Danmission Magasin nr. 2 september 2018

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 2 / eptember 2018

Tema:

ZANZIBAR

Interview:

Provsten om høns, halal og mordet på en præsteven

Lucia indsamlingen:

Gamle Bibler får vinger

Genbrug:

Cykelmyggen, bogormen, smykkestenen og teblanderen 1

leder

Mission som levet liv DER LÅ EN BOG på mit skrivebord efter sommerferien.

Det var en gave fra min gamle underviser og mentor, den anglikanske præst Andrew Wingate - tidligere missionær i Sydindien.

Jeg samlede bogen op og bladrede lidt tilfældigt - som man nu gør med nye bøger.

"Religion er ikke et fænomen, der som sådan lever sit eget liv. Religion er en del af menneskers levede liv," læste jeg. Udsagnet rørte noget i mig, fordi det afspejler en måde at tænke på, som jeg selv finder central i Danmissions arbejde med mission: den menneskelige faktor.

Danmission havde for år tilbage et slogan, der hed "Mission er mennesker". Slogans kommer og går, men der er en eviggyldig sandhed i netop dette med, at mission er mennesker. For mig er der en dobbelthed i udsagnet. Vi er som kristne mennesker sat til at videregive fortællingen om evangeliet.

"Saligheds ord i apostlenes spor vandre til jorderigs ender", som vi synger med Grundtvig. Det er os, der vandrer. Det er mennesker, der bringer godt budskab til andre mennesker. Det er en stor opgave.

SAMTIDIGT VED VI imidlertid godt, at mennesket har sine begrænsninger.

Syndefaldet har tag i os. I det lys bliver udsagnet om religion som del af menneskers levede liv atter aktuelt. Vi kan kun få indblik i religion gennem det, vi ser, hører og oplever udtrykt i menneskers liv. Og da

Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk Følg: www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission Støt: Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr.

Online: danmission.dk/stoet

2

mennesker er begrænsede af uenighed, selviskhed og tvivl, bærer religionens udtryk disse karaktertræk med sig. Det gælder alle mennesker uanset trosoverbevisning.

Vi har alle behov for Guds nåde.

Religion – og dermed mission – er på godt og ondt en del af netop menneskers levede liv.

DETTE PRÆGER OGSÅ det aktuelle nummer af Magasinet. Denne gang fokuserer vi på Danmissions samarbejde med den lutherske kirke i Tanzania omkring kirkens opgaver på øen Zanzibar ud for Tanzanias østkyst. Øen er domineret af et muslimsk befolkningsflertal, men en række kirkesamfund gør sig også gældende i lokalsamfundet – heriblandt den lutherske kirke, som er engageret i forkyndelse, dialog og diakoni. Det er et samfund med stærke politiske og religiøse modsætninger.

Hvordan kirkens arbejde udfolder sig på Zanzibar beskrives personligt og indgående i interviewet med den stedlige lutherske provst, Shukura Maloda. „For mig er dialog ikke kun snak. Det er en livsstil – en måde at være i verden på,“ siger han – og bekræfter dermed, at "mission er mennesker".

Samtidigt peger han på, hvad erkendelsen af menneskers fejl og mangler betyder, når man som kristen lever sammen med muslimer.

familiens middagsbord er halal-slagtet af hans muslimske onkel. Ifølge Maloda går hans onkel heller ikke op i limningen, når der på samme bord serveres svinekød – når blot Maloda gør opmærksom på det, og der i øvrigt er alternativer på andre fade.

Muslimer lever jo ikke med ordene fra Paulus om, at alt kan spises med god samvittighed. Det ved Maloda. Det er en del af muslimers livsstil at følge særlige spiseregler. Det er en del af kristnes ikke at gøre det.

MEN BORDET, som Maloda og hans muslimske onkel på Zanzibar sidder ved, kan de godt dele. Det er deres store opgave. Det er givetvis ikke altid nemt, men i stedet for at kigge ned i fadene med uenighed, selviskhed og tvivl, kigger de to op, ser hinanden i øjnene og er del af hinandens levede liv. Trods hver deres meget forskelligartede religiøse verden. "Religion er ikke et fænomen, der som sådan lever sit eget liv. Religion er en del af menneskers levede liv", tænker jeg, når jeg læser det aktuelle nummer af Magasinet.

Hvad tænker du?

God læselyst.

Shukura Maloda er rodfæstet i sin tro.

Han tager ikke anstød af, at kyllingen på

Udgives af Danmission  Udkommer 3 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Rebekka Steinvig  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

 Michael Trinskjær (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole KrabbePoulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 15. oktober 2018

Jørgen Skov Sørensen Generalsekretær

6-11 12-13 Indhold 4-23

Zanzibar zz „Jeg vil bare helst have en Fanta. Ikke fordi jeg er kristen, men fordi jeg er mig,“ siger provsten på Zanzibar og byder på sodavand, mens han forklarer, hvad det vil sige at have dialog som en måde at leve på. Læs interviewet med Shukuru Maloda om at være en kristen minoritet.

18-19

zz Her er mere end sejren på spil. Når Yifoza spiller kamp i Zanzibars 2. division, bliver der ikke kun scoret, jublet og strakt ud. Både før, under og efter kampen beder holdets blandede trup henholdsvis en kristen og en muslimsk bøn. zz Konfirmand Aktion er flyttet til Zanzibar, hvor det første hold unge danskere netop nu er i færd med at samle indtryk og viden. I de kommende tre år giver Danmission tusindvis af danske konfirmander chancen for at møde og dele troshistorier med unge Globale Fortællere fra Danmark og fra Zanzibar.

24-25

zz „Jeg bliver slået bagover af afrikanernes livsmod, af deres hårde arbejde, af kvindernes sang og dans og af børnenes grin,“ fortæller Maria Nitzsch Hastrup, der snart rejser til Zanzibar, hvor hun bliver Danmissions nye udsendte.

24-25

GENBRUG: Specialisterne trives i Danmission Genbrug. Jesper med bøgerne, Inga med smykkerne, Jørgen med cyklerne og Ingrid med teen. Genbrugsbutikkerne har brug for frivillige - også dem med særlige interesser eller færdigheder.

26-29

LUCIA INDSAMLINGEN 2018: Gamle Bibler får vinger i Brabrand, hvor frivillige forvandler bogsider til smukke engle. Englene sælges til fordel for Lucia Indsamlingen. Du og din kirke eller dit kor kan stadig nå at være med i de mange hyggelige Lucia-aktiviteter. Se her hvordan!

28-29 3

ikke kun et turistparadis

Zanzibar føler sig ofte diskrimineret af fastlandet, som i kraft af sin størrelse dominerer politisk og økonomisk. På Zanzibar er arbejdsløsheden blandt de lokale tårnhøj, mens det oftest er kristne fra fastlandet, der bliver ansat i den blomstrende turistindustri og ejer souvenirbutikker og mindre gæstehuse. Samtidig er de store aktører i turistindustrien ofte pengestærke internationale selskaber med hjemstavn i Europa, USA eller Golfstaterne. Så striden mellem kristne og muslimer, som lurer under den solbeskinnede overflade, er måske ikke primært religiøs, men lige så meget politisk og økonomisk.

Zanz

LANDET:

Zanzibar er en øgruppe ud for Østafrikas kyst.

Består af hovedøerne Unguja (som ofte bare kaldes Zanzibar) og Pemba samt småøer. Zanzibar er en delvis selvstyrende del af Tanzania. Hovedby er Zanzibar City, hvis gamle bymidte Stone Town er på UNESCOs verdensarvsliste.

HISTORIEN:

Zanzibar var i århundreder en bystat, som gennem handel forbandt Afrika med andre steder langs Det Indiske Ocean, og det har sat sine præg – bl.a. tislam. Den ældste moské er fra 1107. Fra 1503 til 1698 var øen under portugisisk kontrol, indtil sultanen af Oman tog over. Britisk protektorat i 1890.

Selvstændigt sultanat fra december 1963, indtil revolutionen i januar 1964 gjorde Zanzibar til en republik. I april 1964 slog Zanzibar sig sammen med Tanganyika og republikken Tanzania blev dannet.

BEFOLKNINGEN: zz zz zz

1,3 mio. Indbyggere.

95 % muslimer og højest 5 % kristne.

28 etniske grupper.

Danmission på Zanzibar - over tid På Zanzibar samarbejder Danmission med den lutherske kirkes Øst- og Kyststift. Arbejdet udgår fra Upendo og Zanzibar Interfaith Centre, som vi driver sammen. Begge har til huse i vores hus midt i den gamle bydel Stone Town. Arbejdet består primært af dialog, diapraksis, kvindeprojekter og støtte til kirken.

2005 åbnede syskolen Upendo, hvor kristne

og muslimske kvinder sammen lærer at sy, men også lærer hinanden at kende. Det er altså både hjælp til selvhjælp og diapraksis – dialog omkring et praktisk projekt.

4

2005 blev

fredskomiteen for kristne og muslimske ledere oprettet.

2007 blev der åbnet syværksted og tilhørende butik.

2008

blev der oprettet en lang række lokale fredskomiteer

ØKONOMIEN:

I årtusinder var Zanzibar handelscentrum – bl.a. for slavehandel. Slavehandelen blev formelt afskaffet i 1873.

Zanzibars hovedindustrier er i dag turisme, krydderier og palme-bast.

SUNDHEDEN:

12 % af børnene er fejlernærede.

Middellevealderen er 57 år.

TING DU MÅSKE IKKE VIDSTE OM ZANZIBAR:

Verdenshistoriens korteste krig blev udkæmpet på Zanzibar 27. august 1890. Det tog 38 minutter, før der blev indgået våbenhvile, hvorefter sultanatet overgav til sig Storbritannien. zz Freddie Mercury, forsanger i rockbandet Queen, blev født på Zanzibar i 1946 og fik navnet Farouk Bulsara. zz Som det første land i Afrika fik Zanzibar farvefjernsyn i 1973. zz Zanzibar er hjemland for palmetyven (birgus latro), som er en kæmpe eremitkrebs. Krebsen klipper kokosnødder ned fra træerne og æder dem, efter de er gået i forrådnelse i dens hule.

