DANMISSION MAGASIN nr. 2 juni 2014 by Danmission

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 2/ juni 2014

Tema: Kirken

i dialog

Genopbyg Egyptens kirker

MĂ¸d frederik fra

"arvingerne"

Genbrug flytter med hjemmefra 1

leder

Forfølgelse af kristne RELIGIONSFRIHEDEN har trange kår mange steder i verden. I stigende grad forfølges anderledes troende. Af de lande, hvor Danmission arbejder, er problemet særlig grelt i Pakistan og Syrien. I Pakistan bragte to selvmordsbombere 22. september 2013 deres bomber til sprængning uden for Alle Helgens Kirke i Peshawar, da kirkegængerne forlod gudstjenesten. 117 blev dræbt og 162 alvorligt såret, heraf mange kvinder og børn. Hvorfor sker dette igen og igen? Den lille kristne minoritet i Pakistan bliver set på som ”en flue på væggen, man kan smække, når man har lyst”. De kristne betragtes som vantro, tilhørende en fremmed religion og som agenter for Vesten. I PAKISTAN ER mindst 25 kristne fængslet anklaget for blasfemi mod islam. De risikerer dødstraf. Blandt dem er Asia Bibi – mor til 4 – der har siddet på dødsgangen i 5-6 år. Hun var landarbejder og hentede en dag vand til sine muslimske kolleger. Men de ville ikke drikke det: Vandet var »urent«, fordi det havde været i hænderne på en kristen. Asia Bibi spurgte vredt: »Jesus døde på korset for vore synder. Hvad har Muhammed gjort for jer?« - en kommentar, der har resulteret i en dødsdom. I SYRIEN LIDER i tusindevis af kristne under overgreb fra ekstremistiske muslimske militser. De jages på flugt, udplyndres, pålægges ekstra skatter, tvinges til at fjerne kors og andre kristne symboler, og de tvinges til at konvertere – ellers bliver de halshugget. Nogle bliver slået ihjel, blot fordi de er kristne, og flere og

flere kristne flygter fra Syrien. Der er derfor al mulig grund til at rette større opmærksomhed mod forfølgelser af anderledes troende. UDENRIGSMINISTER Martin Lidegaard har lovet at overveje nye initiativer til, hvordan Danmark kan forbedre sin indsats for verdens forfulgte kristne, og der er bebudet en høring på Christiansborg til efteråret. De danske biskopper – heriblandt Danmissions bestyrelsesformand Peter Fischer-Møller – har i tråd med dette sendt en fælles opfordring til udenrigsministeren om at gøre en ekstraordinær indsats. HVAD GØR VI FRA DANMISSIONS SIDE? Faktisk ret meget. Lad mig nævne et par eksempler: I Pakistan går vi i forbøn for de kristne, men støtter også kirkens arbejde økonomisk fx med advokathjælp til kristne, der anklages for blasfemi. I LIBANON, SYRIEN OG EGYPTEN har Danmission i mange år deltaget i et omfattende og langsigtet arbejde med dialog og fattigdomsbekæmpelse for både kristne og muslimer. Det har både givet bedre levevilkår og fremmet folks accept af ”de andre”. For det store, seje træk i bestræbelserne for at forebygge forfølgelser af kristne sker ved massivt at skabe forståelse for, at alle indbyggere i et land er ligeværdige medborgere med samme pligter og rettigheder. Derudover giver Danmission danske menigheder mulighed for at vise solidaritet med kristne i Egypten og hjælpe dem med at genopbygge deres kirker.

DANMISSION DELTAGER desuden i et nyetableret Religionsfrihedsforum under Dansk Missionsråd, som arbejder aktivt med mere handling på området, så religionsfriheden styrkes. DER ER UDBREDT FORFØLGELSE af kristne i Mellemøsten, som eksemplerne herover fortæller. Det skal vi bekæmpe på det kraftigste. Endnu flere lider under diskrimination. De kristne i et muslimsk samfund er underordnede borgere, der er mere eller mindre tålt. Det i sig selv har fået mange til at udvandre til Vesten. Det, der kan få kristne til med glæde at blive i deres fædreland, er, hvis de ser en udvikling – støttet af moderate muslimer – hen imod et samfund med ligeværd. Den udvikling er Danmission engageret i. Det er en kamp mod de voldsomme kræfter, der vil tage friheden fra mennesker, og en kamp. der kun kan vindes, hvis liberale og moderate muslimske kræfter bakker op. I den forbindelse kan man måske finde opmuntring i det faktum, at de fleste muslimer tager afstand fra kristenforfølgelser. Myndighederne i Pakistan fordømte bombesprængningerne ved Alle Helgens Kirke og har sørget for genopbygning af kirken, ligesom mange muslimske naboer har beskyttet kirker i Egypten mod ødelæggelse. Vi pointerer også, at det ikke kun drejer sig om kristne, men at forfølgelse af alle religiøse mindretal skal modarbejdes.

Mogens Kjær, generalsekrætær

− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk www.danmission.dk Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst) Online: danmission.dk/stoet

Følg os også på 2

Udgives af Danmission  Udkommer 4 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Carsten Lund Villadsen  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

www.facebook.com/danmission og

Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 15. juni 2014

www.youtube.com/danmission

12-15 Indhold 4-11

Kirken i Myanmar! Traditionelt er kirkerne placeret langt uden for byerne, måske som et symbol på, at bliver du kristen, så melder du dig ud af det eksisterende samfund. Nu er byen vokset helt ud til kirken, og det symboliserer meget godt, at kirken er en vigtig del af samfundet.

12-15

Hjælp Egyptens kristne! 139 kirker og kirkelige institutioner blev angrebet under uroligheder i august 2013. Egyptens kristne har brug for forbøn, fællesskab og en økonomisk håndsrækning. De har brug for en dansk venskabsmenighed!

16-17

Egyptisk Dialog! Hvis du forsvarer noget, militæret har gjort,

18-20

Zanzibar! Er tropeøen yngleplads for ekstremister, eller bunder ildspåsættelse af kirker i politisk og økonomisk frustration? Hvad bliver resultatet, når bander og betjente spiller fodboldkamp mod hinanden? Og fører dialog mellem kristne og muslimer til krislam?

Missionshistorie! Mød en gammel saudi-araber, som pligtskyldig gik i moskéen, men i hemmelighed lyttede til Radio Evangeliets Stemme.

22-24

Genbrug! Billigt køkkengrej og unikt porcelæn! I Danmission Genbrug er der masser af "guld" at finde for unge, der i disse måneder forbereder at flytte hjemmefra.

Konfirmand Aktion! 4.761 konfirmander hørte de unge gæ-

26-27

Arvingerne! Mød Carsten Bjørnlund – alias storebroren fra TV-

28-29

GospelAid! 14. juni inviterer GospelAid for tredje år i træk til sang og

4-11

bliver du kategoriseret som præsident Sisi-tilhænger. Hvis du forsvarer noget, Det Muslimske Broderskab har gjort, så er du selv en Broderskabs-person. Og hvis du siger, du er imod begge dele, så er du en spion for udenlandske interesser.

stelærere fra Myanmar og Sierra Leone fortælle om, at man på trods af udfordringer kan have håb for fremtiden og tro på Guds godhed. dramaet "Arvingerne" – til en snak om, hvor mange følelser der kan være i en kop og om det at skrive testamente. livsglæde – til håb og tro. Indsamlingen går til fattige børn i Egypten.

Rejs med Danmission! Tag med på en oplevelsesrig og meningsfuld rejse til Indien, Egypten, Libanon eller Tanzania.

Rekordår! Danmissions indtægter satte igen i år satte rekord med 74 mio. kr.

26-27 3

Kirken i Myanmar skal finde sin egen melodi

Foto: Carsten Lund Villadsen

Myanmars kristne kirke er både værdsat og ringeagtet. Men hvis den fornyr sig, udvikler sin egen teologi og tør gå tage dialogen med andre religioner, kan kirken spille en vigtig rolle i udviklingen af landet.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist Vejen, der myldrer med ladbiler, knallerter, tunge jerncykler og gående, snor sig stejlt opad. På toppen af bakken i byen Mawlamyine i delstaten Mon i det sydvestlige Myanmar, strømmer der salmesang ud fra en kirke. Pastor Nai Thaung Tun tager imod med åbne arme og byder inden for i Mawlamyine Baptist Kirke. Han fortæller med stolthed i stemmen, at kirken har 300 aktive sognebørn. Det er søndag, og kirken summer af liv. En gruppe modtager bibelundervisning, mens de mindre sognebørn er i søndagsskole.

Mawlamyine, der er den tredjestørste by i Myanmar, var hovedstad i Britisk Burma 1827-1852 og er måske mest kendt for at rumme det frygtede Mawlamyine Fængsel, hvor militærregeringen stadig holder politiske fanger indespærret. Men Mawlamyine er også byen, som de første kristne missionærer kom til i 1800-tallet.

Kirke på usikker grund Pastor Nai Thaung Tun har stået i spidsen for den ene af Mawlamyines to baptistkirker siden 1995. Han lægger ikke skjul på, at det ikke altid har været lige let at

være hverken kirke eller kristen under Myanmars hårdhændede militærdiktatur, der overtog magten i 1962 og gjorde en ende på en periode med monarki og parlamentarisk demokrati. „Min far er buddhist og min mor kristen. I familien var det naturligt at følge farens religion, og da jeg var 5-6 år og blev spurgt, om jeg ville være munk, fik jeg samtidig at vide, at hvis jeg nægtede, ville jeg blive udstødt af familien. Så jeg var barnemunk i en periode. Min mor lærte mig dog også om kristendommen, og hun blev mit vindue til troen. Jeg læste til ingeniør,

tema: kirken i dialog

Myanmars kristne: Baptistiske missionærer kom til Myanmar i 1813. Den første missionær hed Adoniram Judson. I dag er der ca. 1.5 millioner baptister. Katolicismen kom først til landet for ca. 400 år siden. De havde ikke megen succes med at omvende folk, men en lille kirke voksede frem, og den katolske kirke har i dag 700.000 medlemmer. Derudover er der en halv snes små kirkesamfund. Frem til 1962, da der var monarki og parlamentarisk demokrati i Myanmar, var de kristne med til at bygge hospitaler og skoler. Efter militærregimet kom til magten og lukkede landet, voksede mistilliden mellem landets kristne og buddhister støt. Siden 2010, da en form for demokrati blev genindført, er der sket store forandringer. Men der er stadig lang vej. Kampe mellem etniske oprørsstyrker og militæret fører jævnligt til flygtningestrømme både i og ud af landet. Tvangsarbejde, børnesoldater, drab og overgreb på civilbefolkningen er udbredt særligt i konfliktramte områder – ikke mindst i områder hvor de kristne samler sig. Landets økonomiske situation, religiøse og etniske konflikter, manglende sikkerhed og ustabilitet har skabt en ond cirkel af fattigdom.

Danmission arbejder for:  at styrke den kristne kirke i landet gennem uddannelse, konferencer og støtte til faglitteratur  at skabe dialog mellem forskellige etniske og religiøse grupper gennem fredsarbejde og konflikthåndtering.  at øge befolkningens muligheder for selv at udvikle deres lokalsamfund

men så fik jeg et kald fra Gud. Efter at have deltaget i studenteropgøret og været politisk aktiv blev jeg arresteret i 1990 og tilbragte to år i Mawlamyine Fængsel. Da jeg kom ud, begyndte jeg at studere på Myanmars Teologiske Fakultet (MIT), som er støttet af Danmission, og blev præst,“ fortæller Nai Thaung Tun, mens han med entusiastiske armbevægelser viser rundt på kirkens grund. „Traditionelt er kirkerne placeret langt uden for byerne, måske som et symbol på, at bliver du kristen, så melder du dig også ud af det eksisterende samfund. I en

årrække måtte vi ikke engang have et skilt, hvor ordet kirke var nævnt. Nu er byen vokset næsten helt ud til kirken, og det symboliserer meget godt, at vores kirke er en vigtig del af samfundet, uanset om regeringen vil være ved det eller ej,“ siger præsten. Han fortæller, hvordan de kristne bl.a. byggede skoler og et hospital for spedalske, da de kom til delstaten Mon, og hvordan kirken i dag fx tilbyder læseundervisning til fattige, har oprettet såkaldte låne-sparegrupper og forsøger at få lokalpolitisk indflydelse gennem forskellige komitéer.

