ISSN: 2245-6953
magasin nr. 1 / juni 2017
Tema:
dialog Genbrug er også for Preben, Torben og Holger
Jeg blev bange for at miste Kristus
Kvinder bekæmper ISIS på Facebook 1
leder
Forkyndelse, frihed og frimodighed FOR NOGEN TID SIDEN mødte jeg Amer Ghantous, en yngre, kristen læge fra Syrien, som har stor erfaring med kristenmuslimsk dialog i Mellemøsten. Amer var i Danmark for at tale med danske kristne og muslimer om det at tilhøre en religiøs minoritet i sit eget land. Hans budskab var, at det ikke er nemt. Det kræver noget af ham. Og af dem, han møder. Særligt i Syrien i dag. „Når der er ufred, er dialog og sameksistens ikke luksus. Det er grundlæggende forudsætninger for liv,“ som han sagde. Det er karakteristisk for mange af Danmissions kirkelige samarbejdspartnere rundt om i verden, at de er religiøse minoriteter i deres eget land. Når de ønsker at være del af og bidrage til det samfund, de tilhører, er de derfor dagligt udfordret på at gå i dialog med mennesker, der ikke er kristne. Vi kalder det – med et lidt teknisk ord - sameksistens. Nogle gange lykkes det, og frugtbare relationer opstår. Nogle gange lykkes det ikke. Sameksistens fordrer samtale. Det kender vi fra vores eget samfund i Danmark. Her har en lang demokratisk tradition i kirke, skole og foreninger lært os, at samtalen fremmer forståelsen mellem mennesker, og at dialogen styrker samhørigheden. Vi har erfaret, at selvom vi langt fra er enige,
Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk Følg: www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission Støt: Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr. Online: danmission.dk/stoet
2
kan vi mødes i en samtale, hvor vi slår fast, hvad vores synspunkt og holdning er, samtidigt med at vi lytter til den anden. Holdninger bliver ikke udhulet af den grund. Tværtimod. De bliver udvekslet med passion. Det er en af vore vigtigste værdier i Danmark. DANMISSION ER RUNDET af denne tradition. Sammen med vore partnere rundt om i verdens brændpunkter arbejder vi for at skabe og opretholde rum, plads og muligheder for samtale og dialog mellem mennesker. Religionsdialog er på den baggrund et stærkt redskab, både når vi arbejder med kirkeudvikling og med fattigdomsbekæmpelse. „Men hvad har det med mission at gøre?“ bliver jeg nogle gange spurgt. „Er forkyndelsen så helt opgivet?“ „På ingen måde,“ svarer jeg. For i Danmission er dialog og forkyndelse ikke modsætninger. De to er dele af en samlet missionsforståelse. Vi skammer os ikke over evangeliets befriende tale om Guds blik for værdien i ethvert menneske. Det skal forkyndes vidt og bredt, her og nu og til alle tider. Men det skal altid ske i dialogens form: forkyndelse i frihed. Som kristne er vi givet
Udgives af Danmission Udkommer 3 gange årligt Bladet sendes til alle givere og kirker Forsidefoto: Amalie Schultz Ehmsen Tryk: Rosendahl De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse
frihed. Forkyndelse er at give denne frihed videre. Ikke at nægte andre den. Forpligtet på den kristne frihed kan vi ikke andet end pege på, hvordan Jesus Kristus er afgørende for os. Vi må med frimodighed i ord og gerning bære vidnesbyrd om, at Guds kærlighed gennemstrømmer verden trods menneskers fordærv og svigt. Vi må med frimodighed i ord og gerning bære vidnesbyrd om, at Helligånden indgyder håb til de håb-løse, tro til de tro-løse og liv til de liv-løse. AMER GHANTOUS HAR LEVET I SYRIEN blandt mennesker, som mangler håb for fremtiden, tro på retfærdighed og liv til at leve. Det er ikke nemt. „Når der er ufred, er dialog og sameksistens ikke luksus. Det er grundlæggende forudsætninger for liv,“ som han siger. Men at nå dertil, kræver noget af ham. Og af dem, han møder. Det kræver imidlertid også noget af os. Det kræver, at vi som Amer står frem med modet til dialog i frihed. Og med frimodigheden til at dele ud af det bedste, vi har at tilbyde.
Michael Trinskjær (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole KrabbePoulsen (layout) Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere Deadline til næste nummer: 1. juli 2017
Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær
4-21 Indhold 4-21
22-24
DIALOG: "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" - Gud sendte sin søn for helt konkret at få os mennesker i tale. Når Danmission arbejder med dialog, fortsætter vi den samtale og bærer vidnesbyrd om Gud. zz „Jeg blev bange for at miste Kristus,“ siger Sidsel Hornemann om sin trosrejse ad snørklede stier fra Indien over IKON til præstegården i Hjørring. zz Kvinder til kamp mod ISIS og andre radikaliserede grupper, som rekrutterer på Facebook. zz Alle har godt af en fed køkkensnak, af at prøve andres sko eller møde sine Facebook-fjender ansigt til ansigt. Det er tanken bag tre nye danske dialoginitiativer.
22-24
GENBRUG: Preben, Torben og Holger vil gerne have flere mandfolk med i genbrugsbutikken. Og Mette er enig. Læs, hvordan Danmissions genbrugsbutik i Roskilde fik flere frivillige - både mænd og kvinder.
25
ÅRETS ILDJÆL: Hjælp os med at finde Årets Ildsjæl 2017.
26-27
Bibelens ord Jorden Rundt: I anledning af reformationsjubilæet besøger teologer og præster fra 7 lande danske menigheder for sammen at læse Bibelen og lade sig berige af de nye øjne.
28-29
KONFIRMAND AKTION: Så er det tid til at bestille besøg af unge
26-27
kristne cambodjanere, som kan udfordre danske konfirmander i spørgsmål om Gud, grønne skove og meget andet mellem himmel og jord.
30
MØD MISSIONÆREN: "Evas æble og Adam ribben" - sådan kalder Christa Lund Herum, som er udsendt af Danmission til Cambodja, ét af de foredrag, hun tilbyder, når hun i efteråret er i Danmark.
28-29 3
Dialog i Danmission er: Følgeskab: Danmission tilrettelægger og udfører sit arbejde i dialog med bidragydere, partnere og målgrupper for at finde de bedst mulige løsninger.
Religion: Danmission iværksætter og støtter i
særlig grad dialog på tværs af religioner for at opnå gensidig forståelse, mægling og forsoning.
Sammenhæng: Dialog indgår så vidt muligt
som komponent sammen med kirkeudvikling og fattigdomsbekæmpelse i alle Danmissions projekter.
4
tema: dialog
I Danmission arbejder vi med dialog ...
Foto: Amalie Schultz Ehmsen
… fordi Guds måde at henvende sig til mennesker på er dialogisk. Når evangelisten Johannes begynder sit evangelium med "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os", viser det os, at Gud helt konkret vil have mennesker i tale. Det er vores opgave som kristne at fortsætte denne samtale og at bære vidnesbyrd om Gud, der blev menneske for menneskets skyld. … fordi dialog og forkyndelse hører sammen i vores missionsforståelse. Evangeliets budskab om den ubetinget kærlige, tilgivende Gud og alle menneskers værdi skal forkyndes i dialog og frihed jævnfør 2. Korintherbrev: "… hvor Herrens ånd er, dér er der frihed". Som kristne har vi fået denne frihed, og forkyndelse er at give denne frihed videre. … fordi dialog skaber kendskab og forståelse mellem mennesker. "Når der er ufred, er dialog og sameksistens ikke luksus. Det er grundlæggende forudsætninger for liv," for at citere en mellemøstlig partner. Dialog kan sætte rammerne for forsoning og fredelig sameksistens mellem mennesker, "for at de skal have liv i overflod", som Jesus lover os det i Johannesevangeliet. … fordi dialog – mellem troende med noget på hjerte – giver os nye indsigter i vores menneskeliv og skærper vores forståelse af Kristus, når vi skal videregive det, vi tror på. Religionsdialog er altså ikke en udvanding af det, der er så betydningsfuldt for os. Tværtimod. Religionsdialog giver os som kristne mulighed for at dele det, vi tror på – både med andre og med os selv. … fordi dialog afspejler det menneskelige. At vi er mennesker med alt, hvad det indebærer af tvivl, utilstrækkelighed og svigt. Og det har vi til fælles med enhver dialogpartner, uanset hvilken tro eller overbevisning, vedkommende bringer med sig i vores møde. I dialogen er vi bevidste om vore begrænsninger som mennesker og som kristne - og går tilsvarende ydmyge til opgaven.
5
Jeg blev bange for at miste Kristus Under et meditationskursus i Indien fandt Sidsel Hornemann en fred, hun ikke tidligere kendte til. Det forskrækkede hende, for hun blev bange for at miste sin kristne tro. Alligevel insisterede hun på at søge sandheden.
Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist „For første gang oplevede jeg, at der var et sted inden i mig, hvor der var fred. Det rystede mig, for jeg var slet ikke forberedt på, at jeg kunne finde sådan en fred - uden for kristendommen.“ Sidsel Hornemann er i dag 34 år, og oplevelsen ligger næsten 15 år tilbage. Alligevel husker hun den tydeligt. Oplevelsen fandt sted på en længere rejse i Indien, som hun var taget på med en veninde efter gymnasiet og en tid som au-pair i Paris. Inden rejsen var Sidsel Hornemann overbevist om, at sandheden kun fandtes i kristendommen. Hun var døbt og konfirmeret og gik sammen med familien i kirke ved særlige lejligheder. Men det var i mødet med præsten i den kirke, hvor hun som barn sang i kor, der første gang fik hende til at overveje at blive præst. Tanken kom igen i gymnasietiden og blev til en beslutning om at søge ind på teologistudiet. Da hun tog til Indien, var hun slet ikke forberedt på, at en udlandsrejse kunne ændre hendes tro eller fremtidsplaner. Men mødet med den allestedsnærværende spiritualitet i de hellige byer ved Ganges i det nordlige Indien og oplevelsen på meditationskurset rystede hende.
