Danmission magasin Nr. 2 / Juni 2013 by Danmission

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 2/ juni 2013

tema:

fremtidsbørn GospelAid hjælper gadebørn som Mahmoud Udenrigsministeren:

Derfor støtter vi Danmission

Genbrug puster liv i provinsen

- i samarbejde med

leder

Vi har en vigtig historie at fortælle Jesus var en god historiefortæller og fortalte gennem sine lignelser historier, som man forstod på Jesu tid, og som vi den dag i dag kan bruge i vores hverdag til inspiration og efterfølgelse. Mennesker har også til alle tider fortalt historier. Storytelling kalder man det med et moderne ord. Det handler om at fortælle om begivenheder på en levende og autentisk måde, så historierne inspirerer og engagerer. Og det handler om at skabe fælles historier, som binder os sammen. I Danmission har vi i mere end 190 år fortalt historier til hinanden om mission. Historier om mennesker, steder og begivenheder, der har fået os til at handle – til at ville gøre en forskel. Vi har måske fortalt historien videre til folk, vi kender, vi har valgt at støtte missionen eller valgt at blive frivillig i fx Danmission Genbrug eller et af Danmissions mange andre netværk rundt om i landet. Uanset hvad, så er det ofte historierne, som får os til at reagere. Derfor er det så vigtigt, at vi deler Danmissions historier med hinanden – uanset om det er over kaffen, i telefonen eller på Facebook. Det inspirerer mig i mit daglige engagement i Danmission at høre om alle missionærerne gennem tiderne. Høre om hvad de har oplevet og opnået, men også om hvad de har måttet stå igennem og ofrer for at være i mission og sprede budskabet om Guds kærlighed til andre. Det inspirerer mig, når jeg hører, at 30 unge syrere vælger at mødes med folk, de normalt anser som “fjender”. Kvinden Basma fra byen Homs har mistet både sin bror og sin forlovede, som er blevet slået ihjel af oppositionen, men trods alt vælger hun at gå i dialog med en af de andre unge deltagere, selv om han tilhører selvsamme oppositionsgruppe. Det er stærkt! Det inspirerer mig også at læse om Ove Bøgh fra den lille by Hårslev med 1400 indbyggere vest for Odense. Han blev træt af tomme butiksvinduer og besluttede sig til at gøre noget ved det. Resultatet er en ny Danmission Genbrug.

Det inspirerer mig at læse om Noa fra Bukoba i Tanzania, der trodser frygten og vælger at kæmpe for retfærdigheden, så han og hans familie kan beholde deres retmæssige arv. Og det inspirerer mig at læse om, hvordan Laura Kjærgaard bruger sine evner som gospelsanger og korleder til at formidle Guds kærlighed til de mange hundredevis af mennesker, som hun møder i sit job. Det er altid smittende at høre historier om mennesker med en passion, noget de brænder for og noget der er med til at gøre en forskel for andre end dem selv. Vi håber, at du vil læse historierne i Danmission Magasin og blive inspireret. Måske får du lyst til at give magasinet videre til en anden? Eller skrive og fortælle os, hvem vi skal sende det til – det er helt gratis at modtage Danmission Magasin. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har gode idéer og inspiration til fremtidige magasiner. Tak, fordi du er med til at sprede historierne om mission – det er nødvendigt for at holde missionen i live. Tak for dit engagement – tak for dit følgeskab. Og rigtig god læselyst! Charlotte Dyhr, kommunikationschef

− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk www.danmission.dk Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst) Online: danmission.dk/stoet

Følg os også på

Udgives af Danmission  Udkommer 4 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Anders Helmer  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

www.facebook.com/danmission og

Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@ danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 1. juli 2013

www.youtube.com/danmission

6-7 Indhold 4-5

Fremtidsbørn! Monirea fra Bangladesh er 14 år og lige blevet gift med en 10 år ældre mand. Hun er bange og slet ikke parat til at indlede et intimt forhold til en mand. Der er god grund til, at Danmission støtter Fremtidsbørn som Monirea.

6-7

8-9

3, 2, 1…. GospelAid! Nedtællingen er begyndt til årets gospelfest i København lørdag 8. juni. Du kan stadig nå at være med, når vi indtager byen med sang og glæde, mens vi samler ind til Danmission.

8-9 10-11

Laura fra X-factor! Sanger og korleder Laura Kjærgaard lader hver dag sin kristne tro strømme ud gennem gospelmusikken. Mød sangerinden til en snak om en anderledes vej til tro. Gadebørn! Nogle flygter fra ekstrem fattigdom – andre fra misrøgt og overgreb. Nogle har ingen forældre – andre er bedre tjent uden forældrene. Uanset årsagen, så har gadebørnene brug for opbakning. Derfor støtter GospelAid 2013 dem og andre udsatte børn i Egypten.

Interview med udenrigsministeren! Danmission spiller en aktiv rolle i Danmarks indsats for dialog og demokrati i Mellemøsten. Vi har spurgt udenrigsminister Villy Søvndal om, hvad trosbaserede organisationer som Danmission kan bidrage med.

18-19

22-23

Dialog i Syrien! ”Jeg har arbejdet som dialogkonsulent i en årrække. Alligevel er det første gang, jeg oplever granvoksne mænd bryde sammen i gråd,” fortæller Agnete Holm fra et dialogmøde mellem syrere.

20-23

Genbrug! Mens "Udkantsdanmark" oplever butiksdød, viser Danmission Genbrug sig som en hårdfør og frodig plante, der skyder op selv de steder, hvor det ikke synes muligt at drive butik.

24-25

Biskoppens øjenåbner! ”Jeg er ikke helt den samme efter rejsen til Tanzania. Mødet med de Noa, Mufti og Miriam har brændt sig ind i mit sind.,” skriver Danmissions formand, Peter Fischer-Møller.

26-27

Missionshistorie! ”På fotoet ses en blind brahmin (hellig hindu i Indien), som blev ledt til hospitalet af sin søn, da det var rygtedes, at min farfar kunne behandle hans blindhed.” Sådan fortæller Birthe Frimodt-Møller, frivillig i Danmissions fotoarkiv. Kirkedage! Da dørene blev slået op til Danske Kirkedage 8. maj, var Danmission på pletten med seminarer og en flot stand.

14-17

Foto: Charlotte Dyhr

Giv børns

fremtidsdrømme

Fremtidsbørn er Danmissions børneprogram, hvor børn og unge i Asien, Afrika og Mellemøsten får hjælp til at kunne klare sig selv. Vi støtter basale behov såsom mad, tøj og medicin. Men vi lærer også børnene, at de har rettigheder, og hvordan de kan stå ved deres ret – fx til at gå i skole og ikke blive tvangsgiftet som 14-årige.

Af Christina Kofoed-Nielsen, fundraiser „Hvis jeg får en datter, skal hun først giftes, når hun bliver meget ældre, end jeg var,“ siger Monirea fra Bangladesh. Hun er 14 år og er lige blevet gift med en 10 år ældre mand. Hun er bange og slet ikke parat til at indlede et intimt forhold til en mand. Mens hun fortæller, får hun tårer i øjnene. Hun er flyttet hen til svigerfamilien og kommer til at gå i sin mors fodspor: Blive tidligt gift, droppe skolen, passe hus, føde børn og varte svigerfamilien op. Monirea har drømme, men har ikke retten til selv at bestemme. Hun er et af Danmissions mange Fremtidsbørn, som jeg har mødt i løbet af de sidste 6 år. Jeg husker hende og husker hendes fortvivlelse. Monirea og piger som hun,

er netop grunden til, at Danmission gennem Fremtidsbørn arbejder på at ændre holdningen til tidlige ægteskaber i Bangladesh. Fremtidsbørn er Danmissions børneprogram, hvor børn og unge i Asien, Afrika og Mellemøsten får hjælp til at kunne klare sig selv i fremtiden. Programmet blev grundlagt i 1970’erne, da Jørgen Nørgaard Pedersen arbejdede for Dansk Santalmission. Han havde tidligere været ansat i Dansk Missionsselskab (DMS), hvor han oprettede Hjertebørn. Ved sammenlægningen af de to missionsselskaber i år 2000, valgte man at slå de to programmer sammen og beholde navnet Fremtidsbørn. Formålet er,

tema: fremtidsbørn

FN’s Børnekonvention Artikel 12:

Børn har ret til at give udtryk for deres meninger Artikel 28:

Børn har ret til undervisning og gratis grundskole Artikel 32:

Børn skal beskyttes mod fysisk og psykisk skadeligt arbejde

Støt Fremtidsbørn Du kan støtte med minimum 100 kroner om måneden. Når du støtter, modtager du et støttebevis med posten. Dit støttenummer og dit årlige bidrag fremgår af beviset. Her kan du også læse om et Fremtidsbarn. Fremtidsbørnene får lov til at være anonyme, og derfor er barnet blot et eksempel på ét af de børn, du hjælper.

en chance at mennesker i Danmark kunne hjælpe børn i u-landene. Danmission ønsker ikke at lave personlige fadderskaber for at mindske administrationsomkostningerne og for ikke at forskelsbehandle børn i familierne. Alle projekter under Fremtidsbørn har børn og unge som den primære målgruppe og sigter samtidig mod at give deres familier et bedre liv. Vi støtter basale behov her og nu såsom mad, tøj og medicin. Men vi arbejder også med hjælp på den lange bane, for vi ønsker, at børnene vokser op med viden om deres rettigheder, og at lokalsamfundene og regeringer efterlever disse rettigheder.

Derfor støtter Danmission:     

Kampen mod diskrimination og udnyttelse Et sundt liv God uddannelse Deltagelse og medansvar Et liv i et fredeligt og retfærdigt samfund

Når du støtter, modtager du bladet Fremtidsbørn fire gange om året. Bladet fungerer som et nyhedsbrev med personlige historier fra børneprojekterne. Gennem bladet kan du følge med i, hvad din støtte går til.

Børneparlamenterne, som Danmission støtter i Indien og Egypten, er en del af indsatsen for at lære børnene om deres rettigheder og medborgerskab. Ruby er ”indenrigsminister” i et børneparlament i Sydindien, og hun fortæller, hvordan det tidligere var usikkert for piger som hende at gå igennem landsbyen, når det var blevet mørkt. Men nu, hvor børneparlamentet har påpeget problemet, har landsbyrådet opsat 3 gadelamper, så pigerne kan færdes trygt. Børn er fremtidens voksne, og derfor giver det rigtig god mening, at Danmission arbejder med børn og unges rettigheder: børns ret til at gå i skole, børnearbejderes ret til et sikkert arbejdsmiljø, handikappedes ret til at komme uden for hjemmet osv. Når jeg står foran et børneparlament og hører dem fortælle, hvordan de gør noget ved problemerne, giver det mig en varm følelse indeni. Børneparlamenterne giver børn og unge en stemme. De får lov til at udtrykke deres behov, ønsker og meninger. De får selvtillid og er med til at sætte præg på deres egen fremtid - og de er stolte af det!

3, 2, 1… Nedtællingen er begyndt Du kan stadig nå at være med til årets gospelfest i København lørdag 8. juni. Vi indtager byen med sang og glæde, mens vi samler ind til Danmissions arbejde for fattige og udsatte børn i Egypten. Kom og vær med – sammen får vi en drøm til at gå i opfyldelse.

