Danmission Magasin nr. 2 september 2019 by Danmission

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 2 / September 2019

Tema:

vĂŚr med

Kvinder med udsyn mod verden Afskedsinterview:

Formanden med det selvlysende plastikkors

Ali og Aage â&#x20AC;&#x201C; et umage makkerpar i Danmission Genbrug 1

leder

MAN FÅR SÅ MEGET IGEN SOM FRIVILLIG MINE FØRSTE ERINDRINGER med dansk frivillighed rækker tilbage til 1965. Jeg gik i 4. klasse på Skovshoved Skole, og vi havde set, at man på Ordrup Skole udgav et blad for 4. klasserne. Sådan et ville vi også have. Det krævede bare, at nogen ville melde sig som frivillige. Jeg var ikke nogen ørn til at læse og skrive, men jeg lod mig overtale til at forsøge mig som journalist. Min første artikel kom til at handle om "op art", den sort-hvid-ternede og -stribede mode, som netop på det tidspunkt også var ved at sætte sit præg på pigernes garderobe i 4. klasse. Jeg var en af de yngste i klassen og ikke en, som pigerne ellers lagde mærke til, men én af dem syntes nu, at det var sejt, at jeg skrev om mode, og sådan fik jeg min første skolekæreste. Næste artikel kom til at handle om missionæren Gurli Vibe Jensen, der kom på besøg på skolen og holdt foredrag om Nigeria, så vi for en times tid fuldstændig glemte den sure lugt af svaber i gymnastiksalen, fordi hun fortalte så levende og engagerende. Måske kom noget af inspirationen herfra til senere at læse teologi og blive præst? Sådan tror jeg, at rigtig mange af os har oplevet det: At vi påtog os et stykke frivilligt arbejde, fordi nogen opfordrede os til det, eller vi selv blev opmærksom på en opgave, og nogen måtte være med til at løfte den, hvis det skulle blive til noget. At

Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk

Følg:

www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission

Støt:

Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr. Online: danmission.dk/stoet

vi brugte tid og kræfter, fordi vi gerne ville bidrage til noget, vi syntes var vigtigt, og mens vi var i gang, opdagede vi, at vi også selv fik noget igen, ofte både andet og mere, end vi havde forestillet os. SÅDAN ER DET OGSÅ i Danmission. Her er flere tusinde mennesker engageret i frivilligt arbejde, fordi vi synes, der er opgaver, som skal løses ude i verden og herhjemme - opgaver der har med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse at gøre, opgaver som Danmissions dygtige medarbejdere og partnere arbejder med til gavn og glæde for mennesker, som lever under vanskelige vilkår i Asien, Afrika, Mellemøsten - og her i Danmark. Måske har du været med i Danmissions kredsarbejde fra dengang, det hed DMS og Santalmissionen. Måske har du været med til at planlægge høstmarkedet i den lokale kirke, hvor der bliver fortalt om Danmission og samlet ind til arbejdet. Måske står du hver tirsdag eftermiddag i den lokale Danmission Genbrug og sorterer tøj eller sætter møbler i stand. Måske deltager du i lysestøbning eller frimærkeindsamling. Måske er du som jeg med i bestyrelsesarbejdet. Uanset hvor du er engageret, så er du ikke alene om det, så er arbejdet med Danmission en fælles indsats, som kaster meget godt og gavnligt og glædeligt af sig: Venskaber opstår,

Udgives af Danmission  Udkommer 3 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Christer Holte  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

vi mødes med mennesker fra andre dele af verden, som vi ellers aldrig ville have stødt på, og vi får indsigt i levevilkår, som er helt anderledes end vores egne. Undervejs oplever vi som frivillige, at vi meget tit fik meget mere, end vi gav. Tak for det! DANMISSION HVILER PÅ FRIVILLIGHED, og sådan har det været, lige siden missionsbevægelsen blev grundlagt af frivillige for snart 200 år siden. Det er frivillige i genbrugsbutikkerne og i resten af netværket, som skaber fundamentet for vores arbejde. Og det er de frivillige i repræsentantskabet, som - når vi mødes her i slutningen af august – lægger de overordnede rammer for vores arbejde. På dette repræsentantskabsmøde forlader jeg posten som bestyrelsesformand for Danmission. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle, som er med til at løfte opgaverne i Danmission – frivillige hjemme og ude i verden, ansatte her og der samt vores partnere. Sammen er vi Danmission.

Biskop Peter Fischer-Møller, formand for Danmission

 Michael Trinskjær (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole KrabbePoulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 15. oktober 2019

Indhold

6-7

6-9

Kvindekreds: Da en ung jordemoder fra nabolaget i 1916 modigt rejste på mission til Kina, grundlagde en flok kvinder SydKlitten Kvindekreds. Og lige siden – i præcis 100 år - har kvinderne trofast mødtes for at følge og støtte ydre mission.

12-15

Afskedsinterview: „Indien var mit første rejsemål som for-

6-9

mand for Danmission, og det med forbøn var ikke lige mit hjørne af dansk kirkeliv. Så som jeg stod dér med i hvert fald 45 afventende kirkegængeres øjne hvilende på mig, sank jeg en klump og bad til, at Helligånden og mit skoleengelsk ville samarbejde,“ fortæller biskop Peter Fischer-Møller. I anledning af at han forlader posten som formand for Danmissions bestyrelse efter 9 år, deler Peter Fischer-Møller denne og mange andre oplevelser og overvejelser.

16-20

Indsamlingsprojekter: Uanset om du vil støtte lægmandsprædikanter til de klemte kirker i Syrien, syskole for kristne og muslimske kvinder på Zanzibar, søndagsskoler ude på landet i Tanzania, flygtninge i Myanmar eller et af Danmissions andre indsamlingsprojekter, så er det nu blevet endnu nemmere og mere overskueligt at gå til. Du kan finde det nye indsamlingsmateriale på hjemmesiden eller få det tilsendt – lige til at sætte gang i en indsamling i din kirke, forening osv.

22-24

12-15

Genbrug: Ali og Aage er et godt makkerpar i Danmission Genbrug i Næstved. For godt teamwork kender hverken alder eller grænse. Ali er flygtning fra Syrien, og når han føler sig ensom i sit nye land, tænker han på, at han snart skal hen i genbrugsbutikken sammen med de andre frivillige.

26-29

Landekredse: Missionen går aldrig på pension – og det gør missionæren heller ikke altid. Jens Fischer-Nielsen og hans kone Elsebeth kom hjem fra Bangladesh i 1987, men gennem Danmissions Bangladesh Landekreds er de stadig dybt involveret i Danmissions arbejde sammen med andre engagerede frivillige. Og så kan vi afsløre, at endnu en landekreds er på vej - hvis nogen skulle have lyst til at involvere sig.

22-24

Missionshistorie: 10.000 sider – breve, protokoller og mange andre papirer – har tidl. generalsekretær Harald Nielsen gennemtrævlet for at kunne skrive Det Danske Missionsselskabs historie fra 1821 til 1985. Tobindsværket er netop udkommet, og vi lover, at det er fyldt med viden og gode fortællinger.

26-29 3

DU ER HJERTENS

VELKOMMEN I DANMISSION Sammen er vi Danmission, og sammen skaber vi grobund for, at kirkens hænder kan række ud og hjælpe dem, der har brug for det i Afrika, Asien og Mellemøsten. I dette magasin kan du læse om, hvordan du kan være en del af fællesskabet i Danmission og få eksempler på, hvilken forskel vi er med til at gøre for fattige og udsatte mennesker. Som frivillig i Danmission er man sammen med andre frivillige med til at styrke kirkerne rundt om i verden, skabe fred og hjælpe mennesker i nød. Med andre ord: Du får noget at rive i, du gør gavn, og du bliver del af et givende fællesskab. Et fællesskab både i den lokale genbrugsbutik, i kvindekredsen, i lysestøberiet, i julebasaren og i de andre aktiviteter, men også et fællesskab med kristne menigheder og partnere i de lande, vi arbejder i. Missionsbevægelsen blev grundlagt af frivillige for snart 200 år siden, og Danmission hviler altså fortsat på den store indsats fra alle de frivillige i genbrugsbutikkerne og resten af netværket, de generøse private givere og de trofaste støtter i kirker og foreninger. Det er de flere tusinde frivillige ildsjæle, som gør Danmission til mere end en forvalter af betroede midler: Vi er en dygtig organisation, men vi er også en folkelig bevægelse, hvor de overordnede rammer for vores arbejde lægges af frivillige i repræsentantskabet og i bestyrelsen. Så du skal være så hjertens velkommen i Danmission – og hvis du allerede er en del af bevægelsen, så tag endelig din nabo, din kusine eller en ven med. For det er altafgørende for Danmissions arbejde, at vi hjælpes ad med at få flere frivillige med i fællesskabet. Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du overvejer at blive en del af fællesskabet eller i øvrigt har spørgsmål. Kontakt din lokale genbrugsbutik eller netværkskonsulenterne.

tema: vær med

Ribe Stift, Københavns Stift Helsingør Stift

Lærke Lysemose Christensen llc@danmission.dk 41 999 335

SOM FRIVILLIG I DANMISSION KAN DU F.EKS.

