Danmission Magasin nr. 2 september 2016 by Danmission

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 2 / september 2016

Tema:

frivillig KRISTENDOMMEN ER EN

GØR-DET-SELV BEVÆGELSE

Interview:

BERTEL HAARDER

stafet SOLSKOLDNINGER

OM AT VÆRE FOLKEKIRKENS PEDEL

SERIØSE SNAKKE

leder

LEMMERNE ER MANGE – KROPPEN ER ÉN "SAMMEN ER VI DANMISSION" – sådan siger vi tit, når vi holder festtaler. Men er det andet og mere end bare noget, vi siger? Ja…! Det er nemlig sådan det er: Sammen er vi Danmission. Lad mig sætte lidt flere ord på. Allerede apostlen Paulus vidste, at der skal mange forskellige evner til, hvis man skal lykkes med et fælles foretagende. Konkret kommer det til udtryk i hans første brev til menigheden i Korinth, som vi kan læse i Ny Testamente. For at understrege sin pointe bruger Paulus et letforståeligt billedsprog. Han skriver om de forskellige lemmer på kroppen, som tilsammen gør, at kroppen fungerer, som den skal. Ingen lemmer kan undværes i en sund menighed. Alle lemmer har plads og værdi. „Et legeme består […] ikke kun af én del, men af mange,“ siger Paulus og fortsætter „Siger foden: "Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet," er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: "Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet," er det dog ligefuldt en del af legemet.“ PÅ SAMME MÅDE ER DET i Danmission. Vi er en stribe af forskellige mennesker og grupperinger, der med hver vores opgave er med til at styrke og udvikle den organisation, som vi er fælles om, og det mål,

Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk Følg: www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission Støt: Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr. Online: danmission.dk/stoet

vi i fællesskab har valgt at støtte op om: At deltage i den sendelse med forkyndelse og tjeneste for alle Jordens folk, som Jesus Kristus kalder sin kirke til. Derfor siger den frivillige i genbrugsbutikken eller netværket da heller ikke: „Jeg er bare frivillig, jeg betyder ikke så meget i Danmission.“ Generalsekretæren siger heller ikke: „Jeg er generalsekretær, jeg er den vigtigste i Danmission.“ For sandheden er den, at uden hinanden kunne vi ikke gøre ret meget af det, vi gør. Frivillige i genbrug og netværk sikrer en stabil økonomi og styrker kendskabet til Danmission i Danmark. Og medarbejderne sørger for, at midlerne forvaltes, sådan at opgaverne løses på den bedste og mest forsvarlige måde. Alt sammen efter de retningslinjer, bestyrelsen og repræsentantskabet har sat. Det er deres opgave. Alle har en opgave, som tilsammen udgør et hele.

op for at være med til at gøre visionerne til virkelighed. Ét eksempel på frivillige er Solveig og Erich Petersen, der er seniorvolontører på Zanzibar, hvor de arbejder med at virkeliggøre drømmen om et lokalt uddannelsesog dialogcenter. Solveig og Erich har tidligere været udsendt som ansatte for Danmission. Det er én måde at være en del af Danmission på. I dag er de volontører. Det er en anden måde at være en del af Danmission på. Når Erich er i Danmark, er han frivillig formand for Genbrugsråd Øst. Det er en tredje måde at være en del af Danmission på. Og der er så mange andre og værdifulde måder at være sammen om Danmission. Tak til alle jer, der på den ene eller anden vis gør en indsats for, at Danmission når de mål, vi sammen har sat.

Et legeme består nemlig ikke kun af én del, men af mange dele. Derfor siger vi: Sammen er vi Danmission. DET NUMMER AF DANMISSION MAGASIN, du sidder med i hånden, handler om én af de grupperinger, der sammen med andre udgør det samlede Danmission, nemlig de frivillige, som igen og igen stiller

Udgives af Danmission  Udkommer 3 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Nicolai Diemer  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær

 Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 1. oktober 2016

10-11 4-7 Indhold 4-7

SOMMERLEJR: På Danmissions teenlejr i Blåvand kan de unge udfolde sig i en tryg ramme af traditioner – skabt af ledere, der danser, tryller, spiller, synger og snakker tro og tvivl med de unge.

8-9

Om frivillighed: Kirken og kirkelige organisationer har en stærk tradition for frivillighed og socialt arbejde. Men hvad motiverer og fastholder frivillige. Lyt og lær, lyder rådet fra to eksperter!

10-11

14-15

SENIORVOLONTØRER: „Heldigvis har vi indtil nu i vores pensionistliv oplevet, at der hele tiden kommer et eller andet og forstyrrer os i kaffen,“ lyder det fra Solveig og Erich Petersen, seniorvolontører på Zanzibar.

14-15

GENBRUG: Badia Ballans barndom med krig, sult og forfølgelse gør, at hun insisterer på at være noget for andre. I dag er hun frivillig i Danmission Genbrug.

18-19

TANZANIA: „Her i kirken er der ingen kordegn eller kirketjener – eller rettere sagt: Her er alle kirkens og menighedens tjenere. Alle hjælper til, for rigtig meget arbejde i kirken og i resten af samfundet udføres på frivillig basis i Tanzania,“ fortæller Else Højvang fra Kyerwa.

20-21

KLUMME: „Mange frygter, at kirken ikke kan holde styr på kristendommen, hvis den overlades til frivillighed. Men kristendommen er og bliver en gør-det-selv-bevægelse,“ mener lektor i teologi Hans Raun Iversen.

22-23

18-19

KIRKEMINISTErEN: „Folkekirken hviler på frivilliges lyst og engagement til f.eks. at sidde i et menighedsråd, og så skal de ikke mødes med dræbende bureaukrati og uforståelige regler,“ siger kirkeminister Bertel Haarder, der betegner sig som folkekirkens pedel.

25-27

ÅRETS LUCIA INDSAMLING: Med Danmissions årlige juleindsamling kan vi række ud over os selv, dele julens glade budskab og hjælpe børn og deres familier til et bedre liv.

28-29

KONFIRMAND AKTION: Så er det tid til at få besøg af Danmission nye danske Globale Fortællere og de cambodjanske gæstelærere. Book nu og giv konfirmanderne en chance for at møde unge kristne fra Cambodja.

22-23 3

Stafet

SOLSKOLDNINGER

Foto: Malene Fenger-Grøndahl

SERIØSE SNAKKE

På Danmissions teenlejr i Blåvand kan de unge folde sig ud i en tryg ramme af traditioner – skabt af unge ledere, der danser, tryller, spiller, synger og snakker tro og tvivl med de unge. Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist „Thank you Lord for giving us food, thank you Lord for giving us food right where we are…“ Teenagebørnene takker Gud for maden denne sommertorsdag, hvor der er rugbrød, boller, æg, tomat, kødpølse, salat og hjemmelavet pizza fra aftenen før på buffeten i Blåvandgård. I den ombyggede strandgård har der de seneste 60-70 år været sommerlejre af forskellig art, og sidste uge af juli er der traditionen tro Danmissions teenlejr. 26 unge fra hele landet – omtrent lige mange drenge og piger – hygger sig sammen med 9 ledere, der alle er under 27 år

og derfor med de unges ord "godt kan huske, hvordan det er at være teenager". Det gør lederne populære, for de unge nyder, at de denne uge både kan tale med andre på deres egen alder, men også med de voksne, som med en sikker blanding af traditioner, nyskabelser, trygge rammer og udfordrende opgaver guider de unge gennem ugen. Denne torsdag skinner solen, og det danske sommerland viser sig fra sin mest idylliske side. Flere af deltagerne og lederne har røde kinder, skuldre og nakker efter lidt for meget sol, og som en af lederne siger, så handler ledertjansen om „at være her og være på – at gøre alt lige fra at smøre

tema: frivillig

FRIVILLIGT ARBEJDE:

 Gavner andre end ens venner og familie  Er ulønnet  Er formelt organiseret

DE FRIVILLIGE:

 42 % af danskerne er frivillige  De frivillige giver 365 millioner timer om året  Ældre og unge bruger mest tid på frivilligt arbejde  Mænd og kvinder er nu lige frivillige  6 ud af 10 lægger vægt på fællesskab i deres frivillige engagement Kilde: Frivilligrapporten fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (nyeste tal fra 2014-15)

sollotion på en skoldet nakke til at tale om livets store spørgsmål; at jagte ungerne med kunstigt blod løbende ned ad ansigtet på natgyserløbet og huske dem på, at nu er det ved at være sengetid“.

Inge og Claus er køkkentanter Badeture, fodboldspil og akrobatik på græsplænen giver god appetit, men alle synger med på bordverset og venter roligt på, at det bliver deres bord, der får lov at tage for sig af buffeten. En 14-årig dreng beder om ordet og holder en improviseret tale, hvor han takker

"køkkentanterne", Inge og Claus Jensen, der hvert år tager turen fra Frederikshavn til Blåvand for at stå bag gryder og pander og bage pizza og kage til de sultne teenagere på lejren. „Vores datter Helena kom med på lejr, da fortsættes side 6... 5

stafet,

SOLSKOLDNINGER

... fortsat fra side 5

SERIØSE SNAKKE

hun var 8 år og blev så vild med det, at alle sommerferier derefter blev planlagt efter, hvornår der var børnelejr. Hun hyperventilerede nærmest, når Blåvands-ugen nærmede sig. Nu er hun selv blevet leder, og vi synes, det er hyggeligt at være med for at støtte op om hendes engagement som frivillig – og så elsker vi altså bare at se de her unger folde sig ud og vokse,“ siger Inge. Hun tilføjer, at den kirke, familien kommer i, har en nærrelation til Danmission og f.eks. har haft besøg fra Tanzania og Cambodja. Desuden har Inge og Claus været volontører i Bangladesh for omkring 20 år siden for Santalmissionen, som nu er en del af Danmission, og hun og Claus ser det som en del af deres opgave som køkkentanter, at de unge på lejren får lyst til at engagere sig i

Danmission. En del af de unge ledere har da også været ude i verden med Danmission, og på alle teenlejre er der aktiviteter, som knytter sig til Danmissions projekter.

