IKON 77

ikon

nr. 77 • dec/2011

>> Tro i dialog

tema artikler

Hvad er tantra?

IKON besøger spirituelt center, der bruger tantra Pæst og sexolog om troen og erotikken Mikael Rothstein om kødets lyster i religionshistorien

Tantra, erotik og religion tema læs også

REPORTAGE: Møde mellem præst og imam fra Nigeria IKON I MISSION: IKON udgiver nyt dialogdokument

Abonnement: IKON udkommer normalt i marts, juni, september og december. Årsabonnement 180,- kr. (inkl. moms). Løssalg 45,- kr. Abonnement kan bestilles på nedennævnte adresse eller ved indbetaling af beløbet på giro 6 61 61 51 med angivelse af afsenderadresse samt formålet med indbetalingen.

Redaktion: Lars Buch Viftrup (ansv. red.), Anne KrabbePoulsen, Jens Linderoth, Lene Skovmark, Ingerlise Provstgaard, Martin Herbst.

Layout: Jeanette Westh, jeanettewesth@gmail.com.

Forsidebillede: Udsnit af maleriet Nardus Olie af Peter Paul Ruben (1577-1640).

Tryk: Fjerritslev Tryk, Østergade 35, 9690 Fjerritslev, tlf.nr. 98 21 24 31.

Oplag: 800.

2

Indlæg og artikler sendes til Redaktionen, IKON, Nørreallé 29, 8000 Århus C, e-mail: ikon@ikondanmark.dk. Læserbreve/debatindlæg modtages gerne, dog forbeholder redaktionen sig ret til at udelade eller forkorte efter eget skøn.

Signerede artikler er ikke nødvendigvis udtryk for IKONs holdninger.

Annoncer: 4 kr. pr. mm. - 1/4 side 800 kr. - ½ side 1400 kr. - 1 side 2500,- (alle priser ekskl. moms).

IKON: Nørreallé 29, 8000 Århus C, tlf.: 30200280.

SE-nr. 1663 9397. Træffetid bedst tirsdag og torsdag.

E-mail: kontor@ikon-danmark.dk.

Formand: Louise Buch Viftrup, louiseviftrup@gmail.com.

Hjemmeside: www.ikon-danmark.dk.

Her kan man også melde sig ind i foreningen IKON, hvor årskontingentet er 200,- kr. (dog 100,- kr. for studerende og pensionister).

Husstandsmedlemskab 300,- kr.

Det er tilladt at citere fra IKON i henhold til Medieansvarsloven med tydelig kildeangivelse.

Ved eftertryk af artikler må der aftales med redaktionen eller forfatteren.

Copyright © IKON-Danmark 2011.

ISBN 0907-7987.

..........................Indhold

Magasinet IKON udgives af den kristne forening IKON (Informations- og samtaleforum for Kristendom Og Ny religiøsitet). Magasinet henvender sig til alle, der ønsker at forholde sig til den religiøse mangfoldighed. Formålet er gennem saglig og engageret formidling at inspirere til dialog, give dybere indsigt og øge forståelsen mellem kirken og tidens religiøse strømninger.

Hvad er tantra?

4

Jens Linderoth interviewer Bjarne Wernicke Olesen

6-12

13

16

tre artikler om Tigerens Rede

Til glæde for troen og erotikken Af Benedikte Vejlby Baggesgaard

Kødets lyster i et religionshistorisk lys Af Mikael Rothstein

Klummen Teologi i farten

19

Julen - familiens fest?

19 20

Julen som indre begivenhed

22

24

Af MARTIN HERBST

Af LENE SKOVMARK

Tillid på tværs - hvordan fjender kan blive venner Af ELISABETH KNOX-SEITH

Nyt arbejdsredskab til IKONS dialogarbejde

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

LEDER

Erotik og askese Krise, jubilæum og nye abonnenter IKON er midt i en spændende periode, hvor der sker mange nye ting. For tre år siden var vi i en stor krise, da vi mistede en stor del af vores økonomiske grundlag. Nu er vi ved at finde fodfæste igen. Vi har en dygtig bestyrelse og synes vi selv en god redaktion. Vi kan se tilbage på et år med fire spændende udgaver af magasinet med temaer om Kierkegaard, mindfulness, modernitet og nu om erotik og religion. Og vi ser frem til et nyt år med nye ideer og vinkler på religionernes møde med hinanden. Det kommende år kommer til at stå i jubilæets tegn. IKON fylder 20 år. Og det vil vi gerne fejre, også i redaktionen.

Da Dialogcentret lukkede tidligere på året, blev foreningens medlemmer tilbudt medlemskab og abonnement af IKON året ud. Lidt over 80 tog imod tilbuddet. Vi håber, at I på trods af forskellene mellem dette blad og Den Nye Dialog, også kan se lighederne og få noget ud af at blive informeret og inspireret gennem magasinet IKON. Et stort velkommen til jer!

Bl.a. som en konsekvens af situationen efter Dialogcentrets lukning har IKON lavet et nyt dialogdokument, som hedder ‘IKON i mission’. Det kan man læse sidst i dette nummer af magasinet IKON, og man kan læse mere om de overvejelser, som ligger bag. Det kan give et rigtig godt fingerpeg om, hvordan IKON arbejder med dialog på tværs af tro og livssyn.

Tantra, erotik og religion Tidligere i år var en gruppe fra IKON på besøg hos Tigerens Rede, et spirituelt center i Gedved, hvor tantra spiller en stor rolle. Redaktionen tænkte, at det kunne være en god anledning til at undersøge forholdet mellem religion og seksualitet i forskellige religioner. Man skal ikke grave særlig dybt, før man finder ud af, at erotikken spiller ind i mange religiøse sammenhænge. En religion, der ikke forholder sig til erotikken, forholder sig ikke til livet. Det kan man bl.a. få et indtryk af i

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Mikael Rothsteins artikel om kødets lyster i et religionshistorisk lys.

Paradoksalt nok er det i Østens asketiske klima, at man har udarbejdet en åndelig praksis, som indebærer brugen af erotik, også kaldet for tantra. Det er stadig en asketisk praksis, for det handler om at omforme den energi, som ligger i det seksuelle, til åndelig energi. For tiden sker der et spændende møde mellem Øst og Vest, når tantra møder det romantiske kærlighedsforhold og en vestlig individualistisk kultur. Hvad sker der, når denne esoteriske praksis, som var forbeholdt få isolerede asketer i Østen, nu finder udbredelse i en vestlig kontekst? Det kan man læse mere om i artiklerne om tantra og Tigerens Rede.

Præst og sexolog, Benedikte Vejlby Baggesgaard, reflekterer teologisk over kristendommens forhold til erotikken, som historisk har været meget negativ. Sammen med alle religioner, der er opstået før præventionens fremkomst, har kristendommen spillet en rolle som kontrolinstans over for en seksualitet, der i præ-moderne samfund har været fuld af katastrofale farer. Med den enorme forandring seksualiteten har været igennem i moderne tid, er det altafgørende, at kristendommen får gjort op med et forkrøblende syn på seksualitet og erotik, som stadig spiller ind i mange kristne sammenhænge. Om tantra er en farbar vej i en kristen sammenhæng, vil jeg stille mig skeptisk overfor. Er der tale om et strikt tantrisk forhold, er man måske gået over til en forståelse af virkeligheden, som bunder i en østlig asiatisk og asketisk tradition, der kan være dyb og smuk, men har et andet syn på menneskelige relationer end den kristendom, som jeg i hvert fald kender til. Men tantraens popularitet er i samtidig et vidnesbyrd om, at der er behov for at tage erotikken alvorligt som Guds gave. Og her har kristendommen måske noget at lære.

Vi håber, at artiklerne i dette magasin kan oplyse og vække til eftertanke.

Glædelig jul og god læselyst!

3

Hvad er tantra?

Religionsvidenskab: I den religionsvidenskabelige forskning ved man forbløffende lidt om tantra, der som et rituelt fænomen er enormt udbredt i Østen og som et erotisk fænomen er blevet populært i Vesten. Jens Linderoth er mødt op på Bjarne Wernicke Olesens kontor for at få lidt klarhed over fænomenet tantra og møder ham med det klare men også meget store spørgsmål: Hvad er tantra?

Af Jens Linderoth Ph.d. studerende på teologi

4

Tantra er svært at definere, fordi det er et flertydigt fænomen, og fordi det enorme kildemateriale er stort set uudforsket.

Kun meget lidt er tilgængeligt i oversættelser, og der er få kilder til tantraens oprindelse. Forskningsmæssigt ved vi forbløffende lidt samtidig med, at det er et umådelig populært emne. En definition foreslået af David Gordon White skelner mellem hård tantra (hard core tantra), der har brugen af seksualiseret ritual eller ’tantrisk sex’ som kultisk kendetegn, og den bløde og mere udbredte tantra (soft core tantra), som har tre kendetegn: Brugen af 1) mantraer, 2) besættelse og 3) ofringer.

Tantra er gået i forbindelse med såvel hinduisme som buddhisme, jainisme og sufi-islam Alle tre praksisser handler i denne forståelse af den bløde tantra om at få magt over og manipulere ånder og dæmoner.

