Danmission Genbrug Frivillig Magasin by Danmission

FRIVILLIGMAGASIN VORES KLODE HAR AKUT BRUG FOR GENBRUG DE UNGE KOMMER! FORVANDLERANDERS YT TIL NYT

2 VELKOMMEN I DANMISSION GENBRUG

Velkommen i Danmission Genbrug – jeg er glad for, at du har valgt at blive en del af fællesskabet i lige netop Danmissions genbrugsbutikker. Vi har nu drevet velgørende genbrugsbutikker i hele Danmark i mere end 40 år, og det kan vi kun, fordi vi har dedikerede og engagerede frivillige. I brænder for fællesskabet i jeres butikker og for at yde en indsats for dem, der trænger. Som frivillige udgør I både butikkernes hjerte og velsmurte maskinrum: I sørger for, at pris- og miljø bevidste kunder får gode oplevelser, når de handler hos jer - både hvad angår kundepleje og præsen tation af varer. I magasinet her kan du møde nogle af dine kollegaer i Danmission Genbrug – og måske blive inspi reret af deres tilgang til det at være frivillig i lige netop Danmission. Du kan også blive klogere på, hvad Danmission egentlig er for en organisation, og hvordan den indsats, du yder som frivillig, gør en forskel ude i verden. Rigtig god fornøjelse! Tak for jeres kæmpe-store indsats. Kærlig hilsen fra Jannie Zillig, leder af Danmission Genbrug Udgives af Danmission. Forsidefoto: Jonas Legarth. Frivillige fra Danmission Genbrug Thriges Plads i Odense. Kirstine Thye Skovhøj (redaktør), Britta Bak Dinitzen (layout). Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse. Online: genbrug.danmission.dk

Strandagervej 24, 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911. Mail: danmission@danmission.dk Følg: instagram.comyoutube.com/danmissionfacebook.com/danmissiondanmission.dk/danmission Støt: Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr.

3 28-2922-2316-1711 EN HISTORISK BYGNING Et smukt gammelt palæ - og et væld af lokale Danmissionambassader. Danmissions hovedkontor i Hellerup stod fær digbygget i 1908. Det var præster, menigheder og en grev Moltke med hjerte for mission, der rejste pengene. DET TILBYDER VI DIG, DER ER FRIVILLIG TAK FOR AT DU GIVER EN HÅND DE UNGE KOMMER! Unge vil gerne gøre en god gerning i genbrugsbutikker. ET LIV MED GENBRUG Pernille går kun i tøj fra genbrug. MØD DE ANDRE FRIVLLIGE SÅDAN ARBEJDER DANMISSION UDE I VERDEN NYE VENNER OG VIGTIG FORSKEL Skuespiller Lone Hertz har fået en ny familie i genbrugsbutikken. UD MED PLASTIK – IND MED GENBRUG Sammen nedsætter vi plastikforbruget. RETRO ER POPULÆRT Kunderne er vilde med håndplukkede retrovarer. ANDERS FORVANDLER YT TIL NYT Intet går til spilde, når frivillige Anders upcycler. REGNSKOV Vores klode har akut brug for genbrug. Med genbrug genanvender vi frem for at smide ud. SÅDAN ER DANMISSION ORGANISERET Find ud af, hvordan Danmission er organiseret. ERFARING I mere end 200 år har Danmission hjulpet verdens fattig ste. Bliv klogere på, hvordan det hele begyndte. BLIV KLOGERE PÅ DANMISSION Find ud af, hvordan du kan følge med i Danmissions arbejde. 28-2924-2522-2318-2016-1713-158-104-56711122126-2730-31 4-5

Danmissions hovedkontor er placeret i det såkaldte ambassade-kvarter i Hellerup, hvor vores naboer er alverdens ambassader. Og måske er der sket en vis afsmitning fra vores naboer. I hvert fald ynder vi, der har vores daglige gang på kontoret i Hellerup - både vores generalsekretær, de frivillige og medarbejderne - at sige, at Danmissions mange genbrugsbutikker er vores lokale ambassader, der hver og én på sin måde repræsenterer Danmission.

Butikkernes vinduer og liv er på fineste vis vigtige og uundværlige ambassader for Danmissions virke. I, der er frivillige i Danmission Genbrug, udgør en vigtig del af Danmissions lokale netværk og er med til at sætte fokus på behovet arbejde.Danmissionsfor Sådan ser Danmissions hovedkontor ud i dag. grundlagtpåGenbrugsbutikkenAmagerbrogadeca.1982.

ET SMUKT GAMMELT PALÆ - OG ET VÆLD AF LOKALE DANMISSION-AMBASSADER

Genbrugsbutik i Herning åbnet 1983. Konsulent Iver Brogaard og Mette forbundibestyrelsesmedlemNielsen,HerningKreds5

igenbrugsbutikafÅbning 1993.Roskilde

I dag har Danmission hovedkontor i et fint kvarter, men til en utrolig billig husleje.

Det var i 1908, vi fik hovedsæde i Hellerup. På den tid var grunden blandt de billigste i hovedstads området – dengang ikke særlig centralt, men dog med jernbaneforbindelse. Det var præster, menigheder og en grev Moltke med hjerte for mission, der rejste pengene til byggeriet. Det var vigtigt, at der var plads og overnatningsmuligheder til de missionærer, der i perioder opholdt sig i Danmark, og plads til at drive en missionsskole, der uddannede missionærerne.

Hovedbygningen bruges primært til kontor, mens de to tilhørende bygninger udlejes til beboelse og en lille del bruges til gæsteværelser for udsendte, der er hjemme på besøg. I 1977 blev den første genbrugsbutik etableret i Frederikshavn af ihærdige frivillige og diakon og senere konsulent Iver Brogaard, der mente, at genbrug var værd at satse på. Det fik de helt ret i. Siden er der kommet butikker til over hele landet.

6Sådan ser vi på frivillighed I Danmission har frivillige indflydelse og er en central del af Danmissions identitet og liv. Vi har en lang tradition for at involvere og uddanne frivillige og danne fællesskaber. Alle, der vil være en del af Danmission og arbejde for formålet, er velkomne til at byde ind med, hvad de kan. Vi tror på, at der findes en plads til alle i fællesskabet, og at man som frivillig i Danmission kan beskæftige sig med lige det, man brænder for. DET TILBYDER VI DIG, DER ER FRIVILLIG: Som frivillig i Danmission kan du benytte dig af nogle af de kurser og uddannelsestilbud, vi hvert år tilbyder vores frivillige. Vi tilbyder aktiviteter som: y Lederseminarer y Netværksseminarer y Stiftsårsmøder y Foredrag om Danmissions arbejde y Studierejser Vi tilbyder fx disse kurser: y Facebook for genbrugsbutikker y Glas og klargøring af varer y Dekoration y Lys og indretning y Vurdering af varer

Tak for, at du har valgt at give en hånd i lige netop Danmission Genbrug – over 3.000 bruger tid og kræfter på Danmissions sag.