Palmetyven, som er verdens største landlevende leddyr, kan blive 1 meter lang og veje 4 kg. zz

2009 blev Zanzibar Interfaith

Centre, Zanzic, etableret. Det rummer både fredsstudier og ungdomsarbejde, hvor man gennem f.eks. drama, fodbold og foto arbejder for dialog.

2012-13 var der uro

og angreb på kristne og moderate dialogsøgende muslimer. Zanzic var meget aktiv i dialog- og fredsarbejdet.

2017 be-

gyndte de første elever på Zanzics diplomuddannelse i dialog

22. maj 2017 blev det nye dialogcenter, som både huser syprojektet Upendo og Zanzic, indviet i Stone Town

5

Foto: Tom Bangslund Hansen

zibar

tema: zanzibar

JEG VIL HELST BARE HAVE EN FANTA „Det er vigtigt, at vi som kristne og som kirke tager fat om problemerne,“ fastslår provsten på Zanzibar. Og det gælder både de helt alvorlige som mord og kirkeafbrændinger, men også de mere hverdagsagtige som skældsord og stenkast. „Det er nødvendigt at komme i kontakt med muslimerne og vise dem, at vi ikke er djævle, men zanzibarere ligesom dem.“ I dette interview kommer pastor Shukuru Maloda rundt om frygt og fordomme – men også om høns og halal, om drabet på en præsteven og om at sige nej tak til en øl.

Af Tove Lind Iversen, redaktør Ritsj! Det er ikke noget at snakke om. En kort bøn til Allah og et snildt lille snit. Hurtigere end ofret kan nå at sige gokgok, har onklen rutineret skåret halspulsåren over og holder fjerkræet nedad i et fast greb, mens det afbløder.

Så er hønen ellers klar til at blive tilberedt og spist til familiemiddagen hjemme hos provsten. „Det er altid min muslimske onkel, som slagter hønen,“ fortæller Shukuru Maloda, som er provst i den lutherske kirke på Zanzibar. „Det er ikke noget, vi snakker om. Sådan er det bare.

Hvis vi alle skal kunne spise sammen, så skal slagteren være muslim. Og det har jeg ikke noget problem med. På samme måde har muslimerne i familien ikke noget problem med, at jeg serverer svinekød - bare de ved det, så de kan gå uden om de fade. Sådan er det bare.“

Dialog er livet om at gøre Men hvorfor sidder vi på provstens kontor og snakker om høns, der ender i suppegryden? Hvad har det at gøre med det arbejde for fred og dialog mellem kristne og muslimer på Zanzibar, som Danmission og den lutherske kirke står sammen om? „For mig er dialog ikke kun snak. Det er en livsstil – en måde at være i verden på. I respekt for hinanden.“ For både kristendom og islam trives i Tanzania, som Zanzibar er en del af, og derfor har mange ligesom Shukuru

6

Maloda både kristne og muslimer i familien, i skolen og i nabolaget. „For kristne betyder det ikke noget, hvem der slagter dyrene. Det, der betyder noget for os, er, at vi beder Gud velsigne måltidet, før vi spiser. Visse folk forsøger nu om dage at politisere slagtning ligesom alt muligt andet. Men den slags er kun med til at skabe unødige problemer og ufred.

Vi er nødt til at komme til fornuft igen,“ siger han og holder en af få pauser i sin talestrøm, inden han fortæller, hvorfor dialog – helt bogstaveligt – er livsvigtig på Zanzibar.

Mord og syreangreb Klokken syv om morgen 17. februar 2013 gik det helt galt.

Fader Evaristus Mushi var kørt hjemmefra i god tid, så han lige kunne få sin prædiken helt på plads inden søndagens messe. På parkeringspladsen foran kirken ventede to mænd på en motorcykel. De afskar ham vejen og dræbte ham. „De skød ham i hovedet på klos hold. Han var min ven…,“ siger pastor Maloda, og man får lyst til at spørge, hvad han føler. Men det vender vi tilbage til.

Kort efter mordet kom reaktionen i form af et åbent trusselsbrev: "Vi vil hævne fader Mushi. Vi vil bombe en moské på en fredag, så flest muligt bliver dræbt." fortsættes side 8...

tema: zanzibar

Foto: Tom Bangslund Hansen

Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn, som der står i Matthæusevangeliet. Det er det, som driver kirken og mig i dialogen. Religiøst er der stor forskel på kristne og muslimer. Men vi er alle mennesker og har de samme behov for fred, for kærlighed, for jobs, for penge osv. Vi lever sammen her på Jorden for en stund. Og hvis vi ødelægger den stund med kaos og ufred, så er tiden spildt.

Shukuru Maloda, provst i den lutherske kirke på Zanzibar

7

... fortsat fra side 6

Det fik Danmissions daværende udsendte og hans dialogpartnere fra kirkerne og moskéerne til at reagere prompte: „For når sådan noget begynder at cirkulere, bliver det for alvor farligt,“ som Daniel Nygaard Madsen dengang pointerede. Det lykkedes heldigvis at få en række kristne ledere til at gå på nationalt TV og dementere brevet og fastslå, at truslen ikke kom fra kirken.

Og det kan meget vel have været med til at hindre en hævnspiral. Især fordi det gennem det dialognetværk, som Danmission og kirken har opbygget, er muligt at samle muslimske og kristne ledere, så de kan lægge en fælles plan for, hvordan man kan bremse vreden og volden. Og samtidig er det - i situationer hvor ekstremister bruger religionen til at opildne gemytterne - afgørende, at moderate religiøse ledere bruger deres autoritet til at tale folk til fornuft.

„Det er vigtigt, at vi som kirke og som kristne tager fat om problemerne. Ikke kun ved de helt alvorlige konsekvenser som mord, kirkeafbrændinger, trusselsbreve og syreangreb på kristne og på dialogsøgende muslimer.

På et tidspunkt kastede børn sten mod kirken og råbte ’vantro’ og ’djævle’, når de gik hjem fra koranskolen. Jeg blev klar over, at det var nødvendigt at komme i snak med muslimerne og vise dem, at vi ikke er djævle, men helt almindelige mennesker. Gennem ungdomsgrupperne i det dialogprojekt, som kirken og Danmission driver, mødte de muslimske børn og deres lærere os, som de havde kastet sten imod. Det satte en stopper for det. Af samme grund underviser vi koranskolelærere i dialog, så de får reel viden om kristendom. Det er så vigtigt, hvis vi skal forhindre stenkast, men også mere alvorlige angreb på kristne og vores kirker.“

Fredsskaber og forkynder For tiden er der rimelig fredeligt på Zanzibar. Og når der er gudstjeneste hos pastor Maloda, står porten åben ind til det område, som både huser kirken, hans kontor og den bungalow, hvor han bor med sin familie. Men sådan har det ikke altid været. I perioder med uroligheder og angreb på kristne og på kirker har man set sig nødsaget til at lukke af og sætte vagter op. Fred er dog ikke blot fravær af vold.

Fordommene, frygten og følelsen af at være forfordelt er der stadig og risikerer at puste til de etniske, politiske og økonomiske konflikter, som ofte har religiøse over- eller undertoner.

8

Hvorfor er det kirkens og din opgave som præst? „Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn, som der står i Matthæusevangeliet. Det er det, som driver kirken og mig i dialogen med muslimer,“ siger Maloda. „Som kristen skal man elske sin næste, og hvis naboen græder, kan man ikke bare lukke sin dør og have fred i sit eget hus. Man går måske i kirke et par gange om ugen for at tilbede Gud, men vi tilbringer meget mere tid blandt naboer og kolleger. Den fred, vi finder i Jesus, skal vi dele med andre - også når vi er sammen med vores muslimske medmennesker. Religiøst er der stor forskel på kristne og

Foto: Tom Bangslund Hansen

tema: zanzibar

det gør vi PÅ ZANZIBAR: XX Dialogkomité med religiøse ledere – overordnet dialog.

XX Græsrodsgrupper – tager sig af lokale problemer, men også hvordan overordnede problemer spiller ind i lokalsamfundet.

XX Ungdomsgrupperne kaldet YIFOZA – fodbold, drama, foto osv.

XX Syskolen Upendo.

Provsten fanger børnenes og de unges opmærksomhed, når han hver lørdag holder konfirmandundervisning i sin lutherske kirke på Zanzibar.

muslimer. Men vi er alle mennesker og har de samme behov for fred, for kærlighed, for jobs, for penge osv. Vi lever sammen her på Jorden for en stund. Og hvis vi ødelægger den stund med kaos og ufred, så er tiden spildt.“

Man lytter til rockpræsten Hvad kan du som præst bidrage med? „Som præst har man både en profetisk og en pastoral rolle – som fredsskaber og forkynder. Når præsten beder Gud om hjælp og vejledning i en krise og ud fra det opfordrer folk til at holde gemytterne i ro, så virker det.“ På Zanzibar betyder det konkret, at provsten og andre religiøse ledere bruger deres autoritet og indflydelse til at arbejde for fred og dermed også bedre levevilkår. Når medier eller andre fortæller om en jordstrid, om stenkastende koranskoleelever, om utilfredshed med en kirke, som spiller meget høj musik, eller andre ulmende konflikter, så ved folk, at de kan henvende sig til de interreligiøse græsrodskomitéer, som tager problemerne op lokalt, eller til den overordnede dialogkomité, hvor de religiøse ledere sammen kan finde handlemuligheder og løsninger og tale til deres respektive menigheder.

Man er ikke i tvivl om, at menigheden lytter til provsten.

Bag solbrillerne – som måske har givet den unge provst med det charmerende smil kælenavnet rockpræsten – gemmer sig et intenst blik. Stemmen stiger og falder dramatisk, når han prædiker. Og der er ro på de tætbesatte bænkerækker, når han underviser de kommende konfirmander.

XX Uddannelse i dialog m.m. på dialogcentret Zanzic.

