have landekontorer ude i verden. Det kræver mange midler at sikre muligheden for udsendte medarbejdere. Derfor er det afgørende, at Danmission vokser og får en større omsætning i de kommende år. Der er store ambitioner for fremtiden, og skal det lykkes, skal flere kunne se sig i Danmission og flere være med til at løfte arbejdet.

Derfor har vi også brug for at styrke vores engagement og ejerskab herhjemme. Både hos dem, der allerede kender til Danmission, men også hos folk, der endnu ikke har hørt om arbejdet. Og der er for eksempel i folkekirken masser af steder, hvor man kender for lidt til Danmission, kender for lidt til arbejdet og det, som det kan føre med sig i både ind- og udland. Der er masser af steder, hvor vi i folkekirken har brug for at åbne dørene og mærke det udblik, som Danmission kan give. Derfor er det også meget positivt, at afdelingen for kommunikation og engagement nu igen er ved at være fuldt bemandet, og der kan arbejdes videre med de ideer og muligheder, der ligger foran os.

Det er afgørende, at vores bagland vokser i de kommende år. Flere skal kende til arbejdet og have lyst til at engagere sig i det. Det tror vi for eksempel gøres ved, at flere får mulighed for at møde mennesker fra de lande, hvor vi er engageret. For det er, når vi er forsamlet, at vi sammen kan gøre verden større og få øjnene op for storheden i Guds skaberværk.

Et større bagland betyder også, at der vil være flere måder at være engageret på. Det er ikke sikkert, at alle vil være engageret i arbejdet hele livet, men flere vil støde på det og være med i det i en periode af deres liv. For frivillighed og engagement i Danmission følger naturligvis også de større tendenser, der er i samfundet. Det udfordrer os for eksempel, når vi har brug for flere frivillige i genbrugsbutikkerne, fordi folk i dag engagerer sig i kortere tid. Vi har kun kort tid til at få engagerede til at forstå, hvad Danmission er for en organisation og fællesskab. Det kræver

4

både fantasi, mod, tålmodighed og masser af arbejde at sikre et større engagement omkring Danmission, men det er afgørende vigtigt, at det lykkes for os.

Ordene om, at hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem har stået i ca. 2000 år. De er en del af det fundament, som vi står på, og det, det grundlæggende handler om. Men hvordan vi er sammen, forandrer sig naturligvis fra tid til tid. På samme måde med mission. At vi er i mission og skal være det, forandrer sig ikke. Det er en del af det at være kirke og det at være kristen. Men hvordan vi er i mission, forandrer sig, og det vil altid være noget andet, end det var. Derfor har vi i det forløbne år også sammen med partnere taget initiativ til at kunne fortsætte samtalen om, hvordan vi er kirke sammen. Vi har ambitioner om at nedsætte en tænketank sammen med fire af vores partnere for sammen at udfordre hinanden og blive klogere på, hvordan vi er kirke sammen og er i mission. Hvad spørgsmålene, der skal drøftes i tænketanken, præcist skal være, ved vi ikke endnu. For ikke blot svarene, men også spørgsmålene skal defineres sammen. Vi glæder os til i de kommende år at sætte os sammen og tage fat på nogle af de udfordrende og svære spørgsmål, vi står foran som kirke og som kristne.

Mission forandrer sig, men noget grundlæggende i både fortid, nutid og fremtid handler om at være sammen om opgaven. Sammen på tværs her i Danmark, men også sammen på tværs af verden. Når vi arbejder med at udbrede budskabet om, at der er håb, tilgivelse og liv, er det nemlig ikke noget, vi kan gøre alene. Så kræves det, at vi møder hinanden, lærer hinanden at kende og udfordrer hinanden. En gang imellem måske også skuffer hinanden. Mission er ikke noget, der klares i et kosteskab, men er noget, der lever, når vi kommer ud.

På de næste mange sider venter fortællinger fra arbejdet ude i verden og herhjemme. Der er masser af læsestof at kaste sig over, for der sker rigtig meget i Danmission. Derfor skal der også her til sidst lyde en stor tak til alle, der er engageret i arbejdet. Tak til frivillige i landekredse, genbrugsbutikker, lejre, bestyrelser, dialogarbejdet og hvor der ellers arbejdes med Danmission. Tak til ansatte på sekretariatet, der hver dag bærer med til arbejdet fra Hellerup og tak til de mange lokalt ansatte på vores landekontorer. Med et engageret bagland og et dygtigt sekretariat i både ind- og udland er vi i Danmission rigtig godt rustet til at møde verden med håb, tilgivelse og liv i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for det.

Morten Skrubbeltrang

Formand i Danmission

5

Mellemøsten

Den generelle situation i landene

Libanon

Libanon har kæmpet med en stribe overlappende kriser, der siden den folkelige opstand i efteråret 2019 kun er blevet værre. Inflationen er fortsat med at buldre derudaf, således at en dollar i skrivende stund svarer til cirka 100.000 libanesiske pund. Før krisen lå den på 1.507 libanesiske pund. Udviklingen har undergravet almindelige menneskers købekraft samtidig med, at de oplever, at alt, hvad de havde af opsparing i banken, har været indefrosset/konfiskeret i over tre år. Over 80% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Strømforsyningen er stadig en kæmpe udfordring. Brændstof (til generatorer og biler) og medicin er tilgængeligt på markedet, men det er dyrt og dermed en kæmpe belastning i økonomien for mange almindelige mennesker. Samtidig er der stadig ingen, der er blevet stillet til ansvar for den store eksplosion på havnen i august 2020, som kostede over 200 mennesker livet. Der bliver systematisk spændt ben for alle forsøg på juridisk at placere et ansvar.

Politisk har situationen udviklet sig fra slemt til værre. I maj 2022 blev der afholdt parlamentsvalg i Libanon, og 31. oktober trådte den daværende præsident, Michel Aoun planmæssigt tilbage. Siden da har der været et dobbelt magt-vakuum: Ingen præsident og ingen regering. Det skyldes, at der ikke er udpeget en ny regering efter valget – den gamle regering kører videre som ”fungerende”. Det er heller ikke lykkedes for parlamentet at vælge en ny præsident trods utallige forsøg. Situationen i landet skriger på politisk handling, men der er ikke rigtig nogen, der har mandat til at gøre noget. Den sekteriske opdeling af det politiske system skaber fortsat konflikt og spændinger. Det viste sig for eksempel, da den fungerende sunni-statsminister, Mikati, med 48 timers varsel besluttede at udsætte sommertid med en måned på grund af ramadanen.

I fire dage havde Libanon reelt to tidszoner, da mange især kristne grupper valgte at skifte til sommertid alligevel, og der begyndte at blive talt om kristen tid og muslimsk tid. Heldigvis blev beslutningen omgjort efter fire dage, og krisen løste sig i denne omgang.

På trods af de mange kriser, oplever man også et samfund og en befolkning, der kæmper med næb og klør for at rejse sig – på trods og ved eget initiativ. Størstedelen af skaderne efter eksplosionen er udbedret uden om myndighederne. Overalt skyder caféer, butikker og andre småinitiativer op – og nogle forsvinder igen. Men under overfladen lurer håbløshed og desperation. Mange mennesker, især de unge, kigger sig om efter en måde at forlade landet på.

Der er stigende pres på de mange syriske flygtninge i landet. Hæren gennemfører hyppige tvangsdeportationer. Der er flere eksempler på angreb mod syrere i nogle byer. Samtidig er en antisyrisk retorik udbredt. Der florerer myter, om hvor meget hjælp syrerne får (i modsætning til libaneserne), og de syriske flygtninge opfattes af mange som direkte ansvarlige for den økonomiske krise. En påstand, de politisk ansvarlige ikke gør meget for at modsige.

6

Syrien

Syrien blev ligesom Tyrkiet ramt af et jordskælv 6. februar 2023. Ifølge de seneste opgørelser blev 2.260 bygninger ødelagt og 32.000 skadet. Over 5.900 mennesker mistede livet, og 11.200 blev såret. Næsten 3.000 skoler og 116 sundhedsfaciliteter rapporteres skadet. Og det i et land, hvor hospitaler, skoler og vand- og sanitetssystemer i forvejen var beskadiget eller ødelagt efter 12 års krig. Danmission igangsatte efter jordskælvet en indsamling til Det mellemøstlige Kirkeråd (MECC) og dets hjælpearbejde i Syrien.

Syrien var i forvejen hårdt ramt, og den menneskelige og fysiske modstandskraft var allerede i bund. 70% af befolkningen har, ifølge FN, behov for humanitær hjælp. Af dem har 80% været fordrevne i mindst fem år, hvor de er flyttet fra sted til sted i søgen efter grundlæggende livsmuligheder. En generation af børn og unge har ikke oplevet andet end krig. Deres mentale sundhed er i bund. Landet er ramt af udenlandske sanktioner og en økonomisk krise, der medfører lave beskæftigelsesmuligheder og stigende priser på mad, medicin, brændstof og andre basale fornødenheder.

Præsident Assad har benyttet jordskælvet til at arbejde for politiske forandringer og lempelser i sanktionerne mod landet. Syrien er på vej tilbage som medlem af Arab League. Meget tyder på, at den arabiske verden vil presse på for at få Syrien tilbage i ”det gode selskab”, mens EU og USA indtil videre fortsat modsætter sig dette.

Egypten

Der bor over 104 millioner mennesker i Egypten. De fleste er muslimer. 62% af befolkningen er under 29 år. Knap 30% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, men i det sydlige Egypten, hvor Danmissions partner Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS) har mange aktiviteter, er 48% fattige. Den russiske invasion i Ukraine har haft voldsom negativ indflydelse på den økonomiske situation. Egypten er en af verdens største importører af hvede, og 80% af dette kommer fra Rusland og Ukraine. Egypten importerer også mere end halvdelen af sin solsikkeolie fra Ukraine. Stoppet for handlen fik prisen på disse basale fødevarer til at stige voldsomt til skade for den fattigste og mest sårbare del af befolkningen.

Egypten har gennem flere år oplevet, at civilsamfundets råderum er under stort pres kombineret med en forværring af menneskerettighedssituationen. I september 2022 var det et år siden, at den egyptiske regering lancerede den nationale menneskerettighedsstrategi, men der er kun blevet taget få skridt til at beskytte grundlæggende frihedsrettigheder. For eksempel i forhold til kvinders rettigheder. Præsident Sisi erklærede 2022 for ”civilsamfundets år”, men vigtige medlemmer af civilsamfundet oplever fortsat udfordringer. Der bliver slået ned på fredelig aktivisme eller kritik. I maj 2022 inviterede præsident Sisi til en national dialog med dele af den politiske opposition, for første gang siden han fik magten i 2014. Indtil videre har denne dialog ikke ført til konkrete politikker for at forbedre menneskerettighedssituationen. Egypten var i efteråret 2022 vært for klimatopmødet COP27, og regeringen brugte blandt andet anledningen til at dække over landets brud på menneskerettighederne.

7

Jordan

Sammenlignet med nabolandene er den politiske situation i Jordan meget stabil. I 2022 blev landets valglov og lov om politiske partier ændret med en erklæret hensigt om at skabe fuld respekt for menneskerettighederne til gavn for den politiske deltagelse. Den nye lov vurderes dog at være så vag, at den i praksis kan bruges af myndighederne til at begrænse de politiske partier. Ytringsfriheden er begrænset af love, der forbyder kritik af kongen, fremmede lande, regeringsansatte og -institutioner, islam og kristendom og ærekrænkende tale. I 2022 blev pressefriheden yderligere begrænset af en række nye presseregler. Forsamlings- og foreningsfrihed er begrænset, blandt andet af restriktive love vedrørende NGO’ers mulighed for at modtage finansiering fra udlandet.

I Jordans religiøse familielovgivning er der, på trods af ændringer, stadig problemer med manglende ligestilling for kvinder.