–

Vi vil så gerne være endnu flere i fællesskabet, så tag din ven, kusine eller nabo med i Danmission Genbrug. I kan hygge jer sammen, få noget at rive i og gøre gavn for andre. ER FRIVILLIG? 39 % af alle danskere mellem 16 og 94 år er frivillige z I gennemsnit bruger vi 15 timer om måneden på frivilligt arbejde z I folkekirken og de folkekirkelige organisationer som Danmission er der omkring 100.000 frivillige. 15.000 af dem er frivillige i gen brugsbutikkerne heraf knap 2.500 i Danmission Genbrug ER MAN FRIVILLIG? Sagen – vi hjælper andre og gør en forskel z Sjovt – det er hyggeligt og interessant z Sammen vi gør det sammen i fællesskab

7 TAK FOR AT DU GIVER EN HÅND Der er rift om jer, der har valgt at blive frivillige. Og det er ikke, fordi vi danskere ikke gider give en hånd, samlet set er 39 % af alle danskere mellem 16 og 94 år frivillige – vi lægger tilsammen næ sten en million timer om dagen i ulønnet arbejds kraft! Udfordringen er, at stadig flere rækker ud efter de frivillige hænder - nu også offentlige institutioner.

HVORFOR

HVEM

“I undersøgelser af frivillighed kan vi se en stig ning i antallet af de unge – helt ned til 16 år – der Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist Det var via en annonce på Facebook, at Line Emilie Lousdal søgte jobbet som frivillig i Bazar Vest.

25-årige Line Emilie Lousdal er ledig, hun er uddannet designer, og så er hun bidt af genbrug og bæredygtighed. Dét fik hende til at melde sig som frivillig i Danmission Genbrug, da hun så et opslag på Facebook.

Foto: Peter From Jacobsen

Flere og flere unge vil gerne være frivillige i Danmission Genbrug. Tag godt imod dem og styrk frivilligheden i jeres butik.

“Jeg meldte mig, fordi jeg havde lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor det handler om at gøre noget godt for andre,” siger hun. Unge vil gøre en forskel Den unge designer fra Aarhus og gymnasieeleven fra Skanderborg repræsenterer, ifølge frivilligekspert og chefkonsulent i virksomheden Ingerfair, Marie B. Holdt, en gruppe af unge frivilli ge, der gerne vil give en hånd til vores fælles klima og samtidig gøre noget godt for den gode sag:

Line Emilie Lousdal står i dag for at skabe omtale og tiltrække endnu flere kunder til Danmissions butikker i Jægergårdsgade og i Brabrand Bazar Vest via de sociale medier, og så er hun også optaget af at genbruge noget af det tøj, der af den ene eller anden grund ikke kan sælges. Hun re-designer fx herreskjorter til mo detøj, som bliver solgt i butikken i Bazar Vest.

“Bæredygtighed er enormt vigtigt for mig, og jeg har i længere tid gerne villet prøve at lave redesign, fordi det er fedt at kunne genbruge det tøj, som måske ville være blevet smidt ud. Vi lever i et samfund, hvor der bliver produceret alt for meget tøj. Derfor synes jeg, det er vigtigt i stedet at finde nogle løsninger, hvor man kan bruge det, som allerede er produceret og omdanne det til noget nyt”. I Danmission Genbrug i Skanderborg oplever de også interesse fra unge – både som kunder og frivillige. Under coronanedlukningen i 2020 meldte den 18-årige gymnasieelev, Anna Katrine Bertram Svenningsen, sig til at gøre en frivillig forskel. En gang om ugen har hun en vagt på et par timer, hvor hun sørger for at ekspedere kun der og betjene kassen.

“Der blev søgt efter en redaktør til at stå for sociale medier i Aarhus, og det lød virkelig spæn dende og lige noget for mig, da jeg elsker at gå i genbrug og er meget på sociale medier”, siger Line Emilie Lousdal og fortsætter: “Det at være frivillig giver mig en god følelse, jeg elsker at hjælpe til og gøre noget godt for andre, og så er det bare fedt, at jeg samtidig laver noget, som er relevant for mit fag, imens jeg går ledig”.

Slå armene ud og tag imod: DE UNGE KOMMER!

Vi signalerer, at hos os er unge mennesker velkomne, og vi har noget at tilbyde dem i vores butik”.

De unge skal have lov til at udfordre “plejer” og den sædvanlige måde at gøre tingene på

Og netop Anne Marie Madsens pointe med at om favne, når de unge mennesker bringer nye perspektiver, un derstreger Marie B. Holdt er altaf gørende for at lykkes med at integrere unge som en del af holdet af frivillige: “Det kræver, at man som genbrugsbutik er omstillingsparat. De unge skal have lov til at skabe et rum for sig selv. Forstået på den måde, at de unge skal have lov til at komme med deres ideer, de skal have lov til at udfordre “plejer” og den sædvanlige måde at gøre tingene på. side...

Unge vil gerne være frivillige, men det skal passe ind i deres studieliv, siger frivilligekspert, Marie B. Holdt.

Foto: Jonas Legarth gerne vil være frivillige. De er en generation, der bliver presset gennem uddannelsessystemet, og er bange for ikke at være dygtige nok – en be kymret generation – der også er meget optaget af genbrug, bæredygtighed og grøn energi. De vil gerne være frivillige, men det skal passe ind i de res studieliv,” forklarer Marie B. Holdt, der har undersøgt og arbejdet med frivillighed i organisationer i mere end 20 år.

Det fortæller Anne Marie Madsen, der er bu tiksleder og butikkens såkaldte velkomstfrivillige, der sørger for at tage godt imod og inkludere nye frivillige i fællesskabet: “Som seniorfrivillige har vi en modenhed og erfaring, som vi kan give videre til de unge men nesker. De unge bringer nye vinkler på tingene, og smitter os med deres energi og gå-på-mod.

Samtidig sender vi, ved at have unge frivil lige bag disken, et vigtigt signal til kunderne.

Ja tak til unge frivillige Hos Danmission Genbrug i Skanderborg har de truf fet et bevidst valg om at ville invitere flere unge ind i fællesska bet. I butikken tager de også imod personer fra jobcentre, som skal i jobtræning, og de har flere gange haft erhvervspraktikanter.

fortsættes næste

”Forbeholdene ser jeg som et udtryk for fordom me og usikkerhed. Det handler om at få sat ord på bekymringerne og så lægge fokus på alt det posi tive, de unge bringer med sig”. Den tilgang bakker frivilligekspert Marie B. Holdt op om, og påpeger samtidig, at tør eller vil man ikke tage imod yngre frivillige, så skal man nok se sig langt om efter frivillige i det hele taget.