White fremhæver ligefrem den bløde tantra som Sydasiens mainstream-religion siden middelalderen. Men definitionen er som alle andre problematisk. Ved siden af ’tantrisk sex’ som kendetegn for hård tantra kunne man f.eks. nævne den afgørende guru-initiation, ligesom det er guruen, der indfører disciplen i det seksualiserede ritual. Det sker ikke ved læsning af bøger eller på egen hånd. Man kan også nævne brugen af lidenskaberne til at opnå frelse eller udfrielse, som Madeleine Biardeau har pointeret. Eller man kan nævne den tantriske stræben efter nydelse på baggrund af de overnaturlige evner, som opnås ved tantrisk praksis, hvilket bl.a. Alexis Sanderson har fremhævet. Det magiske aspekt er nemlig meget karakteristisk for tantra, men behøver ikke implicere ’tantrisk sex’. Den hårde tantra i Whites forstand er næsten forsvundet i Indien, selvom man stadig kan finde tantrikere på

Bjarne Wernicke Olesen er ph.d.-studerende

i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han er desuden tilknyttet Oxford Centre for Hindu Studies som research fellow.

Han har rejst meget i Asien, særligt i Nepal og Indien. Han har bl.a. studeret indisk religion og sprog i Hamburg, Delhi og Kathmandu.

Han beskæftiger sig i sin forskning med hinduistisk saktisme og middelalderlige tantriske traditioner.

ligbrændingspladser og andre ’forbudte’ kraftcentre. Tantriske elementer indgår, som jeg ser det, i det meste af hinduismen side om side med den bhakti-fromhed og vedānta-filosofi, som vi normalt forbinder med hinduisme. Jeg søger efter mere struktur på min viden om tantra og spørger derfor Bjarne Wernicke Olseen: Hvor kan man læse om tantra?

Det er et godt spørgsmål. Der er store mængder af tantriske palmebladsmanuskripter i Pondicherry i Indien og i Kathmandu i Nepal. De går tilbage til det 11. århundrede.

Forsvindende få af disse kilder er oversat eller udkommet i videnskabelige tekstkritiske udgaver. Endnu mindre er oversat til engelsk. De første tekster, der blev oversat, blev oversat i kolonitiden og udgivet under pseudonymet Arthur Avalon af en engelsk højesteretsdommer, Sir John Woodroffe (18561935), med hjælp fra lokale brahminer (hindupræster). Disse oversættelser har haft en enorm betydning for den vestlige forståelse af tantra. Jeg vil anbefale Gavin Flood som en god introduktion til tantra.

Kan du sige lidt mere om, hvad tantra var i sin oprindelse, selvom kilderne er få?

Tendensen i forskningen i dag er at distancere sig fra en New Age-præget vestlig tantra-forståelse og forsøge at trænge om bag den vestlige receptionshistorie til de indiske kilder, nemlig de gamle sanskrit-manuskripter. F.eks. kan man nævne den fejlagtige udlægning af tantrisk yoga som en vej til spirituel, esoterisk sex, multiple orgasms osv. Man finder ikke

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

noget om orgasmer i de gamle manuskripter. I stedet finder man en masse om kropsvæsker. Magiske, transformative kropsvæsker, som f.eks. sæd, urin og menstruationsblod.

Man kan som White tale om en slags ’kropslig alkymi’. Man bruger endvidere kropsvæskerne som ofringer til kvindelige guddomme. Det kan også dreje sig om at bevare gurudiscipel-successionen, hvor en del af initiationen altså består i at indtage disse kropsvæsker frembragt af guruen og den kvindelige modpart, yoginī’en, i et seksualiseret ritual. Herved sikres den autentiske overlevering. Senere blev disse ekstreme praksisformer symbolsk omtolkede, og tantra blev gjort mere stueren og udbredt. Tantra opnåede bl.a. stor popularitet, idet den var åben for alle kaster - nogle gange sågar for kvinder. Frem for seksualiseret ritual og kropsvæsker, så fremstår tantra i sin oprindelige indiske form primært som en slags magisk-religiøs superritualisme, en praktisk og

Tantra fremstår i sin oprindelige indiske form primært som en slags magisk-religiøs superritualisme der under sit ophold i Bengalen, selv blev tantriker og søgte at rehabilitere tantra i en vestlig sammenhæng. Han udviklede en slags neo-tantrisme, som var spiselig for et vestligt publikum. Religionshistorikeren Mircea Eliade skrev i 1958 en meget indflydelsesrig bog om tantrisk yoga efter et ophold i Bengalen og i 60’erne kom så det store gennembrud med de mange indiske eksport-guruer og tantrisk inspirerede yogabevægelser.

Hvilke forskelle vil du pege på mellem vestlig tantra og den oprindelige indiske?

Bjarne observerer, hvordan man bruger tantriske ritualer. Foto: Bjarne Wernicke Olesen.

kropsligt orienteret genvej til udfrielse i dette liv, som er gået i forbindelse med såvel hinduisme som buddhisme, jainisme og sufi-islam. Tendensen i hindu-tantra går religionshistorisk i retning af at blive mere og mere esoterisk, monistisk, grænsesøgende og orienteret mod frygtindgydende kvindelige guddomme.

Hvornår opdagede Vesten tantra?

I kolonitiden stødte man på den i Bengalen. Man kan f.eks. læse missionæren William Wards chokerede beretninger om unævnelige ritualer, der var umulige at beskrive over for et vestligt, kristent og civiliseret publikum, så det blev blot antydet, at der foregik unævnelige ting. Så kom Woodroffe,

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Der var ikke tale om en fræk og frisindet, anti-borgerlig orgasme-kult. Der var tale om superritualister og specialister. Der var ikke tale om kvindefrigørelse.

Kvinder (gerne lavkaste vaskekoner og lign.) var som regel blot rituelle redskaber for den mandlige spirituelle udvikling, om end de i rituel sammenhæng blev tilbedt.

Endvidere forudsætter den oprindelige tantra en underkastelse for en guru, initiation, kendskab til sanskrit og de hellige skrifter på sanskrit. Og så kræver den oprindelige tantra tid!

Det er vanskeligt presse alle ritualerne og yoga-øvelserne ind i en moderne 9-17 arbejdsdag.

Kan du sige lidt om forholdet mellem yoga og tantra?

Den tantriske yoga, som er blevet populær i Vesten, er baseret på ideen om et chakra-system og en kundalinī-kraft, der kan spores tilbage til det nordvestlige Indien i det 11. århundrede.

Denne esoteriske anatomi blev af nātha-traditionen kombineret med hathayoga. Men den oprindelige hathayoga havde med stor sandsynlighed ikke noget med kundalinī-kraft og chakra’er at gøre, selvom den i dag anses for typisk tantrisk.

Baggrunden for, hvordan tantra og yoga går i clinch med hinanden er stort set uudforsket, hvilket er skørt i betragtning af, hvor populært det er. Der venter mange overraskelser!

5

IKON besøger

Tigerens Rede Dialogbesøg: Projektkoordinator for ”Dialogekspeditionen”, Elise Engrob Nielsen, aflagde i juni sammen med en lille flok fra IKON et dialogbesøg på meditations- og kursuscenteret ”Tigerens Rede” i Gedved. Hun beskriver her oplevelsen. af Elise Engrob Projektkoordinator for ”Dialogekspeditionen”

6

Vi tog skoene af, da vi trådte ind ad døren. Det var skik på centeret, og det mindede mig om indgange til templer i Indien, hvor hundredvis af sko, sandaler, tøfler prydede fliserne ved indgangene. Strømpefodede gik vi rundt i det stille hus, hvor nye døre hele tiden åbnede op til nye rum.

Kun summende stemmer vidnede om aktivitet på centeret.

Kursister spiste morgenmad i spisesalen, som var et stort lyst rum, der duftede af nybrygget kaffe. Alt ved huset virkede venligt og lunt – ikke fremmed, men hjemligt.

Morgenmeditationen skulle til at begynde. Der strømmede mennesker til, kursister, brugere af centeret og nysgerrige. For om søndagen er centerets morgenmeditation nemlig åben for alle.

Grundlæggeren og ideerne Centeret har en frontfigur, som denne dag gemte sig i kulissen.

Anne Sophie Jørgensen er kursusleder og har skrevet mange bøger om den filosofi, der praktiseres på Tigerens Rede. Som udefra kommende, der mest kender det spirituelle univers fra Indien, var det et nærliggende spørgsmål at stille om, hvorvidt hun bliver betragtet som en guru. Dette blev dog afvist. Mest fordi Anne Sophie Jørgensen ikke selv ønsker den tilbedelse, der meget ofte opstår omkring en karismatisk leder. Hun har haft en helt afgørende betydning for stedet. Sammen med sin daværende mand grundlagde hun centeret i 1988, og hun har indtil i dag skænket stedet en visdom og spiritualitet, som har samlet omkring 60 mennesker i alle aldre, der anvender Tigerens Rede i deres dagligdag, integreret i et almindeligt arbejdsliv. Integreringen af det spirituelle og det verdslige arbejdsliv er central i filosofien på Tigerens Rede. Centeret lukker sig ikke om sig selv, men åbner sig ud mod verden og hjælper mennesket med at navigere som ”et lodret menneske i en vandret verden med et højt perspektiv”.

