Danmissions generelle strategi for arbejdet 2017-2022 Forelagt og drøftet af repræsentantskabet den 4. september 2016 samt endeligt vedtaget af bestyrelsen den 10. november 2016.
Indhold Forord
1
1. Det værdimæssige grundlag for Danmissions arbejde
2
2. Danmissions tre hovedarbejdsområder
5
3. Mål for hovedarbejdsområderne
6
4. Mål for netværk, frivillige og folkelig forankring
8
5. Mål for Danmissions organisation
9
Forord Dette er en ny, langsigtet strategi for Danmissions arbejde. Strategien er udviklet af et udvalg nedsat af bestyrelsen med inddragelse af medarbejderne, partnerne og netværket. Vi har gennem de senere år udviklet de 3 hovedarbejdsområder, Kirkeudvikling, Dialog og Fattigdomsbekæmpelse, som vil blive fastholdt. Strategien vil tegne visionerne for udviklingen af hovedarbejdsområderne og det øvrige arbejde i organisationen de næste 5 år, idet den tager skyldigt hensyn til og henter inspiration fra Danmissions gældende partnerskabspolitik. Den bygger på og udfolder hvordan missionssynet ’Danmissions syn på sig selv og sin opgave’ konkretiseres i det kommende arbejde der udføres i en kontekst som er en omverden i stadig forandring. Derfor er strategien bevidst formuleret meget fleksibelt så Danmission konstant kan justere sig efter aktuelle udfordringer og muligheder. Et centralt led er at Danmissions arbejde skal opnå endnu større sammenhæng, så arbejdsområderne forstærker hinanden og dermed det samlede arbejde. Den nye generelle strategi opstiller overordnede pejlemærker for det kommende arbejde. På alle de enkelte arbejdsområder udvikles der afledte strategier. Disse delstrategier vil være mere konkrete når det drejer sig om målene og dokumentation af arbejdets resultater. De årlige handlingsplaner vil beskrive hvorledes vi år for år geografisk og arbejdsmæssigt fører strategien ud i livet. 1
Kort sagt er opbygningen således: 1. Missionssynet ’Danmissions syn på sig selv og sin opgave’ er grundlaget. 2. Danmissions generelle strategi for arbejdet 2017-2022 bygger på missionssynet og udfolder det arbejdsmæssigt. 3. Delstrategierne for programmerne, netværk, genbrug osv. er mere detaljerede, bygger på den generelle strategi og opstiller målsætninger for arbejdsområdet. 4. De årlige handlingsplaner, som godkendes af repræsentantskabet, beskriver hvad der år for år udføres for at nå målene i strategierne for arbejdsområderne.
1. Grundlag
Hvem er vi? Danmission er en selvstændig og folkekirkelig organisation med den kristne tro som udgangspunkt og grundlag. Danmission er en folkelig og demokratisk bevægelse hvor frivillige har indflydelse og er en central del af Danmissions identitet og liv. Vi har en lang tradition for at mobilisere, involvere og uddanne frivillige og danne fællesskaber. Alle der vil arbejde for formålet, er velkomne til at byde ind med hvad de kan. Derfor er Danmission en bevægelse præget af mangfoldighed og åbenhed. Danmission er også en professionel organisation der løser sine opgave på et fagligt, højt niveau. Udviklingen af arbejdet sker i et samspil mellem frivillige og ansatte medarbejdere. Danmission er aktiv nationalt og internationalt med det formål at styrke kirkens liv, fremme den mellemmenneskelige dialog og forbedre menneskers livsvilkår.
