Danmission Magasin nr. 1 juni 2019 by Danmission

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 1 / juni 2019

Tema:

Mellemøsten Nazirah er ikke længere en af Syriens glemte gamle På mission i Einars fodspor

Religionslærere bekæmper islamisk ekstremisme

Skæring spiser sammen 1

leder

En dråbe medmenneskelighed FOR NYLIG BESØGTE JEG Libanon for at møde Danmissions partnere og høre om vores arbejde i Mellemøsten. Og jeg er ikke i tvivl: Den mission, som Einar Prip påbegyndte for 120 år siden, trives stadig og udvikles i et område af verden, hvor de kristne og deres kirker er trængte - ja visse steder forfølges. Der er hårdt brug for vores følgeskab og støtte. Det gør vi på mange måder. F.eks. hjælper vi kirken til at kunne løfte de tunge opgaver, som krigen i Syrien har lagt på dens skulder, og vi arbejder for at skabe fred og forsoning til gavn for alle – ikke mindst de kristne. I Beirut møder jeg Muntather Hassan fra vores nye partner Al Amal i Irak. Han er på privat besøg i den libanesiske hovedstad, men fik lige lyst til at kigge forbi vores nye kontor. Sammen med Al Amal arbejder Danmission med dialog i det konfliktfyldte Irak. Det giver fantastiske, konkrete resultater, der får kirkeklokkerne til at ringe, som man kan læse i dette Danmission Magasin. Men det er også med til at bygge bolværk mod ekstremisme og ufred. Muntather – en ung tandlæge med langt bølget hår, et åbent og smilende ansigt og et stort engagement – er involveret i begge niveauer af dialogarbejdet. Han fortæller, at han lige nu bl.a. er en af drivkræfterne i opbygningen af den første diplomuddannelse i interreligiøs samtale og samarbejde, som fremover bliver udbudt på 4 universiteter i Irak. Vi drøfter også det nye projekt, han er i

Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk

Følg:

www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission

Støt:

Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr. Online: danmission.dk/stoet

gang med: Nemlig at få lavet en forkortet version af diplomuddannelsen, som kan indgå som et element i mange forskellige uddannelser på alle irakiske universiteter. To tanker krydser i mit hoved. Hvor er det glædeligt, at der er gang i universiteterne i Irak, hvor Danmission er med til at gøre en forskel. Og tænk, hvis også danske universitetsstudier kunne få indbygget et semester med fokus på samtale og samarbejde på tværs af religiøse og kulturelle forskelle. DAGEN EFTER ER BISKOP ELIAS fra Syrien inviteret til frokost. Libanesiske måltider fremmer samtalen, for de består som oftest af en hel masse små retter, som er til deling, så der rækkes hele tiden skåle rundt. Og mens vi tager for os af retterne og holder øje med, hvad de andre kunne have lyst til, udfolder samtalen sig. Elias Toumeh kommer fra Den Kristne Dal i Syrien, hvor han er biskop for 100.000 mennesker i det borgerkrigshærgede land. Han er en venligt smilende mand med stort skæg og mindre hår. Samtalen bevæger sig hurtigt i retning af det, som fylder rigtig meget i biskop Elias’ tanker og hjerte: Nemlig hans menighed og dens vilkår i Syrien - herunder omsorgen for de gamle, som er overladt til sig selv, fordi familien er flygtet eller blevet dræbt. Også dette diakonale arbejde støtter Danmission. SIDSTE FORMIDDAG I BEIRUT er vi inviteret med til en workshop for syrere,

Udgives af Danmission  Udkommer 3 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Sally Moosa  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

som er engageret i at genrejse deres land. De 30 civilsamfundsaktivister - yngre og ældre, mænd og kvinder, kristne og muslimer – er forenet i et fælles engagement for at gøre noget godt for deres landsmænd. På workshoppen, som er arrangeret af Danmissions samarbejdspartner FDCD, lærer de at skabe og styre projekter, så det, de drømmer om, rent faktisk kan blive til gavn og glæde for andre. En fantastisk dygtig underviser får med udgangspunkt i opskriften på en lokal gryderet forklaret ingredienserne i et godt projekt. Og så går deltagerne ellers i gang med i grupper at drøfte og udvikle deres visioner om et trygt sted for børn med traumer, et værksted for mennesker med krigsskader, et program for fjernundervisning af børn i områder, hvor skolerne er ødelagt, og meget mere. En kvinde fra Hama fortæller om arbejdet for kvinders rettigheder i hendes by. „Hvor får du kræfterne og modet fra?“ spørger jeg. „Jeg elsker Hama!“ svarer hun. Det kan måske lyde som dråber i havet i et urohærget Mellemøsten. Måske. Men havet består jo af dråber. God læselyst.

Biskop Peter Fischer-Møller, formand for Danmission

 Michael Trinskjær (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole KrabbePoulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 1. juli 2019

8-10 6-7 Indhold 6-7

HJEMMEHJÆLP: Kirken rækker ud til Syriens glemte gamle, som på grund af krigen ikke længere har nogen til at hjælpe sig og mangler mad, medicin, tæpper og omsorg.

8-10

18-21

INTERVIEW: Hvad gør man, når sognebørnene sulter, når flygtninge banker på kirkens dør, og når buspassagerer bliver kidnappet? Så omsætter man – helt konkret – sin tro til handling, fortæller biskoppen fra Den Kristne Dal i Syrien.

11-15

MISSIONSHISTORIE: Gå med i Einar Prips fodspor og mød missionærer fra 120 års dansk mission i Mellemøsten.

16-17

RADIKALISERING: 250 muslimske religionslærere har været på efteruddannelse, så de kan være med til at hindre, at jordanske skoleelever lader sig rekruttere af Islamisk Stat og andre ekstremister.

18-21

KIRKEÅBNING: I Irak har en ung muslimsk kvinde taget initiativ til at få genåbnet en kirke, som blev lukket, efter overgreb fra Al-Queda og mord på præsten.

22-24

NETVÆRK: Et par danske biskopper, 13 provster og en gruppe menighedsrådsmedlemmer har besøgt Libanon og Danmissions arbejde i Mellemøsten. Læs her, hvad der kom ud af det.

26-28

FÆLLESSPISNING: Der var grillkylling og nissebanko på menuen, da frivillige fra Danmission Genbrug i Egå og Skæring sammen inviterede til fællesspisning. Målet er at styrke det lokale sammenhold, bekæmpe ensomhed og få flere med i det frivillige fællesskab.

ÅRETS ILDSJÆL: Vær med til at finde Årets Ildsjæl 2019.

26-28 3

Det gør Danmission SYRIEN:

XX"Hjemmehjælpere" fra kirken besøger efterladte og ensomme ældre. Partner: Den græsk-ortodokse kirke i Den Kristne Dal. XXAktive menige medlemmer af kirkerne får lægmandsuddannelse, så de bliver rustet til at hjælpe i deres menigheder. Partner: Den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon (NESSL). XXKrigsramte børn får hjælp på børnecentre. Partner: Forum for Development Culture and Dialogue (FDCD). XXStøtte til spirende syriske civilsamfundsorganisationer. Partner: FDCD.

IRAK:

XXHjælp til overbelastede og traumatiserede præster og præstekoner. Partner: Mellemøstens Kirkeråd (MECC). XXOpbygning af ny universitetsuddannelse i fred, dialog og sameksistens. Partner: Al Amal. XXUnge lærer om dialog og får støtte til at gennemføre lokale initiativer. Partner: Al Amal.

LIBANON:

XXKurser for søndagsskolelærere og unge kirkeledere. Partner: Near East School of Theology (NEST).

JORDAN:

XXEfteruddannelse af religionslærere, så de kan være med til at forebygge ekstremisme i skolerne. Partner: Royal Institute for Interfaith Studies (RIFFS).

EGYPTEN:

XXBekæmpelse af fattigdom som bl.a. gavner småbønder, der lærer at skaffe sig større høstudbytte. Partner: Den evangelisk-koptiske kirkes udviklingsafdeling (CEOSS). XXDialog, konflikthåndtering og fredsskabelse gennem religiøse

ledere og civilsamfundsaktører. Partner: CEOSS

Glæd jer til et senere nummer af Danmission Magasin, som vil have fokus på Danmissions arbejde i Egypten. Af pladshensyn har vi valgt i dette magasin at have god plads til at fortælle om Danmissions indsats i den øvrige del af Mellemøsten.

REGIONALT/GLOBALT:

XXFlere netværk af religiøse ledere og meningsdannere - på tværs af Mellemøsten og mellem Danmark og Mellemøsten - arbejder for fred, dialog, religiøs tolerance osv. Partnere: FDCD m.fl.

Udpluk af Danmissions arbejde i Mellemøsten.

tema: tema: MellemĂ¸sten zanzibar

Foto: Tom Bangslund Hansen

i MellemĂ¸sten

Vil du komme og græde over mig, når jeg dør? Feltarbejdere fra kirken rækker ud til ensomme og forladte gamle som Nazirah Mtanious Bsialeh, der bor i Den Kristne Dal i Syrien. Arbejdet støttes af Danmission. Af Christina Lund Villadsen, kommunikationskonsulent „Vil du komme og græde over mig, når jeg dør?“ Spørgsmålet hænger og dirrer i den kølige morgenluft uden for Nazirah Mtanious Bsialehs hus, da hun tager afsked med Josleen Haddad, som er på vej videre til sit næste husbesøg hos endnu et forladt og ensomt ældre menneske i Den Kristne Dal i Syrien. Josleen Haddad griber spørgsmålet og svarer med et knus og et: „Ja, selvfølgelig min ven.“ Det er unge Josleens tredje besøg hos den gamle kvinde, og denne gang havde Nazirah stået og ventet ved døren hele morgenen for at være sikker på at kunne høre, når Josleen kom for at besøge hende. Nazirah hører nemlig dårligt og var næsten gået glip af det første besøg, da hun ikke havde hørt Josleen banke på. Nazirah ser forfærdet ud ved tanken og siger til Josleen: „Jeg tænker jo på dig hver dag og hver nat – det er jo dig, der tager sig af mig, til jeg skal dø.“ Nazirah Mtanious Bsialeh er en af de mange ældre, der er blevet ladt alene tilbage under krigen i Syrien. Mange er blevet dræbt eller er flygtet fra den voldsomme konflikt eller fra tvungen militærtjeneste i en hær, de afskyr - og ofte er kun de gamle tilbage, da de har været for svage til at flygte med. Det skaber et stort problem i et land som Syrien, hvor børnene traditionelt tager sig af deres forældre, når de bliver gamle og har brug for hjælp.