Det centrale mantra Vi blev vist ind i Redens epicenter, meditationssalen. Inden vi trådte indenfor blev vores opmærksomhed rettet mod skiltet over døren: Mantraet. Den uundgåelige visdom på

Tigerens Rede. Skrevet i sort på en guldplade: KÆRLIGHED ER BEVIDSTHED. BEVIDSTHED ER KÆRLIGHED. Der var noget overrumplende ved denne guldplade med mantraet, som man nærmest bukkede for, når man gik ind ad døren.

Hvordan skal det forstås, at bevidsthed er kærlighed? Hvad er bevidsthed? Og hvad er så kærlighed i den her sammenhæng?

Inden for forskellige religiøse kredse taler man ofte om, at Gud er kærlighed eller kærlighed er Gud. I mantraet nævnes ingen Gud, men bevidstheden har taget Guds plads, hvilket fik mig til at overveje, om det er et spørgsmål om abstraktion.

Hvis jeg kunne tilslutte mig, at bevidsthed er kærlighed, ville jeg så også kunne sige, at bevidsthed er Gud? Desværre fik jeg ikke svar på, hvor eller hvem Gud er for tilhængerne af Tigerens Rede. Måske de ikke finder det relevant at tale om en Gud, når de oplever bevidstheden og kærligheden som det største. Hvad skal da begrebet Gud? Meditation Jeg var klar og satte mig op ad muren. Det var et stort rum med lysnedfald fra loftet og store vinduer, der vendte ud mod naturen, som den dag stod grøn og fugtig. Et dådyr var placeret midt i det frodige, som en skulptur der fuldendte værket. Scenen var sat. Naturen, lyset, roen. En blød pude. Et godt udgangspunkt for meditation. Hele vejen rundt i rummet sad mennesker i forskellige stillinger, de fleste i den klassiske lotusstilling, nogle med tæpper, andre sad almindeligt på stole.

Helt stille sad de, som om de aldrig havde gjort andet. Jeg var imponeret. For en novice er det en svær disciplin at meditere i tre kvarter.

Jeg prøvede at erindre, hvilke metoder jeg igennem tiden er stødt på. Én har engang lært mig at fokusere på åndedrættet ved at forestille mig det komme ud fra kødet mellem overlæbe og næse og ind samme vej. En anden har sagt, at forstyrrende tanker skal man putte i en visualiseret boble og lade den glide væk lige så stille.

Uden noget tegn, nogen klokke eller gong-gong rejste folk sig, tog puden med og gik ud. Meditationen var ovre; jeg forstod det ikke. Det er en fornemmelse, blev jeg fortalt. Når man har gjort det nok gange, ved man, hvornår tiden er gået.

Interessant.

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Jordnært og spirituelt Efter meditationen fik vi en rundvisning af tre venlige mennesker, der alle var i inderkredsen af Tigerens Rede.

Begejstret blev vi vist den store kollektiviserede have; et økologisk væld af liv og grøntsager. Det var, som om filosofien om at være et lodret menneske i en vandret verden blev konkret der i haven. Ansvaret for og bevidstheden om naturen er central på Tigerens Rede, dog uden nogen umiddelbar dogmatik. Alle fornødenheder kan desuden rekvireres fra den selvbetjente købmand ”Kødets Lyst”, som giver én det indtryk, at man ikke skal holde en lyst tilbage, der ligeså godt kunne stilles.

På Tigerens Rede er det spirituelle univers forbundet med den jordnære, umiddelbare og udogmatiske verden. Det var, som om ord som chakra, aura, mantra, tantra svævede i luften som ekkoer fra oldgammel østlig spiritualitet og så puttet på nye flasker af Anne Sophie Jørgensen.

KÆRLIGHED ER BEVIDSTHED BEVIDSTHED ER KÆRLIGHED

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

7

Foto: Louise Bjerg Pedersen

Hvad er Tigerens Rede?

Præsentation:”Tigerens Redes historie handler især om spirituel proces, men også om mursten, økologi og fællesskab.” Sådan præsenterer et af kursuscenterets aktive medlemmer, som har været med helt fra starten, stedet og dets aktiviteter.

Foto venligst udlånt af Tigerens Rede

Af Bolette Schiøtz, medlem af fællesskabet omkring Tigerens Rede siden 1988 Tigerens Rede er et meditations- og kursuscenter beliggende i Gedved mellem Horsens og Skanderborg. Den spirituelle og administrative leder af stedet hedder Anne Sophie Jørgensen.

Hun har det overordnede ansvar for stedets udvikling, vækst, balance og stabilitet, og hun er den primære kursusholder.

Men der er flere og flere af hendes elever, der også tilbyder en bred vifte af foredrag og kurser flere steder i Danmark.

8

Centeret fødes og formes Det startede i 1987. Anne Sophie boede med sin daværende mand, Jørgen, i Løgstør, og begge arbejdede på Center for Integreret Medicin i Ranum - han som terapeutisk leder, hun som dybdepsykolog og terapeut. I Gedved fandt de både en lejlighed og en grund at bygge på, og på Ranum-centret mødte de arkitekt Flemming Seiersen fra Skanderborg, som tilbød at tegne deres vision. Bygningen skulle designes, så den var egnet til meditation. Byggeriet kom i gang i november 1987 og stod klart til det første kursus 11. maj 1988 – en dato, vi betragter som stedets fødselsdag. Det nye center fik navnet Munach.

Det blev hverdag, og den daglige meditation blev lagt i faste rammer. Kursusaktiviteten voksede, og flere og flere mennesker kom til Gedved for få healing, supervision og hjælp til deres personlige processer og selvudviklingsarbejde.

Anne Sophie begyndte at skrive bøger – først ”Politikens bog om healing”, siden ”Selvudvikling og energibevidsthed”.

Flere kursister flyttede til Gedved for at deltage i de daglige meditationer og hjælpe med det praktiske arbejde. I 1990 kunne vi ane konturerne af et egentligt fællesskab omkring centeret.

7-årsprocessen Efter otte års vedholdende og balanceret meditation skete der et markant skift i energien. Jørgen flyttede fra Gedved og startede eget center, og Anne Sophie overtog det fulde ansvar

Vi er optaget af at være i proces - hele livet.

Samfundet udvikler sig, og spiritualiteten udvikler sig.

Nutidens udfordring er at være både almindelig og spirituel! for centeret i Gedved og indstillede sig på, at stedet skulle have et nyt navn. Som følge af skilsmissen skiftede den økonomiske struktur fra at være et personligt ansvar til et anpartsselskab, hvor mange deler ansvaret.

Samtidigt startede en meget betydningsfuld kollektiv proces, som Anne Sophie havde ansvar for: 7-års processen – en stor kollektiv læreproces, der strakte sig fra 3½ år før til 3½ år efter årtusindskiftet. I bakspejlet er det blevet kaldt en kollektiv genfødselsproces. Stedet gik fra at være et selvudviklingscenter med drømme og personlige problemer i fokus til at være et egentligt spirituelt udviklingscenter med større fokus på samarbejde, ligeværd, karma, tantra og kollektiv proces. Anne Sophie skrev endnu en bog i kølvandet på 7-årsprocessen: ”Lodret Menneske i en vandret verden”.

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Navneskift og tantra

Meditation – den overordnede drivkraft

Det nye navn – Tigerens Rede – meldte sig hos Anne Sophie.

Navnet var ikke noget, hun fandt på. En morgen vågnede hun med navnet på læben og vidste, at det var stedets nye navn.

Da vi startede meditationscenteret for 23 år siden, blev mennesker med hang til meditation betragtet som en subkultur, men i dag er det blevet trendy.

Meditation kan beskrives på mange måder. Vores bud er: Meditation er en tilstand af tomhed, stilhed og afslappet vågenhed, og det er bevidsthedens helt naturlige tilstand.

Nogle har talent – andre ikke. Nogle har længsel og føler sig tiltrukket – andre synes, det er kedeligt tidsspilde. For os, der har knyttet os til Tigerens Rede, er det en nødvendig del af hverdagslivet.

Vi er så heldige at have en levende, spirituel lærer iblandt os…

Vi må dog selv flytte fødderne, hvis vi vil videre Senere blev vi opmærksomme på, at der i Bhutan i Himalaya findes et kloster omkring en hellig grotte højt oppe i bjergene med navnet Taktsang, hvilket betyder Tigerens Rede. Siden har både Anne Sophie og flere medlemmer af fællesskabet været på besøg i Bhutan, og netop i år har vi haft besøg fra Bhutan.

Igennem daglige meditationer øver man sig igen og igen i at være stille i krop, følelser og tanker. På sigt giver det en bedre balance mellem det indre og det ydre liv og mere bevidsthed om, hvad man rummer, og hvordan man forvalter det, man rummer. Det er ikke noget, man kan lære på en weekend snarere 20 år.

! e d n fi id lt a n e d il v r, e k ls e n le jæ s Det

er af Tigerens Rede

Citat: Anne Sophie Jørgensen, led

For ca. 10 år siden introducerede Anne Sophie emnet tantra i en form egnet for moderne vesterlændinge. Mange af fællesskabets medlemmer praktiserer tantra, Anne Sophie har skrevet to bøger om tantra, og det er efterhånden blevet en meget betydningsfuld del af Tigerens Redes kursustilbud.