Bryllupsrejsen varede ved - næsten Man kunne forledes til at tro, at Shukuru Maloda har sine rødder på Zanzibar. Men faktisk ligner han de fleste andre i sin lutherske menighed: Han er ung, han er mand, han er tilflytter, og det var jobbet, som bragte ham fra fastlandet til turistparadiset. „I 2009 blev jeg gift, og min hustru og jeg tog på bryllupsrejse til Zanzibar. Mens vi var her, fik jeg en sms om, at jeg var blevet sendt hertil som præst. Så vores bryllupsrejse fortsatte bare,“ siger han og ler, inden han alvorligt fortæller, at hans hustru og deres baby måtte flytte til fastlandet, da urolighederne var værst i 2012. „Det var en hård tid. Med trusler og tåregas og mordet på fader Mushi. Da så politiet fandt det nødvendigt at holde vagt omkring kirkens område, hvor vi jo bor, så tog min familie i en periode til fastlandet.“ Var du bange? Ønsker du at komme tilbage til fastlandet? „Kirken sender én derhen, hvor der er behov. Og nej, jeg er aldrig rigtig bange. Jeg bad Gud passe på menigheden og på mig. Sammen med lokale muslimer arbejdede jeg for at genoprette freden på Zanzibar. Jeg er ikke bange for muslimerne – jeg ved, at det er en mindre gruppe bøller, som står bag balladen. Bøller, som er inspireret af radikale bevægelser og holdninger udefra, og som vi – kristne og fredssøgende muslimer på Zanzibar – sammen skal forsvare os imod.“ fortsættes side 11...

9

Fotos: Rebekka Steinvig

BĂĽde under og efter gudstjenesten mĂŚrker man pastor Malodas evne til at samle folk.

10

tema: zanzibar

... fortsat fra side 9 Når man taler med folk på Zanzibar om baggrunden for konflikterne i det ellers traditionelt så fredelige samfund, så får man flere svar, som måske tilsammen kan give en forståelse for, hvad der rører sig. Det handler om politik, om økonomi, om religion, om race – og om fordomme.

Zanzibar føler sig ofte diskrimineret af fastlandet, som i kraft af sin størrelse dominerer politisk og økonomisk. I den boomende turistindustri på tropeøen er det oftest kristne tilflyttere fra fastlandet, der bliver ansat eller ejer souvenirbutikker og mindre gæstehuse, mens arbejdsløsheden blandt de lokale er tårnhøj. De kristne fra turistområder på fastlandet har erfaringen, og mange muslimer ønsker ikke at arbejde steder, hvor der serveres alkohol eller blandt letpåklædte turister. Samtidig er de store aktører i turistindustrien ofte pengestærke internationale selskaber med hjemstavn i Europa, USA eller Golf-staterne. Så en del af øens muslimer føler sig ekskluderet fra turismeøkonomien. „Vi finder ikke en enkel løsning med et snuptag,“ erkender provsten. „Men vi skal hele tiden tale sammen og finde nye redskaber til at skabe fred.“

Drikker I blod i kirken? „På Zanzibar – som sikkert også mange andre steder – er der fordomme og frygt. Derfor er det så vigtigt at skabe rum, hvor vi kan mødes, kan stille spørgsmål og lære hinanden at kende på tværs af religion. For ellers tror vi en masse, men ved så lidt. Vi tror måske, at muslimerne sidder i mørket og planlægger at angribe os, men når vi begynder at tale sammen, finder vi ud af, at de bare går tidligt i seng.

Da dialogcentrets ungdomsgruppe besøgte hinandens kirker og moskéer, sagde nogle unge muslimer: Vi har hørt at Jesus kommer ned i kirken, når I beder. Er det rigtigt? Ja, svarede jeg, men ikke fysisk. Næste spørgsmål var: Drikker I blod i kirken, og hvor har i spandene med blod? Jeg fik så muligheden for at fortælle, at vi drikker saft, men når vi velsigner det, symboliserer det Jesu blod som en erindring om, at Jesus døde for vores synders skyld.“ Derfor involverer kirken sig sammen med Danmission i såkaldt diapraksis som på syskolen Upendo, hvor unge kristne og muslimske kvinder side om side lærer at sy, men også lærer hinanden at kende. „Hvis der så kommer ballademagere ind i landsbyen og siger til sykvinden: ’Du skal ikke hænge ud med dem, for de har en anden tro.’ Så er jeg sikker på, at hun vil svare: ’Vi har arbejdet sammen på Upendo. De er ikke onde. Lad dem være i fred.’“ Samme idé er der bag aktiviteter som videokurser, drama og halvmaraton: Man er i dialog, mens man gør noget praktisk sammen. „På vores kursus lærer kristne og muslimske elever om f.eks. computere, men samtidig lærer de mere om, hvad det

vil sige at være kristen og muslim, og hvad det vil sige at leve fredeligt i sin tro,“ siger Maloda.

Du blev sendt af kirken til det muslimsk dominerede Zanzibar for at forkynde evangeliet, men blev hurtigt en del af kirkens fredsarbejde. Har din mission ændret sig? „Nej, nej, nej. Min mission er stadig den samme: At viderebringe det glade budskab om Jesus til mennesker, som endnu ikke har hørt det. Og at arbejde for, at dem, som allerede er kristne, kan leve og dyrke deres tro i fred og harmoni med deres muslimske naboer. Det er ikke modsætninger,“ lyder det prompte fra provsten. „En del af min rolle som præst er at tale med unge kristne om Biblens syn på fred, og hvorfor vi som kristne er i dialog. Jeg udveksler også erfaringer og tanker om Koranens syn på fred med de muslimske ledere og unge muslimer.

For mig er det også at være på Guds mission.“ Pastor Maloda møder også argumentet: Stop al den snak - sørg for at døbe muslimer i stedet. „Men de folk lever ikke blandt muslimer – de betragter dem bare fra distancen. For hvordan skal man kunne fortælle om Jesus og være et kristent vidnesbyrd, hvis man ikke vil lære hinanden at kende og tale åbent sammen? Hvis jeg gik ud med Biblen i hånden med det ene formål at døbe muslimer, var der ingen, som ville lukke mig ind eller lytte til mig. Men når jeg kommer – som præst - for at lytte og tale fred og dialog, så får jeg mulighed for at dele, hvad Jesus siger om fred, og hvordan Han opmuntrer og støtter mig.“

Øl går han udenom „Jeg definerer ikke nogen ud fra hans eller hendes religion.

Jeg overvejer først, hvorfor vi er her, og hvad vi kan sammen.

Er du sulten? Vil du have en pølse? Jeg har okse- og svinekød, så hvad vil du helst have? Jeg begynder ikke at diskutere, om det er halal eller haram. Det handler ikke om at definere, hvad der er godt eller skidt, men om at tilbyde og tage imod det, vi hver især har lyst til. Jeg kan bedre lide Fanta end Cola – ikke fordi jeg er kristen, men fordi jeg er mig. Og jeg tager en flaske vand i stedet for en øl - men derfor skal du jo ikke begynde at krydsforhøre mig om, hvorfor jeg ikke drikker alkohol. For mig handler det om måden, vi lever på - måden vi deler på, og måden vi taler på. Når jeg siger: "Hej, jeg skal til gudstjeneste."

Så ønsker jeg, at naboen siger: "OK, hav en god gudstjeneste."

Og ikke: "Hvorfor skal du i kirke?" For hvis man gerne vil vide det, kan man jo bare tage med,“ siger Shukuru Maloda. „De kristne er i mindretal her, men en zanzibarer kan både være muslim og kristen. Zanzibar er også de kristnes hjem, og vi bliver for altid.“ Og så er vi vel egentlig tilbage ved provstens onkel og hønen, som skal slagtes, så alle kan være med til familiemiddagen.

11

HER ER MERE END

SEJREN PÅ SPIL På fodboldholdet Yifoza, som spiller i 2. division på Zanzibar, skal der være plads til både bold og bøn. For her er tro ingen hindring - tværtimod.

Af Tove Lind Iversen, redaktør Angriberen sænker blikket – ikke mod bolden, men mod sine foldede hænder. „Fadervor. Du som er i Himlen...“ Herefter vendes håndfladerne mod himlen, mens muslimerne beder en kort bøn til Allah om at velsigne spillerne, fodboldkampen og Zanzibar.

Først da er spillerne klar til kamp. For der er mere på spil end sejren, når de unge kristne og muslimske mænd fra Yifoza går på banen.

Foto: Rebekka Steinvig

1.halvleg

„På mit tidligere fodboldhold, var jeg den eneste kristne – og det var meget svært,“ fortæller angriberen Joachim Anthon.

12

Se op! Kom nu! Tro på det!

Og så ligger den der – afleveringen.

Perfekt lige til den vævre angribers højre fod, som sender bolden fladt hen over fodboldbanen og i mål. 1-0 til Yifoza, som spiller i Zanzibars 2. division.

Målscoreren, Joachim Anthon, gør det godt i dagens kamp, og han ligner en fast mand på holdet.

Men sådan har det ikke altid været. „I min tidligere klub var jeg den eneste kristne på holdet, og det var meget svært - jeg blev mobbet og fik ikke de samme chancer, som de andre. Træneren sagde direkte, at jeg skulle konvertere til islam, hvis jeg fortsat ville på banen,“ fortæller 26-årige Joachim Anthon.

Og her kunne den unge katoliks fodboldkarriere nemt have stoppet. For det ville aldrig komme på tale for ham at forlade sin kirke: „Jeg er stærk i min tro,“ fastslår han.

På tropeøen Zanzibar – som er en del af Tanzania – udgør de kristne en meget lille minoritet blandt det muslimske flertal.

tema: zanzibar

Foto: Tove Lind Iversen

Når Yifoza spiller er der en kristen og en muslimsk bøn både før, under og efter kampen.

Og der er ingen fodboldklubber specifikt for kristne. Men i 2012 – efter voldsomme uroligheder og angreb på kristne og moderate muslimer – var der nogen, som fik en idé. En idé som ikke blot gav de kristne et hold, hvor de kan få lov at være dem, de er. Men et hold, hvor man bevist samler kristne og muslimer, som spiller sammen i respekt for hinandens religion. „Da jeg hørte om et blandet fodboldhold, hvor man ikke skal skjule sin tro men tværtimod kan være åben - syntes jeg, det lød som en rigtig god idé. Jeg er blevet super glad for at spille her. Vi har det rart sammen, og jeg har fået nye venner - både kristne og muslimer,“ siger angriberen.