Kirkens frivillige træder til For i Syrien er der ingen hjemmepleje, som vi kender det i Danmark. Derfor har den græsk-ortodokse kirke i Den

Kristne Dal taget ansvaret på sig og viser næstekærlighed og giver omsorg til de ensomme ældre, som også har brug for bl.a. mad, medicin og tæpper. Og man hjælper selvfølgelig dem, som trænger mest – uanset religion og etnisk baggrund. De hårdest udsatte gamle lever af urter og de rester, venlige naboer evt. kommer forbi med. Der er huller i husene og ikke mere at fyre op med – heller ikke i den kolde vinter. Og de har ikke kræfter til at opsøge hjælpen selv. Derfor går kirkens frivillige fra dør til dør i de mange småbyer for at finde ud af, om der bor ældre, som ikke har noget netværk og ingen hjælp får. Opgaven er stor, men kirken er fast besluttet på at række langt ud over kirkebænkene og være et levende evangelium. Og når de så møder en kvinde som Nazirah Mtanious Bsialeh, som er gammel og svag, og hvis børn alle er flygtet til Libanon, får hun besøg og hjælp. Helst en gang om ugen, men måske kun hver 14. dag, for der mangler både hænder og penge. Men som Josleen Haddad, der er en af kirkens feltarbejdere - hjemmehjælper kunne man kalde hende siger: „Det er meget bedre end ingenting.“

En kærlighedserklæring I dag var der en frygtelig lugt i Nazirahs hus, da Josleen kom. Den gamle kvinde havde ikke kunnet komme ud med skrald eller gøre rent selv. Så i dag har Josleen gjort rent. Og hun har også medbragt madvarer og gas, som det er meget svært at få fat på. Så nu kan Nazirah langt om længe bruge sit komfur og lave lidt rigtig mad til sig selv. Josleens ugentlige besøg er højdepunktet for den

tema: Mellemøsten

Foto: Sally Moosa

Inden kirkens feltarbejdere kom forbi, havde Nazirah Mtanious Bsialeh ingen til at hjælpe sig.

Konflikten: Den blodige konflikt i Syrien brød ud i 2011. Siden er omkring 500.000 mennesker er blevet dræbt - eller meldt savnet. Over halvdelen af landets 22 mio. indbyggere er brudt op fra deres hjem: heraf er 5,7 mio. flygtet ud af landet, mens 6,2 mio. har søgt tilflugt andre stedet i Syrien.

Har du fået lyst til at hjælpe Nazirah og de andre glemte gamle i Syrien?

Josleen (th) og hendes kollega fra kirken på besøg hos Nazirah

gamle kvinde, som ellers sidder det meste af dagen på sin seng, der ligner to sammensatte engangspaller med et tyndslidt tæppe som madras. Når Josleen kommer, får de også en snak om Nazirahs liv, om hvad der sker i Syrien lige nu, om hvilke træer og blomster, der er sprunget ud for nylig. Mennesker har brug for mad, men vi kan ikke leve af brød alene. Kirkens mål er netop at drage omsorg for hele mennesket – både krop, sind og ånd. Når Nazirah spørger, om Josleen vil komme og græde over hende, når hun dør, så er det en stor kærlighedserklæring. I Syrien er det tradition, at familiens kvinder græder længe og højlydt ved den

På bagsiden kan du se hvordan.

afdødes side. Nazirah har familie, men de bor så langt væk, at hun betragter Josleen som en datter. Kirken kalder initiativet: "Du er ikke alene". Og projektet blev startet i marts 2018. Den græsk-ortodokse kirke i Den Kristne Dal er en af Danmissions partnere, og vi støtter projektet. Håbet er, at kirken kan nå ud til endnu flere. For der er ingen tvivl om, at behovet er stort. Det koster 700 kroner at give en gammel kvinde som Nazirah Mtanious Bsialeh besøg samt mad, lægehjælp, medicin og andre helt basale fornødenheder i en hel måned.

EN BISKOP I KRIG

Hvad gør man, når sognebørnene sulter, når flygtninge banker på kirkens dør, og når buspassagererne bliver kidnappet? Så omsætter man sin tro til handling – og uddeler nødhjælp, udveksler gidsler og tilbyder sjælesorg. Her fortæller Elias Toumeh fra Danmissions partnerkirke i Den Kristne Dal, hvad krigen i Syrien har gjort ved hans kirke og ved ham som biskop. Af Tove Lind Iversen, redaktør Biskop Elias Toumeh fra Den Kristne Dal i Syrien er ikke nogen stor mand. Alligevel fylder han. Og ikke kun fordi han er lidt rund under sine lange gevandter og har et kæmpe fuldskæg.   Det gør indtryk, når han fortæller om, hvad det kræver at være kirke under krigen i Syrien. Når han fortæller om at stå alene på en mark og udveksle gidsler mellem fjendtlige oprørshære. Om en gammel kvinde som døde, uden at nogen opdagede det. Om hvad forbøn og følgeskab gør for de kristne og for kirkerne i Syrien. Og om at råbe sin afmagt til Gud. „Lige nu er et skelsættende punkt for kirkerne i Syrien. For under noget så rædselsvækkende som en krig skal kirken både kunne omsætte tro til handling og samtidig kunne udtrykke den kristne tro,“ siger Elias Toumeh, der siden 2011 har været biskop i den græsk-ortodokse kirke i Den Kristne Dal, som er en af Danmissions partnere i Syrien.

Hvordan er man så kirkeleder under en krig, som har sendt millioner på flugt, kostet 500.000 dødsofre og skabt had

mellem forskellige religiøse, politiske og etniske grupper?  „Først her under krigen forstod jeg, hvad det egentlig vil sig at være biskop. Før troede jeg, at det var en autoritet med hat og stok. Nu ved jeg, at det at være biskop betyder at tjene mennesker. Jeg sidder ikke bare på mit kontor. Jeg er bogstavelig talt ved frontlinjen og prøver at hjælpe mit folk. Det er mit kald,“ siger han og fortæller om én af de gange, hvor Gud viste vejen.  „Oprørere kidnappede en minibus med 10 passagerer – både kristne og shiamuslimer. Som reaktion kidnappede en shiamuslimsk milits en sunnimuslim for at kunne udveksle gidsler. De militante grupper stolede ikke på hinanden, og ingen turde mægle mellem dem. Derfor gik jeg som kristen biskop i dialog med begge lejre. De kristne og de muslimske kvinder fra bussen blev sat fri. Vi aftalte så, hvor og hvornår de to sidste mænd skulle udveksles. Ingen turde gå med mig. Og ind imellem, når jeg er ærlig over for mig selv, må jeg indrømme, at mit rationelle

jeg heller aldrig ville have turdet. Det var hårdt. Men Gud viste mig vejen,“ siger han. En mørk nat tog biskoppen det ene gidsel i sin bil og kørte til et øde sted i de bjerge, som omkranser dalen. Så stod han der - mellem de to bevæbnede militser – og udvekslede fanger. Da Toumeh og det sidste gidsel fra minibussen kom tilbage til landsbyen, var alle samlet og græd af glæde. „Jeg glemmer aldrig, da en mand sagde til mig: ’Du er biskop for både kristne og muslimer.’ Det at være med til at skabe dialog – ja, bygge fredsbro mellem de stridende grupper – ser jeg som én af mine opgaver som kristen og som kirkeleder.“

Nøden i det skjulte Biskoppen tegner billedet af en kirke med flere virkefelter, som går hånd i hånd: Den skal forkynde evangeliet; den skal vise omsorg for de nødlidende; den skal være sjælesørger; og den skal fortsættes side 10 ...

tema: Mellemøsten

„Krigen rammer alle – og vi skelner ikke mellem de nødlidende ud fra deres tro. Det er også at være kristent vidnesbyrd,“ siger biskop Toumeh fra Den Kristne Dal i Syrien.

Foto: Ekkardt Sonntag

Syriens kristne: Det kristne samfund i Syrien er et af de ældste i verden, og mange kristne opfatter Syrien som kristendommens vugge. Så sent som 1920erne var 30 % af befolkningen kristne. Tallet har været stødt dalende, og da krigen brød ud i 2011, var der skønsmæssigt 8-10 % kristne i Syrien – svarende til omkring 2 mio. I 2016 var 5,7 mio. syrere ifølge FN flygtet ud af landet – heriblandt 825.000 kristne. Det betyder, at mindst 40 % af de kristne har forladt Syrien – til sammenligning er det 25 % af befolkningen som helhed.

... fortsat fra side 8

arbejde for fred og forsoning. Og det passer så fint til Danmissions tilgang, så der er gode grunde til, at Danmission i flere år har støttet Toumehs kirke med nødhjælp, omsorg for børn og nu en slags hjemmehjælp til fattige og forladte gamle, som er nogle af de allermest trængende. „Det er chokerende og gør mig så trist at tænke på de gamle, som lider i det skjulte uden at bede om hjælp. De var også fattige før krigen brød ud, men nu har de absolut intet – heller ikke slægtninge til at hjælpe sig, fordi så mange er flygtet eller blevet dræbt. Da frivillige fra kirken første gang gik fra hus til hus for at finde de gamle, som er mest nødlidende, fandt vi faktisk en kvinde, som havde været død i flere dage, uden at nogen vidste det. Derfor er jeg stolt over, at vi som kirke organiserer besøg og basal hjælp til de ældre. "Du er ikke alene", hedder projektet – for ingen skal dø alene,“ siger Toumeh.

Kirkekoret uden stemmer Selv om kampene er stilnet af i mange områder, er der stadig enorme udfordringer i Syrien, og folk bliver fattigere og fattigere. Der er meget få job, og styret sælger landets ressourcer, for at økonomien ikke skal kollapse totalt. Som biskoppen siger: „Når bageren ikke har gas til ovnen, kan han ikke bage og må lukke sin butik. Vi troede, alting ville blive bedre, når de ekstremistiske islamister fra ISIS blev nedkæmpet – nu er ISIS lykkeligvis væk, men vi har stadig ingen gas.“ Det andet store problem for Syrien og for kirken er udvandring. „Jeg har gennem 10 år opbygget et dejligt kor, men nu er næsten alle væk. Det er ikke kun et tab af sangstemmer – det er også et tab af åndelighed/spiritualitet for det kristne samfund. Mange fra menigheden venter på visum til Australien. En rig og meget veluddannet

mand, som pludselig rejste, forklarede, at han ikke føler, der er en fremtid for hans familie her,“ fortæller Toumeh og sukker.