DugDråbesalen I august 2006 kommer der igen en stor og betydningsfuld impuls i den kollektive proces, som bliver kaldt DugDråbemeditationen – et energimæssigt tilbud om avancerede aspekter af bevidsthedsudvikling. Det udløser et stort behov for et større rum med højere til loftet. Vi mediterer på det, vi undersøger de konkrete muligheder for at rejse kapital og den 16. 12. 2008 beslutter vi at bygge en stor ny sal og udvide de eksisterende køkken- spise- og toiletfaciliteter samt gøre opvarmningsfaciliteterne CO2 neutrale. Vi rejste 4 millioner kr. gennem udvidelse af anpartskapitalen og mærkede både overskud, glæde og lyst til at gå i gang. Vi behøvede ikke låne en krone til byggeriet. Byggearbejdet var primært baseret på frivillig indsats, hvilket krævede god organisation og ekstraordinær samarbejdsevne. I januar 2010 indviede vi DugDråbesalen. Den er på 121 m2 og kan rumme omkring 100 aktive mennesker.

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Vi er optaget af at være i proces - hele livet. Samfundet udvikler sig, og spiritualiteten udvikler sig. Nutidens udfordring er at være både almindelig og spirituel!

Vi er så heldige at have en levende, spirituel lærer iblandt os, som kan lyse på vores vej. Vi må dog selv flytte fødderne, hvis vi vil videre. Læreren er træet - eleverne er bladene. Læreren kan ikke undvære bladene, og eleverne kan ikke undvære træet. Kun et levende træ med blade kan gro og blomstre.

9

Tantra på Tigerens Rede Præsentation: Tantra har i ca. 10 år spillet en ikke ubetydelig rolle både i kursuscenterets dagligliv og i udvælgelsen af kursustilbud. To af Gedved-fællesskabets medlemmer gør her rede for begrebet tantra, og hvordan/hvorfor det praktiseres på centeret.

af Dorte Højgaard Mathiasen og Martin Holmgaard Laursen Anne Sophie Jørgensen er Tigerens Redes spirituelle lærer.

Hun er forfatter til tantrabøgerne: Tantra: Sex, kærlighed og spiritualitet og Den Nye Tantra: Forny din seksualitet og dit kærlighedsliv. Der er rigtig mange bud på, hvad tantra er i dag.

Tantra er gået hen og blevet trendy. Følgende handler om, hvordan vi arbejder med tantra på Tigerens Rede.

opdateret. Har man en tendens til at lukke hjertet over for sin partner, vil arbejdet med at få et mere åbent hjerte blive en del af den tantriske proces.

Oplever man sex og spiritualitet som to adskilte temaer i livet, har man i tantraen mulighed for at arbejde med at forene dem.

Men først: Hvad er tantra?

10

En central definition på tantra er: ”Tantra er proces baseret på sex, kærlighed og spiritualitet” (Den Nye Tantra, s. 16).

Med andre ord handler tantra om at bringe proces og sammenhæng ind i tre væsentlige områder af et menneskes liv, nemlig sex, kærlighed og spiritualitet. Tantra handler om at blive klogere på disse emner og få dem til at arbejde sammen både inde i én selv og i forhold til en partner.

Tantra handler ikke kun om sex.

Det er en livsindstilling, der sigter mod at være i proces og tage imod de udfordringer, livet har at byde på Redskaberne hertil er mangfoldige. Det kan være gennem sex, meditation, massage, samtaler, healing, dans og ved at arbejde med de instinktive sider af sig selv. Den tantriske proces bringer masser af glæde, mening og mulighed for et dybere møde med partneren, men den er også både krævende og konfronterende. Tantraen kaster lys på de steder, som fungerer i forhold til sex, kærlighed og spiritualitet, og den bringer samtidig bevidsthed ind i områder af os selv, hvor vi har brug for at lære noget og blive Foto

: iSt

ock

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

En stadig proces Det er ikke altid en enkel proces - til tider er det konfronterende og gør ondt. Tantra handler ikke kun om sex. Det er en mere omfattende livsindstilling, der sigter mod at være i proces og tage imod de udfordringer, livet har at byde på. Derfor har alle mulighed for at arbejde med tantra - også mennesker, som ikke på nuværende tidspunkt er i et parforhold. Tantraen kan i øvrigt tages med ind i alle typer af parforhold både de kortvarige eller langvarige eller i de strikt tantriske forhold, hvor det primært handler om at mødes omkring sex, energiarbejde og snak. Det kan danne rammen om familielivet, hvor samarbejdet omkring det praktiske og omkring børne-opdragelse bliver en del af den tantriske proces.

Tantra - både middel og mål Oven over scenen på Gamle Scene ved Det Kongelige Teater står der: “Ej blot til lyst”. Det samme kan siges om tantra.

Tantraen er ikke til blot for at forbedre seksuelle præstationer.

Den er til, for at der kan komme lys på samarbejdet mellem kønnene og for at slippe bindinger og uhensigtsmæssige mønstre, der holder os selv og vores partner nede. Den er til for at undgå unødig lidelse mellem kønnene. Men tantra er også at arbejde med den rene væren.

Det er at bringe meditation ind i seksualiteten.

Det er at opleve seksualitetens udfoldelse som en måde at udforske sin egen bevidsthed og sit eget energisystem.

Det er oplevelsen af at kunne sætte tiden i stå i det seksuelle møde og at træde ud af egoets begrænsning.

At arbejde nedad Det har tidligere været normen, at spirituelt arbejde ikke indebar, at man arbejdede med det instinktive eller med seksualiteten. Man bad, mediterede, levede evt. i cølibat og undgik visse aspekter af livet (vrede, det instinktive, seksualiteten m.m.). Men herved bliver mennesket så at sige skåret midt over, og udviklingspotentialet samt kilden

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Med andre ord handler tantra om at bringe proces og sammenhæng ind i tre væsentlige områder af et menneskes liv, nemlig sex, kærlighed og spiritualitet Mere om tantra:

Er du interesseret i at lære mere om tantra, kan du læse mere i Anne Sophie Jørgensens bøger om tantra. Det er også muligt, du ønsker noget baggrundsviden om, hvordan vi arbejder på Tigerens Rede. Det kan du læse i bogen: Lodret menneske i en vandret verden. Yderligere er der kurser i tantra ved Anne Sophie Jørgensen (se www.tigerensrede.dk).

Nogle af Anne Sophies elever afholder kurser i tantra og tantriske emner (se www.tigerekspressen.dk). Det er også muligt, at du vil gå i gang med at se procesmæssigt på dit forhold her og nu. I så fald kan du prøve at besvare de følgende spørgsmål så ærligt som muligt og evt. drøfte dem med din partner: - Hvad vil du gerne give din partner?

- Hvad vil du gerne modtage fra din partner?

- Hvad tror du din partner gerne vil give dig?

- Hvad tror du din partner gerne vil modtage fra dig?

Og gå eventuelt videre med...

- Hvad har du svært ved at give din partner?

- Hvad har du svært ved at tage imod fra din partner?

- Hvad har din partner svært ved at give dig?

- Hvad har din partner svært ved at modtage fra dig?* Selvom disse spørgsmål ser tilforladelige ud, vil man opdage, at man kan gå dybere og dybere ind i dem og møde sin egen og partnerens mere sårbare sider.

(Denne øvelse er hentet fra et af Anne Sophie Jørgensens kurser.)

Litteratur & websites • Den Nye Tantra: Forny din seksualitet og dit kærlighedsliv.

Anne Sophie Jørgensen. Nyt Nordisk Forlag 2010.

• Tantra: Sex, kærlighed og spiritualitet. Anne Sophie Jørgensen.

Aschehoug 2004.

• Lodret menneske i en vandret verden. Anne Sophie Jørgensen.

Aschehoug 2003.

Se også: • www.tigerensrede.dk • www.tigerekspressen.dk • www.tantraforum.dk

11

Det, som ikke får bevidsthed, får ikke kærlighed.

Det, som ikke får kærlighed, kan ikke forandre sig.

Det, som ikke får kærlighed, lider.

12

til læring ved at drage de andre facetter ind i det spirituelle kommer til at mangle. Det er i den grad spirituelt at arbejde med seksualitet, sin kontakt til det instinktive og det at kunne rumme sin egen vrede, når den opstår, og give den et præcist udtryk. Det er vores bud på den nye tids spiritualitet.

På Tigerens Rede arbejder vi ud fra tesen “jo længere ned, desto højere op”. Det vil sige, at jo dybere du har fat i din seksualitet, dit køn og din kraft, jo større er dit afsæt for den spirituelle proces, og jo længere kan du komme ind i din meditation. Tantra er som skabt til at arbejde med denne kontakt nedad, fordi du i tantraen har mulighed for at finde din kropslighed og instinktivitet frem.

Modtage og slippe De fleste kender til at have et billede af, hvordan livet burde være og især af, hvordan partneren burde være. Vi vil gerne have tingene på vores egen måde. Kærligheden skal se ud på en bestemt måde. Derfor prøver vi somme tider at lave om på den anden, så vedkommende passer ind i vores eget billede.

Det gør det svært for os at se den, vi er sammen med klart.

Det gør det svært at tage imod det, den anden har at give.

det lettere at slippe alt det, der egentlig godt kunne være på en anden måde.

“Kærlighed er bevidsthed og bevidsthed er kærlighed” Dette mantra opsummerer på en poetisk måde essensen af undervisningen på Tigerens Rede. I et parforhold kan det være svært at forholde sig til sin egen eller sin partners lidelse.