Jordan huser et stort antal flygtninge. Ved udgangen af 2022 havde over 670.000 syrere ifølge UNHCR søgt tilflugt i Jordan. Over 85% af syrerne bor uden for flygtningelejre i lejede boliger.

Jordan huser også flygtninge fra andre lande som for eksempel Irak, Yemen, Sudan og Somalia.

Jordan har, som det eneste land, givet palæstinensiske flygtninge status af fuldgyldige medborgere.

Jordans økonomi er ved at komme sig efter Covid-restriktionerne, og landet oplever en økonomisk vækst på 2,6%. Krigen i Ukraine har fået priserne på grundlæggende fødevarer til at stige med 5% i andet kvartal af 2022, til skade for købekraften hos den mest sårbare del af befolkningen. Jordan kæmper med ekstrem vandmangel, stor befolkningsvækst og begrænsede naturressourcer. Landet har i 2022 lanceret en ti-årsplan for økonomisk modernisering, som indeholder et integreret fokus på vand-, energi- og fødevaresikkerhed, grønne investeringer og klimatilpasning.

Irak

En kombineret udviklings- og klimakrise ulmer i Irak. Landet er helt afhængig af indtægterne fra olie. Disse forventes at falde de kommende år. Samtidig kæmper landet med lav menneskelig og institutionel kapacitet, store sociale og sekteriske skel og uligheder. I 2022 oplevede Irak kun små økonomiske og udviklingsmæssige fremskridt. Fødevaresikkerheden er under stort pres. Krigen i Ukraine påvirker prisen på fødevarer, samtidig med at landets egen landbrugsproduktion er ramt af vandmangel. Landet er blandt verdens mest udsatte for konsekvenserne af klimaforandringer, stigende temperaturer og tørke og et stigende antal sandstorme. Billedet bliver yderligere forværret af dårlig forvaltning af de sparsomme vandressourcer.

Etniske, sekteriske og sociale spændinger er udbredt. Det politiske system er på overfladen demokratisk. Der afholdes jævnlige valg, og landets religiøse og etniske grupper er politisk repræsenteret. Men systemet undergraves af udbredt korruption, militser der opererer uden for loven og generel svaghed i de politiske institutioner. Indimellem udbryder der voldelige konflikter mellem de mest magtfulde personer og blokke. Dette skete i august 2022 i Bagdad, hvor 30 mennesker blev dræbt og mange flere såret. I oktober 2022, cirka et år efter valget i 2021, lykkedes det at få udpeget Mohammed Shia al-Sudani som premierminister. Han dannede efterfølgende regering. Irak rangerer som ikke frit i Freedom of the World 2023-rapporten, og den tidligere premierminister blev i 2022 mødt af protester og krav, som han ikke kunne levere på.

8

Flertallet af irakerne er muslimer, fordelt på omkring 60% shiamuslimer og 35% sunnimuslimer. Irak er derudover fortsat hjem for en række historiske, gamle religiøse samfund. Men i dag, på trods af befrielsen fra Islamisk Stat, er mange kristne og andre minoriteter ikke vendt hjem. Af dem, der er tilbage, overvejer mange helt at forlade Irak.

Situationen hos partnerne

På trods af en vanskelig situation i alle Danmissions programlande i Mellemøsten fortsætter partnerne deres arbejde – og tilpasser sig de givne omstændigheder.

2022-23 har været præget af, at gamle projekter er blevet afsluttet og nye skulle sættes i gang - samtidig med at der var udskiftning blandt Danmissions ansatte. Dette har ført til nogle forsinkelser, men partnerne har været tålmodige og haft forståelse for situationen. Samarbejdet er fortsat, og nye skibe er sat i søen.

Vores store partner CEOSS i Egypten er godt i gang med deres nye projekter. I Libanon har situationen været meget præget af udfordringerne fra den økonomiske krise og hyperinflationen, som har ført til flere parallelle og stadigt skiftende vekselkurser mellem dollars og libanesiske pund. Det har været en kæmpe udfordring for den finansielle håndtering i alle organisationer i Libanon. Både partnerne og Danmission har arbejdet for at finde løsninger på disse problematikker, som også har forsinket opstart eller implementering af nogle projekter. På trods af det arbejder partnerne videre og kæmper en sej kamp for selv at kunne fungere som organisationer og for at overkomme alle de barrierer, som dagligdagen byder på.

Danmission har brugt meget tid og ressourcer på at støtte op om partnerne, kapacitetsopbygge dem organisatorisk og forhandle løsninger, som kunne være acceptable for alle parter. Flere af de libanesiske partnere arbejder også i Syrien, og også der skaber den finansielle situation store udfordringer for arbejdet.

2022 betød afslutningen på bevillingen fra Udenrigsministeriet til Det Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP). I september blev det sidste projekt afsluttet, da en delegation fra Mellemøsten var på besøg i København og Aarhus i forbindelse med Danish Arab Interfaith Dialogue-projektet. I november satte vi med en én-dags udstilling og event i Beirut fokus på 10 års arbejde i DAPP. Mange partnere og deltagere gennem tiden mødte op, og den danske ambassadør deltog også. Vi har valgt at lægge kræfter i en større opsamlende evaluering af de vigtigste DAPP-projekter for at samle læring og erfaringer til brug for det fremtidige arbejde, hvor pengene skal komme andre steder fra. Afslutningen på DAPP-bevillingen har desværre også betydet, at vi i øjeblikket ikke har mulighed for at støtte vores partner i Jordan, The Royal Institute for Inter Faith Studies (RIFFS). Organisationen Al Amal i Irak var en del af det EU-projekt, der stoppede i 2021. Heller ikke i Irak har vi lige nu igangværende projekter. Men vi holder fast i partnerskaberne med henblik på at finde ny finansiering til at fortsætte arbejdet.

Danmission har i 2022-23 desuden gennemført en fælles kommunikationstræning for flere af vores partnere. Danmissions kontor i Beirut kører godt. Der har været udskiftninger blandt de ansatte, der er kommet ny regionschef, og der er blevet ansat en ny programmedarbejder.

9

Kontekstuel teologi for tro og handling

I Libanon er der kommet gang i det nye Forum for Kontekstuel Teologi. Danmission faciliterer forummet, et dynamisk og inspirerende mødested for teologer og andre fagfolk på tværs af kirkeligt tilhørsforhold. Formålet er at sætte fokus på konteksten, den libanesiske virkelighed, og arbejde med, hvordan man teologisk kan forholde sig til det, som er almindelige menneskers barske hverdag. Hvordan kan vi sikre, at kirkerne stadig er – og opleves som – relevante? I tilknytning til forummet vil der blive sat konkrete initiativer i gang, som kan bidrage til handling og håb. Det handler om at skabe forbindelse mellem teologi og virkelighed, tro og handling. Også i Libanon har vi sammen med vores partner Adyan Foundation sat gang i anden fase af projektet Women Religion and Human Rights, som har fokus på religions- og trosfrihed og kvinders rettigheder inden for de 15 religiøse familielovgivninger. Familielovgivningerne styrer spørgsmål om ægteskab, arv, skilsmisse og forældremyndighed. Formålet er både at styrke respekten for de grundlæggende rettigheder inden for de 15 lovgivninger og måske på sigt at skabe opbakning til reformer på tværs af politikere, civilsamfund og religiøse ledere. Endelig støtter vi også et projekt hos den protestantiske synode i Syrien og Libanon (NESSL), som underviser lægfolk og unge i kontekstuel teologi.

Dialog og fredsopbygning

Dialog og fred har længe været et centralt fokus for arbejdet i Mellemøsten. På tværs af landene har vi fokus på at styrke den sociale sammenhængskraft gennem interreligiøs og interkulturel dialog. Flere af projekterne har et stort fokus på at bygge bro mellem unge med forskellig religiøs baggrund.

I 2022 lancerede CEOSS en ny fase af deres Forum for Interkulturel dialog, som arbejder med dialog på mange niveauer i det egyptiske samfund: unge ledere fra civilsamfund, religiøse grupper, undervisningsinstitutioner, medier osv. Udviklingsaktiviteter bliver kombineret med dialogaktiviteter og en innovativ del. Projektet indeholder også en international dimension, der går på tværs af landene i den arabiske verden og en arabisk-europæisk dialog. I samarbejde med det nationale menneskerettighedsråd i Egypten har CEOSS forberedt et forslag om en ny lov imod hadtale og sendt den til det egyptiske parlament.

Sammen med Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) støtter Danmission projekter i Libanon og Syrien under overskriften Tamasok (samhørighed). Projekterne styrker initiativer i lokalsamfundene for at fremme fred, dialog og social sammenhængskraft og fremme unges/ civilsamfundets deltagelse i politiske og sociale reformprocesser på lokalt og nationalt niveau samt fremme social sammenhængskraft.

FDCD har også i 2022 lanceret et nyt projekt, Dialogue for Change and Transformation, der bygger på det etablerede netværk fra Danish-Arab Interfaith Dialogue på tværs af MENA-regionen. Projektet inkluderer flere unge og også flere kvinder end tidligere. De ældre medlemmer fungerer som coaches for de yngre i arbejdet med at skabe lokale initiativer. Samtidig indeholder projektet et medie-element, som udvikles i fællesskab mellem FDCD og Danmission.

I Syrien støtter vi desuden FDCDs arbejde med børnecentre, som yder humanitær hjælp og giver psykosocialhjælp til børnene og deres familier.

10

Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

I Egypten arbejder vi sammen med CEOSS om et projekt, der har fokus på bedre forvaltning af naturressourcer og vand blandt småbønder i seks regioner i Egypten. Derudover støtter vi Det mellemøstlige Kirkeråds projekt, Season of Creation, som bakker op om Kirkernes Verdensråds initiativ med en ”skabelsesperiode” i kirkeåret.

I 2022 blev der afholdt økumeniske initiativer flere steder i regionen, for eksempel i Libanon og i Egypten. Projektet fortsætter i 2023 med træplantningsinitiativer med unge, fokus på grøn teologi og god forvaltning af teologiske institutioner.

I december gik Danmissions juleindsamling til Fader Hanis suppekøkken i Beirut, som laver mad til 900 mennesker hver dag og dyrker grøntsager på uopdyrket landbrugsjord.

Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer kommer til at få mere fokus i vores projekter i Mellemøsten i de kommende år.

Østafrika

Den generelle situation i landene

Tanzania

Den politiske situation i Tanzania er præget af ro, omend udbruddet af krigen i Ukraine har påvirket fødevarepriserne radikalt. Præsident Samia Suluhu, eller Mama Samia, som hun kaldes, er fortsat populær. Under hendes ledelse er der blevet åbnet en lille smule op for både medier og civilsamfund, og som den danske ambassadør i Tanzania, Mette Dissing-Spandet udtrykker det, så ”går det faktisk rigtig godt i Tanzania”.

Mama Samia har vist en større åbenhed over for politiske modstandere. Oppositionslederen Freeman Mbowe blev ”kun” kortvarigt arresteret i juli. Hendes politiske modstander, Tundu Lissu, er efter seks år i exil vendt hjem til Tanzania. Mange ser det som tegn på mere frihed og politiske rettigheder til oppositionspolitikere.

Klimaforandringerne er fortsat tydelige, og i Tanzania er den største udfordring forandringerne i regnens mønster og mængde. Det gør det meget vanskeligt at tilpasse landbruget. Opmærksomheden omkring det fælles ansvar for klimaforandringerne er ved at brede sig til befolkningen, hvor 80% laver mad over åben ild. Forbruget af fossile brændstoffer er fortsat stigende.

Trods en kvindelig præsident er der stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i landet. Dog blæser der væsentligt andre vinde nu end under den foregående præsident Magafuli. Mama Samia opfordrer kvinder til at føde færre børn, ligesom det er blevet tilladt for gravide kvinder at gå i skole.