Halvleg – på vand og bøn På grønsværen er det halvleg i dagens kamp. Grønsvær er måske så meget sagt – det er nærmere spredte græstotter på en tør grusbane. Men selv om kridtning af fodboldbaner ikke er noget, man bruger her, er man ikke i tvivl om, at spillerne går efter sejren. Og mere end det. For også i pausen bliver der tid til en hurtig bøn både en kristen og en muslimsk. Hver for sig, forstås. For der er ikke tale om religionsblanderi. Tværtimod. „Vi står ved vores egen tro hver især.

Men vi viser også respekt for de andre og deres tro ved at være stille under deres bøn og vende håndfladerne opad eller samle hænderne,“ fortæller Joachim Anthon.

Fodboldholdet er en del af det tværreligiøse ungdomsarbejde, som Tanzanias lutherske kirke står bag sammen med

Danmission. Men Yifoza, som ungdomsarbejdet overordnet kaldes, har ikke blot et fodboldhold - man arrangerer også turneringer. Og altid med en særlig finte. Det kan være en turnering, hvor ungdomshold møder et politihold, et journalisthold og et hold fra en lokal gadebande. Så kan dagen veksle mellem fodboldkampe og undervisning i konflikthåndtering.

For netop fodbold er et godt eksempel på, at vi kan have indbyggede konflikter, som vi er nødt til at løse på en fredelig måde, hvis det hele skal fungere: Jeg vil score i den ene ende og du i den anden ende af banen. Så for at man kan spille, skal man følge fælles regler og acceptere sin modstander – der bliver ingen kamp, hvis man sparker alle modstanderne ned og kaster bolden ud af stadion.

Yifozas træner, Jacob Mkakingili, er aktiv både på banen og i den lutherske kirke. Og han er stolt af sit hold og af hele projektet. „Ved at spille fodbold sammen viser vi, at kristne og muslimer kan være sammen og gøre noget sammen og få succes sammen - uden at skulle skjule vores tro. Det er vigtigt. For få år siden var der kirkeafbrændinger og andre uroligheder på Zanzibar. Så besluttede vi, at vi var nødt til at finde sammen for at skabe tolerance og fred. Uden relationer er der alt for let spil for de kræfter, som ønsker at splitte Zanzibars befolkning. Vi har forskellig religion – men vi er alle zanzibarere, vi er alle mennesker,“ fastslår han. Holdet er et synligt eksempel på, at det kan lade sig gøre at stå sammen, selvom man har hver sin

religion - synligt både over for medspillere, modstandere, tilskuere og medierne, som ind imellem fortæller historien.

Som den 13-årige tilskuer Junior Lesha siger i pausen: „Det er fedt, at der findes et blandet fodboldhold som Yifoza. Vi kan måske lære noget af de voksne. Jeg er også nødt til at finde ud af det med de muslimske drenge i skolen og i fritiden. Ellers har jeg jo ikke nogen at spille fodbold med.“

2. halvleg 2-0. Og så reducerer modstanderne til 2-1.

Men kampen slutter ikke der – heller ikke resultatet.

3. halvleg Da slutfløjtet lyder, samler træneren igen spillere i en kreds. To korte bønner, et par skulderklap og så ellers tak for kampen. Det er ikke noget, man dvæler ved, men bare en helt naturlig del af at spille for Yifoza.

Hvad beder I om? „Vi beder om, at kampen må gå godt – og at vi måske vinder,“ fortæller træneren og smiler skævt. „Vi beder for de enkelte spillere, hvis vi ved, at nogen har problemer. Vi beder for holdet, og vi beder for fred i vores land. Holdets slogan er "Vi kæmper for fred i vores land". For uden fred har vi ikke mulighed for at spille fodbold eller for ret meget andet.“ Og dagens kamp – hvordan endte den?

Man fristes til at sige: En sejr til tolerancen, mangfoldigheden og religionsfriheden.

Men Joachim Anthon og hans holdkammerater ville nok bare svare: 7-1 til Yifoza.

13

Konfirmander

SE OP!

Hvor ser vi hen - som kristne og som kirke? Ser vi op - på Gud og på næsten? Gennem Konfirmand Aktion ønsker vi at vise danske unge, at der er et samfund rundt omkring dem og ude i verden, som har brug for dem. Derfor sender vi Globale Fortællere med et budskab fra Zanzibar ud til de danske konfirmandstuer – et budskab om at SE OP! Se op som Jesus gjorde det - også på dem, man ikke middelbart ligner. Så kan man få øje på mennesker som Maloda, Niwaeli, Lydia og Zakæus. Velkommen til Konfirmand Aktion, som de næste tre år har fokus på mødet mellem Zanzibar og Danmark.

Af Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion Pastor Maloda slår et stort smil op. Han er provst for de i alt syv lutherske kirker på Zanzibar. De kristne, som udgør få procent af tropeøens befolkning tæller både anglikanere, katolikker, pinsefolk og omtrent 1.500 lutheranere. Maloda har øje for det omgivende samfund og for den rolle, kirken skal spille i samfundet. Provsten ser op, og han ser ud – inspireret af Bjergprædikenen fra Mathæusevangeliet,

14

hvor der bl.a. står: "Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn." Med begejstring fortæller Maloda, at den lutherske kirke i samarbejde med Danmission bl.a. støtter en syskole, et fodboldhold og en diplomuddannelse. Her mødes kristne og muslimer, uddanner sig sammen og lærer at se hinanden i medmenneskets lys.

Maloda er ikke i tvivl: Dialog er en kærlighedshandling – og en livsstil.

Mrs. Niwaeli har et smukt ansigt og en stærk udstråling i sin farvestrålende kjole syet af en elev på syskolen Upendo, hvor hun er chef. Upendo betyder "kærlighed" på swahili, og her forvandles kanga-stof til tøj, som sælges i den lille butik i stueetagen. Når Niwaeli udsender en faktura, står der nederst "We love you". Og sådan er det på Upendo: Der bliver set med kærlighed på håndarbejdet og på køberne. Der

tema: zanzibar

Foto: Rebekka Steinvig

bliver set med kærlighed på syerskerne, der gennem uddannelsen vokser i selvtillid, uddannes som iværksættere og finder en stemme, de tør bruge. Og kvinderne på syskolen ser med kærlighed på hinanden.

Nogle af kvinderne er muslimer, andre kristne. I samfundet uden for syskolen har de ikke haft meget med hinanden at gøre og har levet med hver deres fordomme, antagelser og forestillinger. På Upendo, hvor de sidder side om side og lader de pedaldrevne symaskinerne hjule derudaf, falder muslimske Chico, kristne Neema og de andre elever i snak og ser hinanden med nye øjne.

Med Upendos blik for kærlighed.

Lydia er min datter. Hun er knapt to år. Og som mødre er flest, synes jeg, der er mange fantastiske ting at sige om mit barn. Én ting, som er helt særlig, er Lydias blik. Når

jeg efter min arbejdsdag i Danmission skal hente Lydia i vuggestuen og træder ind ad døren til Kyllingestuen, ser hun op på mig… med dét blik. Når vi er derhjemme, og vi leger fangeleg rundt om spisebordet, ser hun op på mig… med dét blik. Når jeg putter hende, og hun ligger der i sin seng og gumler løs på sin sutteklud, ser hun op på mig… med dét blik. Lydias blik kan noget helt særligt. Hun ser mig, som den jeg er: hendes mor. Og i dét blik ligger kærlighed.

Mit barns kærlighedsblik.

Den forhadte Zakæus Det er desværre ikke alle, der har haft den glæde at møde pastor Maloda, mrs.

Niwaeli og min datter Lydia. Men mange kender Zakæus; den lille mand, der var forhadt og udstødt af samfundets fællesskab på grund af sit job som overtolder. Og

som klatrede op i et træ for at se Jesus.

Det er værd at lægge mærke til, at da Jesus og Zakæus mødes (Lukas, 19), ser Jesus ikke ned på Zakæus, som alle andre gør. Jesus ser op på ham. Jesus sætter sig i de nederstes sted, og sådan er det hele vejen igennem med Jesus. Som Guds søn fødes han i en stald. Som konge gør han sit indtog i Jerusalem på et æsel. Og i sit møde med det syndige menneske ser han op på ham. Gud sendte sin søn til Jorden, for at vi kunne se vores himmelske fader i øjnene gennem sønnen. Mærke hans blik. Og i det blik se hans frelsende kærlighed til os.

Barnet ser sin mor. Præsten ser sit samfund. Chefen ser sin medarbejder. Jesus så Zakæus. Hvor ser vi hen? fortsættes næste side...

15

I de kommende tre år får tusindvis af danske konfirmander chancen for at møde og dele troshistorier med unge Globale Fortællere fra Zanzibar og unge danskere, der har besøgt øen ud for Tanzanias østkyst. De Globale Fortællere deler historier fra Zanzibar – overskriften er Se Op!:  Om at være kristen minoritet blandt et muslimsk flertal.  Om at leve i et samfund på kanten mellem sammenstød og sameksistens.  Om at være ung kristen og se ud over sig selv.  Om som kirke og menighed at engagere sig i verden omkring sig.  Om at mødes og se verden gennem andre øjne.

Hvad støtter vi?

Danmission støtter:

Foto: Carsten Brinkmeyer

 Det kristne mindretals mulighed for fortsat at leve på Zanzibar.  Den lokale lutherske kirkes arbejde for fred og dialog mellem kristne og muslimer.

Konfirmand Aktion samler ind til Danmissions arbejde på Zanzibar, bl.a. en syskole, et fodboldhold og en diplomuddannelse.

Book besøg Danmissions fire danske Globale Fortællere rejser til Zanzibar i sensommeren 2018 og holder i efteråret foredrag om deres møde med jævnaldrende afrikanere, kirken og Danmissions projekter på øen ud for Tanzanias østkyst.