Hvis noget gør ondt, kan vi have en tendens til at trække vores bevidsthed væk fra emnet. ”Rør ikke ved det, der smerter, tal ikke om det, jeg har det svært med.” Somme tider bliver det usagte mellem parret til en gold ørken, der breder sig.

Men de vanskelige ting forsvinder jo ikke af den grund. Det kan beskrives således: Det, som ikke får bevidsthed, får ikke kærlighed. Det, som ikke får kærlighed, kan ikke forandre sig.

Det, som ikke får kærlighed, lider. Tantra handler om at skabe proces i alle sider af livet og parforholdet, og der er ikke noget, som er for grimt eller usselt til at blive rummet i den tantriske proces. Tør man tage det grimme ind og give det bevidsthed og kærlighed, har det mulighed for at forvandle sig til noget konstruktivt. Det er en af mantraets vigtige pointer.

I tantraen på Tigerens Rede arbejder vi bl.a. med mantraet: “Jeg tager imod det der kommer og giver slip på det som er”.

Mantraet peger på, at vi skal tage imod det liv og de muligheder, der løbende viser sig og ikke gå og vente på, at livet kommer præcist, som vi forventede, det skulle være. Men skal jeg gå på kompromis med det, der er vigtigt for mig? Nej - det skal du ikke. Tværtimod. Men vi skal måske gøre os selv klart, hvad det er, der betyder noget for os, og hvad vi godt kan slippe. For når vi har disse prioriteter i orden, så bliver

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Til glæde for troen og erotikken Teologi: Kristendommen har historisk set haft et negativt syn på sex som nært forbundet med synd. Men sådan behøver det ikke at være, og præst og sexolog Benedikte Vejlby Baggesgaard argumenterer i denne artikel for at betragte seksualiteten som hellig.

Af Benedikte Vejlby Baggesgaard Præst og sexolog Jomfrufødsel og antisex Ved en meget spændende og inspirerende forelæsning fortalte den palæstinensiske læge, gynækolog og sexolog Amneh Hawa om sin opvækst i Palæstina tilbage i 1960’erne: Hun havde boet dør om dør med jøder og gået i kristen katolsk skole, fordi det var den bedste uddannelse, hendes forældre kunne give hende. Som muslim fik hun altså, udover sin egen religion, også indblik i såvel den jødiske som den kristne kultur. Og hendes oplevelse er, at Koranen ligefrem oser af sex, og muslimske kvinder taler meget med hinanden om deres sexliv og giver hinanden gode råd og idéer; jødernes gamle testamente er der også kød på, sagde hun – men kristendommen! Hun korsede sig og konstaterede: Det er jomfrufødsel og antisex.

Og selvom jeg bestemt ikke mener, det behøver at være sådan, og selvom Amneh Hawwa har sin viden om kristendommen fra katolske nonner, der nok heller ikke er dem, der er længst fremme i skoene med hensyn til seksualitet - så er jeg nok, efterhånden som jeg studerer det, tilbøjelig til at give hende ret: Vi har en meget lang historie om askese og seksuel afholdenhed som vejen til Guds rige. Augustin sagde om seksualiteten at ”den er den mudrede kanal arvesynden nedarves igennem”. Og den holdning trækker lange spor helt op til i dag, hvor de sexologiske klinikker fortæller om et stigende antal mennesker fra særligt kristne miljøer, der opsøger dem med sexologiske problemer. Det står i skærende kontrast til fx østens mystik, hvor det erotiske ligefrem kan give guddommelige oplevelser og indsigter.

Kristendom eller kirke Kirkehistorisk er der altså ikke meget, der peger på, at kristendommen har en positiv holdning til det seksuelle; tværtimod. Seksualiteten har været omgærdet med mistro, forbehold og skam, siden Paulus skrev sine breve, hvor han anbefalede, at man helt afholdt sig fra det seksuelle. Hvis

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Benedikte Vejlby Baggesgaard: Min baggrund for at skrive denne artikel er at jeg – udover at være teolog og præst i den danske folkekirke - de sidste 4 år har uddannet mig indenfor sexologien i DACS, Dansk forening for klinisk sexologi. I Danmark er uddannelsen privat, og der er flere forskellige skoler. I vores nordiske nabolande er det et universitetsfag, og DACS er den uddannelse herhjemme, der samarbejder med primært de svenske og norske universiteter, så vores pensum, eksamens- og pointsystem svarer til hinanden.

Det er den uddannelse læger, psykologer, sygeplejersker, jordemødre og fysioterapeuter tager, og man skal have en videregående uddannelse i forvejen for at blive optaget. Jeg er den første præst herhjemme der har taget uddannelsen, men i de nordiske lande er der flere teologer blandt sexologerne. I Norge er formanden for NACS – norsk forening for klinisk sexologi - fx præst; han arbejder bl.a. med seksualforbrydere.

Kort sagt: Det er ikke kun for sjov; Sexologi, som vi læser det i DACS, er et fag, der i høj grad handler om, hvad seksualitet overhovedet er for en størrelse, om alle de faktorer den er sammensat af, og om at forvalte sin seksualitet. Alene og i samspil med andre. Vi har udover de mere anatomiske og biologiske forelæsninger haft en del lektioner om synet på krop og seksualitet set fra kulturhistoriske vinkler som filosofi, litteratur, kunst, etnicitet, religion osv . Og etik er et gennemgående tema.

det var for svært, var ægteskabet den eneste gyldige ramme omkring sex - og Paulus pointerer, sex kun må finde sted mellem mand og kvinde.

Men ikke engang i ægteskabet kunne det seksuelle komme til sin ret: udover ovennævnte citat er Augustin i det 4. århundrede også ude med påpegning af, at det seksuelle foregår i betænkelig nærhed af kroppens udskilning af affaldsstoffer, og den nu om stunder så populære Thomas Aquinas definerede i 1200 tallet den seksuelle akt som syndig, hvis man havde nydelse ved det. Sex var kun moralsk tilladt for at få børn. Præsten og forfatteren Poul Joachim Stender beskriver i sin bog: ”Med gud i sengen”, hvordan man i mange græske hjem har ikoner i alle værelser - også soveværelset.

Og her er der monteret små gardiner, der kan trækkes for, når man har sex.

Den norske læge og sexolog, Else Almås, er i bogen Sex og sexologi inde på den negative påvirkning, kristendommen

13

14

“Også for den kristne kunne den religiøse og den erotiske længsel hænge sammen”, skriver Benedikte Vejlby Baggesgaard. Maleri af Peter Paul Ruben (1577-1640).

historisk har haft på synet på seksualiteten - og stadig har på mange: ”Kristen tradition har betydet meget for undertrykkelsen af seksualiteten gennem mange hundrede år, men i utallige møder med kristne enkeltindivider, har jeg fået indtryk af en længsel efter at kunne befri sig fra koblingen mellem seksualitet og skyld/skam, som mange kristne har oplevet i deres opvækst.”

Sex er ikke synd Jeg mener, vi som kirke har pligt til at tydeliggøre, at sex ikke er syndigt. Det er en mærkelig vildfarelse, at kroppen skulle være noget særligt syndigt ved mennesket. Det er som regel ånden eller tanken, der udtænker de største synder: Syndefaldet var, da vi spiste af kundskabens træ. Det er viden

og den deraf følgende magt, vi kan forspise os på. En magt, der også kan ligge i seksualiteten, når vi misbruger den – men sex er langtfra det samme som synd. Vi må skelne mellem kristendom og kirkehistorie. Med Luthers ord om, at kun dét, der driver på Kristus, er kristendom, kunne man med god ret springe såvel Paulus’ sex-fobi, kirkefædrenes askese og hele kirkehistorien over, og gå direkte til Jesus selv.

Jesus taler nærmest ikke om det seksuelle. Det kan enten betyde, det ikke interesserede ham, at han var højt hævet over den slags verdslige ting, eller måske var han ligefrem a-seksuel, som flere og flere mennesker disse år oplever, at de er. Eller det kan betyde, at seksualiteten for ham, som var jøde, var en så selvfølgelig og naturlig del af livet, at han ikke problematiserede det særskilt. Dengang kvinden med nardusolien salver ham, er der både erotik og forargelse i

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

luften. Men Jesus selv tager imod kvindens kærlighedsgestus og berøringer. Alt det, Jesus peger på i sine lignelser og sin forkyndelse – det gælder også i seksualiteten: Vi skal tage vare på hinanden og møde hinanden med respekt for dét liv, Gud skabte så godt.

Det er også dét, lægen og sexologen, Preben Hertoft, er inde på, når han formulerer sexologiens grundsætning som: ”alt, hvad der foregår mellem to ligeværdige, selvstændige, frie voksne mennesker – det er tilladt”. Med andre ord: Alt under næstekærlighedens fortegn. Jeg er i parentes bemærket ikke sikker på, Preben Hertoft er tilfreds med at blive taget til indtægt for kristne synspunkter – ikke så underligt hersker der en stor modvilje mod kristendommen inden for sexologien. Simpelthen fordi så mange mennesker har oplevet KristenDOMMEN som en barriere i forhold til deres seksualitet. Jeg har virkelig fået sat mig mellem to stole: sexologien, hvor man ser en anelse skævt til mig, fordi jeg er præst og som sådan repræsenterer hele den kirkelige virkningshistorie – og kirken, hvor en del synes, det er underligt, at jeg interesserer mig for det seksuelle som én af Guds gode gaver til mennesket. ”Mangfoldiggør Jer! ” I det gamle testamente er seksualiteten et gennemgående tema. Den bliver taget alvorligt for det, den kan – forene, fornøje og formere. Navnlig formering er et stærkt tema i det gamle testamente: Det er vigtigt at få børn; det er endda så vigtigt, at Lots døtre drikker deres far fuld og lægger sig hos ham på skift for at kunne videreføre slægten. Altså blodskam.