Har han ret? „Jeg er ikke enig med hans beslutning, men hans følelse kommer ikke af ingenting. Og jeg har da også – når det ser mørkt ud – spurgt mig selv, om jeg ville blive, hvis jeg ikke var biskop og havde mine sognebørn at tage mig af…“ „Vi risikerer at forsvinde som kirkesamfund. Så jeg prøver at overbevise folk om at blive, og helt konkret prøver vi som kirke at hjælpe folk med bl.a. job, som da vi hyrede 500 lokale kvinder til at lave mad til nødhjælpspakkerne, da flygtninge strømmede hwetil,“ fortæller biskoppen. „Men det er vigtigt at huske, at kirken skal hjælpe alle – både kristne og muslimer. Folk skal forstå, at vi har den samme historie – vi har levet side om side i Mellemøsten i 1.400 år. Krigen rammer alle, og vi skelner ikke mellem de nødlidende,“ siger han og holder én af få talepauser, inden han tilføjer: „Det er også en måde at være kristent vidnesbyrd.“ Kan kirken også bruge krisen til at fokusere dybere på det teologiske og det åndelige aspekt af kristendommen? „Inden krigen var kirken i Syrien mere åndelig med bønnemøder og bibelstudier. Nu skal vi finde en balance, hvor vi igen får mere fokus på teologien og på de pastorale opgaver ved siden af nødhjælp og humanitær omsorg,“ siger han og uddyber: „Jeg er optaget af spørgsmålene om, hvordan vi kan navigere i voldsomme krisetider uden at miste vores tro, og hvordan vores kristne tro kan hjælpe os under krisen,“ siger biskoppen, som bliver mødt med spørgsmålet: Hvorfor – hvorfor bliver vi ramt af krigens rædsler? „Så svarer jeg: Vi er nødt til at råbe vores spørgsmål til Gud: Hvorfor Gud?

Hvorfor lader du dette ske? Når vi lytter, så får vi svar, men vi ved ikke hvornår og hvordan. Jeg tror på den meget personlige relation mellem Gud og det enkelte menneske. Gud er vores far, og Ham kan man gå til med alt, fordi Han elsker os og vil tilgive os på den sidste dag. Vi skal åbne evangeliet, læse og bede. Da Jesus hang på korset, råbte han: „Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig.“ Tre dage senere stod Jesus op fra de døde. Og deri finder vi som kristne trøsten. Vi kan identificere os med Jesu lidelse og omvendt. Men lidelsen er ikke det sidste – trøsten ligger i opstandelsen.“

Vil der være kristne og aktive menigheder at være biskop for i Syrien også i fremtiden? „Ja. Om 5 år og 10 år. Men jeg er ikke sikker på, det er tilfældet om 20 år. Det kræver, at de kristne får mulighed for at spille en klar rolle i den politiske løsning i Syrien. Vi skal sidde med, når beslutningerne skal tages. I vores naboland Libanon har man en klart defineret deling af magten mellem de forskellige religiøse grupper, og trods udfordringerne, så tror jeg, vi skal lade os inspirere af det system.“

Hvordan kan vi i Danmission – ja i Danmark i det hele taget – hjælpe kirken med at være kirke i Syrien? „Vi er taknemmelige for forbøn. Vi tror på bøn, og jeg ved, at mange kirker i Danmark beder for os i Syrien. Vi er også taknemmelige for pengene fra Danmission og alt det, vi har lært om nødhjælp, diakoni og fredsarbejde. Fordi vi står midt i krigen, føler vi det, som om lidelserne aldrig vil få ende. Så vi har også brug for, at mennesker udefra fortæller os, at freden kommer på et tidspunkt, og at vi er nødt til at være tålmodige. Vi har altså brug for både økonomisk støtte og følgeskab med danske kristne.“

tema: Mellemøsten

Historien om Danmission i Mellemøsten:

I EINARS FODSPOR Østerlandsmissionen. Dansk Kirke Mission i Arabien og Det Danske Missionsselskab har på hver sin måde rakt ud til Mellemøstens kristne. Sammenlægninger op igennem 1900-tallet betyder, at Danmission i dag står med en meget værdifuld arv – nemlig erfaringen og kontakterne i en, for mange vesterlændinge, svært fremkommelig region. Af Lise Frank, journalist Fotos: Danmission Photo Archive

En ung mand gør sig klar til sin udsendelsesgudstjeneste fra Vor Frue Kirke i Svendborg. Det samme gør en ung kvinde i Brorsons Kirke i København. De er jævnaldrende, da de sendes på mission. 30 og 31 år gamle. Begge præstebørn. Begge opsatte på at møde verden gennem kirken og deres tro. Mens den unge mand har kurs mod den hellige by Jerusalem, går den unge kvindes udsendelse nogle hundrede kilometer nordligere, til Beirut i Libanon. Deres veje skal vise sig at krydse hinanden mange gange. Blot ikke i fysisk forstand. For fra Einar Prip i 1898 begiver sig ud på den dengang månedlange rejse til Jerusalem, indtil Line Ramsdal sidste sommer stiger på sit fly til Beirut, er der gået 120 år.

120 års dansk missionshistorie i Mellemøsten: To verdenskrige, terrorangrebet 11. september 2001 og Det Arabiske Forår i 2011 har fundet sted, og flere hundrede danske missionærer - teologer såvel som læger og sygeplejersker, skolelærere, boghandleruddannede og en enkelt radiotekniker - er rejst samme vej som Einar og Line. Der er i årenes løb åbnet skoler, hospitaler og kirker, læst og oversat litteratur fra engelsk til arabisk, delt hverdag med muslimerne, forelæst og forsket på præsteseminariet i Kairo og lagt kræfter og hjerte i at skabe forsoning og fred på tværs af religioner. Det er gået op og ned for de danske missionsselskaber i Mellemøsten, og et par gange undervejs har det set ud til, at arbejdet ville ophøre. Men i dag er budgettet

Einar Prip – rejste ud på mission i Mellemøsten i 1898.

til arbejde i regionen det største nogensinde, og Danmission har fire ansatte på regionskontoret i Beirut og én i Jordan. Men det hele begyndte altså med Einar Prip.

Syrien, 1905 Der er gået syv år, siden Einar Prips udsendelsesgudstjeneste. I Jerusalem har den fynske præstesøn arbejdet på et børnehjem for syriske og armenske børn, og Einar Prip kan nu begå sig på arabisk. Rudolf Fox Maule, der er

dansk læge, er i 1901 blevet udsendt til Syrien af det samme grundtvigianske bagland, der udsendte Prip. Begge fortsættes næste side ...

... fortsat fra side 11

Østerlandsmissionens danske missionærer i Nebk, Syrien, 1917. Siddende fra venstre: Asta og Einar Prip, Elisabeth og Rudolf Fox Maule. Stående fra venstre: Cecilie Lauritsen, Christine og Alfred Nielsen, Kirstine Laursen, Mikka Nissen, Johanne Svanenskjold.

føler de sig kaldet til at opsøge beduinerne i den syriske ørken, men det bliver i Kalamun, hvor 10.000 ud af 60.000 indbyggere er kristne - fortrinsvis fra de gamle syriske kirker - at de to danskere i 1905 etablerer sig. I de fem byer, som udgør Kalamun, er der allerede en protestantisk kirke i 1905. Den og menighedsarbejdet overtager danskerne fra irske missionærer, og det er i den forbindelse, at Østerlandsmissionen stiftes. Modsat irerne er det ikke Prip og Fox Maules ønske at omvende medlemmer af de gamle, kristne kirkesamfund, og danskerne stiller sig også til rådighed for områdets muslimer. Fox Maule åbner i 1906 lægeklinik, og i 1927 indvies et hospital i hovedbyen Nebk. ”Både kirken og hospitalet står stadig i dag. Vi har dog hørt, at begge bygninger har lidt under de aktuelle kampe i landet. Men de kristne i Kalamun har genopbygget kirken – Danmission har støttet med kirkebænke.

Og vi har stadig forskelligt arbejde i området,” fortæller konstitueret generalsekretær Mogens Kjær. Og bygningerne er ikke det eneste, der knytter fortid og nutid sammen. Det gør også Danmissions samarbejde med den syrisk-libanesiske sammenslutning af protestantiske kirker, National Evangelical Synod of Syria and Lebanon (NESSL). Det var nemlig Østerlandsmissionen, der i 1960 fik dansk mission optaget i synoden, og på den måde skylder Danmission Østerlandsmissionen meget. Vi samarbejder stadig med NESSL, og den nuværende generalsekretær Joseph Kassab og hans kone Najla har flere gange besøgt Danmark, ligesom deltagere i Danmissions netværksrejser har besøgt dem i Libanon. Najla Kassab, som er præsident for Verdensforbundet af Reformerte Kirker, kommer næste gang til Danmark for at deltage i og prædike på Himmelske Dage i Herning.

yemen, 1967 En boghandel brænder. Nærmere bestemt Det Danske Missionsselskabs boghandel i Crater i Aden guvernorat. Man kunne også sige, at en succeshistorie står i flammer. Boghandlen har nemlig igennem mange år været mødested for litteraturinteresserede arabere og udlændinge,

troende og ikke-troende, muslimer og kristne. Men nu er den blevet et offer for de politiske uroligheder, der hærger Aden i midten og slutningen af 1960erne. Og det uagtet, at optøjerne i landet egentlig ikke er anti-kristne, men anti-britiske.

tema: Mellemøsten

Missionær Keld Eigil Bredvig

Heldigvis fortsætter litteraturarbejdet i Bahrain, Kuwait, Oman, Abu Dhabi og Qatar og senere også i Egypten, Libanon og Syrien. Alle de danske boghandler i den arabiske verden bliver en del af boghandlerkæden Family Bookshop Group, som i 1968 er stiftet af den boghandleruddannede missionær og helt centrale figur i grundlæggelsen af 1960ernes litteraturmission, Jørgen

Nørgaard Pedersen. I 1975 bliver Family Bookshop overdraget til Mellemøstens Kirkeråd (MECC), som i dag er en af Danmissions partnere. Den danske radiotekniker Keld Eigil Bredvig er en af de nye kræfter, der i 1974 udsendes til Bahrain og siden Oman og Qatar for at udvikle boghandlerne og afsøge mulighederne for at starte en kristen radiostation, som andre har gjort fra Etiopien. ”Oman var nok det sted, der gjorde størst indtryk på mig. Det var også dér, jeg var længst - nemlig 8 af de 12 år, jeg var udsendt. Og jeg er sikker på, at boghandlen havde en stor betydning for både lokale og udlændinge. Koranen stod ved siden af Biblen, og vi solgte også arabisk litteratur. Det respekterede folk os for,” siger Keld Bredvig. Noget af det, Keld Bredvig hæfter sig ved, er også, at sultanen af Oman var forholdsvis åben over for religiøs mangfoldighed i sit sultanat - hvilket stadig har positiv betydning for forholdene i Oman: ”Sultanen gav os lov til at bygge en kirke på et prima sted. Da kongen af Saudi-Arabien kom på besøg, forlød det, at han havde spurgt sultanen, hvilken sheik der boede så godt. Det viser jo et storsind fra sultanens side, som jeg er sikker på, har smittet af nedad på befolkningen. Jeg fik mange gode venner i de år. Også lokale og muslimer. Det betyder noget med den slags relationer. For det er jo umuligt at gå i krig med sine venner. Jeg siger til alle unge i dag, at de skal tage ud i verden, og gerne til Mellemøsten. Og så skal de blive i mindst et år, så det kan bundfælle sig.”