Stiller spørgsmål sammen Teenlejren er også anderledes end mange andre lejre, fordi de kristne værdier og klare rammer er med til at skabe tryghed og traditioner, forklarer Andreas Gammelgaard Lauritsen, der er lejrleder. „Det kristne grundlag er med til at skabe struktur. Vi har bordvers før hvert måltid og aftenandagt, og en af de sidste dage kommer en præst og holder gudstjeneste, som de unge er med til at forberede ved at pynte kirkerummet, skrive

HVORFOR ER DU FRIVILLIG PÅ TEENLEJREN, OG HVAD GIVER DET DIG? Déborah Nørsøller, 26 år, Aarhus, læser idræt og tysk „Jeg blev hevet med på børnelejr i Blåvand som 8-årig og har været vild med det siden! I mange år glædede jeg mig mere til ugen i Blåvand end til juleaften. Det bedste var, at jeg fik lov at have en anden rolle end derhjemme i skolen. Her mødte jeg børn fra hele landet, som jeg fik et fællesskab med. F.eks. kender jeg Andreas, som nu er ansvarlig for teenlejren, fra børnelejrene. Og jeg vil gerne skabe samme oplevelse for andre. Jeg har været leder på børnelejren én gang og på teen-lejren fem gange. Alle os ledere kan godt lide at gå med i legene og té os tosset sammen med de unge, og det er de nok ikke så vant til med andre voksne. På den måde tror jeg, vi gør en forskel. Men også, fordi vi ikke er bange for at tale med dem om store spørgsmål og være åbne om vores kristne tro. Vi får en voksenrolle over for de unge, hvor vi kan guide dem lidt ind i det voksenliv, de er på vej til. Det er stort. Så det gør ingenting, at jeg er træt, når jeg kommer hjem!“

René Bærentsen, 24 år, Aarhus, læser molekylærbiologi „Jeg kom med som ’køkkentante’ sidste år, fordi Andreas, der er lejrleder, kendte mig fra kollegiet og ved, at jeg kan lide at lave mad. Jeg brugte selvfølgelig tid i køkkenet, men jeg kom også til at hygge mig rigtig meget med de her unger. Så det var oplagt at blive leder i år. Vi er ikke så meget ældre end deltagerne, så vi kan være en slags venner for dem. Nogle af de unge har jeg haft kontakt med siden sidste år; de skriver til mig, hvis de har et problem eller skal tage en svær beslutning og har brug for et råd. Det er stort at få lov at være noget for andre ved et vendepunkt i deres liv.“

tema: frivillig

indgangs- og udgangsbønner og vælge salmer,“ fortæller han. Hver formiddag er der morgenrefleksion, hvor en af lederne lægger op til samtaler eller dilemmaspil om etiske og religiøse spørgsmål, ofte ved brug af bibeltekster, men ikke formet som en traditionel bibeltime. „Vi tør tale med de unge og udfordre dem. Men vi gør det ved at stille spørgsmål sammen med dem, ikke ved at komme med svar,“ siger Andreas Gammelgaard Lauritsen.

Buksevand frem for Facebook Hver eftermiddag er der aktiviteter som spil, sport eller besøg f.eks. af unge fra Danmission, og om aftenen er der underholdning og derefter andagt.

Denne eftermiddag er der workshops i gøgl og trylleri, musik, pynt & design, performance, dans og akrobatik – alt sammen noget, der lægger op til, at deltagerne kan forberede underholdning eller dekorationer til aftenens fest, der har ’space’ som tema. Så der bliver øvet korttrick, lavet danseserier, skrevet raptekster og malet planeter og rumvæsner – kun afbrudt af kage- og frugtpause. Ingen forstyrres af Facebook, for alle mobiler samles ind og udleveres kun en time hver aften. Det giver ro og tryghed – og tid til traditioner: såsom buksevand til nye deltagere, vågenat med forbøn for mennesker, de unge bekymrer sig for, og natlig tur til en bunker, hvor der fortælles gyserhistorier. For det er lederne også „uhyggeligt gode til“, som en af deltagerne siger.

HVORFOR ER DU PÅ TEENLEJR, OG HVILKEN FORSKEL GØR DE FRIVILLIGE? Leon Amme, 17 år, Løve nord for Slagelse „Sidste år var jeg med for første gang og blev virkelig overrasket over, at der opstod et fællesskab allerede i løbet af den første dag. Det er det samme i år. Vi er meget forskellige, men jeg tror ikke, at nogen føler sig udenfor. Jeg blev buddhist for to år siden, men det er fint at være her alligevel. Jeg synger med på sangene, men beder ikke fadervor. Andre steder er der som regel ingen, der spørger ind, når jeg siger, at jeg er buddhist. Her får jeg mange spørgsmål – på en god måde. Ved morgenrefleksionen snakker vi om spørgsmål, som man ikke lige tænker over til hverdag. Vi havde en refleksion om den indre rejse; det var virkelig spændende. Bagefter talte jeg med en af lederne om, hvad forskellige religioner giver samfundet. Jeg kunne selv finde på at blive leder. Jeg er spejder og er med at til at arrangere løb for de små; det er dejligt at gøre noget, der giver glæde for andre.“

Michael Friel, 14 år, Aarhus, flytter snart til Silkeborg „Det er mit andet år på lejren. Mine storesøstre og mine fætre har også være med, og jeg hørte fra dem, at det var sjovt. Og det er det! F.eks. at være inddelt i bordhold, som kæmper mod hinanden i en masse discipliner. Men det bedste er fællesskabet. Her skal man ikke gemme noget væk. Hvis man er nedtrykt, kommer der én hen og trøster – enten en deltager eller en leder. Lederne er ikke så gamle, så de kan huske, hvordan det var at være som os. De er ikke som fremmede voksne, og de kan lide at lege. Jeg kunne godt finde på selv at blive leder på en børnelejr.“

FRIVILLIGHED KAN MAN IKKE INSTALLERE SOM ET COMPUTERPROGRAM Kirken og kirkelige organisationer har en stærk tradition for frivillighed og socialt arbejde. Men der mangler viden om, hvad der motiverer frivillige, og hvordan man fastholder dem. Lyt og lær, lyder rådet fra to eksperter. Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist

En frivillig i Østsalling Pastorat hørte om nogle ældre mænd og kvinder, som manglede fællesskab. Hun kontaktede dem – i samarbejde med kommunens opsøgende arbejde for enlige ensomme gamle – og fandt ud af, at én af dem havde skrevet en lille bog til sine børnebørn om sin barndom. Bl.a. havde han skrevet et kapitel om gamle lege. Resultatet er, at de ældre i dag sammen besøger minikonfirmander og børnehaver i området og organiserer lege fra gamle dage. Børnene er glade for det, og det har samtidig skabt et fællesskab i ældregruppen, som jævnligt ringer sammen og også nu og da arrangerer fælles udflugter, indkøbsture osv. Det er bare ét af de mange eksempler på små, lokale, frivillige initiativer,

som sociolog og konsulent i Kirkefondet Dorte Kappelgaard er stødt på under arbejdet med en ny bog om ledelse og involvering af frivillige i folkekirken, som hun er medforfatter til. „Historien viser, hvad der kan ske, når man spørger og lytter i stedet for at have færdige ideer om, hvem der skal lave frivilligt arbejde og hvordan. I stedet for at opfinde et "smart" tilbud til de ældre mænd går den frivillige fra kirken ud og taler med dem, og resultatet er det forunderlige, at dem, der har et behov, får opfyldt det ved selv at blive frivillige. Det viser, at frivillighed ikke er noget, man kan installere som et andet computerprogram. Når man lytter til dem, man vil inddrage, opdager man ofte, at de har ideer, man ikke selv havde fået. Det er en oplagt vej til innovation – altså det at udvikle ideer og føre dem ud i

livet – på det sociale område,“ siger Dorte Kappelgaard. „Hospice og hjemmepleje, som velfærdsstaten i dag tager sig af, udviklede sig ud fra kristne vækkelsesbevægelser for lidt over 100 år siden. Det var meget innovativt, og det er oplagt, at de kirkelige organisationer igen forsøger at være frontløbere på det sociale og det kulturelle område,“ mener hun.

Hele menighedens ansvar Der er en stærk tradition for medejerskab og engagement i det kirkelige miljø, påpeger Dorte Kappelgaard. „I menighedstænkningen har man et teologisk afsæt for at give plads til frivillighed – for at inddrage frivillige kan ses som udtryk for kirken som Kristi Legeme,“ forklarer hun.

tema:tema: troshistorie frivillig Det er Birgitte Graakjær Hjort enig i. Hun er teolog og afdelingsleder af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) i Aarhus, hvor hun bl.a. forsker i frivillighed og diakoni. „Vi har en arv fra Luther, som med begrebet om det almindelige præstedømme åbnede for et kirkesyn, hvor hele menigheden har et ansvar. Det har skabt en solid frivillighedskultur, som altså ikke bare handler om at spare penge,“ siger hun.