Af Louise Benner, The Gospel Fellowship Gospelmusikken kan samle folk. Sådan er det bare! Hvis du ikke har oplevet det før, så har du chancen lørdag 8. juni, hvor sangere fra hele landet mødes til workshop og støttekoncert i Københavns Domkirke. Arrangementet hedder GospelAid og består af mange forskellige aktiviteter og begivenheder rundt omkring i hovedstaden. Bag arrangementet står frivillige fra gospelkirken The Gospel Fellowship i samarbejde med Danmission. I løbet af dagen vil der være koncerter med gospelkor på blandt andet Gråbrødre Torv og Kultorvet. Herudover danner Nytorv og Gammeltorv rammen om en stor markedsplads, hvor der også vil være koncerter, samtidig med at der er mulighed for at gøre et godt køb i vores genbrugsbod med lækkert tøj til billige penge. Og der vil også være masser af god mad og drikke. Med andre ord kommer indre by til at summe af sang, musik og glæde – alt sammen til fordel for børnene

i Egypten. Alle arbejder gratis på dagen, og overskuddet går til Danmissions arbejde for de fattige og udsatte børn. Indtjeningen kommer både fra sponsorer, fra markedspladsen og fra aftenens store støttekoncert i Domkirken.

Plads til alle ALLE kan være med! Og vi mener det faktisk! Gospel er en inkluderende musikgenre, som ikke har noget at gøre med, hvem der synger bedst. Gospel handler om udtryk, indlevelse, energi, glæde og smerte – det er musik for og med sjælen. Du kan deltage både som enkeltperson og som kor, og du behøver hverken at kunne læse noder eller have korerfaring for at være med. Alle deltagere – både sangere, frivillige, publikum osv. – skal købe en billet til 90 kroner, som både dækker dagens workshop og entré til aftenens støttekoncert. Dirigent og komponist Hans Christian Jochimsen fra The Gospel

tema: fremtidsbørn

Fellowship vil lede korene gennem dagen i samarbejde med en gruppe af kirkens øvrige korledere. Ved aftenens store brag af en koncert vil nogle af landets bedste gospelsolister desuden kunne opleves på scenen.

Vi har gjort det før GospelAid er en årlig event, som første gang indtog byen sidste år. Det blev en stor succes, hvor det lykkedes at indsamle 175.000 kr. til Danmissions indsats for egyptiske børnearbejdere. Vi ved derfor, at det nytter! Og tænk, at vi kan være med til at gøre drømme til virkelighed for børn, som har det svært, blot ved at sprede glæde, synge, drikke en kop kaffe, spise en is eller købe et stykke tøj. En af sidste års deltagere, Pia Lykke Schäfer, beskriver GospelAid sådan her: „Det var følelsen af at smelte sammen til én stor enhed inde i kirken og rundt i byen. Én flok, én stemme, ét formål; at sprede glæde! Det var helt fantastisk! Faktisk kan det ikke rigtigt beskrives med ord, det skal opleves, for det er en helt speciel oplevelse af fællesskab og glæde.“ Gospelmusik bærer netop budskabet om fællesskab, håb og glæde i sig. Lørdag 8. juni lader vi det budskab fylde København med en styrke, der kan mærkes helt ned i Egyptens bagende sol, hvor mange børn er afhængige af vores hjælp. Gospelmusikken kan samle folk. Sådan er det bare! Og GospelAid kan gøre drømme til virkelighed… På www.gospelaid.dk og Facebook kan du læse meget mere om arrangementet, tilmelding, køb af billet, de frivillige, sponsorer m.m.

Velkommen til GospelAid 8. juni

Sofie Hermind – sanger, korleder og ambassadør for GospelAid – har mødt nogle af de udsatte egyptiske børn, som Gospel Aid støtter. „Det, som slår mig, når jeg tænker på de mennesker, jeg har mødt, og det jeg har oplevet i Cairo er, hvor lidt der skal til for at gøre en forskel - en STOR forskel! En handikappet dreng, som hedder Amr, havde siddet gemt væk i hjemmet, indtil han var 13. Men så kom han med i et projekt for udsatte børn støttet af Danmission. Her fik han og hans mor – som har to handikappede sønner ud af 8 børn – hjælp til at tackle det at være handikappet. Jeg spurgte Amr, hvad det vigtigste er, han har fået ud af projektet: Det sociale og det mentale! At jeg kommer ud og får venner. At jeg har rettigheder, selv om jeg er handikappet – at jeg fx har ret til at lære noget! Gennem projektet har Amr fået mulighed for at købe en gammel Playstation, som han tjener penge på at leje ud til andre børn! Fordi han har fået venner og en lille økonomisk startstøtte. er Amr blomstret op og har nu et helt andet liv! Jeg bliver helt glad  når jeg tænker på ham.“ Hør mere om Sofie Herminds besøg hos Amr og andre udsatte børn i Cairo. Scan stregkoden eller gå ind på www.danmission.dk og se videoklip. Når du er med i GospelAid 8. juni, så støtter du Danmissions arbejde for fattige og udsatte børn i Egypten. Du kan også sms DM til 1277.

 Besøg vores markedsplads på Gammeltorv og Nytorv på Strøget i København. Åbent mellem kl. 10 og 20  Kom til stor gospelkoncert med 1000 gospelsangere i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) kl. 20  Køb billet på www.billetto.dk billetpris: 90 kr.  Overskydende billetter sælges i døren til Vor Frue Kirke  Dagen igennem vil der være gospelkoncerter på vores markedsplads ved Gammeltorv og Nytorv, på hjørnet af Skoubogade og Vimmelskaftet, på Kultorvet og på Gråbrødre torv  Vil du være GospelAid-sponsor læs mere på www. gospelaid.dk/bliv-sponsor

Sanger og korleder Sofie Hermind har besøgt den handikappede dreng Amr. GospelAid støtter udsatte egyptiske børn som Amr. Foto: Anders Helmer

„Som kristen sanger og korleder har jeg min egen mission“ Sanger og korleder Laura Kjærgaard lader hver dag sin kristne tro strømme ud gennem gospelmusikken. 8. juni er hun med i Gospel Aid, som støtter Danmission. Vi har mødt sangerinden, der blev berømt, da hun i 2008 blev nummer to i underholdningsprogrammet X-factor, og det blev til en snak om, hvordan hun fandt Gud, og hvordan hun hver dag deler det kristne budskab.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist En kæde med et lille, dinglende dagmarkors titter frem under den mørke trøje, som den 28-årige sangerinde og korleder er iført. De store mørke øjne er rolige, da hun fortæller, hvordan hendes kristne tro begyndte at spire, da hun som 16-årig tog de første skridt ind i gospelmusikkens verden. „Jeg opdagede, at jeg ikke kunne stå og synge gospel, hvis tekster ofte centrerer sig om Jesus, Gud og livets store spørgsmål, uden selv at tage stilling,“ siger Laura Kjærgaard, der med sin kraftfulde stemme banede sig vej til TVseernes hjerter, da hun i 2008 deltog i DR’s talentshow X-factor og endte på en flot andenplads. Laura Kjærgaard har siden 2008 bl.a. levet af at synge gospel, holde koncerter i eget navn, være korleder og sanglærer, kursusholder og gæsteoptræde på andre kunstneres musikudgivelser og koncerter. Hun er musikalsk leder i gospelkirken The Gospel Fellowship, der i samarbejde med Danmission for anden gang – 8. juni – afholder den velgørende event Gospel Aid i København. Her synger gospelkor fra hele Danmark og Skandinavien til fordel for Danmissions hjælp til fattige og udsatte børn i Egypten. Laura Kjærgaard er vokset op i en familie, hvor man ikke talte specielt meget om det at tro. Derfor blev hun også noget overrasket, da en amerikansk korleder bad hende og de andre i baptistkirkens gospelkor i Århus, som hun begyndte at synge i som 16-årig, om at lytte efter, hvad det egentlig var, de stod og sang. „Han mente, at vi i koret virkede totalt åndsforladte i den sang, vi var i gang med, og spurgte, om vi overhovedet vidste, hvad vi kunne gøre med vores tro og med det budskab, som vi udtrykker gennem gospelmusikken. Han fik mig til at tænke. Og det var dér, min rejse mod min tro begyndte.

Men jeg skulle først igennem en masse tvivl,“ forklarer Laura Kjærgaard, mens hun roligt lader halskæden med dagmarkorset finde vej frem fra sweaterens halsudskæring. Gospelmusikken førte hende ind og ud af forskellige frikirker, hun deltog i såkaldte Alpha-kurser, der er en slags introduktion til kristendommen, og fik hurtig en forestilling om, at hun kun kunne blive overbevist kristen, hvis det skete gennem et mirakel. „Jeg læste mange forskellige mirakelbøger og var hele tiden på udkig efter tegn. Jeg kan huske, at jeg var på studietur til Rom, og da vi besøgte Peterskirken, fik jeg øjenkontakt med en nonne, der kiggede længe og kærligt på mig. Dét overbeviste mig om, at jeg skulle flytte til Rom efter gymnasiet og være katolik,“ fortæller hun med latter i stemmen. Men det var en dag, da hun læste teksten ved en meditationsgudstjeneste, at hun endelig fik sit "mirakel". Tyst og stille krøb troen ind under huden på hende. „I en passage i meditationsteksten lyder det: Jeg er det stille nærvær. Lige dér gik det op for mig, at Gud ikke kun er mirakler. Han er fællesskab, Han er kirken, Han er nærværet og frøet, der bliver plantet i os. Jeg blev helt varm i kroppen, da det gik op for mig, at Gud havde været der hele tiden. Jeg behøvede ikke noget mirakel for at finde min tro.“ Hvordan vil du beskrive din tro? „Min tro giver mig ro. Den giver mig vished, om at jeg har værdi og er det rette sted. Jeg tror, at Gud elsker os betingelsesløst. Jeg mærker min tro gennem gospelmusikken, men jeg mærker den især, når jeg er ked af det eller bærer sorg. Først skal jeg igennem en masse tårer, vrede

interview

Sangeren Laura Kjærgaard var overbevist, om at hun kun kunne blive kristen, hvis det skete gennem et mirakel. Hun endte med at møde sin tro og Gud under en stille meditationsgudstjeneste.

og selvmedlidenhed, men når jeg har fået det ud af kroppen og har grædt, så samler jeg mig og beder en bøn med mine helt egne personlige ord til Gud. Det giver mig en ro til at bevæge mig videre – ud af tvivlen og sorgen,“ siger Laura Kjærgaard og fortæller, at hun også brugte bøn, lige før hun skulle på scenen, da hun var aktuel i X-faktor-programmerne. Hun tilbragte et halvt år i spotlyset og valgte at stå frem med sin kristne tro. Det gav både positive og negative reaktioner. „Jeg fik breve om, at jeg ikke var rigtig kristen, når jeg gik i lårkorte nederdele og gik til fester. Men der er ingen, der skal diktere mit forhold til Gud, eller hvordan jeg skal leve mit liv. Tro er personlig. Det er mellem Gud og mig, og der findes ikke et facit på, hvordan man er kristen,“ siger hun med fast stemme. Hvordan vil du definere mission? „Umiddelbart klinger ordet mission negativt i mine øre. Og det får mig til at tænke på, hvordan en veninde slog hånden af mig, fordi jeg flyttede sammen med min kæresten uden at være gift. Den negative version af mission er at diktere andre, hvordan de skal leve og tro. Men samtidig mener jeg også, at jeg som kristen sanger og korleder har min egen mission. Jeg missionerer på en blid måde. Jeg bruger mig selv, møder folk i øjenhøjde uden at give dem lektioner i tro og religion, men inspirerer dem i stedet til at tage stilling til, hvor de er i forhold til tro, kærlighed, håb osv.“, forklarer Laura Kjærgaard eftertænksomt. Gospelmusikkens tekster handler netop om håb, kærlighed, sorg, smerte og om troen på Gud og Jesus. Som korleder møder hun ofte spørgsmål fra korsangerne, der undrer sig over de tekster, de synger. „Nogle kommer og siger, at en sang, der fx handler om Jesus, provokerer dem. Jesus er centrum – og alt andet er ligegyldigt, kan en tekst lyde. Det virker voldsomt på nogle, men så beder jeg dem om at erstatte ordet Jesus med noget godt, som de ønsker at have som centrum i deres liv, f.eks. kærlighed, glæde eller håb, og så giver teksten pludselig stor mening for dem.“ Har du en mission med dit arbejde som korleder? „Det er vigtigt, at jeg som korleder er villig til at indlede en dialog om troen og acceptere, at vi ikke alle har den samme tilgang til troen. For mig og for mange af de sangere, jeg har mødt, har gospelsangen været et redskab til at nå dertil, hvor man tør give slip og åbne op – måske for Gud – men i det hele taget for livet, dem selv og andre mennesker,“ siger hun, mens hænderne igen finder vej til det lille dagmarkors.