Aalborg Stift Aarhus Stift

Foto: Mathias Tuxen, protrætter: Sille Arendt

XX Hente, reparere og sælge varer eller noget helt fjerde i genbrugsbutikken XX Støbe og/eller sælge lys XX Arrangere basarer, cafeer og lignende XX Være aktiv i sognet og stiftet XX Tage ansvar i bestyrelsen XX Holde foredrag XX Være "voksen" på børne- og ungdomslejre XX Hjælpe til på hovedkontoret i Hellerup XX Blive provstivolontør eller praktikant i vores projekter

XX XX

Foto: Tom Bangslund Hansen

XX XX XX

Netværkskonsulenterne

Amalie S. Ehmsen ase@danmission.dk 41 999 315

Tom Bangslund Hansen tbh@danmission.dk 41 999 330 XX XX XX XX XX

Viborg Stift Haderslev Stift Fyens Stift Roskilde Stift Lolland-Falster Stift

Kvinder med udsyn mod verden På trods af at verdens gang og missionsarbejdet har forandret sig drastisk gennem tiden, så har tre generationer af kvinder - med samme insisteren og vedholdenhed som den karakteristiske vesterhavsvind, der præger deres liv i yderste klitrække - stået sammen om en kvindekreds. I år runder deres engagement i ydre mission 100 år. Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

Birthe Marie Schøler Kristensen, Grethe Jensen og Esther Iversen er tre af de trofaste deltagere i den nu 100 år gamle kvindekreds ved Vesterhavet. 6

tema: vær med

De 14 kvinder, der er samlet i en privat stue lidt uden for Hvide Sande på landtangen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, synger alle med på salme nr. 248 fra Indre Missions sangbog Hjemlandstoner. Fødderne vipper, blikke mødes og indforståede smil udveksles. I år er det 100 år siden, at en flok vestjyske kvinder besluttede sig for at starte en kvindekreds med udsyn mod missionsarbejdet ude i verden. Bare hundrede meter derfra på et husmandssted boede jordemoder Ane Jensine Poulsen, der grundlagde Sydklitten Kvindekreds i 1919. Tre år tidligere forlod den 30-årige Marie Kathrine Thomsen området for at drage til Kina som missionær for Det Danske Missionsselskab (nu Danmission). Om kredsen blev grundlagt udelukkende på baggrund af Marie Kathrine Thomsens udsendelse og gerning er uvist, men vist er det, at kvindekredsen nu gennem 100 år har fulgt med i arbejdet ude i verden og støttet det med stor interesse, forbøn og bidrag. Det fortæller 68-årige Birthe Marie Schøler Kristensen, der er repræsentant i Danmission og har været med i kvindekredsen de seneste 15 år. Kvinderne samles om at tage del i Danmisssions arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. „For os er det utroligt berigende, og det gør stort indtryk på os at høre andres vidnesbyrd. Det er med stor interesse, at vi følger med i arbejdet ude. Det giver os et stort indblik og megen god ny viden, når vi får besøg udefra,“ siger hun og fortæller, at de markerede kredsens

Kvindekredsen i Hvide Sande:

Kredsens medlemmer er mellem 68 og 92 år. De mødes 6-7 gange om året og har en årlig udflugt. På hvert møde samles der ind til Danmissions arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse.

Holder liv i historien I stuen på tangen uden for Hvide Sande er salmesangen forstummet, og opmærksomheden har samlet sig om selskabets eneste mand. Han hedder Thue Thomsen, og Marie Kathrine Thomsen var hans faster. Han er aftenens særlige gæst og indbudt til at holde andagt for de forsamlede fortsættes næste side...

Hvad er en kreds? Kredsene, der samledes om at støtte arbejdet med at sprede Evangeliet og hjælpe fattige og udsatte ude i verden, opstod i løs form i løbet af 1840’erne. Gennem 1880’erne og 90’erne begyndte man at registrere kredsene. Kredsenes storhedstid var ca. 19201950, hvor man nåede helt op på omkring 2.400 kredse. En stor del af kredsene var kvindekredse, der typisk mødtes om formiddagen. Mange strikkede og syede til basarer, og det blev en del af kernearbejdet i kvindekredsene. I 1970’erne, da kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, blev mange kredse opløst.

Foto: Christer Holte

Blev oprettet i 1919 på Sydklitten. Dengang var Hvide Sande endnu ikke etableret og området havde to kvindekredse; én på Sydklitten og én på Nordklitten.

100-års jubilæum med at have besøg af Danmissions unge Globale Fortællere fra Zanzibar. Kredsene opstod i de danske missionsselskabers bagland i 1880’erne. Her samledes man om at støtte arbejdet for fattige ude i verden, og man fulgte interesseret med i de udsendtes liv og indsats. Da kredsarbejdet havde sin storhedstid fra 1920 til 1950'erne, var der flere end 2.400 kredse. Gennem kredsbreve og blade fik kredsenes medlemmer et helt unikt indblik i fremmede kulturer, religioner og leveformer. En viden som ellers på den tid ikke var tilgængelig.

Kernen i kredsarbejdet var - såvel dengang som nu - at mødes om missionsarbejdet ude i verden, høre fortællinger udefra og støtte med forbøn og indsamling. I dag er der registreret 98 aktive Danmission-kredse.

... fortsat fra side 7

kvinder. Han er – ligesom fasteren var det – dybt involveret i mission. Han er folkepensionist og fritidsforkynder for Indre Mission og taler engageret til kvinderne. „Lad os bede for folk på missionsmarken. Lad os bede for, at mennesker må komme til tro og møde Gud, missionærer og missionsselskaber og Jesus kærlighed,“ beder Tue Thomsen med foldede hænder og lukkede øjne. På de her kanter fletter levede liv sig tæt ind i hinanden. Lederskabet af kredsen er gået i arv gennem tre generationer af kvinder. 73-årige Grethe Jensen overtog hvervet som leder af kvindekredsen, da hendes mor døde i 1983. Moren, Johanne Jensen, havde med lige så stor naturlighed overtaget hvervet som forkvinde fra sin mor, jordemoderen Ane Jensine Poulsen. „Min mor døde, og jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis kvindekredsen skulle stoppe, så jeg tog initiativ til at føre den videre,“ siger Grethe Jensen, mens hun

Marie Kathrine Thomsen (1885-1950): Opvokset i Lyngvig mellem Søndervig og Hvide Sande. Tog læreruddannelse og var på missionsskole i Hellerup og Carey Hall, England, inden hun rejste ud som missionær som 30-årig. Udsendt af Det Danske Missionsselskab til Kina fra 1916-1939 kun afbrudt af hjemmeophold. Stod for kvindearbejde i Xiuyan, Suihua, Harbin og Changchun.

hviler sin ene hånd på en lille sort bog. Den gemmer optegnelser over, hvor mange penge der er samlet ind til hvert kvindekredsmøde, hvornår de er sendt til hovedkontoret i Hellerup, og hvilke datoer kredsen har mødtes. Grethe Jensen fortæller, at kvindekredsens omdrejningspunkt altid har været at få indblik i missionsarbejdet ude i verden. Kvinderne modtog såkaldte kredsbreve med beretninger fra missionærernes indsats og udfordringer. Deres egen lokale Marie Kathrine Thomsen var udsendt til Kina (dengang Manchuriet) fra 1916-1939 og arbejdede bl.a. med at uddanne såkaldte bibelkvinder. Derudover var hun med til at åbne en pigeskole, stod for bibelkurser, kvindemøder, husbesøg og søndagsgudstjenester. Hun var uddannet lærer, gik på Det Danske Missionsselskabs missionsskole i Hellerup og studerede også i Carey Hall i England. Alt sammen for at forberede sig på hvervet som missionær. Hjemme hos Thue Thomsen står Marie Kathrine Thomsens gamle Bibel. „Det er den Bibel, hun brugte alle årene ude i Kina. Jeg har læst mig frem til, at alle de grønne understregninger, hun har lavet i Biblen, det er Guds løfte,“ fortæller Tue Thomsen og fortsætter: „Det var atypisk, at en ung kvinde fra yderste klitrække sådan rejste ud i den store verden. Dengang tog det et halvt år at rejse til Kina. Hun var virkelig stålsat på at komme ud og virke som missionær.“ Marie Kathrine Thomsen sendte beretninger til det støttende bagland hjemme i Danmark. I Det Danske Missionsselskabs årsberetning fra 1920 skriver hun om arbejdet blandt de lokale: „Det er en glæde at se, hvorledes hjerterne lidt efter lidt åbnes for Gud.“

Åbne hjerter Hos kvinderne i Hvide Sande er hjerterne åbne - både over for Gud, indsatsen ude i verden og hinanden. Alle er de gået ind i kredsen med et ønske om at være en del at et meningsfuldt fællesskab. Det fortæller Birthe Marie Schøler Kristensen: „Jeg tror, snakken går på en anden måde, fordi vi kun er kvinder. Vi spørger omsorgsfuldt ind til hinanden og følger med i hinandens liv. Historisk set, så var kvindekredsen et frikvarter fra et hårdt liv. Kvinderne på de her kanter sled i det og levede et barskt liv. Min mor gik til kvindekreds, og hun var altid så glad, når hun kom hjem,“ siger hun og fortsætter: „Vi har været en fast gruppe i lang tid, men der kommer også nye med, som gerne vil være med i et kristent fællesskab. Og når man er kommet med, så bliver man.“

tema: vær med

Foto: Christer Holte

Det er hyggeligt og berigende samvær, når Danmissions kvindekreds i Hvide Sande mødes, som den har gjort det i nu 100 år.

Udsyn giver indblik Et af kredsens medlemmer har været med i 60 år. Et andet medlem, 75-årige Esther Iversen, har været med siden hun var 25 år. Hun er vokset op med, at man interesserede sig for ydre mission i den firlængede slægtsgård, som hun stadig bor i. Hun har selv været i Afrika seks gange for at opleve livet dér. „Vi vil gerne have, at Guds ord skal forkyndes, og vi vil gerne have, at der bliver sendt nogen ud i verden med budskabet. Jeg er vokset op med, at Guds ord og gerning skal nå ud til andre, så derfor er det også en naturlighed for mig at være en del af kredsen og på den måde tage del i missionsarbejdet,“ siger Esther Iversen. Det er hende, der ved hvert kredsmøde påtager sig opgaven med at læse højt fra Danmission Magasin eller andet informationsmateriale fra Danmission. Det gør hun også denne aften, efter at Thue Thomsen har afsluttet sin andagt. En standerlampe tændes og rykkes hen til den sofa, hvor Esther Iversen sidder. Hun åbner Danmissions nyeste årsberetning og retter lidt på sine briller. „Vi hører jo i grunden så meget om Mellemøsten for tiden, så skulle vi ikke høre lidt om, hvad det er Danmission laver dér?“ Der nikkes samstemmende, et par stykker finder lydløst deres strikketøj frem. De næste 35 minutter læser Esther Iversen op, undervejs er der stille i stuen. Udenfor er solen gået ned over Vesterhavet, og stuen er blevet en anelse mørkere.

