Danmission Magasin nr. 4 december 2015 by Danmission

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 4/december 2015

Tema:

syrere på flugt Danmissions Fremtidsbørn 89.118 kr. sunget ind til Syrien

For to år siden holdt vi op med at lede efter far Sirlighed, sammenhold og stearin 1

leder

GIV FLYGTNINGEBØRNENE ET FREMTIDSHÅB! VI ER ALLEREDE VED at vænne os til dem. Flygtningene, der dagligt rejser ind i Danmark over grænserne i Padborg og Rødby – mange af dem for at rejse videre til Sverige, enkelte for at søge asyl i Danmark. De fylder op i DSBs kupeer og ekstrabusser, og fra at have været forsidestof i alle medier, får de nu blot et par smånotitser i ny og næ. Det er ved at blive den nye dagligdag i Europa. Men vi må ikke glemme, at det, vi ser i IC3-toget, er resultatet af en gigantisk menneskelig katastrofe, som udspiller sig lige nu. En voldsom borgerkrig i Syrien driver millioner af mennesker på flugt, og nabolandene er ved at segne under presset, samtidig med at de fleste af disse lande også har deres egne interne konflikter at slås med. Mange af de flygtende er børn. Billederne af den druknede Aylan på en tyrkisk strand og af den danske betjent, der laver sjov med en pige på motorvejen, har brændt sig ind på vores nethinder. Den ene historie endte dybt tragisk, den anden har stadig mulighed for at ende mere lykkeligt. Men det fælles træk i disse billeder og historierne bag er, at tusindvis af forældre opgiver håbet om, at deres børn kan få en tryg fremtid dér, hvor de kommer fra, og derfor pakker de deres ting og flygter over Middelhavet. Vi, der er

Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk Følg: www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission Støt: Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr. Online: danmission.dk/stoet

forældre, kan godt regne ud, at man skal være meget desperat for at beslutte at sætte sig selv og sit lille barn op i en synkefærdig gummibåd og begive sig ud på en så risikabel sejltur på åbent hav, hvor risikoen for at børnene og man selv ikke klarer den er særdeles overhængende. Det er ikke noget, man gør for sin bekvemmeligheds skyld. PROBLEMET KAN IKKE LØSES ved at bygge højere hegn og slå hårdt ned på kyniske menneskesmuglere. Vi er nødt til at forholde os til de grundlæggende årsager til, at folk flygter. Og en vigtig årsag er, at mennesker i Syrien har mistet håbet om en fremtid i deres eget land. Der er brug for akut nødhjælp til flygtninge inde i Syrien. Den nødhjælp kan Danmission få frem gennem vores mangeårige samarbejdspartnere, og derfor beder vi om din hjælp til at hjælpe ofrene inde i Syrien. Og så er der brug for den lange seje indsats for, at syrerne igen kan komme til at leve fredeligt side om side. Det sker fx igennem Danmissions dialogprojekter – bl.a. en sommerlejr, hvor unge syrere fra flere sider af konflikten bor sammen, lærer hinanden at kende og får sat et menneskeligt ansigt på ”fjenden”. Vi tror på, at møder som dette kan være med til at genskabe tilliden og så et lille håb, der med tiden kan spire og gro.

Udgives af Danmission  Udkommer 4 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Ulrik Pedersen  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

Hvis Syrien skal have en fremtid, skal børnene hjælpes her og nu. Vi nægter at opgive håbet om en fredelig fremtid for både forældre og børn. Og du kan være med til at hjælpe. Årets Luciaindsamling 2015 har fokus på Danmission Fremtidsbørn, hvor vi støtter udsatte børn i Syrien og andre lande i Mellemøsten, Afrika og Asien. Med dit og andres bidrag hjælper du med at give børn og deres forældre håbet tilbage. Gennem vores arbejde i Syrien og andre udsatte områder af verden arbejder vi for, at ingen forældre og børn i fremtiden skal føle sig drevet ud på en farlig rejse i gummibåd over Middelhavet. Tak, fordi du husker flygtningebørnene – de har brug for vores forbøn og hjælp!

Kirsten Auken, programchef for fattigdomsbekæmpelse

 Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission. dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 15. januar 2016

10-11

4-5

Indhold 4-21

Tema: SYRERE PÅ FLUGT: 12 millioner syrere er drevet på flugt af den voldsomme borgerkrig. Hvordan kan vi som mennesker – også her i trygge Danmark – forholde os til en humanitær katastrofe af det enorme omfang? Hvad nytte gør en nyttehave i Nordjylland? Hvad siger man til den 10-årige flygtning Fadi, som ikke kan lide at være barn? Og findes der en gæstfrihedens teologi? Læs magasinet om Danmissions indsats for syrere på flugt – både i Syrien og i Danmark.  „For år siden holdt vi op med at lede efter far“  Messe og modermælkserstatning  Flygtninge slår rødder i Danmark  Gæstfrihedens teologi  89.118 kr. sunget ind til Syrien  „Vi flygtede mandag morgen“  Fra sygehuset i Vendsyssel til Syrien  „Vi er jo alle bare mennesker“

22-23

FREMTIDSBØRN: Hjælp os med at få flere til at støtte Danmission Fremtidsbørn, så flere børn får en bedre fremtid.

24-25

ÅRETS LUCIA INDSAMLING: „Jeg føler mig tryg ved

26-28

GENBRUG: Engagerede frivillige i Hårslev støber over 1000

FINANSLOV: Danmission skal spare 4 millioner kroner! Det gør ondt hos de mennesker, som nyder godt af vores hjælp. Læs her, hvor besparelserne rammer.

30-31

at have en skytsengel i mit liv. Det betyder meget at føle mig værnet om og at værne om andre,“ siger kunstneren bag Danmissions nye Lucia-engel.

24-25

lys om måneden. Det kræver sirlighed, sammenhold og masser af stearin.

REPRÆSENTANTSKABSMØDET: To midtjyske ildsjæle og to nye medlemmer af Danmissions bestyrelse.

27-28 3

Katastrofen i Syrien Borgerkrigen i Syrien betegnes som den største humanitære katastrofe i nyere tid. Konsekvenserne i enorme (officielle skøn): zz zz zz zz zz

Over 200.000 personer er blevet dræbt. 12 millioner er drevet på flugt – over halvdelen er børn. 4 millioner er flygtet til nabolandene. 8 millioner er internt fordrevne i Syrien. 16 millioner har behov for hjælp i og uden for Syrien.

Danmission i Syrien Danmission har i over 100 år arbejdet med fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeudvikling i Syrien. Arbejdet udføres bl.a. i tæt samarbejde med organisationen Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) og med den græsk-ortodokse kirke i Wadi al-Nasara. Danmission støtter: zz Nødhjælp til internt fordrevne flygtninge. zz Dialogprojekter mellem religiøse, etniske og kulturelle 35˚E 40˚E grupper.

30˚E

45˚E

Den kristne dal

onstanta B l a

RUSSIA Wadi al-Nasara, den kristne dal, er område i det vestlige Syrien nord for Libanon, hvor der hovedsageligt bor O græsk-orr dz h o n i k i d z e S o ch ifra andre mere ctodokse k Skristne. e aTusindvis af flygtninge urolige områder i Syrien er strømmet til dalen, og kirken har arbejdet på højtryk for at skaffe husly og nødhjælp til de fordrevne.

Poti

Zonguldak

Ankara L. Tuz

GEORGIA

Wadi al-Nasara mangler arbejdspladser og basale ting som mad og elektricitet, og nøden skaber spændinger. Et aktivitetscenter for børn er et af kirkens initiativer for at bygge bro mellem mennesker på tværs af religiøse skel og mellem flygtningene og de lokale. Centeret udvides nu til at invitere hele familier ind, så den voksne generation også får L. Van mulighed for at skabe relationer på tværs.

ARMENIA

Yerevan

Aleppo

Ta Mosel

Nicosia CYPRUS

Wadi Al-Nasara

Homs

SYRIEN

LIBANON

an Sea 4

Damaskus

Amman

Danmission støtter kirkens arbejde i Wadi al-Nasara – bl.a. gennem centret for børn og deres familier. T Y R K I E T

ntalya

Tbilisi

Baghdad

IRAQ

tema: syrere p책 flygt

Foto: Louai Beshara/Afp Photo

For to år siden holdt vi op med at lede efter far 10-årige Fadis far blev kidnappet, da konflikten i Syrien brød ud. Familien måtte flygte til Wadi al-Nasara, hvor han og hans søstre nu finder venner og pusterum fra krigen på et Danmission-støttet børnecenter.

Af Sofie Dahl Hansen, fagmedarbejder Fadi er vokset op i byen Homs i det vestlige Syrien, og er den eneste søn af en børneflok på fire. Som et lyn fra en klar himmel blev familiens liv vendt op og ned, da Fadis far blev kidnappet en helt almindelig dag for godt 4,5 år siden – kort efter konflikten i Syrien brød ud. „Min mor søgte efter ham alle vegne. Hun bankede på døre i hele byen men uden held. Flere forskellige grupper afpressede os. Mor betalte dem penge, for at de skulle bringe far tilbage, men de løj alle sammen for os,“ fortæller 10-årige Fadi og fortsætter: „Vi ved ingenting om ham. Er han død eller levende? Vi ved det ikke.“ Fadis far arbejdede som taxichauffør, og var den, der skaffede mad på bordet. Da han forsvandt, var Fadis mor højgravid med hans yngste søster. Hun blev født en måned efter. „Jeg snakker tit med min yngste søster om far. Hun kender ham slet ikke,“ siger Fadi med rystende stemme. Han tørrer tårerne væk og synker, inden han fortsætter. „Det er to år siden, vi holdt op med at lede. Vi mistede

troen på nogensinde at få ham at se igen, så da kampene kom til vores kvarter, flygtede vi til Wadi al-Nasara“.