Egypten, 1998 Betty From Jensen og Bruno Bødker Hansen, der begge er teologer, bliver de næste. De udsendes i 1998 til Kairo og et Egypten, der fortsat er under præsident Hosni Mubaraks ledelse. Betty From Jensen husker, hvordan brandbomber uden for Det Egyptiske Museum i byen dræber ni tyske turister kort forinden parrets ankomst. ”Jeg synes, det var koldt i Kairo - på flere måder - den første tid. Men så havde vi en oplevelse en dag, da vi sad i en park uden for sprogskolen. Her gik en lille pige rundt og plukkede blomster. På et tidspunkt kom hun med en blomst til os hver. En amerikansk kollega har siden sagt, at vi mødte en lille engel. Men hvorom alting er, så kom pigen i parken til at betyde meget for vores opfattelse af vores arbejde på præsteseminariet, hvor Bruno underviste i egyptisk kirkehistorie, og jeg arbejdede på biblioteket. Vores arbejdes vigtigste formål måtte være

Foto: Sille Arendt

Skal vi opgive arbejdet i Mellemøsten? spørger Det Danske Missionsselskab sig selv ved indgangen af 1980erne. Dårlig økonomi sammenholdt med den usikkerhed, der præger hele regionen efter revolutionen i Iran, er en god grund til at nedlægge arbejdet. Men man beslutter ikke desto mindre at fortsætte. Og Leif Munksgaard, der er tidligere missionær i Libanon, Bahrain, Iran og Kuwait, er én af dem, som taler varmt for at udsende et teologpar til Egypten. De første bliver teologistuderende Nete Ertner Rasmussen og hendes mand, sognepræst Henrik Ertner Rasmussen, der i 1989 forlader deres arabisk-studier i Rom for at blive udsendt til Kairo. Ægteparret bliver det første til at opleve, hvor svært det er at føre åbne samtaler om tro i et land, hvor alting, også de juridiske love, bygger på islam. Til gengæld erfarer de, at praktiske spørgsmål og projekter sagtens kan løses i samarbejde mellem muslimer og kristne - man kan kalde det diapraksis.

fortsættes næste side...

... fortsat fra side 13

at stille os åbne over for og tage imod det, som vores kristne og muslimske brødre og søstre ville dele med os. Så det gjorde vi, og det gav os kræfter til at se alt det smukke i Kairo. Og ikke bare støvet. Jeg ved også med mig selv, at vi gav de studerende på præsteseminariet noget igen,” siger hun.

I december 2001 rammes ægteparret imidlertid af en personlig tragedie, idet Bruno Bødker Hansen dør af et hjertetilfælde i Kairo. Da Betty From Jensens kontrakt udløber i 2002, vælger hun at blive i Danmark.

Betty From Jensen sammen sin kollega Ebtehaj Mounir (i midten) og dennes veninde på præsteseminariet i Kairo.

Egypten, 2006 Så står Danmission uden missionærer i Mellemøsten. Og igen overvejer man, om man skulle sige, at det var så det. Men i 2000 tog man kontakt til og fik siden partnerskab med den stærke, evangelisk-koptiske udviklingsorganisation, CEOSS, som er dygtig til fattigdomsbekæmpelse og anerkendt for sit arbejde med interreligiøs dialog som middel til forebyggelse af voldelig ekstremisme. Et arbejde Danmission finder det væsentligt at være en del af. I 2005 udsendes derfor teolog Christa Lund Herum og økonom Peter Herum til Kairo. Christa Lund Herum bliver hurtigt involveret i den anglikanske kirkes dialog-arbejde og biskop Mouneer Anis’ samarbejde med Al-Azhar Universitet om at udvikle dialogsamarbejdet i hele Egypten. ”Jeg synes, at vi gjorde en stor forskel i de år, idet vi

var med til at udvikle, hvordan Danmission arbejder med dialog også i dag: Møder mellem religiøse ledere går hånd i hånd med dialog i praksis blandt ikke mindst unge, der er parate til at ændre deres samfund, men ofte mangler redskaberne,” fortæller Christa Lund Herum. I 2006, efter at en tegning af profeten Muhammed har skabt stor vrede hos mange i den arabiske verden mod Danmark og danskerne, sidder Christa Lund Herum i Kairo med en dansk kirkedelegation. Det er biskop Mouneers idé, at de danske kirkefolk skal tale med de muslimske ledere og politikere, og CEOSS støtter idéen. Besøget bygger bro og skaber større forståelse og er samtidig med til at sikre, at Danmissions projekter i Egypten helt ekstraordinært får lov at køre videre under tegninge-krisen.

tema: Mellemøsten

libanon, 2019 8 ansigter smiler til kameraet, og billedet deles på Facebook. Det er 1. april 2019 og ét-året for åbningen af Danmissions regionskontor i Beirut. På billedet ses kontorets fem medarbejdere, hvoraf en har base i Jordan, Danmissions formand, hans hustru og Danmissions konstituerede generalsekretær. De har god grund til at smile og til at være stolte, for arbejdsbudgetterne har aldrig været større. Samlet har Danmission ca. 14 millioner kroner at fordele på indsatser i Libanon, Syrien, Jordan, Egypten og Irak. Line Ramsdal, der leder kontoret i Beirut, siger, at hun har verdens bedste job, og det gør hun, fordi hun hver dag mærker, at der er brug for Danmission i Mellemøsten. Siden Det Arabiske Forår forsøgte at revolutionere de gamle diktaturstater, men flere steder endte i kaos – ikke mindst i Syrien – har Danmission sammen med vores partnere i regionen insisteret på, at religiøse ledere, unge civilsamfundsaktivister og andre med indflydelse på samfundsudviklingen mødes både til dialog og omkring konkrete og praktiske initiativer.

”Samtidig med, at konflikterne i regionen fortsætter, og krigen i Syrien har været rædselsvækkende, så ser vi i de her år, at der spirer en aktivisme, som giver håb. Mange unge har en stor drivkraft for at genopbygge deres samfund, men de mangler viden om, hvordan man organiserer sig mere effektivt og opbakning til at arbejde sammen på tværs af religiøse og sociale baggrunde. Det støtter vi dem i,” fortæller Line Ramsdal. Danmission nøjes dog ikke med at engagere os i dialog og diapraksis, vi er også med til at opbygge forskning i fred. I dag er der næsten kun vestlige forskere på det felt. Og derfor støtter Danmission de kommende år oprettelsen af et fredsstudium på universiteter rundt om i Irak. Som det har været fokus lige fra begyndelsen, så støtter Danmission naturligvis også i dag kirken og kristendommen i Mellemøsten. Ligesom vi også bekæmper fattigdom og hjælper udsatte mennesker. Danmission har i dag ni partnere i Mellemøsten, herunder både kirker og trosbaserede organisationer. Det er ni flere, end da Einar Prip tog af sted fra Svendborg i 1898.

Danmissions udsendte og lokalansatte på kontoret i Beirut har besøg af formanden, hans hustru og generalsekretæren.

Religionslærere bekæmper islamisk ekstremisme i klasseværelserne 250 muslimske religionslærere har været på efteruddannelse, så de kan være med til at hindre, at unge jordanere lader sig rekruttere af ekstremisterne i Islamisk Stat og andre radikale grupperinger. Det nye projekt er et samarbejde mellem Danmission, vores partner RIIFS og Jordans undervisningsministerium.

Af Mikkel Danielsen, journalist Når religionslærer Kayed Khalil træder ind i klasseværelset, påtager han sig ikke blot at lære børnene og de unge om islams historie og Koranens vers. Han ser også sig selv som en vigtig del af kampen mod Islamisk Stat (IS) og andre ekstreme grupperinger, som er skudt op. Den 43-årige religionslærer - og tidligere imam - underviser på en skole i en fattig og religiøst konservativ forstad til Jordans hovedstad, Amman. Og her er det uundgåeligt at støde på Islamisk Stat og ligesindede i klasseværelset, fortæller han. Eleverne kender ekstremisterne fra deres naboer, deres forældre og fra sociale medier, som Facebook, hvor radikale grupper er effektive, når det handler om propaganda og rekruttering af unge. I takt med, at Islamisk Stat voksede sig stor i Jordans nabolande Syrien og Irak, oplevede Kayed Khalil, at nogle af hans elever blev inspireret af terrororganisationens ekstremistiske fortolkning af islam. „I starten var det svært for mig at diskutere Islamisk Stat med eleverne. For jeg vidste faktisk ikke helt, hvordan jeg bedst skulle forklare dem, at Islamisk Stats fortolkning er forkert, og hvorfor de

- også ud fra et islamisk udgangspunkt tager fejl.“ Derfor deltog Kayed Khalil sammen med omtrent 250 jordanske religionslærere i et nyt undervisningsforløb, som Danmission står bag i samarbejde med Jordans undervisningsministerium og det jordanske Royal Institute for InterFaith Studies (RIIFS). På efteruddannelsen har Kayed Khalil fået nye redskaber til, hvordan han kan undervise elever i en tolerant version af islam, som øger accepten af andre religioner, styrker medborgerskabet og understøtter menneskerettighederne. De nye værktøjer skal bruges i undervisningen af 12-17-årige elever.