6
„Det rystede mig, at der var så stærk en spiritualitet. Jeg mødte for første gang mennesker med en anden tro, hinduismen, som også udtrykte et sandhedskrav på deres tro. De var jo mennesker med tanker, længsler og følelser som jeg selv, og hvordan skulle jeg som udenforstående have ret til at underkende deres gudsopfattelser og -erfaringer? Hvordan skulle jeg kunne dømme deres religion som usand?“ siger hun og tilføjer: „Det var en kæmpe krise, for hvor var Kristus henne? Var jeg ved at miste Gud?“
Møder Jesus på yogamåtten Sidsel Hornemann fortæller sin historie i køkken-alrummet i den rummelige præstebolig i Hjørring, hvor hun, hendes mand og deres tre børn på 1, 5 og 7 år har boet, siden hun i juni 2014 blev indsat som sognepræst i den nærliggende Bistrupkirken. I stuen står et par hinduistiske figurer, og på væggene hænger kunst af forskellig slags, blandt andet et maleri købt i Indien og en akvarel med en buddhistisk munk som motiv. Men selv om hjemmet afspejler Sidsel Hornemanns interesse for andre religioner end kristendommen, og selv
tema: dialog
om hun hver dag ruller yogamåtten ud og laver de samme øvelser, hun har lavet de seneste ti år, er det Kristus, der er centrum i hendes liv og tro. Hun mistede ikke Kristus i sin søgen efter sandheden, og hun er ikke længere bange for, at det skal ske. „Jeg søger sandheden, og så længe jeg søger den, tror jeg på, at det, jeg finder, er godt. Jeg må turde udsætte Gud for den prøve, at jeg søger Gud alle steder og er åben for, hvad jeg finder. Det nytter ikke kun at ville fastholde Gud i en form, der svarer til mine tanker eller teorier,“ siger hun. Når Sidsel Hornemann i sin hverdag ruller sin yogamåtte ud, træder hun ind i det samme indre rum af fred, som hun oplevede under opholdet i Indien for 15 år siden. Der møder hun Kristus. „Det er et rum, jeg kan træde bevidst ind i. Et rum, hvor jeg møder Gud og kan være til stede uanset omstændighederne omkring mig,“ siger hun.
Fandt en åndelig vejleder Sidsel Hornemann besluttede efter sit første ophold i Indien, at hun ville søge efter det, der er sandt, koste hvad
Foto: Malene Fenger-Grøndahl
„Der findes en stærk kristen tradition for bøn og meditation, helt fra ørkenfædrene, som er oplagt at finde tilbage til. For mig blev vejen blot en anden, fordi jeg ikke kendte den kristne mystik og tradition,“ fortæller folkekirkepræst Sidsel Hornemann.
det koste ville. Og selv om hun efter hjemkomsten til Danmark begyndte på teologistudiet, var hun ikke længere overbevist om, at hun ville være præst. Hun måtte først finde ud af, hvad det var for en fred, hun havde fundet under meditationen i Indien. Under opholdet havde hun mødt et dansk par, der var udsendt for IKON (nu en del af Danmission), som volontører i projektet Vestens Unge. „Min samtale med dem var afgørende, for de forstod, hvad jeg havde oplevet, og fordømte mig ikke. Efter hjemkomsten holdt jeg kontakt med dem, og kvinden anbefalede mig at opsøge en åndelig vejleder, hun selv havde. Det er jeg evigt taknemlig for. Havde det ikke været for ham, havde jeg måske forladt kristendommen,“ siger Sidsel Hornemann. „Vejlederen hjalp mig til at se, hvor Kristus var i det, jeg havde oplevet. Han spurgte mig, om jeg kunne prøve at forestille mig Jesus som yogi, og han anbefalede mig at bede regelmæssigt. Desuden sagde han til mig, at vi kan kende Guds tilstedeværelse på, at han er i det, der bygger os op,“ husker hun. fortsættes side 8... 7
Privatfoto
... fortsat fra side 7
Mødet med Indien og spiritualitet rokkede ved Sidsel Hornemanns tro og fremtidsplaner.
8
tema: tema: troshistorie dialog
„Så jeg begyndte at dyrke yoga og at bede regelmæssigt, og det gik op for mig, at det rum, jeg kendte fra meditationen, var det samme rum, jeg fandt via yoga og bøn.“ Vejlederen introducerede også Sidsel Hornemann for et kristent ashram i den sydindiske delstat Tamil Nadu, som var etableret af to franske munke, og hvor hinduistiske praksisformer som meditation og askese bliver brugt i en kristen kontekst. En rejse dertil var endnu et afgørende skridt på Sidsels åndelige rejse. Et andet afgørende skridt var et ophold i et hinduistisk ashram, hvor hun deltog i ritualerne – uden af den grund at føle sig mindre kristen.
Smertelig vandring i grænselandet Folk omkring hende mente imidlertid ofte noget andet. „Både blandt vestlige kristne i Indien og blandt kristne herhjemme, f.eks. på teologistudiet, har jeg oplevet folk, som mente, at jeg ikke kunne være kristen, fordi jeg deltog i en praksis af hinduistisk oprindelse,“ siger hun. Sidsel Hornemanns tilgang er meget anderledes. „For mig er det sådan, at man i religionsmødet må bevæge sig helt ud i det fremmede og ind på den anden religions præmisser. Undervejs må man sætte alt på spil, og ofte mister man noget. Men for mig er der ingen anden vej, for min længsel er en længsel efter sandhed,“ siger hun og tilføjer: „Jeg må give afkald på ideen om, at jeg kan eje Gud. Tager jeg min tro alvorligt, må jeg fastholde, at Kristus er der, hvor der er barmhjertighed og næstekærlighed og omsorg, og det er ikke kun blandt kristne.“ Undervejs i hendes søgen efter sandhed har det været vigtigt for Sidsel Hornemann at møde ligesindede i IKON. „IKON er enormt vigtig som frirum for dem, der i deres søgen efter sandhed befinder sig i et grænseland,“ siger hun. „Med at befinde sig i et grænseland mener jeg, at man følger stier, der grænser op til andre religioner. For mig er det et konkret billede på, at jeg har vandret ad stier, der indimellem krydser samme bjergtoppe som andre religioners små stier, mens ’mainstream-kristendommens’ vej, som de fleste vandrer ad, løber nede i dalen. Det er en smertelig og sårbar måde at vandre på, og jeg tror aldrig, at man vælger den af lyst, men af nødvendighed, og derfor er det så vigtigt, at man kan finde et sted som IKON, hvor man kan dele sine erfaringer fra den vandring.“
zz
Danmission IKON er en arbejdsgren under Danmission, som beskæftiger sig med religionsdialog på et kristent grundlag.
zz
Informations- og samtaleforum for Kristendom og Nyreligiøsitet (IKON) blev oprettet som en selvstændig tværkirkelig forening i 1992 af en gruppe fra Dialogcentret (stiftet af teologiprofessor Johannes Aagaard i 1973 for at kaste kritisk lys over nyreligiøse og spirituelle bevægelser). IKON ønskede religionsdialog i tættere forbindelse med de nye religiøse bevægelser.
zz
I 1990erne og 2000erne arbejdede IKON med dialog med især østligt inspirerede trosfællesskaber og dialog-sindede nyreligiøse miljøer i Danmark.
zz
I 2013 blev IKON og Danmission sammenlagt, og Danmission IKON er nu en arbejdsgren under programafdelingen Kirke & Dialog.
zz
Danmission IKON arrangerer møder med buddhister, muslimer, teosoffer og mange andre – med det formål at udforske hinandens tro og skabe fællesskaber med mennesker, som normalt ikke mødes.
zz
Hvert forår arrangerer Danmission IKON et dialog-roadtrip, hvor deltagerne hen over en weekend besøger åndelige bevægelser som f.eks. Brahma Kumaris, Vækstcenteret og Tigerens Rede for at møde mennesker med et andet syn på tro og eksistens end det kristne. Hvert efterår inviterer Danmission IKON til weekendkurset Dialogpiloterne, hvor unge lærer om dialog i praksis – skiftevis i Aarhus og København.
zz
4 gange årligt udkommet magasinet IKON, som inspirerer til dialog, giver dybere indsigt og øger forståelsen mellem kirken og tidens religiøse strømninger.
9
Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
udfordret på
tro, holdninger og grænser På Danmission IKON’s kursus Dialogpiloterne er der øvelser, overvejelser og oplevelser – både i kirken og moskéen. Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist Kirkeyoga, rytmisk gudstjeneste, middagsbøn i en moské og dialogpiloter, som øver sig på at lette og lande. Weekenden er tætpakket med oplevelser og øvelser, når unge mennesker én gang om året mødes for at lære om personlig dialog på tværs af religioner, kulturer og værdier. Målet er at give de unge konkrete redskaber både til selv at gå i dialog og til at gennemføre dialogarrangementer f.eks. i deres lokale kirke, moské, arbejdsplads eller forening. Kurset hedder Dialogpiloterne og er en vigtig del af Danmission IKON, som arbejder med religionsdialog på et kristent grundlag. Dialogkurset blev senest afholdt i Brorsons Kirke i København, hvor Danmission IKONs formand, Nicolaj Stubbe Hørlyck, til daglig er børne- og ungdomspræst.