Søstrene griner igen Fadis mor kendte ingen i området og gik til kirken og bad om hjælp. I takt med flere og flere internt fordrevne har søgt tilflugt i Wadi al-Nasara, den kristne dal, er kirken blevet knudepunkt for alt fra sjælesorg til husly og madrationer. Et arbejde, som Danmission støtter. „Kirken hjalp os med at leje et hus, og de registrerede mig og mine søstre i den lokale skole. Biskop Toume insisterede også på, at vi skulle komme ned i kirkens børnecenter. Han sagde, vi skulle have det sjovt, men vi vidste ikke, hvad det var, og vi ville ikke gå ud uden vores mor.“ Fadis frygt for at miste endnu et familiemedlem eller en ven er med ham hele tiden. Alligevel lod han sig overtale af en klassekammerat, der selv kommer i børnecenteret. Og han tog sine søstre med:

tema: syrere på flugt

Ola er projektadministrator i den ortodokse kirke i Wadi al-Nasara, hvor mange syrere har søgt tilflugt. Hvad får dig – trods risikoen – til at blive i Syrien og hjælpe?

„Jeg tænker, det kunne have været mig og prøver at hjælpe dem, som jeg gerne selv ville have hjælp, hvis jeg var i den ulykkelige situation: Først har flygtningene brug for medfølelse og næstekærlighed, dernæst har de brug for nødhjælp – mad, tæpper og tag over hovedet. Da flygtningene kom til den kristne dal fra andre steder i Syrien, var min kirke det første sted, hvor de søgte hjælp. Mange har mistet alt – nogle også familiemedlemmer. Jeg bliver utrolig berørt af deres historier – det motiverer mig.“ Hvorfor er det kirkens opgave at hjælpe?

Hvad betyder støtten fra Danmission?

Vil ikke være et barn Fadi griner og siger, at han synes børnecenteret er meget sjovere end skolen. Det giver ham et tiltrængt pusterum, men den byrde af sorg og bekymring, der tynger ham dag og nat, forsvinder ikke. Nok er der sjovt på børnecenteret, men allerhelst vil Fadi blive voksen så hurtigt som muligt: „Jeg kan ikke lide at være et barn. Jeg vil bare gerne vokse hurtigere, så jeg kan komme ud og lede efter min far. Når jeg er blevet stor, kan jeg også få et arbejde, så jeg kan hjælpe mor og forsvare mine søstre.“

„Danmission gør et fantastisk stykke arbejde – fx på børnecentret, som vores kirke driver. Her kan jeg se i børnenes øjne, at det giver dem håb og et tiltrængt smil på læben at være med. Vigtigt er også, at kirken med støtte fra Danmission formår at samle forskellige mennesker til dialog, som det ikke ville være muligt at samle i mere formelle fora.“ Danmission støtter kirkens nødhjælp og dialogarbejde. Ola har valgt at blive i Syrien trods risikoen – og af hensyn til hendes sikkerhed omtaler vi hende kun ved fornavn.

Foto: Abdalrhman Ismail/ Reuters

„Mine søstre kan grine igen, og det gør mig så glad. Eftermiddagene med de andre børn er det bedste, der er sket for os, siden far forsvandt. De har fået nye venner, og jeg har fået nye venner.“

„De kristne værdier og den kristne tro forpligter os til at tage ansvar og involvere os i samfundet – især et sted som Syrien hvor kristne er en minoritet, og hvor det at være kristen derfor er en meget vigtig del af vores identitet. Når vi læser Biblen og beder vores daglige bønner, mærker vi ordet kærlighed mellem linjerne. Derfor har vi som kristne også en særlig forpligtigelse til at hjælpe vore medmennesker – uanset deres religion. Som kristen er det vigtigt, at jeg åbner mit sind for andre religioner og respekterer andre, selvom de er anderledes. For at afspejle essensen af kristendommen må vi arbejde hårdt for at sprede fred og genopbygge de ødelagte bånd mellem andre religioner. Deri ligger også et håb om fred for Syrien.“

Foto: Søren Kjeldgaard

Messe modermælkserstatning „Da jeg var yngre, troede jeg, at en biskops vigtigste opgave var det gejstlige, men det er det ikke,“ siger biskop Elias Toume fra Syrien og fortæller, at han sideløbende med gudstjenester og sjælesorg fx kører til Libanon for at købe modermælkserstatning.

Af Tove Lind Iversen, redaktør seneste tre efterårsmåneder kunnet købe medicin – men han „Det er ikke nemt at være kirke i krisetider, for vi kan ikke er bekymret for, hvad der skal ske, når lagrene igen er tomme. opfylde alle de behov, vi møder. Indtil videre har jeg fulgt en simpel strategi: Gennemsigtighed! Når vi har noget, deler vi ud, og hvis folk kommer til os, når vi intet har, så siger vi det, Når håbet kidnappes som det er. På den måde oplever folk også, at vi gør alt, hvad „I den her situation ser jeg humanitært arbejde som min førder står i vores magt for at hjælpe,“ fortæller Elias Toume, ste og vigtigste opgave som biskop. Da jeg var yngre, troede der er biskop i den kristne dal, jeg, at en biskops vigtigste opgaver var det Wadi al-Nasara i Syrien. gejstlige, men det er det ikke. At hjælpe Kirken står for en stor del af mennesker i nød er min førsteprioritet,“ det humanitære nødhjælpsarsiger han og fortæller, at han sideløbende bejde i området, og Toume er både med gudstjenester og sjælesorg også er Når en situation er så alkirkeleder og en central figur i med i det praktiske nødhjælpsarbejde. vorlig, som den er i Syrien nødhjælps- og dialogarbejdet, Han kører fx ind imellem den risikofyldte lige nu, er der brug for at som Danmission støtter. tur ind i Libanon efter modermælksertro omsættes til handling. statning, som man kun kan skaffe på den Hvis jeg alene prædiker om måde. Det kan han, fordi han som biskop Mangler medicin Jesu gerninger uden også har særlig tilladelse til at krydse grænsen, Syrien går ind i den femte vinter men embedet er ingen sikkerhedsgaranti. med borgerkrig, og en del humaat handle, så mister folk Han fortæller med sorg i stemmen om to nitær nødhjælp er enten blevet troen. syriske bispekolleger, som for to et halvt år ubetalelig eller umulig at skaffe i Biskop Elias Toume siden blev kidnappet, og som ikke er vendt landet. Allermest akut er behovet tilbage. Ingen kender deres skæbne! for medicin. Priserne er tredoblet Toume er med god grund bekymret siden konfliktens start, fortælfor gidslernes liv, men samtidig holder han fast i håbet – ler biskoppen, som dagligt bliver opsøgt af folk, der ikke både for sine kolleger og for Syrien: kan skaffe eller betale for den behandling, de har brug for: „Holder vi op med at håbe, holder vi op med at leve. Vi ”Vi har brug for alle former for medicin. Alene den seneste holder fast i troen på, at konflikten finder en ende, og at vi måned er over 700 mænd og kvinde kommet til kirken for alle vil forsones. Hvis vi ikke havde dette håb, ville alle vores at få medicin.” projekter være meningsløse. Vi forbereder os på morgenBiskoppen takker for hjælpen fra Danmission - med dagens Syrien,“ siger biskoppen og refererer bl.a. til det penge fra Danmissions indsamling til Syrien har kirken de

tema: syrere på flugt

Foto: Tove Lind Iversen „Jeg rejser ikke – ikke før jeg er den sidste tilbage. Jeg vil blive og kæmpe med alt, hvad jeg har, og jeg har lyst til at sige til andre, at de skal gøre det samme. Men som situationen er nu, kan jeg ikke bede folk om at blive,“ siger Elias Toume som er både biskop og en central figur i nødhjælps- og dialogarbejdet, som Danmission støtter.

børnecenter, som med støtte fra Danmission bringer internt fordrevne og lokale børn sammen på tværs af religioner. For parallelt med nødhjælpsarbejdet står kirken også bag initiativer for at skabe gode relationer og forsoning mellem de hårdt presserede lokalsamfund og de tusinder af interne flygtninge. „Vi finder håb og styrke i vores tro – på Gud og på en bedre fremtid. Vi tror stadig på fred, og vi arbejder for at skabe fred omkring os.“

De unge mænds flugt Efter en periode med relativ stabilitet i den kristne dal, så har Islamisk Stats (IS) fremdrift i oplandet til Homs skubbet nye grupper mod dalen i søgen efter sikkerhed. Kampene i nord, der er taget til henover efteråret, siden Rusland gik ind militært, har også kostet nogle af dalens unge mænd livet. Biskop Toume har selv begravet flere af dem. „Her er så meget sorg og så mange tårer. Og det bliver ved, igen og igen og igen.“ I dalen mærker man også, at flere og flere unge forlader landet bl.a. for at undgå tvungen værnepligt. „Det er en stor sorg for os, at vores unge rejser, men det er jo ikke svært at forstå. Her er ingen jobs, ingen

muligheder for at skabe en familie og et liv. Situationen er især svær for de unge mænd. De kan vælge at blive i landet, aftjene værnepligt og risikere deres liv i en kamp, de ikke støtter. Eller de kan flygte og søge fornyet håb et andet sted i verden,“ siger biskoppen. „Vi ønsker, at vores folk skal blive i Syrien. Ikke mindst de kristne. Mellemøsten er kristendommens vugge, og det er smerteligt at se de kristne rejse. Så vi prøver at skabe muligheder for dem her og overbevise dem om at blive. Vi støtter dem økonomisk, prøver at genopbygge troen på dem selv og deres evner. Det er meget vigtigt, at folk ser, at kirken handler. Når en situation er så alvorlig, som den er i Syrien lige nu, er der brug for at tro omsættes til handling. Hvis jeg alene prædiker om Jesu gerninger uden også at handle, så mister folk troen,“ siger han og tilføjer, at det også er med til at opretholde håbet og troen hos sognebørnene, når de ser, at kirkens ledere ikke rejser, men bliver i landet trods omstændighederne. Når de ser, at kirken gennemgår de samme prøvelser og lidelser, som alle andre. „Jeg rejser ikke – ikke før jeg er den sidste tilbage. Jeg vil blive og kæmpe med alt, hvad jeg har, og jeg har lyst til at sige til andre, at de skal gøre det samme. Men som situationen er nu, kan jeg ikke bede folk om at blive.“

flygtninge slår En køkkenhave, udflugter, hjælp, omsorg og fælles middage. Danmissions netværk af frivillige tager varmt imod nogle af de syriske flygtninge, der kommer til landet.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist På en mark uden for Nørager i Nordjylland går syriske Hytham og river jorden. Arbejdet i den køkkenhave, som Danmissions netværkskonsulent Birgit Bønlykke og hendes mand Henrik har stillet til rådighed, giver Hytham og de andre syrere, der for nylig er kommet til Danmark, et tiltrængt frirum fra deres nye liv. Et liv, der er fyldt med uvished, nye indtryk, et helt nyt sprog, bekymring og savn efter de familiemedlemmer og venner, som stadig er i Syrien. „Det er svært at komme til et fremmed land og skulle opbygge et helt nyt liv,“ siger 35-årige Hytham, der for bare et par måneder siden blev genforenet med sin kone og datter efter et års adskillelse. Han nægtede at blive en del af diktaturets hær. Straffen var to måneder i fængsel med endeløs tortur, fortæller Hytham.