Vi ved for lidt om de frivillige

Tal med din sidemand Dorte Kappelgaard er enig og tilføjer, at det er vigtigt, at man som kirke eller kirkelig organisation gør sig klart, hvilken form for frivillighed man ønsker at fremme, og hvordan man kan sørge for, at der er plads til både formel og uformel frivillighed. „En uformel form for frivillighed kan være at lægge mærke til den anden, der sidder ved siden af én på kirkebænken og give sig tid til at tale med vedkommende. Det handler ikke bare om at opnå et stort antal frivillige eller få løst bestemte opgaver. Der er en pointe i den aktive deltagelse i sig selv,“ siger hun.

tiltræk og fasthold frivillige i kirkelige organisationer:  Gør det klart, at I ønsker at inddrage folk! Brug gerne mund-til-mund-metoden.  Lyt til folk og spørg ind til, hvordan de mener, at kirkens værdier kan omsættes.  Tag de unge alvorligt, giv dem indflydelse, men også sparring og støtte.  Afgrænsede, konkrete opgaver, der kan evalueres, kan ofte tiltrække unge.  Gør det klart, hvilken frivillighedskultur I ønsker. Det er ikke nok at tale om kristne værdier, for hvad vil det sige i praksis?  Brug føl-ordninger, hvor børn og unge kan følges med en voksen leder og suge erfaring til sig. Kilde: Dorte Kappelgaard og Birgitte Graakjær Hjort

Læs mere om frivillige: - Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander, Steen Eskildsen: Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken. Forlaget Ingerfair, 2016. - Rie Frilund Skårhøj, Dorte Kappelgaard: Ledelse af frivillige – en håndbog. Ankerhus, 2011.

Foto: Amalie Bergstedt Jensen

Birgitte Graakjær Hjort er i gang med en større undersøgelse af, hvem de frivillige i folkekirken er, og hvad der motiverer dem. Undersøgelsen er finansieret af Aarhus Stiftsråd, og de første resultater skulle efter planen være klar i 2017. „Vi har stort set ingen viden om, hvem de frivillige i kirken er, og hvad der motiverer dem. Vi ved f.eks. ikke, om de frivillige i det kirkelige miljø er motiveret af andre ting end frivillige i sportsklubber eller sociale foreninger,“ siger hun og tilføjer, at man i mange sogne og kirkelige organisationer gør en stor indsats for at rekruttere frivillige, men ofte ud fra løse antagelser. Birgitte Graakjær Hjort opfordrer også præster og ledere i kirkelige organisationer til at være mere opsøgende for at rekruttere frivillige. „Mange ser formodentlig kirken og de kirkelige organisationer som en lidt lukket klub og søger andre steder hen med deres engagement. Så vi skal være mere

kommunikative og modige. Vi kan f.eks. spørge forældre til konfirmander, om de kunne tænke sig at blive involveret, eller vi kan spørge ældre mennesker, som vi møder i forbindelse med dødsfald, om de ønsker at være en del af en frivillighedskultur. I nogle tilfælde vil det ikke være rigtigt at spørge i den situation, og så skal vi selvfølgelig lade være. Men andre gange vil det være til stor glæde. Vi skal væk fra den tankegang, at én størrelser passer alle, for vi har forskellige behov,“ siger Birgitte Graakjær Hjort.

VI KAN SAGTENS UNDVÆRE TV-AVISEN Livet som seniorvolontører for Danmission på øen Zanzibar, krydrer Solveig og Erich Petersens pensionistliv med nye bekendtskaber, udfordringer og oplevelser, der lagrer sig i hjertet.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist  Villaen i Rødovre er skiftet ud med en lejlighed i varme og fugtige Stonetown på Zanzibar, der ligger ud for Tanzanias østkyst. Her bor Danmissions to seniorvolontører nu i en lejlighed i en af byens kringlede gader. Dyttende scootere, som er de lokales foretrukne transportmiddel, giver genlyd mellem de gamle stenhuse, og få meter fra ægteparrets lejlighed bimler en kirkeklokke højlydt. Rødovregensernes nye nabolag er en smeltedigel af larm, mylder, stegende varme og imødekommende lokalbefolkning.  „Når vi går på gaden, så hilser mange af de handlende på mama na baba Upendo. Vi er blevet lidt kendte i gadebilledet,“ fortæller Erich Pedersen. Den pensionerede bygningsingeniør fungerer som byggeteknisk konsulent på et stort restaureringsprojekt, der samler Danmissions syskole Upendo og dialogcentret ZANZIC i én bygning. Solveig Petersen er tilknyttet Upendo, hvor hun hjælper med regnskab og den daglige drift.

oplevelse, som vi kan leve på i mange år fremover. Og indtil videre er vi absolut ikke blevet skuffede,“ siger Solveig Petersen. Hun og hendes mand holder særligt af at blive en del af en ny kultur og lære nye mennesker at kende.

Ramadan på stranden

„For nylig blev vi inviteret til middag hjemme hos en arabisk familie. Det var midt i muslimernes højtid, ramadan, hvor man først må spise efter solnedgang. Vi var inviteret til middag siddende på gulvet, og vi oplevede deres ritualer. Senere var vi også med til at fejre afslutningen på ramadanen,

Ægteparret fra Rødovre har smag for eventyr og har været udsendt til forskellige udviklingslande – bl.a. Tanzania for Danmission.  „At rejse ud som seniorvolontører så vi som en stor mulighed for en positiv

Erich Petersen har god brug for sin viden og erfaring som pensioneret bygningsingeniør i Danmissions projekt på Zanzibar.

hvor tusindvis af festklædte mennesker var samlet ved stranden,“ fortæller Erich Petersen.

Drypstenshule under gulvet Ifølge ægteparret så kræver det ikke særlige forudsætninger at rejse ud som seniorvolontører. Man skal dog været indstillet på at lægge den velkendte hverdag bag sig og overgive sig til alt det nye.  Under restaureringen af den store bygning, der skal huse syskole og dialogcenter, har Erich Petersen oplevet, hvor udfordrende det kan være at arbejde i et fremmed land.  „Overraskelser er der mange af. F.eks. i sidste uge da vi fjernede en væg, og der pludselig var hul ned til noget, der mest lignede en drypstenshule. Formentligt forårsaget af utætte vand- og kloakrør. Den slags oplevelser er der mange af, og det er ikke godt for projektets økonomi. En tilstandsrapport og en ejerskifteforsikring ville have været godt at have,“ siger Erich Petersen med et skævt smil. For de to seniorvolontører er der ingen forskel på, om de er udsendt som lønnede eller som frivillige medarbejdere. „I det daglige tænker vi slet ikke på, at vi er her som frivillige. Vi har et job, som skal løses, så godt som vi formår. Det er muligt, at man ikke som frivillig kan pålægges

tema: frivillig

Foto: Charlotte Foto: Dyhr Privatfotos

”At rejse ud som seniorvolontører er en stor mulighed for en positiv oplevelse, som vi kan leve på i mange år fremover. Og indtil videre er vi absolut ikke blevet skuffede,” siger Solveig Petersen.

et ansvar på samme måde, men det er jo slet ikke noget, vi tænker på. Vi gør vores bedste for at løse de opgaver, vi har påtaget os her,“ er de enige om.

Det er en anden form for nærvær, vi oplever sammen her. Og de to børnebørn på 8 og 12 år, der lige har været her, kan godt forstå, hvorfor vi gerne vil være her og hjælpe.“

Børn og børnebørn i Danmark

Mere end bare en ferie

Ægteparret forlængede da også de oprindelige tre måneder, de skulle være på Zanzibar, med endnu en håndfuld måneder. Og selvom kontakten til børn og børnebørn i en periode er mindre, så åbner deres ophold på Zanzibar op for nye måder at være sammen med familien på.  „Selvfølgelig mister vi nogle teaterture osv. med børnebørnene, men med internet har vi mulighed for at holde kontakt. Samtidig er det muligt for vores familie at besøge os her. Vi har lige haft besøg af vores datter og to af vores børnebørn.

