Danmission magasin Nr. 3 / September 2013

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 3/ september 2013

Tema: Danmission i Danmark Mødestedet – omsorg og kaffe på kanden

Supermans sommermission En slange i genbrugsparadiset

- i samarbejde med

leder

Til deling Erika Løwe boede oppe på første sal hos min klassekammerat Hans Christian på Korsgårdsvej i Skovshoved. Den lille frøken Løwe var en del venligere, end navnet kunne antyde. Når vi kom fra skole, serverede hun te med mælk og ville gerne høre os fortælle om, hvad vi havde oplevet og om vores nystiftede klub "Friskfyrenes Forening". Når vi havde fortalt færdig, var vi klar til at høre nogle af frøken Løwes spændende historier fra hendes mange år som missionær for Dansk Santalmission i det nordøstlige Indien. Om tigre og elefanter og aber og slanger – gys! Om rismarker og små stråtækte hytter. Om arbejdet på et missionshospital og om det, som frøken Løwe selv var mest engageret i: skolearbejdet. Om de mærkelige fremmede sprog og om, hvordan indiske børn sad på gulvet og lærte at læse og skrive, og at også de levede med i beretningerne om Abraham og Isak og Jakob og evangeliet om Jesus og historien om den barmhjertige samaritaner. Et pust fra en større verden for et par drenge på ti. Historierne satte gang i fantasien og farvede vores lege i "Friskfyrenes Forening".

Da jeg nogle år senere begyndte at læse teologi, arvede jeg Holmquists Kirkehistorie fra frøken Løwe.

Bogormehullerne vidnede om, at den havde været med i Indien, og det er stadig, som om der gennem ormehullerne kommer et pust fra en større verden. Mens jeg læste blev det klart for mig, at frøken Løwe ikke bare var den blide gamle kvinde, vi mødte, men også en kvinde som havde båret sit navn med rette, for der må virkelig have skullet noget løvemod til som nyuddannet lærer at bryde op fra alt det kendte og rejse om på den anden side af Jorden for at dele sin tro, sin viden og sit liv med mennesker i Bengalen.

Lidt som da Abraham brød op fra sin hjemby Ur i landet mellem de to floder og drog til ukendte egne for at blive stamfar til den tro, Jesus blev født ind i og med sit liv åbnede for alverden som et budskab om Guds nådige og kærlige følgeskab, hvor end vi færdes på vores livsvandring – også i Danmark.

Forholdene både herhjemme og ude i verden, hvor Danmission er engageret, har ændret sig meget, siden vi for snart 50 år siden sad og drak te og snakkede med frøken

Løwe. Hvor vi dengang tænkte, at det var os, der skulle gøre noget godt for mennesker i andre dele af verden, tænker vi i dag mere i partnerskab og dialog. Jeg har selv i Mellemøsten, Indien og Tanzania mødt meget dygtige og engagerede repræsentanter for de kirker, vi samarbejder med. Og jeg glæder mig både over at høre om deres arbejde og udfordringer og over at fortælle om hverdag og kirkeliv i Danmark. Mission er ikke et envejsforetagende, men en fælles bestræbelse på at se, hvor Guds ånd virker og deltage i det efter bedste evne. Det foregår ikke kun i fjerne lande, men også her hos os. Det er fortsat Danmissions opgave både ude i verden og herhjemme: at fremme muligheden for i ord og handlinger at dele brudstykker af liv og tro med andre mennesker.

For evangeliet lever ved at blive delt.

Danmission Magasin har gode historier at dele – både om evangeliet og om vores fælles missionsbevægelse.

Denne gang handler det blandt andet om vores mission herhjemme. Om Danmission Unge, som i en uge i sommerferien gav udsatte børn i Københavns Sydhavn mulighed for at møde en helt, høre historier, lære tryllekunster og spise helt umanerligt mange pandekager. Og om Mødestedet på Vesterbro i København, som er Danmissions arbejde blandt flygtninge og indvandrere.

Håber du har lyst til at læse historierne og dele dem med andre. For det gør indtryk, når vi deler historier, sådan som frøken Løwe gjorde det med mig og min ven.

Peter Fischer-Møller, formand for bestyrelsen

− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk www.danmission.dk Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst) Online: danmission.dk/stoet

Følg os også på

Udgives af Danmission  Udkommer 4 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Jacob Warrer  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

www.facebook.com/danmission og

Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@ danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 1. oktober 2013

www.youtube.com/danmission

25 Indhold 4-5

Mødestedet! Der er omsorg og kaffe på kanden på Danmissions værested for nydanskere på Vesterbro i København

6-7

Sammen er vi Danmission! Danmission er en missions-

8-9

Sommer i Sydhavn! Skatere og slush ice – heltetræning og hoppeborg. Danmission Unge inviterede i sommer børn fra Københavns belastede sydvestkvarter til meningsfulde aktiviteter.

bevægelse, hvor vi inspirerer hinanden, lærer af hinanden og beriger hinanden på vores fælles vandring gennem livet.

10-11

Unge i Århus! Så er Danmission Unge også en realitet i Aarhus.

12-13

Interview! „Åndelighed, glæde og retfærdighed er størrelser, som vi

Deres første større projekt er at uddanne unge med forskellig religiøs baggrund som dialogpiloter. kæmper for både i det politiske liv og i troslivet,“ siger fhv. SF-borgmester Flemming Christensen, som har siddet 1 år i Danmissions bestyrelse.

14

Frivillig! Rita Østergaard fra Sejs-Svejbæk Kirke giver sit bud på, hvordan man engagerer frivillige i missionen.

15

Missionshistorie! Se glimt fra dansk missions historie: Nemlig kirken i Madagaskar, som næsten voksede sig selv over hovedet.

16-19

4-5

Årets Lucia Indsamling! Få gode tip til, hvordan din genbrugsbutik, dit kor eller din kirke kan være med i Årets Lucia Indsamling 2013.

20-21

Det nytter! Tumepata Mukombozi – vi er reddet! Læs fortæl-

22-25

Genbrug! En slange i genbrugsparadis – det er ikke alle genbrugsfund, som er lige populære blandt de frivillige.

26-27

GospelAid! Høj sol, gospelsang og markedsplads indbragte

28-29

Dialoglejr! „Mine bekymringer er en dråbe i havet - nogle af de

30-31

Tag med til Indien! „Kunne du tænke dig at se den finger, Thomas stak i siden på Jesus? Den vil jeg vise dig,“ lover generalsekretær Mogens Kjær, som er rejseleder på en tur til Indien.

20-21

lingen om, hvordan en ny opfindelse fik både 500 gram bønner og de store følelser i kog i landsbyen Nshamba.

196.000 kroner til Danmissions arbejde for udsatte børn i Egypten. andre satte livet på spil for at nå frem til dialoglejren i Libanon,“ skriver danske Mahmoud Halloum, som deltog.

18-19

Omsorg og kaffe på kanden

En rygsæk pakket med smerte, sorg og traumatiske oplevelser er eneste bagage for mange flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark. Med afsæt i Jesu ord om at række ud til de svage tilbyder Danmission aktiviteter og støtte på Mødestedet i København.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

„Hvad tror I, billedet symboliserer?“ spørger Thyra Smidt, der er leder af Danmissions tilbud til flygtninge og indvandrere på Vesterbro i København. Hun står foran et kunstværk af den svenske kirkekunstner Stig Carlssson – en rund plade med afstøbninger af to nøgne fødder - den ene næsten på vej ud over den runde plade. „Billedet hedder Quo Vadis. Det er latin og betyder, hvor går du hen,“ forklarer Thyra Smidt og lader blikket vandre henover over de nysgerrige tilhørere. „Jeg synes, det er så smukt og sigende for Mødestedet. For I, der kommer her, ved sjældent, hvor I er på vej hen, eller hvad morgendagen bringer.“ I 11 år har Thyra Smidt været leder af Mødestedet, der er placeret på tredje sal på Vesterbro i København. Centret, hvis primære målgruppe er flygtninge og indvandrere, tilbyder en række aktiviteter, som skaber rum for dialog og fællesskab og gør deres vej ind i det danske samfund lettere. „Jeg kommer her, når jeg er trist og deprimeret. Det er jeg tit, for jeg har ikke noget arbejde. Jeg kommer for at få hjælp til at udfylde papirer, kontakte jobcentret eller som i dag, hvor Thyra har hjulpet mig med at læse et bykort, så jeg er sikker på, at jeg kan finde vej, når jeg skal til jobsamtale i næste uge,“ siger Charlotte Longo, der kom til Danmark for 18 år siden som flygtning fra Congo.

Ikke blot et nummer i systemet Næste år har Mødestedet 30 års jubilæum og samtidig fejre, at stedet som ét af de første tilbud til flygtninge og indvandrere i Danmark har været og stadig er med til at inspirere og udvikle, hvordan der arbejdes med trosdialog og integration i Danmark. „Det er altafgørende, at de flygtninge og indvandrere, der kommer til landet, får den bedste start. De skal mærke, at de 4

har betydning og værdi. Mange oplever desværre at blive et nummer i systemet og kæmper med problemer med opholdstilladelser, familiesammenføring, arbejdsløshed, ensomhed, sprogbarrierer osv. Og oven i det lider mange af posttraumatisk stress og er dybt mærket af det, de er flygtet fra,“ forklarer Thyra Smidt og uddyber: „Vi støtter dem i at blive en del af det danske samfund. Forklarer hvorfor det er vigtigt at deltage i møder på børnenes skole, at tale med sine naboer, at lære dansk og at sørge for at reagere på de henvendelser, der kommer fra det offentlige.“

Møde med kirken Klassiske klavertoner blander sig med duften af krydret mad og ivrig samtale.

Torsdag aften på Mødestedet er der altid fællesspisning, og 23-årige Omid Taki, hvis fingre glider ubesværet og legende over klaverets tangenter, har været fast inventar på Mødestedet det seneste års tid.

Hans blik er imødekommende, en anelse drilsk med et strejfe af smerte. Han er flygtet over hals og hoved fra Iran, hvor hans familie stadig bor. Han har nu opholdstilladelse i Danmark. „Det er politisk,“ siger Omid Taki om grunden til, at han måtte flygte. Han er blevet kristen efter mødet med kirken i Danmark.