Han påpeger, at kirken har og skal have en plads i opbygningen samfundet, men han ser samtidig eksempler på, at landets regering – der næsten udelukkende består af buddhister – forsøger at begrænse den kristne kirkes indflydelse. „Jeg er bekymret. Fx ligger vi i forhandlinger med regeringen om, hvem der egentlig ejer den jord, vores kirke er bygget på. Da regeringen kom til magten i 1962, overtog den jorden, som kirken er placeret på, men ikke selve bygningen. Den sidste melding jeg har fået er, at jorden ikke nødvendigvis går tilbage til den oprindelige fortsættes næste side ... 5

Kirken i Myanmar skal finde sin egen melodi ... fortsat fra side 5 ejer – som jo er kirken,“ siger Nai Thaung Tun, og med ét er der bekymring at spore i det ellers så glade ansigt.

Aggresive kristne Den kristne kirke er værdsat bl.a. for sit sociale engagement, men også ringeagtet. Det sidste bunder i to udbredte opfattelser: at de kristne i kolonitiden var i lommen på koloniherren, og at de kristne er aggressive i deres stræben efter at omvende flest muligt. „På grund af de kristnes tætte historie med koloniherredømmet, så opfatter mange burmesere de kristne som fremmede, der truer buddhisternes tro og magt,“ siger Dr. Saw Hlaing Bwa, der er professor ved Myanmars Teologiske Fakultet (MIT). „Et af de helt store problemer i vores land er, at mange - både buddhistiske, kristne og muslimske grupper - agerer meget nationalistiske. Hver religiøs gruppe har været meget fokuseret på at opbygge sin egen identitet, ja, nærmest sin egen nationalitet. Derfor skal vi kristne have ændret vores ry som dem, der med aggressive korstog forsøger at omvende folk,“ tilføjer han. Det betyder selvfølgelig ikke, at kirkerne ikke evangeliserer og ikkr er taknemmelige, når folk bliver omvendt og finder håb i Guds kærlighed. Men teologiprofessoren understreger, at buddhisternes frygt for, at kristne skal overtage landet er helt ubegrundet: „At der kommer flere kristne i Myanmar skyldes ikke masse-konvertering. Det skyldes, at befolkningen vokser. Buddhisterne i dette land vil aldrig blive overhalet af de kristne.“

Kirken skal forny sig Dialog er ifølge Dr. Bwa midlet til at forbedre de kristnes ry. Og det er den nye generation af præster, der uddannes fra MIT, som skal lægge kimen til et nyt syn på og en ny rolle til Myanmars kristne. 26-årige Norsan Marsaw studerer teologi på tredje år på MIT, og han er opsat på at skabe et bedre forhold mellem landets religiøse grupper. „Jeg vil være med til at få de kristne, der hvor jeg kommer fra, til at forstå, at det er altafgørende, at vi ikke lukker os om 6

os selv. Vores land kan ikke udelukkende genopbygges af os kristne. Vi bliver nødt til at samarbejde med andre religiøse grupper, fx hvis det skal lykkes os at standse borgerkrigen i min hjemstat Kachin,“ siger Norsan Morsaw med både entusiasme og et strejf af sorg i stemmen. Myanmar oplever mange konflikter og tilfælde af hadefulde udtalelser – såkaldt hate speech – hvor yderligtgående buddhistiske munke opildner til angreb på kristne og muslimer. Sammenstød har ført til

en privatsag, som skulle holdes inden for hjemmets – eller kirkens – vægge. Retfærdighed og fred var ikke ord, man sagde højt offentligt, og kirkerne var helt lukkede omkring sig selv. Nye love har åbnet op for demokratiske forandringer og dermed for nye udfordringer – også til kirken, som skal være med til at opbygge en forståelse af, hvad der ligger i ord som demokrati, god regeringsførelse og aktivt ansvarligt medborgerskab.

En ny burmesisk teologi

Traditionelt er kirkerne placeret langt uden for byerne, måske som et symbol på, at bliver du kristen, så melder du dig også ud af det eksisterende samfund. Nu er byen vokset næsten helt ud til kirken, og det symboliserer meget godt, at vores kirke er en vigtig del af samfundet. Pastor Nai Thaung Tun

skønsmæssigt flere end 10.000 dræbte og mange ødelæggelser af religiøse bygninger. På den baggrund pointerer Dr. Bwa, at det er vigtigt, at kampen mod de radikale munke føres med stor omtanke. „Vi må absolut ikke gå konfronterende ud og fordømme de radikale munke, for så vil hele landet rejse sig i et oprør mod os kristne. Vi må bruge kærlighedens sprog til at løse konflikter i stedet for fordømmelsens sprog,“ siger Dr. Bwa eftertænksomt og tilføjer: „Jeg er overbevist om, at Gud bruger os kristne som værktøj til at skabe fred og dialog i Myanmar. Netop derfor er det så vigtigt, at vi uddanner nye præster i konfliktløsning og religionsdialog, og at kirken er med til at skabe samarbejde med politiske og religiøse ledere.“

Tro var en privatsag Indtil for ganske nylig var Myanmar en sekulær stat, hvor religion officielt var

Både den unge teologistuderende og professoren har visioner om, at Myanmars kristne kan være med til at skabe fred og fremgang. Det kræver, at kirken, som også er stærkt præget af den topstyrede kultur i Myanmar efter årtiers militærdiktatur, selv ændrer mentalitet og struktur. Men det kræver også, at kirken udvikler sin egen teologi og ikke kun læner sig op ad vestlige doktriner. Dr. Bwa fortæller, at han og hans kolleger på MIT arbejder ihærdigt på at sætte kristendommen i en burmesisk kontekst, og at Danmission er en vigtig og altafgørende medspiller i den proces. „Vi kristne har brug for at kunne komme i kontakt med folket. Til det har vi brug for vores egen burmesiske teologi, der tager højde for, at vi er et fattigt land, hvor mange ikke kender sine rettigheder, og hvor de fattige bønder fx får inddraget deres landbrugsjord uden at vide hvorfor. Her i landet bør det at være kristen være lig med involvering. Vi skal involvere os i hinandens liv og i hinandens tro. Bliver den kristne kirke i Myanmar stærkere, så kan vi også være med til at opbygge en stærkere nation i fællesskab med andre religioner,“ lyder det fra Dr. Bwa. Agnete Holm, der er dialogkonsulent i Danmission og arbejder med Myanmar, siger: „At kirken tager medansvar for landets udvikling og tør tale på vegne af de svage er med til at gøre kirken relevant, og det gavner samtidig den teologiske tænkning i kirkerne. De kristne og kirkerne skal give relevante svar på burmesernes udfordringer, som passer ind i en burmesisk sammenhæng.“

tema: kirken i dialog

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

Foto: Rikke Dyrberg

Lin Htet Aung, 11 år Hvorfor er du kristen? „Fordi mine forældre er kristne.“ Hvad vil det sige at være kristen? „For at være en god kristen, skal man følge det, der står i Biblen, og så skal man dele sin kristne tro med andre. Nogle gange fortæller jeg mine buddhistiske venner om det, jeg lærer i søndagsskolen. Jeg har fortalt, at Jesus ofrede sig selv og blev dræbt for menneskenes skyld. Det blev de meget overraskede over.“

Mission mellem

omvendelse og trosdialog „Som kristen er det ikke udelukkende min opgave at omvende, men i ligeså høj grad min opgave at skabe forståelse for min tro,“ siger Kaw Mai. Hun er programkoordinator ved Judson Research Center, som er en af Danmissions partnere i Myanmar, og arbejder med trosdialog.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist Uden for står himlens sluser åbne og lader en uendelig monsunregn falde insisterende over Myanmars hovedstad. Inden for på Myanmars Teologiske Fakultet (MIT) sidder 41-årige Kaw Mai, som er programkoordinator ved Judson Research Center i Yangon. Judson Research Center (JRC) er tilknyttet MIT, og begge institutioner samarbejder med og får støtte fra Danmission. Kaw Mai’s tro har udviklet sig markant, siden hun som ung blev undervist i evangelisering. I takt med at landets politiske situation har ændret sig, har hendes indsats som evangelist også ændret sig fra alene at fokusere på at få omvendt så mange som muligt til i dag at arbejde for dialog og fred. „I et land, hvor religiøse optøjer og konflikter er hverdag, er det de kristnes vigtigste opgave at gøde jorden med fred, forsoning og forståelse,“ siger Kaw Mai. På universitetsområdet piler teologistuderende rundt i traditionelle klædedragter, hvis mønster afslører, hvilken af landets syv delstater, ejermanden stammer fra. I Myanmar,

hvor 89 procent af landets 47 millioner er buddhister og knap fire procent er kristne, har det stor betydning, hvilken stat, stamme og religion man tilhører. Det første Kaw Mai fortæller, da hun inviterer på sød kaffe på sit kontor, er da også, at hun er fra Kachin – landets nordligste delstat placeret op mod grænsen til Kina, og én af de tre delstater, hvor Myanmars kristne har samlet sig. Kaw Mai er selv uddannet fra MIT, som har eksisteret siden 1927 og i dag har 1100 studerende. Fakultetets nærmeste naboer er baptistkirkens seminarium, et teologisk bibliotek og flere kollegier.

Modige kristne studerende I ly for regnen sidder de studerende bænkede på spartanske skolebænke i mindre undervisningslokaler. „De studerende på MIT er meget modige sammenlignet med studerende på statsejede universiteter, hvor der ikke er tradition for at stille spørgsmål til noget som helst. Mange af vores studerende får noget af en ’AHAoplevelse’, når de finder ud af, at her

må man gerne spørge og deltage aktivt i undervisningen. Mange af dem kommer fra statsejede undervisningsinstitutioner, hvor man er bange for at stille de forkerte spørgsmål,“ forklarer Kaw Mai med henvisning til, at regeringen først for nylig har løsnet sit meget håndfaste greb om ytringsfriheden. På MIT og Judson Research Center har man siden 2003 arbejdet med tværreligiøs dialog. For i et komplekst land som Myanmar, der fra 1962 og indtil for ganske nylig er blevet ledet med hård hånd af et militærregime, er etniske og religiøse spændinger en uundgåelig del af hverdagen, og der er brug for støtte til at skabe dialog og fred. „Én af årsagerne til, at buddhister tager så stor afstand fra kristne, er den måde, som kristne gennem tiden har delt og præsenteret evangeliet her i landet. Det er blevet gjort med en hård retorik, der har fokuseret på, at enten er du med os, og ellers kommer du i Helvede. Her lærer de studerende at dele evangeliet uden at diskrimere, og de lærer om tværreligiøs dialog i praksis,“ siger Kaw Mai.

tema: kirken i dialog

Det er også lykkedes at indlede et samarbejde med et buddhistisk universitet – efter at have fået tilladelse fra regeringen. Et andet indsatsområde for Judson Research Center er at uddanne politikere og lokale ledere i trosdialog og konflikthåndtering.