“I dag kan man blive frivillig alle mulige steder – der er kamp om de frivillige – og samtidig kan vi helt generelt se i vores undersøgelser, at der ikke kommer flere frivillige, og at vi er villige til at bruge færre timer. Det har været en tendens, siden vi begyndte at måle det i 2004. Derfor skal man kunne rumme, at frivillige i dag har brug for fleksibilitet, og så kan vi heller ikke forvente, at de bliver i en lang periode, siger hun og fortsætter: “Det handler om at turde at tage nye frivillige ind, der ikke ligner dem, der allerede er i butik ken – det er simpelthen nødvendigt for at bevare frivilligheden”. Anna Katrine Bertram Svenningsen og Anne Marie Madsen arbejder godt sammen i Danmission Genbrug i Skanderborg. Foto: Danmission Genbrug Skanderborg FÅ

Fokusér på det positive i butikken I Skanderborg oplevede Anne Marie Madsen, at nogle af de rutinerede seniorfrivillige var noget forbeholdne over for at byde unge mennesker indenfor.“Nogle

VELKOMSTFRIVILLIGE ANNE MARIES RÅD: z Spring ud i det! z Drop fordommene om, at de vil dominere eller ikke kan opføre sig ordentligt, de er dygtige, høflige og salgsmindede! z Sørg for, at nye frivillige får god op læring og forstår, at de med deres indsats er med til at gøre en vigtig forskel

Hendes klare opfattelse er, at det bliver nem mere for butikkens rutinerede seniorfrivillige at tage imod yngre frivillige, når der er klar opbak ning fra butikkens frivillige ledelse, og at det sam tidig meldes klart ud, at de unge er velkomne.

blev bange for, at de blev sat til side. Og så er der det med, at de unge har deres sko legang og studier, og derfor kan de ikke tage en vagt af samme længde som os andre – og er det så overhovedet besværet værd? Tilfører det over hovedet værdi, at en ung er i butikken halvanden time en gang om ugen? Men det er en vigtig aflastning, og det er besværet værd at lære dem op, og de er både stabile og pligtopfyldende,” siger butikslederen fra Skanderborg.

Hvis man vil lykkes med at integrere de unge, så skal den enkelte butik først og fremmest af gøre, om de overhovedet har lyst til og ressourcer til at integrere nye i fællesskabet”.

... fortsat fra side 9

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

Pernille er kendt på det sociale medie Instagram som en ivrig fortaler for at købe tøj og ting til boligen i genbrug.

Foto: Maja Kongegaard Bramm

PERNILLE GÅR KUN I TØJ FRA GENBRUG

Jeg kan huske, at jeg var optaget af at køre et blåt tema på mit værelse, så mine ugepenge gik til blå nips-ting”.

“Jeg fandt ud af, at jeg kunne finde tøj, der var anderledes og unikt. Og for to år siden valgte jeg så at gå all-in! Jeg køber alt mit tøj i genbrug, og derudover køber jeg alt til hjemmet i genbrug. Selvfølgelig får jeg indimellem noget i gave, der er købt fra nyt, men personligt køber jeg ikke nyt”.Hendes motivation til kun at gå i genbrug tager afsæt i hendes bekymring for vores fælles klode. Især vil hun gerne være med til at inspi rere andre til at købe tøj fra genbrug frem for masseproduceret tøj. “Det er særligt tøjproduktion, der forurener, og det er efterhånden blevet normen, at vi hele tiden skal gå i nyt. Året har efterhånden 52 sæso ner i stedet for fire!“ siger hun og uddyber: "Det er som om, at vi hele tiden skal gå i det sidste nye, ellers er vi ikke seje og smarte nok! Lad os nu hvile i det tøj, vi har på. Vi bliver nødt til at passe på vores jord og ikke bruge unødvendige ressourcer!”.Derforhar

“Jeg syntes, det var spændende, at mit bør neværelse var fyldt med ting, der var anderledes end mine klassekammeraters.

Det begyndte allerede da hun var en 8-9 år. Hun tog ofte på genbrugsjagt i diverse gen brugsbutikker sammen med sin mormor.

Genbrugstanken og lysten til at bringe endnu mere genbrug ind i hverdagen tog til i gymnasi etiden. Pernille Moesgaard Nielsen opdagede for alvor, hvor mange penge hun kunne spare på at købe sit tøj i genbrug.

Pernille Moesgaard Nielsen stif tet to Instagram-profiler med fokus på gen brugsfund og klimavenlighed. På profilen “Genbrugsmester” sælger hun genbrugsfund, primært tøj, så andre kan lade hende om at lede efter de lækre genbrugsfund. Og på sin person lige profil deler hun fotos, tips og inspiration – alt sammen for at inspirere andre til at gå mere i genbrug.“Jegbruger Instagram til at vise, at man sagtens kan være moderigtig, selvom man køber sit tøj og interiør til hjemmet i genbrug, siger hun og forsætter: ”Mange bliver overraskede over, at mit tøj er fra genbrug. Og nogle bliver forundrede over, at det kan være i så pæn stand og samtidig moderne. Men det kan det altså, så det er bare med at komme i gang med at gå i genbrug!”.

27-årige Pernille Moesgaard er bekymret for klimaet. Derfor går hun kun i tøj, der er købt i genbrugsbutikker. På det sociale medie Instagram inspirerer hun andre til at gøre det samme.

Josefine Kaltoft Søndergaard, 22 år, og Cecilie Wiederholt, 23 år, studerer kommunikation på Aalborg Universitet. De er frivillige SoMeredaktører og står bag en Instagramkonto for Danmission Genbrug i Aalborg. Hvorfor er I frivillige? “Vi studerer kommunikation og digitale medier til daglig, så på den måde er det at være frivil lige SoMe-redaktører en måde at omsætte teori til praksis. Det er fedt at prøve nogle ting af og finde ud af, hvad det er, der virker på de sociale Detmedier.errigtig sjovt at komme i genbrugsbutikker ne og tage billeder og lave opslag til Instagram. Vi går på jagt i butikken og udvælger varer, som vi forsøger at vise frem på en måde, der skaber blikfang. Vi vil rigtig gerne være med til, at endnu flere kunder opdager Danmissions genbrugsbu tikker via de sociale medier”. Hvad får I ud af at være frivillige? “Det er rigtig hyggeligt at være frivillige sammen, så det vil vi helt klart anbefale andre vennepar at gøre. Det er fedt at have et projekt sammen. Det er også et frivilligt arbejde med enorm stor frihed. Vi kommer typisk i butikkerne en gang om måneden og tager mange forskellige fotos, og så går vi hjem og planlægger indholdet og finder på tekster til”. BLIKFANG

SOCIALE MEDIER

Anna-Maria Brandt, 74 år, frivillig i Danmission Genbrug i Helsingør Hvad får du ud af at være frivillig?