I 2022 var der igen uroligheder mellem masaifolket og den tanzanianske regering. Masaierne, som tidligere har fået lov at blive boende i deres landsbyer inden for nationalparkernes områder, fik tilladelsen trukket tilbage, da det blev vurderet, at de forstyrrede de vilde dyr. Dette fremprovokerede voldelige optrin i forbindelse med beslaglæggelse af masaiernes jorde.

11

Mens flere og flere unge bliver undervist i menneskerettigheder, er det stadig ikke alle rettighederne, der er accepterede. I 2022 forbød Tanzanias regering en populær serie af børnebøger fra skolerne med den begrundelse, at de krænkede lokale kulturelle normer. ”The Diary of a Wimpy Kid”-bøgerne og flere andre er nu forbudte, og regeringen overvåger biblioteker i både offentlige og private skoler for at sikre, at bøgerne ikke er på deres hylder.

I foråret 2023 blev det med en bestyrelsesrejse markeret, at Danmission har været i Tanzania i 75 år. Delegationen besøgte både gamle partnere og nye projekter, mødtes med den danske ambassadør på Zanzibar til en snak om den politiske situation i landet, holdt en flot 75-års markering i Mwanza med biskopper og generalsekretærer fra ELCT og besøgte en masailandsby i Arusha. Det blev en rejse, der tydeligt markerede, at Danmission stadig har stærke relationer i og til Tanzania.

Kenya I Kenya var der uroligheder omkring valget i august 2022. William Ruto vandt med et snævert flertal, takket være hans løfter om at fokusere på økonomisk vækst. Det kan også synes nødvendigt i et land med op mod 40% arbejdsløshed blandt de 18 til 34-årige.

Den fortsatte tørke på Afrikas Horn påvirker også millioner af kenyanere. To år uden rigtig regn har medført stor tørke og fødevaremangel.

Manglen på vand betyder ligeledes, at vilde dyr dør af tørst, ligesom mange planter forsvinder. Samtidig fældes der skovområder, og der ses “bio-pirateri”, som for eksempel er salg af afgrøder på det sorte marked. Kenya oplever samtidig mange konflikter omkring jord og rettigheder til jord. Særligt i de nordøstlige dele, hvor der meldes om dødelige konflikter, hvor også politiet har været indblandet.

Danmission har gennem flere år støttet mindre projekter i Kenya (der grænser op til Tanzania) for eksempel gennem vores partner Procmura (Program for kristen og muslimske relationer), og i fremtiden håber vi at få mulighed for at udvide samarbejdet.

Situationen hos partnerne

Danmission arbejder fortsat tæt sammen med Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania (ELCT), og i løbet af 2022 blev den nye struktur for programsamarbejdet tydelig for dem. Nogle af stifterne tog med det samme imod den nye måde at tænke på og kunne se de fordele, der er i det tværgående samarbejde, mens andre var mere tilbageholdende. Efterhånden er der kommet opbakning til at arbejde på denne måde fra alle stifter, som oplever de udfordringer, vi arbejder med, på nært hold.

Paul Mdumi, der er leder af Zanzibar Interfaith Center (ZANZIC), har haft et års orlov, hvor han rejste til USA for at studere og dygtiggøre sig i interreligiøse relationer. I hans fravær varetog Pastor Maloda den daglige ledelse.

Tais og Sarah Krøger Ziethen blev i begyndelsen af september udsendt til Østafrika med base på Zanzibar, som henholdsvis regionschef for Østafrika og kommunikations- og engagementskonsulent. En af de første opgaver var at få Danmission registreret som en selvstændig NGO på

12

Zanzibar, men med virke i hele Tanzania. Hidtil har Danmission arbejdet gennem ELCT, men den selvstændige registrering gør det muligt for eksempel at ansætte lokalt personale.

I april 2023 klippede den danske ambassadør i Tanzania Mette Dissing-Spandet snoren til Danmissions nye kontor samtidig med, at Danmissions bestyrelse var på besøg. Kontoret ligger i Kiembe Samaki, og med tiden vil der være både gæsteværelse til kollegaer og arbejdspladser til praktikanter og volontører, foruden det faste personale. De første lokale ansatte kom til øen i maj, Williard Kaaya har ansvar for økonomien, og Dickson Juma Shikevuli er blevet ansat som programmedarbejder for projekter under vores strategiske tema: bæredygtig og retfærdig brug af naturressourcer. Linda Mambo, der er programmedarbejder på de projekter, der omhandler kontekstuel teologi, er på barsel til og med juli. En medarbejder, der skal beskæftige sig med projekter inden for dialog og fredsopbygning, bliver en del af holdet i løbet af august 2023.

Kontekstuel teologi for tro og handling

Nyakato Lutheran Bible College er center for et projekt om teologiske modsvar til den vildledende teologi, der praktiseres af selvudnævnte profeter, præster eller biskopper. Projektet er i den indledende fase og fokusområdet er omkring Victoriasøen og den vestlige del af Tanzania. Projektets første opgave har været at få undersøgt omfanget af vildledende teologi i de syv medvirkende stifter. Rapporten herfra danner grundlag for det fortsatte arbejde med at gå i dialog med vildledende præster og prædikanter, både inden for og uden for den lutherske kirke. Projektet understøttes af samarbejdet med All African Conference of Churches (Nairobi), som ser på vildledende teologi på tværs af kontinentet.

Der står i Bibelen, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end for en rig at komme i himlen. Men for mange mennesker i Tanzania, som lever på fattigdomsgrænsen, er det at blive rig lidt som at komme i himlen! Derfor støtter Danmission Makumira University College’s teologiske fakultet i at finde en måde, hvorpå kirken kan tage menighedens hverdag alvorligt og være relevant for dem. Uden at gå på kompromis med Bibelens ord. Udgangspunktet for projektet er, at den tanzanianske kulturelle og politiske kontekst kan støtte op om menighederne, så deres tro kan støtte dem i at komme ud af fattigdommen og forebygge sygdomme og sociale problemer.

Dialog og fredsopbygning

På Zanzibar er Upendo og Zanzibar Interfaith Center (ZANZIC) fortsat aktive i arbejdet for fred og dialog mellem kristne og muslimer. ZANZIC faciliterer møder for en gruppe af interreligiøse ledere, som i år sammen har brugt deres kræfter på at tale imod kønsbaseret vold. Desuden er der blevet afholdt interreligiøse seminarer for præster og imamer på både Unguja og Pemba, de to øer, der udgør øgruppen Zanzibar. ZANZIC har desuden støttet et projekt på Pemba, som uddanner unge universitetsstuderende i fred og rettigheder, og konferencer og fælles uddannelsesdage for unge fra Pemba og Unguja er blevet støttet.

Upendo har fortsat travlt på syskolen. 50 piger optages på grunduddannelsen hvert år, langt de fleste med muslimsk baggrund. Ud over at få syundervisning lærer pigerne også iværksætteri og engelsk. Upendo støtter også op om projektet Kimbia bila shaka (løb uden frygt), som er et motionsløb, der sætter fokus på kvinders rettigheder. Hver onsdag mødes muslimske og kristne unge mænd og kvinder for at løbe og have det sjovt sammen.

13

Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

Et andet samarbejdsprojekt, som går på tværs af landet, er blevet døbt Uwakili, hvilket betyder ”forvalterskab”. Projektet er et samarbejde mellem Tanzania Forest Conservation Group (TFCG) og seks stifter. Projektet arbejder med tre delelementer, der peger i samme retning: udvikling af en økoteologi, som kan bruges i kirkerne, undervisning i landrettigheder og konflikthåndtering samt opmåling af stifternes jorde. Det planlagte projekt er et pilotprojekt, der senere skal udbredes til flere stifter.

Danmission har i 2022 haft en god dialog med en ny partner, Pastoralists Indigenous NGO Forum (PINGO). Masaierne, som er én af de befolkningsgrupper, der endnu i høj grad lever i harmoni med naturen som hyrdefolk, bliver som følge af politiske beslutninger og befolkningstilvækst fordrevet fra de områder, hvor deres dyr før kunne græsse. Danmission har erfaring med at samarbejde med kirken om fortalervirksomhed og konflikthåndtering. Det nye projekt vil bruge de erfaringer til at forebygge konflikter mellem masaifolket, andre lokalsamfund og regeringen.

Der er et projekt under udvikling med en ny partner - Tanzania Forest Conservation Group (TFCG). Dårlig forvaltning af og mangel på livsnødvendige naturressourcer skaber konflikt. Danmission støtter et nyt projekt, hvor kirken i Tanzania adresserer denne udfordring.

Cambodja

Den generelle situation i landet

Der er fortsat pres på rettighederne for civilsamfundet i Cambodja. Med det - i skrivende stund - forestående nationale valg i juli måned øges spændingerne mellem civilsamfundet og regeringen. Det ses for eksempel ved, at premierministeren i begyndelsen af året lukkede en af de centrale, men også kritiske, nyhedsformidlere i Cambodja, Voice of Democracy (VoD). Mediet er en del af Cambodian Centre for Independent Media (CCIM), vores partner i projektet Citizens Engaged in Environmental Justice for All, og et af de sidste uafhængige medier i landet. Danmission var i tæt kontakt med den danske ambassade og EU-delegationen i Cambodja, og de reagerede hurtigt. En fælles erklæring, koordineret af EU-delegationen, med underskrift fra en lang række ambassader, blev sendt ud samme dag. Erklæringen, som var meget kritisk, indeholdt et krav om at genåbne nyhedskanalen, men havde desværre ingen effekt på regeringen. Premierministeren reagerede med en bemærkning om ikke at blande sig i landets interne anliggender. En række andre institutioner fulgte op, herunder FN-sekretariatet, der påpegede, at beslutningsprocessen ikke levede op til lovgivningen. Det havde heller ingen effekt, og Danmission har også været i tæt dialog med CCIM undervejs. Vi fortsætter naturligvis vores økonomiske støtte til vores fælles projekt med CCIM. Dette anslag mod civilsamfundet gav igen anledning til, at Danmission mødtes med andre internationale NGO’er for at drøfte situationen. Desværre kommer der nok flere restriktioner, små og store, efterhånden som det nationale valg nærmer sig og afvikles.

Vi så endnu et pres på ytringsfriheden i begyndelsen af 2023, hvor en af de lokale menneskerettighedsorganisationer, Cambodian League for The Promotion Defense of Human Rights (LICADHO), var nødt til at tage en musikvideo ned fra deres sociale medier og hjemmeside efter besøg af politiet, som truede med retsforfølgelse. Videoen var produceret i forbindelse med markeringen af årsdagen for overgreb mod en fredelig demonstration, hvor fire blev dræbt og en fortsat er savnet.

14

Med Højesterets opløsning af oppositionspartiet the Cambodia National Rescue Party (CNRP) i december 2017, er pladsen for politisk dialog mellem forskellige politiske partier indsnævret, og de facto bliver civilsamfundet af regeringen opfattet som en form for opposition. Derfor er pleje af relationer og koordinering med andre internationale NGO’er en vigtig del af vores opgave og tilstedeværelse i landet.

Desværre har regeringspartiet også indflydelse dybt ind i den kirkelige verden. Kirken i Cambodja er ung, lille, fattig og fragmenteret. Regeringspartiet har påvirket kirken i større eller mindre omfang. Det indvirker på kirkens virke, som ofte er drevet af politiske dagsordener. I januar 2023 var en række kirkelige organisationer enige om at fejre 100 år for kirken i Cambodja. Nogle observatører peger på, at kirken i Cambodja er ældre endnu, idet katolikkerne ankom til landet langt tidligere (i 1555), men måtte på ulykkeligste vis ”starte forfra”, da samtlige præster mistede livet under Pol Pot regimet.