For Solveig og Erich Petersen er én af de vigtige grunde til at flytte tilværelsen til et fremmed land i en periode, at der er tid og rum til at lade en ny kultur krybe helt ind under huden.   „Det er ikke som at tage på en ferie, vi lærer folk at kende og deres måde at leve og tænke på. Det er meget givende for os at få lov til at opleve et helt andet liv så tæt på,“ siger Solveig Petersen og ægtemanden supplerer:  „Vi er ikke typerne, der sidder stille over en kop kaffe ret længe ad gangen, og

heldigvis har vi indtil nu i vores pensionistliv oplevet, at der hele tiden kommer et eller andet og forstyrrer os i kaffen.“  Når ægteparret igen vender hjem til livet i Danmark, så vil de fortsætte deres frivillige arbejde i Danmission Genbrug og i menighedsrådsarbejdet i den lokale kirke. Og de tøver ikke med at anbefale andre at rejse ud med Danmission: „Helbredet bør selvfølgelig være rimeligt, men man behøver ikke at være gjort af en særlig støbning. Lidt eventyrlyst, gåpåmod og en god del tålmodighed skader nok ikke,“ mener Erich Petersen og uddyber:   „Man skal selvfølgelig gøre sig klart, hvad det betyder at leve under helt andre forhold. Vi har været udsendt et utal af gange i mange lande, siden vi var helt unge, så vi ved, at vi sagtens kan undvære TV-Avisen.“

FDF’s landslejr

Kildeborg Pigelejr

sommer med

Danmission Himmelske Dage i København

Bisserup børnelejr

tema: frivillig

SommerOase

Mini-café ved Helligåndskirken i København

FDF’s landslejr

FIK FODFÆSTE i DANMARK som frivillig Badia Ballans barndom med krig, sult og forfølgelse gør, at hun insisterer på at være noget for andre. I dag er hun frivillig i Danmission Genbrug.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist   Der er en time, indtil Danmission Genbrug i Rødovre slår dørene op til endnu en åbningsdag. Alligevel suser 72-årige Badia Ballan allerede rundt inde i butikken. Hun åbner lettere forpustet døren, mens hun i samme åndedrag siger: „Der er mange, der afleverer ting her i sommertiden. Der stod to store kasser med bøger uden for døren, da jeg kom her til morgen. Nu må jeg lige finde ud af, hvad vi gør med dem.“ Badia Ballan er frivillig kasserer, tovholder og en del af butiksrådet. Hun bruger mere end 20 timer om ugen i butikken. Fordi hun simpelthen ikke kan lade være.   „Jeg har ressourcerne og overskuddet, så hvorfor ikke,“ spørger Badia Ballan retorisk, mens hun lukker den ene kasse med bøger og skubber den lidt ind til siden, så den ikke står i vejen. Lige siden hun kom til Danmark fra Israel i 1969, har hun knoklet, engageret sig og hjulpet, hvor hun kunne i det danske samfund.

Spiste græs og vilde planter Det var hendes næse for eventyr, der bragte den kristne palæstinensiske kvinde til det lille land mod nord. „Min bedste veninde sendte mig et postkort fra sit besøg hos sin bror i Danmark og skrev, at jeg skulle hoppe på et skib og komme. Det gjorde jeg så, også selvom det var ilde set, at en enlig ung kvinde sådan rejste af sted på egen hånd,“ fortæller Badia Ballan, der er nummer 7 ud af 11 søskende. Hun skilte sig ud fra de andre piger i hjemlandet og begyndte allerede som 16-årig at læse til sygeplejerske.  Hun er født i 1944 i Palæstina og har oplevet krig, sult og ødelæggelser. Under den arabisk-israelske krig i 1948 blev landsbyen Eilabun, som hun er vokset op i, belejret af israelske soldater, og siden blev kvinder og børn drevet på flugt, mens mænd endte i fangelejre. Efter pres fra FN og Vatikanet fik indbyggerne i den kristne landsby lov at vende tilbage i løbet af 1949. Men først langt senere kom

de første lastbiler med nødhjælp, husker Badia Ballan. „Jeg har prøvet, hvordan det er intet at have. Ingen mad. Intet. Vi måtte spise græs og vilde planter for at overleve. Og jeg husker tydeligt glæden, da vi så lastbilerne rulle ind.“  Hun stopper op et øjeblik, inden hun fortsætter: „Jeg tror, at grunden til, at jeg så let engagerer mig og påtager mig frivilligt arbejde, er, at jeg er vokset op i en landsby, der var båret af sammenhold og frivillighed. Vi måtte handle i fællesskab for at overleve. Jeg tror, det har udstyret mig med en særlig vilje og handlekraft.“

Mange tillidsposter Der gik da også kun 14 dage efter Badia Ballan havde sat fødderne på dansk grund, før hun havde sit første job. Med en uddannelse som praktisk sygeplejerske i bagagen har hun haft et langt arbejdsliv med job på hospitaler, plejehjem, et børnehjem og været dagplejer – ved siden

tema: frivillig

Bliv frivillig i Genbrug Har du lyst til at blive frivillig i en af Danmissions genbrugsbutikker lige som Badia Ballan? Så ring eller kig forbi din lokale butik – find den på www.genbrug.danmission.dk eller ring til Annette Spring på 41 999 328. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Du kan bl.a. hjælpe med at:  Hente og reparere møbler  Sortere tøj og andre varer  Indrette og dekorere butikken  Stå ved kassen og hjælpe de handlende  Lave kaffe til de andre frivillige  Arrangere særindsamlinger og events i genbrugsbutikken

af forskelligt frivilligt arbejde. Det er ikke uden en vis stolthed i stemmen, at hun fortæller, hvordan hun efter kun fem år i Danmark fik sin første tillidspost.   „Jeg har siddet i forældrebestyrelser på børnenes skole og i deres sportsklubber. Jeg har haft 20 år som bestyrelsesmedlem, formand og kasserer i vores grundejerforening. Jeg har arbejdet som frivillig tolk, været tillidsrepræsentant på min gamle arbejdsplads i 14 år, været frivillig i Røde Kors, og jeg har været en del af Integrationsrådet i Rødovre Kommune.“

Frivillighed er levende tro  Badia Ballan lader et kort øjeblik sin hånd hvile på det kors, hun bærer om halsen i en guldkæde. „Jeg fik det til min konfirmation. Det markerer, hvor jeg hører til.“ En stenkast fra genbrugsbutikken ligger Rødovre Kirke. Her er Badia blevet gift, hendes tre børn konfirmeret og børnebørnene døbt. Hun holder af at komme i

kirken, men forbindelsen til Gud opnår hun gennem den næstekærlighed, som det er så vigtig for hende at udleve.   „Jeg tror på at være et godt menneske og hjælpe dem, der har brug for det. Min gerning er min kristendom, og det er sådan, jeg opnår kontakt til Gud. For mig er tilgivelse og næstekærlighed de vigtigste elementer i kristendommen. Min søn mener, at jeg har en særlig evne til at mærke, hvem der har brug for hjælp og så skride til handling. Nogle kan ikke forstå, hvorfor jeg altid har så travlt med at hjælpe. Men jeg får noget ud af at hjælpe. Jeg kan mærke åndeligt inde i mig selv, at det at hjælpe andre, giver mig et overskud.“

Skulle lære at sige nej På et tidspunkt mente hendes familie og nogle kollegaer, at hun skulle lære at sige nej. Hun skulle ikke altid sige ja til at handle ind i sin fritid for plejehjemsbeboerne, medbringe hjemmebag på

arbejdet eller lave mad til andres festlige sammenkomster. „Så begyndte jeg at læse en selvhjælpsbog, om hvordan man lærer at sige nej.  Men den bog kunne jeg slet ikke se meningen i. Jeg forstår ikke, hvorfor det kan være problematisk at hjælpe andre. Der går jo ikke noget af mig. Min motivation er altid at glæde andre. Jeg forventer ikke noget igen, for jeg har det godt, og lever et godt liv.“ I Danmission Genbrug har Badia Ballan fundet sin version af det gode pensionistliv. Sammen med samleveren Ejner, der også er frivillig i butikken, har de valgt en tilværelse, der byder på mange timers frivilligt arbejde hver eneste uge.  „Jeg har arbejdet med mennesker hele mit liv, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal stoppe nu? Jeg kan ikke svigte. Jeg får aldrig nok i mig selv. Ejner og jeg spørger tit hinanden, hvorfor vi bliver ved. Det gør vi, fordi det, vi får igen, ikke lader sig måle. Det er en gave at kunne hjælpe andre.“

Derfor er jeg

frivillig! Hazem Hrekies, 28 år  Hvor er du frivillig?   „Jeg er frivillig i kirken i Den Kristne Dal – Wadi al-Nasara - i Syrien, hvor jeg tager ud og besøger nogle af de mange familier i nød (gennem den lokale kirke støtter Danmission  dialogarbejde og med nødhjælp, red.). Dalen er overstrømmet af flygtninge fra andre dele af Syrien, og der er mangel på bl.a. mad, vand, elektricitet og brændstof. Det skaber konflikter og utryghed. Derfor er der et stort behov for dialog og konfliktløsning.“ Hvorfor er du frivillig?

Warangira Mbishe Hvor er du frivillig?