Frygt for Satans disciple

Vi bliver simpelthen nødt til at turde gå i dialog med andre religioner. Tør vi det, vil vi opdage, at vi kommer til at forstå ikke bare andres, men også vores egen religion bedre. Vi får slebet de hårde kanter af vores tro og opdager, at det ikke kun handler om at følge doktriner, men at vi skal være kristne i både ord og gerning. Kaw Mai, Myanmars Teologiske Fakultet (MIT)

Foto: Carsten Lund Villadsen

„Som kristen er det ikke udelukkende min opgave at omvende - det er i ligeså høj grad min opgave at skabe forståelse for min tro. Dialog mellem forskellige religioner hjælper os med at forstå hinanden. I hverdagen her i storbyen Yangon taler de færreste buddhister og kristne sammen. Vi bor side om side, men vi lukker døren for hinanden og gemmer os i vores lejligheder, når vi hører vores buddhistiske nabo komme op af trappen,“ fortæller Kaw Mai og giver et eksempel på automatisk frygt og foragt for andre religioner, som er udbredt: „Min 8-årige søn blev for nylig meget vred på mig, da vi gik på gaden, og jeg gav nogle buddhistiske munke lidt mønter. Han sagde, at jeg ikke skulle give penge til Satans disciple. Det er så trist, at det er den slags, han lærer i skolen. Vi får aldrig skabt fred mellem religionerne, hvis vi lærer vores børn, at kun vores egen religion er ufejlbarlig og den rigtige.“ Indtil Kaw Mai begyndte på MIT i år 2000, havde hun også selv bevidst fravalgt at have buddhistiske venner: „Jeg havde lært, at vi, der havde valgt at missionere, er nogle af de få, der vil blive frelst. Men den slags evangelisering vil aldrig skabe fred i vores land. Vi bliver simpelthen nødt til at turde række ud mod andre religioner, at turde gå i dialog med hinanden. Tør vi det, vil vi opdage, at vi kommer til at forstå ikke bare andres, men også vores egen religion bedre. Vi vil få slebet de hårde kanter af vores tro og opdage, at det ikke kun handler om at følge doktriner, men om at vi skal være kristne i både ord og gerning.“

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

Ellers er der kun vreden tilbage… Trods frygt – både for myndighederne og for hinanden – er det lykkedes Danmission sammen med vores partnere og at få gang i trosdialog i Myanmar. Af Tove Lind Iversen, redaktør Frygt og forbud! Det er det burmeserne har med i bagagen efter fem årtier med et militærdiktatur, der lukkede landet omkring sig selv. Et land, som nu er ved at åbne sig mod omverdenen, og som forsigtigt bevæger sig mod demokrati, men som stadig bremses af mistro og sammenstød mellem de religiøse og de etniske grupper. Burmeserne lever adskilt – både fysisk og mentalt. Ikke alene er de kristne koncentreret i visse delstater, men der er også gader i ens eget kvarter, hvor man ikke går – ja sågar butikker hvor man ikke handler, fordi de er drevet af landsmænd af en anden tro. Og netop nu er der forslag om en stramning af loven, så man som ikke-buddhister bliver tvunget til at konvertere, hvis man vil giftes med en buddhist. „Vejen til dialog er brolagt med forhindringen, men det er nødvendigt for fred og udvikling, at vi tør tage den,“ siger Danmissions dialogkonsulent Agnete Holm. Hun rejser flere gange om året til Myanmar for at undervise i dialog og rådgive Judson Research Center (JRC) under Myanmars Teologiske Fakultet. JRC er en af Danmissions partnere og arbejder med trosdialog. „Da Danmission og JRC for 2-3 år afholdt det første dialogmøde mellem kristne, buddhister og muslimer i Myanmar lykkedes det på trods. På trods af forbud mod at samle mennesker fra de forskellige trosretninger vovede JRC at invitere deltagerne, og på trods af deres frygt for hinanden og for myndighederne vovede de fleste at møde op,“ siger Agnete Holm. Dialogkurset varede i tre dage og tre nætter. Deltagerne sov i klasseværelser på JRC. Ingen af dem havde før sovet i samme lokale som en af en anden tro, så bare det var en øjenåbner. „Om dagen lavede vi dialogøvelser. Deltagerne blev udfordret på deres holdninger og oplevede, hvor let det er

at komme i konflikt, men også hvordan man kan komme ud af konflikten igen. Om natten blev der snakket videre,“ fortæller hun. Herfra bredte dialogarbejdet i Myanmar sig som ringe i vandet. Og modellen er stadig den samme: Kursisterne lærer og afprøver redskaber til dialog, som de så tager med hjem til deres lokalområde og bruger til at skabe dialog dér.

Hvad nytter trosdialog i et samfund med så store økonomiske, politiske og etniske udfordringer? „Tag fx den unge teolog Esther Zaw Mee. Hun er fra delstaten Kachin, som er hårdt ramt af kampe mellem kristne oprørsgrupper og militæret. Efter et dialogkursus på JRC gik det op for hende, at hendes mission er at rejse tilbage til Kachin og danne en tværreligiøs gruppe bestående af forældre til stofmisbrugere. Især unge mænd – både de kristne oprørere og regeringssoldaterne – tager narkotika. Esther Zaw Mee så fornuften i, at forældre på begge sider af konflikten sammen bekæmper deres fælles problem i stedet for at vende vreden mod de andre.“

Hvorfor er dialog så vanskelig i Myanmar? „Alle burmesere har været undertrykt under militærdiktaturet. De har en indgroet frygt for autoriteter og for at give udtryk for deres holdninger. Når burmesere siger noget, aflæser de samtidig ens ansigt for at se, om de har sagt det rigtige – eller om der er repressalier på vej, hvis vi ikke er enige. Gennem dialog, hvor der ikke findes rigtige eller forkerte holdninger, kan vi skabe tillid og derigennem lære folk, at det er OK at give udtryk for sin mening. Gør man ikke det – ja, så er der kun vreden tilbage. Folk forskanser folk sig eller går soldatens og oprørerens vej,“ siger Agnete Holm.

Ma Cho Cho Win, 22 år. bosat i Mawlamyine, Mon delstat Hvorfor er du kristen? „Min familie er kristen, og derfor er jeg også kristen. Jeg har aldrig overvejet at få en anden tro.“ Hvordan er du kristen? „Jeg gør mit bedste for at udleve, hvad Bibelen foreskriver.“ Hvilke udfordringer er der ved at være kristen i Myanmar? „Nogle gange i skolen føler jeg mig alene og usikker. For nylig kom der et buddhistisk begravelsesfølge gennem byen, og alle bukkede for kisten, mens jeg stod helt alene og ikke kunne tage del i deres ritual. Da følte jeg mig meget alene. De fleste af mine venner er buddhister, og jeg taler med dem om kristendommen. De synes især, det er fascinerende, at vi som kristne synger så mange samler, og jeg har lært dem julesalmer.“ 10

tema: kirken i dialog

Foto: Rikke Dyrberg

FDF samler ind til Danmission i Myanmar Danmission og FDF har indgået en fireårig aftale, hvor børneog ungdomsorganisationen samler ind til Danmissions arbejde med landsbyudvikling Myanmar. FDF har gennem mange år haft et missionsprojekt til fordel for arbejdet i et udviklingsland, og med aftalen er Danmission igen blevet samarbejdspartner. Det giver mulighed for, at rigtig mange børn og unge hører om Danmissions arbejde i Myanmar. FDF kommer konkret til at støtte vores partnerorganisation Shalom, som med stor succes uddanner og udsender unge frivillige til landsbyer, hvor de er med til at samle landsbyboerne i stærke fællesskaber a la den danske andelsbevægelse. Det sætter både landsbyerne i stand til at løse konkrete behov og tale deres sag lokalt og dermed skabe sig en bedre hverdag. FDF er også med til at oprette et frivillighus i storbyen Yangon, som skal være rammen om undervisning i frivillighed, demokrati, projektstyring, ledelse, konfliktmægling, rettigheder og engelsk for unge frivillige ildsjæle fra bl.a. Shalom.

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

Danmission tager med på Spejdernes Landslejr 2016 for at fortælle om arbejdet i Myanmar. Og Silkeborg Højskole udbyder i samarbejde med FDF et højskoleforløb med en studietur til Danmissions arbejde i Myanmar. Vi glæder os til samarbejdet!

Ko Ko Lwin, 23 år. bosat i Myanmars hovedstad, Yangon Hvorfor er du kristen? „Jeg blev kristen for otte år siden – faktisk så er alle mine familiemedlemmer buddhister. Inden jeg begyndte på universitetet, begyndte jeg at komme i en baptistkirke, der tilbød engelskundervisning. Det satte en masse tanker i gang i mit hoved og hjerte, og jeg læste i Biblen. Helligånden begyndte at arbejde i mig, og en dag til en gudstjeneste mærkede jeg tydeligt Gud, og så valgte jeg at blive døbt. Jeg synes kristne er mere åbne – det kunne fx muslimerne lære af. Netop i Myanmar, hvor alt indtil for ganske nylig var enormt lukket og kontrolleret, og hvor der er så mange skjulte dagsordener, er det vigtigt, at vi tør åbne op og dele vores religion med hinanden.“ Hvordan er du kristen? „Min tro giver mig overskud til at vise andre kærlighed, min tro får mig til at føle mig tryg, og den får mig til at yde mit bedste, fordi jeg får hjælp fra Gud.“ Hvilke udfordringer er der ved at være kristen i Myanmar? „Min familie forstår stadig ikke, hvorfor jeg har valgt kristendommen. Det har givet mange konflikter. Mine søstre gemte mine Bibler, og min familie forsøgte at forhindre mig i at gå til gudstjeneste. Til sidst flyttede jeg hjemmefra og ind hos en kristen ven. Min familie forsøger stadig at overbevise mig om, at jeg ikke skal være kristen. Livet som kristen og som buddhist er meget forskelligt. Buddhister er meget overtroiske – du må end ikke dræbe en myg, for det er dårlig karma. At følge karmatankegangen virker som et meget uoplyst valg. Jesus derimod accepterer os, som vi virkelig er. Han beder os ikke om at optjene karma-point. Jeg føler et håb, når jeg beder til Ham, hvorimod jeg mener, at buddhismen fodrer vores hjerner med usikkerhed, fordi buddhismen for mig at se er baseret på overtro.“

Sådan kan vi støtte

Egyptens kristne Danmission har taget initiativ til, at danske kristne kan hjælpe og samtidig knytte bånd til de egyptiske menigheder. Det sker, efter at 139 kirker og kirkelige institutioner blev angrebet under uroligheder i Egypten i august 2013.

  

Støt de klemte egyptiske kristne – de har stort behov for økonomisk hjælp til genopbygning af deres kirker! Pengene går dels til genopbygning her og nu, dels til projekter som er med til at stabilisere situationen i Egypten og dermed mindske risikoen for en gentagelse af de voldsomme begivenheder i august 2013. I efteråret 2014 er der arrangeret en studierejse til Egypten, hvor vi besøger nogle af de berørte menigheder og Danmissions projekter i landet. Denne rejse er både for danske kirker, som har venskabsmenigheder i Egypten, og for andre interesserede.

Det kan du gøre: 

Sende gaver til Danmission mrk. ”Egyptens kirker” – brug evt. girokort på bagsiden af dette magasin



Samle ind til genopbygningen af kirkerne ved arrangementer og markeder Opfordre din lokale kirke til at få en venskabsmenighed i Egypten igennem Danmission Opfordre til en kollekt i din lokale kirke til fordel for Egyptens kirker Arrangere Danmission-foredrag i dit lokalområde om Egypten

Sådan kan du støtte: Vil din kirke have en egyptisk venskabsmenighed, så tilmeld jer på www.danmission.dk eller kontakt Birgitte Nørgaard Warming, teamleder for netværk, på 41 999 315

Gennem hvem? Danmissions arbejde i Egypten foregår hovedsageligt sammen med Den Evangelisk-Koptiske Udviklingsorganisation, CEOSS, der er en af Egyptens største ikke-statslige organisation (NGO). Det gælder fattigdomsbekæmpelse og dialog, men også hjælpen til genopbygning af de ødelagte kirker.

Fakta: Med ca. 84 mio. indbyggere (2012) er Egypten det folkerigeste land i den arabiske verden. 90 pct. skønnes at være sunni-muslimer og 9 pct. koptisk-ortodokse kristne, mens den resterende 1 pct. tilhører andre kristne kirker som katolikker, protestanter og anglikanere. I Egypten lever der altså mindst 8,4 millioner kristne, som tilsammen udgør et betydeligt mindretal. For 2000 år siden blev den koptisk-ortodokse kirke – ifølge historikeren Eusebius – grundlagt, da evangelisten Markus i ca. år 42 e.Kr. ankom og begyndte at prædike evangeliet. De øvrige kirkesamfund har en forholdsvis kort historie i Egypten, idet de kom til landet med de europæiske missionærer i det 18. og 19. århundrede. "Koptisk" anvendes i dag om alle kristne egyptere uanset om de er ortodokse, katolske eller evangelisk koptiske. "Koptisk" stammer fra det græske ord "Aigyptios" og betyder "egyptisk". Der findes ca. 4000 kirker i Egypten – hvoraf 2500 er koptisk-ortodokse.

‚‚

tema: kirken i dialog

Foto: Mogens Kjær

Genopbyg Egyptens kirker Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank mærket "Genopbyg"

Smerteligt og lærerigt „For første gang i nyere historie er der blandt muslimerne en generel opfattelse af, at Egyptens kristne også er optaget af Egyptens ve og vel,“ siger Dr. Andrea Zaki Stephanous, leder af den koptisk evangeliske udviklingsorganisation CEOSS.

Af Birgitte Nørgaard Warming, teamleder for netværk I august 2013 satte militante islamistiske grupperinger og bøller ild til 139 kirker og kirkelige institutioner i Egypten. Dr. Andrea Zaki Stephanous, leder af den store koptisk evangeliske udviklingsorganisation, CEOSS, fortæller lidt om, hvad der skete, og hvad det betyder for de kristne i Egypten. „De slog til i masser. De brændte kirker. Dræbte kristne og mange andre. De plyndrede kristnes forretninger og satte ild til dem. Historiske bygninger blev sat i brand – bl.a. et 150 år gammelt uddannelsescenter i Minya i den sydlige del af landet. Situationen var vanskelig, og Guds beskyttelse var meget vigtig for os,“ siger Dr. Andrea Zaki Stephanous fra CEOSS, som er Danmissions væsentligste partner i Egypten.