Vi balancerer konstant mellem at støtte op om sådanne arrangementer og derigennem vandre sammen med de kristne og samtidig konstant være opmærksomme på den politiske agenda og relationelle forhold til regeringen, som en del af de kristne er involveret i.

Situationen hos partnerne

De fleste af vores partnere kan fortsat implementere projekter og aktiviteter til trods for det forestående valg og medfølgende restriktioner. De er opmærksomme på selvcensurering, hvor det er nødvendigt. Alle skovnetværk er interesserede i at fortsætte arbejdet med at patruljere skoven på trods af, at adgang til skoven i stigende grad er vanskelig eller helt umulig på grund af lokale myndigheders misbrug af loven til at formene dem adgang. I perioder har skovnetværk foretaget patruljer rundt om skoven i stedet for, hvilket også har været effektivt i forhold til at forhindre illegale skovhuggere i at transportere træ væk fra skoven. Problemet er naturligvis, at træerne allerede er fældet. Fakta viser, at skoven forsvinder med foruroligende hast. Skovnetværkene er dog ekstra påpasselige i denne tid op til det nationale valg. De er under stærk restriktion fra myndighederne og bliver isoleret og overvåget i deres aktiviteter. Det er tydeligt, at deres civile råderum er meget begrænset. Deres færden bliver fulgt med stor politisk bevågenhed - i og uden for skoven.

Danmissions partnere i Cambodja mødes i et såkaldt læringsforum to gange årligt, hvilket fungerer rigtig godt som et forum for sparring, inspiration og læring. Her afvikles der blandt andet seminarer med relevante oplægsholdere adskillige gange om året, for eksempel omkring civilsamfund, metoder eller noget andet fagligt relevant. Af og til organiseres fælles partnerinitiativer. Disse initiativer kan for eksempel være inden for et af Danmissions strategiske temaer. På det seneste planlægningsmøde har partnerne aftalt at afholde et nationalt ungdoms- og dialogforum i juni 2023 i Phnom Penh, hvor der forventes over 120 deltagere. Emnet vil være naturressourcer og unges involvering. En glimrende mulighed for unge mennesker for at få praktisk indsigt i dialog og fredsskabelse.

Kontekstuel teologi for tro og handling

Et nyt projekt med støtte fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) blev igangsat i juli

2022. Noget af motivationen for projektet er, at retten til frit at kunne vælge sin tro/religion og udleve den i praksis er under pres. Munke får i stigende grad begrænset deres ytringsfrihed og risikerer retsforfølgelse. En ny religiøs lov giver lovgrundlag for dette. Desuden vil loven medføre

15

nye restriktioner mod mindretalsgrupperne herunder muslimer og kristne. Oprindelige folks rettigheder til at praktisere deres spiritualitet er allerede under stort pres, idet adgang til skoven i praksis ikke længere er muligt. Indtil videre har der været stor kritik af et udkast til loven, som blev delt med mindre grupper, herunder de buddhistiske munke. For nuværende har landets Religionsministerium sat arbejdet med den nye lov i bero på grund af det forstående nationale valg.

Som en del af projektet har en lille delegation deltaget i en konference om religionsfrihedSoutheast Asia FoRB – i Indonesien. Generelt er tros- og religionsfrihed under pres i Sydøstasien, og det giver god mening at udveksle erfaringer på tværs af civilsamfundsaktører i regionen. Det var første gang deltagere fra Cambodja var med på konferencen. I forbindelse med drøftelserne på konferencen blev det klart, at den nye religiøse lov i Cambodja er yderst bekymrende.

Derudover har vi sammen med en ny partner, Mission Dove Cambodia, igangsat et nyt projekt for kvinder i alderen 18-40 år. Projektarbejdet centrerer sig om tre nøgletemaer i kristendommen: værdighed, tilhørsforhold og handlefrihed. Formålet er, at kvinderne i fællesskab arbejder med temaerne, som hjælper dem til at udvikle deres teologiske refleksion, giver dem større selvbevidsthed og fører til social handling i samfundet.

Dialog og fredsopbygning

I oktober 2022 lykkedes det for første gang at afvikle et større arrangement med afsæt i vores strategiske tema, dialog og fredsopbygning. Arrangementet blev omtalt på tre landsdækkende TV-kanaler. Vi vurderer, at det har været godt for Danmissions position i landet at få den synlighed i forhold til et vigtigt emne.

I slutningen af marts havde vi endnu en fejring af FN’s World Interfaith Harmony Week i samarbejde med Religionsministeriet. Sammen med repræsentanter fra nogle partnere tog vi til Koh Kong-provinsen i det vestlige Cambodja. Der var fokus på miljø og religiøs turisme, og seminaret omfattede taler af højtstående embedsmænd fra Kultur- og Religionsministeriet og provinsmyndighederne. En træplantningsceremoni fandt sted som et eksempel på diapraksis. Om eftermiddagen resulterede gruppearbejde i en fælles redegørelse med konkrete forslag og idéer til at sætte fokus på miljøbeskyttelse og religiøs turisme. Der har været god dækning af begivenheden i de cambodjanske medier landet over, hvilket vurderes at kunne gavne Danmissions tilstedeværelse i Cambodja.

Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

I Cambodja er vi især optaget af at bevare skoven og af at støtte lokalsamfund, som har været afhængige af skoven i generationer. Derfor samarbejder vi med en række skov-netværk omkring træning i rettigheder, konflikthåndtering og alternative indkomstmuligheder samt fortalervirksomhed. Generelt arbejdes der med lokalt lederskab omkring forvaltning af naturressourcer.

Gennem det seneste år har vi haft travlt med at indhente det arbejde og afvikling af projektaktiviteter, som Covid-19 har besværliggjort.

Forskellige internationale partnere hjælper de lokale skovnetværk med at fremstille deres egne rapporter baseret på deres patruljer i og omkring skoven. Rapporterne, som offentliggøres, bliver typisk afvist af myndighederne, og medlemmerne af skovnetværkene bliver beskyldt for at

16

være politiske aktivister. Da Danmissions partner, Prey Lang Community Network (PLCN), fremsatte bevis for 73 tilfælde af ulovlig skovhugst i begyndelsen af januar 2023 udtalte talsmanden for miljøministeriet: “Der er ingen grund til, at vi reagerer på nogen af rapporterne fra politiske aktivister, der forklæder sig som miljøforkæmpere. For hvis de (PLCN, red.) ikke forsøger at overtræde loven og i hemmelighed samler dataene og rapporterne om denne skovsag, vil de ikke have noget job og ingen indtægt fra deres udenlandske donorer”.

Fra PLCNs side er der ingen tvivl: Vi arbejder ikke-politisk og er kun interesseret i at beskytte vores skov! Desværre er der hårdt brug for deres utrættelige, frivillige arbejde. Der var et rekordhøjt tab af skov med 11.100 ha i Prey Lang skoven i 2021. De seneste tal, offentliggjort af World Forest Watch, viser en relativ stigning på 22% siden 2020.

Danmission har deltaget i COP15 i Canada om biodiversitet med en delegation af repræsentanter fra tre skovnetværk i Cambodja. Der blev udarbejdet en fælles erklæring fra de tre netværk. Det har efterfølgende ført til spørgsmål ved hjemkomsten – især til det netværk, som ellers ikke tidligere har været i myndighedernes søgelys. Deltagelse i en sådan konference har faglig værdi, men giver også mulighed for dialog mellem vores partnere og deltagere fra miljøministeriet i Cambodja.

Myanmar

Den generelle situation i landet

Det er nu over to år siden, at militærjuntaen på brutal vis tog magten i Myanmar. Siden da har landet oplevet stigende krænkelser af menneskerettighederne og befinder sig nu i en socioøkonomisk og politisk krise. Pro-demokratiske demonstranter og menneskerettighedsforkæmpere undertrykkes – ofte med døden til følge.

På mange måder er landet i en form for dødelig stilstand, hvor der ikke ser ud til at være nogen bevægelse eller fremskridt. Desværre dør mange fortsat, og antallet af dræbte er nu på mere end 3.000 og 20.000 varetægtsfængslede. Især ses et voksende antal luftangreb på større forsamlinger af mennesker. Det hidtil største angreb fandt sted i april med over 170 dræbte, herunder et stort antal børn.

Næsten 1,2 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem siden 1. februar 2021, hvilket bringer det samlede antal internt fordrevne i Myanmar op på 1,8 millioner i maj 2023 uden tegn på, at fordrivelsen er aftagende.

Generelt er der stor usikkerhed og utryghed hos befolkningen. Militæret kontrollerer cirka 25% af landet, væbnede grupper kontrollerer omkring 15%, og resten af landet er der ikke nogen, der har kontrol over. Befolkningen ved ikke, hvor de skal se hen for sikkerhed, da uroen hersker på mange niveauer. Der er store etniske opdelinger i samfundet og ikke en egentlig frontlinje i krigen. Et basalt problem er for eksempel, at folk ikke ved, hvor de skal sende deres børn i skole henne. De offentlige skoler er ledet af militæret, og hvis man vælger at sende sine børn dertil, bliver man nemt fordømt af familien og lokalsamfundet. Det er et stort dilemma og mange forældre vælger at sende deres børn i søndagsskolen, da det kan betragtes som et neutralt sted, et fristed.

17

NGO’ers og civilsamfundsorganisationers råderum er systematisk lukket af militærjuntaen, også kendt som Statsadministrationen. Derfor har mange NGO’er og partnerorganisationer lukket deres aktiviteter, er gået i skjul eller har flyttet deres operationer til et andet land. Et konkret og alvorligt eksempel på stramningen af det civile råderum er, at militærjuntaen i oktober 2022 udstedte ”Registration of Associations Law” (Lov om registrering af foreninger). Loven er en betydelig stramning af, hvordan civilsamfundet kan arbejde i landet. Ledere og mellemledere af alle berørte organisationer kan med den nye lov idømmes fængsel i op til 5 år ved manglende registrering.

I den mere positive ende er Danmissions Myanmar-landekontor i Chiang Mai (Thailand) så småt ved at være etableret og operativt. På kontoret sidder landechefen og en programmedarbejder fra Myanmar.

Situationen hos partnerne

Intensiveringen af kravet om og omfanget af registrering har også indflydelse på vores partnere. Ikke kun skal Danmissions partnere være registreret, hvis de skal arbejde med vores fælles projekter i Myanmar, vores partneres partnere (hvilket kan være meget små lokale enheder) skal også registreres med voldsomme krav om dokumentation og tilladte arbejdsområder. Derudover bliver der også slået ned på, hvis man samarbejder med den civile ulydighedsbevægelse (CDM, Civil Disobedient Movement), hvilket nærmest er uundgåeligt. Det er derfor meget vanskeligt for vores partnere at arbejde frit. Mange detaljer er stadig uklare, blandt andet den nøjagtige skelnen mellem religiøse institutioner og civilsamfundsorganisationer. Dette er centralt, da de fleste af Danmissions samarbejdspartnere er registreret som kirke eller andet religiøst samfund. Det har tidligere har haft en positiv konsekvens for kravene til deres registrering.

Flere af vores partnere holder meget lav profil og tager ikke noget standpunkt i forhold til militærjuntaen. De forholder sig neutralt og forsøger at undgå nogen opmærksomhed.

De studerende på Myanmar Institute of Theology (MIT) har indtil nu kunnet studere online, mens Judson Research Centre (JRC) har kunnet facilitere nogle fysiske træningsforløb.

Vores partnere møder generelt mange udfordringer i deres arbejde: det kan være checkpoints, når de skal ind i områder, som kontrolleres af etniske, bevæbnede grupper eller militærjuntaen. Det kan være de begrænsninger, det giver, at man ikke må forsamles mere end fem personer ad gangen grundet sikkerhedsmæssige årsager. Det kan være daglige, timelange strømafbrydelser, som besværliggør arbejdet. Det kan være de livsnødvendige analyser af risikofaktorer for luftangreb i deres område og planlægning af alternative mødesteder, som er sikre.