Hjertelighed og lagkage Mødets første del med næring til ånd og tanke bliver afløst af hjertelig småsnak. Tove Tarbensen, der lægger

hus til, disker op med hjemmebagte boller med pålæg, kaffe og som aftenens finale hjemmelavede sveskelagkager sirligt beklædt med marcipan og pyntet med chokolade. 92-årige Mie Heide er kredsens alderspræsident. Hun har selv været aktiv i Dansk Santalmission og gennem hele sit liv fulgt med i missionsarbejdet ude i verden. Hun holder meget af at være en del af kredsens varme fællesskab: „Det giver en tryghed, at vi har hinanden, vi er gode venner. Det er så hyggeligt at sidde her sammen. Her er et meget fint fællesskab, og det er altid spændende at høre om arbejdet ude. Det er en rigdom.“ Grethe Jensen hiver en æske op af tasken og sender den på omgang fra kvinde til kvinde. Nu er det blevet tid til at samle ind til missionsarbejdet. Hun ved ikke, om hendes datter vil være interesseret i at overtage lederskabet af kvindekredsen efter hende. „De unge har så meget at se til og er med i mange sociale sammenhænge. Sådan var det ikke for os andre, da vi som unge kom med i kredsen. Da var kredsen vores frirum, børnene lod vi blive hjemme, og her var bare tid til at være fælles om vores tro og hinanden,“ siger Grethe Jensen. Udsynet mod Ringkøbing Fjord er afløst af et blåligt mørke, klokken nærmer sig 22, og kvinderne begynder så småt at bryde op. „Man kan sige, at vi er medvandrere i hinandens liv. Vi spørger ind til hinanden og følger op på hinanden. Her hos os er troen en naturlig del af livet, og det er rart at kunne dele den. Samtidig er det berigende at høre, hvordan Guds ord arbejder i mennesker ude og gør en forskel,“ siger Birthe Marie Schøler Kristensen.

SIKKE EN Danmission er fuld af gode idéer. Vi deler lige nogle af de idéer, som frivillige rundt om i landet har fundet på for at samle ind til Danmissions arbejde med at styrke kirkerne, skabe fred og bekæmpe fattigdom.

Lucia Indsamlingen Lad det lokale kor holde Lucia-koncert i kirken eller i genbrugsbrugsbutikken. Eller invitér gospelsanger Laura Kjærgaard til at give jer en uforglemmelig aften. Entréen går til Danmissions Lucia Indsamling. Kontakt Christina KofoedNielsen på 41 999 331 eller ckn@ danmission.dk og hør nærmere.

Tøjbytte i godt selskab

Dialogmiddag

Lad en lækker middag danne ramme om en aften med mening og horisontudvidelse. Invitér en mindre gruppe til en dialog om noget af det, der betyder allermest for os. Når man sidder sammen i mindre grupper, er der god mulighed for en snak om f.eks. tro, og hvad den betyder for os. Ved hjælp af en guidet samtale sikres en dybde – også selvom man ikke kender hinanden på forhånd! Læg evt. et bidrag til Danmissions dialogarbejde.

Invitér venner, naboer og familie til en hyggelig eftermiddag eller aften, hvor hver især medbringer tøj og sko, som ikke bruges længere. Der byttes indbyrdes, og alle får noget ”nyt gammelt” med sig hjem. Sælg lidt lækkert til ganen – f.eks. kaffe, kage eller cocktails og snacks - og/ eller tag entré. Overskuddet doneres til Danmission – også resttøjet!

Engleværksted

Invitér til julehygge og kreaværksted, hvor I følger en simpel opskrift på engle, der er lavet af genbrugsmaterialer. Sælg dem til familie, venner og bekendte til fordel for Danmission. Hvis I f.eks. er en efterskole eller et konfirmandhold kan I få eleverne/konfirmanderne til at folde og sælge. Se hvordan man gør på: www.danmission.dk/smukkeengle 10

Julehygge

Skab julestemning i dit sogn med en julebasar, hvor I sælger lækkerier og Danmissions eller jeres hjemmelavede julepynt. I samarbejde med den lokale Danmission Genbrug kan man lave en bod, hvor gæsterne kan købe de trendy genbrugsjulegaver. Måske de unge Globale Fortællere kan komme forbi og fortælle om deres spændende møde med de unge på Zanzibar og deres kirkeliv.

GOD IDÉ

tema: vær med

Konfirmand Aktion er for alle aldre Der er mange måder at være en del af det hyggelige og meningsfulde fællesskab i Danmission på. F.eks. kan man uanset alder være en del af Konfirmand Aktion: XXBliv vært for Danmissions unge Globale Fortællere (i perio-

den oktober-november + januar-marts). Alt, det kræver, er et værelse eller to, lidt ekstra mad og lyst til at møde unge, der rejser med Danmission – det er både danskere og unge fra f.eks. Zanzibar XXBliv KA-rapporter – deltag i foredrag og arrangementer,

som de Globale Fortællere står for og fortæl om det på de sociale medier XXBliv tovholder for Danmissions Globale Fortællere for en

uge i efterårsperioden (oktober-november) og læg programmet i dit stift Læs om Konfirmand Aktion her: www.konf.dk

Idéer fra genbrugsbutikker XXLykkeposer eller 10-kroners basar XXMiddage for medarbejdere, hvor alle kan invitere en mulig

ny frivillig med XXGudstjeneste og hygge i samarbejde med den lokale kirke XXDæk op til din næste. Butikken giver en kaffetår til

kunderne!

Du er meget velkommen til at kopiere idéerne i dit eget netværk. Og har I haft succes med en aktivitet, så giv den endelig videre - Kontakt:

XXPolterabend. Start dagen i genbrugsbutikken og find det

mest unikke polter-outfit XXModeopvisning i genbrugsbutikken eller på torvet udenfor XXEn god historie – frivillige som f.eks. de unge Globale

Fortællere holder et kort oplæg på ca. 15 minutter, som kunder kan lytte til, når de alligevel handler i genbrugsbutikken. Opkræv gerne entré for foredrag og en kop kaffe. Se mange flere ideer på www.danmission.dk. Send også meget gerne et foto eller to og et par ord om jeres aktiviteter til Lærke Lysemose Christensen på llc@danmission.dk

Lærke Lysemose Christensen llc@danmission.dk 41 999 335 11 11

Afskedsinterview med Peter Fischer-MĂ¸ller

Formanden med det

selvlysende plastikkors

tema: vær med

„Jeg har fået lov at bidrage med mine tanker og ideer i en årrække. Nu er det tid til at give stafetten videre.“ Sådan siger biskop Peter Fischer-Møller om sin fratrædelse som formand for Danmissions bestyrelse. 9 år blev det til. 9 år med kulturmøder, nye perspektiver på egen tro og gaven over dem alle: korset fra den indiske gadedreng.

Af Lise Frank, journalist Han havde aldrig været i Indien før. Farverne. Duftene. Stanken. Alting var overvældende. Måske særligt gæstfriheden. På missionsskoler og i kvindegrupper blev han og repræsentationen fra Danmisson modtaget med blomsterkranse og hornmusik, som var de kongelige. Det føltes uvant for den danske biskop i Roskilde Stift, Peter FischerMøller. Men i konteksten naturligt. Om søndagen skulle han prædike i kirken i Tiruvannamalai. Der ville komme 500 mennesker, og hans prædiken ville blive oversat til tamil. Det gik som forudset. Eller rettere: Undervejs i prædikenen kom flere og flere til, så der var tæt på 800 mennesker samlet under samme tag, før Peter Fischer-Møller havde talt færdig. Som han ville have gjort i domkirken hjemme, stillede han sig nu i kirkedøren for afslutningsvis at give de mange mennesker hånden. Men alt imens folk gik ud i den varme by, dannede der sig en sidekø til udgangskøen. „De venter på en personlig forbøn fra dig,“ var der én, der hviskede Peter Fischer-Møller i øret. „Det var min første rejse som formand for Danmission, og det med forbøn var ikke lige mit hjørne af dansk kirkeliv. Så som jeg stod dér med i hvert fald 45 afventende kirkegængeres øjne hvilende på mig, sank jeg en klump og bad til, at Helligånden og mit skoleengelsk ville samarbejde,“ fortæller Peter Fischer-Møller.

En forbøn - et plastikkors Han har fortalt historien mange gange før. Og nu er det næsten 9 år siden, han stod der. Ikke desto mindre berører det

ham stadig at genbesøge oplevelsen: „Det at få lov til at bede for et menneske, du lige har mødt. Og det at møde tilliden til, at din forbøn kan have betydning for det menneskes situation. Det gør noget ved dig, og der sker noget i det rum. Du mærker Helligåndens nærvær.“ Peter Fischer-Møller er tavs et øjeblik. Han har ikke taget praksissen med forbønner i kirkedøren med sig hjem til Danmark. Men han har siden oplevelsen i Indien gerne stillet sig til rådighed under besøg i Danmissions partnerkirker rundt om i verden. Det handler om gensidighed for Peter Fischer-Møller. For ham bør mission aldrig være den ene kulturs belæring af den anden. Nej. Mission handler om at udveksle perspektiver og lære nyt om sine egne. Og som det ypperste symbol på gensidigheden bærer Peter Fischer-Møller et lille selvlysende plastikkors. Det lyder måske som et H.C. Andersen-eventyr. Men som en af de allerbageste i sidekøen i kirken i Tiruvannamalai stod en 15-årig dreng fra den skole for gadedrenge, som biskoppen havde besøgt dagen i forvejen. Drengen, der levede af at sælge engangslightere, havde tålmodigt ventet på sin tur. Han bad nu Peter Fischer-Møller bede for hans familie, hans uddannelse og fred i verden, hvorefter han diskret placerede det lille kors i den danske biskops hånd.