Omkring 4 millioner syrere har siden den syriske borgerkrigs start i 2011 forladt deres hjemland. Langt de fleste opholder sig i flygtningelejre i Syriens nabolande, men over en kvart million mennesker har søgt om asyl i EU-lande. Nogle tusinde af dem er kommet til Danmark.

lykkedes at etablere en god kontakt til de nye indbyggere.

Fællesspisning og udflugter I Nørager er syriske flygtninge flyttet ind i nogle af byens tomme lejligheder. Og det er de flygtninge, som Danmissions netværkskonsulent i området og andre frivillige fra Danmissions lokalkreds, Danmissions distrikt 46 og folkekirken har valgt at række ud mod og byde velkommen. Der bliver fx indbudt til fællesspisning i sognehuset, og flygtningene har været på udflugter. Danmissions netværkskonsulent Birgit Bønlykke glæder sig over, at det er

35-årige Hytham nyder at være en del af fællesskabet, når der arbejdes i køkkenhaven hos Danmissions netværkskonsulent i Nørager i Nordjylland. Køkkenhaverne er blot et af de initiativer, som er sat i verden af Danmissions netværk for at integrere syriske flygtninge.

tema: syrere på flugt

Hytham, konen Amaniz og deres 7-årige datter Rifall er glade for, at lokale kræfter gør en ekstra indsats for, at den syriske familie får etableret et godt liv. TH for familien ses Danmissions netværkskonsulent Birgit Bønlykke, medlem af Danmissions distriktsbestyrelse Ellen Christine Vestergaard og frivillig PR-mand for arbejdet, Niels Ole Ladefoged.

Foto: Charlotte Dyhr

rødder i Danmark „For os Danmission-folk er det vigtigt med dialog. Vi skal turde gå i dialog med de nye i vores område og tage imod dem, som vi ville tage imod alle andre,“ siger Birgit Bønlykke og fortæller, at kimen til arbejdet for de syriske flygtninge blev lagt efter, at Thyra Smidt, der er leder af Danmissions tilbud til flygtninge og indvandrere på Mødestedet i København, havde holdt foredrag i kredsen. Her i vinterhalvåret ligger haverne på Bønlykkes jord hen, men til foråret glæder Birgit Bønlykke sig igen til at byde velkommen i de såkaldte 4-H-haver, som står for hånd, hoved, hjerte, helbred, og som er etableret i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationen 4H.

En ny bedstemor For mange af de syriske familiers ældste medlemmer er en lang og strabadserende flugt til Europa som et uoverstigeligt bjerg – og de er blevet i Syrien. Derfor har de syriske familier og ikke mindst børnene med åbne arme taget imod Ellen Christine Vestergaard, der har fået rollen som

reservebedstemor for mange af familierne. Hun er aktiv i Danmissions netværk, medlem af distriktsbestyrelsen og menighedsrådsmedlem i den lokale kirke og kontaktede selv den lokale præst, fordi hun havde et ønske om at hjælpe flygtningene med at falde til i byen. „Jeg var inspireret af Thyra Schmidt fra Mødestedet og hendes ideer til, hvordan vi går i dialog. Så i samarbejde med den lokale præst fik jeg lavet et velkomstbrev til syrerne på engelsk, som jeg en aften stod og var ved at putte i postkassen, da én af syrerene kom forbi,“ fortæller Ellen Christine Vestergaard. Hun tog kontakt til den unge mand og på trods af, at de ikke kunne forstå hinanden, så blev hun inviteret med hjem til syreren, der straks fik fat på én, der kunne engelsk og tolke. Og så var kontakten skabt – og siden er den blevet tættere og tættere. „Til vores første arrangement kom der 12 syrere, og siden er det gået slag i slag. Nu er det helt kendt, at jeg har en tæt kontakt til familierne og tager del i deres liv,“ siger Ellen Christine Vestergaard og fortsætter:

„Det er vigtigt, at vi får dem godt integreret, for der er ikke mange muligheder for, at de kan vende tilbage til Syrien. Jeg er så glad for, at vi her i lokalsamfundet viser medmenneskelighed og næstekærlighed, for vi kan slet ikke forestille os, hvad de har været igennem.“ Ellen Christine Vestergaard hjælper fx familierne med at få starte på aktiviteter såsom svømning og fodbold, at gå i butikker, få købt tøj og med at skabe kontakter til andre i lokalsamfundet. „Jeg kommer også bare og snakker med dem og er sammen med børnene. Det er så livsbekræftende. Jeg giver meget, men jeg får det dobbelte igen! De fleste af dem har måtte efterlade deres bedsteforældre i Syrien, så de har direkte spurgt, om jeg vil være deres bedstemor. Det var varmer så dejligt, og selvfølgelig vil jeg det.“ Tak til initiativtagerne i Nørager. Har du lignende historier fra dit lokalområde, hvor Danmission er involveret, så del endelige jeres erfaringer. Ring til Kirstine Thye Skovhøj på 41 999 329 eller ksk@danmission.dk.

Fotos: Bent Dahl Jensen

GÆSTFRIHEDENS

TEOLOGI

„Kirkens ansvar kan ikke afgrænses af landegrænser,“ mener indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen.

Niels Nymann Eriksen er sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken på Vesterbro i København. Han både bor og arbejder i et kvarter i Danmark, hvor under halvdelen er medlem af folkekirken, og hvor det anderledes er lige uden for døren. Sin inspiration finder han bl.a. i det, han kalder ”gæstfrihedens teologi”. Og derfor kan man også møde ham mindst en aften om ugen på Mødestedet på Vesterbro, som er Danmissions arbejde blandt flygtninge og indvandrere. Hvad er "gæstfrihedens teologi"? „Jesus siger: "Jeg var fremmed, og I tog imod mig." Der er en række bibelske beretninger, der handler om, at mennesker møder Gud ved at åbne sig over for en fremmed. Tag fx Emmausvandrerne, der på vejen åbner sig over for en fremmed, som viser sig at være Herren selv, eller Abraham der viser gæstfrihed over for tre fremmede, og hvor det igen viser sig at være Herren selv, der er kommet på besøg. En fremmed er et menneske, som

vi endnu ikke kan tilskrive egenskaber. Det er slet og ret et menneske. Måden vi møder fremmede på, bliver derfor en lakmusprøve på, hvordan vi i bund og grund opfatter menneskets værdi, når det er helt "nøgent".“

Hvorfor er flygtninge kirkens ansvar? „Det har alle dage været en del af kirkens kald at være der for dem, hvis liv og identitet er truet. Dette ansvar kan ikke afgrænses af landegrænser. Så naturligvis har kirken et ansvar over for flygtninge. Men kirkens ansvar er ikke det samme som statens. Det bibelske begreb om gæstfrihed rummer en åndelig dimension, som ikke umiddelbart lader sig oversætte til flygtningepolitik. Vores opgave er at fastholde dette åndelige perspektiv i mødet med flygtninge og derudover også – når det er påkrævet – at fastholde staten på sit ansvar, fx når vi oplever, at ønsket om økonomisk vækst får forkørselsret frem for flygtninges behov for beskyttelse.“

”FLYGTNINGESALME” Mød mig med omsorg og åben favn Jeg er en flygtning på oprørte have Bag mig er ufred og friske grave Forude: Venter en venlig havn? Ånd på mit øje, giv hjertet fred Du som var fremmed og flygtning i verden Kristus, min makker på pilgrimsfærden Du er mit håb til min sol går ned Uddrag af ny salme fra 2015 skrevet af Merete Bandak fra Nykøbing F. Biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falster Stift, har opfordret præsterne til at bruge salmen ved gudstjenester sammen med bøn for de syriske flygtninge, hvoraf mange kom til Danmark netop via Rødby Havn på Falster.

tema: tema: syrere troshistorie på flugt

BREV FRA GENERALSEKTRETÆREN

Kære læser! Danmissions partner i Syrien beder om vores hjælp. Behovet er stadig stort. Jo flere år, der går med borgerkrig, jo dybere bliver nøden i Syrien. Endnu en vinter betyder, at der er endnu større brug for vores hjælp til de omkring 8 millioner interne flygtninge i Syrien. Alle ressourcer i Syrien er opbrugt, og der er AKUT behov for mad, tæpper, medicin, brændstof og husly. Danmission arbejder inde i Syrien i Kalamoun-området og omkring Aleppo, Hama, Homs og Damaskus. Her uddeles nødhjælp gennem et stærkt, lokalt netværk. I løbet af vinteren uddeler Danmission 45.000 nødhjælpspakker, men vi har brug for støtte for at kunne hjælpe. SYRIEN SØNDAG – sammen med herboende syrere Jeg vil opfordre jer til at holde SYRIEN SØNDAG i kirken i løbet af vinteren, som nogle sogne allerede har gjort – tak for det! Mange kirker har gode kontakter til herboende syriske flygtninge. Hvis der bor syrere i jeres sogn, så invitér dem til at være med til at hjælpe deres landsmænd i Syrien på SYRIEN SØNDAG. Dermed gør I også indsamlingen til Syrien til hele sognets opgave. Saml ind i kirken og servér kirkefrokost med syrisk islæt. Kør cykelsponsorløb og lad konfirmanderne sælge kage og saftevand. Hold en støttekoncert med kirkens kor og byens musik-talenter, også de syriske. Eller gør dagen til helt jeres egen med jeres egne ideer. Hjælp os med at hjælpe inde i Syrien. Vores eftermæle skriver i dag Af eftertiden vil vi blive husket for, hvad vi besluttede, og hvordan vi handlede i den alvorlige flygtningekrise, vi er vidne til lige nu. Det er vores handling i dag, som bestemmer vores eftermæle i fremtiden. For nogle få år siden, og før borgerkrigen brød ud i Syrien, besøgte jeg byen al Nebek i Kalamunregionen i Syrien. Her byggede Østerlandsmissionen (nu en del af Danmission) et moderne hospital, der stod færdigt i 1927. Det fungerede som kristent hospital, indtil det blev nationaliseret i 1970. Jeg blev budt varmt velkommen og kunne inde i kontorbygningerne stadig se billeder på væggene af de danske missionærer, som havde bragt lægebehandling og hospital til regionen. Den danske indsats huskes stadig med taknemmelighed, og hospitalet omtales stadig som ”det danske hospital”. Den danske indsats for snart 100 år siden blev endnu engang husket, da Danmission begyndte at sendte nødhjælp ind i området under den igangværende borgerkrig. De gamle syrere udbrød: "Danskerne er tilbage." Hvad ønsker vi at blive husket for i den nuværende krise i Syrien? Jeg er ikke i tvivl: At vi hjalp mennesker i nød i Syrien; at vi støttede interreligiøs dialog i håbet om at bidrage til at bremse borgerkrigen; og at vi modtog de syriske flygtninge, som når frem til Danmark, med venlighed og kristen næstekærlighed. Og det uden at miste blikket for, at vi bedst hjælper syrerne ved massivt at støtte dem i deres eget land eller i nærområdet, så de kan vende hjem, når freden kommer. Hjælpen når frem Her i magasinet kan du læse mere om situationen i Syrien og om vores hjælp til ofrene. Danmission får hjælpen frem via et tæt samarbejde med kirker og organisationer inde i Syrien. På hjemmesiden www.danmission.dk vil være oplysninger om Danmissions partner i Syrien sammen med billeder og historier, som I kan bruge til at oplyse om og motivere indsamlingen. I kan også bestille plakater. Tak for støtte og forbøn! Med venlig hilsen