Værdier Danmissions værdier har deres rod i missionssynet, og de styrer vores handlinger. Tro De fleste mennesker har en religiøs tro. Troen har betydning for mennesker, og de samfund de lever i, ved at give livet retning og mening. Danmissions grundlag er den kristne tro som vi ønsker at dele med andre i et gensidigt møde. Danmission respekterer menneskers ukrænkelighed og frihed til at bestemme over deres egen tilværelse. Vi respekterer mennesker uanset tro og overbevisning, og anerkender at vi ikke er ens. Danmission vil gennem sit arbejde søge at fremme en fredelig, livsbekræftende tolkning af religion og modarbejde ekstremisme. Forsoning Vi lever af Guds kærlighed og tilgivelse. Vi lever også af hinandens tilgivelse, for såvel det gode som det onde bor i os selv. Også for deres egen skyld, skal mennesker tilgive dem der har voldt ondt. Vi vil skabe 2
forståelse for at had og ønske om at gøre gengæld og hævne, er en ond, eskalerende spiral der øger konflikter og skaber mere vold. Vi arbejder for at mennesker der har tilføjet hinanden ondt, kan tilgive hinanden, forsones og leve videre sammen i fred. Dialog Danmission anser dialog som en gave og en forpligtelse. Igennem dialog lærer vi hinanden at kende, og vores selvforståelse udfordres ved at vi ser vores egen trostradition med den andens øjne. Vi fremmer respekt og forståelse, og lærer at leve sammen på trods af eventuelle uenigheder og spændinger imellem os. Gennem dialog søger vi at se hinanden som medmennesker. På den måde arbejder vi sammen med andre for at forebygge konflikter, ændre holdninger og adfærd samt opbygge fredeligere relationer og samfund, ligesom vi søger at mindske spændinger og konflikter mellem religiøse og andre grupperinger i samfundet. Værdighed Alle er skabt i Guds billede og har derfor lige værd i Guds og vore øjne uanset, tro, etnicitet, køn og seksuel orientering. Vi ønsker at fremme medmenneskelighed og accept af hinanden som medmennesker. Vi arbejder for at alle kan leve et værdigt liv, og stræber efter at vise barmhjertighed med dem der er i nød og behøver omsorg. Vi tager afstand fra diskrimination. Vi tilstræber et ligeværdigt og gensidigt samarbejde med samarbejdspartnerne, hvor begge parter både bidrager og modtager. Ansvarlighed Danmission vil omgås ansvarligt med hvad der betros os og stiller høje krav til kvaliteten af arbejdet. Vi vil sikre en ansvarlig økonomisk forvaltning af midlerne, modarbejde korruption og arbejde for en bæredygtig forvaltning af naturresurserne. Vi fremmer indsatser der mindsker belastningen på miljøet og modarbejder klimaforandringer, bl.a. fordi de går hårdest ud over verdens fattigste. Genbrug understøtter bæredygtighed og er også af den grund en vigtig del af arbejdet i Danmark.
Retfærdighed Danmissions arbejde er drevet af vilje til at forbedre leveforholdene for minoriteter og marginaliserede mennesker i deres kamp mod de økonomiske interesser og magtinteresser der undertrykker mennesker og truer deres adgang til de naturresurser de lever af. Vi arbejder for at bekæmpe uretfærdige strukturer ved at påvirke meningsdannere, og vi fremmer demokratiske strukturer. På lokalt niveau skaber vi konstruktive relationer ved at styrke og organisere fællesskaber og grupper så de bliver i stand til at adressere og tage ansvar for deres egen situation. Vi øver også fortalervirksomhed på nationalt og internationalt niveau. Vi arbejder for lige rettigheder og religionsfrihed for alle.
3
Hvordan arbejder vi? Vi samarbejder med danske og globale partnere hvoraf de fleste er kirker og kristne organisationer. Vi ser arbejdet som en del af kirkens opgave og ønsker at det ses som et udtryk for Guds mission, både i ord og handling. Der vil derfor i alle projekter være kristne medarbejdere involveret. Der vil i mange tilfælde også være medarbejdere af anden tro. Danmission arbejder også sammen med organisationer som er tværreligiøse, som har et andet religiøst ståsted eller ikke er defineret af religion. Danmission ønsker at fremme ligeværdige, gensidige og fleksible værdifællesskaber i sit samarbejde med partnere ude i verden og hjemme i Danmark. Danmission ønsker at støtte og være i samarbejde med mange forskellige typer af partnere til gavn for arbejdet. Gennem deltagelse i netværk og strategiske alliancer nationalt og internationalt vil Danmission understøtte sine partneres arbejde med at skabe forandring samt fremme relevante politiske dagsordener til gavn for fattige, undertrykte og minoriteter. Danmission indgår i samarbejde med nuværende og nye partnere, dvs. kirker og organisationer, med henblik på at få det bedst mulige udbytte for den lokale befolkning. Danmission udsender medarbejdere til at virke og leve sammen med partnerne, bl.a. for at styrke nærheden i samarbejdet og den gensidige inspiration.