Peter, Grundtvig og Danmission Det lå ikke i kortene, at Peter FischerMøller skulle blive formand for Danmarks ældste og største missionsselskab. I hvert fald blev han selv overrasket, da telefonen ringede en aften i

2010. Som biskop i Roskilde Stift kendte han selvfølgelig til Danmissions arbejde og havde da også deltaget i en konference i Alexandria om kristendom og klimaforandringer, arrangeret af Danmission og partnere i Egypten. Han kendte også i forvejen en række af medlemmerne i Danmissions bestyrelse. Teolog med speciale i Grundtvig, det var han. Sognepræst i Terslev og Ørslev ved Haslev, det havde han været. Biskop i Roskilde Stift var han for nylig blevet. Men formand for Danmission? Var det ham? Når han tvivlede et øjeblik, var det måske fordi, han først sent i livet var stødt på det missionske. Han var opvokset i et ikke sådan særlig kirkeligt hjem. Nok var hans forældre medlemmer af folkekirken. Men missionærer havde han ikke hørt om, før Nigeria-missionæren Gurli Vibe Jensen besøgte Skovshoved Skole i 1965. Hun gjorde imidlertid indtryk på den dengang 11-årige Peter, der stadig husker, hvordan hendes rejsebeskrivelser løftede ham ud af den surt svaber-lugtende gymnastiksal, hvor alle skolens elever sad samlet. Og samme positive indtryk efterlod også hans konfirmationspræst Ole Christiansen, der sidenhen blev formand for Dansk Santalmission. Men når Peter Fischer-Møller takkede ja til formandshvervet i Danmissions bestyrelse i 2010, fandt han trods alt sine begrundelser i nyere tid. For det første vidste han, at han ville kunne læne sig op ad nogle af de dygtigste folk, han kendte. De sad nemlig allerede i bestyrelsen. For det andet så han nu en relevant forbindelse mellem Danmissions arbejde fortsættes næste side...

... fortsat fra side 13

blandt kristne ude i verden og hans egne Grundtvig-inspirerede tanker om vekselvirkningen mellem kristendom og kultur. Som eksempel på forbindelsen fremhæver han Danmissions oplysningsprojekt Konfirmand Aktion, hvor danske unge rejser ud for at opleve hverdagen blandt jævnaldrende i et af Danmissions arbejdslande, for herefter sammen med deres nye, udenlandske kammerater at turnere rundt til konfirmandstuer i Danmark og fortælle deres historier. „Konfirmand Aktion er måske et af de bedste eksempler på, at forskellige kulturer åbner kristendommen for os. Vi får åbnet øjnene for andres livsvilkår og for, at kristendommen virkelig udtrykker sig og udfolder sig på mange andre måder, end den vi er vant til fra vores egen lokale sognekirke,“ siger Peter FischerMøller og fortsætter: „Det er alle de her virkeligheder, som Grundtvig gjorde opmærksom på med sit dialogiske perspektiv. Dét, han også kalder sit søndagssyn. Og som lidt forenklet går ud på, at hver kultur er et vindue til den fulde forståelse af evangeliet. Vi i vores danske folkekirke må med andre ord ikke tro, at vi sidder på den eneste rigtige fortælling. Nej. Vi er på en fælles opdagelsesrejse, når det kommer til at forstå skabelsens, inkarnationens og opstandelsens mysterier.“ Konfirmand Aktion eksisterede længe før Peter Fischer-Møller tiltrådte som formand. Så hvad har han bidraget med i sine 9 år som formand? Hvis han nu selv skal sige det. „Jo. Altså. Sammen med resten af bestyrelsen har jeg arbejdet på at få defineret Danmissions missionssyn. Da jeg kom til, arbejdede Danmission med tre søjler. Kirkeudvikling. Dialog. Fattigdomsbekæmpelse. Det gør vi stadig. Men forskellen er, at vi er blevet

opmærksomme på, hvordan søjlerne gensidigt støtter og forstærker hinanden, så de danner en trekant frem for at stå som tre isolerede søjler.“ Dialog-arbejdet i særdeleshed mener Peter Fischer-Møller at have været med til at give den plads, det fortjener. „Dialog skal ikke bare være en metode. Dialog er meget mere end det, fordi den forudsætter og rummer et menneskesyn, hvor det at møde den anden og være parat til at lytte til hans eller hendes historie har værdi i sig selv. Faktisk bør man lytte dobbelt så meget, som man taler. Og så er vi tilbage ved Grundtvigs søndagssyn. Vi er ikke færdige med at forstå det her. Alle vores formuleringer er foreløbige, og netop derfor bliver vi nødt til at dele vores perspektiver med hinanden.“

En bred kærlighedserklæring Navnene står i kø, når man beder Peter Fischer-Møller fremhæve et menneske, der har gjort særligt indtryk på ham under hans formandskab. Det kan han simpelthen ikke. „Jeg føler mig kolossalt beriget af mødet med alle Danmissons partnere. Ledere som Riad Jarjour fra FDCD i Libanon, biskop Elias Toumeh fra Den Kristne Dal i Syrien og Andrea Zaki, Samira Luka og Michael El Daba fra CEOSS i Egypten har alle gjort et stort indtryk på mig, for ikke at tale om biskop Humphrey Peters fra Peshawar i Pakistan eller pastor Maloda fra Zanzibar. Jeg bliver så opløftet, når jeg møder mennesker som f.eks. biskoppen i Peshawar, over hans mod og den visionære måde, han tænker kirke på og hans insisteren på, at kirken skal være til nytte for hele folket.“ Peter Fischer-Møller bliver helt forpustet, men fortsætter ufortrødent i samme åndedrag:

„Og mindst ligeså vigtige at nævne er selvfølgelig alle de almindelige aktivister og engagerede lægfolk, jeg har mødt gennem tiden. For nylig mødte jeg i Beirut de syriske civilsamfundsaktivister, og det er altså helt umuligt ikke at blive bevæget af deres livshistorier og mod på at genopbygge deres land.“ Så hvorfor går du af som formand? „Jeg har besluttet mig for, at 9 år er nok. Jeg har fået lov til at bidrage med mine tanker og ideer i en årrække. Nu synes jeg, det er tid til at række stafetten videre,“ svarer Peter Fischer-Møller på sin egen på én gang kontante og venlige facon. Det giver mening. Men slipper du så missionen? „Nej, de her ting lever jo videre i sind og i hjerte. Jeg slipper aldrig Danmissions arbejde.“ Har du et ønske - eller en forbøn - for Danmission i fremtiden? „Ja. Danmission er et solidt missionsselskab – med dygtige medarbejdere, engagerede frivillige og kompetente samarbejdspartnere. Jeg er sikker på, at Danmission fortsat vil gøre en væsentlig forskel for mennesker ude i verden og her i landet og høste anerkendelse for det gode arbejde, som er vokset ud af inspirationen fra det kristne evangelium. Og netop på det punkt har Danmission noget særligt at bidrage med i forhold til det internationale dialog- og udviklingsarbejde: nemlig at vi tager menneskers tro alvorligt og tænker kristendom og kirkeudvikling med som integrerede dele af vores engagement. Så min bøn er, at Danmissions missionstrekant fortsat vil være en frugtbar ledestjerne for arbejdet.“

tema: vær med

Formanden møder en munk i Myanmar

Formanden hædrer Årets Ildsjæl på repræsentantskabsmødet.

Formanden besøger indisk et børneparlament.

Formanden får besøg af Danmissions partnere på bispegården i Roskilde.

Formanden læser "Peters Jul" for alle i Danmission.

Formanden sammen med sin hustru Bente i Indien 15 15

GÅ MED UD I VERDEN...

OG GØR EN FORSKEL Kender du det? – man vil så gerne hjælpe. Når man hører om menigheder i Syrien, som bliver sprængt til atomer. Når man hører om albinobørn i Tanzania, som bliver dræbt og solgt til heksedoktorer. Når man hører om fordomme og spændinger mellem kristne og muslimer på Zanzibar, der ulmer lige under overfladen. Og når man hører om skoven i Cambodja, som bliver fældet illegalt om ørerne på fattige landsbyboere. Danmission gør det nemt for kirker, Y’s Men klubber, efterskoler og andre engagerede grupper at række ud til mennesker i nød. For der er brug for indsamling og forbøn for mennesker, som lider. Og der er brug for, at vi som danskere kan være en del af den verdensomspændende kristne kirke. Det nytter at uddanne lægmandsprædikanter til trængte menigheder i Syrien. Det nytter at samle landsbyernes stærke kræfter i Tanzania, så de passer på albinobørnene. Det nytter at uddanne kvinder på syskolen Upendo, hvor de også lærer om hinandens tro og kultur. Og det nytter at hjælpe de lokale aktivister i Cambodja med at passe på skoven, så de også fremover har et hjem. Derfor har Danmission samlet en række forskellige projekter, man f.eks. som kirke kan være med til at samle ind til.

Danmission tilbyder idéer til indsamlinger, men I er selvfølgelig også velkomne til selv at gennemføre det, som giver mening for jer. Og så kan man jo dele sine idéer med hinanden. På hjemmesiden kan I finde materialer og læse mere om foredrag, rejser, indsamlingsidéer og mange andre ting.

Føles godt at samle ind I Ledøje-Smørum har de samlet ind til Cambodja de sidste 10-12 år. Hør her, hvad sognepræst Edith Harriet Thingstrup fortæller: „20-30 damer mødes hver anden mandag og syr juleting til et loppemarked, vi afholder, og hvor pengene går til Cambodja. Menighedsrådet giver garn og tråd til projektet. Samværet er en vigtig del af det at samle ind.“ Og i december sidste år holdt pigekoret EVE koncert i Bjerager Kirke til fordel for Danmission. Det var første gang, de samlede ind til Danmission: „Det er så overvældende at fylde en hel kirke med mennesker. Det var bestemt en god oplevelse, og det føles godt at samle ind til Danmission,“ fortæller Birgitte Næslund Madsen, der leder koret. I Danmission er det altafgørende at samarbejde med kirker, Y’s Mens klubber og andre engagerede grupper. Og at samle ind er en del af vores arbejde. Det er en solidaritetshandling, hvor vi giver af vores eget for at hjælpe andre. Vi tror også, at det kan berige og styrke at have forbindelse til den globale kirke – et verdensomspændende fællesskab - som man også kan møde igennem Danmissions arbejde.

I kan læse meget mere og bestille materialer på: www.danmission.dk

/projekt

Støt et konkret projekt Helt konkret kan I vælge et projekt i Danmissions indsamlingskatalog eller på hjemmesiden, som I kan støtte. Man kan enten lave en enkelt indsamling eller følge et projekt over tid og se, hvordan folk får det bedre i deres ellers barske liv.