„Jeg har altid drømt om at blive indretningsar kitekt, men det blev jeg aldrig. Jeg har arbejdet som administrativ leder det meste af mit liv, men i en alder af 74 år får jeg endelig udlevet min drøm. Tænk sig, jeg nåede det! Og jeg er vild med det. Jeg elsker den her forretning og vores sammen hold, og så tjener vi penge til et godt formål.“

Hvordan tror du, vi kan blive flere frivillige? „Jeg tror, den bedste måde er at spørge dem, der kommer i butikken. Jeg får en god snak med de fleste kunder, og så kan man godt spørge, om de ikke kunne tænke sig at prøve at være frivillig.“

PÅ

JEG UDLEVER MIN DRØMGAMLE SKABER

Hvad giver det dig helt konkret? „Det har givet mig en ny interesse, for jeg har skullet sætte mig ind i, hvad forskellige ting er værd. Det har også gjort, at jeg ikke så tit flytter om derhjemme mere, for nu får jeg stillet min lyst her.“

SÅDAN ARBEJDER DANMISSION UDE I VERDEN

I et tæt samarbejde med lokale partnere, vores udsendte og ansatte på kontoret i Danmark arbejder vi i 12 forskellige lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Vi arbejder overordnet med fattigdomsbekæmpelse, kirkeudvikling og dialog.

Danmission hjælper: z Børn, kvinder og familier - de får et værdigt liv og uddannelse z Kirker – de får støtte til at uddanne præster, evangelister og søndagsskolelærere og støtte til at tilbyde aktiviteter og hjælp i deres lokale sogne z Religiøse grupper – de får støtte til at løse konflikter, lave lokalt fredsarbejde og uddanne religiøse ledere i dialog z Miljøet - det bliver beskyttet mod fx ulovlig skovhugst og forkerte dyrkningsmetoder Du er med til at forandre fattige og udsattes liv. Det er nemlig med overskuddet fra Danmission Genbrug, at vi kan yde en indsats og gøre en forskel ude i verden.

z Religionsdialog mellem for skellige religiøse grupper.

z Fattige og udsatte børn og kvinder, som får bedre levevilkår og hjælp til at håndtere lokale konflikter.

z Religiøse ledere, skolelærere, kirkeledere og unge. De bliver uddannet i religionsdialog, så religiøse grupper kan leve fredeligt side om side.

z Børn, der bliver en del af børneklubber i Tanzania, hvor de får undervisning i, at de har ret til at lege, ret til ikke at blive slået og ret til at gå i skole. Børnene støtter hinanden og hjælper andre med at få et godt børneliv.

z Udsatte kristne og muslimske kvinder, der får en syuddannelse og hjælp til at starte deres egen virksomhed.

Afrika

Danmark

z Forfulgte og udstødte børn, som får hjælp til bedre fremtid, omsorg og skolegang.

Mellemøsten

z Krigens ofre, som får varmt tøj, mad, omsorg og uddannelse.

DIN INDSATS GÅR TIL:

Asien z Beskyttelse af regnskoven i Cambodja, der er altafgørende for de lokale og for klimaet. z Akuttelefonen i Myanmar, der er en livslinje for de mange mennesker, som lever på flugt eller i flygtningelejre. z Præster og religiøse ledere, der bliver uddannet i religionsdialog, så de kan mægle i konfliktramte lokalsamfund.

For den folkekære skuespiller, Lone Hertz, giver det at være frivillig i en genbrugsbutik både glæde, god samvittighed og nye bekendtskaber. Skuespiller Lone Hertz meldte sig som frivillig i én af Danmissions genbrugsbutikker under corona-krisen i 2020. I butikken oplevede hun, hvordan hendes rastløshed og frustration over at gå derhjemme blev skiftet ud med butikstravlhed, nye bekendtskaber og en god følelse af at gøre gavn for andre. “Jeg har et inderligt forhold til Danmission, og jeg har set den store forskel, organisationen gør for mennesker ude i verden på de mange rejser, jeg har været på for at kunne holde oplysnings foredrag for Danmission. Så da jeg stod med tid at give af, så tilbød jeg med glæde min hjælp”. Nu er skuespillerinden blevet en fast del af hol det af frivillige i Danmission Genbrug i Rødovre, og det passer hende rigtig godt: “Jeg er blevet en del af et godt fællesskab. Jeg har fået en lille familie i butikken. Vi har et fælles mål, og det giver et særligt ejerskab til forret ningen. Jeg kan mærke, at jeg bliver ærekær og går meget op i, hvor meget der bliver solgt for –penge, som så kan sendes ud i verden,” fortæller hun og uddyber: “Vi har meget travlt i butikken, og der er meget at gøre. Man drømmer ikke om, hvor mange ekspeditioner, der ligger bag tallene, når dagens omsætning gøres op. Det er mange små ekspe ditioner, der giver de store tal”.

Kendt skuespiller anbefaler at blive frivillig i Danmission Genbrug

Giver anbefalingen videre I genbrugsbutikken er Lone Hertz at finde bag disken, men hun har også kastet sig ud i at lave et særligt musikrum i butikkens kælderetage. “Jeg er ved at sortere en masse LP’er, der kom mer fra et dødsbo”. I butikken tager flere unge også en tjans som frivillige, og det er kærkomment: “Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre uden dem. De har så gode kræfter!”. For Lone Hertz er indsatsen i genbrugsbutikken blevet til mere end bare en midlertidig indsats under coronakrisen: Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

Hun har oplevet Danmissions arbejde helt tæt på under besøg i Libanon og har også holdt foredrag om sine oplevelser med Danmission. Foto: Carsten Villadsen.

PRIK Et effektivt middel til at få nye frivillige med på holdet er at “prikke” til kunderne og spørge, om de har lyst til at give en frivillig hånd med. Flere butikker har god succes med at “prikke” og har indført særlige “Prikke-uger”, hvor kassemedarbejderne har særligt fokus på at “prikke”.

“Jeg får nogle gode oplevelser, som jeg ikke kan få andre steder. Som frivillig får man også bedre samvittighed, for jeg ved jo, at pengene, vi tjener i genbrugsbutikken, kommer fattige til gavn. Jeg vil virkelige anbefale at blive frivillig i Danmission Genbrug til folk, som går på efterløn eller pension”. LONE HERTZ OG DANMISSION: Gennem mange år har Lone Hertz været engageret i Danmissions sag og holdt foredrag om organisationens arbejde. Hun har selv været ude i verden og opleve fx arbejdet for at skabe dialog mellem forskellige religioner, som Danmission står bag sammen med lokale partnere i Mellemøsten.