Efter nytår rejser de danske Globale Fortællere rundt med gæstelærere fra Zanzibar, når Konfirmand Aktion ruller ud i landet.

Book besøg af de Globale Fortællere fra Konfirmand Aktion på www.konf.dk eller henvend dig til projektleder, Lærke Lysemose Christensen: konf@konf.dk / 41 999 335 16

Hvordan kan du være med?  Del budskabet om Konfirmand Aktion, så konfirmanderne i dit sogn kan møde de Globale Fortællere.  Bliv vært for Globale Fortællere.  Prik potentielle Globale Fortællere på skulderen – Danmission søger hvert år fire unge til jobbet.

tema: zanzibar

Jeg kommer til konfirmationsforberedelse hver lørdag for at lære mere om Jesus. Hvis jeg ved mere kristendommen, kan jeg også give det videre til andre, der ikke kender Jesus. På Zanzibar er der flest muslimer, så jeg må kende Gud dybt i mit hjerte, så jeg kan bevare min tro, selv om mange vil prøve at omvende mig til islam. Som kristen kan jeg sagtens arbejde sammen med mine muslimske venner – f.eks. om lektier. Og hvis de prøver at presse mig til at lære deres bønner, så ignorerer jeg det bare eller svarer, at de bare selv kan tro på Jesus. Men mest er det sådan drilleri for sjov.

Som Global Fortæller glæder jeg mig til at komme tæt på mennesker og kultur på Zanzibar.

Hvilke livsvilkår har de unge, og hvad har vi til fælles? Jeg tror rejsen vil sætte livet i Danmark og i den danske kirke i perspektiv. Og så glæder jeg mig til at samle en masse viden og formidle det til danske konfirmander, når vi kommer hjem. Som Global fortæller kan jeg være med til at give danske unge større indsigt i en del af verden og kirken, der er meget anderledes end vores vestlige.

Sarah, Global Fortæller fra efteråret 2018.

Jonathan Moses, 13 år og snart konfirmand på Zanzibar Det er en stærk solidaritetshandling, at Danmission støtter kristne mindretal, der lever som ”tolererede”. Det handler ikke kun om økonomisk hjælp, det giver også kraft til deres trosliv og kristne identitet, når de mærker, at deres mindretalskirke er del af et globalt åndeligt fællesskab. Danmissions indsats i dialogarbejdet – med samtalen med ledende muslimer og diplomuddannelsen – er også med til at forebygge de kristnes udsathed. Det er fantastisk, at kirken i Danmark gennem Danmission er med til at bevare det kristne mindretal på Zanzibar og deres evne til at række ud i det overvejende muslimske samfund. Det arbejde viser anerkendelse og respekt for den virkelighed, de kristne på Zanzibar lever i 24/7.

Hanne Vesth, sognepræst i Ringsted sogn og deltager på studierejse til Zanzibar, arrangeret af Danmission og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter som optakt til den nye fase af Konfirmand Aktion.

Fakta  Fra 2018 til 2021 sætter Konfirmand Aktion fokus på Zanzibar under overskriften Se Op!  Konfirmand Aktion har siden 1995 været et undervisningstilbud målrettet konfirmander i folkekirken.  Hvert år møder Konfirmand Aktion omkring 5.000 konfirmander over hele landet. Det svarer til hele 10 % af en konfirmandårgang.  Konfirmand Aktion er et samarbejde mellem Danmission og Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter.

Jeg har fået lyst til at gå mere aktivt ind i Alderslyst Sogns engagement for at skabe fællesskab mellem danskere og flygtninge i Danmark. Og så skal vi selvfølgelig have besøg af Konfirmand Aktion i Alderslyst Sogn.

Poul Geil, sognepræst i Alderslyst Sogn og deltager på studierejse til Zanzibar.

17

Fotos: Tove Lind Iversen

DA CHIKU OG JUNIOR MØDTES Danmission har været på Zanzibar for at lave en lille film til danske konfirmander om at være ung på Zanzibar.

Her møder vi Junior Lesha, som er kristen og går til konfirmationsforberedelse i Danmissions lutherske partnerkirke. Og vi møder Chiku Haji Machano. Hun er muslim og elev på syskolen Upendo, som drives af kirken og Danmission. Filmen i sig selv blev et religionsmøde på Zanzibar, hvor de kristne er en lille minoritet blandt det muslimske flertal.

CHIKU: „Jeg havde aldrig været i kirke, før jeg skulle oversætte for Danmission under en filmoptagelse og derfor var med til konfirmandundervisning. Nogle gange hører man historier om de kristne – f.eks. at de drikker blod i kirken. Men vi ved måske reelt ikke så meget om hinanden.

Så det var rimelig interessant for mig at se, hvad der foregår i en kirke. Det er f.eks. overraskende for mig, at høre, at Biblen også fortæller noget om, hvordan man skal leve, lige som Koranen gør det.“ „Min dag starter kl. 4.30, når imamen kalder til bøn. Bagefter skal jeg hjælpe i huset. Jeg er forældreløs, og både min søster og bror er døde, så nu passer jeg deres små børn. Kl. 11 tager jeg i skole på Upendo, hvor jeg bliver uddannet syerske. Jeg har også fået kristne veninder på syskolen. Min nye kristne veninde Neema og jeg har endda snakket om at åbne et syværksted sammen, når vi er færdige på Upendo. Det havde jeg slet ikke forestillet mig kunne lade sig gøre, før jeg begyndte på syskolen.“

18

tema: zanzibar

Filmen med Junior og Chiku bliver vist og debatteret med danske konfirmander under de kommende 3 års Konfirmand Aktion, som har fokus på Zanzibar. Man kan også se filmen på www. danmission.dk og på vores Facebookside www.facebook.com/ Danmission. Tak til alle som deler filmen på Facebook.

Filmen er produceret af CMF/Christoffer Thinggaard

JUNIOR: „Vi er ikke mange kristne på Zanzibar, så nogle gange skal man holde lidt lav profil.

Nogle kalder os kafir – de vantro. Før jeg mødte Chiku under filmoptagelserne, havde jeg faktisk aldrig snakket tro med en muslim.

Det har været ret vildt. Jeg har lært noget om hendes tro, men jeg synes også, jeg har lært mere om min egen tro ved at snakke med hende.“ „Min dag starter kl. 5. Så gør jeg mig klar til at løbe en tur med min familie. Min mor siger, det er vigtigt at passe på den krop, Gud har givet os. Kl. 7 tager jeg i skole. Hverdagen er fyldt med skole, pligter og fodbold med vennerne. Lørdag formiddag mødes jeg næsten altid i kirken til konfirmationsforberedelse.

Pastor Maloda fortæller om Gud, vi læser i Biblen og hygger os. Jeg kan især godt lige historien om De 10 plager og israelitternes flugt fra Egypten. For Gud hjalp Moses, da det så allersværest ud. Det er rart at tænke på. Om søndagen tager vi til gudstjeneste kl. 7.“

19

Danmissions nye udsendte på Zanzibar:

LIVSMODET OG HÅBET ER SLÅENDE Maria Nitzsch Hastrup, som snart rejser til Zanzibar for Danmission, fortæller her om, hvad der driver hende og om kærligheden til Afrika. „Jeg bliver slået bagover af afrikanernes livsmod, af deres hårde arbejde, kvindernes sang og dans og børnenes grin, men mest af alt af deres håb.“

Af Maria Nitzsch Hastrup, udsendt til Zanzibar Jeg var 17 år, da jeg første gang satte mine fødder på det afrikanske kontinent. Som pigespejder tog jeg af sted som såkaldt "spejderjournalist" med Spejderhjælpen til Malawi i det sydøstlige Afrika. Jeg forelskede mig hurtigt i kontinentet – i den røde jord, den varme sol og smukke landskaber, men mest af alt forelskede jeg mig i de afrikanske folk. Hver eneste gang jeg har været i Afrika, bliver jeg slået bagover af afrikanernes livsmod, af deres hårde arbejde, kvindernes sang og dans og børnenes grin, men mest af alt af deres håb. I de afrikanske lande møder man sult, tørke, oversvømmelser, dårlige sundhedsforhold og meget andet, der kendetegner dyb fattigdom. Alligevel er det håb, man møder allermest. Håbet om, at tingene kan blive bedre og med det et livsmod og en livsglæde.

Siden jeg første gang var i Afrika, er der gået 15 år. Jeg er vendt tilbage til

20

Malawi mange gange, men også Sydsudan, Zambia, Senegal, Tanzania, Rwanda og mange andre lande har jeg besøgt.

Jeg har taget en uddannelse, som jeg selv kalder ret mærkelig; jeg har læst teologi samt film- og medievidenskab som bachelor og afrikastudier som kandidat. Ved siden af studiet arbejdede jeg med kirker og kirkelige organisationers engagement i udviklingssamarbejdet som studentermedhjælper hos Folkekirkens Nødhjælp.

Under studiet tog jeg i tre forskellige praktikker: hos Folkekirkens Nødhjælp i Mellemamerika, hos den danske ambassade i Tanzania og hos FN i Bruxelles.

Tanzania har en helt særlig plads i mit hjerte. Som praktikant på ambassaden boede jeg seks måneder i Dar es Salaam, hvor jeg blandt andet fik brugt lidt af det swahili, som jeg havde lært på Afrikastudier.

For mig er Tanzania et kontrastfyldt land.

På den ene side er det et land med de

smukkeste parker, bjerge og strande, der med god grund trækker turister til. På den anden side er det er land, hvor velfærden ikke fordeles, og hvor helt almindelige tanzanianere lever i fattigdom. Men også i

Maria Nitzsch Hastrup som helt ung og nyforelsket i Afrika.- privatfoto Tanzania er jeg stødt på det evige håb om, at det bliver bedre. Og jeg er stødt på mennesker, der med lidt støtte fra omverdenen, fra blandt andet danske organisationer som Danmission, kan rykke sig helt vildt

tema: zanzibar

Om Maria Nitzsch Hastrup:

og skabe bedre liv for sig selv og deres børn.

