Parat til at tjene
- uanset prisen To kvinder. To generationer. To militære diktaturer. Både Ma Thazin og hendes datter Min Min har kæmpet i frontlinjen imod uretfærdighed i Myanmar. Dette er deres historie om modig modstand og kamp for lighed og menneskerettigheder.
Af Magdalena Vogt, freelancejournalist Siden kuppet den 1. februar er befolkningen i Myanmar igen blevet tvunget ind under militært styre, og folk fylder gaderne i modstand for at udtrykke deres ønske om frihed og demokrati. Dog er risikoen høj, og demonstranter risikerer deres liv, da volden fra både politi og militær hele tiden eskalerer. Gaderne er blevet til krigszoner, hvor skarpe kugler og tåregas bruges til at slå ned på ubevæbnede civile. Siden begyndelsen af februar er flere end 1900 mennesker blevet arresteret og 60 mennesker dræbt. Min Min er en af flere unge aktivister, der leder gademøderne og den civile ulydighedsbevægelse imod militærregimet. Hver dag demonstrerer hun, og hver aften må hun skjule sig. Hun kan ikke længere bo hos sine forældre, da det er for farligt. Men hun tillader ikke frygten at forhindre hende i at protestere. „Det er virkelig en stressende og skræmmende tid. Men frygten for at vende tilbage til endnu en æra med mørke og militært styre er endnu mere skræmmende end at tage kampen op nu. Så vi er nødt til at fortsætte modstanden,“ siger Min Min.
Styret af frygt Min Min's mor, Ma Thazin, er seniormedarbejder ansat af en af Danmissions partnere i Myanmar. Hun genkalder de
6
gamle dage, hvor hun voksede op under militærregimet. „Alt var styret af frygt. Frygten ved kontrolpunkterne langs vejene, frygten for, at militæret kunne bryde ind i dit hus om natten, og endda frygten for militæret som var til stede i skolerne eller på hospitaler, hvor folk også kunne blive rapporteret eller risikere at blive arresteret. I løbet af de sidste år med demokrati i Myanmar er denne frygt langsomt aftaget, men nu er den vendt tilbage.“ Ma Thazin, ryster på hovedet. Hun er meget bekymret. Selvom hun gerne vil håbe på, at protesterne kommer til at gøre en forskel, er hun også yderst urolig og bekymret for sine børn og deres fremtid. „Hvis vi ikke prøver at stoppe dette nu, er vi bange for, at vi får yderligere 30 år i mørke,“ siger hun.
Ofrer sin datter Da Min Min sluttede sig til protesterne, måtte Ma Thazin skjule alle hendes ejendele i tilfælde af, at politiet ville komme og lede efter hende. De satte også en ny lås på døren. Tårer bryder frem i Ma Thazins øjne, når hun tænker på sin datter. „Jeg prøver at tale med hende over telefon hver aften, og jeg beder for, at hun er i sikkerhed. Det er utroligt smertefuldt at ofre ens barn for denne sag.“ Ma Thazin er stille i nogen tid, inden
hun samler sig igen. Flere andre unge kvinder er for nylig blevet dræbt på gaden, og frygten er til at tage at føle på. „Men jeg ville aldrig kunne sige nej til hende. Jeg ved, at hun skal kæmpe for dette! Jeg havde min egen tid med protester tilbage i 1988-oprøret imod militæret, men nu er det min datter, der deltager i stedet og jeg står bag hende alt, hvad jeg kan.“
En lang rejse Ma Thazin kæmper dog ikke selv på gaden. Hun arbejder for fred og demokrati på andre måder ved at styrke fredelig sameksistens og dialog mellem forskellige grupperinger. Det sker gennem projekter, som er støttet af partnere som Danmission. Hun understreger, hvor afgørende det er, at støtten til civilsamfundet i Myanmar fortsætter i disse tider, og at den humanitære støtte til udsatte mennesker i Myanmars mange flygtningelejre ikke stopper. Mange mennesker er fuldstændigt afhængige af den hjælp, de kan få. „Selvfølgelig er der nogle projekter, som vi bliver nødt til at sætte på pause nu. For eksempel kan vi ikke fortsætte med at skabe dialog mellem regeringen og civilsamfundets aktører, da der ikke er nogen legitim regering på plads, og vi nægter at samarbejde med militæret.