På trods af, at Danmission ikke kan være fysisk til stede i Myanmar, har vi haft mulighed for at mødes med nogle partnere på forskellig vis. I oktober 2022 afholdt vi et partnerseminar i Chiang Mai med 10 repræsentanter fra MIT. Det var tre forrygende dage med værdibaserede, strategiske og projektudviklende samtaler.

I april 2023 var vores programleder i Myanmar for at mødes med partnere efter lang tid. Det var meget positivt, at vi endelig kunne mødes ansigt til ansigt – for at kunne forstå deres situation bedre, vise vores opbakning og støtte samt følge op på eksisterende og kommende projekter.

18

Alle fire partnere, som vi har lavet projektaftaler med i 2022, er i stand til at implementere planlagte aktiviteter med blot mindre ændringer i forhold til det oprindeligt planlagte.

Kontekstuel teologi for tro og handling

Vi er i gang med at gentænke arbejdet med kontekstuel teologi i samarbejdet med MIT. Vi er ved at undersøge, hvordan vi sammen udvikler området i en tid, hvor selv publikationer om kontekstuel teologi er for risikable at udgive på grund af militærregimets censur. Et vigtigt element i dette samarbejde er også styrkelsen af lokalt lederskab og støtte til at udvikle organisationens strategi.

Derudover har vi også i samarbejde med Kachin Theology College and Seminary (KTCS) faciliteret en seminarrække i kontekstuel teologi. Seminaret bestod både af fysiske og online seminarer. Der var overraskende stor opbakning og rigtig god respons på seminarerne.

Dialog og fredsopbygning

Vi er ved at igangsætte et nyt projekt i samarbejde med vores partner Nyein/Shalom Foundation med midler fra Danmarksindsamlingen, Children’s Empowerment - Parents’ Education (CEPE). Formålet er at støtte forældre i en tid, hvor familiers mentale helbred er presset, og hvor landets situation gør, at børns adgang til uddannelse er begrænset. Det sker igennem et uddannelsesforløb, som styrker forældrenes evne til at øge børnenes trivsel under ekstremt vanskelige vilkår i lokalsamfundene i den nordlige Kachin State.

Derudover har vi fornyet vores aftale om et af vores kerneprojekter; nemlig uddannelse af dialogfacilitatorer og program for alumner. De arbejder alle med dialogfacilitering og bygger på samme principper som et tidligere projekt. Behovet for dialog er større end nogensinde før, og der ydes nu også psykosocial support samt undervisning i ikkevoldelig kommunikation. Netværket var bygget op inden kuppet, og der er nu et enormt behov for, at mennesker kan mødes uden frygt for at blive dømt, men med mulighed for at tale frit. Det er helende i en tid med mange sår.

Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

På nuværende tidspunkt har vi ikke projekter, der knytter sig til det strategiske tema, bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer, i Myanmar. Dels på grund af situationen i landet, og dels fordi dette er et nyt tema for Danmissions arbejde i Myanmar. Vi er lige nu i gang med at afsøge forskellige muligheder, hvilket blandt andet indebærer at etablere en såkaldt “fredspark” i staten Karen. Her arbejdes med naturressourceforvaltning, indfødte folks rettigheder og tros- og religionsfrihed. Der er nogle muligheder i et tværregionalt samarbejde i forbindelse med vores projekter i Cambodja, som centrerer sig om samme tema og fokus.

19

Landekredse Pakistan

I løbet af 2022-2023 har særligt to begivenheder sat dagsordenen for situationen i Pakistan: de voldsomme oversvømmelser i forbindelse med monsunen i sommeren 2022, en politisk usikker situation garneret med Talibans genkomst som magtfaktor samt terrorgruppen Lashkar e Khorasans tilstedeværelse i landet.

Politisk endte foråret 2022 i kaos med premierminister Khans fald som følge af en mistillidsafstemning. Hans tilbagetræden kom netop som Pakistans finanser forværredes, hvilket tvang den (ikke længere så) nye premierminister Shehbaz Sharif til at træffe upopulære valg. I skrivende stund (medio maj 2023) er Khan sat i husarrest, og der er uro på gaderne og i basarerne som følge deraf.

Vi har siden sidste årsberetning set præster, der er blevet skudt på vej hjem fra gudstjeneste, og oplever også, at kirken i Peshawar stift modtager voldsomme og konkrete trusler. Det betyder, at det bliver sværere for os at samarbejde med kirken, blandt andet om at yde nødhjælp efter oversvømmelserne.

I mange år har man ikke kunnet holde gudstjenester i Pakistan uden bevæbnede vagter. Bevæbnede vagter og overvågningsudstyr overalt på kirkens grund, i skoler og på hospitaler, er et krav fra statens side, men udgifterne afholdes af kirken. Danmission har indvilliget i at hjælpe stiftet med at bære de høje udgifter til sikkerhedsindsatsen i en periode.

Eksperter giver klimakrisen skylden for det usædvanligt høje antal cyklusser af monsunregn i Pakistan i år. Sherry Rehman, landets klimaminister, kalder det en ”klima-induceret humanitær katastrofe af episke proportioner”. I Khyber Pakhtunkhwa, hvor vi arbejder, siger lokale myndigheder, at omkring 350.000 mennesker er blevet evakueret fra Nowshera- og Charsaddadistrikterne.

Vi er i kredsen taknemmelig for, at Danmission gik med i et projekt for at yde nød- og genopbygningshjælp til en række af de berørte landsbyer.

Kirken er altid gået forrest i katastrofesituationer som for eksempel årets oversvømmelser. Af flere grunde. For det første, fordi kirke er at være der, hvor mennesker har behov for hjælp. Men for det andet også, fordi det er vigtigt for en lille og truet minoritetskirke at kunne vise sig som en positiv samfundsfaktor - som en kirke, der kerer sig for alle pakistanere uanset religiøse tilhørsforhold.

Vi har i kredsen igennem en årrække støttet menneskerettighedscenteret Centre for Legal Aid, Assistance and Settlement (CLAAS), som blandt andet yder støtte til unge kristne kvinder, der bliver udsat for overgreb. Det er tale om minoritetskvinder, der bliver bortført fra deres hjem eller på vej til skole eller arbejde, bliver tvangskonverteret og gift med deres overgrebsmand.

Vi støtter CLAAS i at hjælpe de unge kvinder og piger, både ved at yde juridisk hjælp og ved at sikre, at de kan blive anbragt i sikkerhed i såkaldte safehouses.

20

Et andet og nyt initiativ, vi er meget optaget af, er fortalerkampagnen Sweepers Are Superheroes (sanitetsarbejdere er superhelte), som sætter fokus på de forfærdelige arbejdsvilkår for kristne sanitetsarbejdere i landet. Kristne er de lavest stillede i det pakistanske samfund og får de jobs, ingen andre vil have. Hvert eneste år omkommer kristne arbejdere i kloakkerne. Efterfølgende står deres familie uden forsørger og indtægtskilde. Et projekt, vi vil arbejde for i fremtiden, skal være hjælp til de efterladte familier. Projektet skal blandt andet give små tilskud og betale skolegangen for familiernes ældste søn, så han kan tjene penge til sin familie.

Indien

Der sker så meget godt i Arcot Lutherske kirke (ALC), hvor Danmission begyndte at arbejde i 1864. Der er langt hen ad vejen kommet styr på økonomien, der bygges kirker i landsbyerne, og der uddannes flere præster. Vi kan glæde os over at samarbejde med en kirke, som kan klare sig selv, men som stadig ønsker at fastholde båndet til Danmission og at samarbejde om noget af arbejdet. ALC føler sig meget stærkt som et resultat af danske missionærers arbejde, og taknemmeligheden er stor.

Fællesskabet og samarbejdet med Danmission bliver varetaget af landekredsen for Indien. Det gør vi så godt, vi kan. Vi arbejder sammen med kirken om dialogcentret Quo Vadis i Tiruvannamalai, hvor vi støtter forskellige aktiviteter. Her er bibelstudier og meditationer, og centret har været meget involveret i at stå for et uddannelsesforløb for vordende præster. Fremover vil vi gerne støtte op om interreligiøse fejringer af helligdagene i hinduismen, islam og kristendommen. I en tid, hvor muslimer og kristne mange steder har det svært, er det vigtigt, at religionerne kan vise, at de kan leve sammen i respekt og fred.

Desuden arbejder vi sammen med kirken om skolearbejdet. ALC driver omkring 90 skoler, og de har brug for en kærlig hånd. Vi har været særligt interesserede i at støtte undervisningen på de sidste klassetrin, så eleverne får bedre mulighed for at kunne afslutte deres skoleforløb med et godt resultat fra 12. klasse. Vi er i drøftelser med ALC om at koncentrere denne indsats, så den målrettes færre skoler og dermed bliver mere effektiv. Vores hovedmotivation er, at også elever fra ressourcefattige hjem skal have det bedst mulige uddannelsestilbud.

Landekredsen har desuden god kontakt til sognene i Skæve og Hørby, som i samarbejde med Rotary i Sæby støtter en større udbygning af en af kirkens skoler.

Madagaskar

Madagaskar hører stadig til blandt verdens fattigste lande. Forskellen mellem den del af befolkningen, som har gavn af en bedret økonomi, og landets fattigste øges. I landets sydlige del har manglende regn og katastrofal tørke gjort det svært at dyrke afgrøder med regulær hungersnød til følge. Mange børn er døde af sult. I andre dele af landet har naturkatastrofer med voldsomme cykloner forårsaget enorme oversvømmelser, ødelagt veje, afgrøder og infrastruktur, landsbyer er skyllet væk, og mennesker er omkommet i vandmasserne. Coronapandemien har til gengæld ikke antaget det omfang, som var frygtet. Mange blev vaccineret og undgik de store følger af sygdommen.

21

Trods det oplever vi i Madagaskar et folk med en utrolig vilje til at overleve og ikke give op. Civilsamfundsorganisationer yder en stor indsats, og man møder en kristen kirke i vækst med stor frimodighed og en forbilledlig styrke, hvor især unge er med til at indgyde håb og tro hos mennesker.

Ny international forskning har vist, at Madagaskars enestående natur er truet, og en stor del af øens dyre- og plantearter forsvinder med stor hast. Derfor er miljøprojekter vigtige. I samarbejde med en national miljøorganisation, DELC Madagascar – Mizàna Maitso (Development and Environmental Law Center), og med økonomisk støtte fra en dansk fond, The International Seamen`s Investment Services Establishment`s Foundation (ISISE), som støtter fattige fiskerfamilier, har landekredsen arbejdet med at genskabe ødelagt mangrove i et floddelta i det nordvestlige Madagaskar. Indsatsen er vigtig, så fiskerne igen kan fange fisk og skaldyr, som er deres eksistensgrundlag. Projektet er et kombineret fattigdoms-, miljø- og dialogprojekt og har vist så gode resultater, at det er udvidet til et større område.

Landekredsens hovedsamarbejdspartner er den lutherske kirke. Vi har ingen udsendinge placeret i landet. Derfor søges opgaverne i stadig højere grad baseret på inddragelse af de mennesker, som støtten skal komme til gode og ikke blot som økonomiske tilskud. Det gælder en bibelskole i den nordlige del af landet, som uddanner ledere til de nye menigheder, en døveskole for de fattigste og et dialogprojekt mellem kristne og muslimer, som også indeholder praktisk samfundsarbejde, diapraksis. Det gælder også den aktivitet, hvor vi importerer broderede dåbsservietter, fremstillet af fattige kvinder i Antsirabe, og som vi sælger fra Danmissions webshop til danske kirker. Kvinderne er med deres indsats selv med til at arbejde sig ud af fattigdom og prostitution som en del af kirkens diakonale opgave.