10
„I Danmission IKON handler det ikke om at udveksle religiøse dogmer, hvor man skal forsvare sin tro, men mere om at møde den anden som menneske. Når man øver sig i at spørge ind til, hvad der er betydningsfuldt for den anden i hans eller hendes tro, åbner man op for en personlig relation, der kan være utroligt givende, og hvor man kommer til at se den anden som en ven snarere end som repræsentant for et filosofisk eller religiøst system,“ siger Nicolaj Stubbe Hørlyck. Som præst på Nørrebro har han selv kontakt med imamer og andre muslimske naboer. „Jeg oplever, at man bliver mere reflekteret omkring sin egen tro, når man møder nogen, der tror anderledes. I mødet finder vi ud af, hvad der gør os til
dem, vi er. Der er selvfølgelig en fare for, at man bliver rokket i sin tro og får ændret nogle af sine grundholdninger, men den risiko er der jo altid, når vi møder andre mennesker. Og da man ikke kan forhindre folk i at stifte bekendtskab med andre religioner end kristendommen, så er det da bedre, at man møder en reflekteret og dialogsøgende dansk muslim i stedet for ekstremistiske internet-prædikanter eller at man kun får mediernes fremstillinger af islam i dens radikale former,“ siger han og tilføjer: „I Danmission IKON tør vi sætte vores egen tro i spil. Men vi er i dialog ud fra vores kristne ståsted og prøver ikke at mødes på et neutralt grundlag - hverken i Dialogpiloterne eller i andre af Danmission IKONs aktiviteter.“
tema: dialog
Monika Jakobsen, 40 år,
kristen, læser til social- og sundhedsassistent på SOSU-skolen i Odense Hvad gjorde størst indtryk på dig? „Det var helt klart yoga i Brorsons Kirke. Det er svært at sætte ord på, hvad det gjorde ved mig, men det var en meget smuk oplevelse, som jeg tog med mig hjem og stadig kan genkalde mig meget tydeligt.“ Hvad overraskede eller udfordrede dig? „Besøget i den shiamuslimske moské, hvor vi var med til en bøn. Det var meget grænseoverskridende med den skarpe kønsopdeling. Vi talte om det bagefter, og muslimerne forstod, hvorfor det var fremmedartet for mig. Jeg har ikke lyst til at besøge en moské under bøn igen. Det var noget andet, da jeg besøgte en moské i Jordan uden for bønnetiden, hvor jeg kunne nøjes med at beundre udsmykningen. Oplevelsen i København var grænseoverskridende, og det var egentlig overraskende for mig, for generelt er jeg åben og nysgerrig.“ Hvad tog du med dig hjem? „Først og fremmest redskaber til, hvordan man ved at fokusere på det, man har tilfælles, kan tale med mennesker, som umiddelbart er forskellige fra én selv. Jeg fik inspiration til, hvordan man kan søge fælles værdier i stedet for kun at tale om, at ens religion betyder, at man ikke må spise bestemte ting, skal gå klædt i bestemt tøj eller lignende. Det kan jeg bruge i hverdagen på SOSU-skolen, og jeg er helt sikker på, at jeg også kommer til at bruge det i mit arbejdsliv som socialog sundhedsassistent.“
Mohamed Amiin, 28 år, muslim,
socialrådgiver og fitnessinstruktør, arbejder i et kriminalitetsforebyggende projekt under Aarhus Kommune Hvad gjorde størst indtryk på dig? „Det var helt klart mødet med kristne, som tager tro lige så alvorligt, som jeg gør. Kristne, der er passionerede om deres tro og går op i teologien, er ikke så tydelige i offentligheden i Danmark. Så det var nyt for mig at tale med dem og mærke deres oprigtighed i troen. Jeg følte, at vi havde meget til fælles. Samtidigt var det interessant for mig at være på besøg i en shiamuslimsk moské og opleve, hvor anderledes deres praksis er fra mit sunni-islam.“ Hvad overraskede eller udfordrede dig? „Gudstjenesten! Det var svært for mig, fordi jeg blev i tvivl om, hvorvidt jeg var tro mod min gud, når jeg var til stede under bønner, som jeg teologisk ikke kan tilslutte mig. Nogle af de muslimske kursister deltog i bønnen, men jeg nøjedes med at observere.“ Hvad tog du med dig hjem? „Jeg blev bekræftet i, at mennesker trods forskellig religion deler et ønske om at kunne bo fredeligt sammen. Men skal det lykkes, må vi lære naboen at kende og forholde os ærligt til hinanden. Jeg tror, at vi i islam, kristendom og jødedom deler samme gud, nemlig Abrahams gud. Men min oplevelse i kirken gjorde det tydeligt for mig, at der er forskelle, som vi skal kunne rumme og tale om. Derfor har vi i den nystartede forening i boligområdet Herredsvang i Aarhus, hvor jeg er bestyrelsesmedlem, nu inviteret folk fra kirken på besøg og arrangeret debataftener, hvor vi netop også tør tale om forskellene.“
Irene Hendriksen,
39 år, agnostiker, stammer fra Grønland, læser administrationsbachelor på University College Lillebælt i Odense Hvorfor tog du med på Dialogpiloterne? „Jeg konverterede til islam som 18-årig og tog med på dialogkurset af nysgerrighed. Mange af de muslimer og kristne, jeg ellers taler med, har svært ved at acceptere, at jeg ikke er meget troende og de forsøger ofte at pådutte mig deres holdning. Så min erfaring var, at religionsdialog er svær.“ Hvad gjorde størst indtryk på dig? „På Dialogpiloterne var der rum til forskellighed. Jeg kunne få lov at være der som agnostiker (tvivler, red.). Ingen forsøgte at overbevise mig om noget, men alle gav meget af sig selv, og jeg fik større forståelse for, hvad troen betyder for både kristne og muslimer.“ Hvad tog du med dig hjem? „En tro på, at jeg godt kan være i sammenhænge med troende mennesker og blive mødt med tolerance. Nu siger jeg som regel ja, når mine grønlandske venner spørger, om jeg vil med til gudstjeneste.“
11
Foto: Thomas Heie Nielsen Khouloud Khatib er ĂŠn af de kvinder, som har taget kampen op med ISIS. Hun er ikke i tvivl om, at de sociale medier er stedet, hvor slaget mod de radikaliserede grupper skal slĂĽs..
12
tema: dialog
Kvinder til kamp mod ISIS på Facebook Der er brug for kvinder og et indgående kendskab til fjendens virkemidler på de sociale medier, hvis vi skal gøre os håb om at overvinde ekstremisterne, mener et dansk-arabisk netværk af civilsamfundsaktivister.
Af Lise Frank, journalist Langt de fleste ser en mand for sig, når de hører ordene ekstremist eller militant islamist. Men kvinder spiller en ligeså betydningsfuld rolle som mændene, når de radikaliserede grupper rekrutterer nye sympatisører. Ja, faktisk en endnu vigtigere rolle, hvis man spørger Khouloud Khatib. Hun er universitetslektor i international jura i Libanons hovedstad Beirut og en del af det dansk-arabiske netværk Empowering Women Countering Extremism (EWCW), der består af blandt andre kvindesagsforkæmpere og mediefolk. Alle ser de et påtrængende behov for, at kvinder aktivt er med til at modarbejde ekstremisme.
Ingen har mistænkt kvinderne Khouloud Khatib fortæller, at de militante islamister, der er kendt for at have et meget konservativt kvindesyn, har udnyttet, at mange af os, som prøver at forhindre deres propaganda, aldrig ville mistænke kvinderne for at hjælpe propagandaen på vej. Derfor har kvinder relativt frit kunnet dele de ekstremistiske budskaber online såvel som offline. Når radikaliserede grupper som ISIS skal rekruttere nye tilhængere, er kvinder ofte perfekte ”talentspejdere” på grund af den subtile måde, de bevæger sig rundt i
samfundet på og hurtigere end mænd bliver opmærksomme på potentielle problemer i deres sociale kredse. Ifølge Khouloud Khatib er det løfter om ægteskab med såkaldt hellige krigere og muligheden for at vie deres liv til deres religion og gud, der får stadig flere kvinder fra både Vesten og den arabiske verden til at slutte sig til de ekstremistiske grupperinger. „Der er et meget stort behov for at klæde kvinderne på til at kunne gennemskue propagandaen og dens løfter. Samtidig er der brug for, at kvinder udvikler alternative fortællinger som modvægt til de fortællinger, som bruges til rekruttering på de sociale medier,“ fastslår hun.
Kvindelige ISIS-fanger står frem Det dansk-arabiske netværk EWCE, som Kholoud Khatib er en del af, er oprettet af Danmission og vores partner FDCD, der har base i både Syrien og Libanon. I december var EWCE-programmets deltagere samlet til en uges workshop i december i Libanon. Her planlagde og afviklede Khouloud Khatib sammen med en gruppe irakiske deltagere en anti-ISISkampagne med fokus på yazidi-kvinder, som har været holdt fanget af ISIS.