Foto: Jakob Schwartz „Tak for jeres støtte indtil nu, og tak for fremtidig støtte for forbøn,“ siger Andrea Zaki Stephanous, leder af Danmissions egyptiske partnerorganisation CEOSS.

Hvad har de voldsomme hændelser betydet for forholdet mellem kristne og muslimer i Egypten? „Det var smerteligt, at se gamle kirker fortæres af flammer og at opleve familier miste penge og ejendele – ja alt. Men et positivt resultat af denne katastrofe var, at en ny relation opstod mellem kristne og muslimer i Egypten. Der er fortsat diskrimination og konflikter i Egypten, men en ny æra, en ny ånd og en ny udvikling viste sig. Vi lærte alle af forløbet. For første gang i nyere historie er der blandt Egyptens muslimer opstået en generel opfattelse af, at Egyptens kristne også er optaget af landets ve og vel. Muslimerne så, at den

kristne minoritet var villig til at ofre alt for en fremtid i Egypten – og for Egyptens Der er behov for en meget fremtid,“ siger han stor indsats for at genopog hentyder til, bygge det tabte, ligesom at landets kristne der er behov for forbøn. tidligere har valgt at søge beskyttelse hos Dr. Andrea Zaki Stephanous, magthaverne, uagtet CEOSS om disse var despoter som daværende præsident Mubarak. Kirkerne i Egypten og andre steder i Mellemøsten har traditionelt undladt at kritisere magthaverne i håbet om, at de til gengæld fik lov at være i fred. Men under de store folkelige demonstrationer i sommeren 2013 mod Det Muslimske Broderskabs daværende præsident Morsi deltog de kristne aktivt, og de viste åbenlyst tilfredshed, da han blev afsat. Under Broderskabets efterfølgende voldsomme protester, vendte nogle ekstremistiske muslimer derfor en del af deres vrede mod de kristne og kirkerne.

Hvordan kan vi fra Danmark støtte jer? „Vi inviterer vores medkristne og kirkerne i Danmark til at besøge os i Egypten og bidrage økonomisk til genopbygningen af kirkerne. Der er behov for en meget stor indsats for at genopbygge det tabte, ligesom der er behov for forbøn. Det er også et godt tidspunkt at støtte menneskerettighederne og vores bestræbelser på at øge sikkerheden og stabiliteten i landet. Det handler ikke kun om at genopbygge bygninger i Egypten, men også om at lære at leve sammen på tværs af religionerne. Det er en proces, og vi beder om Guds beskyttelse i processen. Tak for jeres støtte indtil nu, og tak for fremtidig støtte og forbøn.“ Se et kort interview med Dr. Andrea Zaki Stephanous, som udover at være leder af CEOSS også er ekspert i politisk islam. Find klippet på www.danmission.dk eller scan QR-koden.

Foto: Mogens Kjær

Kirken i dialog

Genopbyg Egyptens kirker

Hjælp med

Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank mærket "Genopbyg"

at genopbygge Egyptens kirker! Af Mogens Kjær, generalsekretær I foråret var jeg i Egypten. Formålet var at besøge nogle af de kirker, som blev ødelagt i august 2013. Det var et voldsomt syn at se udbrændte kirker med bunker af forkullede Bibler og salmebøger, og det gjorde også et stærkt indtryk at møde og tale med de kristne her. De har brug for vores forbøn, følgeskab og en økonomisk håndsrækning til at få deres kirker på fode igen. Det kan man give som enkeltperson, men også som dansk menighed. Danmission samler penge ind til genopbygning af de ødelagte kirker i Egypten, men lige så vigtigt er det at knytte bånd til egyptiske kristne gennem venskabsmenigheder. Derfor appellerer vi til, at danske menigheder får en egyptisk venskabsmenigheder – en venskabsmenighed er lig med en fælles opgave og en fælles gave til sognet. Sørgeligt nok er der blevet færre kristne i Mellemøsten. Vi kan og skal støtte dem, så de fortsat kan blive der i betydeligt tal. Som enkeltpersoner, som organisation og som nation skal vi råbe vagt i gevær, når der begås overgreb mod kristne. Vi skal bakke op om dialog og konfliktløsning og arbejde for demokrati og lige rettigheder, som vi gør i Danmission. Men de egyptiske menigheder har her og nu også brug for følgeskab med danske menigheder – de kristne i Mellemøsten er ikke og må ikke føle sig glemt. Bag angrebene i august 2013 stod militante islamistiske grupperinger og bøller, som opildnede til hævnangreb på kirker, fordi mange kristne støttede hærens opløsning af demonstrationer, efter at militæret havde afsat præsident Morsi fra Det Muslimske Broderskab. Den egyptiske hær har lovet at støtte genopbygningen af kirkerne, men pga. forbuddet mod at muslimer bidrager til kirkebyggeri, lader støtten vente på sig. Og støtten vil – i de tilfælde hvor den når frem – kun dække genopbygningen af selve kirkebygningerne. Menighederne mangler derfor ressourcer til at indrette kirkerne igen, så de kan bruges til gudstjenester og til det sociale arbejde, som udgår fra kirkerne. Forkullede Bibler og salmebøger efter angreb på egyptiske kirker. 15

Egypterne skal finde vej ud af hævnens onde cirkel Dialog er bydende nødvendigt i et polariseret Egypten, præget af mistro. Det mener kristne Amira og muslimske Aliaa, der begge arbejder på Kairo Universitet. Ugen op til påske var de to egyptiske kvinder i Danmark for at deltage i et Danmission-kursus med fokus på interreligiøs dialog.

Af Camilla Wass, journalist Lyden af rullekufferter i pendulfart runger gennem loungen på hotellet midt i København. Præster, imamer og unge med vindblæst hår og overfrakkerne knappet godt op i halsen, defilerer forbi. Med den interreligiøse dialog som pejlesnor har de i alt 32 unge fra Egypten, Libanon, Syrien og Danmark tilbragt 3 intense aprildage i Danmark som deltagere i dialogseminaret for meningsdannere og religiøse ledere – LIU 2014 – der er organiseret af Danmission. „Dette kursus har været perfekt for mig,“ fortæller egyptiske Amira Tawadros, der har slået sig ned i loungen. Hun har, efter en lang dag med møder i København, lige nået at smide sin kuffert på hotelværelset, lægge en frisk makeup og skifte til en nystrøget, hvid skjorte inden turen om lidt går ind til Helligåndskirken, der om aftenen inviterer til stor dialoggudstjeneste. Amira er koptisk kristen, bor i Kairo og er professor på Kairo Universitet ved fakultetet for økonomi og statskundskab. Hun har skrevet en Ph.d. om interkulturel dialog og står for en række projekter i Kairo med fokus på dialog.

Sætter hinanden i bås „I Egypten har vi hårdt brug for dialog, fordi vi i høj grad er begyndt at kategorisere hinanden. Hvis du forsvarer noget, militæret har gjort, bliver du kategoriseret som præsident Sisi-tilhænger. Hvis du forsvarer noget, Det Muslimske Broderskab har gjort, så er du selv en Broderskabs-person. Og hvis du siger, du er imod begge dele, så er du en spion for udenlandske interesser. Alle egyptere ser på hinanden som landsforrædere, og det er et stort problem,“ siger Amira Tawadros og fortæller, at hun selv gør meget for at undgå at blive sat i bås. „Jeg takker Gud for, at ingen har kategoriseret mig indtil nu, men jeg gør mig også umage med ikke at sige noget for eller imod den ene eller den anden part, når jeg underviser på universitetet. Jeg møder kategoriseringen hver dag på

gaden og i klasseværelset, hvor der ofte er konflikter mellem de studerende,“ fortæller Amira og fortsætter med en bekymret mine: „Hvis folk bliver ved med at kategorisere hinanden i Egypten, så ender det med krig. Dialog er vejen ud af hævnens onde cirkel. Men jeg stiller mig selv det spørgsmål, om alle parter er klar til dialog?“ Amiras talestrøm bliver afbrudt, da en ung kvinde kommer hen og slutter sig til os med et imødekommende smil. Hun hedder Aliaa Wagdy, og hendes ansigt et omkranset af et blomstret tørklæde i brændte nuancer. Aliaa er muslim, arbejder som direktør for en egyptisk tænketank med fokus på dialog og er samtidig Ph.d. studerende på det fakultet i Kairo, hvor Amira underviser.

Sammenstød i Egypten Siden revolutionen i Egypten for tre år siden væltede præsident Mubarak, har Egypten været skueplads for heftige politiske magtkampe. I sommeren 2012 blev Mursi fra Det Muslimske Broderskab landets nye præsident, men efter massive folkelige protester i sommeren 2013 tvang militæret ham fra magten og overtog kontrollen med landet. Egypten har de seneste måneder været præget af uro, gadekampe og et stigende antal terrorangreb, både mod turistmål og på gaderne i Kairo. Selvom de internationale medier taler meget om både angreb på kristne og klapjagt på Det Muslimske Broderskab, så er kernen i konflikten ikke religiøst baseret, siger Amira, som selv er kristen. „Der er ikke spændinger mellem muslimer og kristne i Egypten. Spændingerne er mellem almindelige borgere, der vil leve i fredelig sameksistens, og ekstremisterne, der prøver at overtage vores land ved at skabe splid. Det er ikke religiøse, men politiske aspekter, det handler om,“ forklarer Amira.

tema: kirken i dialog

Foto: Søren Kjeldgaard

„Folk må forstå, at der ikke er noget alternativ til dialog. Hvis vi ikke starter en dialog, så ender vi i krig,“ Amira Tawadros (th), som sammen med Aliaa Wagdy (tv.) og andre unge meningsdannere fra Mellemøsten og Danmark er med i Danmissions dialogprojekt LIU.

Dialog på skemaet Formålet med kurset i København er at uddanne fremtidens bannerførere inden for interreligiøs dialog. Men hvordan kan man arbejde med dialog i et land som Egypten, der er præget af omvæltninger, uro og mistillid? Tidligere på dagen har kursusdeltagerne lagt vejen forbi Center for Konfliktløsning til en session i dialog som værktøj til at løse konflikter, der er gået i hårdknude. Deltagerne sad i en rundkreds, mens oplægsholder Mette Lindgren Helde fortalte om principperne for konfliktløsning. „Konflikter er en del af livet. De er ikke onde i sig selv, men ofte gør folk onde ting på grund af konflikter. Så man kan sige, at konflikter kan føre til katastrofer – men de kan også føre til udvikling og forandring. Det hele handler om, hvordan man håndterer dem,“ slog hun fast, mens flere af deltagerne nikkede. I løbet af sessionen blev det klart, at konfliktløsning og dialog i høj grad handler om forståelse og indsigt. Man kommer ikke uden om de personlige relationer. „Man kan sige, at konflikt er det modsatte af kontakt. Kontakten er gået tabt. Så hvis man vil løse en konflikt, så er

det vigtigste at få åbnet for kontakten igen og starte en dialog baseret på tillid, åbenhed, ærlighed og ligeværdighed,“ forklarede Mette Lindgren Helde.

Ingen rundkreds i Kairo Amira fortæller, at sessionen hos Center for Konfliktløsning har givet hende stof til eftertanke. „I en egyptisk kontekst kan vi ikke sige til folk: ’Bare kom nærmere og sæt jer i en rundkreds, så starter vi en dialog.’ Der er blod på begge sider af konflikten, og folk er ikke klar til dialog – de vil have hævn.“ Amira mener derfor, man er nødt til at gå en anden vej. „Vores første mission er at få folk til at forstå, at hvis vi ikke starter en dialog, så vil blodsudgydelserne aldrig stoppe. Så ender vi i krig. Folk er nødt til at forstå, at der ikke er et holdbart alternativ til dialogen,“ siger hun. Aliaa er enig: „Dialogtilgangen skal starte tidligt i livet, hvor man som barn skal lære, at vi ikke er ens, men har forskellige religioner og forskellige sociale baggrunde. Der er flere toneangivende religiøse ledere med på dette kursus, og de kan udbrede dialogen til de unge i kirkerne og i moskeerne.“

Fodbold

og en bøn om

fred

Af Tove Lind Iversen, redaktør En 14-årig kristen dreng tisser på Koranen, og da vrede muslimer ikke kan få fat på drengen, nedbrænder de i stedet flere kirker. Sådan lyder én af de historier, vi i Danmark de seneste år har hørt om sammenstød mellem kristne og muslimer i Tanzania – herunder på Zanzibar som ellers mest er kendt af danskerne som et ferieparadis. Men er Zanzibar virkelig en ny yngleplads for ekstremister, eller bunder ildspåsættelse af kirker i politisk og økonomisk frustration? Hvad bliver resultatet, når bander og betjente spiller fodboldkamp mod hinanden? Hvordan lever man som dansk familie – udsendt af Danmission – med kirkeafbrændinger, trusler og syreangreb mod religiøse ledere og mord på præster? Og fører dialog mellem kristne og muslimer til en sammenblanding af religionerne – til krislam? En præst og en sheikh besøgte i foråret Danmark sammen med Danmissions udsendte for at fortælle om deres fælles arbejde med fredsdialog og konfliktforebyggelse på Zanzibar. Et arbejde som bl.a. har resulteret i, at kristne og muslimer laver drama og spiller fodbold på samme hold samt i en håndbog om konfliktløsning på swahili.