Hvorfor arbejder vi hvor vi gør? Hvor Danmission er til stede, afhænger af historien og behovene. Det er karakteristisk for Danmission at lægge vægt på kontinuitet i samarbejdet. Det ældste samarbejde, som stadig fortsætter, rækker tilbage til 1864. Gennem langvarig indsats kan der over årene skabes store forandringer, og der opnås et dybt medmenneskeligt kendskab til partnerne, til befolkningen og deres livssituation. Andre partnerskaber sigter mod at nå nogle definerede, strategiske mål inden for en kortere tidshorisont og er derfor af mere midlertidig art. Danmission tager initiativ til samarbejde og søger partnerskaber hvor det giver god mening at arbejde sammen om det Danmission kan tilbyde. Behovene ændrer sig gennem årene. Nogle af de langvarige partnere bliver mere selvhjulpne, og det medfører at det aktuelle samarbejde kan skifte karakter. Det kan gøre et partnerskab mindre økonomisk defineret og flytte fokus mere til gensidig inspiration. Der opstår også nye behov, og Danmission sigter mod at have den fleksibilitet at nye udfordringer kan tages op, og at økonomien fokuseres på de områder hvor vi bedst kan bidrage og hvor vi modtager den inspiration vi selv behøver. Danmission arbejder i regionerne Mellemøsten, Afrika og Asien og har som mål at være i minimum 2 lande i hver region for at fremme gensidig læring og inspiration i arbejdet.
4
2. Danmissions tre hovedarbejdsområder •
Kirkeudvikling Vi styrker den kristne kirkes liv med understøttelse og udvikling af levende, velfungerende menigheder, og styrker kirkens udadvendte engagement i samfundet til gavn for det enkelte menneske og for at fremme gode leveforhold.
•
Dialog Vi styrker samtale, samvær og ligeværd mellem mennesker i al deres forskellighed for at fremme gensidig forståelse, respekt og et fredeligt samfund.
•
Fattigdomsbekæmpelse Vi styrker folkelige fællesskabers liv, vilkår og arbejde så de virker for at skabe fredelige og retfærdige samfund der bygger på bæredygtighed.
Det er et mål for Danmission at missionsarbejdets tre hovedopgaver indgår i en dynamisk sammenhæng, at de så vidt muligt løses sammen og at de forstærker hinandens virkning. Det er et mål for kristne menigheders liv at de rækker ud i samfundet, er med til at skabe et fredeligere samfund og er med til at afvende nød og fattigdom. Arbejdet med dialog har betydning for kirkens arbejde og dens tro, og det har betydning for det fattigdomsbekæmpende og diakonale arbejde for uden fred og en god dialog mellem mennesker, sker der ingen forandring til det bedre. Det er i høj grad arbejdet med dialog der binder Danmission sammen. Det fattigdomsbekæmpende arbejde har betydning for dialogen mellem mennesker og dermed for deres livsgrundlag. Det kan skabe gensidig forståelse ved at inddrage mennesker af forskellig tro til at arbejde sammen, og det har betydning for kirken ved at vise at kirken tager ansvar for samfundet og dets mennesker. Samtidig vil alt arbejde vise respekt for de mennesker det omfatter ved at de har fuld frihed til at deltage i hvad de selv vil, og fuld frihed til at sige fra.
Der er ingen prioritering af de 3 hovedarbejdsområder. De er lige vigtige. Nogle steder og til nogle tider er der mere fokus på en af dem. Derfor kan trekanten drejes. 5
3. Mål for hovedarbejdsområderne Det følgende sætter mål for hvordan de tre hovedarbejdsområder skal udvikles. Målene omfatter både det internationale og det nationale arbejde, idet Danmission vil lægge øget vægt på at arbejdet ude og hjemme kan hænge bedre sammen og bidrage til at styrke hinanden. Kirkeudvikling: Tro og Mennesker I en missionsorganisation som Danmission vil den forkyndende del af arbejdet blive fastholdt som noget fundamentalt, og det vil blive videreudviklet. Det er et mål i arbejdet at alle mennesker, så vidt det er muligt og ønsket, møder evangeliet om Jesus Kristus som frelser og Herre på en forståelig og inviterende måde. For at underbygge dette sigter arbejdet med kirkeudvikling, i samarbejde med kirkepartnerne, mod forbedret uddannelse af præster, og mod at der i kirken opbygges aktive menigheder der både styrker de kristne og rækker ud i samfundet. •
Vi vil bidrage til at opbygge menigheder der er rodfæstet i tro på Kristus og samtidig er åbne, inkluderende og ligeværdige fællesskaber, præget af liv og velfunderet, levende forkyndelse.