Han opsøgte Apostelkirken på Vesterbro kort tid efter, at han kom her til landet og lærte derigennem Mødestedet at kende. „Jeg møder andre mennesker her, der har oplevet det samme som mig. Samtidig lærer jeg noget om det danske samfund og får et netværk,“ forklarer Omid Taki.

Mohsen Farschi er også fra Iran. Han har boet i Danmark i 27 år og har taget kærligt imod unge Omid. „Jeg kan hjælpe de unge, der kommer her, fx med sproget. Og vi kan tale om

Iran og om, hvad der er anderledes her i Danmark,“ forklarer Mohsen Farschi og takker hjerteligt, da Thyra Smidt minder ham om, at han skal huske at have en portion mad med hjem til sin kone.

Jesus hjalp alle uanset tro Hele 80 procent af dem, som bruger Mødestedet, er muslimer. Og ofte må Thyra Smidt forklare, hvorfor en kristen organisation som Danmission driver et indvandrercenter for folk, der tilhører en anden religion. For den energiske leder er det ganske enkelt at svare på: „Som kristen og folkekirkelig organisation har vi et kæmpe ansvar for at tage os af de ensomme, udsatte og svage i samfundet – ligegyldigt hvilken religion de har. Alle mennesker har fortjent respekt.

Jesus spurgte heller ikke om folks religiøse ståsted, før han hjalp dem. Som kristne er vi elsket af Gud, og fordi vi er elsket af Gud, har vi overskuddet og styrken til at række ud og dele vores liv og hverdag,“ siger Thyra Smidt.

Hun mener, at det kultur- og religionsmøde, der helt naturligt foregår på Mødestedet mellem danskere og indvandrere, er en vigtig ingrediens i opskriften på vellykket trosdialog og integration.

Ayman El Shayah er muslim, og han er kommet på Mødestedet de seneste to år. Han er klædt i festtøj, for i aften er det muslimernes helligste dag på året – eid – der svarer til kristnes juleaften. „For mig er Mødestedet et internationalt sted, hvor jeg møder forskellige kulturer.

Vi hygger os, diskuterer politik og religion – og stiller nysgerrigt spørgsmål til hinanden. Vi er så mange forskellige kulturer sammen i det her land, og det er vigtigt, at vi er åbne over for hinanden. For mig er det ikke vigtigt, hvilken religion man har, men hvilket menneske man er.“

tema: danmission i danmark

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normaltakst)

Fakta om Mødestedet 

7.500 besøgende om året fra 69 forskellige nationaliteter og etniske grupper.



35-40 besøgende om dagen.



Årligt budget på 1,9 mio. kr. og modtager bl.a. støtte fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Socialministeriet. Danmission driver Mødestedet i samarbejde med Vesterbro Sogn og Sydhavn Sogn.



3 lønnede medarbejdere samt 1 socialrådgiverpraktikant, 2 udenlandske volontører og en snes faste frivillige. Mødestedet er et fristed, hvor man kan komme og gå, som man vil. Men udover samvær, fællesspisning og kaffe på kanden tilbyder Mødestedet fx også:         

Hjælp i kontakten med myndighederne Sjælesorg og samtale Lektielæsning Højskoleaftner og bibelstudium Kvindegymnastik Personlige samtaler Hjælp til jobsøgning Danskundervisning Udflugter

Lars Mortensen (tv) og Yaman El Shayah får sig en snak på Mødestedet på Vesterbro i København.

Foto: Rune Lundø

Derfor er jeg frivillig i Danmission „Jeg er frivillig her, fordi jeg som kristen mener, at jeg har en opgave i forhold til at tage godt imod de mennesker, der kommer til Danmark og i mange tilfælde er meget svage og har brug for støtte. Ved at være frivillig her er jeg med til at sende kristendommen et skridt længere ud og byde flygtninge og indvandrere velkommen inden for på Mødestedet.

Jeg har været frivillig på Mødestedet i mere end 20 år.“ Lars Mortensen, frivillig på Mødestedet – Danmissions tilbud til flygtninge og indvandrere på Vesterbro i København.

5

sammen er vi danmission Af Tove Lind Iversen, redaktør I Danmission ser vi os selv som en rummelig, mangfoldig og folkelig bevægelse, hvor der er plads til alle, der vil arbejde for vores fælles opgave. Vi ser os som en dansk bevægelse, der især knytter til ved folkekirken og er med til at styrke folkekirkens arbejde, men også en bevægelse der er international, fordi vi indgår i et livs- og arbejdsfælleskab med mennesker i andre lande. Vi inspirerer hinanden, lærer af hinanden og beriger hinanden på vores fælles vandring gennem livet.

En bevægelse består af en gruppe mennesker, som i fællesskab arbejder for et fælles mål om billede fra forandring danmark til – efter deres opfattelse – det bedre. I Danmission er vi knyttet sammen om en hjertesag: nemlig mission forstået som kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse.

Men kan man tale om en kristen bevægelse?

Johannes Nissen, lektor i Praktisk Teologi ved Institut for Kultur og Samfund (Aarhus Universitet), svarer: „Selve kristendommen er udsprunget af en bevægelse. På Jesu tid samledes en række mennesker omkring ham i et fællesskab med et fælles ønske om forandring – kaldet Jesusbevægelsen. Kirken i egentlig forstand bliver først til ved påske, men den dynamik, der kendetegner en bevægelse, blev på mange måder bevaret.“

Hvad gør Danmission til en del af den kristne bevægelse? „Danmission kan som andre missionsselskaber forstås som en bevægelse, fordi man her tager det kristne fællesskab alvorligt og samles omkring målet: mission, som er én af folkekirkens fire hovedopgaver; de tre andre er gudstjeneste, undervisning og diakoni,“ siger Johannes Nissen. „Men hvis missionsselskaberne skal være en del af den kristne bevægelse, er det vigtigt at bevare det frivillige engagement. Det er også vigtigt, at de frivillige forstår sig selv som en del af kirken og bliver betragtet som sådan. Hvis mission kun er noget, missionsselskaberne tager sig af, kan det let ske, at den lokale menighed ikke føler noget ansvar. Efter sit væsen er menigheden både et tjenende fællesskab og et missionerende fællesskab.“ 6

tema: danmission i danmark

Derfor er jeg frivillig i Danmission Gerda Lauritsen, frivillig i Danmission Genbrug i Vamdrup: „Jeg havde egentlig længe holdt igen med at blive frivillig her i butikken, fordi jeg har så meget andet at se til, men for 3-4 år siden fik jeg så en ledig stund hver fredag, og så begyndte jeg som frivillig. Jeg holder meget af at tale med de mange forskellig typer af kunder, der kommer. Vi har både kræmmere, der på udkig efter gode fund, og lokale, der kommer ind dagligt for at få en snak. Jeg er også meget glad for, at jeg kan være med til at samle penge ind til Danmissions arbejde, og vi ved, at pengene bliver brugt godt. Som kristen betyder det meget for mig, at det er en missionsorganisation, jeg er frivillig for.“

Danmission i Danmark Medlemmer (individuelle) 2057 Medlemmer (organisationer) 9 Bidragydere (individuelle) 4952 Bidragydere (kollektive) 844

Netværket: Danmission har ca 8000 frivillige. Danmission er organiseret i kredse, distrikter og stiftsbestyrelser.

Derudover er en del andre tilknyttet Danmission – fx Y’s Men og FDF. Flere og flere danske kirker er en del af Danmissions arbejde – antallet af kirker, som samler ind, er vokset fra 415 i 2009 til 480 i 2012.

Genbrug: Danmission har 93 genbrugsbutikker (nogle af dem i samarbejde med andre organisationer) og 2 lysstøberier. Der er skønsmæssigt 3000 frivillige i genbrug. Omsætningen var 55 mio. kr. i 2012, og det gav et overskud på 21,8 mio. kr.

Landekredse: Mennesker med særligt engagement for mission i et bestemt land samles i landekredse – fx Pakistan, Bangladesh, Kina og Indien.

Mødestedet: Mødestedet på Vesterbro i København er Danmissions arbejde blandt indvandrere og flygtninge. I 2012 besøgte 7.500 mennesker af 69 forskellige nationaliteter og etniske grupper Mødestedet. En del frivillige hjælper til på Mødestedet, som ønsker at styrke den lokale forankring på Vesterbro – både i og uden for kirken.

Børn og unge: Du’ for Nice! Sådan lyder sloganet for Danmission Unge, som er et hastigt voksende handlingsfælleskab af unge frivillige, der gennemfører en lang række arrangementet. Foreløbigt er der grupper i København og Aarhus. Danmission sender også unge volontører og globale fortællere ud i verden for senere at holde foredrag rundt i Danmark.

Og så er der børnelejre herhjemme for børn og teenagere.

IKON:

Facebook:

Støt Danmissions arbejde Scan koden og støt direkte online eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normaltakst)

Danmission kom på Facebook i slutningen af 2011 og har i skrivende stund næsten 700 venner.

Facebook kan bruges som en slags missionshus på Internettet – et supplement til de andre steder, hvor vi mødes om den fælles sag at styrke missionen.

7

Foto: Jacob Warrer

I 2012 indledte Danmission et tættere samarbejde med IKON og de mange frivillige her. IKON er en kirkelig forening, som beskæftiger sig med trosdialog, nye religiøse bevægelser og spiritualitet.

Sommermission

i sydhavn

Der var masser af leg, snobrød og besøg af superhelten Spiderman, da frivillige fra Danmission Unge var på mission denne sommer i Sydhavn i København.

Foto: Jacob Warrer og Anne Katrine Ebbesen (herover)

8

tema: danmission i danmark

Af Tove Lind Iversen, redaktør Rrrrrrrtttttzzzzz – Yannick lander på 4 hjul og vipper behændigt skateboardet op i højre hånd. „Så du det?“ Den 11-årige knægt med solgult plyshår og afklippede cowboyshorts kigger op på Stefan med et skævt smil. „Jep,“ svarer Stefan og tager selv en tur på brættet, mens børnene prøver at lure læremesteren fiduserne af.

Det er Sommer i Sydhavn med skatere og slush ice – heltetræning og hoppeborg. Danmission Unge har i uge 31 inviteret børnene fra Københavns sydvestkvarter til sjove sommerferiedage pakket med skægge aktiviteter og en masse nærvær, snak og grin.