Hvad har fodbold at gøre med fred? „Fodbold er et fremragende eksempel på en konflikt: Der er to hold på banen, som kæmper for at score mål i hver sin ende. At have - eller tro man har – forskellige mål er en gængs måde at definere en konflikt på. Derfor giver fodboldkampen os mulighed for at tale om konflikter på en konkret måde, som de fleste forstår. Målet med dialogarbejdet er ikke at fjerne alle konflikter – hverken på fodboldbanen eller i livet i øvrigt. Men det er et mål, at flere lærer at håndtere

konflikter på en ikke-voldelig måde. Uanset hvor uretfærdigt man kan føle sig behandlet af en dum dommer eller af en provokerende nabo, så har man et valg i forhold til ens gensvar. Hvis vi kan hjælpe deltagerne til at overføre erfaringer fra fodboldkampens konflikter til konflikter i hverdagen, så er vi nået langt,“ forklarer Daniel Nygaard Madsen, som er ansat af Danmission som dialogkonsulent på Zanzibar. Når kristne og muslimer spiller på samme hold, og tilskuerne derfor også står sammen på tværs af religiøse skel, er det et højlydt signal. Som det fx var tilfældet i juni 2013, da det interreligiøse fodboldhold fra Zanzibar tog til Dar Es Salaam for at spille en venskabskamp mod et interreligiøst fodboldhold fra Mbagala – den bydel, hvor den 14-årige havde tisset på Koranen året. Samtidig kan fodboldturneringer også bruges til konkret at arbejde med dialog. Pastor Lusungu Mbiliyi fortæller: „I en af fodboldturneringerne med deltagelse af vores interreligiøse ungdomshold inviterede vi også et hold med politifolk, et med journalister og et med medlemmer af en gadebande. Inden eftermiddagens kampe brugte vi formiddagen på at undervise i konflikthåndtering. Mod slutningen af turneringen sagde bandelederen, at de havde følt sig mødt og hørt og nu var parate til at samarbejde med politiet. Banden var kendt under navnet Ubaya Ubaya, der betyder "dårligdårlig". Navnet havde de taget, fordi de følte, at regeringen behandlede dem dårligt, og derfor reagerede de med dårligt – dvs. med kriminalitet. Efter fodboldturneringen har de besluttet at registrere sig som en organisation under navnet Wema Wema, der betyder "god-god". Efter at være blevet hørt og mødt med godt, var bandemedlemmerne klar til at gengælde det gode med godt. Historien er et eksempel på, at

tema: kirken i dialog

Foto: Tove Lind Iversen

Støt Danmissions arbejde

Foto: Daniel Nygaard Madsen

det at få mulighed for at tale og blive lyttet til er helt centralt for en ikke-voldelig løsning af konflikter.“ Det handler altså om at opbygge relationer. „For uden relationer er vi alt for lette ofre for de kræfter, der ønsker at skabe frygt, splid og uro,“ siger han og henviser til mordet på en katolsk præst på vej til messe, syreangreb på en muslimsk leder, angreb på to engelske teenagere på vej gennem hovedbyen Stonetown under den muslimske fastemåned ramadan og trusler på sms til religiøse ledere for at nævne et par eksempler inden for de sidste par år, hvor volden har taget til på øen. Der er flere forklaringer på, hvorfor freden er blevet brudt på Zanzibar, som indtil årtusindskiftet var kendt for fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse og etniske grupper. Zanzibar, hvor 95 procent er muslimer, har været i union med Tanzanias fastland Tanganyika siden 1964 efter uafhængigheden fra Storbritannien året før. Nogle af øens muslimer ønsker løsrivelse fra det, de opfatter som fastlandets kristent dominerede styre, enten fordi de er vrede over den politiske og økonomiske ulighed, eller fordi de ønsker et mere islamistisk styre. Andre er utilfredse med den voksende turistindustri, som især er kommet kristne fra fastlandet med højere uddannelser til gode. Og atter andre får afløb for generel frustration over arbejdsløshed og fattigdom.

Men hvorfor er det så de religiøse lederes ansvar at gå ind i konflikten? „Tro er helt centralt i vores liv på Zanzibar. Og fordi de religiøse skel er en del af problemet, så skal religion også være en del af løsningen,“ siger sheikh Abdullah Talib.

Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

Sheikhen, præsten og Danmissions udsendte pointerer flere gange, at de på Zanzibar bygger fred på baggrund af deres tro – ikke på trods af den. Det gælder i de omkring 300 fredskomitéer, som er oprettet med støtte fra dialogcentret på Zanzibar, men det gælder i lige så høj grad på fodboldbanen. Både træning og kamp begynder med bøn.

I taler meget om interreligiøs dialog. Hvad siger I til frygten for sammenblanding – det nogen kalder "krislam"? „Vi er meget bevidste om ikke at blande religionerne sammen. Tag fodboldholdet som eksempel. Vi har ikke fællesbøn, men én kristen og én muslimsk bøn for at tydeliggøre, at vi har forskellig tro. Vi kræver, at spillerne står stille i respekt for "den andens" bøn og signalerer dermed, at man godt kan have forskellig tro og alligevel spille – og leve – sammen i respekt for forskelligheden.“ pastor Lusungu Mbiliyi. „I mødet med kristendommen bliver jeg klogere på og dermed stærkere i min egen tro. Når en muslim stiller spørgsmål, bliver jeg udfordret og kommer til at tænke dybere over mine svar,“ siger præsten og kigger på sheikhen, som tager over: „Som det hedder i et ordsprog: Man kan ikke se sine egne ører,“ siger Abdullah Talib.

Scan koden og se film om fodboldholdet eller besøg holdets facebook gruppe på: www.facebook.com/ groups/1411668152409422/

Segera

Mkoani Pangani

Chake-Chake

Zanzibar kommer af arabisk og betyder "de sortes kyst". Zanzibar er delvist selvstyrende med egen præsident, men har officielt hørt under Tanzania siden 1964. I dag bor der 1,3 millioner mennesker, hvoraf anslået 95 procent er muslimer og omtrent 3 procent kristne.

Mkokotoni

Zanzibar Mahonda Koani Makunduchi

tema: kirken i dialog

Dialogcentret "Zanzibar Interfaith Center" blev etableret i 2009 i et partnerskab mellem Danmission og Øst & Kyststiftet i den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania. Centret arbejder for fred og forsoning og støtter en national interreligiøs fredskomite, der har oprettet omkring 300 lokale fredskomiteer, som mægler i religiøse og sociale konflikter i lokalsamfundene. Derudover støtter centret en ungdomskomité, hvor fodboldholdet er en af aktiviteterne sammen med en dramaklub, kurser i engelsk og i computer samt forskellige seminarer. Centret er også i gang med at etablere et diplomkursus i interkulturelle relationer i samarINDIAN bejde med Tumaini University Dar Es Salaam College. Daglig leder af Zanzibar OCEAN Interfaith Center er Daniel Nygaard Madsen, mens pastor Lusungu Mbiliyi er studiekoordinator. Sheikh Abdullah Talib har været med til at oprette den nationale fredskomité i 2005 og arbejder tæt sammen med centret.

Dar es Salaam

TANZANIA Kisiju

Kibiti

Bweni

Kilindoni

Maﬁa Island dialogkonsulent på Zanzibar siden 2010. UteteDaniel Nygaard Madsen, Mohoro

Bosiddende i Mbweni syd for Stonetown på Zanzibar sammen med sin kone Hannah, der også er udsendt for Danmission, og deres to børn.

Hvad er det bedste ved at være udsendt? NjinjoFor mig er noget af det bedste ved at være udsendt, at vi netop er "sendt". Vi er ikke alene her. Vi er på Zanzibar i samarbejde med den lokale kirke, men også som en del af Danmission. Det er rart, at vi kan sætte vores arbejde og liv her ind i et lidt større perspektiv og tænke, at vi er en del af et stort netværk af mennesker, der beder for os, står i genbrugsbutikker og sælger møbler, laver kaffe, holder møder, laver regnskab, følger med, lægger strategier, formulerer missionssynsformuleringer osv. Det er også dejligt at mødes med andre udsendte Danmission-kolleger og dele liv og tanker med dem.

Kilwa Kivinje Kilwa Masoko

ndé au

Mtandi

Hvad er det sværeste ved at være udsendt? For mig er noget af det mest udfordrende helt klart at leve med den usikkerhed i vores Mchinga hverdag, som de stigende uroligheder i Tanzania og Zanzibar har medført. Det er en u r u emkusikkerhed, som er fremmed for de fleste danskeMb re. Hvordan forholder man sig lige, når der bliver Mingoyo skudt med tåregas mod demonstranter i byen, nårMtama religiøse ledere bliver udsat for syreangreb, pistolskud og drab, når kirker brændes af og når trusler om bombeangreb florerer? Det er vældig udfordrende at navigere i – og det er svært at vurdere, hvilke rygter man skal tage alvorligt, og følg os på hvilke rygter der blot forbliver rygter. Det er ikke blog.danmission.dk alle udsendte, der har den udfordring, men for os, der lever i konfliktfyldte områder, er det en reel og Newala fremmed udfordring, som jeg tror, det er godt at gøre sig nogle tanker om, inden man tager af sted.

Lindi

Mtwara

Mikindani

MTWARA

m Ruvu

Cape Delgado

BLOG

På Danmissions nye hjemmeside www.danmission.dk kan du følge familien og deres arbejde som udsendinge til Zanzibar. Her kan du også læse blog med oplevelser og overvejelser fra Danmissions øvrige udsendte.

Tænd lige for evangeliet! Velkommen til endnu et øjebliksbillede fra dansk missions historie – nemlig fra radiomissionen. Af Jørgen Nørgaard Pedersen, tidl. udsending og generalsekretær i Danmission En gammel langskægget araber stod og trykkede næsen flad på glasdøren ind til boghandelen. Han havde fået øje på nogle billeder, der hang på væggen. På et tidspunkt tog han mod til sig og kom ind. Og straks pegede han på et bestemt billede på væggen og spurgte: „Er det Messias?“ Det svarede jeg bekræftende på og fulgte op med spørgsmålet: „Kender du Messias?“ Manden bad om lov til at holde billedet, og da han fik det, kyssede han det længe og inderligt. Han fortalte så – efter at have forsikret sig, at der kun var os to i butikken: „I min landsby i Saudi Arabien er vi en del kristne. Men kun vi selv ved det. Vi skal selvfølgelig deltage i bønnen i moskéen, men under bønnen holder vi hinanden i hånden og beder til Jesus. I hemmelighed samles vi en gang om ugen for at læse i Bibelen og for at høre gudstjeneste fra Radio Evangeliets Stemme i Etiopien.“ Den gamle mand købte et par eksemplarer af Det Nye Testamente, og så gik han igen. Radio har spillet en stor rolle i mission. I 1922 blev det første evangeliserende program sendt i Chicago, USA. Frem til 1965 blev der bygget radiostationer både i Latinamerika, Afrika og Asien for at nå ellers lukkede områder. Radio Evangeliets Stemme, som sendte på mange sprog, blev den mest kendte i dansk ydremission. Transmissioner herfra nåede vores samarbejdsområder i Afrika og Mellemøsten, og Danmission har udsendt missionærer til radiostationer bl.a. i Etiopien og Filippinerne, ligesom vi har støttet de lokale kirkers radioarbejde i Indien, Cambodia, Taiwan og Japan. Fra 1965 blev radiostationerne "flyttet" fra Jorden og de politiske uroligheder, der ofte omgav dem her, og 40.000 kilometer ud i rummet til satellitter, der uhindret kunne nå hele kloden. I dag er en del af radiomissionen afløst af andre kanaler som TV, men også internettet og mobiltelefoner giver nye muligheder for at nå langt ud med kristen mission. De sjove, skæve og skelsættende historier om mission fortjener at blive husket og fortalt. Historierne om, hvordan danske missionærer rejste – og stadig rejser – ud i verden er vigtige for at sprede kendskabet og opbakningen til mission. Danmissions historier bliver fortalt her i magasinet, ved foredrag, på Facebook og i medierne.