SMS

Mogens Kjær, Danmissions generalsekretær

”akut” til 1245

og støt med 100 kr.

netbank:

MobilePay:

reg.nr. 4190 konto 6000398

(valgfrit beløb)

støt online:

41 999 332

danmission.dk

Vejen fra moskéen i Iran til søndagsgudstjeneste i Apostelkirken i København har bestemt ikke været snorlige for Alireza Sechani. 13

VI ER JO ALLE BARE MENNESKER… Rundt om i landet er kirker og foreninger med til at tage imod de flygtninge, der kommer til Danmark. Mødestedet bistår med erfaringer fra 30 års arbejde blandt indvandrere og flygtninge på Vesterbro. Af Bent Dahl Jensen, freelancejournalist „Jeg vil meget hellere komme på Mødestedet end gå på diskotek eller være med i andre fællesskaber ude i byen,“ fortæller 16-årige Hussein Shekko, da vi møder ham torsdag til højskoleaften på Mødestedet på Vesterbro i København. Hussein flygtede fra Syrien for at undgå at blive indkaldt til militæret. Det lykkedes ham at komme til Danmark, hvor en af hans brødre har boet i fem år. De bor nu sammen i en lejlighed i København. Det var tilfældigt, at Hussein en dag efter sommerferien kom forbi Mødestedet, som er Danmissions tilbud til flygtninge og indvandrere. Han så skiltet på gaden. "Velkommen," stod der på arabisk og kurdisk. Den unge syriske flygtning kiggede indenfor, og siden er han kommet her jævnligt. Ofte om torsdagen, hvor der er højskoleaften med fællesspisning, sang og debat.

Hussein går på sprogskole, og han nyder også godt af den lektiehjælp, han kan få på Mødestedet, samtidig med at der er rig lejlighed til at øve sig i at tale dansk. Og så sætter han stor pris på det fællesskab, han oplever på Mødestedet, hvor der kommer mennesker fra mange lande og kulturer. „Jeg er meget interesseret i geografi og i, hvordan der er i andre lande. Jeg havde hørt, at der kun er problemer i Afghanistan, så jeg spurgte en afghaner, der også kommer på Mødestedet, hvordan det var at bo der, og om de har internet. Han spurgte tilbage, om jeg troede, at de levede i en skov. På den måde bliver jeg klogere,“ fortæller Hussein.

Uvidenhed om islam Hussein Shekko er flygtet fra det nordøstlige Syrien. Han er usikker på, hvor langt hans by ligger fra de områder, hvor der er

kampe med Islamisk Stat (IS), for han magter ikke følge med i krigshandlingerne. „Jeg bryder mig ikke om at se nyheder om, hvem der dræber hvem,“ siger teenagedrengen, som stadig har familie i Syrien, mens andre familiemedlemmer er flygtet til andre lande. Hussein er indtil videre den eneste af de nye syriske flygtninge, der har fundet vej til Mødestedet. Flygtninge, der får asyl i Danmark, får normalt ikke bolig i København, men bliver fordelt mellem landets øvrige kommuner, når de skal i gang med sprogskole og integrationsforløb. Men på Mødestedet mærker man på anden vis, at der er kommet mange flygtninge til Danmark. Den daglige leder, Thyra Smidt, fortæller, at Mødestedet jævnligt bliver kontaktet af kirker og foreninger rundt omkring i landet, som gerne vil hjælpe med

tema: syrere på flugt

Foto: Bent Dahl Jensen

Mødestedet Kirkens arbejde blandt indvandrere og flygtninge på Vesterbro i København. Drives af Danmission i samarbejde med Sydhavn og Vesterbro Sogne. Åbent mandag-onsdag kl. 11-17 (kl. 11.00-14.30 kun for kvinder) samt torsdag kl. 11-21 – fra kl. 18 er der højskoleaften bortset fra den anden torsdag i måneden, hvor der er gudstjeneste.

bliv frivillig! På Mødestedet er der brug for frivillige til madlavning, lektiecafe samt til at hjælpe og støtte Mødestedets gæster med praktiske ting. Læs mere på www.moedestedet.dk

integration af nye flygtninge i lokalmiljøet, men er i tvivl om, hvordan de griber det an. „Vi oplever et stigende behov for redskaber til, hvad man kan gøre,“ siger Thyra Smidt. Mødestedet, der drives af Danmission i samarbejde med Sydhavn og Vesterbro Sogne, har mere end 30 års erfaring med arbejdet blandt indvandrere og flygtninge. Der er gennem årene samlet megen viden om at opbygge relationer til mennesker fra en anden kultur og ofte med en anden religion end den, flertallet har i Danmark. Det er en viden, Mødestedet gerne deler med andre. Der kommer jævnligt grupper på besøg i Mødestedet, ligesom medarbejderne ofte fortæller om arbejdet ved møder ude i landet. Eftersom mange flygtninge har en muslimsk baggrund, deler Mødestedet også sin viden om islam og religionsdialog. „Generelt ved danskere ikke så meget om islam. Man kan ikke bare sige, at islam er sådan og sådan, for der er forskellige

retninger og tolkninger, og de muslimer, der kommer til Danmark, praktiserer ikke den samme form for islam. Forskelligheden blandt muslimer er lige så stor som blandt kristne i Danmark. Og så er der jo også flygtninge, som ikke er religiøse, selv om de kommer fra et muslimsk land,“ påpeger Thyra Smidt.

Kristent nærvær Hvad er det, I er gode til på Mødestedet? „Vi er gode til at opbygge relationer og til at give vores gæster tryghed, ro og nærvær. Det handler om at turde gå ind i noget fremmed og at turde gøre det uden at have kontrol over hele situationen, for du ved ikke, hvem det er, du står overfor. Vi skal overvinde fordomme, og hvad der ellers kan være af barrierer, så vi ser gæsterne som medmennesker.“

Er jeres arbejde blot humanisme eller er der et bibelsk argument for? „Det er ikke bare humanisme. Fx har vi

højskoleaftener med forskellige temaer hver uge, hvor vi samler mange forskellige mennesker. Og en gang om måneden har vi gudstjeneste. Når jeg fortæller om Mødestedet, henviser jeg ofte til det vers, hvor Jesus siger: ’Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.’ (Matt 11,28). Ud af den relation, vi har til Kristus, udspringer den relation, vi har til de mennesker, der kommer her. Vi skjuler ikke vores kristne baggrund, og muslimerne er faktisk glade for at se, hvad vores tro betyder for os. Det giver stor respekt fra muslimers side, at vi klart vedkender, at vi tror på Gud,“ siger Thyra Smidt. Det er da heller ikke et problem for Hussein Shekko, der har en muslimsk baggrund, at komme et sted, som drives af kristne. „Jeg er nysgerrig, og det er spændende, at folk har hver deres overbevisning. Vi er jo alle sammen bare mennesker,“ siger Hussein Shekko.

VI FLYGTEDE MANDAG MORGEN

Danmission støtter kirken i Wadi al-Nasara, som tilbyder både sjælesorg og nødhjælp til de mange flygtninge fra andre områder af Syrien. Af Sofie Dahl Hansen, fagmedarbejder „Islamisterne invaderede vores kirke i Idlib en fredag eftermiddag. De smadrede vores ikoner, og mens de rev biblerne i stykker, råbte de til mig: Forsvind kvinde og tildæk dig,“ fortæller 45-årige Reem, der sammen med flere end tusind andre er flygtet fra Idlib til Wadi al-Nasara, hvor Danmission støtter nødhjælpsarbejdet. Wadi al-Nasara ligger i Syriens nordvestlige hjørne ikke langt fra den libanesiske grænse. Området er også kendt som den kristne dal, da størstedelen af landsbyerne er kristne. Siden borgerkrigens begyndelse i 2011 er både kristne, alawitiske og muslimske flygtninge strømmet til dalen, der fortsat er relativt fredelig. „I skal vide, I er velkomne i dalen. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe jer og håber, I vil komme til at føle jer hjemme i dalen,“ siger biskop Elias Toume til de cirka 60 mennesker, der er samlet i kirken denne dag. De er ankommet ugen forinden. Drevet på flugt fra deres hjemby Idlib af voldelige islamistiske militser.

brækket knogler i begge hænder og har fået store skader i benene.“ George lægger grædende ansigtet i hænderne, mens han fortæller videre: „Vores muslimske venner i Idlib hjalp os. Vi var omkring 30 biler, der samledes foran kirken, og så hjalp de os med at komme ud af byen.“ En 45-årig kvinde, der ankom med samme konvoj, fortæller, at hun var i kirken, da islamisterne kom: „De stormede ind og begyndte straks at smadre skulpturer

Nogle i de konservative kristne samfund tror, at alle mænd med skæg er farlige. Ola, nødhjælpsarbejder i den kristne dal

Hjælp fra muslimske naboer Det er kirken, der har inviteret flygtningene ind. De starter med en fælles bøn, hvorefter familierne én efter én deler deres historier. „Vi flygtede mandag morgen,“ siger George og hans stemme knækker. Han er 42 år og sidder sammen med sin aldrende far, der har en klap for det ene øje. „Søndag havde der været en voldsom eksplosion nær vores hus. Bygninger styrtede sammen, og min mor blev dræbt. Min far mistede sit ene øje, og min søster har

og ikoner. Det var så smertefuldt at se på. De rev biblerne i stykker, og da de fik øje på mig, råbte de, at jeg skulle tildække mig og forsvinde.“

Sjælesorg og nødhjælp Kirken tager sig ikke alene af sjælesorg, men har siden de første flygtninge kom til dalen været den centrale aktør i uddeling af nødhjælp. Den dag gruppen fra Idlib ankom, fik de tæpper, madrasser, mad og hygiejnesæt.