Flere tusinde IS-krigere Jordan har i årtier været forskånet for sekteriske krige og terror. Men freden kan ikke tages for givet. Høj ungdomsarbejdsløshed, manglende fremtidsmuligheder og politisk frustration gør Jordan sårbar for ekstremisme. „I sidste ende handler projektet om at forebygge voldelig ekstremisme blandt Jordans unge,“ siger Stine

Baltzer Madsen, som er fagkonsulent i Danmission og har været med til at udforme projektet.  3-4.000 jordanere er siden 2014 rejst til nabolandene Irak og Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Og selvom terrororganisationens kalifat i dag er smuldret, har Jordans regering for længst indset, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke ekstremismen bekæmpes. Så hvor starter man, hvis man vil hindre, at Jordans unge træder ind på en forkert sti?   I klasseværelserne, lød Danmissions plan. Og det jordanske undervisningsministerium var med på ideen.   „Lærerne har en unik mulighed for at forme eleverne. Det er et ekstremt vigtigt sted at udføre religionskritik,“ siger Stine Baltzer Madsen.  På efteruddannelsen undervises religionslærerne blandt andet af en højt respekteret islamisk lærd, som viser, hvordan Koranen og Allahs ord bør fortolkes, således at de prædiker tolerance over for andre religioner og accept af andre synspunkter. Religionslæreren Kayed Khalil

tema: Mellemøsten

Foto: Simon Læssøe

„Jeg bruger ikke længere bare min moralske sans til at fortælle, at Islamisk Stat og andre voldelige ekstremister er noget skidt. Jeg kan bruge Koranens ord,“ siger Kayed Khalil. Han er én af 250 jordanske religionslærere, der har været med på en ny efteruddannelse, som Danmission står bag i samarbejde med Jordans undervisningsministerium og det jordanske Royal Institute for Inter-Faith Studies (RIIFS).

fortæller, at han faktisk plejede at være „ret snæver og striks" i sin fortolkning af Koranen. „Men i dag forstår jeg, at meget kan fortolkes på flere forskellige måder, og det forsøger jeg at give videre til eleverne,“ siger han. Og når eleverne viderebringer Islamisk Stats synspunkter, føler han sig nu rustet til at forklare dem grundigt, hvorfor terroristerne tager fejl. „Jeg bruger ikke længere bare min moralske sans til at fortælle, at Islamisk Stat og andre voldelige ekstremister er noget skidt. Jeg kan bruge Koranens ord,“ siger han.

Respekt for forældrene Danmissions projekt bruger det officielle jordanske momentum til at fortolke islam på en mere liberal facon. I 2004 præsenterede daværende kong Abdullah "Amman Budskabet" - en deklaration, der tager skarpt afstand fra ekstremisme og fastslår, at islam bygger på medfølelse, tolerance og gensidig respekt. Den deklaration gennemsyrer stadig mange af de beslutninger, som de

jordanske ministerier tager.  „Projektet formår at omsætte de højtflyvende tanker fra "Amman Budskabet" til virkelighed,“ siger Stine Baltzer Madsen.  Det er dog vigtigt at huske på, at Jordan stadig er et konservativt samfund. Derfor er det helt afgørende, at forandringerne - også i undervisningen - sker stille og roligt og i respekt for folks religiøse følelser og den jordanske kultur. „Det duer ikke, at børnene kommer hjem til deres forældre, og de så slet ikke kan genkende hinandens syn på islam. Det vil kun skabe konflikter,“ som fagkonsulenten påpeger. Danmarks ambassadør for Jordan, Syrien og Libanon, Merete Juhl, roser projektet, som gennemføres med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet gennem Dansk Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP). „I Danmark har vi gode erfaringer med at forebygge ekstremisme, og dem tager vi med ud i verden,“ siger ambassadøren og tilføjer: „Og når vi er med til at forebygge ekstremisme i Mellemøsten, sænker vi også risikoen for terror i Vesten.“

Danmission har fået bevilget 22 mio. kr. over 5 år (2017-2021) fra Dansk Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) under Udenrigsministeriet, som bl.a. går til efteruddannelse af religionslærere i Jordan. Gennem interreligiøs dialog arbejder Danmission sammen med vores partnere for: XX at fremme religionsfrihed, fredelig sameksistens og inkluderende medborgerskab XX at forebygge voldelig ekstremisme XX at styrke samarbejdet mellem landene i Mellemøsten og mellem Danmark og Mellemøsten gennem opbygning af stærke interreligiøse og interkulturelle netværk.

NU RINGER KIRKEKLOKKEN IGEN I BAQUBA En ung muslimsk kvinde tog initiativ til at få genåbnet en kirke i Irak. Inspirationen fik hun på Danmissions dialogworkshop i det uroplagede land.

Af Hasan Jaafar al-Saaidy, irakisk journalist Da kirkeklokkerne nytårsmorgen bebudede, at kirken er genåbnet i den irakiske by Baquba, gik en drøm i opfyldelse for den unge muslimske kvinde Asia al-Qaisi. Hende – og en lykkelig slutning, som måske er lidt tilfældig – vender vi tilbage til om lidt. For historien begynder i 2005, da de militante islamister fra al-Queda indtager Baquba i det østlige Irak. De slår som altid ned på alt og alle, som ikke tror, tænker og opfører sig præcist, som de prædiker. Al-Queda og sidenhen Islamisk Stat (ISIS) spreder frygt og terror, og det går også hårdt ud over den kristne menighed i byen. En dag i 2006 bliver præsten i den katolske kirke "Umm Almashora Alsaliha" (De Gode Råds Moder) kidnappet på vej til gudstjeneste og kort efter myrdet af islamisterne. Mord på kristne og angreb på kirken gør livet så farligt for menigheden, at man ikke ser anden udvej end helt at lukke kirken, som efterhånden bliver voldsomt raseret. Siden 2016 har de voldelige islamister været trængt i defensiven, men Baquba og hele Diyala provinsen rystes ligesom mange andre dele af Irak stadig med jævne mellemrum af terror. Der er kun 12 kristne familier tilbage i området ud af de over 100, som levede her i 2005. Og menigheden har levet i skjul og har været nødt til at tage til hovedstaden Bagdad for at blive døbt, gift osv. Indtil nytårsmorgen 2019, da kirkeklokkerne igen lød over Baquba.

Kvinder med drømme Og så tilbage til den unge muslimske kvinde Asia alQaisi. For det er hende, som tog initiativet til at få kirken genåbnet. Hvordan det hænger sammen, og hvordan Danmission er en del af den historie, er vi – et par irakiske journalister – kørt fra Bagdad til Baquba for at finde ud af. Og vi har aftaler om at møde både Asia, andre frivillige, kirkegængere og den nye præst. For selv om Irak stadig lider under ødelæggelserne og tabene, som er påført af de mange krige og konflikter, så er vi irakere så småt begyndt at børste støvet af. Vi ønsker at genopbygge vores hjemland og hele sårene i vores samfund. Og derfor er vi spændte på at høre Asia al-Qaisis inspirerende historie.

Hvordan fik du, som muslim, idéen til at genåbne en kristen kirke? „Jeg hørte helt tilfældigt, at byens kirke havde været lukket i mange år. Og fordi jeg kort tid forinden havde deltaget i en workshop om, hvordan vi alle kan være med til at skabe fred, når vi taler sammen og gør noget sammen, så tog jeg fat i nogle af mine venner og andre frivillige. Herefter gik vi i gang med at undersøge,

fortsættes side 20...

tema: Mellemøsten

Fotos: Hasan Jaafar al-Saaidy

Den unge muslimske kvinde Asia al-Qaisi er på besøg i kirken, som hun har taget initiativ til at få genåbnet.

Mariam og Rafed Mikhail er lige som resten af den lille menighed i Baquba er lykkelige over at have deres kirke igen. Kirken blev lukket i 2006, efter præsten var blevet myrdet. 19

... fortsat fra side 18

Den kaldæisk katolske kirke i Baquba i det østlige Irak syner måske ikke af så meget udefra, men den er et afgørende samlingspunkt for den lille trængte menighed.

hvordan vi kunne hjælpe med at få kirken genåbnet,“ fortæller Asia al-Qaisi. Hun er 25 år og står i spidsen for et netværk af unge menneskerettighedsaktivister, som kalder sig "Kvinder med drømme".

Hvorfor netop en kirke? „Baquba og Diyala provinsen var tidligere et åbent og mangfoldigt samfund, hvor vi levede fredeligt side om side – kristne og muslimer; kurdere, irakere og turkmenere. Og det drømmer jeg om, at det skal blive igen. De kristne er også sønner og døtre af Diyala, og de har ret til at bede og udføre deres ritualer i fred og sikkerhed ligesom alle andre,“ fastslår hun. Asia al-Qaisi har kunnet bruge meget af det, hun har lært på dialogworkshoppen, som var arrangeret af Danmissions nye partnerorganisation Al-Amal og støttet af Danmissions bevilling fra EU. F.eks. hvordan hun kom i dialog med og på den måde mobiliserede andre, fik myndighedernes opbakning og skaffede økonomisk støtte til bl.a. renovering af den raserede kirkebygning. „På min dialogworkshop havde jeg hørt om oberst Ghaleb fra politiet, som havde deltaget i en lignende workshop for beslutningstagere, og det viste sig at

Denne Kristusfigur har ligesom resten af kirken i Baquba fået en hård medfart.

være en stor hjælp i arbejdet med at få opbakning til at genåbne kirken,“ fortæller Asia al-Qais og tilføjer: „Der er så mange, som har hjulpet, og som vi skylder tak for, at det er lykkedes. Det er virkelig en fælles indsats fra mange forskellige sider. Og det er helt sikkert ikke mit sidste initiativ!“

Mens vi venter på præsten Selvom kirken endnu ikke har fået sin egen præst, er der allerede kommet masser af liv tilbage i menigheden. Efter nytår begyndte de kristne ganske enkelt at samles i kirken om bøn og fællesskab. Siden begyndte den blot 28-årige fader Martin Bani jævnligt at tage turen fra Bagdad til Baquba for at holde søndagsgudstjeneste og andre kirkelige handlinger i byens genåbnede kaldæiskkatolske kirke. Og nu håber menigheden, at patriarken snart vil udpege en præst, som bliver kirkens egen. „Diyala provinsen har historisk set været et eksempel på god sameksistens, og ét af symbolerne på mangfoldigheden var netop Umm Almashora Alsaliha Kirke,“ fortæller fader Bani. „Takket være Asia al-Qaisi, de mange frivillige aktivister, lokale politifolk, menigheden og alle de andre, som har hjulpet og støttet, står den genåbnede

tema: Mellemøsten

Hiwarouna - vores dialog Danmission er sammen med vores partnere i fuld gang med det nye fredsarbejde kaldet “Hiwarouna” (vores dialog). Med den første store EU-bevilling til Danmission fastslår EU, at religion og religiøse aktører er afgørende for at genvinde freden i Mellemøsten. Hiwarouna er:

Der er stadig behov for renovering af kirken i Baquba, men det er lykkedes at få den nogenlunde i orden ved fælles indsats både fra menigheden, andre frivillige og myndigheder.