Bangladesh

Bangladeshkredsens arbejde støtter Bangladesh Lutherske Kirkes (BLC) omkring 125 små menigheder til liv og vækst og hjælper med kapacitetsopbygning i kirkeorganisationen.

Bangladesh er et land i rivende udvikling med en årlig vækst i BNP på ca. 6%. De kristne udgør en minoritet på op mod 1%. I forhold til religion tæller muslimerne 90% og hinduerne 9%. Der har stort set været fred i 50 år. De kristne med hindubaggrund, som udgør medlemsskaren i BLC, lever åbent med deres tro og kirkeliv. Da der ikke er råd til at bygge egentlige kirker, bygges der jævnligt nye kirkeskure. Politikredsene giver et kvantum ris til menighederne til jul.

15 menighedstrænere, sponsoreres gennem Bangladeshkredsen i menighedsudviklingsprogrammet (LCDP). De 15 trænere støtter hver 5-10 menigheder og deres menighedsråd i forhold til rådgivning, gudstjenester, søndagsskoler og andre kirkelige aktiviteter. Menighederne får desuden inspiration og hjælp til egne kurser og ressourcer, men også nu efter coronaepidemien fra andre organisationer og projekter, som menighedstrænerne sætter dem i forbindelse med. Et eksempel på sådan en ny tjeneste er MongoMella, et sydkoreansk tværkirkeligt projekt, som hjælper med søndagsskolearbejdet.

Menighedsudviklingsprogrammet har i 2022 foruden kurser og stævner også gennemført en række kurser for ledere i menighederne samt kristendomslejre for elever i de offentlige skolers 6.-10. klasse. Mange af eleverne er blevet støttet med hjælp til eksamensgebyrer.

22

Gennem en øremærket donation fra virksomheden Nettolager har programmet desuden fået mulighed for at støtte ni unge i at gennemføre 3-årige uddannelser, for eksempel uddannelse som sygeplejerske.

En styrket kirke

Arbejdet med at kapacitetsopbygge kirkeorganisationen BLC er under opbygning. BLC ønsker et direkte partnerskab med Danmission, og at menighedsudviklingsprogrammet (LCDP) bliver en integreret og fast del af kirkens arbejde. Det samme ønske har Bangladeshkredsen ud fra tanken om, at LCDP er et midlertidigt missionsprojekt, mens BLC skal bestå til Kristi genkomst.

Det glædede kredsen, at synodeformand Thomas Roy var inviteret til Danmissions jubilæumsfest. Kredsens formand, Karsten Lund, deltog i kirkens synodemøde juni 2022.

BLC har haft kvalificerede valg fra menighed over kirkedistrikt til synode både i 2019 og i 2022, hvilket skaber håb om en stabil fremtid for kirkeorganisationen. Synoden appellerer til Danmission om hjælp til opbygning af en kirkeadministration og oprydning i gamle juridiske forhold omkring ejendomme og donationer.

BLC har i 2022 søgt om medlemskab i Bangladeshs nationale kirkeparaplyorganisation og arbejder tæt sammen med et teologisk seminarium i Dhaka. Begge dele styrker kirken i sine bestræbelser på selvstændighed i forhold til Danmission.

Landekredsens opbakning

Ud over Bangladeshkredsens knapt 30 medlemmer modtager ca. 200 personer kredsens nyhedsbrev. Der er 127 medlemmer i Facebook-gruppen ”Menigheds Udviklings Program i BD”. Midlerne til kredsens arbejde indsamles under Danmissions projektnummer 1002.

Indtægter i 2022 udgjorde: 334.745,88 kr. Den største indtægtskilde er gaver til Danmission mærket ”projekt 1002” fra enkeltpersoner og 100.000 kr. fra Nettolager.

Engagement i Danmark

Danmission Genbrug

Fælles jubilæumsfejring i genbrugsbutikker

Danmissions historiske 200-års jubilæum gav anledning til, at vi for første gang kunne afvikle fælles landsdækkende udsalgsdage i Danmission Genbrug. På de tre fælles udsalgsdage i juni 2022, kom der 30-40% flere penge i kassen end normalt - på trods af, at der blev givet 50% i rabat på udvalgte varegrupper. Omkring 16.000 ekspeditioner tog de frivillige bag kasselinjen sig af i løbet af de tre dage, og de mest populære varer var isenkram og dametøj.

I perioden 23. maj til 10. juni var der 53 presseomtaler i diverse lokale og regionale aviser, der fortalte om jubilæumsfejringen i vores butikker, ligesom der blev indrykket printannoncer i lokale medier landet over. Alt i alt havde vi sammen nogle festlige dage, hvor vi var synlige lokalt og oplevede mange glade kunder.

23

Nye facader og rullende reklamesøjler

Det store arbejde med at skifte facader på alle vores 66 butikker har været i gang gennem hele året - og nu er vi næsten i mål. Vores nye fælles visuelle udtryk styrker vores grønne profil – og vores logo med livets træ, der symboliserer genbrug, bæredygtighed, omtanke for naturen og liv, giver vores butikker et løft og styrker genkendeligheden. Størstedelen af vores biler har nu også fået det nye logo og er dermed rullende reklamesøjler mange steder i landet. Vi er nu også i gang med at udskifte den indvendige skiltning i butikkerne til vores nye design og logo.

Fælles aktiviteter og uddannelse giver ny viden, fælles energi og samhørighed 2022’s jubilæumsfejring har helt naturligt også sat et aftryk på de aktiviteter, vi har været samlet om i løbet af året. Flere butikker deltog i den store fælles fejring i Københavns Domkirke og på hovedkontoret i Hellerup. 120 frivillige var på fælles jubilæumsudflugt arrangeret af Aalborg Stift og nogle har været på personaleudflugter til hovedkontoret i Hellerup.

Derudover er der afviklet årsmøder, stiftsårsmøder og medarbejderarrangementer i butikkernestørstedelen med støtte fra ISOBROs Lokalforeningspulje.

Flere end 200 frivillige fra vores 66 butikker har deltaget i forskellige fagkurser landet over. Formålet med kurserne er at uddanne vores frivillige og styrke den daglige drift og udvikling af butikkerne. I 2022 og 2023 har vi afholdt kurser i tøj, i det digitale kassesystem OnlinePos og i Facebook. I april 23 deltog 130 butiksledere fra 46 butikker i Lederseminar i Nyborg, hvor to fælles dage satte fokus på blandt andet arbejdsmiljø og trivsel, butiksdrift og Danmissions arbejde ude i verden.

Energirenoveringer, istandsættelser af butikker og fokus på at styrke driften

Vi har konstant fokus på at forbedre vores butikker - både for kunder og frivillige - samt at foretage såkaldte energirenoveringer, hvor dyr belysning skiftes til besparende led-belysning. I løbet af det seneste år har flere butikker fået ny indretning, andre steder er det arbejdsstationer og baglokaler, der har fået et løft. I Gjerlev og Rødovre har butikkerne gennemgået en totalrenovering. I foråret 2023 har vi desuden underskrevet lejekontrakt på en ny butik i Silkeborg midtby.

Sideløbende med at vi arbejder med at optimere indretningen i vores butikker og at sikre tilgang af varer, så arbejder vi også med at styrke den daglige planlægning og drift. Det gør vi for eksempel gennem konkrete værktøjer som en ny fælles årskalender, sæsonplakater og et fælles fokus på at have sæsonaktuelle varer på hylderne. Vi har konstant fokus på at mindske vores udgifter til husleje, bilpark etc. og i det forgangne år er det lykkedes os at opnå huslejereduktion flere steder.

Varetilgang er en udfordring

Flere private og online butikker sælger brugt tøj, møbler og andre genbrugsfund i stedet for at donere det til velgørenhed. Det bevirker, at de varer, vi får doneret, er af en dårligere kvalitet. Derudover er der kommet en ny bekendtgørelse for kommunerne vedr. genbrugspladser, der skal have særlige genbrugshjørner til private. I den nye bekendtgørelse sidestilles NGO’er med private. Det betyder, at vi som NGO fremover kan blive udfordret på muligheden for at afhente salgbare varer på genbrugspladserne i lige så høj grad som nu, hvor vi flere steder afhenter i en turnusordning sammen med andre NGO’er.

24

Lysstøberiet

Det er meget trist, at Danmissions lysstøberi, kort efter vi fejrede 10-års jubilæum i Hårslev på Fyn, desværre brændte ned. Heldigvis uden personskade, men desværre er en masse godt arbejde og udstyr gået tabt. Flere end 10 frivillige var engageret i produktionen. Vi har gennem det seneste år oplevet stor efterspørgsel på hjemmestøbte lys fra kunderne i vores butikker. Lige nu undersøger vi, om vi skal drive lysstøberi i fremtiden og i givet fald hvordan og hvor.

Grønt aftryk

Gennem de sidste tre år har vi arbejdet målrettet på at styrke vores grønne profil. Omkring 50 frivillige og kreative syersker sørgede for, at der i 2022 blev solgt mere end 4.000 muleposer i vores butikker. Nye syprodukter kommer hele tiden til – upcycling er en del af tidens trend, som vi gerne vil spille ind i. Vores signaturkampagne “Green Days”, som er vores modsvar til forbrugerfesten ”Black Friday”, har vi nu afviklet tre gange, og vi oplever, at flere og flere butikker tilslutter sig den fælles kampagne, som også bakkes op med annoncering på sociale medier. Vores plakat fra netop “Green Days” er udvalgt til at være en del af en aktuel klimaudstilling på Dansk Plakatmuseum sammen med aktører som for eksempel DSB, Danish Crown og Røde Kors.

Fokus på at styrke vores digitale tilstedeværelse og kendskabsgrad

Vi har fortsat fokus på at få endnu flere af vores frivillige uddannet i at bruge det digitale kassesystem OnlinePos. 58 af vores butikker er nu overgået til systemet, og det gør, at vi langt bedre kan følge salget på tværs af butikker. 64 ud af vores 66 butikker har nu egen Facebookside, der er en vigtig digital platform til at markedsføre butikkerne på lokalt niveau. Der bliver vist indhold fra 20 af vores butikker på det sociale medie Instagram, hvor 18 unge bestyrer i alt 14 Instagram-kontoer og sørger for markedsføring af vores butikker.

Vi har konstant fokus på at optimere vores butikkers tilstedeværelse på Google, hvor alle butikker har en virksomhedsprofil, hvor der er billeder fra butikken, kontaktinfo og åbningstider. Mange kunder anmelder også vores butikker, og det er vigtigt at få svaret på både de positive og mere kritiske anmeldelser.

Frivillighed og trivsel

Som andre organisationer, foreninger og offentlige instanser mærker vi, at der er rift om de frivillige, og samtidig går mange af vores mangeårige og trofaste ildsjæle på pension fra deres frivillige virke. Derfor er vi konstant opmærksomme på at rekruttere nye frivillige kollegaer, få dem godt ombord og sikre trivsel i butikken. Det er en opgave, som er lige så vigtig som at sikre for eksempel tilgang af varer, for uden frivillige, der trives, kan vi ikke holde vores butikker åbne og generere et overskud.

Flot igennem 2022

Vi er kommet ud af 2022 med et flot resultat, takket være alle vores engagerede og ihærdige frivillige. Vi er tilbage på samme omsætningsniveau som 2019, altså før corona satte ind. I 2022 har vi haft en samlet omsætning i Genbrug på knap 59 millioner og et flot overskud på 14,3 millioner. Dette er opnået med færre butikker, hvilket viser, at den enkelte butik er kommet stærkt ud af året.

25

Kommunikation & Engagement

Siden august 2022 er der kommet flere nye medarbejdere på posterne i Kommunikation & Engagement, og afdelingen er nu næsten fuldtallig. Det har taget tid og tager stadig tid at komme på plads og få indarbejdet rutiner og arbejdsgange. Der er meget at tage fat på. Ud over den daglige drift skal der udvikles nye tilbud, der kan være med til at engagere mennesker i Danmissions arbejde.