Når det gamle testamente et sted betegner homoseksualitet som ”en vederstyggelighed”, er det også, fordi det ikke fører til børn. Det er sædspild, ligesom i historien om Onan, der i en grov overfortolkning har lagt navn til begrebet onani. I virkeligheden er det ikke det, han gør: Han praktiserer afbrudt samleje og omgår dermed sin svogerpligt, som er at gøre sin brors enke gravid og sørge for slægtens videreførsel. Og det er dét, der er det syndige i dén historie.

Erotik Men også i Bibelen er der erotik for erotikkens skyld; Det vrimler med prostituerede, og agtværdige stamfædre og historiske helte har tilsyneladende haft deres frimodige gang på de bibelske bordeller. Og der er også smukke historier om seksuel betagelse og romancer, som da David forelsker sig heftigt i den badende Batseba. Men allersmukkest er Højsangens beskrivelse af et erotisk kærlighedsforhold, der hverken har noget med formering eller ægteskab at gøre. Hvor de elskende beruser sig i nydelsen af berøringer, smagen og duften af hinanden.

Sex forener ”Og de to skal blive et kød” - sådan gentager Jesus fra Skabelsen i det gamle testamente. To skal forenes i kødet. Den

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

kødelige forening er en guddommeligt lovsunget forening.

Vi citerer det ved det kristne bryllup. Når Jesus til dette gammeltestamentlige citat knytter den bemærkning, at ”hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille”, så kan man ikke uden videre gå ud fra, at han udelukker skilsmisse og knytter det seksuelle eksklusivt til ægteskabet. Det gør han muligvis – men det kan også være, han sigter til den jødiske praksis på hans tid, hvor en mand uden videre vrøvl kunne skille sig fra sin kone, som var hans ejendom, hvorimod hun af samme grund ikke kunne skille sig fra ham. Jesus står på mange måder for et nyt syn på kvinder.

I den gamle bibeloversættelse hedder det videre i det gamle testamente om samlejet, at Adam kendte Eva. Det seksuelle møde er altså et såvel fysisk som åndeligt møde. Sex er en måde at lære hinanden at kende på. Indianerne siger, at der er 3 gode grunde til at dyrke sex: for at formere sig; for sjov; og af åndelige grunde. Alle tre grunde er repræsenteret i Bibelen, men historisk har den kristne kirke fokuseret énsidigt på formeringen – og gjort de to andre gode grunde syndige. Men også bibelsk er sex en måde at finde ind til hinanden, en måde at lære hinanden at kende: en måde at forenes såvel åndeligt som fysisk. Ligesom det kan være ren og skær og sød nydelse.

Kødets opstandelse Helt centralt i vores tro har vi ophøjet kødet; Vi tror simpelthen på kødets opstandelse. Vi tror netop ikke, at sjælen skal frigøres fra kroppen; sjælen er ikke finere end legemet: Krop og sjæl hører sammen i det kristne menneskesyn.

Filologen Walther Schubart sagde i 1940érne, at den, der vil skille dem ad sønderriver menneskehjertet. Gud har skabt kødet så vel som ånden. Mennesket er en helhed af krop og sjæl. Kroppen helliges og hædres i kristendommens grundsætning, i vores tros bekendelse. Ligesom det hedder i den smukke Johannesprolog om Vor Herre selv: Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.

Når sjælen længes …. … er det i top at ha en krop. Sådan synger Peter Freudin og Jimmy Jørgensen i en dejlig, danselysten sang. Også for den kristne kunne den religiøse og den erotiske længsel hænge sammen. Til glæde for både troen og erotikken. Så troen bliver andet og mere end en abstrakt tanke, når der kommer kød på historien. Og så det seksuelle møde får skær og duft af guddommelig mening. Men historisk har vi ikke taget vare på seksualiteten som en vej til gudsnærvær – som en saliggørende akt. Vi har helliget den ægteskabet – men det er meget langt fra det samme som at betragte den som hellig.

Men hvis seksualiteten er gud-villet og gud-givet – så er den hellig. Og som sådan skal vi tage imod den, tage vare på den og dele den med hinanden. Med den gensidige respekt, næstekærligheden altid byder os at omgås hinanden - og med taknemmelighed, frimodighed og glæde

15

Kødets lyster i et religionshistorisk lys Religionshistorie: Religioner er i høj grad med til at forme, hvordan vi forholder os til kødets lyster. Hvordan har den bibelske mytologi præget vores samfunds idéer om sex? Og hvordan ser det ud i andre kulturer?

af Mikael Rothstein Religionshistoriker

16

Sex - et biologisk og kulturelt fænomen Sex er et grundvilkår for alle mennesker. Vi ville ikke eksistere uden (spørg selv dine forældre), og de fleste af os vil nødigt undvære. Sex er et biologisk fænomen, vi deler med alle andre dyr, en drift der sikrer artens fortsatte beståen og vores egne geners videre liv - det hele kan forklares biologisk. Men netop fordi vi som mennesker er kulturproducenter på en helt anden måde end alle andre dyr, tager vi magten over instinkter og biologien og disciplinerer og former vores drifter. Det er derfor, vi har begreber som “sexualmoral” i vores sprog, og i den forbindelse spiller religion en afgørende rolle. Det skal vi kort se nærmere på.

Menneskers seksuelle normer er forskellige, og de er under løbende forandring. Der er ikke noget, som er alment eller universelt accepteret, men vi bærer alle på et eller andet system af kulturbestemte seksuelle grænser og idealer.

Mange forskellige ting kan være sexet, mange forskellige ting kan vække lystfølelse, og mange forskellige ting kan give tilfredsstillelse - men det er ikke det samme, vi hver især foretrækker. På samme måde kan vi roligt gå ud fra, at vi alle sammen har seksuelle fantasier, der ikke harmonerer med det liv, vi rent faktisk lever, og ikke svarer til, hvad vi normalt giver udtryk for. På den ene side set er sex nemlig noget uhyre privat, men omvendt er det også et offentligt anliggende, og vi må alle navigere i spændingsfeltet mellem vores drømme og det socialt acceptable.

Tager vi de religionshistoriske briller på, kan seksualiteten placeres i hver sin ende af et spektrum gående fra det værste

til det bedste, fra det der fører til fortabelse, til det der frelser.

Og guderne er altid med på sidelinjen.

Den bibelske mytologis indflydelse på sex i vores samfund Vores eget samfunds idéer om sex er stærkt præget af bibelsk mytologi, hvor seksualiteten jo tænkes at være en uheldig konsekvens af de første menneskers krænkelse af den guddommelige orden. Adam og Eva er ikke engang opmærksomme på deres kønsdele, før de spiser det forbudte æble, men straks derefter skammer de sig! “Det evige liv”, harmonien mellem det menneskelige og det guddommelige, forudsætter således det seksuelles fravær, hvis vi ser på den gamle historie. I de meget senere legender om Jesus kommer det samme tema til udtryk. Ikke fordi vi hører om Jesus-tilhængernes sexliv, men netop fordi det synes helt fraværende, ligesom i myten om hans undfangelse. Emnet ignoreres formentlig, fordi det ikke har været attraktivt i forhold til de tidlige kristnes religiøse projekt.

Tydeligst bliver det hos Paulus, der ligefrem anbefaler, at man undertrykker seksualdriften, fordi de kosmiske transformationer alligevel venter lige om hjørnet. Der er ingen grund til at avle, når verden alligevel er kommet til sin ende, og ingen grund til at hengive sig til jordisk nydelse, når den guddommelige salighed er inden for rækkevidde. Tanken svarer til de gnostiske ideer om at sanseligheden, der binder mennesket til den materielle verden, må afvises i forhold til det, der tilhører “ånden” (hvad der så menes med det?). De kristne munkes askese og katolske præsters tabuering af sex hviler på de samme forestillinger: Den, der vil nærme sig det guddommelige, må afvise det kødelige. Der er ingen tvivl om, at al bonert sex-moral hænger sammen med denne særlige

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Det evige liv, harmonien mellem det menneskelige og det guddommelige, forudsætter således det seksuelles fravær I Indien er fallossymbolet, shiva-lingam, den mest udbredte religiøse figur. Her ses en meget typisk udgave, hvor lingam er forbundet med sit kvindelige modstykke, yoni. Foto: Lars Buch Viftrup.