Man ville ikke lige gætte det, men Yannick havde faktisk aldrig skatet, før han mødte 23-årige Stefan Iversen. „Men det er ikke mig, der har lært Yannick at skate. Det har han selv og hans nysgerrighed. Jeg prøver bare at være et godt eksempel for børnene,“ siger Stefan, der som de andre frivillige er iklædt en lilla T-shirt med budskabet Du’ for Nice – du er god nok!

Stefan er en af de 40 frivillige fra Danmission Unge, som har været med til at give Yannick og de andre børn ferieoplevelser. Sommer i Sydhavn hedder dagene, som arrangeres i samarbejde med Sydhavn Sogn og boligselskabet AKB. Danmission Unge har valgt netop Københavns sydvestkvarter, fordi det har en stor koncentration af socialt udsatte børn. Mange af familierne har ikke råd til eller tradition for at tage på ferie, og Sommer i Sydhavn er et tilbud om meningsfulde oplevelser og fællesskab – for at dæmme op både for kedsomheden og for risikoen for småkriminalitet og konflikter.

Ungdomsentreprenør Anne Katrine Ebbesen fra Danmission Unge siger: „Vi vil vise, hvem vi er som kristen organisation ved at dele ud af noget godt til mennesker – lokalt og globalt! Man har ret til at være barn og brug for oplevelser, uanset hvem man er. Og ethvert barn skal vide: Du’ for Nice – du er god nok, du har værdi, som den du er.“

- er et handlingsfællesskab af unge, som ønsker at gøre en forskel for andre. Vi tror på næstekærlighed og på, at den enkelte har værdi.

Følg os på www.facebook. com/dufornice

Derfor er jeg frivillig i Danmission „For mig handler det om fællesskabet. Jeg elsker at give noget videre – i dette tilfælde sangworkshop for børnene i Sydhavn. Det giver mig en følelsen af at kunne bruges til noget – at gøre en forskel. Og jeg tror, et arrangement som Sommer i Sydhavn giver børnene nye forbilleder.“ Yannick på 11 har fundet sin egen helt: Han hedder Stefan, er 23 år og frivillig i Danmission Unge.

Foto: Jacob Warrer

Annie Poulsen, 23 år og lærerstuderende.

Frivillig under Sommer i Sydhavn arrangeret af Danmission Unge 9

io n s

e l a b Glo rE! e l l tæ

is s danm

For

Tag til Myanmar med Anna og Olivia Så er det tid til at få besøg af Danmissions nye Globale Fortællere. Anna og Olivia rejser her i sensommeren 5 uger til Myanmar (Burma) for at lære om hverdagen for børn og unge burmesere og få et indtryk af, hvordan man er kirke i et land med kun 5 procent kristne, mens hovedparten er buddhister.

Du kan møde de to Globale Fortællere i efteråret 2013, hvor de rejser rundt i Danmark for at give et levende indblik i livet i Myanmar gennem fortælling, billeder, sang, video, leg og aktiv inddragelse af tilhørerne. Efter jul skal de være tolk og chauffør for unge Globale Fortællere fra Myanmar, som rejser rundt for Konfirmand Aktion.

søsat i aarhus En nystartet gren af Danmission Unge er kommet godt for start i Aarhus. Siden Danmission Unge blev etableret i september 2012, er handlingsfællesskabet vokset og har med stor succes afholdt arrangementer og events fx i forbindelse med Årets Lucia Indsamling og Gospel Aid. Danmission Unge i Aarhus har særligt fokus på religionsdialog, og i tæt samarbejde med Merete Juel Povlsen, der er fagkonsulent for dialogarbejdet i Danmission og administrativ ankermand i den kirkelige forening IKON, har Danmission Unge sat fuld gang i projektet ”Dialogpiloterne”, 10

der er et uddannelsesforløb i dialog. „Dialogpiloterne er en blanding af teori og praksis, der klæder deltagerne på til at navigere i forskellighed. De får en række redskaber til selv at arrangere dialogforløb i deres lokale kirke, på deres arbejdsplads eller i deres forening,“ forklarer Merete Juel Povlsen og understreger, at uddannelsen er åben for alle og tager højde for, at ikke alle har en kristen baggrund.

Styregruppen for Danmission Unge i Aarhus, der planlægger arrangementer og diverse aktiviteter, består indtil

tema: danmission i danmark

Olivia Holm Weidlich

Anna Friis Olsen

Olivia er 19 år og kommer fra Frederikshavn. Hun blev i sommer student fra Frederikshavn Gymnasium. Olivia er engageret i FDF i Bangsbostrand og har i nogle år været leder for en kreds i Frederikshavn. Hun er også en dygtig pianist og synger bl.a. i ungdomskoret i Bangsbostrand Kirke.

Anna er 20 år og kommer fra Jægerspris. Hun blev i sommer student fra Frederikssund Gymnasium.

Anna spiller blokfløjte og tværfløjte, og hun bidrager med sine musikalske talenter ved gudstjenesterne i Draaby Kirke. Hun holder også af at være fysisk aktiv og har gennem flere år været fodboldtræner.

De Globale Fortællere giver indblik i:  hvordan det er at være barn og ung i Myanmar  kirke og kristendom i Myanmar – og hvordan det er at være en minoritet  mødet med en anderledes kultur  mission og dialog i dag  hvordan du kan hjælpe fattige mennesker i Myanmar

Brug de Globale Fortællere til:  Minikonfirmandforberedelse  Ungdomsmøde i kirken  Samling på efterskole/ungdomsskole  Spejderarrangement  Sogneaften  Konfirmationsforberedelse

Hvad kan du bidrage med i konfirmandstuen? „At blive Global Fortæller er en fantastisk mulighed for at komme tæt på en fremmed kultur, lære dagligdagen i en helt anden verden at kende og opleve, hvad det vil sige at

være kristen i et land som Myanmar. Og så er det en stor og spændende udfordring at komme hjem til Danmark og fortælle børn og unge om mine oplevelser.“ Anna Friis Olsen

Hvad er indsamlingsprojektet?

De Globale Fortællere opfordrer til at støtte landsbyudvikling i Myanmar i delstaterne Kachin og Mon. Danmissions partner i Myanmar, Shalom, uddanner unge udviklingsarbejdere og sender dem til afsidesliggende landsbyer, hvor de inspirerer indbyggerne til at arbejde sammen om at forbedre levevilkårene. De er ikke eksperter, men ligemænd – fellows kaldes de – og de sætter en udviklingsproces i gang blandt nogle af de allerfattigste i Myanmar.

Book besøg Ønsker du besøg af Anna og Olivia i efteråret, så kontakt Rebekka Steinvig, leder af Konfirmand Aktion & Unge, på tlf.: 41 999 335 eller mail: rs@danmisison.dk Efter jul kan du få besøg af vores Globale Fortællere fra Myanmar

Danmission Unge på Åfestival

videre af Andreas Gammelgaard Lauritsen, der er ansat som studentermedhjælper, Christine Linde, Laura Bjørg Petersen og Christina Paabøl Thomsen. Danmission Unge har allerede indgået samarbejder med KFUM og KFUK i Frederiksbjerg, Gellerup og Midtbyen samt med Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse.

Vil du være en del af Danmission Unge i Aarhus?

Så konktakt Andreas Gammelgaard Lauritsen på agl@danmission.dk

For første gang i mange år deltog Danmission Unge i år på Åfestival, som er Danmarks største kristne festival for unge med omkring 4.000 deltagere. „Vi havde en stand, og alle var vilde med vores Du’ for NICE T-shirts – det var en sjov oplevelse,“ fortæller Nadia Aarø, frivillig ungdomsentreprenør i Danmission Unge.

Danmission Unge er pt. forankret i en lokalgruppe i Aarhus og København, men vi vil gerne nå længere.

Vil du være med, så kontakt Danmission Unge – du finder os på: www.facebook.com/dufornice.

11

Foto: Kirstine Thye Skovhøj

Flemming Christensen Født 1950 i Fårvang. Borgmester i Vejle 19942005. Cand.theol fra Aarhus Universitet i 1977. Præst i Nørremarks Sogn og Hornstrup Sogn 1977-2006, da han blev direktør for Kolonien Filadelfia. Leder af Filadelfia indtil 2012, da han gik på pension. Er i dag medlem af række bestyrelser bl.a. i Danske Diakonhjem, Musholms bestyrelse (Muskelsvindfonden) og bestyrelsesformand i Haahr Benzin. Valgt til Danmissions Bestyrelse i 2012. Gift med Ruth siden 1971 - har en datter og tre sønner.

„En kirke, der ikke driver mission, er ikke en sand kirke“ Han var bare 8 år, da han gennemførte sin første strejke, som 17-årig havde han sit første skelsættende møde med Gud, og som 44-årig blev han landets første SF-borgmester. Mød bestyrelsesmedlem i Danmission, Flemming Christensen, der livet igennem har formået at få teologi og politik til at danse i takt.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist 63-årige Flemming Christensen vifter med venlige armbevægelser indenfor i det smukt beliggende hus med udsigt over Vejle Fjord, mens han taler i mobiltelefon. Der er ingen tvivl om, at den garvede politiker og sognepræst stadig holder gryden i boblende kog, selvom han er gået på pension. Pensionisttilværelsen byder på mere tid til de mange børnebørn, men også til at bestride flere forskellige bestyrelsesposter. Den tidligere SF-borgmester i Vejle havde gennem en periode været på udkig efter en bestyrelsespost med mere teologisk tyngde, da han blev opfordret til at stille op til Danmissions bestyrelse, hvor han nu har siddet i 1 år. „Jeg tror, jeg havde et behov for at vende tilbage til mine teologiske rødder. I min tid som sognepræst samlede vi ind

12

til mission og støttede bl.a. Arcot Kirken i Indien og havde en venskabsmenighed i Tanzania. Den teologiske baggrund, jeg kommer fra, har altid set mission og diakoni som en del af kirkens væsen,“ forklarer Flemming Christensen, mens han sætter kopper og kaffe på en bakke i husets lyse køkken.