Umm Almashora Alsaliha Kirke igen som et bevis på fællesskab i dette land. Dette viser, at vi alle er lige, og at vi alle skal have ret til frit at kunne udøve vores religion. Jeg ønsker Guds velsignelse til de unge, som har taget initiativet til dette fælles projekt.“

Kirkeklokken ringer for alle Da vi banker på kirkens dør, lukker Rafed Mikhail op og byder hjerteligt velkommen. Som vagt – og kirketjener – bor han i kirken sammen sin hustru Mariam. Og vi kommer kun lige indenfor, før han begynder at fortælle: „Efter mange års barske oplevelser, hvor vi har mistet mange af vores kære på grund af terror, er bønnen og livet vendt tilbage til kirken. Gud ske tak og lov for de unge aktivister.“ Og hans hustru supplerer: „Det er så smukt hver dag at kunne åbne døren til kirken og kunne bede lige her, når man har brug for det. I stedet for en sjælden gang at kunne komme i kirke i Bagdad.“ Mariam kigger fast på os gæster og tilføjer: „Jeg er lykkelig over, at jeg har mødt muslimer som Asia og hendes venner. De er blevet som søstre og brødre for os.“ Og dermed sætter hun ord på, hvorfor dialogarbejdet er så vigtigt – også for de trængte kristne i konfliktramte

XX Fredsarbejde i Irak, Syrien og Libanon XX Støttet med 12 mio. kr. fra EU over 3 år XX Partnere: Danmission, Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) i Syrien og i Libanon samt Iraqi Al-Amal Association (Al-Amal) i Irak

områder som Irak. For netop dette – at man lærer hinanden at kende og er sammen om noget konkret – kan bogstavelig talt kan være livsvigtigt både for den enkelte og for udsatte grupper. Som direktøren for Al-Amal, Jamal Jawahiri, forklarer: „"Hiwarouna" (vores dialog) som vi kalder projektet, skaber frirum til dialog og giver deltagerne tillid og redskaber til at tage en lang række meget forskellige initiativer. Det giver håb om, at Irak igen vil blive et fredeligt sted at leve – takket være engagerede og hårdtarbejdende unge som Asia.“ Og så er vi ellers klar til at køre tilbage til Bagdad efter timevis af interviews i Baquba. I bagagen har vi masser af viden og citater til denne artikel og til små videofilm, som vi skal have klippet. Men vi er også stolte over, hvad unge frivillige irakere har opnået sammen med en masse gode lokaler kræfter, som de har mobiliseret. Så når kirkeklokken igen ringer i Baquba, så bebuder den, at den kristne menighed har fået sin kirke igen. Men den bebuder forhåbentlig også en lysere og mere fredelig fremtid i Irak, hvor der er plads til den mangfoldighed, som blev trådt under fode af al-Queda og de mange krige og konflikter, Irak har været igennem.

En biskop og hans provster møder Mellemøstens kirke Studietur med besøg hos Danmissions partnere. “Det var en herlig oplevelse at være en del af gudstjenesten her i Beirut,” fortæller biskop Henrik Wigh-Poulsen fra Aarhus Stift efter at have prædiket ved en søndagsgudstjeneste i den evangeliske kirke i Libanons hovedstad under en studietur med Danmission som vært. “Jeg kan genkende en masse fra Danmark, men det er også helt anderledes. Når jeg prædiker til en dansk menighed, så er der en masse, vi har tilfælles - historisk, kulturelt og politisk. Det fællesskab har vi ikke her, så vi mødes på evangeliets grund og lærer hinanden at kende derfra. Men da jeg så stod ved døren sammen med præsten, mens han sagde farvel til menigheden, så tænkte jeg: Det er jo ligesom derhjemme i Aarhus med et farvel, god søndag, hvordan går det med din bror. Det var dejlig genkendeligt, selv om man står midt i Mellemøsten i en fremmed by og kultur,” siger Wigh-Poulsen.

Dansk biskop og to provster budt på kirkekaffe i Beirut.

Biskoppen var på studietur til Libanon i februar sammen med 13 provster og to stiftsjurister for at blive klogere på, hvordan det er at være kristen og kirke i Mellemøsten. Derfor mødtes de danske kirkefolk med flere af Danmissions partnere i Libanon.

Hvad tager du med hjem til Aarhus og folkekirken? “En hel masse. Det er jo altid givende at møde kristne i andre lande og kulturer,” siger Henrik Wigh-Poulsen, som i sin prædiken fremhævede, at Danmark og Libanon både historisk og i dag er meget forskellige – ja, på mange måder nærmest usammenlignelige. Og dog: “Det, vi har tilfælles, er en Gud og en far og hans enbårne søn, vor frelser og hans ord, som stadig lyder og flyder frit iblandt os takket være Helligånden.” Læs hele biskoppens prædiken på www.danmission.dk

tema: Mellemøsten Foto: Hans Wendelboe

Danske menighedsrådsmedlemmer oplevede Libanons herlighed Det gjorde stort indtryk, da 20 menighedsrådsmedlemmer fra Viborg Stift mødte nogle af de mellemøstlige menigheder og flere af Danmissions partnere.

Af Amalie Ehmsen, netværkskonsulent „Tænk, hvis vi havde været ude for noget tilsvarende...,“ siger Peter Bank Nielsen fra Vindum Sogn, som netop har været på studietur med Danmission til Mellemøsten. „Og så rejser præsten i 12 timer hele den lange og farlige vej fra Aleppo i Syrien til Beirut i Libanon for at møde os danske menighedsrådsmedlemmer. Så vi kan høre om

Peter Bank Nielsen, menighedsrådsmedlem fra Vindum Sogn, får sig en snak med en af de aktive kirkefolk i den presbyterianske kirke i Libanon, som Danmission samarbejder med.

ødelæggelsen af hans kirke, om hvordan kirken står fast, og hvordan dens frivillige har gjort så meget under belejringen af Aleppo. Tænk, hvis det havde været vores sogn.“ Rejseoplevelser er berigende. Det oplevede Peter Bank Nielsen, da han sammen med 19 andre menighedsrådsmedlemmer fra Viborg Stift i foråret var i Libanon for at møde engagerede kirkefolk fra Mellemøsten. Programmet var indholdsrigt med besøg hos engagerede ortodokse, katolske og protestantiske menigheder. Danskerne var også med til et dialogmøde

mellem kristne og muslimske ledere i en moské. I det sydlige Libanon oplevede de, hvordan en kirke med få midler og masser af omsorg nu også er skole for syriske flygtningebørn. Det gjorde stort indtryk på Peter Bank Nielsen fra Vindum Sogn: „I min egen kirke rækker vi ud til migranter i vores område, så det var særligt inspirerende at se, hvordan kirken i Tyrus gør det kristne budskab aktivt. Da vi gik ind i klasseværelset med flygtningebørnene, opdagede jeg, at der stod "Pastors house" - præstens hus. Her gik det op for mig, at præsten har sat sit eget liv til side for at byde børnene velkommen og give dem undervisning,“ fortæller Peter Bank Nielsen. Det var også første gang, Marianna og Hans Brogaard fra Hvidbjerg var i Mellemøsten. De frivilliges entusiasme og engagement gjorde stort indtryk på danskerne, og rejsen har givet dem inspiration, som de tager med hjem til deres sogn. „Rejsen har vist os, at vi bør være taknemmelige for de muligheder, vi har i Danmark. Vi kan alle lære af hinanden, og rejsen giver nye input og energi til at fortsætte derhjemme,“ fortæller ægteparret fra Thyholm. Menighedsrådsmedlemmerne vendte hjem med venskaber på tværs af Viborg stift. Efter rejsen holder de foredrag i lokalområdet, hvor de deler deres oplevelser og nye inspiration til deres kirkelige engagement. Rejsen til Libanon 9 dage i marts var arrangeret af Danmission og arbejdsgruppen for mission og det mellemkirkelige arbejde under Viborg Stiftsudvalg for økumeni, mission, religionsmøde og folkekirkens migrantarbejde.

tema: Mellemøsten

Foto: Ekkardt Sonntag

Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller mødte bl.a. den græsk-ortodokse patriark, biskop Elias Aoude, under sit besøg i Libanon for nylig.

På NEST (Near East School of Theology) i den libanesiske hovedstad fik jeg æren af at prædike for studerende og lærere om den fremmede kvinde i egnene omkring Tyrus og Sidon (Matt. 15, 21-28), og hvordan den fortælling er historien om en på én gang levende, lyttende og kærlig Gud, og om hvordan kristendommen blev til noget andet og mere end en intern jødisk reformbevægelse, ja på en måde begyndelsen på den kristne verdensmission. Biskop Peter Fischer-Møller, Danmissions formand, som i foråret besøgte partnere og andre religiøse ledere i Mellemøsten

OVERVÆLDENDE INTERESSE FOR DANMISSION I FN Danmission blev udvalgt af FN som én ud af 10 organisationer til at tale om vores banebrydende indsats for at beskytte den truede Prey Lang Skov i Cambodja. Der blev spidset ører i FNs hovedkvarter i New York, da Danmission på en stor konference i maj holdt tale om vores indsats for at bevare den truede Prey Lang Skov i Cambodja. Og det var tre helt særlige døgn for Danmission, hvor vi ad flere omgange var i centrum for debatten mellem repræsentanter fra hele verden, om hvordan FNs Verdensmål bliver opfyldt. „Der var en enorm interesse i FN for vores arbejde med at bevare Prey Lang Skoven i Cambodja. En skov, der er lige så stor som Fyn, men som bliver hærget af illegal skovhugst. Det er både vores teknologiske løsning – f.eks. en app til mobiltelefon – og vores interreligiøse dialogarbejde og konfliktforebyggelse, der imponerer,“ fortæller Christina Dahl Jensen, der er seniorrådgiver for innovation i Danmission. I den egenskab holdt hun talen på vegne af Danmission og var med i paneldebatten på konferencen, hvor FN havde udvalgt Danmission og 9 andre organisationer blandt 350 ansøgere.