‚‚

For mig og for mange andre er gospelsangen et redskab til at nå dertil, hvor man tør give slip og åbne op – måske for Gud – men i det hele taget for livet, sig selv og andre mennesker Laura Kjærgaard, musikleder i The Gospel Fellowship

„Jeg er også et menneske“ Nogle flygter fra ekstrem fattigdom – andre fra misrøgt og overgreb. Nogle har ingen forældre – andre er bedre tjent uden forældrene. Uanset årsagen, så har de egyptiske gadebørn brug for opbakning. GospelAid 2013 hjælper udsatte og fattige børn i Egypten. Af Tove Lind Iversen, redaktør Man ser dem overalt i Cairo – dag og nat. Han står midt ude i den myldrende trafik og prøver at sælge dig en pakke servietter ind ad bilruden. Hun rækker tiggende en hånd frem, når du forlader kiosken belæsset med kildevand. Og når mørket lukker sig om byen kryber de sammen i et gammelt bilvrag eller under en bro. De kaldes gadebørn! Og der er skønsmæssigt en million egyptiske drenge og piger, som alle har hver sin grund til at hutle sig igennem på gaden. Nogle flygter fra ekstrem fattigdom – andre fra misrøgt og overgreb. Nogle har ingen forældre – andre er bedre tjent uden forældrene. Men de har det tilfælles, at de lever ude på kanten af samfundet – oftest uden at egyptisk lov kan beskytte dem og underlagt gadens rå reglement. Mahmoud er ét af Cairos gadebørn. Han piller ved sine neglerødder på fingrene, der stikker ud fra den lidt for store grå trøje. ”Jeg har ingen forældre. Men jeg har mine venner. Det er vigtigt at holde sammen. Livsvigtigt!” Og man tror ham på hans ord, da han i korte sætninger fortæller lidt fra den hverdag, som er hans. ”Jeg er bange for at være på gaden. Folk, der er ældre og større, er efter os. Med knive og skarpslebne neglefile truer narkohandlerne os til at sælge stoffer. Hvis vi nægter, så stikker de os. Vi kan enten forsøge at stikke af eller narre dem. Vi kan fx sige ja til at være pushere og så lokke dem hen til en af de rare kioskejere i det område, hvor vi holder til. Så gemmer vi os i kiosken og får ejeren til at smide narkohandleren ud.” Det lyder som en risikabel taktik, og man fornemmer, hvorfor gaden er et risikabelt sted at leve. Og hvorfor det er vigtigt for Mahmoud at komme væk fra gaden.

Mahmouds fristed Det vil være ude af proportioner at kalde Mahmoud for heldig. Men han er heldigere end mange andre gadebørn. Han har nemlig fået et sted, hvor han kan finde tryghed i løbet af dagen. Det er her – på et værested for gadebørn - at vi møder Mahmoud og to af hans venner Mohamed og Moustafa. Værestedet støttes af Danmission gennem vores partner i Egypten kaldet CEOSS. ”I begyndelsen var vi utrygge ved at komme her. Men de 10

voksne behandler os som deres små brødre og tager os med på ture. Nu vil jeg helst være her hver dag,” siger Mahmoud. En af de ansatte, Ahmed Abdel Hamid, fortæller: ”Når vi får kontakt til et gadebarn, skal vi først finde ud af, om han har familie. Hvis ikke så prøver vi at finde et sted, hvor han kan sove. Hvis der er familien, så undersøger vi, om det er muligt at gøre noget ved de problemer, som forhindrer ham i at bo hos familien. Men det er ikke altid den bedste løsning, for problemerne i familien kan være alt for store. Så må vi hjælpe børnene på anden måde. Gadebørn er børn, som har brug for støtte både socialt og følelsesmæssigt. Allerførst skal vi overbevise dem om, at de kan stole på os, og at vi vil dem det godt. Så skal de overbevises om værdien af at lære noget. Det her er et fristed, hvor de får lov til at være børn – spille fodbold, tegne, synge og lege. Men vi ønsker også at lære dem at læse og lære dem færdigheder, så de kan tjene penge på lovlig vis – fx ved at lære at producere souvenirs i læder.”

Selvrespekt giver respekt Værestedet åbner kl. 8 om morgenen. Børnene får et bad og så noget morgenmad, inden aktiviteterne går i gang. Kl. 3 om eftermiddagen skal de tilbage på gaden. Men de får noget væsentlig med – noget, de kan bruge både her og nu og fremover. Moustafa opsummerer: ”Vi lærer at respektere andre, og at andre skal respektere os. At vi har rettigheder, selv om vi er gadebørn. Jeg har ret til at blive behandlet ordentligt – jeg er også et menneske. Hvis jeg viser selvrespekt, så vil andre også lettere respektere mig.” På spørgsmålet om, hvad drengene drømmer om for fremtiden, smiler Moustafa lidt utilpas, men lidt efter svarer han: ”Jeg har ikke brug for meget. Det eneste, jeg har brug for, er at blive behandlet med respekt. Jeg kender en politimand, og han har lovet at hjælpe mig til et job … det drømmer jeg om.” Mohamed vil gerne have sin egen kiosk. Som svar på spørgsmålet om, hvordan det kan lade sig gøre, peger han smilende på Ahmed Abdel Hamid: ”Han kan hjælpe mig!” Der er ingen tvivl om, at drengene her har fundet noget livsvigtigt, men desværre også sjældent for gadebørn: nemlig voksne som hjælper og beskytter dem.

tema: fremtidsbørn

Det går din støtte til! Det er fantastisk at se den tillid, som de her gadebørn har fået til personalet på værestedet. Fra at være helt alene i verden har de nu et sted, hvor det kan være børn, og hvor der er nogen, de kan stole på. Det er meget stort at se lyset i deres øjne og se, at de stadig har en åben og barnlig side. Det er et stort og vigtigt arbejde, vi er med til at støtte. Vi kan gøre en forskel gennem GospelAid! Sofie Hermind – sanger, korleder og ambassadør for GospelAid – besøgte i foråret nogle af de udsatte og fattige børn, som Gospel Aid støtter

 Støt med 100 kroner og giv et barn en skoletaske, et par sko og en skoleuniform  Støt med 500 kroner og sørg for, at én børnearbejder og én arbejdsgiver bliver uddannet i sikkerhed på arbejdspladsen og får maske, handsker, brandslukker og førstehjælpsudstyr.

 I Egypten er der skønsmæssigt ca. 3 mio. handicappede børn, ca. 3,7 mio. børnearbejdere og ca. 1 mio. gadebørn  3 mio. børn kan ikke læse og regne  23 pct. af Egyptens befolkning lever under fattigdomsgrænsen

GospelAid støtter Danmission indsats for udsatte og fattige børn i Egypten. Vi hjælper med:  at få børnene i skole  at forbedre livsvilkårene for familierne  at oprette børneparlamenter for

GospelAid 2013 støtter gadebørn som Mahmoud, der har levet på gaden, siden han var 6 år. Foto: Anders Helmer

børnearbejdere, gadebørn og handicappede. Her diskuterer børnene deres problemer, lærer deres rettigheder at kende og får hjælp til aktivt at gøre noget ved forholdene 11

Piger kæmper

imod barnebrude „Medgift har jeg det ikke så godt med. Jeg kommer til at føle mig som en byrde for min familie, fordi de skal betale for at få mig bortgiftet,“ fortæller en pige, som er ét af Danmissions Fremtidsbørn i Bangladesh.

Af Sara og Andreas Ellerbek, volontører for Danmission i Bangladesh Det er kun 4 grader og vandkoldt. Vi sidder iført to par sokker og flere trøjer, mens vi betragter de forsamlede pigers påklædning, som trods den historisk kolde vinter her i Bangladesh ikke er meget anderledes end deres almindelige sommertøj. Kulden ser ikke ud til at påvirke deres gode humør, og snakken går livligt. De 28 i pigegruppen fra området Dimla mødes sammen med deres leder og underviser Roma en gang om måneden. Her undervises der i og diskuteres emner som uddannelse, hygiejne, pubertet, børns rettigheder, tidlige ægteskaber og fremtidsmuligheder. Der er 69 pigegrupper som denne og 66 drengegrupper her i det nordlige Bangladesh. De er oprettet af Supoth, som er Danmissions største partner i landet. Noget af det som gang på gang minder os om gruppernes berettigelse, er den relation og det rum, som skabes mellem gruppernes medlemmer. Et rum, hvor der er plads og mulighed for at udtrykke sig, bakke hinanden op og stå sammen i kampen for en mere værdig og retfærdig tilværelse uden tidlige ægteskaber, undertrykkelse og stigmatisering af piger og kvinder. Selvom mødet i pigegruppen i Dimlakun kun er tiltænkt pigerne, så går der ikke længe, før landsbyens øvrige medlemmer begynder at dukke op mellem de fire lerhytter, hvor

vi sidder. De lytter nysgerrigt til den ivrige diskussion om pigernes rettigheder og muligheder for uddannelse i det bangalske samfund. Mødet afrundes med et dramastykke om tidlige ægteskaber.Herefter deler 3 af pigerne fra gruppen deres fremtidsdrømme og deres holdninger til det fremherskende og ofte undertrykkende kvindesyn i Bangladesh. Pigerne hedder Janna, Anjomonog Sahdona. Hvordan oplever I, at der er forskel på drenge og piger i Bangladesh? „Der er det med medgiften. En familie skal betale for at få deres pige gift ind i en anden familie.“ „Mange steder kan kvinder ikke arve familiens ejendom. Det er endnu en grund til, at mange hellere vil have drengebørn frem for piger.“ Hvordan har I det med medgift? „Det har jeg det ikke så godt med. Jeg kommer til at føle mig som en belastning og en byrde for min familie, fordi de skal betale for at få mig bortgiftet. Det er ubehageligt, at der bliver sat en pris på mig.“ Taler I med jeres forældre om emner som medgift? „Efter at min mor begyndte i en selvhjælpsgruppe, er