•
Vi vil skabe rum til samtale og fælles liv mellem mennesker af forskellig tro, og i dette rum give mulighed for at kristne kan dele deres kristne tro og lytte til andres troserfaringer.
•
Vi vil sammen med andre aktører være til stede i lokalsamfundet i form af diakoni, fortalervirksomhed og bekæmpelse af fattigdom.
•
Vi vil bidrage til nytænkning af uddannelsen af præster i Danmark i form af fortalervirksomhed og i udlandet så den orienteres ind i feltet religion, samfund og kultur.
•
Vi vil påvirke uddannelser i kirken til at være økumenisk orienterede og kontekstuelle.
•
Vi vil styrke præster og lægfolk i at bringe fornyelse i forhold til menighedens liv og vækst.
•
Vi vil styrke præsters og lægfolks engagement lokalt med at bekæmpe undertrykkende og marginaliserende forhold.
•
Vi vil støtte og styrke truede kirkesamfund og forfulgte kristne så de ikke bukker under.
Dialog: Rum for samtale og samvær Vi arbejder med interreligiøs og interkulturel dialog, vi arbejder med dialog i freds- og konfliktarbejdet, i fattigdomsarbejdet og i religions- og kirkearbejdet. Dialog er som metode og mål et udtryk for ånden i Danmissions arbejde, og en dialogisk tilgang er kendetegnende for hele Danmissions engagement med netværk, partnere og lokale samfund. I religionsmødet er fokus på åbne fællesskaber, hvor forskellige overbevisninger deles, og i fredsarbejdet er fokus på religiøse menneskers og fællesskabers lokale og nationale engagement.
6
•
Vi vil skabe rum for at mennesker fra forskellige religiøse og kulturelle traditioner kan mødes og tale sammen om det de bygger deres liv på til gensidig berigelse og udfordring.
•
Vi vil styrke borgeres tiltro til og udøvelse af dialog, religiøs tolerance og mangfoldighed, så de deltager i udviklingen af fredelige og demokratiske samfund præget af religionsfrihed og medborgerskab.
•
Vi vil styrke og udvikle dialogens forskellige udtryk i krydsfeltet mellem kirkearbejdet og fattigdomsarbejdet for derigennem at øge forståelsen af og brugen af dialog og dermed styrke synergien i arbejdet.
•
Vi vil styrke vores viden og klarlægge årsager til at der opstår spændinger og konflikter og arbejder for at de kan transformeres til fredelig sameksistens.
•
Vi vil styrke og udvikle dialogarbejdet i Danmark gennem uddannelsestilbud i dialog, og arbejde med anti-radikalisering og religionsfrihed.
Fattigdomsbekæmpelse: Et værdigt liv i et retfærdigt samfund Selv om mange mennesker er blevet løftet ud af fattigdom de senere år, er fattigdommen og den voksende globale ulighed i verden stadig en meget stor udfordring. Vi står midt i en voksende flygtningekrise skabt af voldelige konflikter, politisk og religiøs undertrykkelse og håbløs fattigdom. Den fortsatte befolkningstilvækst, accelererende klimaforandringer og jagten på profit gør kampen om verdens naturresurser og kampen for noget at leve af mere og mere alvorlig. En materialistisk forbrugskultur truer livet på kloden. Danmission vil se sit arbejde i sammenhæng med FN’s mål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals). •
Vi vil opbygge og styrke fællesskaber der kan danne ramme om menneskers aktive og ligeværdige deltagelse i samfundet (medborgerskab).
•
Vi vil bekæmpe ekstrem ulighed og styrke fattige og marginaliserede menneskers stemme.
•
Vi vil arbejde for at mennesker og fællesskaber beskytter, forvalter og bruger jordens ressourcer på en retfærdig og bæredygtig måde.
•
Vi vil sammen med partnerne arbejde for skabelse af fredelige og retfærdige samfund hvor konflikter løses gennem dialog og aktive ikkevoldelige metoder.
•
Vi vil yde humanitær og diakonal hjælp hos eksisterende partnere hvor vores indsats er nødvendig.