„Da jeg gik på universitet, var jeg involveret i dialog mellem kristne og muslimer, så da biskoppen her i dalen spurgte, om jeg ville være en del af kirkens dialogarbejde, sagde jeg selvfølgelig ja. Jeg tror på, at der er en grund til, at vi er udstyret med to ører og én mund. Det er vigtigt, at vi lytter mere, end vi taler. Det er essensen i god dialog.“ Hvad er det bedste ved at være frivillig? „Jeg har særligt hjerte for at hjælpe familier med børn. Børnene skal være glade og ikke kun opleve sorg. De skal lære at lege noget andet end krig. Børnene kan give glæde til familien, og den glæde kan jeg hjælpe dem med at genfinde. Dét er en stor gave for mig midt i håbløsheden.“

„Jeg bor på en bjergside i en lille landsby kaldet Poli ikke så langt fra Arusha i det nordlige Tanzania. Vi er bønder, dyrker vores marker og har lidt husdyr. Jeg er gift og har 4 børn – et af dem er død, men de tre andre er nu voksne. Siden 2008 har jeg været frivillig i kirkens omsorg for HIV-smittede og i det palliative arbejde, som støtter og hjælper uhelbredeligt syge. Som frivillig besøger jeg folk i mit lokalområde, som er kronisk syge eller har sygdomme, der ikke kan kureres. Mange af dem lever med HIV-smitte. Jeg ser ofte, at folk har problemer i familien, og mange kæmper for at få mad på bordet. Jeg taler med dem, lytter og rådgiver. Måske hjælper jeg dem med at få dyrket grøntsager, komme med i en låne-sparegruppe eller andet, som hjælper dem med deres konkrete behov. Har de store problemer, som jeg ikke kan håndtere, så får jeg fat i det palliative team fra Nkoaranga Hospital.“ Hvorfor er du frivillig? „Hvorfor, jeg er frivillig? Jamen, jeg er selv en del af lokalsamfundet, og jeg kan ikke bare lade folk omkring mig lide, hvis der er noget, jeg kan gøre. De har brug for mig. Nkoranga Hspital er den lutherske kirkes hospital, og jeg er selv lutheraner, men vi hjælper alle i samfundet uanset deres trosretning.“

tema:tema: troshistorie frivillig

Birgit Petersen, 65 år. Hvor er du frivillig?  „Jeg var tidligere økonomiansat på Køge Handelsskole. En måned før Danmission Genbrug åbnede i Køge 4. december 2015, blev jeg frivillig i butikken.“ Hvorfor er du frivillig? „Jeg kan lide at gå på loppemarkeder, så jeg tænkte jeg, det ville være interessant for mig arbejde i en genbrugsbutik. Jeg kendte ikke Danmission på forhånd, men fandt ud af at projekterne er spændende, så det ville jeg gerne være en del af. Der er andre ting, jeg kunne bruge min tid på, men det rart at vide, at man støtter et godt formål og måske er med til at gøre en forskel for andre. Samtidig får man en relation til dem, man arbejder sammen, og det værdsætter jeg, da jeg altid har været vant til at have kollegaer.“ Hvad er det bedste ved at være frivillig i genbrug? „Kontakten med kunderne og det sociale med de andre frivillige. Vi bliver fortrolige og interesserer os for hinandens ve og vel. Hvis man eksempelvis har en dårlig dag, så kan man komme ned i butikken og tale med nogen. Det betyder også noget, at man ikke bare spilder sin tid, men faktisk gør noget, der har betydning for andre.“ Den mest interessante dag i genbrug? „Vi mangler tit en chauffør i butikken. Man skal jo bare have almindeligt kørekort, så jeg havde på et tidspunkt slynget ud, at jeg da godt kunne køre lastbilen, som vi henter ting og sager i. Så en dag blev jeg taget på ordet. Jeg havde troet, jeg bare skulle køre en lille runde for mig selv og lære bilen at kende, men jeg blev straks sendt til Hedehusene i et forfærdeligt stormvejr. Regnen stod ned i lårtykke stråler, og her var jeg på motorvejen i en bil, jeg ikke kendte. Men det gik rigtig fint og var en fed oplevelse, fordi jeg på en eller anden måde har overvundet noget. En lille personlig sejr og succesoplevelse. Så nu er der ingen problemer med at sætte mig bag rattet igen.“

Marianne Bentsen, 55 år Hvor er du frivillig?  „Jeg bor i Østervrå og er frivillig netværkskonsulent i Aalborg Stift.“ Hvorfor er du frivillig? „Jeg arbejder som sygeplejerske. Efterhånden som børnene blev voksne, fik jeg tid tilovers og overvejede at blive frivillig. Hanne Holm, som er frivillig netværkskonsulent i Danmission, og som jeg kender gennem nogle venner, spurgte, om jeg ville stille op til Danmissions repræsentantskabsmøde 2015. Det er en tillidserklæring, at andre tænker, man kan bruges. Fordi jeg blev spurgt, sagde jeg ja, og så tog det ene det andet: Repræsentantskabsmøde, tovholder for unge Globale Fortællere og nu frivillig netværkskonsulent.“ Hvad er det bedste ved at være frivillig? „I Danmission er der både stor mangfoldighed og et godt fællesskab. Jeg var helt høj efter repræsentantskabsmødet. Her er ikke et snævert syn på livet og på troen, men en accept af, at vi tænker forskelligt. For mig er det en stor frihed at opleve. Dialog er så vigtig – også herhjemme. Vi skal kunne tale sammen uden at målet skal være, at vi bliver enige. Også om tro. Selv om vi møder mennesker ud fra vores kristne perspektiv, så er vi blot budbringere – resten er op til Vorherre. Og så er det rart at kunne gøre en forskel – også i fritiden. Jeg er god til at komme i kontakt med mennesker. Så der har jeg noget, jeg kan give. Til gengæld har jeg brug for at møde inspirerende og beringende mennesker i et fælleskab for at lade op. Og det får jeg som frivillig i Danmission.“ 17

Støt Danmissions arbejde: sms "dm" til 1245 og støt med 100 kr. Girokort (på bagsiden) Mobilepay: 41 999 332

I KYERWA ER vi ALLE KIRKETJENERE I de små menigheder i Tanzania er der højst råd til at give reel løn til præsten – alle andre opgaver løser menighedens mange frivillige i fællesskab.

Af Else Højvang, udsendt til Tanzania Det er lørdag i min lokale kirke her i Kyerwa. Det lerstampede gulv skal fejes, alteret pyntes og græsset ude omkring skal skæres. Derfor har menighedsrådet kaldt sognebørn til for at gøre klar til morgendagens gudstjeneste. Og under søndagsgudstjenesten hjælper de to kirkeældste – som er den mandlige og den kvindelige menighedsrådsformand – til og sørger også for ro og orden. Efter gudstjenesten skal menighedsrådsmedlemmerne ikke blot rundt med indsamlingskurvene; de skal også sørge for, at afgrøder og husdyr, der er givet som offergaver, bliver solgt på auktion, og bagefter tælle op og holde regnskab med kollekten. Sådan er det lørdag efter lørdag – søndag efter søndag i menigheder landet over. For i kirken er der ingen kordegn eller kirketjener – eller rettere sagt: Her er alle kirkens og menighedens tjenere. Alle hjælper til, for rigtig meget arbejde i kirken

og i resten af samfundet udføres på frivillig basis i Tanzania. Søndagsskolelærerne er frivillige. Og det er en stor og vigtig opgave, de unge og voksne mænd og kvinder påtager sig i en kirke, hvor hvert tredje medlem er mellem 3 og 12 år. Også dem, som underviser søndagsskolelærerne, er frivillige ligesom lederne i kirkens øvrige arbejdsgrene. Netop derfor støtter Danmission bl.a. kurser, som klæder søndagsskolelærerne på til at undervise børnene, ligesom vi bakker op om kirkens indsats for at dygtiggøre og inspirere de øvrige frivillige, som er altafgørende for kirkens og samfundets liv og vækst. Vi er blot 2-3 lønnede medarbejdere, som skal rundt i 105 menigheder med uddannelse og inspiration på fire arbejdsområder: søndagsskole, kvindearbejde, forvalterskab (her kaldet stewardship) og nu også mandegrupper. Og det kan kun lade sig gøre takket være en masse frivillige ledere, som

vi underviser, så de kan undervise andre. Uden dem var vi aldrig nået så langt ud og havde fået spredt viden og erfaring.

Tættere på Gud og sig selv Hvad er det så, der driver mennesker her i det nordøstlige Tanzania til at bruge tid og kræfter for fællesskabet? Mary Kato, som er kvindeformand i Kyerwa menighed, fortæller, at hun gerne vil være tæt på Gud: ”Og det føler jeg, at jeg kommer, når jeg gennem sang i kvindekoret og ungdomskoret forkynder evangeliet for andre.” Samtidig lærer hun også meget både af de kurser, hun selv deltager i, og dem, hun holder for andre. „Jeg har bl.a. fået styrket min selvtillid. Da jeg først blev valgt til formand, turde jeg knap nok stå foran en forsamling og sige noget, men nu underviser jeg andre kvinder – også fra andre menigheder.“

tema: frivillig

Også arbejdet og samværet i kvindegruppen har givet hende meget. „Vi deler vores viden og evner. Når vi er sammen, får vi nye ideer og visioner for livet.“ At Mary Kato har udviklet sig til en selvstændig og sprudlende kvinde har inspireret mange andre kvinder til også at blive aktive i kirken og tage styringen i deres egen tilværelse. „I begyndelsen ville min mand ikke ret tit give mig lov til at deltage i kirkens aktiviteter og kurser, men nu har han set fordelene ved, at vi mere jævnbyrdigt diskuterer familiens liv, og at jeg bidrager mere både med ideer og økonomi gennem de projekter, jeg har startet: frisørsalon, bageri og kunsthåndværk.“

Evangelister får kun lommepenge For Mary Kato er det at komme i kirken 3-4 gange om ugen lige så naturlig en del

af hverdagen, som at der skal laves mad, arbejdes i marken, hentes vand osv. Og sådan er det for mange. Lykkeligvis! For uden dem var der ingen kirke i Kyerwa – ja mange steder i verden. Der er kun råd til, at præsten får reel løn for sit arbejde. Evangelisterne, som også er ansat i menighederne, får kun "lommepenge" for deres indsats. De får 15 % af det, der samles ind i menighederne, og nogle steder bliver det kun til 5-10.000 shilling (16-32 kr.) om måneden i de perioder, hvor der er få indtægter i landbruget. I gennemsnit får evangelisterne 15-70.000 shilling (48-225 kr.) afhængigt af menighedernes størrelse. Fordi evangelisterne får så lidt i løn, lærer vi ikke blot dem og præsterne samt deres ægtefæller om arbejdet i kirken – vi underviser dem også i, hvordan de kan forbedre deres landbrug og starte små indkomstgivende projekter. Dermed kan de

forbedre forholdene i deres egne nøjsomme liv og samtidig være foregangseksempler for deres naboer og for medlemmerne af menigheden.