Globale Fortællere

I efteråret 2022 tog vi efter lange overvejelser den svære beslutning at lukke ned for Konfirmand Aktion i en periode for at kigge programmet efter i sømmene. Efter nogle intense måneder kunne vi 1. april 2023 begynde at rekruttere unge til at blive Global Fortæller, som programmet nu hedder, i efteråret 2023. Det var en stor milepæl.

Det nye program kan beskrives således:

• To gange om året, henholdsvis august-november og januar-april, sendes en gruppe på 6-8 Globale Fortællere (12-16 pers. årligt) afsted i 16 uger til et af de lande, hvor Danmission arbejder.

• De Globale Fortællere sendes til et af Danmissions programlande i seks uger (i efteråret 2023 sendes første hold til Tanzania), og forinden vil der være introdage samt en introuge op til rejsen.

• Efter rejsen vil de Globale Fortællere tage rundt i Danmark og afholde workshops i seks uger for særligt konfirmander, men også andre målgrupper.

Globale Fortællere skal stadig ses som et relevant tilbud i folkekirkens konfirmandundervisning. Vores vision er, at konfirmander i hele Danmark skal kunne få besøg af de Globale Fortællere, og at vi samtidig kan besøge andre målgrupper undervejs; blandt andet efterskoler, højskoler, spejder- og FDF-grupper samt komme ud til sognearrangementer og lignende.

Vi samarbejder fortsat med Konfirmandcenteret Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), som både kan hjælpe med at opretholde kontakten til kirker og præster samt til at klæde de Globale Fortællere på til at afholde workshops for konfirmander.

Nyhedsbreve

Der er blevet udviklet to nye typer af digitale nyhedsbreve, som skal være med til at give medlemmer, repræsentantskab og andre interesserede et større indblik i Danmissions arbejde. I de digitale nyhedsbreve vil der for eksempel være inspirerende historier ude fra verden og fra Danmark, det vil være muligt at få et indblik i udsendte medarbejderes arbejde og de projekter, vi har ude, ligesom det vil være muligt at følge med i forskellige aktiviteter i netværket.

26

Hjemmeside

Der bliver arbejdet med en ny hjemmeside, som skal afspejle Danmission og arbejdet med de tre tematiske områder. Som en del af den nye hjemmeside får også Danmission Genbrug en ny overordnet hjemmeside. Hver genbrugsbutik får også egen hjemmeside. Det skal være nemt og inspirerende for kunderne at finde vores genbrugsbutikker, hvad enten de vil købe eller donere varer, ligesom det skal være nemt at melde sig som frivillig.

Provstivolontører

Der har været udsendt to provstivolontører til Tanzania i efteråret 2022. I det kommende år vil der blive arbejdet på at forbedre provstivolontørordningen.

27
Medieomtale 2018 2019 2020 2021 2022 Artikler om Danmission i alt 834 897 678 580 623 Andel af artikler om Danmission Genbrug 122 199 164 116 152 Andel af artikler i lokale/ regionale aviser 432 393 419 340 503 Hjemmeside 2018 2019 2020 2021 2022 Unikke brugere 137.729 142.240 146.128 136.088 154.114 Sidevisninger 390.766 375.824 360.942 315.670 353.198 Facebook 2018 2019 2020 2021 2022 Likes 4.270 4.659 5.012 5.551 5.832 Følgere 3.871 4.375 4.996 5.713 6.143 Reach – – 405.653 595.653 569.946 Antal medlemmer 1.697 1.654 1.624 1.600 1.600
28 Statistik private givere 2019 2020 2021 2022 Antal private givere 4.034 3.888 3.726 3.394 Antal BetalingsService aftaler 3.100 2.908 2.894 2.631 Antal gavebreve 155 140 134 136 Antal nye private givere 287 192 195 176 Antal afdøde givere 132 91 77 136 1.000 kr. 2018 2019 2020 2021 2022 Personlige gaver ekskl. gavebreve 5.295 5.490 6.473 5.977 4.923 Gavebreve 728 684 694 759 735 I alt 6.023 6.174 7.167 6.737 5.658 Arv 6.959 6.134 3.048 878 1.205 Statistik Kollektive gaver 1.000 kr. 2018 2019 2020 2021 2022 Kirkekollekter 646 658 511 466 439 Øvrige kollektive 1.866 1.713 1.462 1.132 1.410 I alt 2.512 2.371 1.973 1.598 1.849 Fremtidsbørn 2018 2019 2020 2021 2022 Private givere 1.640.270 1.676.100 1.498.747 1.516.000 1.281.478 Kollektive givere 866.352 652.200 424.354 290.000 413.197 I alt 2.506.622 2.328.300 1.923.101 1.806.000 1.694.675

Danmissions projektportefølje i 2022

Cambodja

Projektnavn Evangelical Fellowship of Cambodia (EFC)

Beskrivelse Kristne ledere mødes og skriver artikler og deler kontekstuel teologi vedrørende bryllups-, begravelses- og babyindvielsesceremonier for kristne i en cambodjansk (buddhistisk) kontekst

Partnere Evangelical Fellowship of Cambodia

Forbrugt 2022 40.051,21 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn Making the Space: Voices from the girls of Cambodian minority communities

Beskrivelse Støtte til teenagepiger fra forskellige minoritetssamfund til at fortælle deres historier

Partnere Women Peace Makers

Forbrugt 2022

223.442,76 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Citizens Engaged in Environmental Justice for All (CEEJA)

Beskrivelse Fremme involvering af borgere, særligt unge og kvinder i beskyttelse og bevaring af naturressourcer

Partnere Peace Bridges Organisation,Prey Lang Community Network, Ponlok Khmer, Cambodian Youth Network

Forbrugt 2022

5.223.687,76 kr.

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

Projektnavn Capacity building, dialogue and networking for religious leaders

Beskrivelse Projektet arbejder med tre temaer: 1) Styrkelse af familierelationer, 2) interreligiøs dialog for at opbygge tillid og gensidig forståelse mellem forskellige religioner og 3) bibelsk rådgivning til præster og ledere for at støtte kirkens medlemmer

Partnere Continuing Learning Organization, Peace Bridges Organisation

Forbrugt 2022

17.812,00 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn Guardians of The Prey Lang Forest, FOSI

Beskrivelse

Støtte til en gruppe frivillige skovbeskyttere, der med fredelige midler forsøger at beskytte Prey Lang Skoven mod ulovlig skovhugst med henblik på at sikre, at lokalbefolkningen fortsat kan leve af skovens mange værdifulde ressourcer

Partnere Prey Lang Community Network

Forbrugt 2022

273.106,39 kr.

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

29

Projektnavn Prey Lang Community Network

Beskrivelse Støtte til en gruppe frivillige skovbeskyttere, der med fredelige midler forsøger at beskytte Prey Lang skoven mod ulovlig skovhugst med henblik på at sikre, at lokalbefolkningen fortsat kan leve af skovens mange værdifulde ressourcer

Partnere Prey Lang Community Network

Forbrugt 2022 201.440,73 kr

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

Projektnavn Capacity Building for Religious Leaders Towards Inclusive Transformation

Beskrivelse Projektet fokuserer primært på at støtte trosaktører i etablering af grupper med åndelige ledere, hvor der faciliteres teologisk refleksion ved hjælp af en spirituel tilgang

Partnere Continuing Learning Organization

Forbrugt 2022 156.134,02 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn Empower Media/Journalists and community leaders towards inclusive peace in Cambodia

Beskrivelse

Projektet bidrager til målet om et cambodjansk civilsamfund, der engagerer sig mere uafhængigt og frit for bæredygtig fred og udvikling - med inddragelse af journalister, lokale myndighedsledere osv.

Partnere Alliance for Conflict Transformation

Forbrugt 2022 157.532,01 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Improving Access to Justice through Strengthening Mediation Mechanism and Practices in the Subnational and National Levels

Beskrivelse

Projektet er et samarbejde med Women Peace Makers og Justitsministeriet i Cambodja for at tilvejebringe alternative tilgange til løsning af konflikter, især i forbindelse med kønsbaseret vold på samfunds- og husstandsniveau i situationer, hvor det formelle retssystem ikke er hensigtsmæssigt

Partnere Women Peace Makers

Forbrugt 2022

91.334,15 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Cooperation with Ministry of Cult and Religion

Beskrivelse Formålet med projektet er at fremme unges og lokalsamfunds engagement i bæredygtig beskyttelse af naturressourcer og menneskerettigheder

Partnere Ministry of Cult and Religion

Forbrugt 2022 61.893,27 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Promote Youth and communities to engage in the sustainable protection on the natural resource and human rights

Beskrivelse Formålet med projektet er at fremme unges og lokalsamfunds engagement i bæredygtig beskyttelse af naturressourcer og menneskerettigheder

Partnere Cambodian Youth Network

Forbrugt 2022 101.355,68 kr.

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

30

Projektnavn Strengthening Grassroot Networks on Natural Resources Rights

Beskrivelse Formålet med projektet er at give viden om naturressourcer til græsrodsnetværk, at multikulturelle aktører anerkendes fuldt ud og at livsvilkår forbedres

Partnere Ponlok Khmer

Forbrugt 2022 126.293,00 kr.

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

Projektnavn Somleng Program - Prey Veng Project and Prey Lang project

Beskrivelse

Projektet har fokus på udvikling af lokalsamfundet i nogle af Cambodjas fattigste provinser: Prey Veng, Preah Vihear og Stung Treng. Somleng-programmet arbejder med organisationer i landsbyer med en mission om at styrke de fattige i disse byer økonomisk, socialt og politisk; at bringe håb og frihed til dem, der i øjeblikket er marginaliserede

Partnere Ponleu Ney Kdey Sangkhum

Forbrugt 2022

152.836,66 kr.

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

Projektnavn Towards More Freedom of Religion and Belief in Cambodia

Beskrivelse Projektet arbejder med at mindske tros- og religionsfrihedskrænkelser og at styrke en mere respektfuld og inkluderende adfærd over for den religiøse anden i Cambodja

Partnere Peace Bridges Organisation, Myanmar Institute of Theology, Continuing Learning Organization, Women Peace Makers

Forbrugt 2022

631.723,82 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn Abundant Life Church v/Abildgård kirke

Beskrivelse Medvandring og venskab mellem menigheder

Partnere Venskabsmenighed

Forbrugt 2022

27.291,54 kr.

Tema Andet

31

MELLEMØSTEN

Projektnavn Promoting Intercultural Dialogue for Development (Phase VI)

Beskrivelse Projektet er en videreførelse af et årelangt samarbejde med CEOSS og har til formål at skabe et egyptisk samfund, der respekterer forskellighed og mangfoldighed, ved at træne og støtte unge ledere fra forskellige professioner

Partnere Coptic Evangelical Organization for Social Services

Forbrugt 2022 803.374,00 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Natural Resources and Water Management

Beskrivelse Projektet mobiliserer egyptiske bønder, kvinder, unge og civilsamfundsorganisationer fra landet med henblik på bedre forvaltning af naturressourcer, herunder særligt vand, og dermed mindre og mere effektiv forbrug af vand

Partnere Coptic Evangelical Organization for Social Services

Forbrugt 2022 362.095,00 kr.

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

Projektnavn Women, Religions and Human Rights in Lebanon (WRL)

Beskrivelse Projektet adresserer den libanesiske lovgivning med henblik på at opnå øget kønsligestilling

Partnere Adyan Foundation

Forbrugt 2022 1.199.843,87 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn UM Lebanon (TSL)

Beskrivelse Tamasok (der oversat fra arabisk betyder sammenhængskraft) samler unge og aktive i civilsamfundet i inkluderende politiske og sociale reformprocesser, der fremmer sammenhængskraften i Libanon

Partnere Forum for Development, Culture and Dialogue

Forbrugt 2022

1.462.414,75 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Season of Creation / EcoTheology

Beskrivelse Projektet er et øko-teologisk, regionalt og økumenisk initiativ i bæredygtigt forvalterskab i Libanon, Syrien, Jordan og Egypten

Partnere Middle East Council of Churches

Forbrugt 2022

250.000,00 kr.