Nu kan du servere en god historie om mission sammen med en kop kaffe og en bid brød. Brug Danmissions dækservietter, som hver fortæller en sjov, skæv eller skelsættende historie om missionen og missionærerne. Det er vigtigt at få fortalt historierne – dermed spreder vi både kendskabet og opbakningen til mission! Tak, fordi du fortæller med. Sammen er vi Danmission!

4 dækservietter for 40 kr. + fragt. Køb dem i webshoppen danmission.dk/webshop e: „Ja, ller: sagd er dit t. Hun fortæ esskabe det bare n Vest tro, af fæll Gudru en side du skal ikke viste .“ man

e hus men være, skal hus, mel kon mens nu det kan En gam du i et fint s alle sam altså rdan det jamen nu bor det er vore , hvo , nå – for m ved hus, . Hve mig selv kte ved med dem .“ i mit Jeg tæn sammen sammenpelthen folk langbo være skal sim kom til at var der Og nogen t fremme nødt foregå. . te tid , vi er førs ge til e hun I den førs nat og dag me tider gå tilba både „Jo, sagdblev det. var som elig ikke ten og Sådan tiden næs s ben de selvfølg overnatte. dere måtte hus hele De gik på Så kunne men en. dag, vejs fra. på dag hen samme igen langt s hjem dere

Arbejdet blandt santalfolket blev etableret i samarbejde mellem Lars Olsen Skrefsrud og Hans Peter Børresen. Missionen startede som en indisk mission, men det blev snart klart for stifterne, at de måtte have midler med hjemmefra, hvis de skulle få stabiliseret opgaverne. Derfor rejste Lars Olsen Skrefsrud til Norge og Hans Peter Børresen til Danmark, hvor de fik stiftet Santalmissionerne. Der var så stor opmærksomhed i Danmark omkring Børresens person og hans taler til fordel for santalfolket, at han blev kaldet i audiens i 1877 hos Enkedronning Amalie. Enkedronningen blev så optaget af Børresens arbejde, at hun, på sit dødsleje i 1881, samlede hele sin familie og benyttede lejligheden til at anbefale Santalmissionens arbejde. Hun udtrykte håb om, at de ville huske dette arbejde i bøn og støtte, når hun var borte.

H.P. Børresen Lars Olsen Skrefsrud

(tv)

run Gud t Ves

ia nzan 4 Ta -200 1968

Norsk og Dansk Santalmissions stiftere 1864-1901 Indien

(th)

Er de t

og tryk Mes sia ked Han havde e næsen s? En gam På et flad fået me øje på på glas l langsk pegedetidspun æg han kt tog han nogle bill døren ind get ara det på Me eder, til bog ber sto spørgs ssias?“ et bestem mod til der hang handel d sig og Svaret t bill må om på væ en. ede var lov let: „Ke på væ kom ind det læn til at hol nder du bekræf . Og ggen. ggen de bill Messia tende, og spu straks ge og sig, men ede ind at rgte s?“ ble : „Er er vi vi kun var erligt. Han t, og da Den gam v fulgt op en le ara fortalte han fik lig del del kris to i but af ikke så, efte det, kys ber bad n: „I hinand tage i bøn tne. Kun sede r at vi selv min lan nen en om dsby have fors han ugen i hånden i moske ved i Sau det. gudstje i hem en, og di Ara ikret neste meligh beder til men når Vi skal bie gam ed vi bed selvfølg n Jesu fra le så gik mand køb Radio for at læs s. Så er, ehol sam Eva han e igen te et par ngeliets i Bibelen les vi en der vi . eksem Stemm gang og plarer e i Etio for at hør af Ny pie e Testam n.“ Den ente, og

Rad mis iosi

one Mel n lem øst en

Foto: Louise Bak Søndergaard

Genbrug flytter med

hjemmefra Billigt køkkengrej og unikke sammensætninger! I Danmission Genbrug er der masser af "guld" at finde for unge, der i disse måneder forbereder at flytte hjemmefra. Af Louise Bak Søndergaard, studentermedarbejder „Nej, se det der verdenskort!“ 21-årige Cathrine Breinholt afbryder begejstret sig selv midt i en sætning, idet hun spotter et flot kort i den anden ende af Genbrugsland i Holstebro. Turen er i dag gået til Danmissions genbrugsbutik for at finde mulige flytte-hjemmefra-sager til køkkenet – og der er nok at vælge imellem! Straks Cathrine træder ind i den 475 m2 store genbrugsbutik i den vestlige del af Holstebro, får hun øje på ting, hun synes om. Det første, der kommer i kurven, er fem brune kaffekrus, som hun finder på en reol med blandede køkkensager. Krusene viser sig at være fra Day Birger Et Mikkelsen – til 5 kr. stykket. Og så er vi i gang! Fra de bugnende hylder med køkkenudstyr udvælges der hurtigt mere til kurven: et ildfastfad, en kagerulle, syv

sæt Gense bestik og ikke mindst en ægte rød Margretheskål til bare 20 kroner!

Plads til kreativiteten Kendetegnende for Cathrines tur rundt i butikken er, at hun nysgerrigt får øje på en vare, står og overvejer, om hun synes om den, og om hun har noget i forvejen, den passer godt sammen med. Efter denne metode ender også to retro-keramikskåle i indkøbskurven – á 10 kroner. „Der er god mulighed for at være kreativ,“ som hun siger. Tendensen med at finde sager, der har historie og sjæl, genkender butikschef Conny Andersen, der skønner, at cirka halvdelen af de unge kunder går efter "noget

genbrug

21-årige Cathrine Breinholt på jagt efter udstyr i Danmission Genbrug. Der er gode køb at gøre for unge, som skal flytte hjemmefra.

med sjæl", mens den anden halvdel primært køber mere traditionelle varer. De gængse køkkenting kommer da også i Cathrines kurv: fx en dåseåbner og en palet til hver 3 kroner, en ostehøvl til en 10’er og en gryde med låg for kun 30 kroner. Til samme pris finder hun også hele 10 fine glas. Kreativiteten kommer dog hurtigt i spil igen, da Cathrine kigger på glasskåle, og hun kan sammensætte tre forskellige skåle til ét fint sæt. Der er nemlig masser af utraditionelle løsninger at finde i genbrugsbutikken. „Når man går i genbrug har man en ide om, at man finder unikke ting. Og jeg kan godt lide tanken om at have noget, som ikke alle andre har,“ siger Cathrine.

Nye varer hver dag Møbelafdelingen bliver også lige kigget igennem for kup, og som altid tjekker Cathrine lige, om genbrugsbutikken har fået det 70’er spejl, hun drømmer om. Det bliver dog ikke fundet i dag.

Men som butikkens bestyrelsesformand Helga Hedevang siger, gælder det om at komme forbi ofte, da der kommer nye varer ind i butikken flere gange dagligt. Og fx teaktræsmøbler og køkkengrej ryger særligt hurtigt i august, når unge som 21-årige Cathrine fylder flyttekasserne. Turen rundt i butikken slutter ved kogebøgerne, som koster 5 kroner stykket, og to styks kommer i kurven. Tiden går hurtigt i Genbrugsland, hvor der er masser at sanse, og hvor kun opfindsomheden og kreativiteten sætter grænserne for de unikke sammensætninger, som sammen med billige gængse køkkenredskaber fylder godt op i flyttekasserne med udstyr. På vej ud af butikken stopper Cathrine endnu engang op og bøjer sig ned. Har hun mon lige spottet sin nye skammel? Hvem ved…

genbrug

H.C. Andersen var også til genbrug Biskoppen, borgmesteren og sågar H.C. Andersen var med, da Danmission i foråret åbnede en ny, stor genbrugsbutik i to etager på Københavnervej i Roskilde. Med årets foreløbigt tre nye butikker er der nu 84 Danmission Genbrug butikker fordelt over hele landet. Af Kristine Højsager, journalist

Danmission Genbrug har brug for flere frivillige. Vil du være mere i et fællesskab, som giver mening, så henvend dig i din lokale Danmission genbrugsbutik På www.genbrug. danmission.dk kan du finde alle vores butikker. du kan også ringe til Danmission på 39 62 99 11.

Danmission Genbrug har nu 84 butikker plus 2 lysestøberier og frimærkeklip. Siden nytår har vi åbnet nye butikker i Ringkøbing (januar), Roskilde (februar) og Hellerup (maj).

Allerede før klokken 9 er der leben og summen både i og uden for Danmission Genbrugs nye butik i Roskilde. Der skal styr på de sidste småting og rettes til, inden den nye butik på Københavnervej kan åbnes. Ninna, som er en af de 36 frivillige i butikken, fortæller, at de har brugt mange timer siden december 2013, da man for alvor gik i gang med indretningen. Spændingen og begejstringen ved endelig at skulle se frugten af arbejdet er da heller ikke til at tage fejl af. Inden forretningen åbner for kunder, skal butikken og ikke mindst de flittige og dygtige frivillige lige have et par ord med på vejen. Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller, der er formand for Danmission, indleder sin tale med at slå fast, at genbrug er verdens mest fantastiske opfindelse, fordi det både er godt for giverne af varer, for de frivillige, for miljøet og ikke mindst for de projekter, pengene støtter rundt om i verden. Han understreger Danmissions kristne grundlag ved at bruge forretningen som eksempel på, hvordan kristendommen kan bringe mennesker sammen på tværs af kulturer, byer og nationaliteter. Klokken 10 klipper biskoppen snoren sammen med borgmesteren og en af de frivillige, hvorefter glade kunder ivrigt griber hver sin indkøbskurv. Det minder mest af alt om udsalgsstart i et større indkøbscenter, og bemærkninger som „min mand fik det for varmt, så han venter på mig udenfor, men jeg skal altså lige se på

den her først“ og „nu har vi jo allerede købt et møbel, så må vi også købe noget andet“ flyver rundt i luften. Inge, der er ny frivillig i butikken, fortæller, at hun har været syg hele ugen og først kom ud af sengen i går. ”Men jeg ville bare være med i dag,” siger hun. Inge er gået på pension og ville gerne have lidt at rive i. Valget faldt på Danmissions nye genbrugsbutik i Roskilde. På butikkens første sal sidder selveste H.C. Andersen og læser i et hjørne med bogreoler. Det viser sig dog at være frivillig Preben, der er klædt ud for på den måde at give forretningens boghjørne ekstra liv. Jeg har i dag mødt mange andre frivillige som Inge, Steen og Preben. Fælles for dem alle er et kæmpe engagement og et stort overskud. Der er en helt særlig stemning og entusiasme, og man kan mærke, at der ligger et stærkt fællesskab og en masse ambitioner bag alle de mange timer, som de frivillige lægger i genbrugsbutikkerne. På vej ud af butikken forelsker jeg mig i en blå kop. Den koster en flad tier, og jeg er sikker på, at den vil være rar at drikke kaffe eller the af. På hjemvejen er der overskud på min energikonto, et smil på læben og et vældig positivt indtryk af de mange frivillige ildsjæle, der nu skal køre genbrugsbutikken på Københavnervej i Roskilde. Ved siden af mig på forsædet ligger den fine blå kop. Den er pakket omhyggeligt ind. I en genbrugspose. Naturligvis.

Et godt år med Konfirmand Aktion Med 156 oplæg, som 4.761 konfirmander hørte, satte Konfirmand Aktion 2014 rekord. På Facebook voksede vi fra 90 til 346 "synes godt om". Det synes vi godt om!

De Globale Fortællere fra Myanmar og Sierra Leone mødte konfirmanderne med budskabet om, at man på trods af udfordringer i livet godt kan have håb for fremtiden og tro på Guds godhed. Nu er de rejst hjem til familie, venner og den kirke, de var udsendt af.