Fritid og arbejdsliv flyder sammen At være en del af kirkens og lokalsamfundets aktiviteter er en integreret del af livet og af hverdagen, som den udfolder sig i Tanzania. Her deler man ikke tiden op imellem arbejde og fritid, som vi gør i Danmark. For mange er det en naturlig del af livet at hjælpe med forberedelserne i kirken om lørdagen, give sit offer om søndagen og i øvrigt bidrage, hvor man kan i ugens løb. Men selv om mange her nok ville studse over begrebet frivilligt arbejde, så er det måske det samme ønske om at være med i og bidrage til et meningsfyldt fællesskab, som driver folk til at handle, uanset om man tilhører menigheden i Kyerwa eller i Kolding.

Foto: Magnus Sort Eidemak

Danmissions udsendte, Else Højvang, hjælper også til ved gudstjenesten i sin lokale tanzanianske kirke.

Foto: Christina Kofoed Nielsen

GUD ER DEN FØRSTE FRIVILLIGE Kristendommen er en frivillighedsbevægelse. Alt i kristendommen må ske frit og villigt, glad og gerne. Sådan er Gud og den aftale, Gud inviterer mennesker ind i.

KLUMME Af Hans Raun Iversen, frivillig i Danmission

Kristendommen er "en ny aftale" mellem Gud og mennesker. I Kristus og Helligånden rækker Gud suverænt ud og indbyder mennesker til at indgå i en ny,

frivillig aftale med Gud. Kristendommen er ikke noget, vi arver fra Guds testamente, men en levende aftale om et nyt samliv mellem Gud og mennesker. Når Gud kristner et menneske i dåben, er det et underværk, akkurat som det er, når Jesus Kristus rækker os sit legeme og blod i nadveren. Men det er, siger Grundtvig lidt skarpt "latterligt" at tænke,

at det "kan ske mod vores vilje og uden vores menneskelige medvirken". Netop af hensyn til menneskers medvirken spørges der ved dåben: Tror du – og vil du døbes på denne tro? Om kristeligheden gælder det, at "det lever dog i os, det føler vi godt", som Grundtvig udtrykker det i salmen "O Kristelighed". Er vi ikke selv frit og villigt, glad og gerne med i det nye

tema: frivillig

Kirkens frivillige I folkekirken er der omkring 100.000 organiserede frivillige. Heraf 15.000 frivillige alene i kirkelige genbrugsbutikker. Det er en antagelse i frivillighedsforskningen, at kristendommen har fremmet den stærke frivillighedskultur i Danmark. Lutherdommen har været med til at fremelske en opfattelse af, at man skal tage vare på sig selv, men samtidigt på næsten som sig selv, for man kunne jo selv være – eller komme – i næstens situation.

liv, som kristentroen sætter os ind i, så er kristendommen "det rene hekseri", siger Grundtvig også.

En "noksagt" som missionær Gud handler aldrig hen over hovedet på et menneske, selv om hans ord kan virke så stærkt, at "en ’noksagt’, ja enhver uforvarende kan bli’ missionær", som der står i højskolesangen "Skal der stenes bør den første sten". Men det betyder ikke, at Gud, som vi kender ham fra Jesus af Nazareth, manipulerer og går bag om ryggen på nogen. Tværtimod indbyder Gud alle til at blive hans medarbejdere i forhold til såvel deres eget som andres liv. „Vil du være rask?“

spørger Jesus den lamme ved Bethesda Dam, før han helbreder ham. Mønsteret er overalt det samme, hvor Jesus møder mennesker. I frihed og til frihed, som Paulus siger det, bliver de befriet. Gud handler ikke solo i verden, men med og gennem sine skabninger. Han stiller os over for valget. Frit og villigt, glad og gerne kan vi sige ja – eller nej – til at være med som Guds partnere. Sådan er den teologi også, som Danmission blev grundlagt på.

Kristendommen er en gør-det-selv-bevægelse Kristendommen er en frivillighedsbevægelse, som beror på menneskers forhold

til Gud. Gud er den første frivillige. Han arbejder uden betaling, for andres skyld og inden for nogle strukturerede rammer. Når den kristne lever i Kristus gennem troen, så har Gud, som Luther siger det, frigjort menneskers trælbundne vilje til at deltage i livet, som Gud vil, at det skal være. Mange frygter, at kirken ikke kan holde styr på kristendommen, hvis den overlader den til menneskers frivillighed. Men kristendommen er og bliver en gør-det-selv-bevægelse. Kirken og dens mission kan og skal kun række muligheden for kristen tro og praksis videre til mennesker, i det gode håb, at de så – som Paulus – vil gribe efter den Kristus, de gribes af, for om de dog kunne gribe ham.

I LÆ AF

Foto: Sille Arendt, Københavns Stift 2016

GRUNDTVIG

Hvis jeg en søndag ikke kommer af sted i kirke, synes jeg, der mangler noget.

tema:tema: troshistorie frivillig

Bertel Haarder ser sig selv som folkekirkens dynamiske pedel. Som kirkeminister prøver han at rydde op og reparere ting, der ikke fungerer. „Det gør jeg, fordi folkekirken hviler på frivilliges lyst og engagement til f.eks. at sidde i et menighedsråd, og så skal de ikke mødes med dræbende bureaukrati og uforståelige regler,“ forklarer Bertel Haarder, der har været minister i alle borgerlige regeringer siden 1982 – det sidste års tid også som kirkeminister.

Af Tove Lind Iversen, redaktør

Det ståsted kunne Bertel Haarder næppe have valgt bedre selv: I læ af Grundtvig og med salmebogen i hånden, mens han på de solbeskinnede Himmelske Dage synger for på nye salmer midt på grundtvigianismens højborg Vartov i København. For hvis der er noget, Bertel Haarder, kultur- og kirkeminister siden juni 2015, vender tilbage til igen og igen, så er det Grundtvig og ikke mindst hans monumentale salmeværk og kompromisløse krav om åndsfrihed. En åndsfrihed der gjorde det muligt for Grundtvig som kristen at føre samtale med ikke-kristne, dem han kalder "naturalister af ånd", fordi vi har menneskeligheden til fælles – det skabte menneskeliv. Og selv om Bertel Haarder ikke har mistet sine kanter og indimellem skarpe holdninger, så betragter han sig som en dialogens mand, der er blevet lidt rundere med årene – og han går ligesom Grundtvig gerne i dialog med mennesker, der ikke deler den kristne tro. Men hvad kan vi forvente af den erfarne politiker som kirkeminister? Af manden, som, hvis han bliver på taburetten frem til januar 2017, vil være den længst siddende minister siden systemskiftet i 1901. Hvad vil du gerne huskes for som kirkeminister? „Jeg holder liv i min rolle som folkekirkens dynamiske pedel. Det betyder, at hvor jeg støder på bøvl, gør jeg, hvad jeg kan for at få det fjernet. Det gør jeg, fordi folkekirken hviler på frivilliges lyst og engagement til f.eks. at sidde i et menighedsråd, og så skal de ikke mødes med dræbende bureaukrati og uforståelige regler,“ siger Bertel Haarder.

„Jeg går meget ind for, at vi skændes, så det brager – inden for folkekirken. Det bedste ved folkekirken er – ud over salmerne – at den er rummelig. Derfor er jeg som kirkepolitiker også meget tryg ved at lade mission være noget, som f.eks. Danmission tager sig af.“ Hvordan kan en missionsorganisation som Danmission bidrage til det danske og det globale samfund? „Man kan ikke undgå at blive berørt, når man hører historier om missionærerne – f.eks. Maria Jacobsen og Karen Jeppe og deres indsats for at hjælpe den armenske befolkning i tiden omkring Første Verdenskrig. Det mest rørende ved den historie er, at mens en hel befolkning var udsat for dødsmarcher og deportationer, så gjorde disse kvinder det til deres mission at hjælpe, hvor de kunne, da alle andre svigtede. Lige præcis historien om Maria Jacobsen, Karen Jeppe og den armenske tragedie handler om ekstreme begivenheder, men jeg tror, at det for mange danske missionærer også er en bærende pointe, at missionen altid må tilpasse sig de faktiske omstændigheder, man sidder i. Og så hjælpe – først og fremmest.“ Den siddende regering lover særligt fokus på forfulgte kristne og på religionsfrihed. Hvad indebærer det konkret? „Der har været for lidt fokus på de forfølgelser, kristne er udsat for. Ikke mindst i Mellemøsten. Det er nævnt i regeringsgrundlaget, fordi der er brug for tydelighed. Man er trådt til side og har fortiet kendsgerningerne – formentlig fordi man ikke ville støde nogen. Det er et misforstået hensyn, som i virkeligheden kun forvirrer