Sara og Anders Ellerbek

tema: fremtidsbørn

Pigegruppen i Dimla i Bangladesh diskuterer pigers ofte misserable vilkår – og hvordan de kan stå sammen i kampen for en mere værdig tilværelse uden barnebrude, medgift og andre former for undertrykkelse. Mødet rundes af med et dramastykke om de alt for tidlige ægteskaber.

det blevet nemmere at tale med hende om den slags svære emner. Hun forstår det lidt bedre nu, og der er en større åbenhed i vores relation.“ „Min far har ændret syn på nogle ting i forhold til uddannelse og tidlige ægteskaber.“ Er der noget, som kvinder er bedre til end mænd? „Det er mange praktiske ting i hjemmet, som kvinder er bedre til end mænd. Forskellig slags håndarbejde, madlavning og den slags.“ „Kvinder er også bedre til at mærke, hvordan andre har det. De kan fornemme, hvis der er noget galt med et andet menneske.“ „Kvinder er mere udholdende, når det gælder markarbejde. De holder ikke nær så mange pauser som mændene“ (alle pigerne griner). Tror I, at samfundet vil ændre syn på kvinder i fremtiden? „Min familie har ændret syn på kvinder, men jeg tror,det tager noget tid, før alle i Bangladesh begynder at tænke anderledes.“ (alle pigerne nikker samtykkende) „Folk er begyndt at tænke anderledes om pigers uddannelse, men der er stadig lang vej. Piger bliver måske ikke gift væk helt så tidligt som før, men de bliver forlovet som

16-årige – altså lovet væk til en fremmed mand – og når så uddannelsen er færdig, bliver de gift. Der er stadig ikke frihed.“ „Der har været selvhjælpsgrupper i vores landsby i nogle år, og folk tænker allerede anderledes. Fx har vi nu lov til at udtrykke os gennem drama, det kunne vi ikke for nogen år tilbage, fordi de gamle syntes, det var upassende. Nu kommer de selv og kigger på.“ Hvad er jeres fremtidsdrømme? „Jeg vil gerne være lærer. Det er et godt job, og jeg kan være med til at hjælpe andre kvinder til også at få en uddannelse.“ „Jeg drømmer om et godt job, og så vil jeg helt sikkert opdrage mine børn anderledes end mine forældrehar gjort og sikre mig, at de får en god uddannelse.“ Som volontører i Bangladesh har vi besøgt mange af disse grupper for store piger og drenge og talt med børn og unge, som tænker anderledes end deres forældres generation. Det er opløftende at lytte til de unges tanker om nutiden og håb for fremtiden, og vi er overbevist om, at Supoths arbejde samt de unges mod og vilje vil komme dem selv og de fremtidige generationer til gode.

Trosdialog er nøglen til fred – også i Mellemøsten Religion skal samle og ikke splitte folk! Derfor var 40 syrere, libanesere, egyptere og danskere i marts samlet til Danmissions store dialogkonference LIU for at lære om, hvordan religion og dialog kan være med til at skabe fredelige og demokratiske samfund i Mellemøsten med plads til alle religioner.

Af Jens Juul Petersen, programkoordinator Mens kampene raser i Syrien, Egypten kæmper for sit spirende demokrati, og islamdebatten endnu engang sætter sindene i kog i Danmark, mødtes 40 religiøse ledere, aktivister, mediefolk og akademikere fra Syrien, Egypten, Libanon og Danmark til en konference i København for at diskutere interreligiøs dialog. Konferencen er en del af Danmissions store interreligiøse dialogprogram "Ledere for interreligiøs forståelse og samarbejde" (LIU), som er finansieret gennem Udenrigsministeriets "Det Arabiske Initiativ". Formålet er at uddanne unge ledere til at skabe forståelse for interreligiøs dialog og samarbejde, så religion ikke er med til at splitte folk, men i stedet spiller en positiv rolle for fredelig sam-eksistens og for samfundsreformer. Dialogprogrammet LIU er i 2013 bygget op over to seminarer. Det første blev afholdt i Danmark 17. til 21. marts, mens det andet finder sted til efteråret i Libanon. Hovedtemaerne i år er: "Religion, integration og politisk deltagelse" samt "Religion, konfliktforebyggelse og forsoning". I København debatterede deltagerne bl.a., hvordan

religiøs dialog kan forbedre integration, og hvilken rolle religion kan spille i forsoning og konfliktløsning. Udover livlige diskussioner og interessante oplæg af eksperter var deltagerne på feltbesøg. De hørte om politiets integrationsindsats fra dialogkonsulent Asmaa Abdol Hamid og politidirektør Poul Løhde, de besøgte en moské, og som afslutning på dialogkonferencen var de til dialoggudstjeneste i Helligåndskirken i København. Ved gudstjenesten prædikede Danmissions dialogkonsulent, Agnete Holm, og desuden medvirkede Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller, og generalsekretær Mogens Kjær. Til stede var også kirkeminister Manu Sareen og udenrigsminister Villy Søvndal. Efter seminaret fortsætter deltagerne diskussionerne på et e-learningskursus via internettet. Herefter skal de 4 landegrupper selv planlægge dialogaktiviteter, inden alle mødes igen i Libanon i november.

Hvad har du oplevet eller lært på LIU-seminaret, som du kan bruge, når du kommer tilbage i dit job og din hverdag? Af Julie Kofoed Pehrson, studentermedarbejder „Jeg prøver at lære mig selv at tale med ’den anden side’. Altså dem med andre religioner og nationaliteter. I morges ved morgenmaden talte jeg fx med en af de muslimske sheikh’er. Det, jeg forhåbentlig får ud af LIU-seminaret, er at kunne tale direkte og åbent med folk på tværs af nationalitet og religion - uden at blive sur!“ Jaklen Mounir Missiha, Egypten, journalist ved avisen Youm 7, kristen

„Jeg har lært mere om åbenheden – det at være klar til at lytte, se, komme i kontakt med forskellighed og at nyde det.“ Christelle Madani, Libanon, psykoterapeut, kristen

Foto: Søren S. Kjeldgaard

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normaltakst)

„Egyptens regering burde være mere retfærdige over for alle former for religioner. Det Muslimske Broderskab burde være tolerant. Jeg mener, at en sekulær regering er det eneste rigtige.“ Mohamed Maher, Egypten, journalist ved Egyptens største uafhængige avis Al-Masry Al-Youm, muslim

„Vi tror, syrerne venter på, at vi skal komme og hjælpe dem. Men jeg hører syrerne sige: ’Vi har ikke brug for hjælp fra Vesten. Hvis det her skal holde, skal vi selv gøre det.’ Det har været en øjenåbner, og det har været sundt at få den med.“ Rushy Rashid, Danmark, journalist og forfatter, vært på "Rushys Roulette" på Radio 24syv

fakta - liu og dai I 2011 fik Danmission for første gang støtte gennem ”Det Arabiske Initiativ” (DAI) - DAI er overskriften på Danmarks langsigtede indsats i Mellemøsten og Nordafrika. De 1,5 mio. kr. er blevet brugt til et pilotprojekt i forbindelse med dialogprojektet kaldet ”Ledere for Interreligiøs Forståelse” (LIU). I december 2012 bevilgede DAI 6,5 mio. kr. til Danmissions dialogarbejde i Mellemøsten. En del af pengene går til at fortsætte og videreudvikle LIU-dialogprogrammet, som inddrager deltagere fra Egypten, Syrien, Libanon og Danmark. Derudover skal pengene bruges i det borgerkrigshærgede Syrien, hvor hadet mellem de politiske og religiøse grupper vokser. I Syrien nyder de religiøse ledere stor respekt, og derfor er det afgørende, at de bruger deres indflydelse på at standse konflikter i stedet for at puste til ilden. I januar 2013 blev Danmission opfordret til at søge om at blive strategisk partnerskabsorganisation inden for DAI og har i den forbindelse søgt om 15,5 mio. kr. for årene 2013-2015.

Foto: Søren S. Kjeldgaard

Danmissions dialoggudstjeneste i Helligåndskirken i København

Foto: Ahmed Tarek

Ved Danmissions særlige dialoggudstjeneste i Helligåndskirken i København onsdag 21. marts 2013 blev Birgitte Søgaard Lauta officielt udsendt som Danmissions nye regionsleder i Mellemøsten. Velsignelsen blev givet i fællesskab af danskere og partnere fra Mellemøsten – fra venstre ses dialogkonsulent Agnete Holm, Samira Luka fra CEOSS i Egypten, formand biskop Peter Fischer-Møller, Fadi Daou fra Adyan i Libanon, generalsekretær Mogens Kjær og Hadi Ghantous fra FDCD i LIbanon. Dialoggudstjenesten markerede samtidig afslutningen på LIU-dialogkonferencen.

Trossamfund skal tages alvorligt Danmission spiller en aktiv rolle i Danmarks indsats for dialog og demokrati i Mellemøsten. Vi har spurgt udenrigsminister Villy Søvndal om, hvorfor dansk udenrigspolitik i den arabiske verden har sat fokus på religion, og hvad trosbaserede organisationer som Danmission kan bidrage med.

Af Tove Lind Iversen, redaktør

Hvad kan Danmission bidrage med i DAI-sammenhæng? „De folkelige revolter i den arabiske verden de sidste år har vist os alle, at befolkningerne i Mellemøsten og Nordafrika er meget forskellige. De har også vist os, at den største frustration og de største behov for reformer ikke altid findes i hovedstæderne. Tænk bare på tunesiske Mohamed Bouazizi, som satte ild til sig selv tilbage i 2010 og dermed satte gang i ’Det Arabiske Forår’. Han kom jo netop fra et fattigt og ’glemt’ område i Tunesien, langt fra hovedstaden og mediernes sædvanlige fokus. I DAI-samarbejdet lægger vi stor vægt på at nå bredt ud med vores samarbejde. Det er ikke nok at samarbejde og have dialog med storby-eliterne. Vi skal også forsøge at nå ud til andre og bredere befolkningsgrupper. Her kan Danmission i samarbejde med Danske Kirkers Råd og Danske Muslimers Fællesråd yde et vigtigt bidrag. Jeg tror, de kan nå ud til nogle andre aktører end de fleste ikke-religiøse organisationer.“ Hvorfor er det vigtigt/relevant at inddrage en religiøs organisation i dialogarbejdet i Mellemøsten og Nordafrika? „Tro spiller en vigtig rolle for store dele af befolkningen i Mellemøsten og Nordafrika. Det er vi ikke så vant til her i Danmark. Men for store dele af befolkningen i den arabiske verden er troen vigtig og en kilde til både glæde og identitet. Desværre ser vi jo også, at religionen nogle gange bliver misbrugt politisk og kommer til at spille en negativ

Foto: UM

Hvorfor har UM/DAI valgt at støtte Danmission økonomisk? „Det Arabiske Initiativ har som et af sine hovedformål at styrke dialog og gensidig forståelse mellem Danmark og den arabiske verden. Danmission har gode forudsætninger for at bidrage til at nå dette mål på grund af deres mangeårige erfaringer fra samarbejde i Mellemøsten. Og så ser vi det som en styrke, at de arbejder tæt sammen med Dansk-Muslimsk Fællesråd og med Danske Kirkers Råd og på den måde tegner en bred vifte af tros-baserede aktører i Danmark.“

Trosbaserede organisationer kan spille en vigtig og konstruktiv rolle i forhold til at forebygge sekteriske konflikter – og til at mægle, hvor de er blevet til blodig virkelighed. Udenrigsminister Villy Søvndal om baggrunden for støtten til Danmissions dialogarbejde i Mellemøsten

rolle. Det sker både, når magthavere misbruger troen til at legitimere deres egen stilling. Og det sker, når troen fører til intolerance over for andres tro og i værste fald fører til sekterisk konflikt. Trosbaserede organisationer kan spille en vigtig og konstruktiv rolle i forhold til at forebygge sekteriske konflikter – og til at mægle, hvor de er blevet til blodig virkelighed. Det har vi tidligere set blandt andet i Irak, hvor religiøse ledere flere gange har været helt centrale i forhold til at styrke en mere moderat og forsonende tone og til at standse hadske udfald mellem forskellige trosretninger.“

Menneskeligheden kan bringes tilbage til Syrien Syriske mænd og kvinder deler deres grufulde oplevelser fra hjemlandet. Historier om tab af familiemedlemmer, tab af arbejde, tab af hjem – tab af integritet og identitet. Workshoppen er en del af Danmissions arbejde med dialog og genopbygning i Syrien, og målet er at få folk til igen at se hinanden som mennesker – ikke blot som fjender.