Da dagens møde i kirken afsluttes, får hver familie en konvolut med kontanter. „Vi kan ikke skaffe huse til alle dem, der kommer, men vi gør vores bedste for at finde lokale familier, der kan leje et værelse eller to ud. Kontanterne er ikke nok til at dække hele huslejen, men det hjælper lidt,“ siger Ola, der koordinerer kirkens humanitære arbejde.

Frygten for lange skæg Ud over det akutte nødhjælpsarbejde, så følger kirken også med stor bekymring de tiltagende spændinger mellem lokale og flygtninge i dalen. „Madpriserne er skyhøje, der er stor arbejdsløshed, vi mangler elektricitet og meget andet. Det gør folk frustrerede og desperate. Derudover er det i sig selv en enorm omvæltning for de konservative kristne småsamfund, at der er kommet så mange tusinde flygtninge – både kristne og muslimer. De er ikke vant til at se tildækkede kvinder, og nogle tror, at alle langskæggede mænd er farlige,“ forklarer Ola. Hun mener, at uvidenhed er en stor del af grunden til konflikterne. Derfor arbejder kirken også for at bygge bro mellem de forskellige grupperinger. Med støtte fra Danmission åbnede kirken i 2014 et aktivitetscenter for børn – både de lokale og flygtningene – kristne, sunnierne og alawiterne – med formålet at give børnene et afbræk fra krigen og at lære hinanden at kende på tværs af skel. Børnecenteret er en stor succes, og flere end tusind børn har været en del af aktiviteterne det seneste halvandet år.

tema: tema: syrere troshistorie på flugt

Folk er søde til at putte i indsamlingsbøssen til fordel for flygtningene i Syrien. Her i butikken har vi særligt fokus på Syrien, fordi vi har en syrer i praktik. Hassan har været hos os i 3 måneder nu, og Jobcentret har godkendt, at hans praktik bliver forlænget. Det er vi alle meget glade for. Han er blevet taget rigtig godt imod af de andre frivillige. På den måde kan man sige, at vi her i butikken både har fokus på at hjælpe tæt på og langt væk. Det er positivt, at vi kan hjælpe de syrere, der er her i landet ved, at de kan handle billigt i vores butikker, og at vi kan være med til at integrere en syrer i lokalsamfundet, alt imens vi også er med til at samle penge ind til nødhjælp i Syrien. Ilse Holm Nielsen, butiksleder Danmission Genbrug i Rønde

Kirkens familiecenter i Wadi al-Nasara i Syrien giver flygtningebørnene en snert af barndom midt i borgerkrigens rædsler. Derudover er kirken dybt involveret i uddeling af nødhjælp samt i dialog og konfliktløsning mellem flygtninge og fastboende, og mellem flygtningene internt. Danmission støtter kirkens arbejde.

Danmissions indsamling kan bidrage til at lette presset på den syriske befolkningen, så det går jeg stærkt ind for. Og da Danmission jo har erfaringer i området, så kan jeg ikke forestille mig bedre forudsætninger for at gøre et godt stykke arbejde.

Sven Ove Gade er tidligere chefredaktør for Ekstrabladet. Han var i 2011 med i Danmissions dialogprojekt for ledere og meningsdannere fra Mellemøsten og Danmark (LIU) og har fulgt Danmissions arbejde.

FRA SYGEHUSet i

VENDSYSSEL TIL SYRIEN

„Stater kan gøre meget, men der er også meget, vi kan gøre som privatpersoner – for de flygtninge, der kommer til Danmark, men først og fremmest for civilbefolkningen, der lider i Syrien,“ siger den dansk-syriske læge Haifaa Awad, som to gange er rejst ind i Syrien for at hjælpe de sårede og syge. Af Mattias Tuxen og Tove Lind Iversen, redaktør „Jeg rejser til Syrien igen, hvis jeg kan komme ind i landet, og hvis risiko-vurderingerne er tålelige,“ lyder det fra den unge danske læge Haifaa Awad, som allerede to gange har gjort det, de færreste har mod til: nemlig at hjælpe inde i det borgerkrigshærgede Syrien, hvor nøden er allerstørst.

„Store del af sundhedsvæsnet er kollapset – fx kører 80 procent af ambulancerne ikke mere. Hvis du har cancer, så ligger du og dør derhjemme alene, mens din cancer æder dig op. Sådan er det bare. Hvis dit barn har astma og får et anfald, så er der ikke inhalationsmedicin eller respirator. Hvis du

har sukkersyge, og dit blodsukker skrider, så går du i koma derhjemme og dør. Hvis du føder et barn med en hjertefejl, som normalt kan klares med en operation, så overlever det 3-4 dage, før det dør i dine arme. Det er hverdagen for mennesker i Syrien. Dertil kommer alle dem, som får

tema: tema: syrere troshistorie på flugt

Jeg ønsker, jeg en dag kan se Syriens jasminbuske vokse ud af denne sø af blod – og slå rødder. At jeg en dag kan vende tilbage til mit fødeland og finde dets duftende abrikostræer som et løfte om fred og sameksistens. Haifaa Awad, dansk-syrisk læge, som har arbejdet i Syrien

Fotos: Privat

granater, missiler og kemiske våben i hovedet,“ fortæller hun, så man ikke er i tvivl om, hvad der driver hende til at bruge sin ferie fra Sygehus Vendsyssel for at arbejde i Syrien. Haifaa Awad er en ung dansk læge med syriske rødder. I 2013 arbejdede hun som frivillig læge på et felthospital i den nordsyriske by Idlib, og i sommer rejste hun trods advarsler tilbage – denne gang gik der dog kun en uge, før hun blev tvunget til at forlade landet igen af sikkerhedsmæssige årsager.

Støt, støt, støt! „Halvdelen af Syriens befolkning er drevet på flugt fra deres hjem – 4 millioner er flygtet ud af landet, mens 7 millioner har søgt tilflugt andre steder i Syrien. Vi er vidne til en kæmpe humanitær katastrofe, og det er nødvendigt, at vi reagerer. Stater kan gøre meget, men der er også meget, vi kan gøre som privatpersoner – for de flygtninge, som kommer til Danmark, men først og

fremmest for civilbefolkningen, som lider i Syrien. Og efterhånden som krigen er eskaleret, nærområderne er kollapset og flygtningekrisen er nået Vesten, har vi set, at staterne ikke er i stand til at løfte opgaven,“ siger Haifaa Awad – uden dermed at sige, at andre skal gøre som hun, men vi kan alle støtte indsamlingerne til ofrene i Syrien. „Støt, støt, støt! Jeg siger som andre nødhjælpsarbejdere: Det er ikke så vigtigt, hvordan man hjælper – bare man gør noget. Uanset hvad og hvor meget man smider ind, så er der altid behov for mere – og det gælder antibiotika, sukkersygemedicin, hospitalsudstyr, mad, tæpper, telte og alt muligt andet,“ siger hun.

Tvunget til at spise græs Og så peger hun på nogle af de allerhårdest ramte: „Vi glemmer ofte dem, som lever i de mange syriske byer, der er omringet af krigszoner, og hvor det er rigtig svært at få nødhjælp ind. Aktuelt bor 4 millioner mennesker i belejrede eller svært tilgængelige områder, hvor nødhjælp afhænger af skrøbelige våbenhviler, og hvor folk tvinges til at spise det der er - nogle gange sågar græs og kæledyr, fordi der ikke er noget som helst tilbage. Vi skal huske at få nødhjælp frem til de allermest udsatte og ikke kun til nærområderne som lejrene i Libanon og Tyrkiet.“ Danmission støtter netop ofrene inde i Syrien – både de internt fordrevne og de oprindelige beboere, hvis hverdag bliver presset af de mange, som kommer til fra andre steder i Syrien. Det kan vi takket

være vores mangeårige lokale partnere i landet. Et netværk Haifaa Awad stiftede bekendtskab med, da hun blev en del af Danmission på en dialoglejr for unge fra Danmark og Mellemøsten afviklet i 2009 i Libanon.

Minareter, der græder Mens Haifaa Awad har været i Syrien, har hun berettet om sine oplevelser i dagbladet Information og efterfølgende skrevet to ebøger: En læges dagbog fra Syrien I og II. Og hun har mange barske historier i bagagen. Både om at blive passet op af krigere fra al-Qaeda, som truende kommenterer, at hendes bluse er gledet op og blotter lidt af hendes arm, mens hun forsøger at hjælpe en lille dreng, som er i livsfare efter at være blevet kørt ned af en motorcykel. Om psykisk syge som stiller sig under bomberegnen, fordi de psykiatriske centre er forladt eller bombet. Om den 8-årige dreng, som forbløder i faderens arme efter at være blevet skudt under leg med nogle af de våben, som der er så mange af i Syrien. Og om at være ved at løbe tør for tårer – over børn, der flænses, ældre, der visner i mangel på behandling, og minareter, der græder. Alligevel – eller måske derfor – håber hun, det bliver muligt for hende at vende tilbage til Syrien og hjælpe de sårede og syge. I mellemtiden er det hende magtpåliggende fortælle om menneskeskæbnerne i Syrien, så vi ikke glemmer, at syrerne har brug for vores hjælp – og at vi har muligheder for og ressourcer til at hjælpe dem.

tema: syrere på flugt

89.118 KR. SUNGET IND TIL SYRIEN

Støttekoncert med 467 gospelsangere hjælper Danmission med at hjælpe mennesker på flugt inde i Syrien.