– for alle lande har en historisk arv, som man skal stå ved. Det betyder dog ikke, at der konkret skal gennemføres en særlig "kristen politik" indenlands, eller at bistanden til verdens forfulgte skal omlægges, fordi man nu helst vil støtte kristne.“ Hvad kan frivillige, som lønnede projekter ikke kan – f.eks. i kirkeligt regi? „Frivilligt arbejde har det med – helt naturligt – at føre et større engagement med sig. Det siger næsten sig selv: Når man ikke får løn, må man jo udføre det, fordi man synes, det er interessant, spændende eller meningsfyldt. Eller alle tre dele på én gang. Menighedsrådene er begrundelsen for, at vi netop kalder det en folkekirke. Det er 12.500 mennesker, der helt frivilligt har besluttet sig for at bruge en god del af deres fritid på at arbejde frivilligt for kirken. Det er en kirkeordning, jeg har svært ved at forestille mig kunne være bedre.“   For mange er politik et stykke frivilligt arbejde. For dig blev det et levebrød. Kommer vi til at se dig som frivillig, når du en dag går på pension som politiker?  „Jeg har på mange måder været ’frivillig’ hele livet, har aldrig været i fagforening, aldrig ’set på klokken’, har altid været aktiv og levet efter princippet: Hvad du evner, kast af/ i det nærmeste krav. Det vil jeg blive ved med. Som Bjørnstjerne Bjørnson skriver i en gammel sang.“ Men foreløbig har vi Bertel Haarder siddende på kirkeministerens taburet og så vidt muligt også om søndagen på bænken i Frihavnskirken på Østerbro i København, for som han siger: „Hvis jeg en søndag ikke kommer af sted, synes jeg, der mangler noget“ 23

tema:tema: troshistorie frivillig

DET BETYDER DE FRIVILLIGE FOR DANMISSION:  At Danmission bygger på et bredt fællesskab, drevet af det kristne evangelium.  At mange kender og bakker op om Danmission – den folkelige forankring er stor.  At vi kan drive 85 genbrugsbutikker, lysstøberier og frimærkesalg.  At der kommer nye ideer fra frivillige, som bidrager til Danmissions arbejde.  At arbejdet ude beriges af frivilliges engagement f.eks. i landekredse og som volontører.  At vi har en mere bæredygtig økonomi takket være genbrug, gaver og indsamlinger og ikke udelukkende midler fra

den danske stat.

SÅDAN BLIVER DU FRIVILLIG I DANMISSION Danmission har 8000 engagerede støtter over hele landet, som giver tid og/eller penge. Her er et udpluk af de mange måder, man kan være med i Danmission. Rigtig mange er allerede aktive som frivillige, men der er plads til og brug for endnu flere, som har lyst til at give tid og kræfter i Danmission. Sammen er vi i mission. Vi kan bidrage til forståelsen af kirken som en global kirke med medsøstre og -brødre i hele verden. Vi kan fortælle om dialogen som et redskab til fredelig sameksistens, også når vi ikke har samme religion og kultur. Og vi kan fortælle om, hvordan Danmission bekæmper fattigdommen i verden, fordi vi har så meget, som kan gavne de svageste. Sammen er vi Danmission. Ring til Danmissions netværksteam, hvis du har brug for flere ideer til, hvordan du kan være med til at gøre en forskel sammen med andre i et meningsfyldt fællesskab.

Danmissions månedlige forbønsbrev ved at sende en mail til bnw@danmission.dk eller læs det på: www.blog.danmission.dk/bed  Sæt Danmission på dagsordenen i din lokale kirke.

Det kan bl.a. ske ved besøg af Danmissions mange foredragsholdere, ved at opfordre til at sætte Danmission på indsamlingslisten til kirkens gudstjenester eller ved, at konfirmanderne møder unge kristne fra Konfirmand Aktion.  Arranger aktiviteter til fordel for Danmissions arbejde.

F.eks.: sælg lys, gennemfør cykelsponsorløb, bag kager til Open by Night, skænk kirkekaffe med mening eller hold gospelworkshop med holdning.  Bliv lodseddelsælger.

Kontakt Anna-Marie Lauenstein på aml@danmission.dk eller 41 999 332 eller Birgitte Nørgaard Warming på bnw@ danmission.dk eller 41 999 315.

 Bliv frivillig netværkskonsulent.

 Bliv frivillig i en af Danmissions genbrugs-butikker – find den på www.genbrug.danmission.dk

 Mød op til årsmøder, netværksseminarer og andre lokale møder i Danmission.

Kom forbi eller ring. Er du i tvivl, så kontakt Annette Spring på 41 999 328.

Find dem på hjemmesidens aktivitetskalender eller bliv medlem af Danmission og få direkte invitationer, når der sker noget i dit lokalområde.

Fortæl andre, hvorfor du er optaget af Danmissions arbejde.

 Vær med i Årets Lucia Indsamling. Bestil en Lucia-

kasse og sælg engle og stjerner til fordel for Danmission i din kirke, din forening og din omgangskreds – se mere på www.danmission.dk/lucia.  Bed for Danmissions arbejde. Abonner på

 Følg Danmission på Facebook og del opslagene; lad

dit Danmission Magasin ligge fremme, så også andre kan kigge i det; læs nyheder og blogs fra vore udsendte på www.danmission.dk og tilmeld dig Danmissions nyhedsbrev via hjemmesiden.

årets lucia indsamling

Tænd et lys for verdens fattige børn og deres familier

Vær en del af

Årets Lucia Indsamling

Foto: Hans Nielsen

Allerede nu planlægger mange kirker og kor, hvad der skal ske i december. Derfor har du nu mulighed for at tilmelde dig, din kirke eller dit kor til Årets Lucia Indsamling 2016. Med Danmissions årlige juleindsamling, der hjælper verdens børn og deres familier til et bedre liv, får vi mulighed for at huske hinanden på, at kirke og kristendom er verdensomspændende: Vi kan række ud over os selv, dele julens glade budskab og samle ind til mennesker, som ikke har de samme ressourcer, som vi har her i Danmark.

Årets Lucia Indsamling 2016 25

det er nemt at være med Min kirke samler ind

Når I tilmelder jer til Årets Lucia Indsamling, får I en Lucia-kasse tilsendt i begyndelsen af november. Kassen indeholder 30 skrabelodder, en indsamlingsbøsse og 40 engle og julestjerner fra Bangladesh, Tanzania og Madagaskar. Idéen er, at I sælger skrabelodder og engle ved alle givne lejligheder, hvorefter I sender pengene til Danmission. Eventuelle ikke solgte varer returneres til Danmission. Hvis I tilmelder jeres kirke til Årets Lucia Indsamling inden 1. oktober 2016, har I chancen for at vinde en koncert til jeres kirke med sangerinden Laura Kjærgaard, der er kendt fra X Factor (værdi kr. 10.000). Vinderkoncerten arrangeres i samarbejde med Danmission og afholdes i november eller december – ved koncerten samler vi ind til Årets Lucia Indsamling. Læs mere på www.danmission.dk/lucia

Mit kor samler ind

Luciastafetten er en del af Danmissions årlige juleindsamling, Årets Lucia Indsamling. Hvert år tænder vi lys i mørket ved at synge og indsamle penge, så verdens børn og familier kan få et bedre liv. Som kor kan I melde Jer til Luciastafetten og i november og december give koncert til fordel for verdens børn og deres familier. Når jeres kor er med i Luciastafetten, så kan I f.eks. samle ind ved koncerter, I allerede har planlagt at afholde, I kan arrangere en særlig Lucia-koncert, gå Lucia-optog og samle ind eller finde på noget helt fjerde. På den måde vil november og december blive spækket med sang og lys. I kan tilmelde jer Luciastafetten på Danmissions hjemmeside www.danmission.dk/lucia. Hvis I tilmelder jeres kor Luciastafetten, så er I med i lodtrækningen om at vinde en særlig kor-workshop til en værdi af 10.000 kr. Er I de heldige vindere, så vælger I den workshopinstruktør, som I synes, det kunne være spændende at få besøg af, og som I tænker kan give jer inspiration og idéer til nye metoder, nyt repertoire – eller noget helt andet.

Årets Lucia Indsamling 2016 26

Jeg samler ind

„Hvorfor egentlig ikke bare selv gøre noget?“, kan man spørge. Og selvfølgelig er der også muligheder for dig. Du kan tilmelde dig Årets Lucia Indsamling, og så vi sender en Luciakasse til dig, hvorefter du sælger indholdet lokalt, hvor du bor og færdes, og sender pengene til Danmission. Hvis du tilmelder dig inden 15. november 2016, får du chancen for at vinde Årets Lucia sølvsmykke til en værdi af kr. 799. Sølvsmykket er udført i sandblæst sterlingsølv med zirkoner og er designet til Danmission af smykkekunstneren Josephine Blay. Vi trækker lod tæt på jul, og vinderen får direkte besked.

årets lucia indsamling

Ny stjerne fra Zanzibar

Årets Lucia Engel

I år har kvinder fra syskolen Upendo på Zanzibar flettet stjerner af stof fra smukke kangaer. Køb de fine stjerner og vær med til at støtte kvinder som Afuwa. Den indtægt, hun får ved at flette og sy, sikrer skolegang til hendes børn og støtter familien økonomisk.

Juleophæng i sandblæst stål med silkebånd til ophæng.

25 kr.

799 kr.