Yazidierne er en befolkningsgruppe og en minoritet i Irak, som har lidt særligt under ISIS’ indtog i landet. Kampagnen bestod af videofortællinger med yazidi-kvinderne, som trods deres rædselsfulde historier fra tiden i ISIS’ fangenskab ikke kun skal fremstå som ofre. „Det var en klar pointe, at kvinderne ikke skulle fremstilles som ofre. Det er vigtigt at fokusere på, hvordan kvinderne er sluppet fri og er kommet videre med deres liv. For vi er nødt til at holde fast i håbet og det positive. Fokuserer vi kun på offerhistorierne, så modarbejder vi hverken ISIS eller giver ofrene mulighed for at leve videre som andet end ofre,“ siger Khouloud Khatib. Hun er ikke i tvivl om, at de sociale medier er stedet, hvor slaget skal slås: „Når man ser, i hvor høj grad ekstremisterne bruger de sociale medier i deres rekruttering af folk fra både Vesten og de arabiske lande, så er det klart, at vi må offentliggøre vores modsvar på de samme medieplatforme.“
I ekstremisternes sko Khouloud Khatib har også tidligere været med i Danmissions træningsprogram Leaders for Interreligious Understanding fortsættes side 14... 13
Foto: Amalie Schultz Ehmsen
Religionsdialog kan bruges i kampen mod radikalisering
LIU står for Leaders for Interreligious Understanding og er et træningsprogram, der er udviklet i samarbejde mellem Danmission og vores fire partnerorganisationer; egyptiske CEOSS, syrisk-libanesiske FDCD, libanesiske Adyan og jordanske RIIFS. Over de seneste fem år er over 100 unge fra Danmark, Syrien, Egypten, Libanon og Jordan blevet uddannet i dialogarbejde gennem LIU. Programmet er støttet af Udenrigsministeriet under DanskArabisk Partnerskabsprogram (DAPP). På de kommende sider fortæller vi om, hvilke konkrete initiativer årets nyudklækkede danske dialogledere har taget med sig "hjem" til så forskellige arbejdspladser som kirken, kommunen og Forsvarsministeriet. Desuden kan du møde en af de tidligere LIUdeltagere, den libanesiske juralektor Khouloud Khatib, som bruger sin appetit på dialog i et nyt netværk oprettet af Danmission sammen med vores partner FDCD - nemlig Empowering Women Countering Extremism, som skal styrke kvinder i at stå op imod ekstremisme og radikalisering. Danmission skaber dialog mellem mennesker af forskellig tro (og ingen tro) og på tværs af politiske og sociale tilhørsforhold for at skabe større respekt og fredelig sameksistens blandt grupper i samfundet, som måske ikke har været vant til at snakke sammen. Danmissions konstituerede regionsleder i Mellemøsten, Line Ramsdal, er ikke i tvivl om, hvorfor dialogarbejde er nyttigt i kampen mod radikalisering: „Ved at bringe forskellige mennesker sammen i dialog - såsom imamen, præsten, politikeren og civilsamfundsaktivisten – opbygger og støtter vi et stærkt netværk af mennesker i både Danmark og Mellemøsten, som arbejder sammen om at skabe modstandskraft mod radikalisering og ekstremisme. Det er afgørende, fordi de kræfter vi er oppe imod er vidtforgrenede og stærke, så hvis vi effektivt skal kunne forebygge radikaliseringen og ekstremismen skal vi være det samme,“ siger Line Ramsdal. 14
... fortsat fra side 13
(LIU), der i år kan fejre at have uddannet flere end 100 unge i religionsdialog. Og det er vigtigt at mestre fredelig dialog. Men det er nødvendigt at gå skridtet videre, mener Khouloud Khatib, der fortæller, hvordan hun og de øvrige EWCE-deltagere prøver at træde i ekstremisternes sko, tænke og argumentere som dem, for til fulde at kunne forstå og dermed effektivt at kunne modarbejde deres strategier på de sociale medier. „Jeg vil gerne understrege ordet forståelse. Først, når du forstår, hvordan din modstander tænker og bruger den forståelse i din sin strategi, har du reelt mulighed for at modarbejde ekstremisterne. Leder jeg kun efter løsninger ud fra mit eget perspektiv, bliver mit
redskab hverken stærkt eller effektfuldt,“ siger hun og tilføjer: „Når du skal bekæmpe ekstremisme, kan du kun gøre det ved at kende ekstremisternes sprog og til dels kopiere det. Det handler om at spotte og bruge de rette og virkningsfulde ord.“
Det er ikke ufarligt Fordi det kan være risikabelt at modsvare ekstremisterne på de sociale medier, har Khouloud Khatib og de øvrige deltagere i EWCE fået særlig træning i digital sikkerhed. Det overraskede mange af deltagerne, hvor relativt let hackere kan finde vej til ens mail-indbakke eller konti på Facebook og Twitter, hvis man ikke har de rette sikkerhedsindstillinger.
tema: dialog
Kvinderne skal kunne gennemskue propagandaen og dens løfter. Foto: Amalie Schultz Ehmsen Det dansk-arabiske netværk ECWE samlet for at lære mere om, hvordan man kan bruge Facebook og de andre sociale medier til at hindre rekruttering til ISIS.
Danmission får 22 mio. kr. i DAPP-støtte
I alt har 30 unge fra Danmark, Egypten, Irak, Jordan, Libanon, Syrien og Tunesien deltaget i EWCE-programmet, der bestod af et fire-dages seminar, en uges workshop med afsluttende kampagne og evaluering afviklet fra oktober 2016 til marts 2017. Deltagernes faglige såvel som kulturelle og religiøse udgangspunkt var meget forskelligt. Alle havde dog erfaring med markedsføring eller aktivisme på de sociale medier, og flere arbejder allerede med religionsdialog og/eller kvinderettigheder. Men Khouloud Khatib er overbevist om, at alle EWCE-deltagere har fået nye redskaber og nye allierede, når det kommer til at skærpe opmærksomheden på kvindernes rolle i kampen mod radikalisering.
22 millioner kroner over 5 år! Så stor blev Danmissions bevilling, da Udenrigsministeriet fordelte i alt 700 mio. kr. under det nye DanskArabisk Partnerskabsprogram (DAPP), som er en videreførelse af Det Arabiske Initiativ (DAI). Pengene dækker perioden 2017-22 og går til organisationer, der arbejder i Mellemøsten og Nordafrika. Bevillingen betyder, at Danmission kan fortsætte arbejdet i Mellemøsten, og pengene skal bl.a. bruges til religionsdialog samt forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. „Vi er glade for, at religion og dialog bliver anerkendt i det nye DAPP-program, og er stolte af sammen med vores partnere at kunne fortsætte det vigtige og højaktuelle
arbejde med at øge tolerancen og skabe fredelig sameksistens i – og imellem – Mellemøsten og Danmark,“ siger Stine Baltzer Madsen, der er fagkonsulent for Mellemøsten i Danmission. Det nye partnerskabsprogram blev sendt i udbud i oktober 2016, og fordelingen blev afgjort i år med hjælp fra konsulentvirksomheden COWI, der har vurderet organisationernes projekttilbud. Siden 2011 har Danmission været blandt de 11 organisationer, der har modtaget støtte til projekter i MENA-regionen. Men ingen har kunnet tage det nye programs bevillinger for givet. Flere af de organisationer, der i 2003 var med til at starte DAI, mistede gennem udbudsrunden deres støtte gennem DAPP.
15
Køkkensnak, konfirmander i andres sko og Facebook-fjender Et nyt hold af unge ledere med vidt forskellige baggrunde har fået overrakt deres diplomer i dialogarbejde, efter at de har brugt efteråret på at lære, hvordan de kan skabe rum for kulturel og religiøs forståelse. Det er bl.a. blevet til en tværkulturel familie-madklub, et dilemmaspil for teenagere og en video om danskhedsdebatten. Af Julie Høgholm Salen klapper. Energisk. De unge kursusdeltageres engagement smitter af på dem, der er mødt op for at lade sig inspirere af fremtidens dialogledere og se dem få overrakt deres diplomer. De nyudklækkede dialogledere har netop afsluttet Danmissions interreligiøse dialogprogram Leaders for Interreligious Understanding (LIU), som er finansieret af Udenrigsministeriet under Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP). Sammen med deltagere fra Mellemøsten har bl.a. lært, hvordan de kan skabe kulturel og religiøs forståelse i deres hjemlande på tværs af sprog, etnicitet og religion.
„Det er imponerende at opleve, hvad I allerede har udrettet – både på seminaret, de efterfølgende onlinekurser og igennem jeres nye dialoginitiativer,“ lyder det fra Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær i Danmission, under talen til de danske kursusdeltagere før diplomoverrækkelsen. LIU-deltagerne har udviklet forskellige initiativer, der skal styrke dialogen mellem mennesker i deres hjemlande. Nu vil de bruge deres erfaringer til at tale om et rum for religiøs forskellighed i deres hverdag som blandt andet debattører, journalister og præster og få gennemført projekterne i deres lokalområder.
Mød dine Facebook-fjender Mohamad Ali Ajjawi, der er ansat som koordinator i Kolding Kommune, har sammen med sin gruppe fokuseret på at italesætte danskhedsdebatten. Derfor inviterede de kendte debattører, der tidligere har raset over hinanden på de sociale medier, til en uformel, faciliteret snak om, hvad det egentlig vil sige at være dansk. „Det interessante var, at tonen blev en helt anden, når de sad over for hinanden. Så var det ikke længere helt så
16
nemt for den ene lejr at skælde ud på den anden og omvendt. Når man ikke kan gemme sig bag skærmen, ændrer dialogen sig også,“ Mohamad Ali Ajjawi. For gruppen var det vigtigt at få debattørerne til at tale sammen om, hvorfor nogle skal måles ud fra sine forældre, mens andre skal måles ud fra sig selv. De optog hele samtalen på video og har klippet den ned til et par minutter. Se den på Youtube - Dialog om danskhed #LIU
tema: tema: troshistorie dialog
Alle har godt af en fed køkkensnak I Danmark er det bl.a. blevet til initiativet 'Køkkensnak'. Cæciliie Philipa Vibe Pedersen, der er selvstændig fotojournalist, Medine Duvarci, som arbejder på en tegnestue, og Josefine Kuehnel Albarazi, PhD og ansat i Forsvarsministeriet, står bag initiativet. Deres projekt bringer en dansk familie og en familie med en anden etnisk baggrund end dansk sammen over en middag. For det er henover maden, at man virkelig kan dele traditioner, erfaringer og anekdoter med mennesker, man ellers ikke normalt ville tale med, mener de. „Når man sætter sig ned og deler et måltid, er man pludselig ligeværdige. Jeg har for eksempel faciliteret en middag med en dansk og en syrisk familie, hvor snakken selvfølgelig startede med at dreje sig om maden, men hurtigt endte med at blive en snak om alt muligt andet,“ fortæller Cæciliie Philipa Vibe Pedersen. Gruppen havde opstillet nogle indledende dialogspørgsmål, som skulle lette snakken rundt om bordet. Men samtalerne kom snart til at handle om det lokale område og andre fælles interesser. Medine Duvarci siger: „Selvom man bor op og ned ad hinanden, kan man sagtens have en idé om, at man overhovedet ikke har noget til fælles. Derfor er det svært at tage det første skridt. Men når kontakten etableres over mad, er det lettere at finde fællesnævnere. Ved alle de middage, jeg har faciliteret, har familierne til sidst udvekslet telefonnumre.“ Gruppen har nu også en ny kogebog på vej, hvor opskrifter fra familiernes hjemlande er skrevet ned med en dertilhørende personlig anekdote.