Lone Hertz har selv været ude at opleve noget af det arbejde og nogle af de mennesker, som hun er med til at gøre en forskel for i genbrugsbutikken.

Under sloganet “Plastik sviner – Genbrug posen” lancerede Danmission Genbrug i 2020 et miljøtiltag, der skal gøre alle vores butikker helt plastikposefri. Et tiltag som både fri villige og kunder har taget imod med miljøvenlig kyshånd. I Danmissions genbrugsbutikker vrimler det med både miljøbevidste kunder og frivillige. Derfor går det også over al forventning med at få kunderne til enten at huske deres eget indkøbsnet eller tilbyde dem at købe en hjem mesyet mulepose. Det er frivillige syersker, der syr muleposerne af genbrugsstof som fx linned, duge, tøj osv. “Der er rigtig stor opbakning fra både frivillige og kunder. Vi kan mærke, at alle er opsatte på at gøre en indsats for vores fælles klode og for at begrænse plastikforbruget. Vores frivillige er løsningsorienterede og har et godt forhold til kunderne. De steder, hvor man kommer til at mangle en større pose, der vil man helt sikkert finde en god alternativ løsning i form af en pap kasse eller en hjælpende hånd ud til bilen,” siger Jannie Zillig, der er leder af Danmission Genbrug og Salg. Stor opbakning fra kunderne I én af Danmissions største genbrugsvarehuse i Svenstrup har det været ganske ukompliceret at overgå til at være plastikposefri. Det fortæller Jens Bæk, der er frivillig og en del af den daglige “Viledelse:udfasede allerede bæreposer i marts 2020, og det initiativ tog kunderne rigtig godt imod. De synes, det er rigtig dejligt, at vi ikke kun sælger genbrug, men også tænker på miljøet og bidrager til nedbringelse af plastikforbruget”.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

UD MED PLASTIK IND MED GENBRUG

I den store butik har de nået at gøre sig gode erfaringer med at være plastikposefri, og mel dingen er klar: “Langt de fleste kunder har deres egen pose med. Vi er også så heldige, at vi har en frivillig, der har påtaget sig at sy muleposer af genbrugs stof, som vi kan tilbyde kunderne at købe til at bære deres varer hjem i,” siger Jens Bæk. Gang i salget af hjemmesyede muleposer Hos Danmissions butik på Hovedgaden i Brabrand har de nu solgt flere end 300 mu leposer, som én af butikkens frivillige, Lisbeth Christensen, syr af duge, linned og andet stofmateriale fra butikken.

“Det er rigtig fint, at vi på den måde får genbrugt dét, vi alligevel ikke kan sælge,” siger Bodil Mejer, der er næstformand i butikkens bestyrelse og har været med som frivillig i omkring 15 år.

PLASTIKSVINER POSENGENBRUG

Plastik sviner Hvert år udledes der omkring 8-10 mil lioner tons plastik til havet, fortsætter det, vil der allerede i 2025 være 1 ton plastik i havet for hver 3 tons fisk.

Danmark er det land i Europa, der genererer mest affald pr. indbygger. På trods af, at vi i Danmark har et vel udviklet affaldssystem, hvor skralde mænd indsamler skrald og kører det til for eksempel forbrændingsanlæg, så ser vi stadig rigtig meget plastikfor urening rundt omkring i den danske Kilde:natur. Videnscentret Plastic Change Læs mere om vores indsats for at nedsætte plastikforbruget www.danmission.dk/plastiksvinerpå

I løbet af det første års tid med kampagnen “Plastik sviner – genbrug posen” har flere end 50 frivillige muleposesyersker m/k syet mere end 2000 muleposer, der bliver solgt i genbrugsbutikkerne. næsteFortsættesside...

I butikken oplever de stor opbakning fra deres kunder til at droppe plastikposerne helt: “Kunderne har taget rigtig godt imod det og vil gerne købe muleposerne. Der er ingen tvivl om, at det er sevet ind hos mange – og især hos de unge – at vi sammen skal passe på miljøet. Vores kunder er meget begejstrede og indstillede på, at vi ikke mere bruger plastikposer,” siger hun og uddyber: ”Kommer der kunder ind, der lige skal have lidt information og oplyses om, at vi gør det her for miljøets skyld, så er vi selvfølgelig klar til at forklare dem det”. En stor del kundernetikkergenbrugsbuDanmissionsaftilbydersalg af muleposer.hjemmesyede

Det er frivillige muleposesyersker, der sørger for, at kunderne i Danmissions genbrugsbutikker kan tilbydes et bære dygtigt alternativ til plastikposen.

”Jeg har altid godt kunnet lide håndarbejde og at sy, så det at kunne sidde her hjemme i min egen stue og sy for en god sag, gør, at jeg føler, at jeg stadig kan bidrage med noget. Det sætter jeg stor pris på,” siger 72-årige Lise Andersen. Hun har en klar opfordring til andre, der har lyst til at yde en frivillig indsats hjemme fra stuen: ”Der er mange, der har en symaskine stå ende i skabet, som de sjældent bruger. Det her er en rigtig god anledning til at hive den frem. Man skal absolut ikke være profes sionel for at sy muleposer, og stoffet kan man få fra genbrugsbutikkerne,” siger Lise Andersen og uddyber: ”Det er rart at kunne være med til både at gøre noget godt for Danmissions arbejde ude i verden og samtidig gøre noget godt for vores miljø og være med til at sørge for, at vi bruger mindre plastik og mere genbrug”. Lise Andersen opfordrer alle, der har en symaskine stående i gemmerne til at hive den frem og sy for en god sag. Foto: Kirstine Thye Skovhøj Vil du, eller kender du én, der vil sy for en god sag? Læs mere og tilmeld dig genbrug.danmission.dk/sypå

Lise syr for en god sag

Symaskinen summer lystigt over stok og sten i Lise Andersens stue på Østerbro i København. Hun har hundredvis af mule poser af bl.a. stofrester, tøj og sengetæpper.

Stofposerne er en vigtig del af Danmissions indsats for at mindske plastikposeforbruget i vores genbrugsbutikker.