Glimt fra konfirmandstuerne Line (13 år) fra Thyregod Kirke: „Det var vildt at høre om, hvordan et ungt menneske som Eh Thi kan sætte gang i forbedring af levevilkårene for en hel landsby. Hun var med til at bygge en vej, starte en skole og skabe et sammenhold i landsbyen.“ En dansk præst: „Det er væsentligt, at vore konfirmander, der lever i en kultur, hvor alt er en selvfølge, møder mennesker fra en anden kultur, hvor intet er selvfølgeligt – hverken kristendommen eller noget som helst andet.“ Ja Seng, Global Fortæller fra Myanmar: „Når jeg har haft det svært og mødt modstand i form af fattigdom og borgerkrig, er det Gud, der har givet mig styrken til at fortsætte. Derfor er jeg kristen.“

Få besøg af Konfirmand Aktion i 2015!

Foto: Jacob Warrer

De Globale Fortællere fra Myanmar og Sierra Leone rejser rundt i alle landets stifter fra januar til marts 2015. Det er allerede nu muligt at booke et besøg på www.konf.dk. I kan også bestille foredrag af Danmissions to unge danske Globale Fortællere i efteråret 2014. Efter en rejse til Myanmar i september tager de rundt i Danmark og fortæller om de unges hverdag og de kristnes situation i Myanmar. Book et besøg på rs@danmission.dk eller ring til 41 999 335.

tips

Amerikansk auktion Kræver én stor og eftertragtet gevinst, som mange gerne vil have: Fx en dyrekølle, et lokalt kunstværk eller en rundflyvning over lokalområdet. En god auktionarius er en forudsætning for succes. Når man byder, betaler man differencen mellem det tidligere bud og det bud, man selv vil give. På den måde er mange med til at give lidt for, at én kan få gevinsten.

til indsamling Pinsegudstjenesten Mange har tradition for en friluftsgudstjeneste i og omkring pinsen. Efter gudstjenesten er det oplagt med et udendørs marked med fx salg af balloner med halogen, kager, sandwich og lotterier. Børn kan også sælge hjemmelavede ting til fordel for Danmission.

Ferieindsamling mens du rejser Sommeren nærmer sig, og du skal måske ud at rejse. Hvis du skal til et land, hvor der er fattige og udsatte mennesker – fx til Egypten, Indien eller Cambodja – kan du starte en indsamling til fordel for Danmissions arbejde. Til dem i dit netværk, der giver en donation, kan du til gengæld sende en rejsemail og dagens billede som tak.

Foto: Léa Nielsen

Du kender ikke din fam Danmission Magasin har mødt Carsten Bjørnlund – alias storebroren fra TV-dramaet ”Arvingerne” – til en snak om, hvor mange følelser, der kan være i en kaffekop, og om det at skrive testamente.

Af Christina Kofoed-Nielsen, fundraiser Et ordsprog siger: "Du kender ikke din familie, før du har arvet." Sådan er det også i familien fra Grønnegården i DR’s dramaserie "Arvingerne", som danskerne søndag efter søndag har fulgt her i vinter. Men hvorfor ender nogle arvesager i splid, mens andre foregår i fred og fordragelighed. Og hvad kan man gøre for at lette processen? På en cafe på Vesterbro møder jeg Carsten Bjørnlund, som spiller den retlinede og indebrændte jurist og storebror Frederik i "Arvingerne". Efter at moderen er død kæmper han i TV-serien for at arve den fædrene gård, Grønnegården. Men der er ikke styr på testamentet. Moderen har i al hast skrevet nødtestamente og vil overlade gården til den intetanende søster Signe. Og familien går i opløsning. „Jeg er selv vokset op med to brødre, og vi havde allerede, inden jeg startede på optagelserne til "Arvingerne", aftalt, at sådan noget som arv ikke skulle skille os ad. Vi har set vores forældres generation i strid, når det kom til

at skulle dele arv. Det gælder om ikke at binde sine relationer op på materielle ting. Arvestrid handler om følelser. Pludselig bliver man som barn igen, for det er netop barnlige følelser, som kommer til udtryk. Det kan handle om, at en mor har gjort forskel på børnene, at man ikke føler sig tilstrækkelig, ikke føler sig elsket. Hvis man kæmper om en kop eller et bord og har fået det, og så ens egne børn ved et uheld ødelægger arvestykket, så bliver man nødt til at skælde urimeligt ud. For alle følelserne ligger jo i koppen,“ forklarer Carsten Bjørnlund. Arbejdet med TV-serien har selvfølgelig sat en masse tanker i gang hos de medvirkende. Carsten Bjørnlund mener at en måde at undgå, at det går så galt, kunne være at skrive testamente: „Jeg har selv to børn og kan ikke afvise, at mine børn også kan få kontroverser. Det kan jeg ikke styre. Det, jeg kan gøre i forhold til mine børn, er at sørge for, at de føler sig elsket.“

At give livet videre Gør tanke til handling Med et testamente sikrer du, at din arv bliver fordelt efter dit ønske. Mange tror, at det er besværligt og tager lang tid at oprette et testamente. Det er som oftest ikke tilfældet. Og der er hjælp at hente. Hvis du ønsker at skrive testamente, anbefaler Danmission, at du henvender dig til en advokat. Det kan være én, du kender i forvejen, eller en i dit nærområde. Danmission kan være behjælpelig med at finde en advokat. Du har altid mulighed for at

ændre i dit testamente, hvis du ønsker det, og du har fuld råderet over alle dine værdier indtil den dag, du ikke er her mere. Først da træder testamentet i kraft.

Værd at vide

Har du ingen slægtninge, går din arv til staten – medmindre du tegner et testamente. Ønsker du at betænke velgørende organisationer i dit testamente, vil din gave være fritaget for den såkaldte boafgift, som ellers tilfalder staten.

Som velgørende organisation er Danmission fritaget for boafgiften. Det betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til Danmissions arbejde. Danmission tilbyder gratis rådgivning og at betale advokatsalær og stempelafgift i tilfælde, hvor Danmission er betænkt i testamentet.

For yderligere information og vejledning kan du kontakte: Danmission Henning Bay Jensen, økonomileder Strandagervej 24 2900 Hellerup 39 62 99 11

milie, før du har arvet Hvad er vigtigst for dig at give videre til dine børn?

Har du selv skrevet testamente?

Han vil gerne lære sine børn, at man selv kan være med til at styre begivenhedernes gang. De skal lære, at de altid kan vælge at gå en anden vej. „Jeg vil gerne have, at de får åbenhed og hjælpsomhed over for verden med hjemmefra. Det giver jeg dem ved at gå foran som eksempel. Jeg kan sørge for det i de små ting i det daglige fx at åbne døren for andre, rejse en cykel op – også selvom det ikke er mig, der har væltet den. Monkey see – monkey do,“ siger han. Med andre ord – børn efterligner det, man gør, og ikke nødvendigvis det, man siger. Carsten Bjørnlund synes ikke, det er svært at tale om døden: „Det er noget, som rammer os alle. Jeg går ikke til daglig og tænker på mig selv som en, der skal dø. Med "Arvingerne" har vi fat i noget, som vi alle kender og som rammer alle. Nemlig familierelationer, minder fra barndommen og døden. Vi er alle børn af nogen – og er måske også søskende til nogen. Når centrale personer i familien dør, bliver tæppet ofte trukket væk under fødderne på os. Med TV-serien "Arvingerne" roder vi i dyndet. Seerne kommer i kontakt med deres egne oplevelser og tænker måske: Jeg skal også have ringet til min søster eller min mor.“

„Nej, og jeg har heller ingen forsikringer eller pensionsopsparing. Måske er det ansvarsløshed eller også tror jeg, at jeg er udødelig, eller at det er for tidligt at tage sig af det. Det er ikke et aktivt valg, jeg har truffet om ikke at lave et testamente. Men emnerne, der tages op i "Arvingerne", har sat mange tanker i gang.“

Hvad tænker du om testamente til fordel for velgørende formål? „Det synes jeg er en god idé, hvis man gør det under hensyntagen til de efterladte.“ På spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at undgå situationer som i "Arvingerne", svarer Carsten Bjørnlund, at det handler om at tage ansvar for sig selv og sin egen udvikling. Og så lægger han stor vægt på ærlighed. „Ligger følelserne i bordet, man kan arve, eller ligger de her i hjertet. Man skal ikke tillægge materielle ting for meget værdi. Som der bliver sagt i filmen "Fight Club": The things you own end up owning you – de ting du ejer, ender med at eje dig.“ I april begyndte DR optagelserne til 7 nye afsnit af "Arvingerne".

Foto: Carsten Lund Villadsen

Kom til gospelfest i København

Har du lyst til at deltage i en fest, der giver mening? Så har du chancen 14. juni, når GospelAid for tredje år i træk byder op til sang og livsglæde til fordel for fattige og udsatte børn i Egypten. Af Louise Benner, The Gospel Fellowship Lørdag 14. juni er der gospelfest i København. Det sker i forbindelse med den årlige støtteevent GospelAid, som samler hundredevis af sangere fra hele landet til en dag fyldt med forskellige aktiviteter rundt omkring i byen. Bag arrangementet står frivillige fra gospelkirken The Gospel Fellowship i samarbejde med Danmission. De indsamlede midler – fx billetindtægter og overskud fra et stort marked – går til Danmissions indsats for fattige og udsatte børn i Egypten. Dagen byder på en workshop med undervisning af nogle af landets førende gospelsolister og dirigenter: Laura Kjærgaard, Hans Christian Jochimsen, Claes Wegener og Sofie Hermind. Om aftenen slutter vi festen af med et brag af en støttekoncert i Københavns Domkirkes smukke rammer.

Nu også for børn Alle kan synge gospel! Så enkelt er det, og vi lover, at ingen vil rynke på næsen af dig, hvis du ikke lige rammer tonerne hver gang. Du skal nemlig hverken kunne læse noder eller have korerfaring for at deltage i GospelAid. Du kan komme alene, eller hvis du synger i et kor, kan du komme sammen med dem og få en dejlig fælles oplevelse.

Som noget nyt inviterer vi i år også børn fra syv år og op til at være med. De får deres helt egen børneworkshop, Børn synger for børn, hvor dygtige undervisere står for indstudering af sange, og kompetente frivillige sørger for masser af leg, sjov og fællesskab i trygge rammer. I løbet af dagen optræder børnene ude i byen, og om aftenen skyder de den store støttekoncert i Københavns Domkirke i gang.

Koncerter til lands og til vands Gospelmusikken er kendt for at kunne samle folk med sine smittende rytmer og budskabet om tro og håb. Det giver vi en prøve på, når vi i løbet af dagen byder på gospel udvalgte steder i København. På Nytorv ved Strøget vil nogle af de tilmeldte kor vise, hvad de kan ved en række koncerter, og her vil også være markedstelte med salg af lækkert genbrugstøj til både børn og voksne samt lidt godt til ganen. Men vi holder os ikke kun på landjorden! På dagen får du således en helt unik mulighed for at sejle gennem Københavns kanaler med et veloplagt gospelkor som din eneste guide. Det kræver blot, at du køber en billet, sætter dig til rette i båden, slår ørerne ud og nyder turen. Og

FAKTA:  14. juni 2014 i København  kl. 10 Gospelworkshop i Sct. Andreas Kirke – 130 kr. eller 175 kr. inkl. frokost  kl. 20 Støttekoncert i Domkirken – 100 kr.  kl. 10-17 Markedsplads, Nytorv på Strøget med mad/drikke og genbrug til lyden af gospelmusik  vær med i GospelAid som sanger, frivillig, sponsor eller publikum  billetter købes på www.billetto.dk/ events/gospelaid-2014 Tilmelding og yderligere information på www.gospelaid.dk eller find os på Facebook.

mens du sidder her, er du med til at give egyptiske børn en bedre fremtid.

Det nytter! „Jeg bliver i rigtig godt humør af at være med til GospelAid, og for mig er det bare en rigtig dejlig lang dag med gospel. Jeg synger også i gospelkor til daglig, og så er det bare en ekstra gevinst, at vi samtidig samler ind til Egyptens børn.“ Sådan siger Maria Silkjær, som deltog i GospelAid sidste år, om begivenheden der både fylder den danske hovedstad med sang og glæde og kan gøre en verden til forskel for børnene i Egypten. I 2013 indsamlede GospelAid hele 194.000 kr., og vi håber at kunne gentage succesen i år. For det nytter rent faktisk noget! Helt konkret er pengene med til at få fattige og udsatte børn i skole og at forbedre livsvilkårene for deres familier. Der bliver oprettet børnekomiteer, hvor børnene diskuterer de problemer, de møder i deres hverdag som børnearbejdere, gadebørn og handicappede. De lærer også om deres rettigheder og muligheder for at få et andet og bedre liv.