For spørgsmål kontakt netværkskonsulenten i dit område: Amalie S. Ehmsen ase@danmission.dk 41 999 315

XX Ribe Stift, XX Københavns Stift XX Helsingør Stift

Lærke Lysemose Christensen llc@danmission.dk 41 999 335

XX Aalborg Stift XX Aarhus Stift

Tom Bangslund Hansen tbh@danmission.dk - 41 999 330

XX XX XX XX XX

Viborg Stift Haderslev Stift Fyens Stift Roskilde Stift Lolland-Falster Stift

tema: vær med

HJÆLP

ADVENTINA

OG DE ANDRE GAMLE I TANZANIA

I Tanzania lever 36 ud af 100 mennesker under fattigdomsgrænsen. Det betyder, at de har mindre end 12,5 kr. om dagen til mad, medicin, skolematerialer og såsæd. Til sammenligning koster 12 æg 14 kr. De gamle er særlig hårdt ramt, da de ikke kan arbejde og tjene til føden selv – og ikke alle har børn, der har nok til også at kunne forsørge dem. Derfor støtter Danmission kirkens diakoniarbejde, som er kirkens hænder blandt de fattigste – både gamle, børn og voksne.

Fakta XX 1 ud af 100 ældre i Tanzania har ret til social støtte. Men kun 11 % af dem får hjælp af stat og kommune. Derfor er de gamle særligt afhængige af støtte fra andre. XX Diakoniarbejdet har i 2018 uddelt 107 bliktage og 5,5 kilo søm til konstruktion af huse til de fattigste i Karagwe Stift, som ligger vest for Victoriasøen op mod grænsen til Rwanda. XX Samlet set tager kirken i Tanzania sig af 40 % af det sociale arbejde.

Adventina bliver båret af kirken Adventina Abasi ved ikke, hvor gammel hun er. Men et skøn vil være ca. 70 år, for hun kan huske den store oversvømmelse, der tog hendes forældres hytte og høst med sig ned ad skråningen, hvor de boede og efterlod dem på randen af overlevelse. Og det skete for ca. 60 år siden ifølge hendes naboer. Adventina er blind. Som 16-årig blev hun gift og fik en datter og dernæst en søn, og over årene blev hendes øjne dårligere. I dag har hun bare to indsunkne huller, hvor øjnene engang sad. Hun kan stadig huske sin datters barneansigt, men kun et omrids af sin søn. Hun har aldrig set sine børnebørn. Adventinas mand døde, mens hun ventede deres søn. Herefter flyttede søsteren Mishako ind, fordi hendes egen mand var stukket af fra hende og havde efterladt hende fattig og i skam. Adventina kunne ikke passe børnene og markerne, efter hun var blevet blind. Så det ansvar fik Mishako. Nu bor de to søstre hos Adventinas søn, som selv kæmper for at skaffe mad på bordet til sin kone og deres fire børn. Derfor har han ikke meget at give sin gamle mor og hendes søster. Derfor hjælper kirkens diakoniafdeling Adventina og Mishako. „Jeg er så taknemmelig over, at kirken har taget sig så godt af os. Nu har vi fået et bliktag på huset, så det ikke regner ind, og vi har fået skodder for vindueshullerne og en dør, så blæsten ikke suser ind. Det har kirken betalt, og det er jeg evig taknemmelig for. Kirkens gode, frivillige folk kommer også med mad, tøj og penge til medicin til os. Og der er mange fra kirken, som kommer forbi og hjælper os, når min søn er væk for at sælge grøntsager på markedet,“ siger Adventina Abasi. Hun spørger ikke efter noget, men oplever alligevel at Gud bringer velsignelser til hende gennem diakoniarbejdet i den lokale kirke. 17

HJÆLP

INGENIØREN,

SOM TAGER SIG AF

FLYGTNINGEMENIGHEDEN Støt teologisk lægmandsuddannelse af menige kirkefolk, som bliver rustet til at tage sig af syriske menigheder – menigheder, der er brudt sammen eller er på vej til det. Forestil dig: At du og de fleste andre fra din kirke flygter mod øst og vest. At du har mistet din præst, fordi han enten er blevet dræbt eller er blevet tilbage for at holde sammen på resterne af menigheden. Og at du og din lille flok ikke længere har noget sted at søge sjælesorg, støtte og sammenhold – midt i krigens kaos. Det skete en nat i 2015 i Kharaba – en landsby med ca. 500 indbyggere, hvoraf de fleste er kristne. Landbyboerne vågner ved lyden af maskingeværild og mennesker, som skriger. Det er svært at høre, hvad der bliver råbt, men ingen er i tvivl om, at det er livet om at gøre at komme væk fra dette kaos. For de militante islamister fra Jabbat al-Nusra er ved at indtage Kharaba, som de har indtaget og hærget så mange andre syriske områder. Næsten alle landsbyens kristne flygter til den nærmeste større by al-Suwaida. Uden at vide om rædslerne nogensinde får en ende – og uden noget sted at søge sjælesorg. Der er nemlig ingen præst i al-Suwaida.

Fakta XX Det kristne samfund i Syrien er et af de ældste i verden, og mange kristne opfatter Syrien som kristendommens vugge. XX I 1920´erne var 30 % af befolkningen kristne. Tallet har været støt dalende, og da borgerkrigen brød ud i 2011, var der skønsmæssigt 8-10 % kristne i Syrien. XX 40 % af de kristne er flygtet fra Syrien – (25 % af befolkningen som helhed). XX 11,7 millioner mennesker i landet har brug for humanitær hjælp. XX Over 80 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. XX Flere end to mio. børn går ikke i skole.

Indtil ingeniøren Haytham Hanna samlede menigheden igen.

Tro på Gud og på fremtiden Haytham Hanna er et af de aktive menige medlemmer af den presbyterianske kirke, og han er nu blevet oplært som lægmandsprædikant. Siden borgerkrigen i Syrien begyndte i 2011, har kirken ydet en kæmpe næstekærlig indsats. Kirken har samtidig påtaget sig opgaven at bibringe og bevare både troen på en Gud, der ikke har forladt mennesket, og troen på et samfund, der med tiden kan heles igen. „Min kirke ønsker både at få flere aktivt troende kristne, og vi ønsker at hjælpe vores medmennesker. Men vi mangler akut folk, som har viden til at kunne tage vare på menigheden. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville være i stand til at skrive en prædiken, lede gudstjenesten og være der for menigheden. Men det har jeg lært på lægmandsuddannelsen,“ siger Haytham Hanna.

Præsten som nødhjælpsarbejder Den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon (NESSL) står bag hans og andres lægmandsuddannelse. „Sagen er, at mange syriske menigheder ikke længere har nogen præst - og at de præster, der er her, er overbebyrdede,“ forklarer pastor Hadi Ghantous fra NESSL. „Udover at prædike Guds ord og være sjælesørger, skal de nemlig ofte også uddele nødhjælp, finde tag over hovedet til flygtninge og give akut psykologisk krisehjælp. For at forhindre at menighederne bryder sammen, er der hårdt brug for lægfolk, som er rustet til at hjælpe de overbelastede præster - eller sågar tage over, hvis der ikke længere er nogen præst.“ Derfor er Hadi Ghantous og NESSL – med støtte fra Danmission - gået i gang med at undervise syriske lægfolk. De første hold er allerede afsluttet og virker nu i de udsatte syriske menigheder. Men der er hårdt brug for langt flere lægfolk, så derfor samler Danmission ind til projektet.

tema: vær med Ingeniøren Haytham Hanna havde aldrig troet, han skulle stå på en prædikestol. Men nu leder han en syrisk flygtningemenighed efter at være blevet oplært som lægmandsprædikant. Gennem Danmission kan man støtte uddannelsen, som vores partner Den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon står bag.

Kirkerne i Syrien skal både byde folk indenfor og løse mange sociale opgaver under borgerkrigen.

Kirken i Kharaba er i ruiner – men menigheden lever videre i en naboby takket være en lægmandsprædikant.

Lægmandsuddannelsen: XX Består af 3 kurser: – i teologi og bibelstudier – i systematisk teologi, tilbedelse og kirkehistorie – i praktisk teologi f.eks. konfirmandundervisning og bibelkreds. XX Mål: At uddanne 2 gange 20 menige kristne som lægmandsprædikanter, så de kan hjælpe i menighederne. Det er de enkelte kirker eller menigheder, som udpeger deres deltagere. Tak, fordi du hjælper de trængte kristne menigheder i Syrien - gennem forbøn, medvandring og økonomisk støtte. For ikke bare samfundet, men også menighederne og kirkerne skal genopbygges - både åndeligt og konkret. Det er forudsætningen for, at der fortsat er levende kristne menigheder i Syrien.

HJÆLP MED AT HOLDE

AKUT-TELEFONEN ÅBEN I MYANMAR

Verdens hidtil længste borgerkrig har hærget Myanmar – det tidligere Burma – siden 1948. I Den nordlige delstat Kachin bor der i øjeblikket flere end 120.000 interne flygtninge, som er blevet tvunget væk fra deres hjem under de mange religiøse og etniske kampe. Akuttelefonen er en livslinje, som Danmissions kirkepartner i Myanmar har oprettet for at hjælpe de mange mennesker, der er på flugt på grund af interne kampe mellem regeringsmagtens soldater og uafhængighedshæren i landet. Danmission og vores lokale kristne partnere hjælper også med konfliktløsning og uddannelse af flygtninge, så de kan forsørge sig selv. Vi giver desuden nødhjælp i form af varmt tøj, mad og tag over hovedet.

Fakta XX Kachin huser i øjeblikket flere end 120.000 af de 250.000 internt fordrevne i landet. XX De tusinder af flygtninge er bosat i flygtningelejre. Mange har boet her siden 2010. XX Kachin er den nordligste delstat i Myanmar. Her er ca. 1,7 mio. Indbyggere, hvoraf ca. 70-80 % er kristne i det ellers buddhistisk dominerede Myanmar.