17

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

At kristne i stort omfang i dag ser mere afdæmpet på folks seksualitet skyldes i meget høj grad teosoffernes indsats teologiske forestilling: Den, der hengiver sig til sex for lystens egen skyld, fjerner sig fra Gud! Den ikke-kirkelige mytologi og teosofiens indflydelse

18

Den modsatte position kender vi dog også! I store dele af den ikke-kirkelige mytologi om Jesus er det jo en vigtig pointe, at Jesus netop havde et aktivt sexliv, og at hans slægt stadig lever, jf. Dan Browns berømte bog Da Vinci Mysteriet. I forlængelse af dette idealbillede af Jesus vil det være naturligt for tilhængerne netop at have et aktivt sexliv. Det er der da også mange eksempler på. I 1970’erne tolkede en kristen sekt, Familien (som engang hed Guds Børn), forestillingen om “næstekærlighed” ganske håndfast og agiterede for, at åbne seksuelle relationer var en måde at udbrede Jesus’ kærlighed på, også i missionssammenhænge. Her blev seksualiteten opfattet som det guddommeliges redskab, og nydelsen som en manifestation af den guddommelige kærlighed. Som sagt: Den, der har mange sexpartnere, anses ofte for umoralsk, dvs. ude af trit med “Guds vilje”. Derfor er den (relative) seksuelle frigørelse da også et ikke-kirkeligt projekt historisk set; tanken om den frie krop og den autonome seksualitet kom med humanismens gennembrud, kvindekampen og menneskerettighederne. Faktisk var det i høj grad teosofferne i slutning af 1800-tallet, som, under henvisning til helt andre religiøse forestillinger, banede vejen for den mildere sexmoral, mange mennesker har i dag. At kristne i stort omfang i dag ser mere afdæmpet på folks seksualitet skyldes i meget høj grad teosoffernes indsats, ikke mindst de kvindelige teosoffer som også var bannerførere i kampen for demokrati og lighed for loven i strid modvind fra kirkerne.

Sex og religion i andre kulturer Men andre steder ser det helt anderledes ud. I den del af hinduismen som kaldes tantrisme (en tradition som også har buddhistiske aflæggere), er seksualiteten i sig selv en frelsende kraft. Tanken er at parret, der forenes i samleje eller anden form for seksuelt fællesskab, skal ophøje deres

nydelse til et åndeligt plan, hvorved de helliggøres. Opleves samværet kun som “jordisk nydelse” er den religiøse pointe væk og arrangementet “syndigt”. I det hele taget er de seksuelle motiver populære i Indiens religioner; lingam og yoni (hhv. det mandlige og kvindelige kønsorgan), repræsenterer guddommelig kraft, liv og glæde, og i bestemte ritualer forenes de to derfor, ofte som stiliserede kultgenstande. Eksemplerne er mange, ikke mindst hvis vi ser tilbage i tiden.

I oldtidens Ægypten var koblingen mellem det seksuelle og det guddommelige f.eks. entydig. En s.k. Pyramidetekst (1248; 449) lyder således: “Atem er den der onanerede i Iunu (Heliopolis). Han tog sit lem i et fast greb for at fremkalde en orgasme ved hjælp af sin hånd, og således blev tvillingerne Shu og Tefnut født” (dvs. frembragt af hans sæd). Himmel og jord, i form af guderne Geb og Nut var oprindelig forenet i evig elskov, Nilens frugtbarhed skyldtes Osiris afhuggede lem, som dæmonen Seth havde smidt i vandet, og helteguden Horus’ sæd spiller en afgørende rolle for hans kamp mod de onde kræfter.

Refererer en kultur til bibelsk mytologi, har seksualiteten altså noget vanskeligere vilkår, end når det mytologiske grundlag, som i disse eksempler, rummer en guddommelig begejstring for sex. Man skal dog ikke tro, at gudernes fornøjelige adfærd, eller det der tilkommer særlige præsteskaber, nødvendigvis gælder i samfundet som sådan. Der er forskel på folk overalt, og variationen over temaet “sex” synes endeløs i verdens religioner; fra oldtidens keltiske konge, der ved sin tronbestigelse skulle have sex med en hest, over mellemøstens hellige tempelpræstinder, hvis virke bl.a. bestod i at sikre frugtbarheden gennem seksuelle manøvrer, til Sun Myung Moons understregning af, at frelsen kommer gennem den rigtige forvaltning af kønsdelene, mens Satan får frit spil, hvis de bruges forkert. “Husk på”, forklarer han, “at mandens kønsdele nok sidder på ham, men er ejet af hans kone og omvendt”. Kødets lyster må vi alle forholde os til, og religionerne er med til at forme, hvordan vi gør det.

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

TEOLOGI I FARTEN Julen - familiens fest!?

Af Martin Herbst Præst og foredragsholder Steg på bordet, med sovs til, godt med sovs, vin i glassene, til børnene sodavand. Det her er skønt. Så ris a la mande med gave til den heldige. Derefter ind i stuen, en lille pause, men så heller ikke mere. Rundt om træet hånd i hånd med sange vi kender, fra vi selv var børn. Så er det tid til at samle sig om gaverne, og derefter nyde hyggen i familiens skød. Alt dette har sin indlysende begrundelse.

For julen er familiens fest. Det er et historisk, socialt og religiøst faktum. Pil ved det, og du piller ved noget, du hverken har ret eller magt til at pille ved.

I en mere grundlæggende forstand udtrykker fællesskabet omkring maden, træet og gaverne julens betydning, der også fremgår af ordet. For ordet ’jul’ er opstået ved en krydsning af det oldnordiske XwerXwula ’hjul’ og jera ’år’. Således er julen en fest for ’årets hjul’, årstidernes cyklus, ’the circle of life’, generationernes kredsløb. Det er denne cirkel, dette kredsløb, denne fejring af moder natur og selve verdens orden, der gav julen betydning før kristendommens komme, og som lever videre i kød, blod og ånd, når vi er samlet omkring måltidet, træet, gaverne.

Men hvor smukke cirkler end kan være, har de det med at lukke sig om sig selv. Hvor nødvendige hjul end er, har de det med at gå i selvsving. Hvor vigtige livmodere end er, kan de være dræbende, hvis man ikke kommer ud af dem i tide. Det havde man sans for i jødedommen. Det hebraiske ord for livmoder er golem, og ifølge jødisk legende blev golem et uhyre lige som Frankensteins eller Gollum i Ringenes Herre.

Så livmoderen og de magtcirkler, der udgår fra den, skal brydes, ellers kan det virkelige liv ikke komme til verden. Men den opgave kan ingen kvinde påtage sig, for det indebærer et opgør med mændenes magt, og mænd er stærke, stærkere end nogen kvinde. Og den opgave kan ingen mand tage på sine skuldre, for den indebærer et opgør med moder natur, og mødre er stærke, stærkere end nogen mand vil vide af.

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Og dog er det netop det, der sker julenat. For når Kristus bliver født uden far, er det ensbetydende med den patriarkalske familiemodels opløsning og dermed den verdensorden, der udgik fra dens skød. Og når fødslen gennemføres i kraft af den himmelske far og ikke den jordiske, så er det ensbetydende med en opløsning af naturen og dermed moder naturs altdominerende favntag. Med kristendommens komme bliver det maskuline og feminine, far og mor, den patriarkalske verdensorden og modernaturs kredsløb suspenderet. Noget større er kommet ind i verden, noget ingen traditionel familiemodel eller verdensmodel kan rumme. Men selvom dette større har suspenderet det faderlige og moderlige, som vi har kendt det fra tidernes morgen, så er det ikke blevet elimineret. For Jesus bliver født ind i denne verden som ethvert andet barn. Han lever sit liv som enhver anden mand. Hans mor, Maria, er en mor, som enhver anden mor. Og hans far, Josef, er en papfar, som enhver anden papfar.

Dermed får det hele lov til at leve videre, og dog er intet ved det gamle. Kosmos er blevet tilintetgjort og genskabt. Julen er ikke længere blot familiens fest eller ’hjulets’ fest. Den er blevet hjertets fest og vel at mærke et hjerte for noget andet og mere end ens egen familie og ens egne cirkler. Dermed er håbet kommet til verden, og med håbet troen på fremtiden, og med håbet og troen kærligheden, der gør alting nyt. Det er der grund til at fejre. Også når vi samles omkring maden, træet og gaverne.

19

Julen som

20

indre begivenhed

Tro i dialog: Juleevangeliet fortæller os, at Jesus lod sig føde som et lille menneskebarn i en stald i Betlehem. Men er det ikke også en god, kristen tradition at forkynde, at i overført betydning ønsker han også ”at lade sig føde og tage bolig” i ethvert menneskes hjerte? af Lene Skovmark Præst og foredragsholder ”Julen har bragt... prisen ned på Nokia”. ”Det kimer nu... til tilbudsfest”. ”Vær velkommen... til en kaffetår”.

Kun fantasien sætter grænser. Når den kommercielle verden kan slippe af sted med at bruge strofer fra julesalmer i reklamer, kan det ses som et tegn på, at julens budskab stadig vækker positive associationer i folks bevidsthed. Kan denne kommercialisering af julen hænge sammen med, at julen er tømt for sit oprindelige religiøse indhold, og at der er opstået et tomrum, som venter på at blive fyldt ud? Og hvad kan kirken gøre for at generobre julen, så budskabet bliver mere nærværende i menneskers liv?

Julen i esoterisk lys

”Lad os rejse os og høre det gamle juleevangelium!” Sådan yndede en præst at indlede læsningen fra prædikestolen.

Vel er evangeliet gammelt, men hvordan undgå, at det bliver fortidigt og uvedkommende?