Med en stor portion viden fra det politiske miljø og andre bestyrelsesposter har han kastet sig ivrigt ind i bestyrelsesarbejdet i Danmission. „Jeg har stadig et betydeligt politisk kontaktnet og ganske stor erfaring med lobbyvirksomhed, hvilket kan være nyttigt nu, hvor Danmission er blevet rammeorganisation og kommer på finansloven. Desuden har jeg beskæftiget mig med økonomi og virksomhedsledelse i mange

‚‚

interview

Jeg har altid været af den opfattelse, at teologi og tro ikke kun er et indre anliggende. Åndelighed, glæde og retfærdighed er størrelser, som vi kæmper for både i det politiske liv og i troslivet.

år, og den viden håber jeg også kan være til nytte,“ siger Flemming Christensen.

Fra matematik til teologi Mission og teologi syntes fjerne destinationer i barndomshjemmet. Far havde en fabrik, og mor var hjemmegående. „Jeg kommer fra et almindeligt folkekirkeligt hjem, hvor man absolut ikke rendte kirken ned. Da jeg kom i puberteten, begyndte jeg at interessere mig for religion og gå i kirke med mellemrum, hvilket var lidt usædvanligt blandt mine kammerater.“ Flemming Christensen var 17 år og gik i 1. g på matematisk linje, da han havde sin første gudsoplevelse. „Jeg sad på mit værelse, da jeg fik en brændende fornemmelse i kroppen, og jeg blev fuldstændig omstrålet af lys. Jeg er helt overbevist om, at Gud viste sig for mig dér, fordi han ville gribe ind og ændre min bane i livet.“ Efter den oplevelse valgte han at droppe den matematiske gymnasielinje og blev i stedet klassisk student. Efter gymnasiet rejste han til Paris for at læse litteratur. Her gentog gudsoplevelsen sig. „Det fik mig til at rejse hjem for at begynde på teologistudiet i Aarhus. Her mødte jeg min kone, som studerede religionsvidenskab, og hun var ikke i tvivl om, at jeg skulle være præst, så det blev jeg!“ siger Flemming Christensen med latter i stemmen.

Han blev præst i 1977 på et tidspunkt, hvor det at tale om religion i de offentlige rum var under kraftig kritik. „Alligevel var det vigtigt for mig dengang – og er det stadigt – at dele evangeliets budskab om glæde og ansvar. Min tilgang har altid været, at ordet skal have en praksisdimension. At dele og videregive evangeliet er en direkte konsekvens af at have modtaget alt for intet. Samtidig skal vi prøve at efterleve udgangsbønnens ord om, at vi nu har hørt fra Gud, hvad Han vil, at vi skal gøre. Med andre ord skal vi leve budskabet om næstekærlighed ud i dagligdagen.“

Et politisk dyr Interessen og hjertet for politik har Flemming Christensen fået med hjemmefra. Faren var konservativ, men lod sig aldrig gå på af, at sønnen valgte en anden politisk retning end

ham. Der var plads til forskellighed i barndomshjemmet, hvor der flittigt blev diskuteret politik.

Allerede som 6-årig begyndte Flemming Christensen at arbejde på sin fars fabrik, og to år senere kastede han sig ud i sin første politiske aktion. „Jeg strejkede, indtil jeg fik den løn, jeg mente, jeg var værd. Jeg fik 35 øre i timen, men mente jeg var mere værd, så jeg strejkede, til jeg fik de 50 øre, jeg forlangte.“ I gymnasiet arrangerede han politiske aktioner, på teologistudiet sad han i studenterrådet, han var med til at besætte universitet under studenteroprøret og var efterfølgende med til at udarbejde en ny studieform. „Jeg har altid været et politisk dyr, der har gjort oprør mod uhensigtsmæssige strukturer,“ siger Flemming Christensen.

Derfor fik hans forældre også noget af et chok, da han valgte teologien og embedet som sognepræst. Men chokket fortog sig hurtigt. „Det var mine forældres indstilling, at vi børn måtte søge det liv, vi ville. Og de havde stor respekt for, at jeg valgte den vej, jeg gjorde.“ For mange vil teologi og politik nok synes som to modsatrettede poler, men for Flemming Christensen har de to ting altid været tæt forbundet. „Jeg har altid været af den opfattelse, at teologi og tro ikke kun er et indre anliggende. Åndelighed, glæde og retfærdighed er størrelser, som vi kæmper for både i det politiske liv og i troslivet.“

Evangeliet skal deles Flemming Christensen brænder helhjertet for sin bestyrelsespost i Danmission, og han tøver ikke et sekund, når han bliver spurgt, hvilken rolle han mener, Danmission skal spille i dansk kirkeliv. „Evangeliet skal deles og overleveres. En kirke, der ikke driver mission, er ikke en sand kirke. Derfor mener jeg, at vi skal arbejde på at styrke samarbejdet med den danske folkekirke. Vi kan engagere endnu flere folkekirkelige menigheder i vores arbejde og styrke både folkekirken og Danmission. Jo flere menighedsråd vi kan give en autentisk oplevelse ved at sende dem ud for at se Danmissions arbejde, jo mere støtte vil vi modtage.“

13

Fra Sejs-Svejbæk Kirke til kirken i Tanzania Tak til de mange frivillige i Danmission. Kun med deres engagement er det muligt at støtte kirker ude i verden, som bygger menigheder, bekæmper fattigdommen og arbejder med dialog.

Af Anna-Marie Lauenstein, netværker i Danmission I det nordvestlige Tanzania – tusindvis af kilometer fra den lokale Sejs-Svejbæk Kirke ved Silkeborg – arbejder Danmissions udsending Anne Juel Katabaro for at oplære de lokale i diakonalt hjælpearbejde. Et arbejde, som hun og Danmission ikke kan udføre uden støtte fra menigheden i Sejs-Svejbæk Kirke.

Gennem flere år er der blevet samlet ind ved SejsSvejbæk Kirkes gudstjenester, men en af sognets ildsjæle – Rita Østergaard – mente, at der kunne gøres endnu mere for at samle ind til Danmissions arbejde i Tanzania.

Det har resulteret i, at man i kirken de sidste to år har afholdt et populært julearrangement – Julestuen – som knap 30 frivillige arrangerer i fællesskab. Og Rita Østergaard er ikke i tvivl om, hvorfor det er lykkedes at engagere så mange frivillige.

14

„Et par måneder inden Julestuen inviteres de frivillige, der har meldt sig til opgaven, til et planlægningsmøde, hvor der er mulighed for at få indflydelse, og hvor vi fordeler de konkrete arbejdsopgaver i mellem os,“ forklarer hun.

For hende og de andre frivillige har det været vigtigt at række langt ud i sognet med arrangementet. For på den måde kommer arrangementet ikke bare Danmissions arbejde til gode, men det styrker også sammenholdet i sognet og tiltrækker nye, som ikke normalt er en aktiv del af menigheden.

Og det er ikke kun ved juletid, at Rita Østergaard og sognets andre ildsjæle inviterer inden for i kirken. Også ved høsttid samles der ind til Danmission med et særligt arrangement. „Efter den årlige høstgudstjeneste laver vi et høstbord – et lille marked – hvor der bliver solgt varer fra menighedens haver og hjemmesyltede sager. Samtidigt holder vi også en særlig frokost, hvor overskuddet ligeledes går til Danmissions arbejde blandt de fattigste i Tanzania,“ siger Rita Østergård.

Hendes opskrift på at engagere frivillige er ganske enkel: „Det er vigtigt for de frivillige, at de kender det projekt, de støtter, og at projektet støtter mennesker i at blive selvhjulpne. Det er også vigtigt, at de frivillige får opgaver, der passer til den enkelte.“

Vil du være en del af Danmissions fællesskab?

Derfor er jeg frivillig i Danmission

Så kontakt netværker AnnaMarie Lauenstein på 41 999 332. På www.danmission.dk kan du læse mere om, hvordan du kan være med som frivillig.

„Efter et langt arbejdsliv er det vigtigt, at man kommer hjemmefra og er en del af et socialt fællesskab. Derfor besluttede vi, da både min mand og jeg blev pensioneret, at det at være frivillige sammen i en genbrugsbutik var en oplagt mulighed for at gøre noget sammen og samtidig gøre en forskel for andre. Jeg føler, at jeg gør en forskel, at jeg har mulighed for at bruge mine kreative evner her i butikken, og jeg får nye bekendtskaber.“

Åse Pontoppidan, frivillig i Danmission Genbrug i Vejle:

tema: danmission i danmark

Frivillig i Danmission nomineret til hæderspris Frivillig netværkskonsulent Hanne Holm (i midten) på motorcykel ud for at besøge Danmissions projekter i Cambodja.

Hanne Holm, Vodskov, der er frivillig i Danmission, er nomineret som Bedste Fundraiser 2013. Prisen uddeles af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO. Der var indstillet i alt 66 frivillige og kampagner fra de mange medlemsorganisationer, og Hanne Holm er udvalgt i sin kategori sammen med tre andre kandidater.

Vinderen offentliggøres 10. september 2013. ”Vi kan alle være stolte over, at Hanne Holm fra Danmission er nomineret til prisen. Hun gør en stor indsats i sin kirke og sit lokalområde. Hun og de mange andre frivillige er det fundament, som Danmission er bygget på – uden netværk ville der ikke være noget Danmission,” siger generalsekretær Mogens Kjær.

Se om Hanne Holm får prisen på www.danmission.dk Den nu 70-årige Hanne Holm aftalte i 2007 at blive frivillig netværkskonsulent, og den aftale har Danmission aldrig fortrudt. For Hanne Holm har nemlig haft travlt: Hun har i dag 20 frivillige, der sælger lys for mere end 60.000 kroner om året. Hun står bag Vodskov Kirkes årlige julemarked, der hvert år vokser både i aktiviteter og omsætning. Hun sender breve til for eksempel Y’s Men klubber og beder om støtte til forskellige projekter, og hun tager gerne ud til menighedsrådsmøder for at invitere dem til at engagere sig i arbejdet til fordel for Danmission.

I nomineringspanelets begrundelse hedder det: "Hanne Holm er en ildsjæl med et kæmpe lokalt engagement. Har op mod 100 andre frivillige med. God til at inspirere andre og får dem til at tænke: Når hun kan, kan jeg også."

Om Fundraiserprisen: Danske frivillige laver masser af gode kampagner. Derfor har ISOBRO skabt Fundraiserprisen, hvor årets bedste danske indsamlinger hædres. Prisen skal inspirere og motivere frivillige i deres arbejde, skabe viden og respekt om fundraising og sikre etisk og moralsk fundraising.