Akut-telefonen blev Yamins redning En af de 120.000 flygtninge i Kachin er Yamin – en 25-årig kvindelig præst. 1. november

2018 blev Yamin anholdt på vej fra Kina tilbage til delstaten Kachin i det nordlige Myanmar. Hun blev som kristen præst beskyldt for at være med i uafhængighedshæren. Og det kan udløse dødsstraf. Yamin og 15 andre blev bagbundet, fik sække over hovedet og blev med maskingeværer tvunget ind i en bus og kørt væk. Hendes ven, som slap fri, ringede og fortalte det til hendes forældre, mens bussen forsvandt ud af syne. Hvad gør man som forældre i sådan en situation? Hvad ville der ske med Yamin? Ville de nogensinde få hende at se igen? Hvad skulle de stille op? Hvor kunne de gå hen og få hjælp? Svaret var i deres tilfælde: kirken! Da Yamins forældre ringede til akut-telefonen, blev der straks sat en redningsaktion i gang. For en ung kristen kvinde som Yamin ville nemt blive udsat for voldtægt, tortur og fængsling. De kontaktede politiet og andre myndigheder, hvor kirken har vigtige personlige kontakter, som kunne lægge pres på regeringshæren for at få Yamin sat fri. Aktionen lykkedes. Den 4. november blev Yamin løsladt efter voldsomme trusler. Hun var uskadt og nu fri! 20

tema: vær med

Tænd et Lucialys

for verdens børn Hvert år, når det er Lucia-tid, tænder vi et lys i mørket ved at synge og indsamle penge, så fattige børn og deres familier kan gå en lysere fremtid i møde. Husk, at du og din kirke, kor eller efterskole kan blive en del af Lucia Indsamlingen 2019. Tilmelding: På www.danmission.dk/lucia kan I tilmelde jer Lucia Indsamlingen 2019. Her kan man også læse mere eller give et bidrag til indsamlingen. Spørgsmål om Lucia Indsamlingen kan rettes til Christina Kofoed-Nielsen på 41 999 331 eller ckn@ danmission.dk

Konkurrence for kor I november og december afholder kor rundt om i landet koncerter til fordel for Danmission, så de mørke måneder bliver spækket med sang og lys. Når jeres kor deltager, er I også med i konkurrencen om den skønne præmie – en workshop. I sørger for at fylde kirken, synge, indsamle penge, så julen er fuld af sang, lys og varme, samtidig med at I er med til at gøre en forskel for fattige børn. Entré og/eller indsamling går nemlig til Lucia Indsamlingen. Tilmeld jeres kor senest 1. december og deltag i lodtrækningen om at vinde en workshop. Vinderkoret vælger selv den instruktør, I synes, kunne være inspirerende at få besøg af. Workshoppen har en værdi af 10.000 kr.

Book en gospelkoncert Danmission tilbyder jeres kirke en medrivende og stemningsfuld koncert med vores Lucia-ambassadør. Laura Kjærgaard, som er én af Danmarks mest populære gospelsangere, vil synge julens smukke sange med en snert af gospel, og undervejs fortæller hun, hvorfor hun brænder for at gøre en forskel for andre mennesker. Prisen for koncerten: ENTEN: 10.000 kr. (løn til sanger og pianist) + transport (normalpris 20.000 kr.). Kirken tager entré, der går til Danmission. ELLER: 15.000 kr. + transport (normalpris 20.000 kr.). De 10.000 kr. dækker løn til sanger og pianist, og de 5.000 kr. støtter Danmission. Vi opfordrer til, at der bliver samlet ind til Danmissions arbejde undervejs i koncerten.

Engle på efterskole Hold en hyggelig klippe-klistre-stund på din efterskole, hvor eleverne folder engle af sider fra en gammel salmebog eller Bibel. Eleverne sælger englene til venner og familie. Prisen er 20 kr. stykket. For hver 100 kr. går 82 kr. til Danmission og 18 kr. til skolens eget "u-landsprojekt". Når du tilmelder din efterskole, modtager I "engle-kittet" med alt, hvad I skal bruge til at folde 1.000 hippe engle – inkl. en instruktionsvideo. Til hver engel følger et lille informationskort. Har I lyst til at høre mere om, hvad pengene går til, så kommer Danmission gerne ud og holder foredrag på efterskolen. Kontakt netværkskonsulent Tom Bangslund Hansen på tbh@danmission.dk eller 41 999 330 og få tilsendt et "ENGLE KIT" til produktion af foldede papirengle. 21

ALI OG AAGE – GODT TEAMWORK KENDER INGEN ALDER Unge Ali Alhosnie flygtede med sin familie fra Syrien, da borgerkrigen brød ud. I dag bruger han sin fritid i Danmission Genbrug. Og sammen med sin 75-årige makker, Aage, er det ingen sag at samle alt fra sengegavle til sofaer - og samtidig skabe nye relationer.

Af Frederikke Engberg Larsen, studentermedarbejder I 2011 bor 17-årige Ali Alhosnie i et smørhul på den mellemste etage. I stuen bor hans farmor og farfar. På anden sal bor hans tante og kusiner. Og lige derimellem bor Ali, hans tre søskende og mor. Lejligheden ligger i Homs i Syrien. Han smiler, da han fortæller om bofællesskabet, som mange danskere nok ville betakke sig for med tanken om hele "den pukkelryggede" i en radius af 25 meter de fleste af døgnets timer. For andre, ikke mindst for Ali, ville det være en drøm at have sine nærmeste i samme opgang igen. Sådan bliver det aldrig igen. Den drøm blev knust under den syriske borgerkrigs rædsler. Jeg møder Ali i Danmark, en varm dag sidst i juli 2019, nærmere bestemt i den gamle købstad, der kan bryste sig af den lange, snoede Suså. Her ligger Danmission Genbrug i Næstved. På den anden side af gaden ligger "Slagter Damaskus". Disse forretninger har fundet vej ind i det danske butikslandskab de seneste år og står denne dag, hvor jeg skal møde Ali, som et vidne

om de mange syrere, der er flygtet fra deres hjemland og har fundet ophold i blandt andet Danmark.   Ali er der allerede, da jeg hører kirkeklokkerne fra Sankt Peders kirke, mens jeg træder over dørtærsklen til den store genbrugsbutik, der slænger sig rundt om hjørnet. Ali og jeg er næsten lige gamle, og der står vi og prøver begge at fremstå professionelle. Lige da vi er færdige med de høflige indgangsreplikker, kommer kollegaen Aage belejligt forbi. Og så viser han snakkende Ali og mig ud i baggården, der ligger i forlængelse af butikken. Aage vender vi tilbage til. I baggården er der stille et øjeblik. Her sidder vi. Alis hår er trukket stramt tilbage i en hestehale, og han retter på sit tøj, mens solen langsomt opvarmer luften omkring os. Han har netop fortalt, hvorfor han elsker Danmark – af grunde, som man godt selv kan komme til at tage for givet: frihed, lighed, retssikkerhed. Rettigheder, som ikke findes i Syrien. Efter noget tid siger han: „Jeg savner

tema: vær med

Foto: Frederikke Engberg Larsen

Unge Ali Alhosnie, som er flygtning fra Syrien, har fundet sin plads blandt Aage og de andre frivillige i Danmission Genbrug i Næstved.

Syrien. Jeg savner mit hjem. Jeg savner dem, som jeg har mistet til krigen.“

„I butikken er jeg glad“ Ali, hans søstre og mor flygtede til Libanon, da krigen i Syrien brød ud. I Libanon gik Ali i sin storesøsters fodspor og begyndte at arbejde frivilligt. Da familien senere nåede til Danmark, følte Ali sig med god grund ensom og isoleret. Så dukkede tanken op om igen at bruge tiden på et frivilligjob, hvor han kan møde danskere og bruge det danske sprog, som han så inderligt ønsker skal blive bedre og meget bevidst øver sig på - selv om det ikke er de store sproglige barrierer, han og jeg støder ind i. Ali ledte med lys og lygte efter et sted at være frivillig. Han søgte på nettet og bladrede igennem den lokale ugeavis. En dag, da han var ude at gå, faldt han over skiltet: Vi søger frivillige – kig ind. Han søgte information om organisationen på nettet og blev glad, da han så, at

Danmission både hjælper i Mellemøsten, Afrika, Asien og Danmark. Og den modtagelse, han fik i butikken, var lige det, han havde brug for: „Jeg gik ned og talte med én i butikken, som bare var så sød, og de sagde, at jeg var meget velkommen. Det var utrolig dejligt.“ Ali fortæller med stor sikkerhed, at han startede 18. oktober 2018, og da jeg kigger forbløffet på ham over præcisionen af dato, siger han smilende: „Jeg kan bare huske vigtige datoer i mit liv.“

Makkerparret Aage og Ali Ali arbejder en, to eller tre gange om ugen - afhængigt af, hvor meget der er brug for. Og hvis der er travlt, kan de andre frivillige bare ringe, så kommer han. Han bruger det meste af sin tid i møbelafdelingen. Her henter, bringer og ordner han møbler, og sammen med fortsættes næste side...

Foto: Frederikke Engberg Larsen

Aage spørger Ali: „Har du fat?“ Der er 50 år mellem de to frivillige i Danmission Genbrug i Næstved. Alligevel så går det hele ligesom lidt af sig selv, når makkerparret tager fat. ... fortsat fra side 23

makkeren Aage Vedel er selv den mest komplicerede IKEA-brugsanvisning ingen sag mere. Der er 50 år mellem Aage og Ali, men aldersforskellen skænker Ali ikke mange tanker: „Jeg tænker aldrig over, de andre er ældre end mig, aldrig!“ Iført afklippede Levis-bukser, som nu udgør et par arbejdsshorts, er Aage Vedel i fuld gang i butikken. Han siger med et grin: „De unge damer er færdige med at drikke kaffe.“ Underforstået - nu må vi godt sætte os derind. Aage har arbejdet fire år i butikken og havde tidligere et særligt samarbejde med kollegaen Mogens. „Vi skulle aldrig diskutere, hvordan møblerne skulle bæres. Vi kiggede bare på hinanden, så vidste vi, hvilken vej vi skulle smyge sofaen ind igennem en smal dør. Det var helt unikt,“ fortæller han glædeligt. Det er tydeligt, at Aage savner at arbejde sammen med Mogens. Men han tilføjer efter at have tænkt lidt: „Ali og jeg har lidt af den samme kemi allerede.“ Og der bliver heller ikke udvekslet mange ord, da en dobbeltseng skal bæres fra varevognen og ind i butikken. Aage spørger Ali: „Har du fat?“ Og så går det hele ligesom af sig selv, som om de havde gjort præcis dét tusinde gange før.