I en særlig afdeling for retrovarer i vores store genbrugsbutik midt i Odense er kun derne vilde med de håndplukkede fund fra 1960-70erne som keramik, vintagetøj, nips og Dermøbler.erkælet

for indretningen i afdelin gen for retrovarer i Danmission Genbrug i Odense. Afdelingen er indrettet som et hjem med fokus på forskellige varegrupper som køkkensager, keramik og porcelæn, fund til boligen, til børnene og børneværel set og vintagetøj. Det er en gruppe af 10 unge frivillige, der står bag den nye retro shop-in-shop. Én af dem er 29-årige Line Åxman: ”Vi vil gerne inspirere folk til selv at up cycle og se muligheder i de gamle møbler, der ellers bliver overset. Så derfor har vi også indrettet en lille workshop, hvor vi kommer til at åbne for små kreative kurser, hvor man kan arbejde med at upcycle de ting, man køber i butikken”.

Retrovarer går som varmt brød

“Jeg håndplukkede det bedste og op byggede et lager. Der var rigtig meget af det, som jeg egentlig blev bedt om at køre på genbrugspladsen, som i stedet blev pillet fra, fordi jeg kunne se muligheder i det”. De møbler og inventar, som Anders Aare udvalgte til forvandling, blev hevet frem, da butikken skulle have ny adresse og med krea tivitet og snilde byggede han nyt inventar af fx gamle ABC-stigereoler. Anders Aare begyndte også at fremtrylle fx legetøj som biler og flyvema skiner, skoreoler, opbevaringskasser, stumtjenere, bænke og klapborde til havebrug.

På det store butikslager begyndte Anders Aare stille og roligt at sortere de møbler fra, som kun derne af den ene eller anden grund ikke købte, eller som var så beskadigede, at de ikke kunne repareres.

“Abbé Pierre stod bag et pionerarbejde med at forbinde genbrug med humanitært arbejde,” fortæller Anders Aare.

22 ANDERS FORVANDLER

Anders Aare vil gerne etablere et samarbejde med frivillige fra andre genbrugsbutikker, der har lyst til at arbejde med upcycling. Fotos: Tom Sand Egeskov og Anders Aare

68-årige Anders Aare bryder sig ikke om, at godt træ går til spilde. Derfor giver han nyt liv til kasserede og usælgelige møbler, så de kan sælges som fx legetøj, opbevaringskasser og reoler til gavn for både verdens fattigste og miljøet. Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist For Anders Aare, der bor i Brabrand ved Aarhus, hænger genbrug og medmenneskelighed tæt sammen. Gennem hele sit liv har han haft øje for at genbruge det, som andre kasserer. “Jeg har altid godt kunnet lide at håndtere ting og sager og se det værdifulde i ting, som andre ikke længere vil have. Jeg kan ikke klare, når no get går til spilde,” siger Anders Aare. Han meldte sig som frivillig i Danmissions gen brugsbutik i Bazar Vest for et par år siden, da butikken lå på en anden adresse og havde et stort lagerareal. “Jeg bor lige i nærheden, og jeg udså mig butikken, fordi jeg kunne se, at den havde et areal, der betød, at der var lidt smæk i,” siger Anders Aare med henvisning til butikkens størrelse og store lagerområde, der fik det til at krible i hans klunsersjæl. Han mener selv, at hans passion for at genanven de og genbruge opstod, da han som ung havde et par års fuldtidsarbejde hos organisationen Abbé Pierre, der senere blev til Aarhus Klunserne.

Kun fantasien sætter grænser

Det er det, Danmission gør, og det vil jeg gerne være en del af,” siger Anders Aare og uddyber: “Både genbrug og medmenneskelighed er vig tigt for mig. Jeg vil gerne hjælpe verdens fattigste og være med til at reducere spild. Det er bestemt motiverende, at jeg ved, at jeg er med til at gøre en forskel for mennesker, der ikke har de samme privilegier som jeg. Det, jeg laver, må meget gerne gå til andre”. Massivt træ er genbrugsguld Håndværk og selvbyg har altid haft en central plads i den pensio nerede gymnasielærers liv. “Det med at lave nye ting af brug te, det har jeg altid gjort - også til eget behov. Det hele er selvlært, og så havde jeg en onkel, der var flink til at lære mig meget. Jeg befinder mig me get godt ved at lave noget med hænderne. Det har altid været en god modvægt til det teoreti ske, som jeg har beskæftiget mig meget med som gymnasielærer”.

“Det er kun fantasien, der sætter grænser. Jeg kan godt lide, at ting ikke går til spilde. Og så kan jeg godt lide, at jeg kan kombinere genbrugs tanken med medmenneskelighed.

Når Anders Aare går i værkstedet og giver træet nyt liv, er det med godt gammeldags håndar bejde. En skammel tager omkring fire timer at lave og en legetøjsflyvemaskine tager en time til halvanden. Upcycling er fremtiden Det kaldes upcycling, når Anders Aare giver ubrugelige eller brugte ting nyt liv. Upcycling er i takt med det stigende fokus på genbrug og bæredygtighed blevet mere og mere populært. Anders Aare drømmer da også om, at hans up cyclede produkter kan blive solgt i andre af Danmissions butikker og via sociale “Jegmedier.har også haft kontakt med en pro duktionsskole, der var interesseret i at indgå i et samarbejde, så man kunne samles om et upcy clingsprojekt, der også har et socialt perspektiv. Jeg kunne også godt tænke mig at samarbejde med andre af Danmissions genbrugsbutikker”.

23 YT TIL NYT

Når Anders Aare spotter træ på lageret i gen brugsbutikken, så har han især et godt øje til møbler af massivt træ. “Der er mest fyrretræ, men nogle gange er jeg også heldig, at der er noget massivt ege træ eller teak. Jeg er af den mening, at det burde sættes i system rundt om på genbrugspladser,landetsså vi sikrer, at alt det massive træ genanvendes. For træ er et bæredygtigt materiale, der holder. Det er kvalitet, og det fortjener at blive genbrugt”.

Danmission Upcycling I flere af vores butikker er der frivillige, der giver brugte ting nyt liv. Fx brugte møbler, der forvandles til skærebrætter, trælegetøj, opbevaringskasser, bænke, borde, stole etc.

Frivillige syersker forvandler genbrugsstof til muleposer og andre syr fx herreskjorter og andet tøj om til moderigtige designs.

Tørke og oversvømmelser besværliggør fødevareproduktion. Det betyder, at de, der bliver ramt af klimaforandringerne, helt basalt bliver ramt på deres eksistensgrundlag og har svært ved at blive, hvor de er. Det sender millioner af mennesker på flugt og skaber hungersnød og fattigdom.

GENBRUG

Som frivillig i Danmission Genbrug er du med til at gøre en vigtig forskel for vores fælles klode, som forandrer sig drastisk i disse år. Vi oplever, at flere og flere af vores kunder er drevet af, at de vil passe godt på både vores fælles klode og deres egen pengepung, når de vælger at handle genbrug og donere deres brugte ting, tøj og møbler til genbrug.