Af Agnete Holm, dialogkonsulent På et hotel i Libanons bjerge snor personlige beretninger om vold, kidnapninger, fængslinger, tortur, dødsfald og voldtægter sig ind og ud mellem hinanden. Mænd og kvinder deler deres grufulde oplevelser fra hjemlandet Syrien. Historier om tab af familiemedlemmer, tab af arbejde, tab af hjem – tab af integritet og identitet. Jeg befinder mig på hotellet sammen med 30 unge syrere fra Damaskus, Homs, Hama, Aleppo, Tartous og Latakia. Vi er samlet for at bevæge os gennem en dialog og konfliktløsningsproces på en workshop arrangeret af Danmission og vores libanesiske samarbejdspartner Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) og det syriske netværk Mobaderoon. Workshoppen. De efterfølgende aktiviteter er en del af et større projekt, der er støttet af Danmission med penge fra Udenrigsministeriets Det Arabiske Initiativ. Jeg har arbejdet som dialogkonsulent i en årrække. Alligevel er det første gang, jeg oplever granvoksne mænd bryde sammen i gråd.

hjælp

ofrene i Syrien 18

Deltagerne er både kristne og muslimer, ortodokse, katolikker og protestanter, sunni- og shia-muslimer og alawitter. Nogle støtter den syriske præsident Bashar Assad og hans styre - andre støtter forskellige oppositionsgrupper. Det, at det er lykkedes at samle 30 unge med vidt forskellige baggrunde, vidner om, at der stadig findes folk, som vil gå imod had, fordomme, opsplitninger og krig. Derfor er formålet med workshoppen også, at de unge skal vende tilbage til Syrien som forandringsagenter og fredsstiftere.

Facebook sladrer til Assad Med rystende hænder stiller Hussein fra Hama sig frem foran gruppen. Han fortæller, at han er alawit og imod den syriske regering. Han hader præsident Assad. Bilal, der er sunni reagerer stærkt på Husseins ærlige udmelding. Han bliver vred og forsvarer Assads regering. Da der kort efter er en pause, bliver jeg opsøgt af en grædende Hussein. Han fortæller mig, at hans far har siddet i fængsel i 15 år, og at han selv har været i fængsel to gange. Sidste gang var for

Dit bidrag hjælper de nødlidende med bl.a. fodtøj, varmt overtøj, mad, medicin og brændsel. Danmission har arbejdet i Syrien med fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeliv i over 100 år. Vores partner er respekteret og kendt for at hjælpe både kristne og muslimer. Og netop det faktum er med til at sikre, at hjælpen kan organiseres og nå frem til de nødlidende i det borgerkrigshærgede Syrien. Mange hjælper dem, som er flygtet ud af landet, mens Danmission som en af få organisationer er i stand til at få hjælpen frem til de internt fordrevne inde i selve Syrien.

Tak for din hjælp til ofrene i Syrien!

et halvt år siden, hvor han sad inde i to måneder. Han blev tortureret og viser sine ar. Som alawit bliver han straffet dobbelt så hårdt for at være imod regeringen og Assad, fordi Assad selv er alawit. Frygten ligger som en tung dyne over hotellet de første dage, og for at mindske den bliver vi enige, om at ingen må tage billeder. Det er almindeligt kendt, at Facebook bliver brugt til at angive de mennesker, der er imod den syriske regering. Når deres foto er blevet offentliggjort på Facebook, er de efterfølgende forsvundet. Det er en udfordring at skabe et tillidsfuldt rum, så deltagerne tør åbne sig for hinanden. Jeg forklarer, at hvis de tør gå i dialog, så vil de finde ind til deres egen menneskelighed. Konflikter og krigssituationer opstår, fordi folk ikke længere kan se hinanden som mennesker. Når man opdeler et samfund og lever adskilt, så er det nemt at opbygge fjendebilleder - man bilder sig selv ind, at den anden ikke er et menneske. Det gør det lettere at slå ihjel. Basma fra Homs møder ikke op efter en pause, og flere af de andre deltagere har set hende græde. Jeg går ud for at lede efter hende. Da jeg finder hende, fortæller hun, at hun inden for den sidste måned har mistet både sin bror og sin forlovede. Det er oppositionen, der har slået dem ihjel. Hun har lige opdaget, at en af de andre deltagere tilhører den oppositionsgruppe, der har dræbt dem. Hvordan skal hun kunne være i dialog med ham? Jeg beder deltagere om med et enkelt ord at beskrive, hvordan de har det lige nu. På den måde bliver alle synlige for hinanden, og de opdager, at de alle er berørte af krigen. De har alle mistet.

mindre projekter, når de er tilbage i deres hjembyer. Projekterne skal være med til at skabe tryghed, tillid og sammenhold mellem de forskellige grupperinger. Basma fra Homs fortæller, at hun vil samle mødre, der har mistet børn – mødre fra begge sider af konflikten. Projektet har hun allerede døbt ”Mødre til martyrer”. Hun tror på, at kvinderne vil kunne se ud over konflikten og stå sammen om at være fortalere for fred. Leyla fra Tartous vil starte et projekt, hvor kvinder, der har mistet deres mænd i konflikten, bliver oplært i at kunne varetage et job. I Syrien har friheden til at ytre og organisere sig været begrænset under Assads styre. Kirker og moskéer er nogle af de få strukturer, som har eksisteret udover politistaten. Netop derfor giver det rigtig god mening at bygge på de religiøse strukturer og de nye, spæde netværk af aktivister, der arbejder med menneskerettigheder, demokrati og opbygning af samfundet. Med de 6,5 mio. kr., som Udenrigsministeriet har bevilget til Danmissions dialogarbejde, kan vi bl.a. lære lokale religiøse ledere og unge aktivister, hvordan de samarbejder og konkret får startet fælles initiativer, som fremmer dialog og genopbygning af lokalsamfundene i Syrien. Der er lang vej, men trods mistillid og frygt spirer der blandt gruppen af syrere, et håb om en bedre fremtid – ellers havde de aldrig indfundet sig på hotellet og boet dør om dør med deres fjender. De er indstillet på at bringe menneskeligheden tilbage til Syrien. For at beskytte deltagerne og deres identitet er deres navne ændret.

Mødre til martyrer Et af formålene med Det Arabiske Initiativ og Danmissions dialogarbejde er at skabe projekter og indsatser, der understreger, at vi alle er mennesker og menneskelige. Både som kristne og muslimer tror vi på, at vi er skabt af Gud, og at vi er skabt til at være skabende. Dér, hvor vi mennesker mærker vores menneskelighed stærkest er, når vi er kreative og relationelle, når vi gør noget i fællesskab. Projekter, der indeholder sportsbegivenheder, kulturelle initiativer, arbejdsfællesskaber, sociale og dialogiske sammenkomster er eksempler på initiativer, der understreger vores menneskelighed. Derfor skal deltagerne også – med støtte fra Danmissions samarbejdspartner FDCD - igangsætte

De syriske deltagere på dialogmødet blev i grupper bedt om at tegne en krop, som illustrerer dagens Syrien. Dette er hovedet på en af tegningerne, som viser, at landet er delt mellem kristne og muslimer – symboliseret af et kors og en halvmåne. De sorte pletter er alle de negative ting, som sker i landet – bomber, voldtægter og den slags – og som splitter folket. Kroppen er fyldt med navne på byer, som er ramt af den voldelige konflikt.

Danmission Genbrug puster liv i provinsen Mens Udkantsdanmark oplever butiksdød, viser Danmission Genbrug sig som en hårdfør og frodig plante, der skyder op selv de steder, hvor det ikke synes muligt at drive butik. Danmission Genbrug styrker det lokale liv og fællesskabet i mange mindre provinsbyer.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist Det er en menneskealder siden, at der sidst åbnede en butik i fynske Hårslev vest for Odense. Byen, der huser omkring 400 indbyggere, har gennem årene sagt farvel til både købmænd, bank, frisører og bagerbutikker. I dag er der kun en større maskinvirksomhed tilbage. Så det var en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til Hårslevs noget slukørede butiksliv, da Danmission Genbrug i marts åbnede genbrugsbutik i byen. Byens indbyggere har da også taget varmt imod Danmission Genbrug, og mange har allerede meldt sig som engagerede frivillige. Det går godt for butikken i Hårslev, der både kan byde på en fairtrade-afdeling og et lysstøberi. Så godt, at genbrugsbutikken, der er flyttet ind, hvor Hårslevs tidligere bilforhandler og autoværksted holdt til, planlægger at åbne en sommercafe og salg af blomster. Men hvordan kan det egentlig være, at mens landsbyer i provinsen forfalder, virksomheder og forretninger lukker, så formår Danmission Genbrug og de frivillige at genere overskud og indtægt til Danmissions arbejde i de dele af Danmark, som med et mindre flatterende udtryk er blevet døbt Udkantsdanmark? Og hvordan bidrager Danmission Genbrug til det lokale liv? „Den indlysende forklaring er, at vi har lave omkostninger og en fornuftig driftsøkonomi. En anden forklaring er, at vi kan tilbyde de lokale, at de kan få butiksliv tilbage i deres nærmiljø, hvis de vil yde en frivillig indsats, og det er der mange, der kan se flere fordele i. Men for at skabe overskud, så kræver det også, at butikkerne - netop fordi de ligger ude i de mindre landsbyer – har noget man gider køre efter,“ forklarer Torben Holm, der er leder af Danmission.