Som ny programkoordinator på Zanzibar går jeg først og fremmest til arbejdet med ydmyghed. Der har været udsendte før mig, som har bygget et flot og velfungerende program op, og der er en lokal partner, som kender konteksten ned til mindste detalje. Jeg ser mig selv som en oversætter. Jeg skal tale med de lokale på Zanzibar om, hvordan de bedst muligt kan arbejde med dialog og fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer, og om hvordan vi sammen kan skabe bedre levevilkår for øens fattige befolkning. Jeg skal prøve at forstå, hvad der skal til for, at det hele lykkes. Det skal så formidles til Danmark til de mange forskellige, der er involveret – fra de flittige frivillige i Danmission til Udenrigsministeriets fuldmægtige. Sammen skal alle parter finde ud af, hvordan Danmission bedst muligt kan støtte befolkningen og kirken på Zanzibar.

Jeg glæder mig til at rejse til Zanzibar, til at blive udsendt for Danmission og til at blive en del af det vigtige arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Den røde tråd i mit arbejdsliv har altid været det kirkelige udviklingsarbejde.

For mig er det tydeligt, at religiøse aktører kan noget helt særligt i udviklingsarbejdet.

Kirker er helt derude, hvor de fattigste lever deres liv og er vigtig for at skabe udvikling. Jeg glæder mig til at blive en del af den virkelighed, hvor diakoni ikke blot er et flot ord, men er noget, man gør. Jeg glæder mig til samarbejdet med lokale kirker og med de ansatte og frivillige i den lutherske kirke på Zanzibar. Og så glæder jeg mig til at dele historier med alle herhjemme, som har lyst til at følge med. Det bliver historier om udfordringerne, om fattigdom og om mennesker, der kæmper. Men det bliver også historier om glæde og livsmod - og mest af alt bliver det historier om håb.

Maria Nitzsch Hastrup er ansat pr. 15. august.

Hun afløser Lotte og Nik Bredholt, som har været udsendt til Zanzibar i tre år.

zz zz zz zz zz zz

32 år Født og opvokset i København Pigespejder i Valby og derigennem engageret i frivilligt arbejde Aktiv i Timotheuskirken i Valby B.A. i film- og medievidenskab samt Cand. Mag. i afrikastudier Kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder hos Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling zz Dyrker triatlon i sin fritid og har blandt andet gennemført en halv ironman.

„Jeg glæder mig til at blive en del af den virkelighed, hvor diakoni ikke blot er et flot ord, men er noget, man gør. Jeg glæder mig til samarbejdet med lokale kirker og med de ansatte og frivillige i den lutherske kirke på Zanzibar. Og så glæder jeg mig til at dele historier med alle herhjemme, som har lyst til at følge med,“ siger Maria Nitzsch Hastrup, som er Danmissions nye udsendte til Zanzibar.

21

Foto: Rebekka Steinvig

Bliv Zanzibarfortæller Tag med Danmission på frivilligrejse til Zanzibar i februar 2019 Danmission søger frivillige, der vil være med til at udbrede kendskabet til Danmissions arbejde på Zanzibar. Vi arrangerer derfor en frivilligrejse til Zanzibar i februar 2019.

Formålet med rejsen er at få en gruppe af frivillige fortællere, der kan fortælle om Danmissions dialogarbejde på Zanzibar rundt om i Danmark.

Danmission giver tilskud til rejsen, og derfor skal du ansøge om at blive deltager på frivilligrejsen. Når vi kommer hjem til Danmark igen, forventer vi til gengæld, at du afholder nogle foredrag eller på anden måde bidrager til at udbrede kendskabet til Danmissions dialogarbejde på Zanzibar. Det kan f.eks. være at fortælle om turen i din kirke, din genbrugsbutik, i din kvindekreds, i din seniorklub eller et andet sted hvor du kommer.

For at komme i betragtning som deltager på frivilligrejsen, skal du være aktiv frivillig i Danmission – f.eks. i genbrug, i netværket, på børnelejr, i Danmission Unge eller noget andet.

PROGRAM Programmet er ikke endeligt fastlagt, men vi skal møde nogle af de partnere, som Danmission samarbejder med på Zanzibar. Vi skal bl.a. besøge UPENDO House med syskole og dialoguddannelse for at møde elever, frivillige og ansatte.

Vi skal på historisk rundtur i Stone Town, se kæmpeskildpadder på Prison Island, besøge provst Shukuru Maloda i hans kirke og have god tid sammen med Danmissions nye udsendte Maria Nitzsch Hastrup og høre om hendes arbejde. Der vil være dansk guide på turen, men det meste af programmet foregår på engelsk.

FORBEREDELSESDAG

TIDSPUNKT

Onsdag 28. november 2018 kl. 10-17 holder vi en forberedelsesdag, hvor deltagerne mødes og får informationer om turen, om Zanzibar og det praktiske. Mødet afholdes i Odense. og det forventes at man deltager i mødet.

Afgang: 1. februar 2019 med afgang fra Københavns Lufthavn kl. 11. 05

HVORDAN KOMMER DU MED

Hjemkomst: 9. februar kl. 17.05 til Københavns Lufthavn

PRIS 8.000 kr. ved indkvartering i dobbeltværelse med to separate senge 9.500 kr. ved indkvartering i enkeltværelse Prisen dækker flybillet, indkvartering, forplejning morgen, middag og aften, et spændende program samt transport på Zanzibar. Dertil skal du regne med udgifter til

22

vaccinationer, malariapiller, visum til Zanzibar (50 dollar) og transport i Danmark.

Hvis du godt kunne tænke dig at blive Zanzibarfortæller og gerne vil med på frivilligrejsen til Zanzibar, så send en mail til frivilligkonsulent Tom Bangslund Hansen på tbh@ danmission.dk eller ring på 41 999 330. Så vil du derefter modtage et ansøgningsskema, som du skal udfylde og returnere. Efter vi har modtaget din ansøgning, får du kort tid efter besked på, om du er deltager på frivilligturen.

Der er 18 pladser på turen, så vent ikke for længe med at kontakte os. Sidste tilmeldingsfrist er 31. oktober 2018. Vi håber, at I som frivillige i Danmission vil gribe denne mulighed for en uforglemmelig oplevelse og mulighed for at udbrede kendskabet til Danmissions dialogarbejde på Zanzibar.

tema: zanzibar

FOREDRAG OM ZANZIBAR

Har du fået lyst til at vide mere om, hvad der gemmer sig bag Zanzibars smukke palmestrande og turkisblå hav? Så kan du gennem Danmission bestille et foredrag til kirken, stiftet, genbrugsområdet, konfirmandstuen eller auditoriet. HUSK - gå gerne sammen med andre om at arrangere et foredrag.

Der er noget for børn og unge – noget for alle som har lyst til en god historie og en snak om Danmissions engagement – og der er noget for folk med mere akademisk eller teologisk interesse.

Foto: Rebekka Steinvig

FÅ BESØG AF: Globale Fortællere. Danske konfirmander og andre børn og unge kan de kommende tre år få besøg af unge Globale Fortællere fra Danmark og Zanzibar. Det handler om: XXat være kristen minoritet blandt Zanzibars muslimske flertal.

XXat leve som ungt menneske i et samfund på kanten mellem sammenstød og sameksistens.

XXat være ung kristen og se ud over sig selv.

XXat mødes og se verden gennem andre øjne.

XXat engagere sig i verden omkring sig som kirke og menighed.

Arngeir Langås, fagkonsulent i Danmission og Ph.D i missionsteologi med en afhandling om kristne-muslimske relationer på Zanzibar. Han holder foredrag om bl.a.:

Foto: Rebekka Steinvig

XX Hvordan Danmissions dialogarbejde på Zanzibar har udviklet sig fra 2002 til 2018.

XXZanzibars kirke- og missionshistorie.

XXKristne-muslimske relationer på Zanzibar; lokale og internationale perspektiver.

XXDialog som udtryk for Guds mission.

XXReligiøse lederes rolle i politiske kriser på Zanzibar.

XXIslam på Zanzibar: historie og netværk.

Frivilligkonsulent Tom Bangslund Hansen eller journalist Tove Lind Iversen, som begge i ord og billeder – i fakta og anekdoter – kan fortælle bredt om Danmission og den lutherske kirkes engagement på Zanzibar:

Foto: Rebekka Steinvig

XXOm frygt, fordomme og dialog som en måde at leve på i hverdagen.

XXOm rockpræsten og hans muslimske onkel - mødet med pastor Maloda.

XXOm bøn og bold - mødet med angriberen Anthon, som spiller for mere end sejren.

XXOm nåde, nål og tråd - mødet med sykvinderne på Upendo.

Frivillige, som har besøgt Danmissions og den lutherske kirkes arbejde på Zanzibar. Kontakt Danmission på 3962 9911 og hør nærmere, om hvem der er i dit område, og hvad de har på hjerte.

Book Danmissions foredrag på www.danmission.dk/foredrag eller ring til frivilligkonsulent Tom Bangslund Hansen på 41 999 330. De unge Globale Fortællere kan du booke direkte på www.konf.dk.

Foto: Tom Bangslund Hansen

23

Tre ud af fire frivillige synes, at det skal være sjovt at gøre noget fra andre. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Formålet kan altså være nok så vigtigt, men hvis arbejdsopgaven ikke tiltaler dig – ja, så vil de færreste yde en frivillig indsats. Og da slet ikke uge efter uge.

Det forstår Jannie Zillig, leder af Danmission Genbrug, så udmærket: „Sådan har jeg det også selv. Vi er ikke ens, og mens nogle finder glæde i at organisere og dekorere i ro og mag, vil andre få energi af at servicere kunder, fra de træder ind af døren til de kører hjem med det brugte klædeskab,“ siger hun og tilføjer: „Danmission Genbrug skal være for alle - og dem, der har et særligt talent, skal selvfølgelig have lov at udfolde det i butikken.“

Specialisterne trives i Danmission Genbrug Af Lise Frank , journalist

Den bankuddannede bogorm Jesper Broberg, 68 år, frivillig i Danmission Genbrugsland Horsens Oprindeligt er Jesper Broberg uddannet bankmand, men samtidig har han altid privat dyrket sin interesse for litteratur. I nogle år underviste han i dansk på en efterskole, og i dag er han på syvende år frivillig i Danmission Genbrugsland Horsens med særligt ansvar for butikkens store bogafdeling og litteraturcafé. På hylderne her står skønlitterære forfattere i alfabetisk orden, faglitteratur i emner, paperbacks og krimier som på et velorganiseret bibliotek. I løbet af året har Jesper Broberg desuden en opgave i at spotte og lægge de ældre bøger og andre unikke udgivelser til side for – traditionen tro – i januar at kunne afholde bogmarked for særlige udgivelser.