Konfirmander skal prøve andres sko Både unge præster og imamer har deltaget i LIU. Janni Persson, der er præst i Bagsværd Kirke, har lavet et dilemmaspil til 12-16-årige. Fra konfirmationsforberedelserne har hun erfaring med, at det netop er i den alder, at de unges identitet dannes, og hvor de begynder at forme deres syn på verden. Spillet har hun kaldt ’I dine sko’. „Vi kender alle sammen udtrykket ’at være i andres sko’. Man siger det, når man gerne vil møde en anden eller forsøge at sætte sig i en anden persons sted. Det er det, jeg vil få de unge til med mit nye spil,“ siger Janni Persson. Formålet er at lære de unge mennesker, at der er forskel på at acceptere og respektere deres jævnaldrende. Janni Persson håber nemlig på, at spillet for eksempel vil blive brugt i spejderklubben, klasselokalet og kirken, hvor unge møder mennesker med andre opfattelser og forestillinger end deres egne.
17
Foto: Tove Lind Iversen
DIALOG I TRE ETAGER I et nykalket sartblåt hus i Stone Town er der gang i dialogarbejde på mange planer. Det nye center, som Danmission driver sammen med det lokale stift, er netop blevet indviet. Af Tove Lind Iversen, redaktør Turisthoteller, som sættes i brand. En myrdet præst. Syreangreb på en sheik. Dét er historier, som de seneste årtier har blandet sig med turisternes feriefortællinger fra Zanzibar ud for Tanzanias kyst. Det er svært at forestille sig voldelige magtkampe om politik, penge og religion, når man sidder i sandkanten og betragter de lokale knægte, som konkurrerer om at slå de sejeste saltomortaler ud i det turkise hav, mens de griner og pjatter med hinanden. Eller når man dasker fra stranden ind gennem Stone Towns smalle gyder, hvor souvenirsælgere tilbyder farvestrålende T-shirt påtrykt hakuna matata – ingen problemer. Men det giver god mening, at Danmission sammen med Tanzanias lutherske kirke driver et dialogcenter her i Zanzibars hovedby.
18
Frygt er roden til vold Upendo – betyder kærlighed står der på skiltet ved indgangen til det nykalkede sartblå hus, hvis tunge, udskårne trædør er slået op ind til tøjbutikken og videre ind til syskolen. Op ad trapperne finder man syværkstedet og øverst oppe diplomuddannelsen i dialog. Dialog i 3 etager – dialog på mange planer. Danmissions dialogarbejde på Zanzibar begyndte i 2005, men 22. maj i år blev de nye rammer for arbejdet indviet i en historisk, men meget faldefærdig ejendom købt og istandsat med støtte fra både den danske og den norske ambassade. Målet er, at kristne og muslimske kvinder – og mænd – får redskaber til sammen at skabe fredelig sameksistens og kæmpe sig ud af fattigdommen. „Det er nemt at blive bange for dem, som tror på noget andet end én selv. Og
frygt er roden til vold og ufred - også på Zanzibar,“ siger Lusungu Mbilinyi, som er præst i Tanzanias lutherske kirke og arbejder på dialogcentret for at bringe kristne og muslimer i dialog på Zanzibar. „I Biblen står der ikke, at vi kun skal elske vores brødre og venner – vi skal også elske vores fjender. Men det er svært at elske nogen, man er bange for,“ tilføjer han. „Derfor har vi startet syskolen, hvor kristne og muslimske kvinder både lærer at sy, så de kan få en indtægt, men også lærer hinanden at kende. Og derfor har vi oprettet et fodboldhold, fredskomiteer, en uddannelse i dialog, et radio-spørgeprogram og meget andet.“
Fordommene forsvinder Kantate Chao på 31 år er uddannet syerske på Upendo og arbejder nu på
tema: dialog
Foto: Bo Nygaard Larsen
Fakta om Zanzibar:
syværkstedet, men man kan også møde hende, når hun med sit smilende væsen ekspederer i butikken. „Jeg begyndte på syskolen for at lære at sy. Men jeg fandt ud af, at Upendo også er et godt sted at lære mennesker at kende. Her er der åbenhed til, at jeg kan spørge om ting, jeg ikke forstår eller måske ligefrem er bange for – og muslimerne kan spørge mig,“ siger Kantate. „Jeg blev opdraget til at tro, at muslimer er dårlige mennesker. Og det troede jeg på, for der, hvor jeg er opvokset, bor der næsten kun kristne. På Upendo lærte jeg muslimske syersker at kende og oplevede, at det er en fordom, at muslimer er onde. Et menneske er hverken godt eller slet pga. dets religion, men pga. det menneske, det er, og det han eller hun gør,“ fortæller hun, inden hun igen koncentrerer sig om kunden, som interesseret har øje på en nuttet pigekjole.
Konfliktmægler i turistindustrien På etagen ovenover holder 21-årige Hidaya Maulid og hendes medstuderende til. Hidaya Maulid blev student sidste sommer og er bare 21 år. Hun er muslim og elev på den nye diplomuddannelse. „På Zanzibar oplever vi konflikter i familierne, mellem naboer og i samfundet. Det kan handle om religion og om kultur, men ofte ligger der strid om politik eller økonomi underneden. F. eks. når hotelejere, som ofte er europæere eller fra fastlandet, slås med lokalbefolkningen om vandforsyning. Sådan en konflikt, der kan blive meget voldsom, får religiøse og kulturelle undertoner, da folk fra Europa og fastlandet oftest er kristne, mens langt de
zz
Zanzibar er en del af Tanzania.
zz
1,3 mio. indbyggere (ud af ca. 53 mio. i Tanzania i alt).
zz
28 etniske grupper.
zz
95 % er muslimer med et lille kristent mindretal, mens der på fastlandet er cirka lige mange kristne og muslimer.
zz
Zanzibar føler sig ofte diskrimineret af fastlandet, som dominerer politisk og økonomisk. På Zanzibar er arbejdsløsheden blandt de lokale tårnhøj, mens det oftest er pengestærke udlændinge og kristne tanzanianere fra fastlandet, som ejer den blomstrende turistindustri. Så striden mellem kristne og muslimer, som lurer under den solbeskinnede overflade, er måske ikke primært religiøs, men lige så meget politisk og økonomisk.
På Upendo lærer kvinder både at sy og leve sammen på tværs af religion
fleste på Zanzibar er muslimer,“ forklarer Hidaya Maulid, som drømmer om at blive konfliktmægler. „På diplomuddannelsen lærer jeg at forstå konflikterne, men også hvordan man kan mægle. Det er der hårdt brug for i lokalsamfundene, men så sandelig også på skolerne, i ministerierne og i turistindustrien. Ikke mindst inden for turismen er der stort behov for kendskab til religion og kultur, så turismen ikke skaber konflikter.“
En god dag for præsten Og så tilbage til Lusungu Mbilinyi for at spørge, hvorfor det giver god mening for ham som kristen og som præst at skabe dialog på Zanzibar. „Når jeg har haft en god snak med en syerske, en studerende på vores dialoguddannelse eller med den muslimske sheik. Når vi har vendt vores bekymringer, og jeg har forstået dem, og de har forstået mig. Så synes, at jeg har plantet nogle små frø om håb og kærlighed, så vi kan leve i fred med hinanden,“ siger Lusungu Mbilinyi og tilføjer: „For selv om der lige nu er forholdsvis roligt på Zanzibar, så er det vigtigt at vedligeholde de gode relationer mellem kristne og muslimer. For også på Zanzibar kan de moderate og dialogsøgende kræfter undergraves af den voksende indflydelse og pres fra radikaliserede og voldelige religiøse strømninger.“ Se videoen "Kirkens Hænder" om, hvordan dialog sammen med kirkeudvikling og fattigdomsbekæmpelse udgør et samlet hele i Danmission på: www.youtube.com/danmission
Upendo tidslinje XX
2005 åbnede syskolen for kristne og muslimske kvinder – dialog omkring et praktisk projekt (diapraksis).
XX
2005 blev fredskomiteen for kristne og muslimske ledere oprettet.
XX
2007 blev der åbnet syværksted og tilhørende butik.
XX
2008 blev der oprettet en lang række lokale fredskomiteer.
XX
Januar 2017 begyndte de første elever på diplomuddannelsen i dialog.
XX
22. maj 2017 blev det nye dialogcenter indviet i Stone Town.
19
NÅR RELIGION BLIVER TIL Foto: Thomas H. Nielsen
TRO
Gyldne pagoder, trykkende trafik og et mylder af mennesker er starten på mange rejsefortællinger fra besøget i "Det Gyldne Land". Og Myanmar er alt dette og meget mere, men det er ikke her, min rejseoplevelse tager sit udgangspunkt.