Med mobiltelefon som våben „Danmissions innovative indsats får overvældende opmærksomhed, fordi vi med en forholdsvis nem teknologisk løsning er i stand til at bevise, at der konstant finder illegal skovhugst sted. Vi har nemlig udviklet en app til mobiltelefon, som gør aktivister, der i bogstavelig forstand kæmper for deres liv og hjem i skoven, i stand til at kortlægge den omfattende ulovlige fældning af de værdifulde træer,“ fortæller Christina Dahl Jensen.

Lokal aktivist i Cambodja bruger app til at bevise ulovlig skovhugst.

Christina Dahl Jensen fik rig lejlighed til at fortælle om Danmission og vores indsats for den truede Prey Lang Skov i Cambodja. Her interview til FNs facebookside.

„App’en er så pålidelig, at de data, som aktivisterne indsamler på den, nu er anerkendt som de mest troværdige data omkring illegal skovhugst i Cambodja. Udover at dokumentere hvor og hvor hurtigt træerne falder for de illegale skovhuggeres motorsave, beviser dataene også, hvilke negative konsekvenser skovhugsten har for dyr, planter og miljøet i og omkring skoven,“ siger seniorrådgiveren. Derudover har aktivisterne også mulighed for på app'en at registrere de mange trusler, som de bliver udsat for i deres kamp for at bevare Guds Skaberværk. Bag app’en står Danmission, Københavns Universitet og det cambodjanske IT-firma WebEssentials. „Vores arbejde er så gennemdokumenteret, at vi kan begynde at implementere arbejdet i andre lande. Og netop skalering er vigtig for FN, hvis vi skal lykkes med især Verdensmål 13 om at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Vi har ikke kun brug for mange bække små, vi har også brug for en stor å,“ siger Christina Dahl Jensen med et smil.

Fællesspisning

styrker

sammenholdet – og kendskabet til Danmission

Grillkylling, mangosalat, forårssange og nissebanko. Det er en bredt sammensat menu, der møder deltagerne en forårstirsdag, da Skæring Kirke og Danmission Genbrug i Egå for sjette gang indbyder til "Skæring spiser sammen" Målet er at styrke det lokale sammenhold, bekæmpe ensomhed og inspirere flere til at blive frivillige hos Danmission. Tekst og foto: Malene Fenger-Grøndahl „Menuen i dag burde have stået på and, flæskesteg og risalamande, for som I ved, varer julen lige til påske. Og nu skal vi så have en omgang nissebanko. I skal starte med at skrive ni tilfældige tal mellem 1 og 50 på jeres bankoseddel. Så læser jeg en nissehistorie med en masse tal op, og I krydser af, hver gang et af jeres tal bliver nævnt.“ Ivan Mogensen, formand for Danmission Genbrug i Egå nord for Aarhus, står midt i menighedssalen i Skæring Kirke og instruerer de cirka 55 fremmødte denne aften i arrangementets muntre og lidt skæve indslag: julebanko dagen før fastetiden i kirkeåret begynder. „Man kan altid hente hjælp ved naboen, hvis man har svært ved at følge med. Ideen med "Skæring spiser

sammen" er jo, at vi lærer hinanden at kende og også kan hjælpe hinanden,“ forklarer Ivan Mogensen, inden han går i gang med at læse nissehistorien op.

Hvert forår og hvert efterår Deltagerne ved "Skæring spiser sammen" tager godt imod juleaktiviteten, selv om de fleste nok snarere er i forårsend julehumør, hvilket også afspejler sig i de sange, der bliver sunget fra højskolesangbogen, bl.a. Kaj Munks klassiker, "Den blå anemone", som sognepræst Karen Togsverd Hansen har præsenteret lidt tidligere. „11 af nissebørnene var nogle værre drillenisser…“ læser Ivan Mogensen, og der bliver krydset ivrigt af ved bordene. Et par afsnit senere er der banko første gang,

God mad og underholdning er en vigtig del af samværet, når Danmission Genbrug og den lokale kirke inviterer til “Skæring spiser sammen”.

og så begynder det at gå stærkt. Stort set hver gang Ivan Mogensen nævner et tal, ryger et par hænder i vejret, og der råbes „banko“ rundt omkring ved de otte borde, der er pyntet med stearinlys, blomster og servietter. Hovedretten, som en håndfuld frivillige fra Danmission har stået for, er spist, og der er ryddet tallerkener med rester af grillkylling, ovnbagte rodfrugter, tomatsauce og mangosalat væk. „Vi har et virkelig godt samarbejde med kirken og har fundet en rigtig god form på det, så opgaven ikke bliver uoverskuelig,“ forklarer en af de frivillige, som har været med, siden det første arrangement løb af stablen i efteråret 2016. Det skete som et led i den landsdækkende event "Danmark spiser sammen", som Folkebevægelsen mod Ensomhed stod bag. Nogle frivillige fra Danmission Genbrug foreslog Skæring Kirke at lave et fælles arrangement, og det var kirkens daværende præst, Mogens Granlie, helt med på. Arrangementet blev en succes, både for kirken, som oplevede, at der kom folk til arrangementet, som de normalt ikke så, og for Danmission, som fik lejlighed

til at fortælle om sit arbejde for en bredere kreds af mennesker. Derfor er "Skæring spiser sammen" blevet en tilbagevendende begivenhed hvert forår og efterår. “ „Vi har været med et par gange før, og det er rigtig hyggeligt at møde nogle af dem, man kender lidt, og nogle, man måske slet ikke kender. Så går snakken om vind og vejr, og hvad der sker her i området og ude i den store verden,“ siger Lisbeth Munch, der er kommet sammen med sin genbo, Hanne Jensen. For et halvt års tid siden blev Hanne Jensen frivillig i Danmissions genbrugsbutik i Egå: „Jeg var blevet spurgt om det mange gange, og da jeg så brækkede et håndled og måtte opgive at spille badminton, havde jeg tid til at prøve noget nyt. Jeg har aldrig stået i butik før, men det er sjovt, og jeg lærer mange mennesker at kende.“ Og Lisbeth Munch supplerer: „Jeg har hørt meget om Danmission gennem Hanne, og jeg synes, at sådan en aften her er en fin ide, fordi det giver os mulighed for at lære hinanden at kende i lokalområdet og blive mindet fortsættes næste side...

... fortsat fra side 27

om, hvor fantastisk meget Danmission betyder, både lokalt og ude i verden.“

50 kroner for to retter „Konceptet for aftenen er enkelt,“ fortæller Ivan Mogensen. „Folk tilmelder sig på forhånd, og på dagen betaler de 50 kroner for hovedret og dessert. Vi er 4-5 frivillige, ikke flere - for mange kokke fordærver som bekendt maden – som har planlagt menuen og mødes om eftermiddagen og laver mad. Kirken står for borddækning og oprydning. Vi sørger også for noget underholdning. Vi har f.eks. fortalt om Danmissions arbejde og lavet quiz. Denne gang får vi besøg af et af kirkens kor, og så laver vi nissebanko, hvor præmierne er gavekort til vores genbrugsbutik – med en flyer hæftet på, der opfordrer til at blive frivillig. Nu om stunder er det jo kun banderne Hells Angels og LTF, der får folk til at melde sig af sig selv; vi andre skal kæmpe lidt mere for det,“ siger han med et skævt smil. Og selv om de hidtidige "Skæring spiser sammen" ikke har kastet nye frivillige af sig, tror han på, at det nok skal lykkes. Desuden har han med glæde noteret sig, at en del gæster fra middagene er blevet kunder i butikken.

Ivan Mogensen fra Danmission Genbrug i Egå og de andre frivillige kræser for gæsterne, når “Skæring spiser sammen”.

Gratis motion og godt selskab „Tusind tak for deltagelse i vores nissebanko,“ siger han lidt senere, da alle 20 gavekort er uddelt, og den hjemmelavede æblekage, som en af kirkens frivillige har lavet, er ved at blive delt rundt. „Vi håber, at vi kan give jer inspiration til at blive aktive i Danmission. Vi kan love jer, at I får gode kolleger og gratis motion. Nogle af jer betaler jo for at gå til fitness, har jeg hørt. Men hos os kan I komme til at løfte på en masse ting, sortere bøger og tøj og meget andet. Og vi kan garantere, at I får det sjovt, får god energi og møder spændende mennesker,“ siger han og slutter: „Og hvis I har haft en god aften, må I gerne sprede rygtet om vores arrangementer til venner og bekendte, og I kan også tænke over, om I kender nogle, der er ensomme og kunne have glæde af at komme med næste gang.“ "Skæring spiser sammen" er et godt eksempel på det vigtige samarbejde mellem Danmission og landets kirker. Måske har din genbrugsbutik eller dit sogn lyst til et lignende samarbejde? Vil du vide mere, så kan du kontakte netværkskonsulent Lærke Lysemose Christensen på 30 200 280 eller llc@danmission.dk

VÆR MED I DANMISSION: XX

Vil du være en af de frivillige i Danmission, så kontakt din lokale genbrugsbutik eller forhør dig hos Danmissions netværkskonsulenter:

Amalie S. Ehmsen, 41 999 315 eller ase@ danmission.dk. Amalie dækker stifterne: Ribe, Helsingør og København.

Tom B. Hansen, 41 999 330 eller tbh@ danmission.dk. Tom dækker stifterne: Haderslev, Viborg, Fyen, Lolland-Falster og Roskilde.

Lærke Lysemose Christensen, 30 200 280 eller llc@danmission.dk. Lærke dækker stifterne: Aalborg og Aarhus.

En tur rundt i

genbrug Der er som altid godt gang i hjulene i

Danmission Genbrug i de 78 genbrugsbutikker, der drives af engagerede frivillige. Hver måned er der butikker, der fejrer fødselsdag, afholder særlige arrangementer for kunderne og finder på nye tiltag. Her får du et lille udsnit af alt det, der sker i Danmission Genbrug.