Jerusalemskirken i København sydede af gospelsang og næstekærlighed, da der i fredag aften 30. oktober var støttekoncert til fordel for Danmissions arbejde for de internt fordrevne i Syrien. 11 gospelkor deltog i støttekoncerten, som frivillige kræfter fra gospelkirken The Gospel Fellowship havde stablet på benene. Resultatet af anstrengelserne blev 89.118 kroner! Ideen til en særlig indsamlingskoncert opstod, da syriske flygtninge begyndte at krydse den danske grænse. Det fortæller Laura Kjærgaard, der er sanger, korleder for en række gospelkor og musikleder i The Gospel Fellowship. „Krigen i Syrien blev endnu mere nærværende, da flygtningestrømmen nåede til Danmark, og vi spurgte os selv, hvad vi kan gøre? Det er oplagt, at vi bruger gospelsangen til at hjælpe, og så opstod ideen om en støttekoncert,“ siger Laura Kjærgaard. I alt sang 467 gospelsangere til fordel for Danmissions arbejde i Syrien, hvor Danmission støtter med bl.a. hygiejneartikler, tæpper, mad, husly, medicin og brændstof. Og Laura Kjærgaard er rørt over den store opbakning, som støttekoncerten fik og imponeret over det flotte indsamlingsresultat. „Det her er en mulighed for at hjælpe inde i Syrien, og for os, der synger gospel, giver det rigtig god mening, at vi kan støtte gennem vores sang. Mange af de sange, vi synger, handler om Guds kærlighed til os mennesker – og at samle ind til Syrien er en mulighed for at generere hjælp og næstekærlighed til mennesker, der virkelig har brug for det,“ siger Laura Kjaergaard. Fra Danmission lyder en stor tak til alle korene og til de frivillige!

Mange af de sange, vi synger, handler om Guds kærlighed til os mennesker – og at samle ind til Syrien er en mulighed for at generere hjælp og næstekærlighed til mennesker, der virkelig har brug for det. Laura Kjærgaard, der er sanger, korleder for en række gospelkor og musikleder i The Gospel Fellowship. Det var frivillige fra The Gospel Fellowship, som stod bag støttekoncerter til fordel for Danmission

danmission tema: syrere Fremtidsbørn på flugt

Gør verdens børn til

Fremtidsbørn Vær med til at gøre verdens børn til Fremtidsbørn. Hjælp os med at få flere til at støtte Danmissions Fremtidsbørn! Sådan sikrer vi, at fattige og udsatte børn får bedre levevilkår og en bedre fremtid. Af Charlotte Dyhr, kommunikationschef Hvorfor støtter Danmission børn? Det helt enkle svar på det spørgsmål er: Fordi vi kan - og fordi vi har en forpligtelse over for børnene, ”for Guds rige er deres”, som der står i Markusevangeliet. Hvis du selv har børn eller børnebørn, så ved du, hvor meget de har din opmærksomhed. Du kan ikke lade være med at tænke på dem og hjælpe dem, så godt du kan. Det samme ønsker forældre og bedsteforældre overalt i verden. Men ikke alle voksne har mulighed for at hjælpe deres børn på vej – de er simpelthen fanget i fattigdom. Her træder Danmission Fremtidsbørn til og hjælper udsatte børn og deres familier til en bedre fremtid. Virkeligheden er, at omkring 795

millioner børn sulter, og at flere end 20.000 børn dør hver dag. En død, der kunne være forhindret. Sult og fejlernæring er verdens største sundhedsrisiko ifølge FN. Børn er sårbare og dem, som oftest rammes allerhårdest både af krig, katastrofe og den stille hverdagsfattigdom. Det gælder drengen Fadi i Syrien, pigen Jasmina i Madagaskar og alle de andre børn, som Danmission gør en særlig indsats for. Danmission har fokus på børnene, for de er ikke bare børn, de er også fremtidens voksne – dem vi bør sætte alt ind på for at sikre udvikling og en bedre fremtid. Børn er en ressource for deres familie, landsby og samfund. Derfor kalder vi dem Fremtidsbørn.

Det får børnene: Alle børn har ret til at vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Når du støtter Danmission Fremtidsbørn, er du med til at sikre, at børnene får adgang til: zz Mad, tøj og medicin zz Skolegang af god kvalitet zz Beskyttelse mod diskrimination og udnyttelse zz Fællesskaber med leg og læring zz Rettigheder og medbestemmelse zz Et liv i et fredeligt og retfærdigt samfund Vær med til at gøre verdens fattige og udsatte børn til Fremtidsbørn! fortsættes side 22.. 21

Giv en gave

for livet Jasmina og hendes bedstemor Vores støtte gør en forskel. I Madagaskar mødte jeg Jasmina, som er et af Danmission Fremtidsbørn. Jasmina bor alene med sin bedstemor. Derfor er bedstemoren selvfølgelig dybt bekymret for, hvad der skal ske med Jasmina, når hun en dag selv dør, og pigen bliver helt alene. Så ud over at undgå sygdomme og få mad hver dag, er det vigtigste for dem, at Jasmina kommer i skole og får en uddannelse og dermed et job, så hun kommer til at kunne klare sig selv. For at

hjælpe Jasmina og bedstemoren her og nu, lærer de gennem Danmission at få mere ud af deres jordlod og avle husdyr. Det giver dem samtidig en indtægt, som kan holde Jasmina i skole. I en verden hvor der hvert sekund er et barn, som dør af fattigdom eller sult, kan det synes omsonst at hjælpe. Men bag statistikkerne gemmer der sig børn som Jasmina og hendes bedstemor. Og for dem, og andre familier som dem, er din hjælp en gave for livet.

Danmission Fremtidsbørns koncept Vi lancerer et nyt Danmission Fremtidsbørns koncept og vil fortælle historier fra vores arbejde – både her i Magasinet, på Facebook, hjemmeside og i bl.a. Kristeligt Dagblad. Tak om du vil hjælpe os med at få endnu flere danskere til at støtte børn som Jasmina. Det kan du gøre ved at fortælle andre om Danmission Fremtidsbørn.

Inde i folderen kan man læse om: zz Barnets historie. zz Handlemulighed: Støt fast hver måned med fx 125, 250 eller 375 kr. om måneden. zz En beskrivelse af, hvad Fremtidsbørn er, hvorfor det er vigtigt at hjælpe, og hvad man som støtte er med til at gøre. Vi fortæller også, hvordan vi hjælper, og hvordan din hjælp konkret gør en forskel. zz Hvordan man finder yderligere information om Fremtidsbørnene. 22

Vi sender gerne både vores nye infofolder, som kan deles ud fx i genbrugsbutikkerne, eller når du holder foredrag eller vores nye hvervnings-folder, der indbydende er pakket ind i cellofan og gavebånd og som inviterer nye til at støtte Danmission Fremtidsbørn. Foldere sendes til kredse og andre frivillige. Kontakt 3962 9911 eller email: danmission@danmission.dk.

Vi etablerer:

Vi rækker ud:

Vi støtter gruppernes med træning fx i land håndværk. Grupperne at uddannelsen gør de tro på, at de kan klare egen indkomst.

Vi arbejder for at få de mest udsatte med i grupper sammen med andre, der er i samme situation. Vi støtter dem i at se mulighederne for at forandre deres liv, og deres muligheder for at hævde deres rettigheder. Formålet er at sætte en forandring i gang deres lokalsamfund.

Vi ser problemerne:

Alt for mange mennesker lever i fattigdom, undertrykkelse og konflikt. De mangler forståelse af deres rettigheder og muligheder for at skabe et bedre liv for sig selv og for fællesskabet.

danmission Fremtidsbørn

Vi giver et værdigt liv

De er i stand til selv at oprette og støtte opretholdelsen af nye grupper og er blevet aktive borgere i deres lokalmiljø. De oplever at forandringerne kan bære sig selv.

Del på Facebook og "synes godt om" Mød Fremtidsbørnene, læs deres historier og støt direkte på www.fremtidsbørn.dk I vores webshop vil du fremover kunne købe ting, som støtter Fremtidsbørnene. Sammen kan vi sprede kendskabet til Danmission Fremtidsbørn og gøre noget særligt for de udsatte børn og unge.

TAK!

Vi skaber forandring

De oplever styrken ved at være flere, der taler en fælles sag. Sammen skaber de en forandring i samfundet.

Vi giver en stemme

De får en tro på, at ting kan lade sig gøre. Når man har handlekraft og viden om det samfund, man lever i, begynder man også at kunne tale sin egen sag og andres sag.

Vi styrker:

De oplever, at de kan klare sig selv. De har nu deres egen indkomst og kan forsørge deres familie, sende børnene i skole og opretholde et bedre liv. Med fællesskabets styrke i ryggen, skaber de mere harmoni, fred, tolerance og demokratiske processer i deres lokalsamfund.

s initiativer og bidrager dbrugsdyrkning eller es medlemmer oplever em stærkere. De får en e sig selv og skabe deres

Det hele menneske Danmission tager vare på det hele menneske. Derfor omfatter vores arbejde alle områder af børnenes opvækst og liv – både krop, sjæl og ånd. På den måde hjælper vi børnene og deres familier til at kunne klare sig selv senere i livet.

Sådan arbejder Danmission sammen med vores partnere: Tag fattigdomstrappen fra problem til et værdigt liv 23

Årets Lucia Indsamling 2015

NU BÆRES LYSET FREM I Årets Lucia Indsamling sætter vi fokus på børnene – Danmissions Fremtidsbørn. Alle har ret til at vokse op under trygge og sunde forhold, men mange har ikke de muligheder og rammer, der skal til. Derfor er det så vigtigt, at vi sammen arbejder for at give udsatte og fattige børn og deres familier bedre vilkår og dermed håb for en bedre fremtid.

VI KAN IKKE OVERVINDE MØRKET I VERDEN, MEN VI KAN ALLE TÆNDE LYS. LAD OS SAMMEN TÆNDE LYS! Du og din kirke, kor eller genbrugsbutik kan stadig nå at være med i Årets Lucia Indsamling. Sælg skrabelodder, engle og hjemmebag eller lad raslebøssen gå rundt. Når I melder jer til indsamlingen, kan I også få aktivitetshæfter for børn. Læs mere på www.danmission.dk/lucia. Tilmelding enten via hjemmesiden eller ring 3962 9911 Husk at dele dine gode ideer til Årets Lucia Indsamling – ring derfor 3962 9911 og fortæl om jeres initiativer. Tak til alle, som er med i Årets Lucia Indsamling!