Af Helle Bentsen Laursen, deltager på dialogrejse I en sal langt ude på landet sidder en stor gruppe unge. Nogle kender hinanden godt, mens andre ikke har kendt hinanden i mere end godt et døgn. Jeg er selv en af de sidste. Folk griner, og der bliver danset, sunget og leget. Jeg sidder med følelsen af, at verden går op i en højere enhed, og at der skal så forbløffende lidt til. Men at denne lille bitte smule er så overordentligt svær at huske på i hverdagen. I løbet af dagen har den store gruppe unge fra Danmark og Myanmar – kristne, buddhister og muslimer – været i dialog med hinanden om tro: interreligiøs dialog. Inden dagens program sad jeg selv med tanken, at det ville blive en smal sag: Jeg læser religion til daglig, har en bred viden om de forskellige religioner og er vant til at diskutere religion gennem mit engagement i KFUM & KFUK og DKG. Interreligiøs dialog – det er da ligetil! Jeg tog fejl! Men ligeså svigende svært, det kan føles, når man må erkende sin fejltagelse, lige så fantastisk og meningsfyldt føles det, når man griner om aftenen på landet i Myanmar og glemmer, at man griner sammen med kristne, muslimer, buddhister – fra Danmark og Myanmar: når man kun lægger mærke til, at man griner sammen med mennesker.
Tag elevatoren fra hoved til hjerte Da jeg ligger i min seng sent om aftenen, godt beskyttet for
20
frøer og andet kryb af min prinsessehimmel af et myggenet, tænker jeg tilbage på de ting, som har rykket sig inde i mig i løbet af blot denne enkelte dag. Når man læser religionsvidenskab til hverdag, tænker og taler man utrolig meget fra sit hoved: Hvad har jeg lært og læst? Årstal og fakta! Men som jeg ligger der i det varme mørke, kan jeg mærke mit hjerte, for det er det, som jeg har brugt i dialogen. Jeg har oplevet vigtigheden i at tale fra mit hjerte, når jeg taler med andre om tro. For når man taler om tro, så bliver tal og fakta underordnet til fordel for den mening, som tro kan give ens tilværelse. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til alle om at tage dialog-elevatoren fra hovedet til hjertet. Når man sidder i Myanmar og oplever, hvordan buddhister og muslimer, som flere steder i landet ligger i blodig konflikt med hinanden, får øjnene op for hinanden som mennesker i stedet for som repræsentanter for en anden religion, så går verden op i en højere enhed. Man kan mærke et lille naivt håb for en bedre verden spire inde i sig selv. Tilbage i kolde Danmark har jeg igen snuden solidt plantet i de videnskabelige og teoretiske forklaringer på religion og menneskets behov for den. Dog er jeg en oplevelse rigere: At religion giver ekstra meget mening, når den bliver til tro.
tema: dialog
Minglabar Myanmar er det internationale projekt, som FDF og KFUM & KFUK arbejder på i samarbejde med Danmission og tre organisationer i Myanmar. Målet er at styrke unges engagement i deres civilsamfund. I foråret var unge fra Danmark og Myanmar – kristne, buddhister og muslimer – sammen på dialoglejr i Myanmar. De unge er alle aktive i Minglabar – enten gennem FDF og KFUM & KFUK eller hos Danmissions partnere i Myanmar.
MED GERTRUD OG SIGNE i MYANMAR Gertrud Payal Pilegaard Thomsen: 20 år, fra Vejle og aktiv i KFUM&KFUK, holder sabbatår efter studentereksamen og arbejder som lærervikar i en folkeskole. Signe Maj Petersen: 24 år, fra Aarhus og aktiv i FDF, KFUM&KFUK, Unge i Dialog og Aarhus i Dialog. Læser musikvidenskab i Århus.
Hvad har rørt jer mest? Signe: „Forandringen har rørt mig mest! Fra vi startede som individuelle personer fra to kulturer og skulle lære om dialog, til vi nu føler os som en gruppe – ja, som et fællesskab. Det er en relevant erfaring. Nu overvejer jeg så, hvordan jeg skal tage det med til
Danmark og give erfaringen videre.“ Gertrud: „Det gjorde stort indtryk på mig, at vi 4-5 fremmede mennesker kunne skabe et så fortroligt rum, hvor der var plads til åbenhed og ærlighed. Jeg blev forundret og håbefuld for fremtiden. Det har været fantastisk at opleve, hvor meget vi har tilfælles - buddhister, kristne og muslimer. Vi ønsker alle det samme, men finder forskellige måder at nå det på.“
Hvad tager I med jer videre fra dialoglejren? Gertrud: „En dialogøvelse mellem en buddhistisk mand og en muslimsk kvinde blev en øjenåbner for, hvor svært det er at tale om konflikter og
problemer. Men hvis vi ikke sætter os bedre ind i konflikterne for at forstå dem, har vi ingen chance for at løse dem. Jeg overvejer at læse antropologi og på dialoglejren har jeg tænkt over, hvor vigtigt det er, at man prøver at sætte sig ind i andre menneskers tænkning og høre på, hvad de mener og føler. Ellers risikerer vi også bare at generalisere.“ Signe: „I vores sidste evaluering kunne jeg mærke, hvor meget folk har rykket sig på dialoglejren. Og hvor taknemmelige vi alle er over det. Det giver stof til eftertanke, som bliver ved med at poppe op, og det giver energi og inspiration til at fortsætte den slags arbejde, når vi kommer hjem.“
21
Genbrug er
ikke kun for
kvinder
Det blev mændenes dag, da Danmission Genbrug på Københavnsvej i Roskilde holdt Åbent Hus for nye frivillige.
Af Lise Frank, journalist Den tidligere snedker og tømrer Preben Andersen slår ud med armene. „Alt hernede er genbrug,“ siger han stolt og klapper kærligt på det tre meter lange træbord, han står lænet op ad. „Ja, selv arbejdsbordet her bankede vi sammen af de materialer, som vores vareelevator blev leveret i,“ fortæller han og peger over mod elevatoren i den anden ende af det 70 m² store kælderlokale og gør i samme bevægelse opmærksom på samlingen af elektrisk værktøj og rækkerne af skruetrækkere, save og svensknøgler, der hænger med lige store mellemrum på væggen. Ingenting er købt fra ny. Preben Andersen har svært ved at skjule sin tilfredshed med det 100 procent genbrugsskabte kælderværksted i Danmissions 2-etagers genbrugsbutik på Københavnsvej i Roskilde, hvor han arbejder frivilligt hver onsdag. Hans kollega Torben Jensen er ligeså begejstret og kvitterer for den passionerede præsentation ved at dunke Preben let i ryggen og give ham et knus. De griner begge og konstaterer, at der heller ikke mangler kærlighed i kælderen.
Vær med Sammen med butikkens øvrige frivillige medarbejdere, er Preben og Torben i dag mødt op for at vise mulige nye kollegaer rundt på de i alt 584 m². De har sat kaffe og kage frem, hængt plakater i vinduerne og fordelt flyers mellem møbler og tøjstativer i butikkens stueetage og på 1.sal.
22
"Vær med!" lyder teksten på kampagnematerialerne, der opfordrer andre til at tage del i det frivillige arbejdsfællesskab.
Alle slags mænd En af dem, der har reageret på butikkens invitation til Åbent Hus, er den for nyligt pensionerede kontormand Holger Skjønnemann. Han er kommet på sin kones opfordring. Hun mente, han ville have godt af at lave noget andet end at sidde derhjemme, fortæller han. Han smiler og retter lidt på sit ternede tørklæde. „Hun har nok ret,“ siger han. Det bliver dog ikke Holger Skjønnemann, der kommer til at knokle med reparationer i kælderen eller bringe møbler ud for kunderne. Det holder ryggen ikke til, konstaterer han. Til gengæld kan han tilbyde sin regnskabsekspertise og forstand på litteratur. Mette Bjerregaard, der er daglig leder af genbrugsbutikken på Københavnsvej i Roskilde, er godt tilfreds med, at hvervekampagnens Åbent Hus-arrangementet indtil videre lader til at tiltrække flest mandlige aspiranter til et frivilligjob i butikken. Ovre i hjørnet skimter hun endnu en mand i snak med nogle af de nuværende frivillige. Han har en særinteresse for de gamle danske film, som står på 1.sal, og en trailer med dobbelt aksel, som han gerne stiller til rådighed for møbelkørsel. I dag har butikken 22 kvindelige medarbejdere og kun otte mænd. Der er brug for flere frivillige af begge køn, men mænd
vil ofte have interesse for noget andet end kvinderne, mener Mette Bjerregaard. Om det så er for værksteds-, chauffør- eller regnskabsarbejde. „Genbrug er ikke kun for kvinder. Mænd af alle slags er gode at have,“ siger hun og ler. Om tirsdagen kører hendes egen mand, tidligere sognepræst i Skovlunde og Himmelev, Poul Bjerregaard, møbler ud for butikkens kunder. Men som flere af de andre frivillige chauffører, er han ikke helt ung længere. Der er brug for friske kræfter.
En herreret at fejre dagen på Mette Bjerregaard står ved de velassorterede tøjstativer i et stilsikkert mørkeblåt sæt med matchende øreringe, der alt sammen er købt i genbrug, da et ungt par på udkig efter seler beder om hendes hjælp. En af de andre frivillige tager straks over og leder det unge par på vej. Enhver ting har sin plads i butikken. Men mere, end det er ordentligheden i butikken, er det hjælpsomheden de frivillige imellem, der får en stamkunde som Niels til at foretrække Danmission frem for den konkurrerende genbrugsbutik lige rundt om hjørnet. „Her er en god stemning, og hvis jeg ikke lige havde så meget andet at se til, så ville jeg også gerne være frivillig her,“ siger han og smiler varmt inde bag fuldskægget, da han hører, at de frivillige spiser sammen i aften, og at der er biksemad på menuen. En rigtig herreret.
genbrug
Foto: Sten Aage Larsen Preben Andersen og de andre mænd i Danmissions genbrugsbutik på Københavnsvej i Roskilde har nok at se til. Men der er også plads til "kærlighed i kælderen", hvor alskens ting og sager bliver repareret, før det kan sælges.