Tid til en kop kaffe For to år siden åbnede en Danmission Genbrug i Fårvang, der huser knap 1.400 indbyggere og ligger i udkanten af Silkeborg Kommune. Ove Bøgh, der er formand for butikkens bestyrelse, har boet i Fårvang sammen med sin kone i 41 år. Da ægteparret flyttede til byen, bød den på flere købmænd, en brugsforening, slagtere, bagere, herre- og damefrisører, pengeinstitutter og benzinstationer. „I dag er der en benzinstation og Brugsen, et pizzeria og et frokosthus og så Danmission Genbrug, som er blevet byens varehus. Vores slogan er: Den lille butik med det store udvalg til de små priser,“ fortæller Ove Bøgh med latter i stemmen. Han har altid været engageret i det lokale liv og kunne efterhånden ikke bære at se flere tomme butiksvinduer. „Først talte nogle om at åbne et værtshus i den gamle bankfilial, så foreslog andre, at byens elektriker skulle åbne en hvidevarebutik, men ingen af ideerne var ideelle. I stedet fik vi den idé at starte en genbrugsbutik,“ siger Ove Bøgh. Anders Riberholt Henriksen, der er byrådsmedlem for SF og formand for Nærhedsdemokratiudvalget i Silkeborg Kommune, ser stor værdi i, at organisationer som Danmission driver velgørende butikker i de mindre landsbysamfund. „Det, at man åbner en genbrugsbutik i en mindre by, bærer som regel noget med sig. Det kan fx smitte af og skabe mere forretningsliv, fordi en genbrugsbutik er med til at trække kunder til byen, men det er også en måde at skabe et samlingspunkt, der har en social værdi. Den her type butikker rekrutterer borgere og seniorer fra området. I en tid, hvor hjemmehjælperen eller postbuddet ikke længere

har tid til at blive og drikke en kop kaffe, er der et behov for, at vi har noget at mødes om,“ siger Anders Riberholt Henriksen. Mette Lise Bjerregård, der er sognepræst i Hårslev Kirke, hilser også Danmission hjertelig velkomme til byen. Hun mener, at sognets indbyggere med genbrugsbutikken har fået mulighed for at indgå i et frivilligt arbejdsfællesskab, der rækker langt ud i verden. For som frivillig er man med til at støtte Danmissions arbejde for at bekæmpe fattigdom, skabe dialog mellem religioner og udvikle unge kirker i Asien, Afrika og Mellemøsten. „Vi glemmer ofte i vores veletablerede folkekirke, at vi er en del af den globale kirke, og at der er rundt omkring er unge kirker, som har helt andre vilkår end os, men mange steder også en meget stor glæde og entusiasme for at udbrede det kristne budskab og samles omkring det, som vi nok kan lære noget af og lade os inspirere af,“ siger Mette Lise Bjerregård.

Og en tur til købmanden

Foto: Christophe Merle

I mange af de danske landsbyer findes en helt særlig vilje til at overleve - de lokale kan ikke holde ud at se deres landsbyer forsumpe. Det vurderer Jørgen Møller, som er lektor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig med blyplanlægning og forskning i landsbyer. „Især i de samfund, hvor der er foreningsliv i forvejen, er der en særlig ildsjælsbegejstring. Her kan folk med en organisation i ryggen – som Danmission – gå sammen om at åbne en genbrugsbutik og på den måde skabe liv i deres landsby, der ellers er præget af tomme butikker og tilbagegang i erhvervslivet,“ siger Jørgen Møller. De lokale ildsjæles begejstring gavner landsbyen, men i høj grad også den enkelte ildsjæl, forklarer han: „Som ildsjæl får man en umiddelbar anerkendelse og kan glæde sig over, at man i fællesskab med andre tjener penge til et godt formål. Det styrker den sociale kapital for den enkelte, men også lokalsamfundets sociale kapital som sådan. For det tilfører en landsby værdi og fællesskab, når der er noget, vi er sammen om, og samtidig får man liv i nogle af de tomme butiksvinduer. Dét, at der bare er en enkelt butik, betyder meget for den opfattelse, man får af et mindre landsbysamfund“. Hvis danskernes hang til genbrug forsætter, så mener Jørgen Møller, at velgørende genbrugsbutikker i de mindre landsbysamfund sagtens kan overleve og på længere sigt være med til at styrke landsbyerne. „Nogle steder vil man se, at der opstår synergi, fordi folk der går i genbrugsbutikken også lige går til købmanden eller omvendt. Så på den måde kan åbningen af en genbrugsbutik have en betydning for handelslivet. Det at åbne genbrugsbutikker i de mindre landsbysamfund redder ikke de jyske provinser, men er med til at skabe mere liv og kan hjælpe landsbyen med at overleve,“ siger Jørgen Møller.

Klædt i genbrug fra top til tå Genbrugsbutikken i Masnedøgade i København er det helt rigtige sted at troppe op, når klædeskabet skal peppes op til weekenden. Især for to studerende, der både har hjerter, som banker for lækkert vintagetøj, og en hverdag på SU.

Af Marija Krogh Iversen, studentermedarbejder i Danmission Morten og jeg tog på besøg i Kirkens Genbrug i Masnedøgade i København for at se, hvad der gemmer sig af fund mellem genbrugsbutikkens gevandter. Tungt belæsset med frakker, slips og solskærme, spurgte jeg Morten, hvorfor det er sjovt at shoppe genbrugstøj. „Det sjove ved at købe genbrugstøj er jagten efter guld i en skraldespand. Det flotte tøj dukker op, hvor man mindst venter det. Og så kan man tage flere chancer og eksperimentere med sin tøjstil, fordi det er så billigt,“ fortæller den rutinerede vintageforbruger. Vintage – det moderne ord for genbrugstøj – er ikke kun in af økonomiske årsager. Det er også en måde at finde en helt personlig stil på. Man kan nemlig finde tøj i genbrugsbutikker, som man ikke kan støve op nogen andre steder. Tøjet bærer på en historie og ligner ikke de strømlinede modekollektioner, man kan købe i H&M.

Penge og etik Flere og flere køber genbrugstøj, og det er udtryk for en ny trend om etisk forbrug. I krisetider, hvor folk verden rundt er ramt af fattigdom, er sanseløs shopping et no go. Forbruget af tøj, mad og oplevelser reguleres ud fra bevidste valg om, hvad vi som forbrugere kan tillade os. For Morten har forbruget en naturlig begrænsning: „Jeg er studerende, men forholder mig bevidst til måden jeg bruger penge på. Mit forbrug er begrænset af både praktiske omstændigheder og etiske overvejelser.“ Et sundt forbrug handler om at skabe sammenhæng mellem, hvad man mener, og hvad man køber. Når vi genbruger hinandens tøj, bidrager vi ikke til overproduktion og masseforbrug, men lader alle de små vidnesbyrd om fortiden, som sidder i gammelt tøj, puder og kasketter leve videre lidt endnu. Genbrugsbutikken i Masnedøgade er en kaffeduftende tøjbasar, der giver sine kunder mulighed for at shoppe både kreativt og ansvarligt. Danmission har næsten 100 genbrugsbutikker – du finder listen her www.danmission.dk. God genbrugsjagt!

Sådan shopper du brugt  Udvælg en butik med et stort udvalg og hav god tid.  Det kan være overvældende at gå rundt mellem stativer med endeløse herreskjorter eller dykke ned i bunker af ildelugtende T-shirts. Gå efter noget bestemt og gå uden om resten.  Kig godt på materialet. Hvis tøjets kvalitet var dårlig allerede som nyt, er det kun værre som brugt.  Husk altid at tjekke skranken for fede armbånd og retro-solbriller. Der er ofte guld under glasset, som overses på vejen ud i solen.

I 35 år har lysene brændt for missionen Genbrugslys kan i år fejre 35 års jubilæum. Tak og tillykke til at alle, som har været og er med! Det var fru Godtkjær – præstefruen i Møborg Præstegård mellem Lemvig og Holstebro – der fik ideen til at støbe lys, erindrer diakon Iver Brogaard Andersen, der i dag er daglig leder af Danmissions genbrugsbutik i Frederikshavn. I det seneste nummer af Danmission Magasin skrev vi, at det er 22 år, siden de første genbrugslys blev støbt – men succesen rækker altså endnu længere tilbage. „En dag blev jeg ringet op af Esther Bertelsen (tidligere børne- og ungdomssekretær i Dansk Santalmission, red.), der sagde, at jeg skulle tage en tur til Møborg Præstegård og se, hvad de havde sat gang i dér,“ fortæller Iver Brogaard, som påtog sig at organisere arbejdet med at støbe lys. Cirka 20 år senere rykkede lysstøberiet fra præstegården i Møborg til Herning, hvor ægteparret Mette og K. G Nielsen, der i forvejen stod i spidsen for byens genbrug, overtog produktionen af lys. Efterspørgslen blev så stor, at man ikke længere kunne producere nok lys i Herning, og derfor valgte man for ca. 20 år siden at åbne endnu et lysstøberi – denne gang i Frederikshavn. I fire-fem år blev der både lavet lys i Herning og Frederikshavn. Herefter lukkede støberiet i Herning, mens produktionen fortsatte i det nordjyske. I 1999 blev lysstøberiet flyttet til Ring uden for Brædstrup i Midtjylland, og i 2007 fik Danmission endnu et lysstøberi – denne gang i Odense. I marts flyttede lysstøberiet så fra Odense til Hårslev på det nordlige Fyn sammen med en stor Danmission Genbrug. Siden lys-eventyret begyndte for 35 år siden, er der blevet produceret mere end to millioner stearinlys, der er blevet solgt til fordel for Danmissions arbejde i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Genopfrisk dit genbrugsfund I det næste nummer af Danmission Magasin kan du få inspiration til, hvordan man kan puste nyt liv i sine genbrugsfund – eller måske bruge dem til noget helt andet, end det de er tiltænkt. Fx hvordan potteskår forvandles til et smukt og helt unikt bord. Har du en god ide, du gerne vil dele med andre, så kontakt Kirstine Thye Skovhøj på 41 999 329 eller ksk@danmission.dk 23

Mit møde med Noa, Mufti og Miriam "Jeg er ikke helt den samme efter rejsen til Tanzania. Mødet med Noa, Mufti og Miriam har brændt sig ind i mit sind. De er fattige, men de har en værdighed og et mod til forandring. Midt i det svære har de et håb, som de ville dele med os. Et håb som udspringer af det samarbejde, Danmission er med i. Et glimt af evangelisk lys." Sådan skriver Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller.

Af Peter Fischer-Møller, Danmissions formand Tanzania! Straks dukker billeder af elefantflokke og giraffer og zebraer på savannen op for vinterblege danskeres indre blik. Og bestemt. Det er stort at besøge Arusha National Park, hvor man kan få lov at komme tæt på en stor flok bøfler og en familie vævre vortesvin. Endnu større var dog mødet med nogle af de lokale tanzanianere.