•
Vi vil i samspillet mellem fattigdoms-, dialog- og kirkearbejdet fremme interreligiøst samarbejde og forståelse som en afgørende del af fredelig sameksistens og bæredygtig udvikling.
7
4. Mål for netværk, frivillige og folkelig forankring Danmission er en organisation i bevægelse og bygger på frivilliges aktive deltagelse. Det skal være attraktivt for frivillige at være en del af Danmission. Derfor har de frivillige indflydelse på arbejdet, arbejder med og deltager i udviklingen af arbejdet for at sikre ejerskab og fortsat engagement. Vi vil udvikle uddannelsestilbuddene til vores netværk og andre frivillige. Vi fastholder det vigtige medlemsdemokrati, som det fungerer nu i Danmission, og vi vil øge dialogen og samspillet mellem frivillige, bestyrelse og ansatte medarbejdere. Målene fortæller hvem vi er, hvad vi laver og hvilke resultater vi skaber. Vi ønsker at sætte en dagsorden i pressen og skabe den frivillighed og støtte der er behov for gennem fortællinger om hvad vi laver, og at det nytter at støtte Danmission. •
Vi vil øge kendskabet til Danmission og vores arbejde.
•
Vi vil positionere Danmission som en folkekirkelig organisation der arbejder med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse og har et stærkt og koordineret fortalerarbejde.
•
Vi vil give danskere handlemuligheder så de kan være frivillige, støtte arbejdet økonomisk og tale vores sag i det offentlige rum.
•
Vi vil give de frivillige uddannelsestilbud.
•
Vi vil have fokus på nye måder at inddrage frivillige på inden for Danmissions arbejdsområder så der skabes fornyet energi i netværket og åbnes for at aktive grupper, kredse og potentielt nye frivillige kan yde en særlig indsats.
•
Vi vil arbejde på at udbygge og styrke relationer til kirker og kirkelige organisationer, netværk og partnere i Danmark.
•
Vi vil styrke relationerne mellem det danske netværk og det internationale arbejde.
8
5. Mål for Danmissions organisation For at nå de beskrevne, overordnede strategiske mål, vil Danmission tilpasse sin organisation. Der vil i højere grad blive samarbejdet på tværs i organisationen for bedre at kunne opbygge fælles viden, ekspertise og mulighed for at give og modtage inspiration. Afgørende er et tæt samarbejde mellem programarbejdet i udlandet og kommunikationsarbejdet, så de mange gode resultater af arbejdet effektivt kan kommunikeres for at skabe større opbakning. Ansvaret for at få dette til at fungere vil ligge hos den daglige ledelse. •
Vi vil supplere afdelingsstrukturen med tværgående indsatser så synergien mellem hovedarbejdsområderne fremmes og resultaterne forbedres, og så der bliver bedre sammenhæng mellem programarbejdet og kommunikationsarbejdet.
•
Vi vil søge at få arbejdet i udlandet og i Danmark til at hænge bedre sammen for at udnytte vores ekspertise bedre og øge den gensidige inspiration.
•
Vi vil til stadighed udvikle os som en innovativ arbejdsplads hvor nye ideer blomstrer og sætter frugt.
•
Vi vil fortsat tiltrække højt kompetente og stærkt motiverede medarbejdere der trives i deres dagligdag.
•
Vi vil have fokus på balancen mellem græsrods- og professionelt engagement, samt mellem faglighed og åndelighed.
•
Vi ønsker fortsat at have en sund og solid økonomi på grund af et diversificeret indtægtsgrundlag og ansvarlig økonomiforvaltning. Det er et mål at øge indtægterne årligt til fordel for udviklingen af det samlede arbejde.
•
Vi vil fortsat udsende danske medarbejdere til at styrke samarbejdet med partnerne. De udsendte er, ud over at sikre følgeskab og medvandring, med til at styrke arbejdet fagligt, de er brobyggere, de repræsenterer Danmission og de bidrager til administrationen og udviklingen af samarbejdet. Der sker løbende en prioritering af placeringen af udsendte medarbejdere og balancen mellem udsendte og medarbejdere i Danmark
•
Vi vil, hvor det er formålstjenligt, ansætte lokale medarbejdere for at gøre brug af velkvalificeret lokal arbejdskraft og for at udnytte resurserne bedst muligt.
•
Vi vil tage vare på medarbejdernes sikkerhed.
9
10