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

Projektnavn Lay- and Youth training

Beskrivelse I modsætning til projektets titel er der i dag fokus på at træne præster og ældre i kirker i Libanon og Syrien med henblik på at skabe vision og teologi for social forandring

Partnere National Evangelical Synod of Syria and Lebanon

Forbrugt 2022

154.735,00 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

32

Projektnavn RIIFS: Training of Teachers (ToT)

Beskrivelse Et projekt, hvor lærere i jordanske privatskoler blev trænet i at skabe inkluderende og rummelig undervisning

Partnere Royal Institute of Interfaith Studies

Forbrugt 2022 219.369,94 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn FDCD: Danish-Arab Interfaith Dialogue (DAID)

Beskrivelse

Dansk Arabisk Interreligiøst Dialog (DAID) netværk har eksisteret fra 2012 til 2022 og samler religiøse ledere, akademikere, journalister og civilsamfundsaktivister. Netværket støtter medlemmerne i deres løbende arbejde med at udbrede interreligiøs dialog

Partnere Forum for Development, Culture and Dialogue

Forbrugt 2022 725.277,91 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Dialogue for Change and Transformation (DCT)

Beskrivelse Det er et netværk, der samler bl.a. religiøse ledere og akademikere og har et særligt fokus på involvering af kvinder og unge, religiøse aktører. Formålet med netværket er at skabe sammenhængskraft og øge forståelsen af ens ’religiøse anden’

Partnere Forum for Development, Culture and Dialogue

Forbrugt 2022 302.975,07 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Tamasok MENA

Beskrivelse Tamasok (der oversat fra arabisk betyder sammenhængskraft) er et netværk af religiøse ledere og andre civilsamfunds ledere, der sammen arbejder for forsoning og fredelig sameksistens

Partnere Forum for Development, Culture and Dialogue

Forbrugt 2022 943.108,61 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Child Friendly Spaces

Beskrivelse De ’børnevenlige områder’ øger livskvaliteten for syriske børn via psykosocial støtte, traumehealing og ernæring og bidrager derved til sundere børn, stærkere familier og mere modstandsdygtige lokalsamfund

Partnere Forum for Development, Culture and Dialogue

Forbrugt 2022 317.501,44 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Intercultural Dialogue for Peace and Development (IDPD)

Beskrivelse Projektet styrker dialog og samarbejde på tværs af religiøse, etniske og politiske skel i Syrien gennem træning af medborgere, der aktivt bidrager til genopbygning af samfundet

Partnere Forum for Development, Culture and Dialogue

Forbrugt 2022 10.550,00 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

33

Myanmar

Projektnavn Strengthening Dialogue and Social Cohesion for Peacebuilding

Beskrivelse Styrkelse af lokale ungdomsaktører med forskellig etnisk og religiøs baggrund i interreligiøs og intrareligiøs samfundsdialog og facilitering for at fremme social samhørighed og sammenhængskraft

Partnere Justice and Peace Commission

Forbrugt 2022

307.071,40 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Strengthening Community Resilience Through Dialogue Culture

Beskrivelse Kapacitetsopbygning af den interne dialog og den demokratiske dannelseskultur for at styrke eksterne aktiviteter med det formål at opbygge og styrke samfundets modstandsdygtighed

Partnere Myanmar Institute of Theology

Forbrugt 2022

239.586,94 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling og Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Dialogue among Diversity

Beskrivelse Bidrage til dialog, fred og harmoni i lokalsamfundet gennem dialogfacilitering

Partnere Nyein/Shalom

Forbrugt 2022 368.590,06 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Improving Community Resilience through Community Dialogue

Beskrivelse Styrkelse af dialogisk kultur gennem civilsamfundsaktiviteter på tværs af religiøse og etniske grupper for at fremme social samhørighed og fredelig sameksistens

Partnere Kachin Baptist Convention

Forbrugt 2022 192.255,78 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn MY MIT nødpulje 2021

Beskrivelse

Puljen rummer en samling af mange forskellige initiativer. En stor del af arbejdet handler om dialog mellem kristne og buddhister med forskellige etniciteter, samt at oplære forskellige kirker i dialog. Dernæst en række kontekstuel teologi seminarer, udgivelser og udvikling af en ny uddannelse i tværgående fag. Desuden en aktivitet, der består af træning i teologi og ligestilling

Partnere Myanmar Institute of Theology (MIT) – inkl. centrene Judson Research Center og Gender Studies Center

Forbrugt 2022 28.988,80 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn MY MCC nødpulje 2021

Beskrivelse Projektet har til formål at øge harmonien mellem og på tværs af trosretninger ved at fremme økumenisk forståelse og opbygge dialogkultur på udvalgte områder

Partnere Myanmar Council of Churches (MCC)

Forbrugt 2022 81.911,00 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

34

Tanzania

Projektnavn Forum for Misleading Theology

Beskrivelse Oprettelse af forum/ressourcecenter for vildledende teologi i Tanzania

Partnere Nyakato Lutheran Bible College

Forbrugt 2022 71.521,04 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn Lutheran Mission Cooperation

Beskrivelse Netværk af partnere til ELCT, som sammen støtter uddannelse af præster og evangelister

Partnere Lutheran Mission Cooperation

Forbrugt 2022 75.000,00 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn ELVD master student at ICMR - St Paul’s University

Beskrivelse Efteruddannelse (kandidatniveau) af en præst i relationen mellem muslimer og kristne

Partnere Evangelical Lutheran Church in Tanzania, East of Lake Victoria Diocese (ELVD)

Forbrugt 2022 28.000,00 kr.

Tema Andet

Projektnavn DK Collection Tanzania

Beskrivelse Undervisning i børns rettigheder gennem leg og andre aktiviteter i lokale børnegrupper

Partnere Evangelical Lutheran Church in Tanzania, East of Lake Victoria Diocese, Karagwe Diocese, North West Diocese

Forbrugt 2022 1.001.492,18 kr.

Tema Andet

Projektnavn Kasheshe venskabsmenighed

Partnere Venskabsmenigheder

Forbrugt 2022 24.300,00 kr.

Tema Andet

Projektnavn Kachato venskabsmenighed

Partnere Venskabsmenigheder

Forbrugt 2022 10.000,00 kr.

Tema Andet

Projektnavn Skæring kirke - Kyerwa Menighed, Tanzania

Partnere Venskabsmenigheder

Forbrugt 2022 32.125,00 kr.

Tema Andet

35

Projektnavn Zanzibar Interfaith Center (ZANZIC)

Beskrivelse Arbejde for fredelig sameksistens, dialog og interreligiøse relationer mellem muslimer og kristne på Zanzibar

Partnere Øst- og kyststiftet, Dar Es Salaam

Forbrugt 2022

225.763,00 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Upendo Means Love

Beskrivelse Upendo uddanner kristne og muslimske piger så de har bedre mulighed for at forsørge sig selv

Partnere Upendo Womens Empowerment

Forbrugt 2022

124.597,00 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Pastors training

Beskrivelse Uddannelse af præster på Nyakato bibelskole

Partnere Evangelical Lutheran Church in Tanzania, East of Lake Victoria Diocese (ELVD)

Forbrugt 2022

51.766,00 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn Sunday School, Womens Work and Stewardship

Beskrivelse Gennem uddannelse styrkes kirkens frivillige og ansatte til fortsat at skabe bæredygtige og ansvarlige strukturer i familier og menigheder

Partnere Evangelical Lutheran Church in Tanzania, Karagwe Diocese

Forbrugt 2022

262.140,00 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Danmark

Projektnavn Engagementspuljen

Beskrivelse Digitale ambassadører

Partnere Ikke relevant

Forbrugt 2022

608.760,60 kr.

Tema Andet

Projektnavn Fredens Hus

Beskrivelse Støtte til Fredens hus i Gellerup

Partnere Gellerup Kirke + Fredens Moske

Forbrugt 2022

300.000,00 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

36

Madagaskar

Projektnavn School for deaf children

Beskrivelse Undervisning af døve børn på kostskole

Partnere Fiangonana Loterana Malagasy (FLM)

Forbrugt 2022 30.000,00 kr.

Tema Andet

Projektnavn Sambava Bible School

Beskrivelse Uddannelse af evangelister

Partnere Fiangonana Loterana Malagasy (FLM)

Forbrugt 2022 48.111,00 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Projektnavn Shalom Islam Department

Beskrivelse Støtte til afholdelse af dialogkurser for kristne og muslimer

Partnere Fiangonana Loterana Malagasy (FLM)

Forbrugt 2022

50.000,00 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn Restoration of mangrove forests

Beskrivelse Genoprettelse af mangroveområder

Partnere Development and Environmental Law Center

Forbrugt 2022

148.000,00 kr.

Tema Bæredygtig og retfærdig forvaltning af naturressourcer

Projektnavn TMM: Department for Evangelism

Beskrivelse Støtte til TMM

Partnere Fiangonana Loterana Malagasy (FLM)

Forbrugt 2022

70.000,00 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

37

Pakistan

Projektnavn Flood 2022 Rehabilitation Initiative

Beskrivelse Støtte til nød- og genopbygningshjælp til en række af de landsbyer, der var berørt af oversvømmelser

Partnere Church of Pakistan, Peshawar Diocese

Forbrugt 2022 250.000,00 kr.

Tema Andet

Projektnavn Faith Friends

Beskrivelse Støtte til Faith Friends

Partnere Church of Pakistan, Peshawar Diocese

Forbrugt 2022 40.000,00 kr.

Tema Andet

Projektnavn Mission Desk in Peshawar Diocese

Beskrivelse Støtte til Mission Desk

Partnere Church of Pakistan, Peshawar Diocese

Forbrugt 2022 20.000,00 kr.

Tema Andet

Projektnavn Mental Health Centre in Peshawar

Beskrivelse Støtte til centret

Partnere Church of Pakistan, Peshawar Diocese

Forbrugt 2022 20.000,00 kr.

Tema Andet

Projektnavn Centre for Legal Aid, Assistance and Settlement (CLAAS)

Beskrivelse Støtte til centret

Partnere Church of Pakistan, Peshawar Diocese

Forbrugt 2022 19.683,17 kr.

Tema Andet

38

Bangladesh

Projektnavn Local Church Development Program (LCDP)

Beskrivelse Menighedsudviklingsprogram i 100 af Bangladesh Lutherske Kirkes ca. 130 menigheder inkl. menighedstrænere (sheboks), kurser og kristendomslejre

Partnere Bangladesh Lutheran Church (BLC)

Forbrugt 2022 327.731,45 kr.

Tema Kontekstuel teologi for tro og handling

Indien

Projektnavn Quo Vadis Dialogue Center

Beskrivelse Støtte til dialogcentret Quo Vadis

Partnere Arcot Lutheran Church (ALC)

Forbrugt 2022 8.970,00 kr.

Tema Dialog og fredsopbygning

Projektnavn ALC School Project

Beskrivelse Støtte til undervisningen på de sidste klassetrin i kirkens skoler

Partnere Arcot Lutheran Church (ALC)

Forbrugt 2022 22.415,90 kr.

Tema Andet

39

Egne notater

41
42

Danmission

Strandagervej 24 2900 Hellerup

Tlf.: 3962 9911

Mail: danmission@danmission.dk

Følg os på... www.danmission.dk

www.facebook.com/danmission

www.youtube.com/danmission

Instagram: @danmission

Twitter: @danmissiondk

Støt:

Giro: 600-0398

Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398

Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr.

Online: danmission.dk/stoet

43

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.