Noa og arvestriden Noa møder vi midt mellem en masse bananpalmer. Vi er på besøg i Bukoba, hovedbyen i Nordvest Stiftet mellem Victoriasøen og grænsen til Uganda. Her er Danmission involveret i et projekt, hvor frivillige bliver uddannet som mæglere, der kan hjælpe folk i landsbyerne med at løse konflikter og undgå vold i familierne og lokalsamfundet. Vi kører en times tid sydpå langs Victoriasøen ad den fine asfalterede vej, som blev anlagt for et par år siden. Så svinger vi ind i landet. Asfalten hører op, de røde jordveje bliver stadig mere ujævne. Vejen bliver til et hjulspor mellem shambaerne, som de små jordlodder kaldes. Til sidst er den kun en sti. Dér møder vi Noa. 24

Han venter på os på sin cykel med sin ældste datter på bagagebæreren. Og så kører han ellers med fuld fart foran os endnu et par kilometer gennem lav bevoksning, over en slette og ind i endnu en bananlund, til vi når hans beskedne lerklinede palmetækte hytte. Underfor venter hans 6 børn og en del familiemedlemmer og naboer. Da Noa står af cyklen ser vi, at han har en misdannet fod og ben. Der er fejet fint foran det fattige hjem. Vi bliver inviteret ind i hytten og sætter os på stråmåtterne på gulvet. En gammel tante iført en mangefarvet kanga ligner noget, der er klippet ud af Karen Blixens afrikanske farm. Så begynder mæglerne at spørge, og i løbet af en time bliver Noas historie rullet op for os: Hans far døde for 20 år siden, og Noa og hans 7 søskende havde arvet ham. De 4 sønner havde hver fået en fjerdedel, og samtidig havde de fået ansvar for en af deres søstre. For nylig meldte en af søstrene Noa til politiet, fordi hun påstod, at han havde taget hendes

arvelod. Noa var stukket af, inden politiet kom, for han var bange for, at søsteren og hendes i sammenligning velhavende mand ville kunne manipulere med retssystemet, så Noa og hans familie ville miste deres hjem og shamba – selve deres livsgrundlag. Frygten lyser ud af Noa, hans øjne ligner et jaget dyrs. Vi lytter, de opmærksomme mæglere spørger, den ældste bror kommer med en lidet tillidsvækkende historie, en nabo havde været vidne, dengang arven blev delt, og fortæller om en kvægflok, der vist var gået til søsteren, en landsbyformand maner til besindighed, og en af mæglerne, Clementine, lover Noa, at hun vil hente ham på sin motorcykel næste dag, så de sammen kan køre til politiet, hvor Noa så – støttet af hende – kan fortælle sin version af historien. Så er mæglingsmødet ved at være forbi, men inden vi bryder op, vil de gerne have, at biskoppen beder en bøn for familien og for et godt forløb, så man kan komme til forståelse. Jeg beder, og vi takker af sikre på, at Noa og hans familie vil blive støttet af mæglerne. Vi har da også siden fået melding om, at søsteren har opgivet retssagen, og at man i samråd med mæglerne er ved at komme til forståelse.

Foto: Magnus Sort Eidemak

Mufti med geden I nærheden af Kyerwa, tæt ved grænsen til Rwanda, viser Else Højvang, som er udsendt af Danmission, os Mayaja-projekt, at der gennem bedre dyrkningsmetoder, ernæringslære og mikrolån skal forbedre forholdene for egnens bønder. Her møder vi Badiru, som godt er klar over, at det kan være svært for sådan nogle hvide som os at fange hans navn, så han siger: ”Kald mig bare Mufti – det gør de fleste her i området!” Mufti er muslim som 20 procent af folkene i området. Som vicelandsbyformand er han en vigtig aktør i Mayaja-projektet. Også foran hans hytte er der fint fejet og en lille prydhave med blomster. Vi bliver inviteret inden for i hans hytte. Så fortæller han ellers løs om projektet, der begyndte for 5 år siden. Og vi hører om, hvordan de holder månedlige møder, hvor forholdene i lokalsamfundet bliver gennemgået. Udenfor ser vi på nogle af de forbedringer, Mayaja-projektet har inspireret til:

et nygravet latrin, der er så dybt, at man undgår smitte; et ikke helt færdigt vandreservoir; et par geder, der holdes i en lille åben stald, så gødningen kan nyttiggøres. Mufti viser os sine frugttræer, grøntsager og medicinske planter, og til sidst hører vi om den lille låne-spare-kasse, som han er med i. Den giver familier i området mulighed for at investere i et par geder eller en ko og muliggør opsparing, så i hvert fald ét af børnene kan få en erhvervsuddannelse. Vi takker af og ønsker Guds velsignelse over ham og hans familie og hans virke i landsbyen.

Miriam og kærligheden Vi er kommet til Zanzibar. Her er 97 procent af befolkningen muslimer, og der har med mellemrum gennem de sidste 50 år været konflikter, som også har skabt spændinger mellem kristne og muslimer. Det er smeltende varmt i Stone Town. Hannah Nygaard Nielsen, som er udsendt af Danmission, tager imod os på trappen foran den smukt udskårne dør til Upendo. Upendo betyder kærlighed på swahili og er navnet på et tværreligiøst syprojekt, som Danmission har været med til at sætte i værk. 80 kvinder i alderen 15 til 60

år – halvdelen kristne, halvdelen muslimer – modtager syundervisning her. Det, de producerer under uddannelsen, er deres eget, som de kan bruge eller sælge. Hannah spørger, om nogen har en historie at dele med os. Efter en kort tænkepause rejser 25-årige Miriam sig op. Hun fortæller, hvordan Upendo har ændret hendes liv. Hvordan hun for 2 år siden var syg og ensom og var ved at opgive det hele, men så kom hun ind på Upendo. Her fik hun mulighed for at tale med nogen om sine problemer, her fik hun hjælp til at komme i behandling for sin sygdom, og her kom hun i gang med en uddannelse. Nu kan hun tjene lidt penge, hun har fået en kæreste, og sammen er de begyndt at tænke på fremtiden. Hannah får tårer i øjnene, mens hun tolker.

Biskoppen og modet til forandring Jeg er ikke helt den samme efter rejsen til Tanzania. Mødet med Noa, Mufti og Miriam har brændt sig ind i mit sind. De er fattige, men de har en værdighed og et mod til forandring. Midt i det svære har de et håb, som de ville dele med os. Et håb som udspringer af det samarbejde, Danmission er med i. Et glimt af evangelisk lys. 25

Missionen fortalt i billeder Velkommen til endnu et øjebliksbillede fra dansk missions historie: Nemlig den blinde brahmins møde med den første danske lægemissionær udsendt til Indien af Det Danske Missionsselskab. Frivillige i Danmission sorterer de skønsmæssigt 50.000 billeder fra 18 lande, som er samlet helt tilbage fra dansk ydremissions begyndelse i

1821. Undervejs i arkiveringen er der dukket rigtig mange sjove, skæve og skelsættende historier op, som fortjener at blive husket og fortalt. Historier om, hvordan danske missionærer – mænd og kvinder – rejste ud i verden og opbyggede kirkesamfund. Og om hvordan missionsarbejdet gik hånd i hånd med engagement i skole,

sundhedspleje, velfærd og produktion for at hjælpe befolkningen ud af fattigdom. Det er nogle af disse øjebliksbilleder og historier, vi løbende bringer i Danmission Magasin. Har du lyst til at være med som frivillig på fotoarkivet, så ring til Danmission på 3962 9911.

"Skæres for den sorte stær skal da øjne mange…" Af Birthe Frimodt-Møller, frivillig i Danmissions fotoarkiv Min farfar, Christian Frimodt-Møller, var Det Danske Missionselskabs første lægemissionær udsendt til Indien. Han grundlagde i 1910 et hospital i Tirukoilur i Arcotområdet. På fotoet, som er taget af min farfar, ses en blind brahmin (hellig hindu). Han blev ledt til hospitalet af sin søn, da det var rygtedes, at man kunne behandle hans blindhed, der skyldtes grå stær. Brahminen forlod hospitalet seende efter en stæroperation. Før det havde brahminens landsby truet de kristne med prygl, hvis de vovede

at komme ind i landsbyen. Men efter at denne mand, som var blandt de fornemste i landsbyen, var blevet helbredt, vendte stemningen sig. Brahminen indbød nu evangelister til at komme og forkynde evangeliet for landsbyens folk. For Christian Frimodt-Møller var motivet for al lægemission: "Helbred de syge og forkynd dem, at Guds rige er kommet nær." Dette skriftsted fra Lukasevangeliet er indhugget på grundstenen til hospitalet.

Tips til indsamling Mangler I inspiration til, hvordan I kan gøre det sjovt at samle ind og få endnu flere til at støtte Danmissions arbejde? Så er her et par forslag. I kan også få flere gode råd og kreative idéer på www.danmission.dk. Og har I selv en indsamlingsaktivitet, I har prøvet af, så hjælper vi gerne med at sprede idéen i netværket: Kontakt Anna-Marie Lauenstein på tlf.: 41 999 332 eller aml@danmission.dk TAK for hjælpen!

Service-auktion Forskellige i kirken stiller forskellige service til rådighed. Det kan være 1 times vinduespudsning, bilvask, 2 timers malerarbejde, hjemstrikkede strømper, tur i teateret, middag for to mv. Disse ydelser sættes på auktion ved et møde i kirken. Sidegevinsten er at fællesskabet mellem deltagerne styrkes.

Amerikansk lotteri Sælg lodder i bundter af 10 stk. Der er lille gevinst fx på alle med nr. 25 og 75 og stor gevinst på nr. 50. Man vælger selv sin gevinst fra det lille eller det store bord.

Høst-tombola 100 gevinster, som alle er høstet lokalt, nummereres fra 1 til 100. Man køber et lod og er sikker på gevinst hver gang. Eksempler på gevinster æbler, kartofler, syltede rødbeder, syltede asier, marmelade, flaske hyldebærsaft, honning, porrer, gulerødder, pyntegræskar, tomater, agurker, squash – alt det som dyrkes lokalt.

Minikonfirmandernes bod Minikonfirmander producerer kager, frokost eller kreative ting, som sælges eller bortloddes i forbindelse med en gudstjeneste.

Et kig ind på Fødegangen Af Anne Juel Katabaro, udsendt af Danmission For 7 uger siden var det min mave, der var stor og uhåndterlig. I dag er det min ven Mama Mariam, der ville have svært ved at snøre sine sko, hvis hun altså ikke blot kunne stikke i et par sandaler. Jeg er taget på Nyakahanga Hospital for at hilse på hende. Da jeg kommer ind på den lille stue på fødsels-/barselsafdelingen på sygehuset, bliver jeg mødt af mange spørgende blikke. Umiddelbart kan jeg ikke se Mama Mariam, så jeg må i første omgang gå med uforrettet sag. Da jeg finder Mama Mariam, og vi efterfølgende sidder på den selvsamme lille stue og snakker, glider mit blik lidt mere observerende rundt i rummet. Der er otte senge. Men derudover tæller jeg fire gravide kvinder, som har madrasser liggende på gulvet mellem de ellers ret tætstående senge. Størrelsen af stuen svarer til en en-mands-stue på Århus Amtssygehus. Mens jeg er på besøg, kommer en jordemoder ind og lytter til de gravide maver. Når jeg tænker tilbage på mine forundersøgelser i Silkeborg, så er der ikke mange ligheder. Jordemoderen Anne varmede først sine hænder, så rørte hun forsigtigt på min mave. Hele tiden forklarede hun, hvad hun foretog sig, og hvad hun undersøgte for. Mama Mariam ligger med sine store mave blottet, og vi kan alle følge med i,

På www.danmission.dk kan du følg Anne Juel Katabaros liv og arbejde som udsendt til Tanzania. Læs hendes og de andre udsendinges blog på vores hjemmeside eller ring til 3962 991 og få tilsendt vennebreve. 28

P.S. Tak til de gode graviditets- og fødeafdelinger i Silkeborg og Viborg… og ikke mindst til et veluddannet og venligt personale!