Jesper Broberg, frivillig i Horsens, kan noget med bøger.

Te-entusiasten Ingrid Laustsen, 80 år, frivillig i Danmission Genbrugsland i Viborg I snart 30 år har Ingrid Laustsen været engageret i Danmission Genbrugs salg af særlige te-blandinger. Interessen og smagen for te blev vakt allerede, da Ingrid var økonoma-elev på Viborg Sygehus, hvor kaffen var for stærk og teen et sundt alternativ. Hendes engagement i Dansk Santalmissions lange historie for te-import fra Mornai-plantagen i Indien skal imidlertid dateres til midten af 1980'erne. Dengang boede Ingrid Laustsen i Frederikshavn, og hun blev hurtigt den frivillige i genbrugsbutikken, der havde tjek på at få bestilt de rette typer hjem, få teen korrekt blandet og fyldt på poser. Siden flyttede tehandlen med Ingrid til Viborg og har i dag til huse som momsregistreret virksomhed "ude bagved" i Genbrugsland på Gammel Skivevej 89. I baglokalet står et på én gang uundværligt, men i te-sammenhæng også overraskende arbejdsredskab: nemlig en cementblander. Det er ikke desto mindre her i den sorte tromle med det orange greb, at Danmissions Golden Santal Tea og Himalaya Te i årtier er blevet mixet efter hemmelige opskrifter.

24

Ingrid Laustsen, frivillig i Viborg, kan noget med te.

bliv frivillig i Det er godt for miljøet godt for dine medmennesker Godt for dig Kontakt din lokale butik.

Få mere at vide hos Annette Spring på 41 999 328 eller på www.genbrug.danmission.dk

Alderspræsidenten ER VILD MED smykker Inga Paludan, 92 år, frivillig i Danmission Genbrug Værløse

Inga Paludan, frivillig i Værløse, kan noget med smykker.

I 18 år er Inga Paludan troligt mødt ind på sine to ugentlige eftermiddagsvagter i Danmissions genbrugsbutik i Værløse. I den første tid havde hun ansvaret for boghylderne, men hendes interesse for smykker drev hende naturligt i retning af glasmontret ved kassen, som i dag er det lille område af butikken, hvor hun ved besked om sagerne. Og skulle hun blive i tvivl om et indleveret smykkes værdi, konsulterer hun en god veninde, som er guldsmed, eller undersøger selv sagen på internettet. Inga Paludan holder af at prissætte og præsentere smykkerne på en nydelig måde, men mest af alt holder hun af sammenholdet i frivilliggruppen og af de mange kunder, der jævnligt kommer forbi for at se, om butikken har fået nye varer.

Pelsgarveren, der kan reparere cykler Jørgen Andersen, 69 år, frivillig i Danmission Genbrug Rønde

Jørgen Andersen, frivillig i Rønde, kan noget med cykler.

På Hovedgaden i Rønde, hvor Danmission Genbrug har butik, står der altid en række køreklare cykler til salg. Det er Jørgen Andersens fortjeneste. Selv om han aldrig har arbejdet som cykelsmed, men som pelsgarver på hhv. et garveri og et slagteri, var det cykelreparationer, han kastede sig over, da han gik på pension og blev frivillig. De brugte cykler modtager Røndebutikken fra Danmissions storlager i Vejle, og i sommerperioden bliver de reparerede cykler solgt ligeså hurtigt, som Jørgen Andersen kan nå at opretholde udstillingsrækken af 7-8 cykler. En så godt som ubrugt cykel fra et dødsbo indtjente engang butikken 1.500 kroner, men ellers går de brugte cykler for mellem 100 og 800 kroner.

25

RÆK UD

til din næste Giv verdens børn en fremtid at glæde sig til. For når I støtter Lucia Indsamlingen 2018, så støtter I Danmissions projekt Fremtidsbørn Danske børn glæder sig til jul. Til fodboldstævner og til sommerferie. Til at blive ældre og kunne bestemme selv. Til at blive brandmænd eller statsministre. For i de allerfleste danske familier ser fremtiden lys ud.

Andre steder i verden er omstændighederne som bekendt nogle ganske andre. I Syrien. I Tanzania. I Myanmar og i de øvrige lande, hvor Danmission er tilstede, vågner børn hver dag op til krig og ufred, fattigdom og dårligt nyt.

Danmissions projekt Fremtidsbørn har derfor fokus på, at børnene kommer i skole, får mad, tøj og livsvigtig medicin, at de får mulighed for at lege og lærer deres rettigheder at kende, så de kan begynde at glæde sig til fremtiden.

Sådan kan du være aktiv i Lucia indsamlingen 2018 FÅ DIN KIRKE TIL AT BESTILLE ENGLEKASSEN Englekassen indeholder 40 engle produceret af Danmissions samarbejdspartnere ude i verden. 25 til&fra kort der også er et skrabelod, og som kan bruges som en ekstra julegave på pakkerne under juletræet. Samt plakater til ophæng i kirken.

Englene og til&fra kortene kan f.eks. sælges ved gudstjenester i kirken.

TILMELD KIRKENS KOR TIL KORKONKURRENCEN Når kirkens kor tilmeldes korkonkurrencen, modtager

koret 100 til&fra kort, der også er et skrabelod. Kortene kan sælges af korets medlemmer og bruges som indgangsbillet ved korets julekoncerter.

Blandt de kor, der når i mål med at sælge mindst 100 til&fra kort, trækker vi lod om en korworkshop til en værdi af 10.000 kr.

BOOK EN GOSPELKONCERT Igen i år rejser Danmissions mangeårige Luciaambassadør Laura Kjærgaard rundt i landet og synger julen ind. Laura Kjærgaard er én af Danmarks mest

Nyheder i Lucia webshoppen SMUK SÅ ENGLENE SYNGER

Få vingesus i ørerne

Årets nye engel er produceret i Tanzania af unge mænd, som har brug for en indtjening i deres liv. En af dem hedder Amir, som har afsluttet 7. klasse og nu drømmer om at komme ind på en håndværkerskole. Indtil det forhåbentlig lykkes, er produktion af engle hans eneste mulighed for at tjene penge. Han er systematisk og omhyggeligt med de fine lilla engle, og han har hænderne skruet godt på.

Danmissions nye glasengle er blevet til i Astrid Muncks værksted i Tørring. Astrid er en erfaren glasenglemager, der laver alle sine engle unikke.

Ikke to engle er ens. Giv din kone, kæreste, datter, veninde eller en anden englevingesus i ørerne og støt Luciaindsamlingen 2018. Englene fås også som vedhæng.

Køb et unikt stykke julepynt hjælp samtidig Amir og andre unge godt videre i livet.

26

Lucia indsamlingen

kendte og populære gospelsangere. Hun og hendes musiker kommer også meget gerne til din kirke.

En Laura-koncert gennem Danmission koster 10.000 kr., hvilket er halv pris. Både entréindtægten fra koncerten og salget af de Lucia-produkter, som Laura medbringer, går til Danmission.

PYNT KIRKEN – MED ENGLE OG STJERNER Hvert år designer Josephine Blay ”Årets engel” for Danmission. Årets engel sælges ved Luciaindsamlingen til fordel for Danmission Fremtidsbørn.

Tænd lys for din næste

Køb 2018-englen som julegave til menighedsrådet eller pynt kirkens juletræ med de sidste års engle og suppler med julestjerne fra UPENDO syskole på Zanzibar.

Bestilling af englekassen, tilmelding af kirkens kor til korkonkurrencen, bookning af en gospelkoncert og bestilling af pynt til kirken foregår via Danmissions hjemmeside www.danmission.dk/lucia. Har du spørgsmål, så kontakt frivilligkonsulent Tom Bangslund Hansen på tbh@danmission.dk eller på telefon 41 999 330.

Køb i Lucia webshoppen:

Mange børn vågner hver dag til en dag fyldt med usikkerhed, frygt, hårdt arbejde og angst for, hvordan de selv og deres familie skal klare hverdaTænd lys gen. Du kan være med til 3 stk. papirlanterner at give nogle af disse børn en lidt bedre hverdag.

Køb en pakke lysposer eller to og vær med til at støtte Danmissions projekt fremtidsbørn. Lysposerne er produceret i et brandhæmmende materiale.

Psst ...

Papirlanternerne er lavet af brændhæmmende materiale, så du kan roligt tænde fyrfadslys i dem.

www.danmission.dk

/luciawebshop Indtil 1. november giver vi 10 % rabat.

Brug rabatkoden:

magasin18 Gælder ikke skrabelodder

27

HER FÅR GAMLE BIBLER VINGER Aflagte salmebøger og bibler bliver forvandlet til smukke engle mellem hænderne på en flok frivillige i Danmissions genbrugsbutik i Brabrand nær Aarhus. På denne vis gør de gamle bøger gavn, når englene sælges til fordel for Danmissions Luciaindsamling 2018.

Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist „Hvordan gør du? Limer du det hele på én gang, Finn? Jeg gør det i flere omgange.“ Karla Gosvig kigger over skulderen på Finn Pedersen. Foran ham ligger en bunke fint foldede sider fra en gammel bibel. Der er to størrelser. Begge foldes på midten, og så limes en stor og en lille sammen.

Herefter trækker Finn Pedersen en guldtråd igennem dem og sætter en træperle fast foroven. Så er englen færdig. „Vi gør det vist alle sammen forskelligt.