ENGLEFRYD Kunstneren Josephine Blay, som har designet Danmissions nye Luciaengel, er meget glad for at have en skytsengel i sit liv. Hvorfor arbejder du som kunstner med netop engle? „Jeg har tegnet engle, siden jeg var en lille pige. Jeg syntes, at der var et godt sving i at tegne en englevinge, og det synes jeg faktisk stadigvæk. Når man tegner kruseduller, så er der ofte et mønster i måden, man gør det på, og for mig har det mønster altid været engle-kruseduller. I dag, hvor jeg er kristen, giver englen og dens spirituelle betydning rigtig god mening for mig, og jeg har længe designet skytsengle som vedhæng til halssmykker. Det er min egen lille hjertesag. Jeg tror, at det var det, Danmission så.“

Hvilke tanker har du gjort dig omkring Danmissions engel? „Mit hjerte blev rørt af tanken bag Årets Lucia Indsamling. Jeg fik virkelig lyst til at lave Danmissions engel og være med til at tænde et lys for verdens børn. Det er en af de her hjertesager, som jeg gerne vil være en del af. Jeg har især arbejdet med lyset omkring englen. Jeg plejer at sætte en lille blinkesten i hjertet på mine engle, men lige præcis på Lucia-englene giver det god mening, at lyset er hjertet og centreret i englens kjole.“

Har engle en speciel betydning for dig? „For rigtig mange mennesker har det stor personlig betydning at have en skytsengel som følgesvend og GPS – selv om det er meget forskelligt, hvad en skytsengel betyder for det enkelte menneske. Jeg bruger skytsenglen på samme måde, som mange mennesker krydser fingre. En skytsengel holder

mig åndsrustet i tro og håb og kærlighed. Jeg føler mig tryg og godt tilpas ved at have en skytsengel i mit liv. Det betyder meget for mig at føle mig værnet om og at værne om andre. Jeg er også mor, så det er jo ret så væsentligt.“

Hvordan er Lucia-englen blevet til, og hvad er symbolikken? „Jeg tegnede en skitse af englen, som så har udviklet sig i samarbejdet med Danmission, hvor vi har talt om Santa Lucia og om Danmissions værdier. Den færdige engel er støbt i sterling sølv. Nederst i kjolen er der sat tre små zirkonia (kunstige brillanter), som symboliserer tro, håb og kærlighed. Lucia-lyset, som er udstanset, er centreret i midten. Den flåede overflade skal symbolisere livet på godt og ondt. Råhed sammen med sølv eller forgyldt ædelmetal er meget symbolsk. Jeg vil ikke diktere hele symbolikken, men mere lade det være op til den enkelte at mærke efter.“

Hvad håber du på, at folk tager med sig, når de køber englen? „Jeg håber, de synes, at englen er smuk. Og jeg håber, de føler, at de har gjort noget smukt ved at være med til at gøre en forskel for verdens børn. Derudover håber jeg selvfølgelig, at Lucia-englen gør en personlig forskel for den enkelte i tro, håb og kærlighed. Og hvis man forærer den væk – så i næstekærlighed.“ Den nye Lucia-engel kan købes på hjemmesiden www.danmission.dk/ lucia/webshop.

Læs mere om Josephine Blay på www.josephineblay.com

Sirlighed, sammenhold og stearin I Danmissions lysstøberi i Hårslev støbes der flere end 1000 bloklys om måneden. Det er engagerede frivillige, der sørger for, at vi kan tænde lys for verdens fattige, når julemørket sænker sig.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist En termokande vandrer fra hånd til hånd, mens snakken går om bordet. Det er en uge, siden de syv frivillige, der er samlet i personalestuen i Danmission Genbrug og Lysstøberi i nordfynske Hårslev, har set hinanden sidst. Hver mandag mødes de for at støbe bloklys, som bliver solgt i Danmissions genbrugsbutikker, i kirker og af private lyssælgere. „Skal vi se, om vi kan få blandet en god rød farve i dag?“ spørger Hanne Munk, der er frivillig leder af genbrugsbutikken og lysstøberiet. Lige for tiden er lysstøberne travlt optaget af at støbe julelys, små røde julehjerter og grønne juletræer. Og det er en kunst at ramme den helt rigtige farve. Som Danmissions Lysstøberi i Ring, hvor der støbes stagelys, er lysstøberiet

i Hårslev båret af engagerede frivillige. Frivillige, der ikke havde nogen erfaring med at støbe lys, men som har lysten og modet til at eksperimentere, afprøve og til sidste ende med fine bloklys, der skaber indtjening til Danmissions arbejde ude i verden. Ideen til at støbe bloklys opstod, fordi flere kunder i flere genbrugsbutikker efterspurgte dem. Det fortæller Torben Holm, der er leder af Danmission Genbrug. „Lysstøberiet i Ring producerede ganske få små kugleformede lys, men det kunderne ville have var cylinderformede lys. I Ring havde man ikke kapacitet til at udvide med støbte lys, så i stedet gik vi på jagt for at finde lokaler til et bloklys-støberi,“ siger Torben Holm. I første omgang fandt man lokaler i

Odense, og i 2007 begyndte støberiet af bloklys. En gruppe frivillige drog til Ring, hvor de lærte om væger og tykkelse, så de fik en basisviden om lysstøberi. „Vi købte en del af et gammelt lysstøberi. Der var støbeborde, forme og kar, og det var med en beskeden investering, at vi kunne etablere et lysstøberi,“ siger han. Efter fem år med et lille støberi i Odense blev der behov for mere albuerum, og i Hårslev dukkede der lokaler op med plads til både lysstøberi, Fair Trade varer, genbrugsbutik og godt med lagerplads.

Fra eksperiment til resultat De syv frivillige, der sidder og deler weekendens begivenheder over morgenkaffen har været med, siden lysstøberiet åbnede i

genbrug

Foto: Lea Sorth Foto: Kirstine Thye Skovhøj

At støbe lys kræver snilde og fingernemhed – når vægerne skal sættes præcist og farven rammes.

2012 i Hårslev. Ingen af dem havde erfaring med at støbe lys. „Jeg kom af ren nysgerrighed for at kigge, fordi jeg syntes, det med at støbe lys lød spændende. Jeg kan godt lide at være med til at fremstille noget, som er helt unikt,“ siger Inge Gitz, mens de andre om bordet nikker samstemmende. „Det er spændende at lave lys, at eksperimentere og se resultatet. Og så er der selvfølgelig det sociale aspekt i arbejdet. Vi kan ligeså godt foretage os noget fornuftigt samtidig med, at vi lader snakken gå,“ siger Margit Larsen med latter i stemmen. Hver måned støber de syv frivillige i gennemsnit 1000 bloklys, og det kræver præcision, tålmodighed og fingersnilde at forvandle de blokke af stearin, som de får

fra lysstøberiet i Ring, til lys i alskens farver og former. Særligt dét at ramme den helt rigtige farve er en udfordring. Denne mandag er det farve til røde hjertelys, der skal blandes. „Tror du ikke, den er der nu?“, spørger Margit Larsen kollegaen Hanne Munk. Farven skal blandes, forme skal rengøres, og der skal trækkes væger gennem støbebordet og op i formene, så de er klar til at få hældt flydende stearin på. „Ja, det er med ikke at ryste for meget på hånden,“ siger Else-Marie Hansen, mens hun står bøjet over støbebordet og fortsætter: „Dét, jeg godt kan lide ved arbejdet med at fremstille lys, er, at vi helt konkret kan se, når vi har lavet noget. Jeg bor alene, så det at være frivillig er også en mulighed for

at komme ud og få noget snak og socialt samvær. Dét er meget værd for mig.“

Tænder lys for verdens fattigste Ved udgangen af 2014 var der 45 af Danmissions 86 genbrugsbutikker, 33 private lyssælgere og 44 kirker, der solgte Danmission Lys. Målet er, at der år for år skal komme flere til. De frivillige glæder sig over, at deres arbejde er med til, at Danmission kan yde en indsats for nogle af verdens fattigste: „Vi ville slet ikke være foruden det fællesskab, vi har her, og at vi samtidig er med til at tænde lys for dem, der har det svært ude i verden, giver rigtig god mening,“ siger Hanne Munk og sætter tilfreds endnu en kasse med færdige bloklys på plads.

genbrug

EN JUL MED GAVER OG PYNT fra

genbrug Klumme Af Gitte Lacarriere, indretningsarkitekt med speciale i genbrug

Få mere inspiration på Gitte Lacarrieres hjemmeside www.lacarriere.dk. På www.danmission.dk kan du finde din nærmeste Danmission Genbrugsbutik, hvis du selv er blevet inspireret til at bruge genbrug til at skabe en hyggelig julehøjtid. God fornøjelse!

Foto: Gitte Lacarriere

Julen er som bekendt hjerternes fest. En højtid hvor kærligheden efter sigende er lidt mere tydelig end resten af året. Om det altid er sandt, skal jeg ikke kunne sige, men det er en tid, hvor de fleste af os vel ønsker at have vores nærmeste omkring os, hvor vi hygger os inden døre under tæpper og med stearinlys, og hvor vi giver hinanden gaver. For julen er også en købsfest, hvor vi afleverer ”bestillingssedler” (også kaldet ønskelister) til hinanden, og hvor der bruges enorme beløb på gaver, der alligevel koster det halve på udsalg få dage efter jul. Personligt har jeg flere gange tænkt, at dette gaveræs er lidt til grin, og derfor gør jeg det ofte på en anden måde. Det vil jeg gerne dele med jer. Enten køber jeg noget, som ikke er på ønskelisten, eller også køber jeg noget i genbrug. Begge dele gør jeg for at vise modtageren, at jeg faktisk har gjort mig nogle tanker og ikke bare er gået efter ønskelisten. Det kræver, at jeg kender folk rigtig godt – godt nok til at vide, hvad de kunne ønske sig ud over listen. Og det fungerer! Gang på gang bliver folk noget så rørte og er langt mere taknemmelige, fordi de mærker, at der er lagt tanker i deres gave. Så føler de tydeligt, at det er hjerternes fest. I genbrugsbutikker har jeg købt vaser, lysestager og en fin lighter til at stå på bordet, som jeg fik sat i stand, inden den blev givet bort. Formålet med at købe gaver i genbrug er at give med kærlighed og omtanke – både for modtageren, men også for miljøet. Der er også andre måder at bruge genbrug i julen. Jeg gør det især i min julepynt og gaveindpakningen. Julepynten laver jeg af gamle bøger og magasiner, der forvandles til hjerter, kræmmerhus og andet ophæng. Indpakningen kan også bestå af papir fra bøger, eller et tørklæde købt i genbrug fint svøbt omkring eller en dekoreret skoæske. Mulighederne er utroligt mange, det handler bare om at se mulighederne i de materialer, vi allerede har.