Foto: Privat

Anne Juel Katabaro med sin nyfødte søn og resten af hendes familie. Der er langt fra Nyakahanga Hospital ude på landet i Tanzania til fødeafdelingerne i Midtjylland, fortæller Danmissions udsendte på sin blog.

hvad jordemoderen gør, inden hun går videre til den næste. Der bliver ikke sagt mange ord, og det er heller ikke ligefrem en blid behandling, maven og fostret bliver underlagt. Bagefter spørger jeg, om de ikke får at vide, hvad der kom ud af den ultra korte undersøgelse (måske 1-2 minutter per kvinde). Tjo, det får de at vide til stuegang, når lægen kommer. Jeg har ved en tidligere lejlighed været med inde på fødestuen på Nyakahanga Hospital. Kvinderne ligger bogstaveligt talt side om side og føder. Her er hverken toilet, badekar eller computer til at kontrollere, at alt står godt til. Selvom jeg ikke har været her som fødende, så skal der ikke meget forestillingsevne til at se, hvordan det går for sig. Her i Karagwe Stift er der kun Nyakahanga Hospitalet (foruden de små klinikker), hvor de er stuvet 12 kvinder sammen på en otte-mands-stue, og hvor en del kvinder tager til hospitalet med tanken: Forhåbentlig kommer mit barn og jeg levende derfra.

Forrygende

Kirkedage

Danmissions stand på Danske Kirkedage var velbesøgt.

Af Anna-Marie Lauenstein, netværker Da dørene blev slået op til Danske Kirkedage 2013 i Aalborg 8. maj, var Danmission på pletten. Allerede ved ankomsten fik man øje på Danmissions farvestrålende stand, som 15 lokale frivillige fra Aalborg Stift havde arbejdet hårdt på at gøre indbydende og oplysende. Det lykkedes! Her var en kirke af rafter, et bord med ulandsvarer, café, indtryk fra Madagaskar, knyttekursus med elever fra Farsø Efterskole, gevinster til salt-lotteriet. Og hvor var det at få hilst på så mange Danmission venner og andre deltagere, som kom forbi standen i løbet af dagene. Danmission fik megen opmærksomhed lørdag kl. 17, da gospelkoret Conquerors indtog "kirken" på vores stand og sang gospel. Hele forhallen blev fyldt af salmesang, og mindst 250 mennesker stod og lyttede, klappede i takt og så på. Blandt publikum var også kirkeminister Manu Sareen. Vinder af salt-lotteriet og et gavekort på 5.000 kr. til Unitas Rejser blev Anna Marie Christiansen fra Bindslev Tak til alle, som lagde vejen forbi standen. Tak til frivillige, som brugte tid og kræfter, så det blev muligt for os i fællesskab at tilbyde en mangfoldig stand. Vi ses i København til Kirkedage 2016.

Danmission deltog med seks seminarer på Kirkedagene: Quo Vadis – hvor går du hen? med direkte online Skypeforbindelse til Josva Peter på Quo Vadis i Indien. Han viste rundt og endte i Red Hut i Indien, hvorfra han ledte en meditation for deltagerne på Kirkedagene.

Meditation med børn og unge, ved Lars Viftrup. Kend dit sogn – erfaringer fra besøgsrunde til moskeer/ kirker. I foråret 2013 har Mødestedet i København i samarbejde med Vesterbro Sogn bl.a. besøgt alle moskeer/moskeforeninger i sognet. „Vi ville lytte til muslimer i lokalområdet for at lære, hvordan verden/tilværelsen tager sig ud fra deres synsvinkel - hvordan deres oplevelse af at være muslimer i det danske samfund er, hvad islam betyder i deres liv, og hvordan deres forhold er til kirken og til kristne – og for derigennem at styrke relationer mellem muslimer og kristne i jeres område,“ fortalte Thyra Smidt, leder af Mødestedet. Café Dialog. Paneldebat v. Arzu Ahmad. Malene FengerGrøndal, Eva Bernhagen, Rune Funch. Missionsorganisationer og lokalt menighedsliv. Hvordan kan et sogn være engageret i mission ude i verden og samtidig opleve, at menighedslivet herhjemme vokser? Det kom flere missionsselskaber med et bud på, og Danmission var repræsenteret med Hanne Holm, som fortalte om Vodskov kirkes engagement i projektet MAYAJA. Religion og udvikling. Paneldebat med Nik Bredholt, Danmission, og Lars Udsholt fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U.

Ydre Missions Børnetræf i Lemvig Kirke Ca. 120 børn (og nogle voksne) deltog i Ydre Missions Børnetræf i Lemvig kirkehus og gudstjeneste i Lemvig Kirke. Det var en rigtig god aften, hvor børnene prøvede lidt af hvert, som havde med Tan-

zania at gøre - musik med et par musikere fra Tanzania sammen med Tante Andante Band, afrikansk mad i kælderen og fortælling om og billeder af danske Jens, som engang boede i Tanzania.

Det hele kulminerede i god stemning og dejlige toner i kirken, hvor alle blev mindet om, at det er vigtigt, at vi husker dem, der ikke lever som os og måske mangler mad og tøj. Vi havde offergang, hvor alle,

der havde penge med, kunne komme op og lægge disse i en kurv. Det blev til 2.333,50 kr., hvilket er rigtigt flot. Her er det vist på sin plads med et par smilende smileys, siger sognemedhjælper Kirsten Vindum.

Velkommen på Danmissions repræsentantskabsmøde Alle er meget velkomne til at deltage i Danmissions repræsentantskabsmøde 31. august -1. september 2013, som traditionen tro afholdes på Hotel Nyborg Strand. Repræsentantskabsmødet indledes lørdag kl. 12.30 med en festlig gudstjeneste i Vindinge Kirke. Derefter fortsætter mødet kl. 15.00 på Hotel Nyborg Strand med afslutning søndag kl. 15.45.

Mødeprogram Lørdag 31. august

Søndag 1. september

12.30

8.45

Gudstjeneste i Vindinge kirke Biskop Peter Skov-Jakobsen prædiker 15.00 Velkomst Præsentation 15.30 Dagsorden Valg af dirigenter Valg af stemmetællere Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen Kandidaterne præsenterer sig selv på 2 minutter Aflæggelse og drøftelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år Godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år IKON præsenterer sig selv Godkendelse af vedtægtsændringer Indkomne forslag 18.30 Middag 20.00 Danmission festaften med glimt fra arbejdet ude og hjemme 21.15 Afslutning Cafémiljø for alle

Morgenandagt v. biskop Humphrey Peters fra Pakistan 9.15 Godkendelse af det reviderede Årsregnskab 2012 Drøftelse og godkendelse af Handlingsplan 2014 Drøftelse og godkendelse af Budget 2014 Valg af statsautoriseret revisor 10.30 Kaffepause 11.00 Drøftelse af forslag til formulering af missionssyn i grupper 12.30 Frokost 13.45 Drøftelse af missionssyn in plenum Eventuelt 15.00 Tak for mødet 15.15 Afslutning Kaffe

Tilmelding Repræsentantskabsmødet er for de valgte repræsentanter og en række indbudte personer. Alle andre er velkomne til for egen regning at deltage i mødet. Hvis du endnu ikke har fået dig tilmeldt, kan du kontakte Jette Nørgaard Rosenkrantz på tlf: 41 999 304 eller mail: jet@danmission.dk Sidste frist for tilmelding er 1. juli 2013. 30

kalender

Få besøg af Danmission i 2013 Anne Mette og Ernst Jürgensen fra Cambodja I sensommeren – sandsynligvis augustseptember 2013 – kommer Anne Mette og Ernst Jürgensen til Danmark på møderejse. Følg deres arbejde via deres blogs på: www.danmission.dk

Else Højvangs fra Tanzania I løbet af efteråret 2013 planlægger Else Højvang at tage på møderejse i Danmark. Følg hendes arbejde på bloggen på: www.danmission.dk

Bestil foredrag af de udsendte hos foredragskoordinator Christa Lund Herum på tlf. 41 999 330 eller clh@danmission.dk Følg Danmissions aktiviteter i kalenderen på www.danmission.dk. Husk også at lægge omtale af jeres arrangementer i samme kalender.

Rekordår for Danmission 2012 blev et fantastisk år for Danmission. De samlede indtægter nåede 67,2 millioner kroner, hvilket er det højeste i organisationens historie og er 11,1 millioner kroner mere end året før. De rekordhøje indtægter har sat sit tydelige præg på Danmissions arbejde i Asien, Afrika og Mellemøsten, der aldrig har været så omfattende som i 2012 – en tendens der med sikkerhed fortsætter. Det er særligt organisationens fattigdomsbekæmpende indsats i Tanzania og Myanmar, nødhjælp i Syrien og dialog- og udviklingsarbejde i Egypten, der har mærket de stigende indtægter. Den øgede indtægt skyldes blandt andet, at endnu flere har

valgt at tilgodese Danmissions arbejde i deres testamente – i alt 5,7 millioner kroner har Danmission modtaget i arveindtægter i 2012. Også de knap 100 genbrugsbutikker landet over har igen i 2012 haft en imponerende indtægt på 21,8 millioner kroner. ”Det har i årets løb været meget opmuntrende at mærke den stærke opbakning, vi har omkring vores nødvendige arbejde. Vi har en uvurderlig opbakning fra vores gode netværk i Danmark og fra Udenrigsministeriet. Og det har været virkeligt dejligt og meget nyttigt, at vi har kunnet bruge de større indtægter på arbejdet ude i verden”, siger Mogens Kjær, generalsekretær i Danmission.

Skjern cyklede 70.600 kr. hjem til Danmission Minimum 30 kroner per kilometer! Det var prisen ved Danmissions cykelsponsorløb mandag 6. maj i Skjern. På den måde lykkedes det 16 entusiaster at cykle godt 70.600 kroner ind til venskabsforbindelsen i Karagwe Stift, Tanzania. Yngste deltagere var Frederik og Caroline Lauridsen på hhv. 9 og 11 år, som gjorde det rigtigt godt med hver 20 km. Deres farfar var også med som rytter endnu kunne han give dem baghjul, men han cyklede dog kun 1 km længere. Flest km kørte Bent Nielsen fra Troldhede med i alt 34 omgange. Aftenen sluttede med et kort samvær i Kirkehuset – her serverede distriktsbestyrelsen kaffe og kage, og der blev delt fine

gevinster ud fra Skjern Bank, Sahl Cykler og Vendelbos Autoværksted til de cyklister, der havde kørt hurtigst og flest penge ind. Indtjeningen går til Danmissions kvindearbejde i Tanzania. Så nu kan kvinderne i Bushangaro se frem til mere støtte til uddannelse inden for jordbrug, sundhed og kristendom samt til deres lånesparekasser, hvor kvinderne får mikrolån bl.a. til køb af husdyr og små vejboder. Både distriktsformand Marius Christensen og frivillig netværkskonsulent Søren Spangsberg Bro var glade og ovenud tilfredse med resultatet af cykelsponsorløbet og takker alle for den store opbakning.

magasinid 46005

600-0398

Foto: Magnus Sort Eidemak

„Tænk hvis din datter var 14 år… og gift“ Piger i Bangladesh anses for en byrde og bliver bortgiftet i en tidlig alder. Danmission arbejder på at forhindre tidlige ægteskaber og på at ændre synet på piger og kvinder.

Du kan hjælpe piger i Bangladesh sms "DM" til 1277 og giv 100 kr. (+ normaltakst) giro: 600 0398 netbank: reg. 4190, kontonr. 6000398 online: www.danmission.dk/stoet