De 4 kategorier:  Bedste fundraiser  Bedste NGO-kampagne  Bedste fundraising-kampagne  Årets innovative tiltag

Læs mere om de nominerede og om fundraiserprisen på www.fundraiser-2013.dk

15

Vær med i ... Årets Lucia Indsamling er Danmissions landsdækkende indsamling, som er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Sammen kan vi sprede glæde hos danskerne i december og samtidig sprede håb ude i verden – de indsamlede penge går nemlig til at forbedre levevilkårene for fattige og udsatte mennesker i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Forbilledet for Årets Lucia Indsamling er Santa Lucia – den kristne kvinde, som i 300-tallets Sicilien delte mad ud til de fattige og syge. På hovedet bar hun lys for at have begge hænder fri til at hjælpe.

Vi kan ikke overvinde mørket i verden. Men vi kan alle tænde et lys. Lad os sammen tænde lys!

Sådan kan du være med Der er god grund til allerede nu at gøre sig overvejelser om, hvordan Årets Lucia Indsamling bliver en realitet i din genbrugsbutik, dit kor, dit sogn eller dit provsti. Hvad kan I finde på i år? Blev jeres arrangement sidste år en succes, som tåler gentagelse? Fik I nye gode idéer undervejs, som I skal sætte i søen i år? Eller nåede I ikke rigtig at komme med? Uanset hvad, så er tiden inde til at tænke på Årets Lucia Indsamling 2013.

Årets Lucia Indsamling i din genbrugsbutik Genbrugsbutikkerne gør allerede en stor indsats i Danmission – I sælger det, som nogle gerne vil af med, og giver andre mulighed for at gøre et godt køb. Men genbrugsbutikkerne, som er spredt ud over det ganske land, er også et oplagt sted til at støtte Årets Lucia Indsamling. Her er et par nemme forslag – måske I selv har bedre ideer:

Årets Lucia Indsamling i dit sogn I mange kirker/sogne er der allerede nu et luciaoptog.

Spørg præsten eller menighedsrådet, om det er muligt at lave en Lucia-indsamling, sælge skrabelodder, engle fra Bangladesh, æbleskiver eller lignende. Det kan også være i forbindelse med adventsmødet i kirken, 1. søndag i advent, juleaftenskollekten… Tænk på jeres lokale forhold og gør det, I er bedst til.

En anden mulighed er at knytte kontakt til det lokale kor, som efter al sandsynlighed har koncerter i november og december. Spørg korlederen, om det er muligt at lave en Lucia-indsamling i forbindelse med koncerterne. Korene kan være med i Lucia-stafetten, som er for kor fra hele landet.

Hvad tilbyder Danmission?

Giv en

Skrab Lucia e ngle og vin d

Indsamlingsbøsser og plakater Læs me

Engle fremstillet i Bangladesh Ny glasengel som købes via webshop på www.danmission.dk Input til gudstjeneste Historie til oplæsning

Sæt en indsamlingsbøsse op i november og december. Det kan nemt indbringe 1000-1500 kroner. Det er ekstra "tjente" penge, som ikke var kommet ind uden indsamlingsbøssen – og det går ikke ud over genbrugssalget i butikken.

Historier om de mennesker, som Årets Lucia Indsamling støtter

Gennemfør en tombola. En uge i december laves en særlig bod i genbrugsbutikken med Lucia-tombola med attraktive genbrugsvarer som gevinster. Pengene fra salget går ubeskåret til Årets Lucia Indsamling, da der ikke er udgifter til tombolaen. Og det er igen penge, som ikke tager noget fra omsætningen – de kommer kun ind, fordi nogle gør noget ekstra.

Kontakt netværker Anna-Marie Lauenstein på 41 999 332 og hør mere om Årets Lucia Indsamling. Her kan du også melde dit kor til Lucia-stafetten.

Indsam ling

gave ti l ve - og sk rdens fatt ige rab ju Pris 20 legave ,– Tak fo r r din st øt te

Skrabelodder med gevinster

Aktivitetshæfte til børn

16

Årets Lu cia

re på

danm

iss ion

.dk

Kontro lfelt må

ikke skr abes

Årets Lucia Indsamling

Derfor er jeg frivillig i Danmission Signe Kryger, frivillig i Danmission Genbrug i Vamdrup „Jeg ser mit arbejde her i butikken som mit personlige bidrag til den danske u-landshjælp. Da min mand døde, var det at blive frivillig her i butikken en mulighed for at komme ud og møde nye mennesker. Jeg har været frivillig siden 1998 og var en overgang med til at lede butikken. I dag har jeg droslet ned for arbejdet og kommer hver fjortende dag. Jeg hører meget dårligt, så jeg kan ikke længere ekspedere kunder, men i stedet står jeg for at pynte butikkens vinduer. Det sociale fællesskab vi har her i butikken er altafgørende for mig. Vi passer godt på hinanden – også uden for butikken – og det giver en stor tryghed.“ 17

kampagne billede

18

Foto: Christina Kofoed Nielsen

Til min kære datter! „Jeg hedder Ra Dalen, er 6 år og bor i Cambodja. Jeg bor i en lille landsby sammen med min forældre og søskende. Min far er syg, så hver dag arbejder min mor hårdt for, at vi kan få mad på bordet. Min mor er en stærk kvinde.

Hun er også formand for landbrugsgruppen i landsbyen. Jeg må ikke blive gift, før jeg er 20 år, siger min mor. Hun siger, at jeg skal gøre min skole færdig og lære alle de ting, som hun aldrig fik lært. Danmission støtter min familie.

Fx lærer min mor, hvordan hun kan dyrke afgrøder, så vi kan få mest muligt ud af jorden.“ Årets Lucia Indsamling 2013 støtter udsatte og fattige piger og deres familier.

Ra Dalens mor, Ang Samol, kæmper for, at hendes datter skal få bedre vilkår, end hun selv har haft. Det handler om unge kvinder, som hjælper skolepiger; om bedstemødre, som sørger for børnebørnene, når forældrene dør; og mødre som Ang Samol, der vil lære nyt for at kunne hjælpe deres døtre bedre på vej.

70 procent af verdens fattige er piger og kvinder. De har færre rettigheder, får mindre uddannelse, arbejder under dårlige forhold og udsættes i højere grad for vold end drenge og mænd. Derfor er det så vigtigt at have særligt fokus på piger og kvinder, når man arbejder for bedre vilkår for alle.

Når du støtter Årets Lucia Indsamling, hjælper du piger som Ra Dalen. På side 16-17 kan du få ideer til, hvordan du, din kirke eller dit kor kan være med i Årets Lucia Indsamling.

Vi kan ikke overvinde mørket i verden, men vi kan alle tænde et lys. Tak, fordi du er med til at tænde lys!

19

Komfurer redder skov og lunger Skifter man de traditionelle ildsteder ud med komfurer, sparer man brændsel og begrænser samtidig landsbyboernes indånding af røg. Det er erfaringen fra det nordvestlige Tanzania, hvor Danmission er med til at udbrede de nye komfurer.

Af Esben Røjel Tumepata Mukombozi – vi er reddet! Man skulle måske ikke tro, at kogning af 500 gram bønner kunne få så store følelser i gang. Men kvinderne i landsbyen Nshamba i det nordvestlige hjørne af Tanzania jublede, da de så, hvor meget brænde og vand de kunne spare ved at lave mad over de komfurer, de havde bygget som afløsere for deres traditionelle ildsteder. De gennemførte simpelthen en test, hvor de kogte bønner på komfur og over ildsted. På deres nye komfur skulle kvinderne kun bruge 3,5 kilo brænde og 2 liter vand sammenlignet med 7,5 kilo og 3 liter på ildstedet.

Jeg har i mange år arbejdet på at udvikle et komfur som erstatning for de brændselskrævende og sundhedsskadelige 3-stens ildsteder, som stadig er udbredte. I foråret underviste jeg og tanzanianske Harieth Kagangule landsbykvinder, som er med i Danmissions projekter, i, hvordan de støber de nye komfurer.

2 millioner dødsfald Men hvorfor er det så vigtigt, at der udvikles brændselsbesparende komfurer? For det første fordi befolkningen i udviklingslandene vokser, så der bliver brug for mere og mere energi til madlavning - primært i form af brænde.

Det går ud over skovene og dermed miljøet. For det andet fordi de åbne ildsteder og ovne til opvarmning, som bruges af skønsmæssigt 3 milliarder mennesker verden over, er meget sundhedsskadelige. Årligt er de skyld i 2 millioner dødsfald – primært blandt kvinder og børn.

På den baggrund lancerede den daværende amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, i 2010 initiativet Global Alliance for Clean Cookstoves, der har som mål, at 100 millioner husstande i år 2020 – globalt set – er gået over til at anvende rene og effektive brændekomfurer, der

20

udnytter brændslet bedre end de nuværende ovne og åbne ildsteder. Med komfurer som det i Nshamba håber vi at kunne give et beskedent bidrag til, at 2020-målsætningen kan nås.

Da vi startede med at lave de første komfurer i Nshamba, spurgte jeg, om nogle af kvinderne ville lægge køkken til, at vi gennemborede væggen ud til det fri, så vi kunne have brændkammeret inden døre og skorstensblokken udenfor. Flere kvinder sagde ja. Målet var at finde ud af, om vi kunne undgå en meget lang skorsten op gennem taget. Indtil komfuret er kommet op i temperatur, og der er kommet flow igennem det, kan det ikke undgås, at der udvikles røg, og at noget af røgen kommer ud i køkkenet. Men derefter kan vi tydeligt se, at vores skorsten virker.

Nu skal vi så have lavet kvantitative målinger af, hvor meget de nye komfurer reducerer udledningen af kulilte og partikel i luften i sammenligning med et traditionelt ildsted, hvor røgen kun kan komme ud gennem køkkendøren eller via små glughuller oppe under taget.

Røgsignal fra landsby til landsby Danmissions udsending, Else Højvang, og hendes tanzanianske partner, Rose Muchuruza, er sammen med deres kvindegrupper i gang at lave flere komfurer. Kvinder, der har deltaget i kurser, får cement til at lave deres eget komfur, mens de selv lokalt skaffer de brændte mursten, der skal knuses og blandes med cementen. Når de så har fået installeret deres eget komfur, hjælper de andre kvinde i deres landsby til også at få et komfur efter samme koncept.