U-LANDSHJÆLPEN BESKÆRES MED MILLIARDER

Det gør ondt, når Danmission skal lukke projekter ude i verden for at spare cirka 4 millioner kroner. Af Mogens Kjær, generalsekretær Udviklingshjælpen skal beskæres fra 0,87 % af bruttonationalindkomsten til 0,7 %. I forvejen er Danmarks bistand til udviklingslandene blevet stærkt udhulet, fordi udgifterne til de flygtninge, der kommer til Danmark, tages fra den samme kasse. Den reelle danske udviklingshjælp er faktisk helt nede på 0,56 %. Det er historisk høje besparelser på flere milliarder, og de kommer til at gøre ondt på de mennesker ude i verden, som danske organisationer – herunder Danmission – hjælper til bedre leveforhold. Hvis regeringens forslag til finanslov vedtages, som det i skrivende stund ser ud, betyder det en kraftig besparelse på samlet set 4 mio. kr. for Danmissions vedkommende. Da aftalen med Danida indeholder bidrag til Danmissions administration, rammes vores almindelige driftsbudget. Og vi har desværre måttet afskedige én medarbejder, mens én anden stilling er blevet omlagt. Vi har også måttet beskære flere tilskud, og de berører Lokal Kirkeudvikling, Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense og Dansk Missionsråd. Den værste nedskæring rammer projekter i udlandet. Her skal vi spare 3,2 mio. kr. og allerede med effekt fra 1. januar. Det gør ondt. Vi opgiver et stort udviklingsprojekt i Bangladesh

på 1,1 mio. kr. og foretager en lille besparelse på udviklingsarbejdet i Cambodja og Myanmar på 100.000 kr. Vi må spare 200.000 kr. på børneparlamenter, kvindegrupper og børnehjem i Indien samt hele 1,2 mio. kr. på dialogarbejde og udviklingsarbejde i Egypten. Dertil kommer 600.000 kr. i Tanzania, hvor det går ud over et projekt, der giver kvinder bedre vilkår og bl.a. kæmper imod, at piger bliver omskåret. Det er dybt ulykkeligt. Og helt uforståeligt. For nylig kunne man læse, at Danmark er rykket op som det 3. mest fremgangsrige land i verden. Så selv om vi skal værne om vores velfærdssystem, så har vi råd til at tænke ud over vores egne grænser. I Danmission ville vi selvfølgelig gerne kunne fortsætte det vigtige arbejde, som vi nu bliver nødt til at beskære. Derfor appellerer jeg til, at Danmissions mange venner og støtter rykker sammen om vores betydningsfulde arbejde og giver et ekstra stort bidrag, så vi fortsat kan arbejde for en verden, hvor evangeliet forkyndes for alle, hvor der er fred mellem mennesker, og hvor alle kan leve et værdigt liv. Tak til alle, der står sammen om Danmission og støtter arbejdet gennem indsamlinger, aktiviteter og i genbrugsbutikkerne. Der er virkelig brug for alles bidrag og for at værne om et Danmark, der vil arbejde for en bedre verden.

repræsentantskabsmøde

Årets Ildsjæle brænder for lys

Foto: Christophe Merle

Årets Ildsjæle får overrakt prisen af Danmissions formand.

I 16 år har Ruth og Johannes Stenhøj, som er kåret til Årets Ildsjæl 2015, stået i spidsen for Danmissions lysstøberi i Ring. De to ihærdige ildsjæle – ægteparret Ruth og Johannes Stenhøj fra Ring ved Brædstrup i Midtjylland – er kåret som Årets Ildsjæl 2015. Det var et beæret og rørt ægtepar, der modtog prisen på Danmissions repræsentantskabsmøde: „Tak, det er al for megen opmærksomhed og ros. Det kan vi slet ikke bære,“ sagde Ruth Stenhøj og takkede bl.a. de mange, som leverer lysstumper, så der overhovedet er noget at dyppe Danmission Lys af. „Danmission Lys er et fællesskab. I Ring er vi 25 frivillige, som mødes og laver lys. Og den her pokal vil blive sat på kaffebordet, og så vil vi feste sammen. For sammen er vi bedst,“ fortalte hun. Formanden, biskop Peter Fischer-Møller, lagde da også

vægt på både den enkeltes indsats og fællesskabet i sin begrundelse: „Ved kåringen af Årets Ildsjæl 2015 sætter vi fokus på Danmission Lys. Her er mange ildsjæle, som skal huskes. Alle jer, der sælger lys. Alle jer, der bringer lysene rundt i landet og leverer dem til genbrugsbutikker, kirker og private. Alle jer, som samler lysestumper, for uden stumperne var der slet ingen lys. Og alle jer, som støber og dypper lys på Danmissions lysstøberier i Ring og Haarby.“ Ægteparret Ruth og Johannes har siden 1999 lagt hus – eller nærmere kostald – til Danmissions lysstøberi. Og alene sidste år blev der produceret 271.898 lys her. Danmission ønsker stort tillykke til Årets Ildsjæle. Som Peter Fischer-Møller sagde ved kåringen: „Må jeres lys og jeres energi brænde i mange år endnu!“

Den nye bestyrelse

Økonomien

Flemming Christensen, Henrik Bundgaard Nielsen og Ellen Skov Birk blev genvalgt til bestyrelsen. Mette Møbjerg Madsen, 39 år og chefkonsulent, blev nyvalgt, mens Kurt Bierbum-Rasmussen, tidligere udviklingskonsulent i Danmission Genbrug, blev valgt som suppleant. Ulrich Piltoft trådte som bestyrelsesvalgt ud i forbindelse med repræsentantskabsmødet. Han erstattes af Anne-Lise Klausen, der i øjeblikket arbejder for Verdensbanken med tråde til FN om at skabe fredelige samfund og om, hvordan ambitiøs udviklingshjælp fremover kan finansieres.

Det økonomiske resultat for 2014 på 66 mio. kr. er tilfredsstillende – og lidt mere end budgettet havde turdet håbe på. Indtægterne var lidt mindre end året før, men det var forventet og skyldes bl.a., at vi i 2013 ekstraordinært fik 2 mio. kr. til ofrene i Syrien, som vi desværre ikke fik i 2014, færre arveindtægter samt at vi ikke længere har projekter administreret af Dansk Missionsråds Udvikllingsafdeling DMRU.

Bibelsk retræte og meditation

MØD DANMISSIONS

Når Danmission inviterer til retræte og bibliodrama i maj 2016, sættes Biblen i bevægelse og sindet i fordybelse. På retræten rettes blikket mod Biblens mennesker, og vi udforsker, hvordan de forholder sig til "den anden", og hvordan Jesus selv lever med og taler om "den anden".

Januar 2017: Lotte og Nik Bredholt fra Zanzibar

„To tusind år efter begivenhederne omkring Jesus, er vi mere end nogensinde før udfordret til at skulle leve side om side med hinanden på tværs af sprog, kultur og tro. Kan vi finde inspiration i Biblen til at leve ret med os selv og "den anden" – både ved at lytte indad og udad. Hvordan kan vi leve med og transformere de negative følelser som bekymringer, angst, rådvildhed eller vrede til forventning, frihed og glæde,“ fortæller de to arrangører: Danmissions dialogkonsulent Agnete Holm og bibliodramavejleder/terapeut Ele Bonde. Fakta: Retræten "Biblen og den anden" afholdes 23. til 27. maj 2016 på Ådalen Retræte i Randers. Prisen er 3.700 kr. Tilmelding på www.aadalenretraete.dk. Læs mere på www. liv-i-samspil.dk.

UDSENDTE 7.-20. marts 2016: Mette Kristensen fra Tanzania

i 2016 / 2017: Christa Lund Herum fra Bangladesh Bestil foredrag på www.danmission.dk/foredrag eller tlf. 41 999 332

VELKOMMEN TIL NETVÆRKSSEMINAR Tag på netværksseminar og mød andre frivillige i Danmission og få nye ideer fra hinanden. Her hører du også nyt om arbejdet i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark – bl.a. får vi besøg af Danmissions nye programchef for fattigdomsbekæmpelse, Kirsten Auken. zz Fredag 29. januar 2016 kl. 10-16.30 på Mødestedet, Valdemarsgade

14,3. sal, København V zz Lørdag 30. januar 2016 kl. 10-16.30 i Danmission Genbrug, Thriges

Plads 1, Odense C zz Lørdag 6. februar 2016 kl. 10-16.30 på Borremose Efterskole,

Løgstørvej 170, Nørager Har du lyst til at deltage, så kontakt netværker Anna-Marie Lauenstein på aml@danmission.dk eller 41 999 332.

Stiftsårsmøder ´16

Haderslev 2. april Bjolderup

Helsingør 19.marts Danmission, Hellerup

Aalborg 2. april Vodskov sognegård

Aarhus 12. marts Hornbæk kirke, Randers

Fyn 3. april Stige kirke og sognegård

København 19.marts Danmission, Hellerup

Viborg 12. marts Farsø efterskole

Ribe 12. marts Kvaglund kirke, Esbjerg

Roskilde 3. april Skt. Jørgens Kirke, Næstved

Lolland/Falster 17.april Sakskøbing

syrien

støt

flygtninge i

Syrien med mad, tæpper, medicin, brændstof og husly

Diakoni er en næstekærlig netbank: SMS reg.nr. 4190 håndsrækning til deMobilePay: allerfattigste

”akut” til 1245

og støt med 100 kr.

41 999 332 (valgfrit beløb)

konto 6000398

støt online: danmission.dk

magasinid 46005

600-0398