Med genbrug er vi med til at reducere produktionen af nyt, som er en stor miljøbelastning, hvad enten det er ting, elektronik, møbler eller tøj.

Når klodens temperatur stiger, så betyder det, at de steder, som allerede er pressede med manglende vand, bliver endnu mere pressede, og de steder, der har rigeligt vand, får endnu mere.

Med genbrug genanvender vi frem for at smide ud og undgår dermed at skabe endnu mere affald.

Vi er et af de lande i verden, der har det højeste materielle forbrug pr indbygger. Det er hårdt for vores klima, når der pro duceres og transporteres nye varer, det udleder nemlig drivhusgasser, der får temperaturen på kloden til at stige.

VORES KLODE HAR AKUT BRUG FOR

INGEN REGNSKOV UDEN GENBRUG

Skoven er altafgørende for både mennesker, dyr og klima. Med midlerne fra bl. a. Danmission Genbrug støtter Danmission det vigtige arbejde.

I Prey Lang skoven i Cambodia, der er den sidste store regnskov i Sydøstasien og truet af illegal skovhugst, er det lo kale skovaktivister, der sammen med Danmission sørger for at beskytte den vigtige skov.

Foto: Tove Lind Iversen

Skoven er på størrelse med Sjælland og huser mindst 20 truede plantearter, 27 truede dyrearter og er den direkte levevej for op mod 500.000 mennesker.

“Vi har brug for skoven, så vi bliver nødt til at være modige og passe på den”, siger Mot, der er én af de unge cambodjanere, som kæmper mod ulovlig skovhugst i Prey Lang skoven. 25

26 SÅDAN ER DANMISSION SÅDAN ER DANMISSION FINANSIERET: Den øverste myndighed i Danmission er repræsentantskabet, som består af 240 medlemmer. Repræsentantskabet udgøres af medlemmer af Danmission. Danmission er organiseret efter Folkekirkens 10 stifter. Hvert stift har en Vedstiftsbestyrelse.stiftetsårsmøde vælges medlem mer til stiftsbestyrelsen og Danmissions Detrepræsentantskab.errepræsentantskabet, der vælger 9 af de 12 medlemmer i Danmissions bestyrelse. De sidste 3 medlemmer vælges af bestyrelsen selv. Bestyrelsen er øverste ledende organ og ansætter organisationens generalsekretær, der står for den daglige ledelse. Bestyrelsen godkender årets aktiviteter og budget og har en tæt dialog med ledelsen. Ledelsen er ansvarlig for gruppen af med arbejdere i både Danmark og udlandet. Danmission har ca. 70 ansatte, hvoraf om kring halvdelen arbejder på hovedkontoret, og de øvrige er enten udsendte danske medarbejdere eller lokale medarbejdere på vores landekontorer. Danmissions arbejde drives hovedsageligt for private indsamlede midler og overskud fra Danmissions genbrugsbutikker, men arbejdet støttes også af den danske stat via Udenrigsministeriet og EU. Danmissions indtægter kommer fra: z Indtægter genbrugsbutikker z Donorprojektmidler z Personlige og kollektive gaver z Særlige indtægter z Salg/lejeindtægter z Arveindtægter

27 ORGANISERET: GENERALSEKRETARIATETREPRÆSENTANTSKABETBESTYRELSEN HR, innovation, service og IT. Regnskab, projektregnskaberbetalinger,budget, engagement,Kommunikation/indsamling,medier/presseogfrivillighed. Planlægning og afvikling af projekter og aktiviteter sammen med lokale partnere

200 ERFARING MED AT HJÆLPE VERDENS FATTIGE

Det var en sjællandsk præst, Bone Falch Rønne, der i 1821 grundlagde Det Danske Missionsselskab, som i år 2000 blev til Danmission sammen med Dansk Santalmission, grundlagt i 1867. Den idé rige præst var en sand pionér, der havde stort udsyn mod verden. Han ville dele det kristne budskab med mennesker uden for Danmarks grænser og hjælpe dem med at komme til tro. Selskabets første missi onsmark blev Grønland. I 1828 lykkedes det Rønne at sende de første missionærer af sted til gerning på Guldkysten. I årene der fulgte, blev der oprettet mis sionsarbejde i lande som Indien, Kina, Bangladesh, Syrien, Yemen, Pakistan og Tanzania. Det var missionærernes rolle at sprede det kristne budskab og etablere kirker i fremmede dele af verden. Når missionærer kom ud, kunne de se, at lokalbefolkningen havde behov for, at der blev oprettet skoler, klinikker og hospitaler.

Helt op til 1980'erne foregik arbejdet i nogle af verdens fattigste lande primært gennem udsendte missionærer. I dag er antallet af udsendte medarbejdere mindre, og det skyldes, at det er muligt at få dygtige og kvalificerede lokale medarbejdere i de lande i Asien, Afrika og Mellemøsten, hvor Danmission yder en indsats.

ÅRS

KINA: børnehjem.ståhvorrejsteKarenMissionærGormseni1906tilKina,hunkomtilatispidsenforet

Tegning af Bone Falch Rønne, der grundlagde Det Danske Missionsselskab i 1821.

Missionærernes rolle udviklede sig gennem årerne, flere danske missionsselskaber kom til og helt op til nyere tid drev de det, som vi i dag kender som udviklingshjælp.

MADAGASKAR: Missionær og sygeplejerske Marianne Malling sørger for medicin til de lokale i Madagaskar, 1998.

I dag har vi danske udsendte i fx Tanzania, Cambodja og Mellemøsten. Derudover har vi lokalt ansatte medarbejdere i de lande, vi er til stede i. Her ses Kirsten og Peter Buch, der er tidligere udsendte i Tanzania.

GRØNLAND: Da missionsarbejdet i Grønland begyndte, blev der uddelt bibler og børnebibler samt uddannet kateketer. Østgrønland 1908.