160 skoleelever fik lynkursus i genbrug I Danmission Genbrug i Ringkøbing har man fundet på en ny måde at gøre børn og unge interesserede i genbrug. Over fire dage inviterede genbrugsbutikken 160 lokale skolebørn fra 4.-6. klasse på besøg. Her fik eleverne lov til at snuse rundt i butikken på egen hånd, de fik lynkursus i, hvordan varer gøres klar til salg, og så fortalte Alice og Ole Pedersen, hvorfor en organisation som Danmission driver genbrugsbutikker, og hvad overskuddet går til. Besøget blev afsluttet med, at eleverne fik til opgave at møblere et værelse med et budget på kr. 1.000. Det sendte de ivrige elever på jagt rundt i butikken og gav dem en god idé om, hvor langt et budget rækker, når man køber ind i en genbrugsbutik. „Det gik de meget op i og har efterfølgende fortalt læreren, at når de engang skal flytte hjemmefra, så ville de starte deres indkøb i genbrugsbutikken. Det glæder vi os til,“ lyder det fra Alice og Ole Pedersen.

Vurderingsaftener fyldte genbrugsbutikkerne i Svenstrup og Randers

Genbrugsbutikkerne i Svenstrup og Randers har med stor succes afholdt vurderingsaftener med besøg af de to populære skattejægere, Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlersen, der er kendt fra TV-programmet "Skattejægerne" på DR. Begge arrangementer var en kæmpesucces. I den forholdsvis nye butik i Randers mødte mange op for at få vurderet deres fund. I Svenstrup var der også både pølsevogn og fællessang og et stort salg i butikken på aftenen. Sådanne arrangementer giver god profilering og er med til at tiltrække nye kunder.

Lys og luft løfter genbrugsbutikkerne

Flere genbrugsbutikker har været igennem mindre eller større renoveringer for at skabe mere lys og luft. Med forholdsvis få midler – f.eks. andre reoler, tøjstativer, en omgang maling og bedre belysning – kan butikkerne få et løft til gavn for både frivillige og kunder. Indtil nu har 10-15 butikker gennemgået forskellige typer af renoveringer, og det er en god investering for både butikkerne og de frivilliges engagement, fortæller Jannie Zillig, der er leder af Danmission Genbrug: „Det er vigtigt, at vi følger med tiden, og at vores butikker fremstår lyse, overskuelige og indbydende. Det, ved vi, har stor betydning for både kunder og frivillige. F.eks. er god belysning rigtig vigtigt for kunderne, da det sørger for, at varerne præsenterer sig godt. Samtidig er det vigtigt, at de frivillige har god belysning ved de forskellige arbejdsstationer, der er i en butik, såsom sorteringsbordet, disken osv.“

Det bliver i familien

I genbrugsbutikken i Jægergårdsgade i Aarhus Midtby er det de to søstre, 79-årige Ruth Spure Nielsen og 74-årige Elisabeth Spure Anbo, der sammen med et dedikeret hold af frivillige sørger for, at den lille populære butik altid har fyldte bøjlestænger og bugnende hylder. Ved butikkens årsmøde for nylig blev Elisabeth Spure Anbo valgt som ny formand, da hun overtog posten fra sin storesøster. De to søstre har været frivillige i henholdsvis 10 og 13 år, og genbrugsbutikken har fået en stor plads i deres liv. „Når vi ikke er her, så taler vi om butikken, lægger planer og tager på inspirationsture i andre butikker. Vi taler om, hvilke temaer vi skal pynte vinduerne efter, og hvad der skal findes frem af nye varer,“ siger Elisabeth Spure Anbo suppleret af søsteren: „Vi gør os umage for at præsentere en pæn butik. Det sætter kunderne stor pris på. Her er latter og en god stemning. Det er godt for både kunder og frivillige,“ siger Ruth Spure Nielsen.

Når ét lys slukkes,

tændes der tusindvis af nye Det sidste stearinlys er støbt i lysstøberiet i Ring, hvor Ruth og Johannes Stenhøj og en stor gruppe af frivillige i en årrække har støbt tusindvis af lys til private og til kirker. Men når ét lys slukkes, tændes der et nyt, og derfor skruer lysstøberiet i Hårslev nu ekstra op for produktionen. Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist I en menneskealder har Ruth og Johannes Stenhøj stået i spidsen for produktion af velgørende lys i Danmissions lysstøberi i Ring uden for Brædstrup i Midtjylland. Ægteparret engagerede sig i lysproduktionen sidst i 1990’erne. „Jeg sad med i Danmissions repræsentantskab på det tidspunkt, og til et distriktsmøde i Nørre Snede gik snakken om, hvor lysstøberiet, der på det tidspunkt havde adresse i både Herning og Frederikshavn, skulle have ny adresse. Og jeg spurgte, om en kostald kunne gå an,“ sådan har Ruth Stenhøj tidligere fortalt til Danmission Magasin. Hun og Johannes var nået dertil i deres liv, hvor Johannes skulle på efterløn, mens køerne, mælkekvoten og landsbrugsjorden skulle sælges, og det levnede plads til et lysstøberi i deres kostald. 25-30 frivillige har gennem årene samledes i stalden for at støbe lys. Nu har Ruth og Johannes Stenhøj af helbredsmæssige årsager valgt at gå pension fra det frivillige arbejde. Men når ét lys slukkes, tændes der et nyt, og derfor skruer lysstøberiet i Hårslev nu ekstra op for produktionen. Så det store arbejde, som ægteparret fra Ring har stået i spidsen for gennem alle årene, fortsætter - blot i en lidt anden form. Linda Almquist er én af de frivillige, der har været med helt fra lysstøberiet i Ring blev grundlagt. Hun vil især savne det helt særlige fællesskab, som Ruth og Johannes lagde kimen til og sørgede for voksede gennem alle årene. „Jeg vil især huske vores formiddagsstund med madpakker, kaffe og fællessang. Vi sang næsten altid "Du som giver os liv og gør os Linda Almquist glade". Jeg vil også

med glæde huske alle de nysgerrige besøgende, der kom og så lysstøberiet. Vi har haft sogneudflugter, menighedsråd, konfirmander og forskellige klubber, der skulle prøve at dyppe lys.“ Frede Nissen nåede Frede Nissen at være frivillig i 8 år på lysstøberiet, også han vil tænke tilbage på arbejdet i lysstøberiet med stor glæde. Som en stor del af de andre frivillige mænd er han tidligere landmand. „Johannes kom og spurgte, om jeg ville være med, og da jeg ikke længere havde gården at drive, var det fint at være med til at gøre en forskel for andre,“ fortæller Frede Nissen. Som frivillig på lysstøberiet har der været et godt udvalg af opgaver at kaste sig over: Sortere stearinstumper, dyppe lys og pakke. Gudrun Vibild begyndte som frivillig sammen med Gudrun Vibild et par veninder, og de tog sig hovedsageligt af at pakke. Også hun fremhæver det helt særlige fællesskab på lysstøberiet: „Ruth og Johannes er fantastiske til at få alle med i fællesskabet. Jeg må sige, at jeg har følt en tomhed over ikke at skulle af sted til lysstøberiet mere.“ Fra Danmission lyder der en stor tak for den store arbejdsindsats, som fællesskabet af frivillige fra lysstøberiet i Ring har ydet.

Lysstøberiet på Fyn opruster I Danmissions lysstøberi i Hårslev på Fyn, der åbnede i 2007, skruer man nu op for produktionen af lys, og man udvider produktionen for at kunne imødekomme efterspørgslen fra kirker, private og genbrugsbutikker. Man skal f.eks. i gang med at producere de særlige Helligtrekongerslys, og derfor har en mindre delegation fra lysstøberiet i Hårslev været i Ring for at blive oplært i nye discipliner som de tre-armede Helligtrekongerslys. Der er brug for flere frivillige i lysstøberiet i Hårslev, fortæller Ruth-Inge Gregersen, der står for at koordinere de frivilliges indsats: „Vi vil rigtig gerne være flere - både mænd og kvinder. Her er et varieret udvalg af arbejdsopgaver med alt fra sortering, afsmeltning af lysestumper, dypning af lys til pakning og kørsel.“ Kontakt Ruth-Inge Gregersen på telefon 41999345, hvis du vil lære nyt og samtidig være en del af et hyggeligt fællesskab.

En lysere

fremtid For de 35 kroner, som en pakke af Danmissions lys indtjener, kan et tanzaniansk barn få en skoleuniform, så hun kan komme i skole og få en vej ud af fattigdommen. Køb Danmission Lys hos din lokale lyssælger

Hvor lyser og varmer Årets Ildsjæl? I Danmission er vi stolte af fællesskabet og af de mange frivillige, som hver især bidrager til vores mission, og som sammen gør en forskel for andre. Men vi kender vel alle flere af dem, der særligt begejstret brænder for en sag og lyser omkring sig? Og det er én af dem, vi hvert år kårer som Årets Ildsjæl på Danmissions repræsentantskabsmøde. Det gør vi for at værdsætte en særlig frivillig indsats og for samtidig at sætte fokus på, at Danmission bæres af netop ildsjæle i genbrugsbutikkerne og i resten af vores landsdækkende netværk. Vær med til at finde Årets Ildsjæl 2019 blandt de mange frivillige, som bruger tid og kræfter på at samle penge ind og oplyse om Danmission, bede for arbejdet og skabe fællesskab om vores fælles sag: kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Send dit begrundede forslag til netværkskonsulent Amalie Ehmsen på ase@danmission.dk senest 1. august. Et udvalg af frivillige og ansatte i Danmission vil sammen vælge, hvem der kåres og fejres som Årets ildsjæl 2019 på repræsentantskabsmødet i weekenden 31. august og 1. september. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Amalie på 41 999 315.

DANMISSION PÅ HIMMELSKE DAGE PÅ HEDEN Himmelske kager og caféhygge, snakke i samtalesofaer om alt mellem himmel og jord, debatter om tro og teologi, gudstjenester og meget andet fylder Herning i disse dage. Byen er nemlig vært 30. maj til 2. juni ved Himmelske Dage på Heden (også kaldet Danske Kirkedage). Følg med på Danmissions facebookside www.facebook.com/Danmission og på Instagram eller få et indtryk af Himmelske Dage 2019 på vores hjemmeside www.danmission.dk.

Hjælp Syriens glemte gamle Nazirah er en af Syriens tusindvis af glemte gamle, der er ladt alene tilbage i kølvandet på krigen. Hjælp kirken i Syrien med at tage sig af Nazirah og de andre forladte ældre mennesker i Den Kristne Dal. Støt På SMS

DM til 1245 (100 kr.)

Støt På

mobilepay

872325

brug girokortet herunder. mærk:

Syriens gamle



600-0398