Men det er jo et frit land, vi lever i, så vi kan gøre, som vi vil. Når bare resultatet er rigtigt, kan det jo være lige meget, hvordan vi når frem til det,“ siger Inge Henriksen med et smil, og Bodil Jensen, Karla Gosvig og Lisbeth Christensen nikker.

Juletid er engletid Samtalen flyder hen over bordet i baglokalet til Danmissions genbrugsbutik på Brabrand Hovedgade lidt uden for Aarhus.

Lokalet rummer et lille tekøkken og er fyldt med reoler med glas, kaffestel, vaser

28

og urtepotteskjulere. Der sælges meget husgeråd i butikken, og der er godt styr på tingene. Varerne bliver sorteret, ordnet og prismærket, før de sættes ud, og vinduesudstillingerne skiftes næsten hver onsdag, når Inge Henriksen har vagt. Finn Pedersen og hans veninde Bodil Jensen er også en del af onsdagsholdet, der i spøg omtaler sig selv som "familien". De mødes som oftest før åbningstid og får en tår kaffe med brød til. „Jeg kalder genbrugsbutikken min livline. Jeg kan godt lide at gøre en forskel, men det sociale betyder også meget,“ siger Inge Henriksen. „Og du betyder meget for butikken, Inge. Du er den af os, der er bedst til at bruge dine hænder. Det udstillingsvindue, du lavede, da kronprinsen fyldte 50, var særlig fint,“ roser Lisbeth Christensen.

Fødselsdagsudstillingen er skiftet ud med to nye udstillinger, en med rejser som tema og en med studentertema. Det er juni, og der er godt salg i sommertøj og rejsebøger. Men om et halvt år er det

adventstid, og så er det julegaver og julepynt, der ryger over disken. Forhåbentlig også englene, som de frivillige folder af siderne fra gamle salmebøger og bibler, som er blevet indleveret til butikken. „Vi kan ikke sælge ret mange af de gamle bibler og salmebøger. Nogle er med gotisk skrift, og det kan næsten ingen jo læse,“ siger Karla Gosvig.

Julen er mere end nisser Det var Karla Gosvig, som sammen med sin mand etablerede genbrugsbutikken for 27 år siden. „Det giver god mening at bruge sine kræfter et sted, hvor man ved, at det gør gavn, og selvfølgelig betyder det kristne også noget. Det er da f-eks. skønt, at vi kan lave noget andet julepynt end nisser,“ siger hun og tilføjer, at hun også sidder i Danmissions repræsentantskab. „Jeg tror, at jeg vil tage 40-50 engle med til Danmission repræsentantskabsmøde og lave en lille englebod,“ siger hun og rækker

Lucia indsamlingen Frivillige har travlt med at folde engle af aflagte bibler og salmebøger, som ikke kan sælges i genbrugsbutikken - måske fordi de er med gotisk skrift.

Fotos: Malene Fenger-Grøndahl

ud efter limen, der står foran hende på bordet sammen med en rulle guldtråd.

Ved siden af ligger en pose træperler og et par sakse. „Ja, det gælder om at få dem ud at flyve,“siger Finn Pedersen. „Jeg har lavet 30 på en aften, men så arbejdede jeg også uafbrudt i 2½ timer,“ tilføjer han, mens han trækker en guldtråd gennem nålen. „Jeg har lavet 40 på en aften. Der kan laves mange engle i de her fodboldtider,“ supplerer Lisbeth Christensen. „Jeg kan ikke sidde stille en hel fodboldkamp. Så det passer perfekt at sidde og folde engle.

Når jeg så hører et jubelbrøl, kommer jeg hen og ser målet i langsom gengivelse.“

Og snakken går Det var Inge Henriksen, der oprindeligt fik ideen til at englene. Hun havde set, at Danmission i forbindelse med Luciaindsamlingen og lokale julebasarer sælger engle produceret i bl.a. Bangladesh og Tanzania. Ved en basar i hendes lokale kirke

blev der solgt foldede papirengle – også til fordel for Danmissions arbejde. Hendes veninde, der var medarrangør af basaren, lærte hende at folde engle, og da de andre frivillige i Danmissions butik hørte om det, bad de Inge om at lave et engleværksted, hvor hun kunne lære kunsten fra sig. Det tog et par timer. Så var de andre så godt som færdiguddannede englemagere. Siden har de mødtes et par gange og lavet engle sammen, men ellers sidder de hver især derhjemme og folder – hver med sin teknik.

Denne dag, hvor de er samlet, går snakken, og de sammenligner teknik og udveksler tips og taler om alt fra deres nyeste rejseoplevelser til skoletiden, hvor gotiske bogstaver og salmevers ikke var helt ukendte indslag i skoledagen. „Prøv at se denne her. Den har endda været guldrandet. Jeg tror, at det er fra Femte Mosebog,“ siger Karla Gosvig og holder en

side op, som hun skal i gang med at folde. „Hvis du begynder at læse teksten, får du da aldrig foldet nogen engle,“ griner Lisbeth Christensen.

Målet er at lave 1.000 engle, som skal sælges som en del af Danmissions Luciaindsamling, og fristen er sat til september. „Hvor mange engle er vi oppe på?“ spørger Inge. Karla regner efter og når frem til, at den lille flok englemagere tilsammen har lavet omkring 900. „Så er vi jo snart færdige. Med alle de fodbold-VM-kampe her i sommer, skal jeg nok få lavet mindst 50 mere,“ siger Lisbeth.

På Danmissions hjemmeside kan du se, hvordan du selv folder de fine engle af gamle bogsider. Ring eller skriv til Tom Bangslund Hansen, rivilligkonsulent i Danmission, hvis du vil høre mere om englene, og hvordan din genbrugsbutik eller basar kan folde og sælge de fine engle. Tom træffes på 41 999 330 eller tbh@danmission.dk

29

Kik med:

billeder fra 200 års

missionshistorie Efter flere års sortering, tekstning og arkivering er Danmissions digitale fotoarkiv på plads.

Af Tove Lind Iversen, redaktør Hvem har været udsendt længst som missionær - Gudrun Vest i Tanzania eller Janne Garder i Sydindien? Og hvordan var det nu, at Conrad Bolwig slap ud af fangenskabet dengang i 1937 i Kina?

Vi kender det vel alle – man sidder der og kan ikke lige huske, hvordan det hænger sammen.

Så for at vores fælles missionshistorie ikke skal gå i glemmebogen, har Danmission arkiveret 20.000 fotografier – hver med sin lille tekst – og skrevet en kort biografi for hver af de i alt 841 udsendte missionærer gennem tiderne.

Begge dele er lagt ind i et digitalt arkiv, så man – uanset hvor

Fotoarkivet er på plads takket være de mange frivillige, som onsdag efter onsdag flittigt har sorteret, tekster og skrevet missionshistorie. - foto: Danmission Photo Archive i verden man befinder sig – nu nemt kan søge efter både fotos, fakta og små historier.

Her kan man så læse, at de to gæve kvinder begge blev sendt ud i 1968. Janne Garder nåede 35 år i Sydindien, mens Gudrun Vest var ude i hele 36 år.

Og vil man vide mere, er der en kort missionshistorie for alle de lande, Danmission har arbejdet i - selvfølgelig også i de mange år inden sammenlægningen af Dansk Santalmission og Det Danske Missionsselskab.

Det er Jørgen Nørgaard Pedersen, som har været drivkraften bag digitaliseringen, men mange rundt i hele landet har hjulpet til med at opklare, hvad der gemte sig bag de

30

mange motiver – nogle så gamle, at de var på glasplader. Og så har der været et hold af frivillige, som onsdag efter onsdag i flere år har sorteret og tekstet de mange fotografier.

Det var på den måde, de frivillige optrevlede historien om missionær Conrad Bolwig. På billedet fra 1937 står han sammen med en japansk soldat på et tidspunkt, hvor Kina var besat af Japan. Det i sig selv er et rimelig uinteressant motiv. Men det viste sig, at Bolwig havde været taget til fange af kinesiske røvere i halvanden måned - det meste af tiden skjult i en klippehule i bjergene.

Kidnapningen vakte stor opstandelse både i Kina og Danmark. I Kina ledte hele egnens befolkning efter danskeren, og også den japanske besættelsesmagt foranstaltede eftersøgninger. Én japansk soldat var særlig ivrig i eftersøgningen, og det lykkedes ham at finde Bolwig.

Billedet viser Bolwig og hans befrier.

Mens missionæren var fanget holdt han andagt for røverne.

Og det forlyder, at flere sagde til ham, at de var røvere, fordi de ikke kunne opretholde livet på anden måde, men at de ville følge ham, “når vi er færdige med dette her". Om nogle af røverne så blev kristne, kan vi dog kun gisne om.

Og det er blot én af de mange missionshistorier, som vi nu har fået samlet og arkiveret for eftertiden.

Velkommen til Danmissions historiske fotoarkiv www.danmission.dk

/photoarchive

fotoarkivet

Fotoraf ukendt - Danmission Photo Archive

Missionær Conrad Bolwig i Kina anno 1937 sammen med en japansk soldat, som fik en helt særlig plads i hans historie. Det kan man læse i Danmissions nye fotoarkiv – eller i artiklen her til venstre.

Giv din gamle skoletaske ny ryg!

Kampagne 41 er i fuld gang, og indtil nu har 47 af Danmissions genbrugsbutikker tilmeldt sig. Og det er ikke for sent at være med. Bare skriv til Christina Kofoed-Nielsen på ckn@danmission.dk Vi har også stadig brug for skoletasker. Aflevér dit barns brugte skoletaske i din lokale Danmission genbrugsbutik – så giver vi den ny ryg!

31

31

SE OP! og ræk ud

Den lille minoritetskirke på Zanzibar har brug for vores støtte og vores følgeskab.  Giv dine konfirmander et besøg fra Zanzibar. Book på www.konf.dk  Bliv Zanzibar-Fortæller - efter en rejse med Danmission. Skriv til tbh@danmission.dk  Mød Zanzibars lutherske kirke på Himmelske Dage i Herning i 2019.  Støt Danmissions arbejde på Zanzibar

600-0398

600-0398