Det arabiske forår skuffede.
Men håbet spirer
1
Det arabiske forår
Sneen har lagt sig over spirerne fra det arabiske forår. Men de kommer måske igen, når sneen smelter, siger Per Stig Møller, der var udenrigsminister under Det arabiske forår for 10 år siden. Af Svend Løbner, freelancejournalist Den kolde sne har lagt sig over det arabiske forår. Under den hårde frost overvintrer græsrødderne. Når sneen smelter, er der en chance for, at demokratibevægelserne spirer frem igen. Ordbillederne kommer fra Per Stig Møller, der var Danmarks udenrigsminister, da Det arabiske forår brød frem for 10 år siden. Først i Tunesien, så i Egypten, så Yemen, Libyen og videre til Syrien, hvor det som bekendt er gået grueligt galt.
Det dybe land kom ikke med For ja, Det arabiske forår førte ikke til de demokratier, Per Stig Møller håbede i 2004, da den danske regering søsatte Det arabiske initiativ. Tvært imod. „Vi havde håbet, Det arabiske forår ville bryde igennem. Det havde vi jo arbejdet på ved at støtte menneskerettighedsbevægelser, kvindebevægelser, demokratibevægelser og udviklingen af en fri presse i de arabiske lande. Men der var ikke dybde nok i bevægelsen. Derfor kom der et tilbageslag,“ konstaterer Per Stig Møller. Han husker tilbage på mediernes reportager fra demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Kairo: „Da medierne jublede, tænkte jeg: Er det ikke lidt for tidligt at glæde sig? Det viste sig at være rigtigt. Det dybe Egypten kom aldrig rigtig med. Det er ofte de oplyste borgere inde i byerne, der reagerer, men landområderne, hvor 80 procent af befolkningen bor, kommer ikke rigtig med.“
Syrien blev en katastrofe Men der var bevægelser i demokratisk retning i flere arabiske lande, fortsætter Per Stig Møller. „Det lykkedes i Tunesien, for her havde de et civilsamfund med fagforeninger osv. Den jordanske konge arbejdede meget for at indføre kvinders ligeberettigelse og oprette en ombudsmandsinstitution. Også i Yemen gik det fremad, selv om landet siden er blevet totalt smadret.“ „Men tilbageslaget kommer 2011, hvor regimerne blev bange for demokratiudviklingen og slog hårdt ned på befolkningerne. I Syrien blev det en katastrofe. Der var
10
stor ungdomsarbejdsløshed i landet, fordi deres landbrugssektor var brudt sammen. Arbejdsløsheden førte til oprør, og så holdt islamismen sit indtog.“
Regimer hundeangste for islamismen Hvad er din vurdering af situationen i dag - 10 år efter Det arabiske forår? „Det er en dyb skuffelse. Regimerne er forstenede i antidemokratiske bevægelser. De er hundeangste for, at islamismen rider ind i forbindelse med demokratiet, som det skete i Egypten, der fik frie valg, hvorefter islamister overtager magten. Islamisterne går ind for "en stemme, en mand, en gang". Derfor er regimerne bange for demokratiet. For de tror, det ender med, at de får sluset islamisterne ind til en magtovertagelse.“ „Så jeg er skeptisk, men vi skal blive ved med at arbejde og støtte de bevægelser, der er i undergrunden. Der er græsrødder, som stadig overvintrer i den kulde, de alle sammen er nedsænket i. Men så længe regimerne frygter, at islamisterne kommer ind, når deres samfund lukker op, vil de blive ved med at slå hårdt ned.“
Religionsdialog er vigtig Religion fylder meget i de arabiske lande, og derfor var dialog om sameksistens, respekt og trosfrihed også led i græsrodsarbejdet under Det Arabiske Initiativ i 2004. „Religionsdialog er meget vigtig i demokratiarbejdet,“ konstaterer Per Stig Møller og beklager at det alligevel gik galt for 10 år siden. „Spirerne var kommet for langt op og blev kappet over i 2011. Regimerne kunne ikke styre islamisterne, som reelt overtog demokratibevægelserne. Islamisterne stod klar, mens demokratiforkæmperne ikke var nogen samlet bevægelse.“ Men det ændrer ikke ved, at religionsdialogen er vigtig, mener han: „Dialogen opmuntringen og hjælpen til demokratiforkæmperne er vigtig, selv om sneen ligger hen over dem. Det er jo forudsætningen for, at det spirer, når sneen smelter.“