Et glemt hjem En rask gåtur på 20 minutter fra butikken bor Ali med sin lillesøster, og et par hundrede meter nede ad samme vej bor deres mor. Flugten til Danmark kan synes som noget, der næsten lige er sket,

men når Ali prøver at huske tilbage på, hvad han elskede mest ved sit hjemland, bliver tænkepausen lang. De her pauser, hvor han sidder og kigger op i luften og tænker lidt, er ikke sjældne gennem samtalen. Det er tydeligt, at han tager sig tid til at tænke over spørgsmålene – noget der sætter samtalens uskrevne regler på prøve hos en dansker som mig. „Der er så mange dejlige steder i Syrien – de smukke strande i Latakia, byen Aleppo, hvor jeg gik på universitetet og selvfølgelig Homs,“ remser han energisk op. Han holder en pause. Da han kigger på mig igen, har han tårer i øjnene og siger erkendende: „Jeg flygtede som 17-årig. Det er lang tid siden. Jeg husker det ikke så tydeligt mere.“

Et brændende ønske om at hjælpe andre Siden Ali kom til Danmark, har han færdiggjort 9. og 10. klasse, taget kørekort og efter sommerferien skal han begynde på HF. Ali vil helst være i gang hele tiden, og han har også planer om, hvad der skal ske, efter han har taget HF. Han vil være sygeplejerske! Ali pointerer igen, at han har fået hjælp af det danske samfund, og derfor virker hans begrundelse af uddannelsesvalg også helt naturlig: „Jeg vil bare gerne arbejde et sted, hvor jeg kan hjælpe andre mennesker.“ Ali fortæller, at han har stiftet bekendtskab med mange danskere, men at det kan være svært at finde venner i et nyt land. Der er nemlig stor forskel på

blot at kende en masse mennesker og faktisk at være venner med dem. „Venner skal være mere end bare venlige over for hinanden. De skal være ærlige, være lyttende, og så skal man have respekt for hinanden,“ siger Ali og forklarer helt nøgternt og faktisk beundringsværdigt, at det ikke er, fordi Danmark er et sværere land at få venner i end andre lande. Det er ligesom bare ikke sket endnu, og når han føler sig ensom, så tænker han på, når han skal hen i butikken og være sammen med de andre frivillige. Ali er sikker på, at det er det rigtige for ham at arbejde frivilligt - også selvom det ikke er mange andre unge, han møder i butikken: „Jeg er interesseret i at være frivillig. Jeg brænder virkelig for det, og jeg ved, at hvis vi spoler tiden fem år frem, og jeg har fået et job, så er jeg stadig frivillig ved siden af.“ Selvom Ali Alhosnie ikke længere bor i Homs, og han på den mest meningsløse og uretfærdige vis har mistet sit hjem og sine nærmeste venner, så går livet i Danmark videre. Langsomt, men stræbsomt skaber han relationer, sproget bliver mere flydende - og måske en dag vil minderne om hjemmet, som nu synes ganske slørede, for en tid få lov at ligge uberørte hen, for senere at genopstå som tydeligere glimt fra et liv, der nu udspiller sig i et nyt land og til dels i Danmission Genbrug i Næstved, der sikkert og vist er blevet en engageret frivillig rigere.

tema: vær med

Nyt materiale til nye og nuværende

frivillige i Danmission Genbrug

Kommer SKAT efter os, hvis vi syr en dug om til hagesmække og sælger dem i vores butik? Må jeg som frivillig købe varer, inden de bliver sat ud i butikken? Hvordan forebygger man butikstyveri? Og hvorfor skal jeg underskrive en Frivilligaftale for at arbejde i en genbrugsbutik? Det og meget andet kan man få svar på i vores nye Frivilligmappe, som skal være med til at tage godt imod nye frivillige og gøre hverdagen nemmere i Danmission Genbrug. Mappen har også anbefalinger til arbejdsgange i genbrugsbutikker og et nyt velkomstmateriale til frivillige. I løbet af de kommende måneder vil både nye og nuværende frivillige i Danmissions 78 genbrugsbutikker således blive mødt af den nye Frivilligmappe, der består af:

Danmission Genbrugs historie et samlet introduktionsmateriale til vores frivillige. Et materiale, der skal være med til at klæde vores frivillige godt på til at være en del af lige netop Danmission Genbrug.“ I de kommende måneder vil udviklingskonsulenterne komme rundt til butikkerne og gennemgå materialet med de frivillige.

XX En Butikshåndbog med anbefalinger til hverdagen og

arbejdsgange i butikken XX Et Frivilligmagasin, der giver en grundig introduktion til, hvad Danmission er for en organisation, hvordan man som frivillig er med til at hjælpe fattige og udsatte, og hvad Danmission kan tilbyde den frivillige. XX En lovpligtig Frivilligaftale, som alle nuværende og nye frivillige skal underskrive. Jannie Zillig, der er leder af Danmission Genbrug, siger om baggrunden for materialet: „Mange butikker har efterspurgt et materiale, der både oplyser om arbejdsgange og politikker i butikken. Nu har vi erfaringer og anbefalinger fra arbejdet ude i 78 genbrugsbutikker samlet i én Butikshåndbog. Det håber vi vil blive et godt arbejdsværktøj for butikkerne i deres hverdag.“ Det nye materiale er også et vigtigt skridt i arbejdet med at få endnu flere til at blive frivillige i Danmission Genbrug, fortæller Jannie Zillig. „Med den nye Frivilligmappe får vi for første gang i

25 25

jens´ HJERTE

BANKEr STADIG FOR

BANGLADESH Da Danmissions MenighedsUdviklingsProgram i Bangladesh begyndte for 11 år siden, var der 27 deltagere på det første kursus. I dag omfatter programmet kurser og stævner med et årligt deltagerantal på ca. 1000. Bag programmet står Danmissions Bangladeshkreds med tidligere missionær Jens Fischer-Nielsen i spidsen.

Af Barbara Christensen, journalist „Ja, jeg ved godt, du skulle ringe... men lige et øjeblik... jeg er på opvaskeholdet her i køkkenet på tværkulturel sommerlejr i Løgumkloster. Jeg finder straks et sted, hvor jeg kan tale uforstyrret,“ lyder det med en masse støj i baggrunden. For selvom det er fem år siden, at præsten Jens Fischer-Nielsen gik på pension, er det nærmest umuligt at fange ham i et stille øjeblik. Det er sommer, og derfor er han på sommerlejr. Og når det bliver vinter, går turen som vanligt til Bangladesh på vegne af Danmissions Landekreds. „Min kone Elsebeth og jeg er i Bangladesh en måneds tid om året – typisk i januar eller februar – hvor vi rådgiver og underviser som frivillige på kurser under MenighedsUdviklingsProgrammet,“ fortæller Jens Fischer-Nielsen. Programmet blev oprettet i 2008 for at styrke de lokale kristne menigheder i landet, hvor islam er statsreligion, og hvor de kristne udgør et meget lille mindretal.

op som ansatte missionærer, var der tale om et samarbejde med Bangladesh Lutherske Kirke (BLC),“ forklarer Jens Fischer-Nielsen. Danmission stoppede samarbejdet med BLCi 2007 – en beslutning, som Landekredsen var enig i. „Men i Bangladeshkredsen så vi, at der stadig var brug for at hjælpe menighederne, der nu stod uden lønnede præster og budgetstøtte. Så i 2008 blev jeg sendt

Han var hundenervøs „Første gang jeg var af sted for at sætte gang i programmet, var jeg hundenervøs,“ erkender Jens Fischer-Nielsen. Bagkataloget fejler ellers ikke noget. Han har således vældig meget erfaring fra netop Bangladesh, som ægteparret har været udsendt til gennem mere end 12 år for Santalmissionen (nu Danmission). Efter en kort tænkepause fortsætter den passionerede og pensionerede præst: „Jeg var nervøs, fordi MenighedsUdviklingsProgrammet blev stiftet på initiativ af Danmissions Bangladeshkreds. Når enten jeg eller Elsebeth ellers tidligere havde været på korttidsopgaver, efter vi var holdt

Blå bog – Jens Fischer-Nielsen: XX Udsendt til Bangladesh af Dansk Santalmission (nu Danmission) 1975-1987. XX

Derefter højskolelærer i Haslev og dernæst sognepræst i Esbjerg til 2014.

Oprindeligt uddannet isenkræmmer, diakon og socialrådgiver, inden han blev præst.

Gift med Elsebeth Fischer-Nielsen i 1972. De har sammen tre voksne døtre.

tema: vær med

Fotos: Privat

Når Jens Fischer-Nielsen og hans kone Elsebeth hver vinter rejser til Bangladesh på vegne af Danmissions landekreds, så er der fokus på, hvordan man får de små lokale menigheder til at trives og vokse.

af sted for at lave et kursus i ’naturlig kirkevækst’,“ fortæller Jens Fischer-Nielsen.

Gud og hvermand For at skaffe deltagere til kurset, gjorde Bangladesh Landekreds brug af sine lokale kontakter i BLC’s ca. 140 menigheder. „Vi kontaktede alle, som vi kendte, og som vi enten havde en e-mailadresse eller et telefonnummer på. Det første kursus havde 27 deltagere. Det varede 12 dage med mig som eneste lærer. Og jeg blev lykkeligvis taget godt imod,“ siger han med smil i stemmen. Siden har programmet udviklet sig. I dag ledes det i Bangladesh af en bestyrelse og en koordinator. Der er yderligere 14 medarbejdere tilknyttet. De får løn i form af sponsorater fra Danmission og Landekredsen til at dække deres leveomkostninger. „I dag har vi omkring 1000 deltagere på kurser og stævner, som foregår året rundt. Det bedste er, at det ikke længere kun er mig, der underviser; det er de lokale blevet uddannet til og varetager i stor stil,“ fortæller Jens Fischer-Nielsen, der kalder sig selv og sin kone for "genbrugsmissionærer". Aktiviteterne henvender sig f.eks. til menighedsledere, præster, søndagsskolelærere og ungdomsledere. Nyeste skud på stammen er, at Elsebeth Fischer-Nielsen afholder et intensivt "tal engelsk-kursus" for unge. Derudover bliver der afholdt kristendomslejre for børn

og unge. I Bangladesh er det ellers lovpligtigt, at elever skal undervises i deres egen religion. „Men det sker ikke for den halve til hele procent af befolkningen, der er kristne. Derfor prioriterer vi, at børnene får kvalificeret undervisning i deres kristendomspensum,“ siger Jens Fischer-Nielsen.