„Jeg har også ret til at være her“ GospelAid støtter børn som Ayman, der er handicappet og har brug for hjælp her og nu, men også for at kende sine rettigheder. Ayman Shouky Sayed Ahmed fik en hård start på livet, som den 13-årige egyptiske dreng stadig har mange mén af. Han kom til verden ved kejsersnit og fik for lidt ild under fødslen, hvilket har påvirket hans evne til både at gå og tale. Efterfølgende har han måttet gennem mange operationer. Ayman er et af Egyptens skønsmæssigt 3 millioner handicappede børn. I Egypten har også handicappede rettigheder ifølge loven, men de efterleves sjældent, og de færreste forældre ved, at de kan få hjælp til deres børn. Den koptiske-evangeliske udviklingsorganisation, CEOSS, som Danmission samarbejder med, prioriterer derfor at støtte handicappede børn og deres familier – både konkret med fx fysioterapi, men også med at få deres retmæssige offentlige hjælp. Heldigvis fortalte en nabo Aymans mor om projektet. Hun deltager i kurser, hvor hun og andre forældre lærer mere om, hvordan de kan håndtere deres børn, og hvilke rettigheder de har. Traditionelt betragtes og behandles handicappede som en skamplet på familien og samfundet. Gennem projektet får Ayman behandling hos en fysioterapeut og en talepædagog. Han kan nu selv tage tøj på og gå på toilettet, men vigtigt for ham er også, at han har fået ligesindede legekammerater. „Jeg er vred over, at lærerne behandler mig skidt. Jeg har lært i projektet, at det ikke er i orden. De andre elever kalder mig idiot, og pigerne i klassen og på gaden skriger, når de ser mig. Derfor er jeg så glad for at komme i projektet, hvor jeg har fået mange venner, som behandler mig godt. Jeg har lært, at jeg har ret til at være her, selv om jeg er handicappet,“ fortæller Ayman. Ayman drømmer om at blive gift og få et job som snedker – og om at folk vil opføre sig ordentligt over for ham.

samler ind til fattige og udsatte egyptiske børn som Ayman. I Egypten er der skønsmæssigt 3 mio. handicappede børn, 3,7 mio. børnearbejdere og 1 mio. gadebørn. Vi hjælper bl.a. med:  At få børnene i skole  At forbedre familiernes vilkår  At oprette børneparlamenter, hvor børnene lærer deres rettigheder at kende og får hjælp til at gøre noget ved de dårlige forhold

Rejs med Danmission Jubilæumsrejse til Sydindien

Besøgsrejse til Egypten

Tag med generalsekretær Mogens Kjær til Sydindien fra 24. november til 8. december 2014. Der er jubilæum i Arcotkirken og i Danmission, fordi det i år er 150 år siden, arbejdet begyndte. Velkommen til stor fest i tempelbyen Tiruvannamalai, hvor der vil blive lagt et flot jubilæumsprogram. Dertil skal byen udforskes med besøg i et verdenskendt ashram for guruen Ramana, besøg på dialogcentret Quo Vadis, besøg i det store Shivatempel og en tur op af bjerget Arunachala. Vi skal også se kirkens center fo0r børn og unge, hvor de får skolegang, så de får bedre mulighed for at klare sig samt enkehjemmet og vævestuen Lebanon. Turen fortsætter til Tirukoilur og Melpattambakkam, hvor vi får indtryk af kirkens omfattende arbejde for børn og kvinder. Lidt mere turistet er en sejltur i en stor mangroveskov og besøg i den gamle, danske koloni, Tranquebar. Mod turens slutning er der bl.a. besøg i Auroville, hvor idealister søger at opbygge et samfund, der skal forme en ny, forenet menneskehed.

Danmission arrangerer en rejse til Egypten 20. – 28. oktober 2014. Turen har tre formål, vi skal være turister, vi skal se Danmissions arbejde, og vi skal i kontakt med menigheder, der under urolighederne august 2013 fik brændt deres kirke. Turistdelen omfatter et besøg i Luxor med det største tempelanlæg i Egypten i Karnak, Luxortemplet og Kongernes Dal, hvor bl.a. Tutankhamons grav blev fundet. I Kairo skal vi besøge Nationalmuseet og bl.a. se de helt fantastiske ting, der blev fundet i Tutankhamons grav. Af interesse for fx genbrugsfolk er et besøg i skraldebyen. Vi vil desuden få indtryk af det omfattende arbejde, Danmission udfører sammen med partnerne i Egypten. Endelig vil vi holde gudstjeneste sammen med menigheder, der blev ramt af vold og ødelæggelse i august sidste år, besøge private hjem og skabe baggrund for at danne venskabsforbindelse mellem danske og egyptiske menigheder. Se det færdige program med pris på hjemmesiden under Rejs Ud.

Se hele programmet på hjemmesiden under Rejs Ud. Pris 14.900 kr. for 15 dage. Der er få ledige pladser.

Rejs med til Libanon Besøg det smukke Libanon på en rejse arrangeret af stiftsbestyrelsen i Aarhus. Få en indblik i landet, lær om mellemøstlige kirkesamfund og smag det vidunderlige køkken. Hør om udfordringerne efter ”Det arabiske forår” og om spændingerne mellem etniske, kulturelle, politiske og religiøse grupper samt om Danmissions arbejde med at skabe dialog. Vi besøger Byblos, hvor alfabetet blev opfundet; cedertræsskovene, hvorfra kong Salomon fik træ til templet i Jerusalem; Den Blå Moské og det teologiske center NEST. Men ikke mindst møder vi mennesker, som lever deres dagligdag i dette multireligiøse samfund: kristne, muslimer, armenere, drusere og palæstinensere i flygtningelejre. Vi deltager i fredagsbønnen og en ortodoks gudstjeneste. Se oplysningerne om rejsen til Libanon 10.-17. november på hjemmesiden under Rejs Ud eller kontakt bestyrelsesmedlem Ellen Skov Birk på 21742703. Pris 9.950 kr. Få ledige pladser.

på danmission.dk

Velkommen til Tanzania Karibu Tanzania - velkommen til Tanzania. Tanzanias lutherske kirke, Karagwe og Bukoba stifter i den nordvestlige del af Tanzania er vores værter på den studietur, arrangeret af Danmission Distrikt Herning-egnen. Vi skal besøge udsendte danske missionærer, deltage i gudstjenester besøge forskellige af kirkens institutioner. Desuden har vi afsat 3 dage til safaritur i en af Afrikas største nationalparker nemlig Serengeti/ Ngorengoro Krateret, hvor der er gode muligheder for at opleve ”the big five”. Vi skal besøge kirke, land og folk i den nordvestlige del af Tanzania. Se oplysningerne om rejsen til Tanzania 3.-16. november på hjemmesiden under Rejs Ud eller kontakt rejseleder Poul Sloth Pedersen på 22897874. Pris kr. 19.975 kr.

Kår Årets Ildsjæl 2014 Alle i Danmissions bagland opfordres til at hjælpe med at kåre Årets Ildsjæl, som er en person, der det forgange år har ydet en ekstraordinær indsats for Danmission til inspiration for andre. Det kan være en, som har:  skabt særlige lokale resultater  udviklet nye ideer  spredt ekstraordinær glæde blandt frivillige kollegaer  inspireret andre til at engagere sig  stillet utrætteligt op uanset arbejdets art og omfang

Send et forslag med et par linjer om, hvorfor du indstiller den pågældende person. Husk at opgive vedkommendes fulde navn og gerne adresse samt telefonnummer. Frivillige netværkskonsulenter og stiftsbestyrelsesmedlemmer kan ikke indstilles. Forslaget mailes til Birgitte Nørgaard Warming på bnw@danmission.dk eller sendes som brev til Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup. Senest mandag 11. august. Årets Ildsjæl kåres på Danmissions Repræsentantskabsmøde 6.-7. september.

Rekordår for Danmission 2013 blev endnu et rekordår for Danmission. De samlede indtægter nåede 74 mio. kr., hvilket er næsten 7 mio. kr. mere end året før. Det gode resultat skyldes især en exceptionel stigning i støtten fra Udenrigsministeriet på 5 mio. kr. Men også Danmission Genbrug havde et rigtig godt 2013. Butikkerne bidrog samlet med næsten 24 mio. kr. til Danmissions arbejde, hvilket er omkring 2 mio. mere end i 2012. Det skyldes, at vi har fået flere butikker, og at efterspørgsel efter genbrugsvarer er vokset, samtidig med at udgifterne til bl.a. husleje er faldet. Med det flotte resultat har det været muligt at udvide arbejdet ude i verden. I de seneste år har været ekstra fokus på arbejdet i Mellemøsten, hvor behovet har været ekstraordinært ikke mindst pga. nødhjælp til det borgerkrigshærgede Syrien. Egypten og Tanzania er de enkeltlande, hvor Danmission har haft størst aktivitet i 2013. „Det har i årets løb været meget opmuntrende at mærke den stærke opbakning til vores arbejde. Både fra Udenrigsministeriet og fra det engagerede netværk i Danmark. Danmission er dybt afhængig af bidrag fra privatpersoner – uden disse bidrag kunne vi ikke støtte samarbejdskirkernes liv og vækst, og der ville også være fattigdomsbekæmpelse, vi måtte opgive. Tak for jeres opbakning,“ siger generalsekretær Mogens Kjær. „Danmission er velsignet med et stort, trofast og engageret netværk. Uden stærk, folkelig støtte ville der ikke være noget Danmission. Men for at det fortsat kan være sådan, er det altafgørende, at vi i fællesskab gør en ekstra indsats for at få nye med i Danmission. Det kan man evt. gøre ved at sørge for, at de får Danmission Magasin, ved at invitere naboen med til næste basar eller ved at fortælle en ven om det fællesskab, man kan være med i som frivillig i genbrugsbutikken,“ siger Mogens Kjær.

Sommerlejre 2014 Seniorlejr i Virksund - ved Højslev 12.-17. juni Tilmelding: Asger og Bodil Jensen, Mattrup Ladegårdsvej 22, 8766 Nørre Snede. Tlf. 7576 1325

Repræsentantskabsmødet

6.-7. september 2014

Repræsentantskabsmødet på Hotel Nyborg Strand indeholder to hoveddele: Mødet er en generalforsamling, hvor Danmissions bestyrelse aflægger beretning om arbejdet og økonomien i 2013 og fremlægger forslag til, hvad der skal ske i 2015. Det skal drøftes og godkendes. Desuden vil bestyrelsen fremlægge et forslag til ny formulering af Danmissions missionssyn. Men mødet er også et årsmøde, hvor kirkeminister Marianne Jelved vil tale, og hvor missionen i Indien fejres. Det er 150 år siden, at arbejdet blev påbegyndt i Sydindien (1864) – et arbejde som Arcot Lutherske Kirke er et resultat af. Nogenlunde samtidig begyndte arbejdet blandt santalerne i Nordindien, hvor den Nordindiske Evangelisk Lutherske Kirke viderefører indsatsen. Endelig har Breklummissionen og Danmission også i en længere periode arbejdet i delstaten Orissa, hvor vi i dag har Jeypore Evangelisk Lutherske Kirke. Vi har inviteret repræsentanter fra alle tre kirker og vil fejre hele det langvarige åndelige arbejdsfællesskab med de indiske kirker. Mødet begynder lørdag 12.30 med gudstjeneste i Vindinge Kirke og slutter søndag kl. 15.45.

-for mere info om lejrene: www.danmission.dk/kalender

Pigelejr på Kildeborg - ved Roslev 28. juni-3.juli For piger 7 -14 år Tilmelding: Søster Bente Birkmose, Dronningensvej 6, 3.th, 2000 Frederiksberg. Tlf. 2835 9100

Bisseruplejren - ved Rude 19.-25. juli For 0.-9. klasse Tilmelding: www.danmission.dk/ bisserup

Børnelejr på Blåvandgård - ved Blåvand 19.-25. juli For 6-13 årige Tilmelding: Helle M. Dissing, Kirkegade 3, Ferslev, 4050 Skibby. Tlf. 4056 5661.

Teenlejr på Blåvandgård - ved Blåvand 26. juli-2. august For 13-19 årige Tilmelding: Andreas G. Lauritsen, Klostertorvet 10, v. 32, 8000 Aarhus. Tlf. 2490 3612

Hjælp Egyptens

kirker!

Egyptens kristne har brug for din forbøn og støtte til: 

at genopbygge ødelagte kirker



at forbedre de kristnes levevilkår

Læs mere på www.danmission.dk

støt: sms: “DM” til 1277 (100 kr. + normal smstakst)

bank: Reg.nr.: 4190 Kontonr.: 6000398 mærk: genopbyg

online:

danmission.dk/stot

magasinid 46005

600-0398