30 KØBENHAVN: • KøbenhavnAmagerbrogade,S. • Husum Torv • KøbenhavnRosengården, • KøbenhavnFarimagsgade,Øster • Aakirkeby HELSINGØR: • Rødovre • Taastrup • Hedehusene • Måløv • Lyngby • Helsingør • Espergærde • Værløse ROSKILDE: • Greve • Roskilde • Ringsted • Viby Sj. • Osted • Køge • Havdrup LOLLAND-FALSTER: • Nykøbing F. • Nysted FYN: Thriges Plads, Odense • OdenseVindegade, • Lysstøberi,DanmissionHårslev • Middelfart • Faaborg • Svendborg • Ringe HADERSLEV: • Haderslev • Vojens • Vejle AARHUS: • Bazar Vest, Aarhus • Brabrand, Aarhus • AarhusJægergårdsgade, • Egå • Rønde • Silkeborg • Skanderborg • UlstrupHorsens • Fårvang • Randers • Gjerlev VIBORG: • Herning • HolstebroBanetoften, • StruerHolstebroStruervej, • Lemvig • Thyholm • Skive • Gl. Skivevej, Viborg • Koldingvej, Viborg • Bjerringbro • Aars • Løgstør AALBORG: • Vorupør • Vilsund • SvenstrupAalborg • Hjallerup • Dronninglund • Dybvad • Nørresundby • Frederikshavn • Hjørring RIBE: • Kvaglund, Esbjerg • RingkøbingTarm Se her, hvilket stift, din butik hører til: Få demokratisk indflydelse: Danmission er en demokratisk organisation, hvor du kan få indflydelse i både det lokale genbrugsarbejde og på det nationale plan. Du kan engagere dig i det demokratiske arbejde og deltage i de Danmissionmøder, der bliver afholdt rundt om i landets 10 stifter. • Lærke Lysemose Christensen, 30 200 280 eller llc@danmission.dk • Tom B. Hansen, 41 999 330 eller tbh@danmission.dk. Brug jeres lokale netværkskonsulent Brug for inspiration til arbejdet i stiftsbestyrelsen eller fx foredrag og aktiviteter om Danmission i jeres butik? Kontakt én af Danmissions netværkskonsulenter:

Vi lever i en digital tid, og derfor er det også muligt at følge med i Danmissions arbejde flere forskellige steder: z Hver måned udsendes der til genbrugsbutikkens e-mail et nyhedsbrev med nyt fra genbrug. Bed din butiksleder om at printe det ud, så du kan læse med. z I Facebook-gruppen “Danmission Gen brug – Tips til butikkerne”, der er for frivilli ge i genbrug, er der hjælp til vurdering af varer, indhold til butikkens Facebook-side og meget mere. Du skal anmode om at blive medlem. z På Danmissions Facebookside kan du få glimt fra arbejdet ude, men også indblik i, hvad der rører sig i Danmission Genbrug, aktuelle arrangementer og meget andet.

z På det sociale medie Instagram kan du både følge Danmission og flere af vores butikker. Flere steder er det unge So Me-redaktører, der står bag z Flere af vores udsendte skriver personlige blogs, dem kan du følge på blog.danmission.dk z På genbrug.danmission.dk kan du læse aktuelle nyheder fra hverdagen i genbrug, finde baggrundsinformation og kontaktoplysninger. z På danmission.dk kan du tilmelde dig Danmissions digitale nyhedsbrev Tak til alle jer som har givet jeres mening tilkende, så vi nu kan gøre kam pagnen endnu mere skarp. For nogle butikker har det været nemt samle skoletasker og skolematerialer ind. Bliv endelig ved med det. Og for andre har det ikke været så nemt. vil snart modtage en nyhedsmail, der beskriver, hvordan vi kommer gang med kampagnen igen, og hvordan vi får den at fungere mest gnidningsfrit butikkerne. Vi starter stille og roligt op april men kan allerede nu finde materialerne frem fra sidste år og begynde at stille op. med, og kan stadig nå det. Send en mail til Christina Kofoed på ckn@danmission.dk Tre tips til at få endnu flere kunder butikken: Sig tak til jeres kunder Benyt jeres årsmøde som en aktuel anledning til at udsende en tak til jeres lokalmiljø ved at indsende et debatindlæg til jeres lokalavis. Her kan takke for opbakningen til butikken både kunder der køber og afleverer. Det er god og gratis omtale. Vil have hjælp at forfatte en sådan tak, så kontakt journalist Kirstine på ksk@danmission.dk når de kommer hjem. Dermed får kunderne potentielt et større kendskab til, hvad pengene går til og potentielt større kendskab genbrugsbutik kernes vigtige indsats. Hold gang jeres Facebook-side: Lav mindst 1-2 Facebook-opslag om ugen, det vil styrke jeres rækkevidde og dermed omtale og profilering. Flere end 60 butikker har nu en side. Mangler hjælp, så kontakt journalist ksk@danmission.dk eller eller bliv medlem af Face book-gruppen Tips til butikkerne, klik Kære frivillige i Danmission Genbrug Først og fremmest tak for et veloverstået lederseminar, tak for Jeres del tagelse og store engagement. Det var en fornøjelse at være sammen med jer, og vi glæder os allerede til næste år. Foråret er nu så småt på vej med En tur rundt Genbrug: 37 ud af vores 79 butikker var med på lederseminaret Nyborg. vi gerne op på et endnu højere antal, og vi håber, at endnu flere af Jer har lyst til og mulighed for deltage. Se glimt fra dagene Nyborg og genopfrisk alt det, vi oplevede sammen, klik Mads Ejlersen, der er kendt fra TV-programmet ”Skattejægerne” på DR. Beg ge arrangementer var en kæmpesucces. Randers, der er en forholdsvis ny butik, mødte mange op for at få vurderet deres fund. Svenstrup var der både pølsevogn og fællessang og et stort salg butikken på aftenen. Sådanne Tillykke til jer, der allerede har eller kan fejre fødselsdag marts: år, Vejle år, Rønde år og Braband Hovedgade 27 år. Hjallerup 29 år og Hjørring år. eneste forskel butikkerne vil mærke er, at det kan være andre tidspunkter tøjet bliver afhentet. De tilbagemeldinger, vi indtil videre har fået fra jer, tyder på, ordningen tegner lovende. Fra at være en underskudsforretning, så er ordningen nu omkostnings-neutral. Flere butikker oplever at blive kontaktet af telefonsælgere fra forskellige typer af firmaer, det kan være markedsføringsfirmaer, forsyningsvirksomhe der etc. Hvis oplever det, så afvis eller henvis til jeres udviklingskonsulent. Det sker genbrug: alle kan deltage. Det er vigtigt at møde op og gøre sin indflydelse gældende særligt efter, at genbrug og netværk er blevet sammenlagt. Læs meget mere om hvad, der foregår på Stiftsårsmøderne, hvor og hvornår, de afholdes klik her

Anna-Marie Lauenstein, udsendtTanzania.til

Følg med i Danmissions arbejde

32 DU GIVER HÅB For fattige unge kvinder på øen Zanzibar er din indsats i genbrugsbutikken altafgørende! Mange unge kvinder lever i fattigdom og må arbejde hårdt uden muligheder for et bedre liv. Du er med til at give de unge kvinder håb og en bedre syskole,fremtid.DanmissionsUpendo, giver kristne og muslimske piger en uddannelse, så de kan klare sig selv