Religion i Bangladesh: Bangladesh blev en selvstændig stat i 1971 og er ifølge forfatningen et sekulært samfund med islam som statsreligion. Der er omkring 170 millioner indbyggere. Landet er 3½ gange større end Danmark. Omkring 90 % af befolkningen er muslimer. Hinduer udgør cirka 9 %. Kristne, buddhister og animister udgør tilsammen den sidste ene procent (tallene er behæftet med usikkerhed).

Med Biblen på bagagebæreren Netop kristendommens essens er drivkraften for hans mangeårige engagement i Bangladesh Landekredsen: „Vi arbejder under temaet ’Den lokale menighed er fortsættes næste side...

... fortsat fra side 27

verdens håb’. Kirken er den lokale menighed. Verdens håb er Jesus, men menigheden er hans repræsentant i verden.“ Inspirationen til MenighedsUdviklingsProgrammet fik han efter i 2007 at have holdt orlov fra sit præsteembede i Esbjerg for at fordybe sig i netop "menighedsvækst". „På en måde var det en guddommelig timing. Jeg dykkede ned i den tyske teolog Christian Schwartz’ otte kriterier for, hvad man skal arbejde med, hvis man gerne vil se sin menighed vokse. Og da vi i Landekredsen ønskede at menighederne i Bangladesh skulle udvikle sig, så passede min nye viden lige ind,“ forklarer han. I dag bliver de otte kriterier brugt i arbejdet i Bangladesh. „Det giver rigtig stor mening at dygtiggøre lokale menigheder til at sprede det gode budskab. Jeg er vild med kirken, når den forstås som "Kristi legeme" med lemmerne – medlemmerne – i funktion. Det bedste, som findes, er Evangeliet og det kristne fællesskab, hvor der er plads til os alle og brug for os alle. Det, der driver mig, er lysten til at være med i Guds mission og se menneskers liv forandres gennem modtagelsen af Evangeliet,“ påpeger han og kan fortælle om mange møder med mennesker i Bangladesh: „Jeg kommer bl.a. til at tænke på Komol Roy, som ud over at være menighedsleder også er en fattig rickshawchauffør. Han cykler ud til nabolandsbyerne med Biblen på bagagebæreren. I begyndelsen var han ikke så god til at læse, men han slog op i Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16 og fandt én, som kunne læse teksten om, at Gud elsker verden således, at Han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Så kunne tilhørerne og Komol tale om budskabet. For Komol var ivrig efter at sprede Evangeliet. Siden deltog han i vores kursus, og nu er han klædt bedre på til opgaven som menighedsleder og er også blevet meget bedre til at læse.“

Glæde og pligt I dag føler den 72-årige Jens Fischer-Nielsen ikke som sådan behov for at rejse til den anden side af kloden. Alligevel gør han og Elsebeth sig rejseklar igen. „Jeg går ikke hele tiden og glæder mig til at komme derud, men jeg glæder mig over at være engageret i noget, der giver mening. Jeg føler også en forpligtelse. For jeg kan sproget og kender kulturen, og så er det svært bare at sige, at nu gider jeg ikke medvirke mere. Jeg gider faktisk også godt ... netop fordi vores arbejde derude giver så stor mening,“ siger Jens Fischer-Nielsen og går tilbage til den ventende opvask på sommerlejren.

Danmission i Bangladesh Bangladesh Landekredsen varetager Danmissions arbejde i Bangladesh, som finansieres af de midler, Landekredsen indsamler plus et fast bidrag fra Danmission. En særlig projektgruppe tager sig af MenighedsUdviklingsProgrammet, hvis formål er at styrke de lokale menigheder i Bangladesh Lutherske Kirke (BLC). MenighedsUdviklingsProgrammet: XX

Blev oprettet i 2008.

Dækker 100 af BLC's omkring 140 menigheder.

Sponserer 14 menighedstrænere, som hver hjælper 5-10 menigheder med at skabe et aktivt kirkeliv og skaffe lokale ressourcer til generel udvikling af landsbyerne.

Uddanner ledere til menighederne – bl.a. menighedsformænd og gudstjenesteledere samt ledere for unge, kvinder og søndagsskoler.

tema: vær med

VÆR MED I DANMISSIONS LANDEKREDSE Som frivillig i Danmission er der mulighed for at arbejde direkte med projekterne ude i verden. I en række arbejdsgrupper, som vi kalder landekredse, har frivillige med særlig interesse for et bestemt land eller arbejdsområde sammen mulighed for at involvere sig i arbejdet. IKON varetager således kontakt og fællesskab med dialogcentret Quo Vadis i Indien. Danmission har i dag aktive landekredse for Bangladesh og Pakistan. Og en ny landekreds, som skal fastholde interessen for og engagementet i Madagaskar, er ved at blive dannet. Alle landekredse tager med glæde imod nye frivillige. Og der er også mulighed for at oprette flere landekredse. Landekredsene er en mulighed for at inddrage aktive frivilliges værdifulde engagement og erfaringer. Her kan man være med til at præge og udvikle Danmissions arbejde. Opgaven er at samle ind til arbejdet i landet, at fortælle om indsatsen i det pågældende land, bede for arbejdet og fastholde relationen og fællesskabet med partnerne, hvilket bl.a. kan ske gennem besøg og genbesøg. Landekredsene er naturligvis underlagt Danmissions overordnede retningslinjer for det pågældende land. Der er desuden tilknyttet en medarbejder fra sekretariatet for at sikre, at kredsens og sekretariatets indsats er koordineret og styrker hinanden. Vil du vide mere eller være med i en kreds, så kontakt: Pakistan Landekreds: Karsten Thomsen, kft@km.dk Bangladesh Landekreds: Ruth Egedal, ruthegedal@gmail.com Madagaskar Landekreds: Mogens Kjær, mogensbkjaer@gmail.com IKON: Nicolaj Stubbe Hørlyck, nsh@km.dk

29 29

Nu udkommer

174 års missionshistorie Danmission har netop udgivet sin historie i et stort tobindsværk. Det er tidligere generalsekretær og højskoleforstander Harald Nielsen, der er forfatteren bag det nye værk med titlen: "Det Danske Missionsselskabs Historie 1821-1985".  „Jeg har gravet en masse kilder frem inde fra Rigsarkivet. Det er første gang, at Danmissions historie bliver skrevet på baggrund af netop dette kildemateriale,“ siger Harald Nielsen. Det i alt 630 siders store værk er spækket med detaljer fra organisationen, der snart kan fejre sit 200-års jubilæum. Her er f.eks. historier om dengang, der blev sendt en kirke af sted som samlesæt til Grønland, hvorefter skibet forliste – og om dengang Karen Gormsen i 1908 opfandt en "babyluge" i Kina af frygt for, at de efterladte børn ellers ville fryse ihjel eller blive spist af hunde. Der er ikke skrevet en historisk bog om selve organisationen siden 1935, og dengang udvalgte man bidder af historien på en helt anden måde; som Harald Nielsen siger, så viderebragte man det, som "missionsvennerne kunne tåle at høre". Den erfarne forfatter har valgt at slutte sin del af historieskrivningen i 1985 for ikke at fremstå inhabil, da det var dét år, han selv blev en del af organisationen. Det har været en lang og overvældende proces at udvælge de historier og informationer, der er endt med at blive til de endelige bøger. „Man må jo ikke tage noget med ud fra Rigsarkivet. Men man må fotografere det, man skal bruge. Jeg har måske 10.000 sider, som består af blandt andet protokoller og breve,“ fortæller han. Første bind hedder: "Frygt ikke – Troe ikkun", og andet bind bærer titlen "Mission i en forandret verden". De kanGudrun købes Vibild for i alt kr. 495,Bøgerne er udkommet med støtte fra bl.a. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorchs Fond, Chr. P. Hansens og Hustrus Fond for Almenvelgørende Formål, G.E.C Gads Fond og S.C. Van Fonden. Bøgerne kan købes hos Harald Nielsen, e-mail: harald2860nielsen@gmail.com

Foto: Carsten Villadsen

Vil du være kirkens hænder i verden?

BLIV MEDLEM Som medlem i Danmission er du med til at kæmpe for, at en ung mor i Tanzania får hjælp til at få sin stjålne jord tilbage, som hun og hendes otte børn kan leve af. Du er med til at sikre, at menigheden i en lille landsby i det overvejende buddhistiske Cambodja har en kirke, som kan støtte dem og give dem et frirum til at bede i fællesskab. Og du er med til at skabe fred frem for had mellem de to syriske unge mænd, hvis fædre blev dræbt, da de kæmpede på hver sin side i borgerkrigen. Danmission arbejder i 13 lande i Afrika, Asien, Mellemøsten og i Danmark for at styrke den globale kirke, bekæmpe fattigdom og skabe fred og forståelse gennem dialog. Det gør vi sammen med lokale kirker og primært kirkelige organisationer. Vil du være med til at sætte dagsordenen for fremtidens arbejde i Danmarks største og ældste missionsorganisation?

Som medlem af Danmission får du XXMedindflydelse og ret til at stille op til repræsentantskabet XXDanmission Magasin tre gange årligt XXÅrsberetningen XXInvitationer til netværksrejser for at se Danmissions arbejde ude i verden XXBreve og e-mails med nyheder, invitationer og tilbud fra Danmission XXEt unikt netværk af engagerede frivillige over hele landet XXMedlemskab koster 200 kr. om året (125 kr. hvis du er under 30 år og ønsker et ungdomsmedlemskab).

Sådan gør du Meld dig til online her: www.danmission.dk/medlem - eller ring til Danmission på 3962 9911

MENIGHEDER

I RUINER STØT de trængte kirker i Syrien – støt uddannelse af lægmandsprædikanter! Støt På SMS

DM til 1245 (100 kr.)

Støt På

mobilepay

872325

brug girokortet herunder. mærk: Lægmand



600-0398