23
Sådan får vi flere med i Danmission Genbrug Den personlige invitation til Åbent Hus skal tiltrække flere frivillige til genbrugsbutikkerne. Brita, Kirstine og Margit i Frederikshavn mangler nye kollegaer. Det samme gør de frivillige chauffører, dekoratører og kasseansvarlige i Køge og Holstebro. Skal Danmissions 83 genbrugsbutikker kunne holde åbent fra 10-17 hver dag med fuld bemanding, er der faktisk brug for 900 flere friske frivillige landet over. Det er nok et lidt for ambitiøst mål, men faktum er, at butikkerne har stærkt brug for flere hænder. Derfor slår vi sammen et ekstra slag for at skaffe flere frivillige til butikkerne. Og leder af Danmission Genbrug, Torben Holm, fortæller optimistisk om tankerne bag den foreløbigt flotte start på Vær Medkampagnen, som bruger de nuværende frivilliges eget netværk fremfor at indrykke dyre avisannoncer for at få nye frivillige medarbejdere til de lokale butikker. Hvorfor satse på den personlige henvendelse? „Butikkens frivillige kan meget bedre fortælle om butikken, end en annoncetekst kan. Er man mulig frivillig, bliver man let smittet af en begejstret person, som selv har fundet fællesskab i en butik og gerne vil støtte en god sag. Butikkernes frivillige er jo stolte af deres butik og er dermed de bedste til at tiltrække nye kolleger.“
vær med
sammen er vi vær med køge.indd 1
24
Hvad kan de nuværende frivillige gøre? „Butikkens ledelse skal henvende sig til genbrugskonsulenten og bestille Vær Med Kampagnen. Derefter finder butikken en dag, hvor det kan passe de fleste frivillige at holde et Åbent Husarrangement. Kampagnen består af plakater og flyers i papirform samt Facebook-invitationer, som Danmissions hovedkontor sørger for.“ Virker det - hvad er erfaringen hidtil? „Ja. I de butikker, som allerede har holdt Åbent Hus, har det generelt været en god oplevelse for de nuværende frivillige, og nye frivillige har meldt sig på dagen og også drypvist efterfølgende. Der kommer hele tiden nye mulige frivillige, f.eks. når de forlader arbejdsmarkedet. Derfor er det en god ide at gentage kampagnen et par gange om året - så får de, der ikke lige havde tid den første gang, også en ny mulighed for et blive inviteret indenfor. Og på sådan en hyggelig hvervedag har de nuværende frivillige selv chancen for at fortælle om glæderne ved at komme i et fællesskab og samtidig sammen gøre noget for andre, som trænger.“
ER du vores nye frivillige i butikken i køge?
i køge 26-01-2017 14:12:37
Repræsentantskabsmøde 2017 Danmissions repræsentantskab indkaldes til møde 2.-3. september 2017 på Hotel Nyborg Strand Mødet indledes lørdag 2. september med gudstjeneste i Vindinge Kirke, Nyborg, kl. 12.30. zz Selve repræsentantskabsmødet begynder samme dag kl. 15 på Hotel Nyborg Strand og slutter søndag 3. september kl. 16. zz Repræsentantskabsmødet er for de valgte repræsentanter og en række indbudte personer. Derudover er alle andre velkomne til for egen regning at deltage i mødet. zz Der vil være mulighed for overnatning på Hotel Nyborg Strand. Yderligere information bringes på hjemmesiden www.danmission.dk zz
Forslag til behandling Forslag til dagsordenen, forslag til vedtægtsændringer og forslag til bestyrelseskandidater skal være formanden i hænde senest 23. juni 2017. Forslag skal være underskrevet af mindst 5 medlemmer af repræsentantskabet.
Bestyrelsesvalg I forbindelse med repræsentantskabsmødet er der valg til Danmissions bestyrelse. I år er bestyrelsesmedlemmerne Hanne Rosenberg, Ellen Skov Birk og Johannes Konstantin Neergaard på valg. Hanne Rosenberg er villig til at modtage genvalg. Ellen Skov Birk og Johannes Konstantin Neergaard genopstiller ikke.
Hvad hedder Årets Ildsjæl 2017? 2010 søster bente birkemose
2011 gunhild zeuthen
2012 helge langborg hansen
2013 gurli jensen
2014 mette bjerregaard
2015 Ruth og johannes stenhøj
I 2016 hed Årets Ildsjæl Søren - det er ham med frimærkerne. Året før hed de Ruth og Johannes - det er dem med lysene. Hvad skal årets Ildsjæl hedde i 2017? Hvert år kårer vi Årets Ildsjæl på repræsentantskabsmødet i september. Både for at hylde et menneskes indsats, men lige så meget for at sætte fokus på, at Danmission bæres af et landsdækkende netværk af ildsjæle. De giver deres tid og kræfter for at oplyse om Danmission, de samler de nødvendige penge ind, de beder for arbejdet og skaber fællesskab om vores fælles sag: Danmissions arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Når vi hvert år kalder på nomineringer til Årets Ildsjæl, kommer der mange navne ind på mennesker, som brænder for Danmission og gør en forskel. Så hvem skal Årets Ildsjæl være i 2017? Send dit begrundede forslag til Birgitte Nørgaard Warming på bnw@danmission. dk senest 1. august, så beslutter et udvalg af frivillige og ansatte i Danmission, hvem der kåres 2016 som Årets Ildsjæl 2017 på reSøren Spangsbjerg Bro præsentantskabsmødet. Har du spørgsmål, så ring på 41 999 315.
25
tilbud til
kirken
Laura-koncert med godt formål At kunne nyde en god kirkekoncert og samtidig støtte et godt formål. Det er hele to gode ting, som Danmission tilbyder sammen med Laura Kjærgaard. Hun er, siden hun var stjerne i X Factor i 2008, blevet en kendt og elsket gospelsanger, som har givet koncerter i kirker i hele landet. Laura Kjærgaard brænder for Danmission Fremtidsbørn og tilbyder derfor jeres kirke en koncert til halv pris, hvis entré og indsamling ved koncerten går til Danmission. Vodskov Kirke har haft fornøjelsen af en Laura-koncert, og kirke- og kulturmedarbejder Doris Vest Steen fortæller: „I en årrække har der i Vodskov Kirke været afholdt en gospelworkshop til fordel for et af Danmissions projekter. Denne gang kulminerede workshoppen med en gospelkoncert i kirken, hvor vi havde fornøjelsen af at synge sammen med Laura. Med sit rolige og humoristiske væsen formåede Laura at få både unge og ældre, studerende og bønder op ad stolene. Gennem små historier og betragtninger fik hun bundet aftenen sammen, så der både var god musik og nyttig information om Danmissions arbejde.“
Bestil her: Har din kirke lyst til at få besøg af Laura Kjærgaard til årets julekoncert, eller I har brug for en koncert med et godt formål på et andet tidspunkt af året? Hør mere eller bestil hos Christina Kofoed-Nielsen på 41 999 331 eller ckn@danmission.dk 26
Skriftens Stemmer Bibelens ord Jorden rundt
Få besøg i dit sogn af en teolog ude fra verden og bliv sammen klogere på, hvordan Bibelen læses og forstås i andre kulturer. Gæsterne er inviteret i anledning af reformationsjubilæet.
Foto: United Bible Societies
Frihed – hvad betyder frihed egentlig? Her i Danmark betyder frihed vel for de fleste af os at slippe ud af hamsterhjulet og alle forpligtelserne, stress og jag og sætte sig i solen og holde fri. Frihed er frihed fra noget. Noget, der binder os og begrænser os. I Danmark er det travlhed og stress, der begrænser. I Myanmar er det staten, der lægger begrænsninger på folkets frihed. I Libanon er det utryghed og flygtningestrømme og i Cameroun bl.a. fattigdom og klimaforandringer. Derfor bliver frihed også forstået forskelligt Jorden rundt. Og kristen frihed, som vi møder den i Bibelen, bliver forstået forskelligt. Men netop i forskellene er der inspiration at hente. Denne forskellighed sætter projektet "Skriftens Stemmer – Bibelens ord Jorden rundt" fokus på. Skriftens Stemmer er et samarbejde mellem Danmission, Bibelselskabet, Dansk Missionsråd og Kirkefondet, som Danmission tog initiativ til for mere end et år siden og nu er sekretariat for. I anledning af reformationsjubilæet kommer teologer og præster fra 7 lande til Danmark i efteråret for at mødes med danske menigheder. Sammen skal gæster og danskere læse Bibelen og forhåbentlig beriges af de nye betydninger af Bibelens ord, som opstår i det møde. Der er stadig enkelte ledige datoer i kalenderen, hvis din kirke eller studiekreds endnu ikke har booket et besøg. Book hos Birgitte Nørgaard Warming på 41 999 315 eller bnw@danmission.dk Se kalenderen og læs om nogle af gæsterne og deres oplevelser i Danmark på www.danmission.dk
27
Danske konfirmander støtter unge skovaktivister i Cambodja gennem Instagramaktionen #itsourforesttoo
Konfirmander Fra 15. juni 2017 er det igen tid til at bestille besøg af unge kristne cambodjanere, som kan udfordre danske konfirmander i spørgsmål om Gud, grønne skove og meget andet mellem himmel og jord. Af Lærke Lysemose Christensen, leder af Konfirmand Aktion Der er en verden til forskel på at være ung og kristen i Danmark og i Cambodja. For unge cambodjanere er det et meget bevidst valg at være kristen – det kræver ofte, at man går imod sin familie og bryder med traditioner. I det buddhistisk dominerede land er kun omkring 4 procent kristne. Men når unge cambodjanere kommer til Danmark og møder danske konfirmander gennem Konfirmand Aktion, finder man også ud af, at man som ung og på vej i livet har mange drømme og udfordringer til fælles – venskaber og skolegang betyder f.eks. rigtig meget, uanset om man bor i Danmark eller Cambodja. Og at man kan arbejde sammen for en bedre og mere retfærdig verden. At opdage alt det, unge
har tilfælles, er mindst lige så vigtig læring som forskelligheden. Når man møder mennesker fra andre dele af verden, bliver man mindre fordomsfuld, men også klogere på sig selv. Man lærer noget om, hvad der sker ude i verden, og hvordan det er at være ung og kristen i andre kulturer. Men man kommer måske også til at forholde sig mere til sin egen tro. Konfirmand Aktion, som Danmission udbyder sammen med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, er en levende dialog om tro, men også om ansvar for Guds skaberværk. De Globale Fortællere, som gæstelærerne kaldes, ønsker at engagere unge danskere i kampen for at redde Prey Lang-skoven i Cambodja,
men udfordrer også konfirmanderne gennem rollespil og øvelser, hvor de skal tage stilling til dilemmaer i skoven, i kirken og i familien. For virkelighedens verden består ikke kun af helte og skurke – den er oftest langt mere broget.