150 kr. Fås også som vedhæng i sandblæst Sterlingsølv – med eller uden forgyldning – med zirkoner.

Træengel fra Madagaskar De smukke håndskårne engle er fra et lille værksted i Madagaskar, hvor de flittige håndværkere som Romuald snitter træfigurer. Når du køber Romualds træengle, hjælper du ham til at realisere sine drømme om et hus og eget værksted.

50 kr.

Designet til Danmission af smykkekunstneren Josephine Blay.

engle fra Tanzania Dejlige, utraditionelle engle. Håndlavet i sisal og tørrede bananblade af mennesker i Danmissions Mayajaprojekt i Tanzania. Sisal-engel

Hæklede engle fra Bangladesh Fine, næsten kniplinge-agtige engle produceret af nogle af Danmissions partnere i Bangladesh. Fine f.eks. på juletræet, en grangren eller stående på bordet.

20 kr.

35 kr. bananbladsengel

25 kr. Stjerner, engle og andre søde juleting købes i Lucia webshoppen

www.danmission.dk/luciawebshop

TAG KONFIRMANDERNE MED TIL CAMBODJA Så er det tid til at få besøg af Danmission nye danske Globale Fortællere og de cambodjanske gæstelærere. Brug den Globale Fortæller til: konfirmationsforberedelse konfirmandlejr konfirmand- og forældrearrangement sognearrangement ungdomsgruppe gudstjeneste arrangement i samarbejde med skole eller efterskole

Anne

Astrid

Velkommen til Anne, Astrid, Kathrine og Kristoffer! De fire danske Globale Fortællere er: Astrid Christensen, 20 år og fra Østervrå; Kathrine Sigaard, 19 år og fra Vinderup; Kristoffer Vindum, 20 år og fra Herning; Anne Højen, 19 år og fra Randers. Efter fem ugers rejse i Cambodja er de parate til at rejse rundt i Danmark om landet i Sydøstasien, der er på vej mod et mere retfærdigt samfund, og om den unge kristne kirke, der er på vej med Gud. Efter nytår skal de være tovholder og tolk for en ung gæst fra Cambodja – som en del af Konfirmand Aktion.

Kathrine

Kristoffer

Jeg ser frem til at opleve et helt nyt land med en barsk historie, vi ikke kan forestille os i Danmark. Og så glæder jeg mig enormt til at køre de danske landeveje tynde og komme ud og fortælle om mine oplevelser og engagere folk her. Jeg forventer at kunne give de danske konfirmander en oplevelse samt stof til eftertanke. De skal opleve spas og spænding – men også noget, der gør dem klogere på sig selv og deres omverden. Kristoffer Vindum

Book besøg

Book de danske Globale Fortællere til et arrangement i efteråret. Kontakt Lærke Lysemose Christensen, leder af Konfirmand Aktion på llc@danmission.dk eller 41 999 335. Pris: 1.000 kr. for 2 lektioner. Book de cambodjanske gæstelærere og tilmeld jer Konfirmand Aktion 2017. Så får konfirmanderne i dit sogn chancen for at møde en ung Global Fortæller fra Danmissions partnerkirke i Cambodja, når de turnerer rundt i hele Danmark fra januar til marts. Book på www.konf.dk. Tilmeldingsfrist er 15. september. Pris: 1.650 kr. for 2 lektioner. Få mere at vide om Danmissions Globale Fortællere og Konfirmand Aktion på www.konf.dk. Du kan også følge med på Instagram og give et "synes godt om" på Facebook.

Jeg tror, det bliver enormt spændende og udfordrende både for os danske Globale Fortællere og for konfirmanderne at møde en ung cambodjaner med en kultur og tro fra den anden side af kloden. Det er med garanti en anden form for kristendom end den, de er blevet præsenteret for herhjemme. Jeg håber, at jeg kan være med til at udfordre konfirmanderne på deres tro og udvide deres horisont. Anne Højen

FÅ BESØG AF EN UDSENDT Hvilket stof er godt naboskab gjort af på syskolen på Zanzibar? Hvad har Luther at gøre i en truet regnskov i Cambodja? Hvor bringer næsten 27 års følgeskab med kirke og mennesker i Tanzania Else Højvang hen? Og hvad kan kvinder i Egypten, Bangladesh, Cambodja og Danmark lære hinanden om menneskeværd? De og mange andre spørgsmål kan man få svar på, når Danmission i 2017 giver en unik mulighed for at møde flere af vores udsendte, som vil fortælle om Danmissions arbejde. Book dem til møder/foredrag i kirker, Y’s Men, genbrug og andre sammenhænge. Hjælp os med at få fyldt deres kalendere, så mange får hørt den gode historie! Pris for et foredrag: 1.500 kr. inkl. transport. For frivillige i Danmission er det gratis (men gennemfør gerne kollekt/indsamling). Book hos Anna Marie Lauenstein, aml@danmission.dk eller tlf.: 41 999 332. 5. til 15. januar: Lotte Bredholt, som til hverdag arbejder på syskolen Upendo på Zanzibar, er på møderejse med temaet ”Kvinder på Upendo – mellem aktivisme og feminisme”. Man kan møde Lotte på netværksseminar i Øst og Syd hhv. 13. og 14. januar, men derudover kan hun bookes til arrangementer.

18. april til 7. maj: Anne Mette og Ernst Jürgensen fra Cambodja er i Danmark på møderejse i anledning af reformationsjubilæet. I 2017 planter Danmission træer i Cambodja som en del af kampagnen "Plant Håb" sammen med Grøn Kirke. Det kan Ernst, som bl.a. er involveret i kampen for den cambodjanske regnskov Prey Lang, fortælle meget om, mens Anne Mette bl.a. arbejder med at inddrage lokale kirker i beskyttelsen af de truede skove. Hvis din kirke markerer reformationsjubilæet ved at plante et træ, så kunne det jo passende kombineres med et foredrag med Anne Mette eller Ernst. 30

6. til 28. februar: Else Højvang afslutter sit arbejde i Tanzania og har mange oplevelser og overvejelser med hjem efter næsten 27 år som missionær. Hendes tema er: ”Følgeskab med en selvstændig kirke i Tanzania”. Else kommer f.eks. gerne til et eftermiddagsmøde, et cafémøde eller en global søndag i din kirke.

10. september til 8. oktober: Christa Lund Herum, som nu bor i Cambodja, tilbyder foredrag, men kan som ordineret præst også holde gudstjeneste og prædike. Hendes foredrag bygger på erfaringer fra både Egypten, Bangladesh og Cambodja og har fokus på kvinder og menneskeværd.

TAG MED

DANMISSION TIL INDIEN

DANMISSION TIL MYANMAR

Fra apostlen Thomas i Indien år 52 over Den Kongelige Danske Mission til Tranquebar 1705 og starten på Det Danske Missionsselskab (DMS) i Indien i 1864 til nutidens guruer, new age og dialogcentret Quo Vadis.

Myanmar er berømt for sine guldbesatte pagoder, flyvefisk i leg over Mandalay, demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi og en utrolig venlig befolkning, men landet er også et af de fattigste i verden med etniske og religiøse konflikter.

Rejs med til Indien 4.-18. januar 2017 med Kanimozhi og Mogens Kjær som rejseledere og få et stærkt indtryk af Indien og af missionsarbejdet blandt kasteløse, hinduer og nyåndelige. Dertil oplevelser af unik natur, dansk historie i Tranquebar, shopping og store smagsoplevelser af det verdensberømte indiske køkken. Pris 14.900 kr.

På en rejse, som Danmission er i færd med at planlægge, får du både fascinerende turistoplevelser og indblik i vores ungdomsarbejde, dialogarbejde, kirkeudvikling og fattigdomsbekæmpelse. Rejsen arrangeres i sammen med FDF og KFUM og KFUK, der i disse år har missionsprojekt i samarbejde med Danmission. Denne rejse er for voksne.

Kontakt Mogens Kjær for program og information: mogensbkjaer@gmail.com Tlf.: 51 84 80 05 Tilmelding senest 1. oktober.

Rejsen forventes at finde sted over 15 dage i slutningen januar og begyndelsen af februar 2017. Turen går efter planen til hovedstaden Yangon med Swegadon pagoden, til stammefolk i den nordligste del af landet, Bagan med utallige stupaer og Inle søen. Se nærmere på www.danmission.dk/rejsud Kontakt uforpligtende Mogens Kjær for flere oplysninger: mogensbkjaer@gmail.com. Tilmelding hurtigst muligt - senest 1. oktober.

Hjælp os med at spare porto Må vi kontakte dig på email? Vi vil gerne sende dig nyheder og tilbud. hvis vi af og til kan bruge email i stedet for et brev, betyder det store besparelser på porto og tryk. På den måde er du med til at sikre, at din støtte gør mest mulig nytte, der hvor behovet er størst. Tilmeld dig på www.danmission.dk/mail - eller send os en email med navn og adresse til danmission@danmission.dk På forhånd tak.

Foto: Agnete Holm

TAG MED

Foto: Leirf Tuxen

Jeg går i genbrug og bor i genbrug. Og derfor tænker jeg også tit med taknemmelighed på de mennesker, der er frivillige i genbrug. Det største i livet er at kunne give.

Bodil Jørgensen Skuespiller

Bliv frivillig i din danmission genbrug butik se mere på genbrug.danmission.dk/frivillig

600-0398