Dermed er der en god plan for, hvordan komfurerne kan spredes – til gavn for skovene og for de mennesker, som har skullet leve med røgen fra ildstederne.

Åbne ildsteder og ovne er skyld i 2 millioner dødsfald om året!

Landsbykvinderne i det nordvestlige Tanzania er taknemmelige over deres nye komfurer, som Danmission er med til at udbrede. De hjemmebyggede komfurer skal erstatte de åbne ildsteder, som både bruger meget brænde og ødelægger luftvejene med deres heftige røgudvikling.

Foto: Esben Røjel

Støt Danmissions arbejde scan koden og støt direkte online brug girokortet på bagsiden netbank sms "DM" til 1277 (100 kr. + normaltakst) 21

Genopfrisk dit genbrugsfund

Fra potteskår til havebord Af Ingrid Kopp, frivillig i Genbrugsland i Viborg En dag faldt jeg i snak med en ung kvinde i butikken, der indkøbte kønne tallerkener – både i keramik, porcelæn og sølvplet – samt keramiklysestager og små skåle, som hun satte sammen til en etagere, der er en opsats på 2-3 etager, som tidligere oftest blev brugt til småkager. Etageren brugte hun som dekoration i køkkenet og som gaver. Jeg blev så inspireret, at jeg gik hjem og kopierede hendes modeller i 1:12 til mit dukkehus.

For nylig købte jeg en ramponeret gammel krostol. Den fik jeg slebet ned, og så gik jeg ellers i gang med at male stolen i lavendelfarver til mit kolonihavehus. På sædet malede jeg forskellige slags lavendler i blomst på en køn grøn baggrund, og resten af stolen blev malet i lavendelfarver og rosa. Jeg synes også, at mit dukkehus skulle have sådan en stol, så jeg malede en træstol i 1:12 efter samme princip, som min krostol blev malet efter.

Sidste sommer manglede jeg et nyt havebord. Jeg havde et gammelt kakkelbord i jernramme, hvor kaklerne var frostsprængte, så jeg begyndte med at banke den gamle keramik af.

Min idé var at lave et mosaikbord, hvor jeg brugte de dele, der havde fået skår, fra to kaffestel, som jeg havde arvet efter mine forældre og bedsteforældre. Jeg slog porcelænet endnu mere i stykker og begyndte at lægge dem op som et puslespil. Der var ikke nok til min bordplade, så derfor gik jeg i genbrugsbutikken og købte ekstra tallerkener og småfade, som jeg kunne bruge.

Så lagde jeg mørtel på jernpladen, og bagefter placerede jeg det ituslåede porcelæn, så det dækkede hele bordpladen, og til sidst fugede jeg.

Min pointe er, at man kan bruge sine genbrugsfund til mange ting. Forhåbentlig er du nu blevet inspireret til selv at finde på nyt eller til at sætte gammelt i stand.

Derfor er jeg frivillig i Danmission Bente Madsen, frivillig i Danmission Genbrug i Vejle: „Jeg er folkepensionist, og jeg opdagede – efter at være blevet pensioneret – at det var en udfordring for mig ikke at have kollegaer. Det er vigtigt for mig at være frivillig her, fordi det giver mig et socialt input, og jeg er blevet en del af et kollegialt fællesskab, som jeg slet ikke kan undvære.“

22

I Tanzania forvandles gamle bildæk til sandaler, og i Midtjylland bliver potteskår på forunderligvis til et nyt bord. Her kan du læse to historier om, hvordan ting, der umiddelbart synes ubrugelige, med snilde og en næse for genbrug kan få nyt liv.

Bildæk får ben at gå på Af Anne Juel Katabaro, udsending til Tanzania Et lille murstenshus med bliktag dukker op mellem bananpalmerne. Det er Josephs hus. Et hus han har fået råd til at bygge ved at lave sandaler ud af brugte bildæk.

Af bare ét bildæk kan der fremstilles omkring 20 par sandaler. Joseph kan lave 5 par om dagen. Det er mest folk fra landsbyerne, der kommer for at købe den slags sandaler, som oftest bliver brugt, når der arbejdes i marken. Kunden sætter sin fod på bildækket, og når størrelsen på sandalerne er tegnet op, skæres de til. Remmene laves af brugte slanger, så de passer perfekt til kundens fod.

Sandaler af bildæk er bare ét eksempel på genanvendelighed i Tanzania, hvor genbrug som i andre u-lande udgør en væsentlig post på landets økonomiske regnskab. Så genbrug gavner ikke bare Joseph og hans kunder – det gavner også Tanzania.

skærer han bremseklodser til cykler. Dem sælger han for 250 shilling pr. par til cykelsmedene, som så sælger dem for 500 shilling til kunderne!

Har intet efternavn Jeg lærte Joseph at kende, da han vaskede biler på byens stiftskontor. Han er 28 år, og livet er ikke altid nemt for en ung mand som ham. Hans mor døde, da han var meget lille.

Han har aldrig kendt sin far, og derfor har han officielt ikke noget efternavn.

Joseph er vokset op hos sin morbror, som har taget sig af ham sammen med sine egne 6 børn. Han har aldrig gået i skole, og hans fornemmelse for tal og tid passer ikke helt med mine beregninger. Men det fantastiske er, at Joseph ved at genbruge bildæk til at lave sandaler nu kan forsørge sig selv og endda har kunnet bygge sig et hus af god kvalitet.

Joseph udvider Efterspørgsel efter Josephs sandaler er blevet så stor, at de nu er to om at producere. Men det er Joseph, der står for forretningen. Han køber de brugte bildæk hos dem, der reparer den slags. Ud over bildæk skal der også bruges søm og brugte bil- eller cykelslanger.

Et par sandaler koster 1.500 shilling (godt 5,50 kr.). En forretningsplan for Joseph må derfor se sådan ud: 20 par sandaler (pr. bildæk) af 1.500 shilling = 30.000 shilling Et bildæk koster 10.000 shilling + udgifter til søm og brugte slanger. Dette giver et overskud på omkring 17.000 shilling pr.

20 sandaler, hvilket svarer til 850 shilling pr. par sandaler.

3 kunder om dagen vil svare til omkring 27 kunder om måneden, og dette må så give et overskud på knap 23.000 shilling om måneden (85 kr.).

I cirka et år har Joseph arbejdet som sandalmager. Dette er ikke det eneste han laver. Ud af resterne af bildækkene

Det genbruges også: plastikposer bliver presset hårdt sammen og får en strimmel gammel cykelslange omkring, og så har man en bold

malerdåser bliver brugt til potteplanter uden for

madlavningsolie og petroleum sælges i små mængder i brugte sodavandsflasker

tøj bliver syet om og genbrugt

23

Byt til nyt

Et byt-til-nyt arrangement i Danmission Genbrug på Amager skaber lokal opmærksomhed, nye kunder og støtter samtidig Danmissions arbejde ude i verden Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist Der blev snakket, udvekslet komplimenter og synspunkter, da tøjglade kvinder prøvede og byttede tøj i Danmission Genbrug på Amager en søndag i maj. Kvinderne var mødt op for at være en del af et såkaldt byttearrangement, hvor de hver især havde fundet det tøj frem fra deres tøjgemmer, som af den ene eller anden grund kun sjældent kommer ud af tøjskabets mørke.

I stedet for at hænge der til ingen verdens nytte er hele tanken bag et sådant byttearrangement, at man kan møde op og bytte sit tøj med andre. Det tøj, som ikke bliver byttet væk, bliver doneret til Danmission Genbrug.

Under byttearrangementet var det også muligt at handle genbrug i butikken, og arrangementet var på den måde med til at tiltrække købelystne kvinder, der både kunne bytte tøj og gøre et godt genbrugskup i butikken.

Initiativtager til arrangementet er Amira Helene Larsen, der er bosat i Ørestad på Amager. Hun driver Ørestad Marked og har derfor god kontakt til de lokale og er vant til at arrangere tøjbyttedage og markeder. Hun har tidligere arrangeret byttedage i den lokale Bogcafe, men lokalerne blev for små, og hun var på udkig efter nye lokaler til det populære byttearrangement. „Jeg kom i tanke om Danmissions genbrugsbutik og tænkte, at vi ved at holde

Amira Helene Larsen tog initiativ til tøj-byttedag i Danmission Genbrug på Amager.

24

arrangementet dér kunne få gode lokaler, et sted at aflevere det overskydende tøj og samtidig bidrage til at give Danmission opmærksomhed,“ siger Amira Helene Larsen, som mener, det er vigtigt, at de lokale ved, hvor de kan aflevere deres brugte ting og tøj. „Det betyder meget for mig at vide, at jeg er med til at gøre noget for miljøet. Jeg lever, som jeg synes, jeg har lyst til, men jeg nægter at være køb-og-smid-væk-forbruger. Enten sælger jeg mine ting videre, bytter det eller giver det væk. Der er alt for mange produkter i verden, som ryger direkte på lossepladsen, og det her arrangement er min måde at give lidt igen til miljøet og samtidig støtte Danmissions arbejde ude i verden,” forklarer Amira Helene Larsen.

En ny tradition Genbrugskonsulent i Danmission Louis Møllerfors ser et sådant byttearrangement som en god måde at tiltrække nye kunder og engagere sig i det lokale liv: „Det var en god dag for butikkens frivillige, og arrangementet tiltrak nye kunder, der benyttede sig af muligheden for at komme ind og se butikken på en søndag, hvor vi normalt ikke har åbent. Vi vil helt sikkert gentage succesen og håber, at det kan blive en ny fast tradition at afholde byttedage et par gange om året.“

Gode råd til byt-til-nyt arrangementer Overvejer I at holde et byt til nyt arrangement i jeres genbrugsbutik? Her følger 5 gode råd:

1.

Undersøg om der allerede findes et lokalt bytte-arrangement eller marked, som vil være interesseret i at indgå i et samarbejde om et tøjbytte-arrangement. I kan tilbyde lokaler og tøjstativer imod, at I får det tøj, der ikke bliver byttet væk.

2. Brug Facebook til at reklamere for byttearrangementet. Opret en begivenhed og inviter hele jeres netværk og få dem til at invitere deres.