Årets nyhed: dilemmaspil Til Konfirmand Aktion hører ikke blot besøg af en ung fra Cambodja, men også spændende og engagerende undervisningsmateriale. Årets nyhed er et dilemmaspil. Konfirmanderne bliver præsenteret for et dilemma, som kan handle om alt fra religion og rettigheder til familierelationer. Eksempler på dilemmaer – hvad gør man hvis:
#itsourforesttoo
28
Fakta: I 2016 blev det til:
162
Det siger...
foredrag for
konfirmanderne:
konfirmander
Efter i dag vil jeg helt sikkert tjekke, om træet på mine møbler er hugget lovligt, og om det er bæredygtigt.
5385
De Globale Fortællere var så gode til at fortælle, og I fik os til at have det sjovt! Det var så spændende at høre om Cambodja, men også høre Chenglys historie. præsten:
Tilmelding til Konfirmand Aktion 2018 kan ske fra 15. juni til 15. september 2017 på www.konf.dk
i aktion
5 stjerner gav konfirmanderne den dobbeltlektion, hvor vi havde besøg af Konfirmand Aktion. At det ikke blev til 6 stjerner hang vist sammen med, at vi let kunne have brugt mere tid med Pov fra Cambodja og hans danske makker Kristoffer. Besøget satte så mange tanker i gang: indblik i en fremmed levevis, kristendommen under andre forhold, voldsomme hændelser og håb på trods. Undervisningsmaterialet giver muligheder for spændende forberedelse og opfølgning. Selve besøget veksler mellem dyb alvor, muntre betragtninger, overvejelser, eftertænksomhed, små provokationer, bevægelse og frem for noget er det båret af et tydeligt ønske om en god samtale med konfirmanderne. Jeg glæder mig allerede til næste gang. Jette Langgaard Andersen, præst i Bramdrup Kirke
En buddhistisk mand bliver syg og dør. I sørgeprocessen bliver hans enke kristen. Enken vil gerne med til begravelsen, men den syge mand understregede, at kun buddhister måtte deltage i begravelsen. En skovaktivist kæmper for at redde Prey Lang-skoven, men herved udsætter han både sig selv og sin familie for fare. Hvis han dropper kampen, forsvinder skoven og familiens livsgrundlag.
Konfirmanderne skal i dialog med hinanden finde ud af, hvorfor de vælger, som de gør, og i fællesskab komme frem til fælles værdier, som ligger til grund for deres valg.
Globale Fortællere: At være Global Fortæller var en stor velsignelse. Jeg har besøgt mange steder i Danmark, mødt mange mennesker og været med til at inspirere unge mennesker med min personlige historie. Sana Puthpanhary, Cambodja Jeg har fået meget mere ud af at være Global Fortæller, end jeg havde forestillet mig! Det har åbnet mine øjne og givet mig en kulturforståelse og oplevelser, jeg vil tage med mig måske resten af livet. Anne Damgren Højen, Danmark 29
Foto: Charlotte Dyhr
Hør historien direkte fra en af Danmissions udsendte Mød Danmissions udsendte Christa Lund Herum, som i efteråret holder foredrag rundt i Danmark. Hun har i 10 år arbejdet for Danmission med bopæl i Egypten, Danmark, Bangladesh og bor nu i Cambodja. Som udsendt har hun noget helt særligt at bringe med hjem – nemlig historier om hvordan livet udfolder sig andre steder i verden. Christa Lund Herum, som er teolog og præsteordineret, arbejder bl.a. med dialog og er dagligt i samtaler med mennesker af forskellig tro og erfaring. Hør hvordan det former hende og hendes syn på verden.
Om foredraget "Evas æble og Adams ribben":
„Jeg glæder mig til at komme rundt og fortælle og hilse på engagerede frivillige i Danmark,“ siger Christa Lund Herum.
„Kan du se et andet menneske i øjnene og sige til vedkommende: Lige netop dig! Du er ikke et Guds barn, og du har ikke de samme rettigheder som
„Kvinden som uregerlig frister eller som skabt af mandens ribben! Det er stort set sådan, kvinder er blevet fremstillet i århundreder, og kvinder stigmatiseres fortsat verden over – uanset om vi er kristne, hinduer, buddhister eller muslimer, så står vi stort set over for de samme udfordringer og fordomme om kvinders rettigheder og muligheder,“ siger Christa Lund Herum.
Om foredraget ”Kærlighed og forståelse ligger i øjnene, der ser”:
mig,“ siger Christa Lund Herum og sit foredrag, hvor hun både fortæller og går i dialog med salen om religionsdialog, ekstremismens grimme ansigt, kvinders rettigheder eller mangel på samme og dagligdagen ude i verden. Læs mere på www.danmission.dk/foredrag
Hvem: Christa Lund Herum Hvornår: 10. september til 4. oktober 2017. Bookingen er allerede i gang, så udsæt ikke henvendelsen for længe.
Pris: 1.500 kr. inkl. transport
Skal I holde Hellig Trekongers-gudstjeneste i dit sogn? Danmission har mange prædikanter, som kan bookes både til prædiken og foredrag om Danmission bl.a. ved Hellig Trekongers-gudstjenesten. Få f.eks. besøg af Kirsten og Peter Buch, udsendt til kirken i Tanzania. De er i Danmark i begyndelsen af januar 2018 og kan både prædike og fortælle om deres arbejde på den teologiske uddannelse i Mwanza i Tanzania.
30
Hvem: Kirsten og Peter Buch Hvornår: Januar 2018 Pris: De fleste foredrag koster 1.500 kr. inkl. transport. Gratis for de frivillige i Danmission herunder medarbejdere i genbrugsbutikkerne. Lav gerne en kollekt/indsamling eller planlæg et arrangement i samarbejde
med en kirke eller forening, som kan dække honoraret.
Bestil: Du kan udvælge og bestille et foredrag på www.danmission. dk/foredrag eller kontakte Birgitte Warming på 41 999 315 eller bnw@danmission.dk
TAG MEd
DANMISSION TIL
indien
Fra 4. til 17. januar 2018 har du chancen for at deltage i en spændende studierejse til Sydindien – nærmere bestemt delstaterne Tamil Nadu og Pondicherry. På rejsen kan du bl.a. opleve Chennai (tidl. Madras) og snuse til britisk kolonitid, den gamle franske koloni Pondicherry med sin lange strandpromenade, opleve Tiruvannamalai, som er en af Indiens mest hellige byer for hinduer og tiltrækker tusindvis af søgende vesterlændinge, samt besøge landsbyer, som de færreste har hørt om. Studieturen indeholder også besøg hos og arrangementer sammen med
Danmissions partner Arcot Lutheran Church (ALC), som ud over ca. 50 kirker driver dialogcentret Quo Vadis samt skoler, hospitaler og mange andre sociale projekter for Indiens mest udsatte mennesker. Derudover vil der være rig mulighed for at gå på opdagelse, købe souvenirs og spise mad fra et af verdens mest eksotiske køkkener.
Pris: 15.400 kr. ekskl. vaccination og rejseforsikring. Turen gennemføres ved mindst 15 deltagere. Turen arrangeres med Unitas Rejser som teknisk arrangør.
Rejseledere: zz Leif Vestergaard, tidligere sognepræst og rejseleder til Israel, Italien, Egypten og Tyrkiet. zz Andreas Panduro Kyk, som har boet og rejst meget i Sydindien. Vil du vide mere: Hvis du er interesseret i at høre mere om denne studierejse, kan du sende en mail til Andreas Panduro Kyk, andreaskyk@gmail. com eller Leif Vestergaard, le-ve@ stofanet.dk Du kan også læse mere på www.danmission.dk og Unitas Rejsers hjemmeside
SALG AF FRIMÆRKER GAV 98.000 KR. Selvom antallet af e-mails efterhånden har oversteget mængden af frankerede konvolutter i postkassen, indbragte salg af frimærker hele 98.000 kroner til Danmission i 2016. Der er blevet indleveret bunkevis af brevafklip, samlinger, julekort og pæne kuverter fra ind- og udland, fortæller Søren Sp. Bro, der er frivillig netværkskonsulent i Ribe Stift og ansvarlig for frimærkerne.
Og han er imponeret over kvaliteten: ”Også i 2016 fik vi mange gode varer som f.eks. en stor samling danske og færøske stempler, islandske særkuverter og FDC, julekort og meget mere.”
98.000 kr.
Frimærker modtages med tak – enten i en af Danmissions genbrugsbutikker, til Mejsevej 8, 6900 Skjern eller på repræsentantskabsmødet på Nyborg Strand.
31
t ø t S Dialog for
fred og forsoning giro
ďƒ¤
41 999 304
"DM"
danmission.dk
/stot
600-0398
600-0398