3.

Tag 25 kr. i entré til bytte-arrangementet. De penge skal gå til annoncering i lokalavisen.

4.

Sørg for at holde det en lørdag eller en søndag. Begræns butikkens åbningstid til 3-4 timer og begræns byttetiden til 2 timer – erfaringen viser, at de fleste kommer fra starten, hvor der er største udvalg at bytte med.

5. Sørg for, at det er muligt at handle i bu-

tikken under arrangementet. Mange af dem, der er kommet for at bytte, vil også være interesseret i at gøre et godt genbrugskup, nu de alligevel er i butikken.

En slange i genbrugsparadis Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist Det gibber i Ketty Fredborg, og hun spiler øjnene op, da hun ser en halv meter lang brun-orange slange glide henover gulvet i Danmission Genbrug i Niels Ebbesens Gade i Aalborg. „Jeg slap alt, hvad jeg havde i hænderne og skreg på min kollega Kirsten, der straks kom til,“ fortæller den 88-årige frivillige, der var i fuld gang med at arrangere butikkens herretøj i sirlige bunker, da slangen gjorde hende uventet selskab. „Vi måtte jo skynde os at finde på noget, så jeg kom på den idé at finde en gennemsigtig plastiksæk og en kost.

Kirsten var ikke videre glad for situationen, så hun holdt sig på sikker afstand, og det var en kunde, der hjalp mig med at jage slange ind i sækken,“ fortæller Ketty Fredborg med boblende latter i stemmen.

Med slangen under kontrol i den gennemsigtige plastiksæk, som forinden var blevet udstyret med små huller, så den ubudne gæst ikke fik åndenød, greb Ketty Fredborg telefonen og ringede til det lokale politi. „De sagde med det samme, at de ikke kunne gøre så meget, men at vi skulle have fat på intet mindre end en slangetæmmer. Og en halv time senere havde de fundet telefonnummeret på en slangetæmmer frem til mig, som jeg så selv kunne kontakte.“

Ketty Fredborg foretog så for første – og forhåbentlig også sidste – gang i sit liv et opkald til en slangetæmmer.

Slangetæmmeren meddelte, at han ville være i butikken en time senere.

Ventetiden gik med at vise den både fascinerende og frygtindgydende gæst frem til butikkens kunder, der nysgerrigt stimlede sammen om den gennemsigtige plastiksæk. „Da slangetæmmeren kom, kunne han med det samme konstatere, at slangen var en ganske ufarlig kornsnog, der er meget almindelig at holde som hobbydyr. Han tog den med sig, og lovede at finde et nyt hjem til den,“ siger Ketty Fredborg uden at lægge skjul på, at slangehistorien har vakt morskab i butikken i Ålborg.

Efter lidt detektivarbejde blev det senere opklaret, at slangen højst sandsynligt stammer fra et ungt par, der havde boet i bygningen over butikken, og som havde mistet deres slange et halvt år tidligere. „Måske har vi haft en hemmelig logerende det seneste halve år uden at vide det, eller måske har den på en eller anden måde fundet sin vej gennem en faldstamme ned i butikken fra lejligheden. Det er ikke til at vide,“ siger Ketty Fredborg, der absolut ikke satser på at få flere uventede slangebesøg i genbrugsparadis.

Er din Genbrug på Facebook? Husk at I kan dele historier, gode råd osv. på danmissions Facebook-side: www.facebook.com/Danmission

25

Foto: Carsten Lund Villadsen

gentog succesen

Korleder Nina Luna Eriksen og kor fik markedspladsen og de mange forbipasserende på Strøget i København til at svinge under GospelAid.

Høj sol, gospelsang og markedsplads indbragte 196.283 kr. til Danmissions arbejde for udsatte børn i Egypten.

Af Louise Benner, The Gospel Fellowship Lørdag 8. juni indtog GospelAid for anden gang København. Hundredevis af gospelsangere var klar fra morgenstunden til workshop i Domkirken og til at give koncerter på byens torve og pladser i løbet af dagen.

Arrangementet sluttede med en stor støttekoncert om aftenen, hvor solister som Nina Luna, Laura Kjærgaard og Sofie Hermind fik Domkirken til at koge sammen med korleder Hans Christian Jochimsen og de mange kor fra hele landet, som på skift gik på scenen.

GospelAid er et samarbejde mellem gospelkirken The Gospel Fellowship og Danmission, og i år bredte arrangementet med de smittende gospelrytmer sig ud i store dele af indre by. Nytorv og Gammeltorv var i dagens anledning omdannet til en stor – og heldigvis solrig – egyptisk inspireret markedsplads med mad, drikke, fair trade varer, genbrugstøj og aktiviteter for børn. Blandt andet lagde Pjerrot vejen forbi til glæde for børn og barnlige sjæle, og der var trylleri, ballondyr, slush-ice og meget andet. Mange mennesker stoppede op og gjorde et godt køb, mens de lyttede

26

til de forskellige gospelkor, som gav koncerter på open airscenen. Der var også mulighed for at nyde gospelmusik på Kultorvet og Gråbrødre Torv.

Dagen igennem indøvede de mange gospelsangere nye sange ved workshoppen i Domkirken. Det smukke kirkerum gav genlyd af sang, glæde, latter, dans og smil, og det hele kulminerede til aftenens store støttekoncert. At dagen var en succes, stod malet i ansigterne på de mange deltagere og publikummer, men prikken over i’et blev sat, da det blev afsløret, at GospelAid havde indbragt et imponerende beløb på 196.283 kr. til de udsatte børn i Egypten. Penge der gør en kæmpe forskel og giver håb om en bedre fremtid for gadebørn, handicappede børn, børnearbejdere og deres familier.

Scan stregkoden eller gå ind på www. danmission.dk – på en videofilm kan du her møde nogle af de udsatte egyptiske børn, som får glæde af GospelAid.

Missionen fortalt i billeder Velkommen til endnu et øjebliksbillede fra dansk missions historie: Nemlig den blinde brahmins møde med den første danske lægemissionær udsendt til Indien af Det Danske Missionsselskab.

Frivillige i Danmission sorterer de skønsmæssigt 50.000 billeder fra 18 lande, som er samlet helt tilbage fra dansk ydremissions

begyndelse i 1821. Undervejs i arkiveringen er der dukket rigtig mange sjove, skæve og skelsættende historier op, som fortjener at blive husket og fortalt. Historier om, hvordan danske missionærer – mænd og kvinder – rejste ud i verden og opbyggede kirkesamfund. Og om missionsarbejdet, der gik hånd i hånd med engagement i skole,

sundhedspleje, velfærd og produktion for at hjælpe befolkningen ud af fattigdom.

Det er nogle af disse øjebliksbilleder og historier, vi løbende bringer i Danmission Magasin.

Har du lyst til at være med som frivillig på fotoarkivet, så ring til Danmission på 3962 9911.

Kirken i Madagaskar oplever en enorm vækst, og i dag er 41 procent af befolkning kristne, mens 7 procent er muslimer og resten tilhører oprindelige religioner.

Kirken, der voksede for hurtigt Af Lars Mandrup, tidl. udsending til Madagaskar og senere bestyrelsesformand I begyndelsen af 1980’erne var der stor vækst i kirken i den nordlige del af Madagaskar. Området havde været forsømt i årevis, og mange af de mennesker, som var tiltrukket af kristendommen, havde hverken en kirke eller en præst i nærheden.

Madagaskars lutherske kirke fattede derfor en ambitiøs plan for sin indsats i det nordlige Madagaskar. Der skulle sendes præster og evangelister fra den midterste og sydlige del af landet til nord. De skulle evangelisere, hjælpe og støtte mennesker i deres daglige liv, holde gudstjenester og undervise. Denne plan var samtidig baggrunden for, at kirken indledte et samarbejde med Dansk Missionsselskab, som skulle hjælpe kirken med at koordinere det store projekt.

I den forbindelse rejste jeg og min familie til Madagaskar, hvor jeg skulle lede evangeliseringsarbejdet.

Planen var sådan set god nok. Mange mennesker i alle

aldre blev døbt, og der blev oprettet både menigheder og kirker. Men efterspørgslen efter nye menigheder var så stor, at man ikke kunne følge med til at oplære og undervise de nydøbte kristne i grundlæggende kristendom. I nogle tilfælde kunne den indsatte kateket, som skulle lede gudstjenesten i manglen af præst, ikke engang sit Fadervor. Derfor måtte man satse på uddannelse af menighedsledere, og der blev oprettet en bibelskole.

Den anden svaghed var, at kirkeledelsen ikke havde gjort sig klart, at der i Nordmadagaskar bor mange muslimer.

Hverken præster eller evangelister havde ret meget kendskab til islam. De holdt sig derfor hver for sig, og kløften mellem muslimer og kristne voksede. Det betød, at kirken måtte igangsætte et stort dialogprojekt med muslimer – eller rettere et diapraksisprojekt, hvor kristne og muslimer arbejder sammen om fælles opgaver.

27

Foto: Merete Juel Povlsen

Gennem krigszoner for at gå i dialog Det kræver nogle gange mere end almindeligt mod, når unge kristne og muslimer mødes på dialoglejr i Libanon Sådan fortæller en af de danske deltagere i sin blog.

Af Mahmoud Halloum, deltager i dialoglejr Søndag morgen 30. juni sidder jeg i et IC3 tog med Kastrup Lufthavn som min destination. Turen går til Beirut, Mellemøstens Paris, hvor jeg håber på at lære mere om mig selv gennem dialog omkring forskellige livsanskuelser, medens min største bekymring er, om jeg har glemt noget.

Sammen med mine rejsekammerater finder jeg hurtig ud af, at så længe jeg har husket pas, billet og penge, så kan det ikke gå helt galt. Og det har jeg, så mine bekymringer er ovre, og tilbage sidder jeg i vogn 82 med en masse forventninger og forhåbninger til dialoglejren og dens deltagere.

Da vi fire danskere møder de andre 37 deltagere, som repræsenterer 12 lande, går det lynhurtigt op for mig, at mine praktiske bekymringer er en dråbe i havet i forhold til bekymringerne hos nogle af de andre deltagere, som bogstavelig talt har sat livet på spil for at nå til Beirut.

Krydser 11 checkpoints Tre deltagere fra Syrien måtte krydse 11 checkpoints på den lille strækning fra Damaskus til Beirut, mens en fjerde

28

deltager måtte tage rejsen fra Allepo i det nordlige Syrien, som er et af brændepunkterne i kampene mellem FSA (Free Syrian Army) og den syriske hær. Vi kan næsten ikke forestille os, hvilken satsning det vil kræve at rejse igennem et land i krig og igennem en række strategisk vigtige byer, som krigens parter dagligt kæmper om.

En femte modig deltager er Tony fra Betlehem i Palæstina. Den politiske situation i regionen har i flere årtier medført et forbud mod indrejse i Libanon med israelske stempler i passet. Dette giver Tony kæmpe udfordringer, da han ikke kan forlade den besatte Vestbred uden at få stemplet sit pas af besættelsesmagten. I lufthavnen blev det til 2 timers afhøring, men efter at have vist lufthavnsmyndighederne sin invitation fra Dhour Chweir Evangelic Center, hvor dialoglejren afholdes, og fortalt dem om sin situation, blev han mod alle odds lukket ind. Tony tog en chance, der bedst kan sammenlignes med russisk roulette. Det mest sandsynlige ville være, at han blev beskyldt for spionage og fængslet i mange år.

1. til 8. juli samledes omkring 41 unge kristne og muslimer fra Danmark og 11 andre lande – primært Mellemøsten - på dialoglejr i Libanon kaldes International Work and Study Camp (IWSC). På lejren, der arrangeres af Danmission sammen med vores partnere, lærer de unge om dialog og integration i praksis for bagefter at rejse hjem og bruge det, de har lært.

Fra hvert land deltager 2 muslimer og 2 kristne.

I blogs på hjemmesiden www.danmission.dk kan du læse mere om de unges oplevelser og overvejelser før, under og efter dialoglejren. Her kan du også følge blogs fra Danmissions udsendinge.

Støt Danmissions arbejde

scan koden og støt direkte online brug girokortet på bagsiden netbank sms "DM" til 1277 (100 kr. + normaltakst)

Tips til indsamling Udlej bestik Ved kirkefrokosten/fællesspisning i kirken spiser vi med fingrene – ellers kan du leje en gaffel for 20 kroner.

Kursus i blomsterdekoration En lokal blomsterdekoratør stiller sin viden til rådighed. For en kursuspris på 100-150 kroner kan man lære at lave blomsterdekorationer eller juledekorationer. Et godt forslag fx i forbindelse med Årets Lucia Indsamling.

Kagedag Mahmoud Halloum (tv) sammen med andre deltagere på Danmissions dialoglejr i Libanon.

Frygter at vende hjem Den sjette og sidste deltager, hvis mod jeg vil belyse, er Edden fra Iran. Hen imod slutningen på vores første dag fik vi til opgave at skrive nogle af vores forventninger og bekymringer omkring selve dialoglejren. Edden skrev: “I´m worried about going back to Iran – and if they know about this camp, they will bring me troubles.”

Netop mod var nøgleordet på dialoglejrens første dag.

I en forsamling med forskellig etnicitet, religion og kultur, og hvor dialogen netop omhandler disse forskelligheder, kræves der mod af hver enkelt deltager til at åbne op og være ærlig omkring sin egen person og tilhørsforhold. Kun således kan man nå frem til og belyse de mange ligheder, der i den grad også er mellem os.

Mahmoud Halloum, født 1989 og læser jura på Aarhus Universitet. Han er formand for Palæstinesisk Ungdom, PalUng i Aarhus.

Kagedagen er inspireret af ”Store Kagedag”, hvor man rundt om i landet konkurrerer i kagebagning i flere kategorier: lagkage – småkager – skærekager. Deltagerne stiller op med en kage, hvorefter alle fremmødte for 30-40 kroner smager på alle de kager, man kan holde til. Efter at have smagt stemmer man på, hvilken kage der er bedst i hver kategori. Vinderne i de forskellige kategorier får et bevis. Kagedagen giver penge til Danmissions arbejde, samtidig med at alle får en hyggelig eftermiddag – dog med risiko for at få lidt ondt i maven.

Vaffelbagning Duften af nybagte vafler spredte sig igen i år foran genbrugsbutikken i Herning. For vaffeljernet var fundet frem, og frivillige fra Danmission solgte vafler to gange i sommerens løb. I butikken er de også glade for aktiviteten, fordi det trækker kunder til og giver ekstra gang i omsætningen.

29

kalender 31. august til 1. september

Hele september

Repræsentantskabsmøde for Danmissions repræsentantskab Mødet indledes lørdag 31. august med gudstjeneste i Vindinge Kirke, Nyborg, kl. 12.30.

Selve repræsentantskabsmødet begynder samme dag kl.

15.00 på Hotel Nyborg Strand og slutter søndag 1. september kl. 15.30. Arr. Danmission

Mød Danmissions udsendte i Cambodja, Anne Mette og Ernst Jürgensen, der vil fortælle om deres arbejde med dialog og forsoning mellem kristne og buddhister i Cambodja og deres erfaringer med udviklingsarbejde og kapacitetsopbygning.

Her kan du møde Anne Mette og Ernst: 2. september 2013 kl. 18-20, Kimbrerkroen, Markedsvej 8, Aars.

3. september 2013, kl. 19.30-22, Rinkenæs Korkirke, Kirkevej 4, Gråsten

4. september 2013, kl. 14-16, Gram Menighedshus, Kirkealle 4, Gram 9. september 2013, kl. 19-21.30, Vor Frelsers Kirkes Sognehus, Kirkegade 24, Esbjerg 10. september 2013, kl. 19-21, Hobro Missionshus, Vestergade 10, Hobro

Sanserig studietur

til Sydindien Af Mogens Kjær, generalsekretær Kunne du tænke dig at se den finger, Thomas stak i siden på Jesus?

Den vil jeg vise dig.

Kunne du tænke dig at møde de mennesker, der har verdens sødeste tand?

Du vil møde dem.

Vil du se, hvor de første protestantiske missionærer i Indien gik i land 9. juli 1706 udsendt af Den Kongelige Danske Mission til Tranquebar?

Du vil kunne stille dig på samme plet.

Vil du gerne vide mere om, hvad hinduer tror på og lever efter?

Du kan bl.a. møde den blodtørstige gudinde Kali og opleve en landsby til storslået høstfest.

Kunne du tænke dig at deltage i en indisk præget kristen meditation på dialogcentret Quo Vadis i Tiruvannamalai?

Det kommer du til, og det er gribende.

Vil du udsætte dine sanser for verdens største bombardement af skønhed, menneskemylder, fattigdom, rigdom og religiøsitet?

Du skal se, lugte, smage og føle Indien.

Tag med på denne rejse til Indien og få et stærkere og dybere indtryk af landets kulturelle og religiøse frodighed, end man får under et almindeligt turistbesøg.

Tid, pris og tilmelding Fra 3. januar til 17. januar 2014.

Pris: 13.900 kr. for fly, transport, måltider, overnatninger og udflugter.

1.500 kr. for enkeltværelse.

Tilmelding på mbk@danmission.dk senest 23. september.

Yderligere oplysninger: Læs det fulde program på hjemmesiden www.danmission.dk/indiensrejse eller ring 3962 9911 og få det tilsendt.

30

Foto: Carsten Brinkmeyer

Og så skal vi naturligvis også møde det arbejde, Arcot Lutherske Kirke udfører i samarbejde med Danmission.

12. september 2013, kl. 19.3022, Aulum Missionshus, Østergårdsvej 11, Aulum

17. september 2013, kl. 14.3016.30, Aalholm Kirke, Bramslykkevej 18, Valby

15. september 2013, kl. 10.3015, Them Kirke, Museumsvej 2, Them

18. september 2013, kl. 13.3016.30, Voldhøj Kirke, Park Allé 18, Stuer

16. september 2013, kl. 14-16, Præstegården ved Herlev Kirke, Herlev Bygade 31, Herlev

19. september 2013, kl. 14.3016.30, Hørsholm sognegård, Barakstien 2, Hørsholm

23. september 2013, kl. 19.3020.30, Brønderslev Sognegård, Bredgade 104, Brønderslev .

Se mere på vores aktivitetskalender på www.danmission.dk.

Husk også at lægge omtale af jeres arrangementer i kalenderen.

Bestil foredrag: Få en af Danmissions udsen-

dinge eller frivillige til at komme og fortælle om det projekt eller land, som I samler ind til.

Eller få besøg af de Globale Fortællere, der holder foredrag for konfirmander og minikonfirmander, skoler, børne- og ungdomsklubber.

Kontakt mødekoordinator Christa Lund Herum på tlf.

41 999 330.

Lad din kirke være med til at bygge menigheder ude i verden!

Kollektlisten i folkekirker afløses nu af den langt mere fleksible kirkeindsamlingsliste, der kan tilpasses, så I samler ind til netop de organisationer, I ønsker at støtte. Kirkeåret er blevet inddelt i 8 perioder, hvor der til hver er tilknyttet 5-10 organisationer. I hver periode kan man vælge en eller flere organisationer at samle ind til. Perioderne har temaer, der passer til kirkeårets tekstrække.

Se mere på www.indsamling.folkekirken.dk

Danmission er på listen i høsttiden fra 14. til 22. søndag efter trinitatis, som i 2013 falder fra 1. september til 27. oktober. En kirke uden præst er som mad uden salt.

Indsamlinger i lokale kirker i Danmark er afgørende for kirkeudviklingen i fx Madagaskar, hvor kirken vokser, og der er brug for uddannede præster og evangelister. I mange danske kirker går noget af høstkollekten allerede til Danmission, og i den forbindelse kan det være fint at fortælle om, hvordan vi sammen kan være med i BYG EN MENIGHED. I kan læse mere på www.danmission.dk/kollekt og bestille materialer til brug i jeres kirke.

31 31

magasinid 46005

600-0398

Vi støber nu Danmission Lys i Hårslev på Nordfyn !

Bloklys – Firkantede og sekskantede –

kuglelys – i forskellige størrelser –

Haveblus - og meget mere

Genbrugsbutikker som ønsker lyssalg, kan kontakte os på: rig@danmission.dk eller tlf.: 41999345 Hjælp os med at samle lysestumper fra Kirker, restauranter og private.

600-0398