En af dem, der forsøger at gøre budskabet nærværende, er teosoffen Søren Hauge. Han forstår budskabet esoterisk, det vil sige som en indre begivenhed, hvor hvert led i beretningen har symbolsk betydning som noget, der gentager sig i ethvert menneskes liv. Han skriver: ”Julen drejer sig åndeligt talt om lysets og kærlighedens fødsel i menneskets krybberum, hjertet. Maria er menneskets sjæl, som føder solbarnet. Josef er tankesindet, der som tømrer bygger former. Han er stille til stede og er ikke far til barnet, da Maria er ”befrugtet ovenfra”. Stalden er dyrebevidstheden, det jordiske menneske, som nu bliver omvendt til at gå den åndelige vej. Dette sker ikke uden modstand. Magtbegærets Herodes-natur forsøger at slå det nyfødte kim ihjel – og Josef, det lydhøre tankesind, må gennem inspiration fra et guddommeligt sendebud (en tanke fra oven) bringe familien til Ægypten, visdommens land.

Jesusbarnet, det vil sige kærlighedsbevidstheden, lyser nu ind i menneskets verden og er vidnesbyrd om, at mørkets tid er ovre. Det guddommelige Lys er i vækst, ligesom også Solens lys begynder at tiltage efter midvinter. Set i et sådant perspektiv kan julen blive en bestandig fornyelse for åndeligt vakte mennesker. Det er historien om os alle sammen.” (Nyt Aspekt, november 2001.)

Ordets fødsel i sjælen Man kan lade sig inspirere af denne tolkning i det omfang, man synes, det gir mening. Men faktisk er den åndelige

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Foto: dreamstime.com

Kristus må fødes i hjertet på samme måde, som Maria tillod Ordet at blive kød i hende

forståelse af Bibelens tekster et velkendt fænomen tidligt i den kristne tradition, som også Søren Hauge henviser til. Her havde man en bevidsthed om, at Bibelen ikke kun skal forstås bogstaveligt eller som blot historiske hændelser, men at der er mange forskellige lag af betydning i Bibelen. Kirkefaderen Origines (145-254) var en af de første, der udarbejdede forskellige tolkningsmetoder ud fra denne forståelse. En metode er den såkaldt tropologiske tolkning, hvor man ser de enkelte led i beretningerne som billede på noget, der sker i menneskets sjæl. Og de kristne mystikere talte om Guds fødsel i sjælen. Mystikeren Mester Eckehart fra det 13. århundrede hævder, at ”Gud blev menneske for at Gud kunne fødes i sjælen og sjælen igen i Gud… Det evige Ord bliver født i det indre, i sjælens hjerte, i dens inderste og reneste”.

Også i salmetraditionen Noget lignende udtrykkes faktisk i nogle af vore adventssalmer: ”Herre Jesus, lad din Ånd mig kraftig overskygge, bered mit hjerte ved din hånd, at du deri kan bygge, at også jeg kan åndelig undfange dig.” Og i en anden salme: ”Kom, jeg vil oplukke mit hjerte, sjæl og sind. Ja, bede, synge, sukke: kom Jesus kom herind, det er ej fremmed bolig, du har den dyrekøbt.” Hjertet er det krybberum, hvor Jesus undfanges åndeligt og Kristuslivet må udfolde sig. Det er skrevet med en bevidsthed om, at Kristus må fødes i hjertet på samme måde, som Maria tillod Ordet at blive kød i hende.

Sagt med Paulus: ”Kristus må vinde skikkelse i os.”

Udfordringen for kirken og kristne Guds fødsel i mennesket er jo en mystisk erfaring, som ikke

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

er umiddelbart tilgængelig for enhver. Men i en tid, hvor der især blandt nyåndeligt søgende spørges efter autenticitet og relevans, kan man her hente inspiration til en dybere, og vel egentlig, betydning af Jesu komme til verden, menneskeheden og til den enkelte. Udfordringen er at lade Kristus og hans kærlighed udfolde sig i éns liv. Dette perspektiv beskrives i Ole Skjerbæk Madsens refleksioner i dialog med de esoteriske traditioner: ”I tidens fylde overskyggede Guds herlighed Maria, da hun sagde ja til Guds kald; hun blev et tempel for Guds herlighed, så at Logos ved Ånden kunne fødes ind i verden. Herefter kan ethvert menneske åndeligt undfange Sønnen og blive et tempel for Helligånden. Dette er den nye fødsel, hvorigennem de falske billeder i hjertet renses bort, og Guds billede atter gennemlyser ånd, sjæl og kop. I vore legemers tempel og i vore fællesskaber kan vi nu blive Guds medskabere og sakramentalt bygge bro mellem skabningen og vor Skaber.

Derved genopbygges en sand relation til naturen, jorden, medskabningen og medmennesket: I mennesket finder elementerne nu hver sin skabelsesmæssige plads.”

Det er den kristne tros potentiale, og de kristnes udfordring og kald: at være Guds medskabere og på den måde at bygge bro mellem skabningen og Skaberen. Og det sker netop ved, at Ordet, som blev kød i Jesus Kristus, fødes i sjælen igen og igen som en fortsat inkarnation.

21

Tillid på tværs

- hvordan fjender kan blive venner Dialogmøde: Krig. Uvenskab. Spænding. Fjendskab. Når ingen kan se den anden part som andet end farlig. Hvordan brydes denne umulige situation? Midt i Nigeria, i svære kampe, skete der en uventet brobygning på tværs af grænser. En film fortæller historien.

Og hovedpersonerne besøgte Danmark tidligere på året.

Af Elizabeth Knox-Seith Kultursociolog 22

Midt i sportshallen samles folk fra nær og fjern. Stole er sat op, og en del af gæsterne sætter sig pænt på dem. Andre samles på gulvet og går i gang med bøn. Vi er en hel del, der aldrig har været der før. Korsgadehallen på Nørrebro er moské for en dag. Og i disse provisoriske rammer er det nu tid til fredagsbøn. Det er den 25. marts 2011.

Mændene samles for at bøje sig i knæ på gulvet og bede. Og et par muslimske kvinder knæler på den bageste bønnerække lidt adskilt fra mændene. En enkelt ung mand, som forsøger at være med i bønnen, bliver nænsomt hjulpet ud af rækkerne igen. Han er kristen, viser det sig. Høfligt føres han hen til stolene, så han kommer til at sidde blandt sine egne.

Den, som fører ham derhen, er én af eftermiddagens talere, nigerianeren James Wuye, der ligesom alle de andre kristne stille følger med i fredagsbønnen fra stolerækkerne. Under bønnen prædiker den anden af dagens talere, nemlig Muhammed Ashafa, der roligt træder frem i sin lange, hvide klædning og taler værdigt til alle fremmødte midt fra gulvet i sportshallen.

- Hvem er din næste, spørger han. – Måske en anden end du forestiller dig. Når man kommer til en lufthavn og bliver undersøgt, er det første, man bliver spurgt om, sin nationalitet.

Man er nødt til at se i sit pas. Og så må man beslutte, om man skal gå i den ene eller den anden kø. Skal det være køen for ”Other”? Eller køen for ”Citizens”? Allerede dér konfronteres man med, at der er nogen, som hører til, og nogen, som er fremmede. Hvis man er heldig at komme fra det pågældende

land, går man ind i køen af ”Citizens”. Men ellers tilhører man ”Other”, altså det anderledes. Det er så bemærkelsesværdigt håndgribeligt, når man bliver sorteret fra hinanden i disse køer. Og dog er man jo den, man altid har været. Det ene sted vil man være ”Citizen” (borger), og det andet sted ville man være ”Other”. Det afhænger helt af, hvilken lufthavn man befinder sig i.

Der er dødstille i sportshallen, mens imamen fra Nigeria taler.

Han har en stor, naturlig myndighed, mærker man. Og alle, som er tilstede, er bevidste om, at de på én gang er fremmede (”other”) og samtidig hører til. Vi er netop sammen tilstede i hallen som kristne og muslimer, fordi vi er interesserede i at tale om samspil, dialog og forsoning. Vi er kommet for at høre, hvordan de har klaret det i Nigeria.

Elsk din næste som dig selv Det lyder så let, alt sammen. Muhammed Ashafa taler sig varm. De kristne kniber sig i armen og tænker, at det, han siger, lyder som om, det var taget direkte ud af Biblen. Man hører ekkoet af Jesus i ordene. ”Spræng grænserne”. ”Gud er barmhjertighed”. ”Mød den anden”. ”Elsk din næste” ... ja, det lyder næsten for godt til at være sandt. Vi ved jo i grunden, at det er kompliceret.

Der er en bemærkelsesværdig afslappethed i rummet. På trods af, at gruppen er delt i to, i muslimer og kristne, føles det ikke som om, at vi er fremmede for hinanden.

Efter fredagsbønnen bliver en del tilbage og lytter til de to besøgende fra Nigeria. Der vises klip fra den film, der er lavet om dem. Og de fortæller deres personlige historie.

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

23

Foto: Niels Thure Krarup

Det var først, da jeg forstod, at Gud ogsü var i denne mand, at jeg var i stand til at bygge tillid IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

James Wuye viser sin hånd frem – eller rettere, den hånd, som ikke er der. Han har uden tvivl gjort dette før, men det virker overbevisende. Han mistede hånden i den militante kamp mod muslimerne. Han var meget indædt i kampen, forklarer han.

James Wuye var generalsekretær i Kaduna-sektionen af Youth Christian Association, som er en paraply-organisation for alle kristne grupper i Nigeria. James Wuye var involveret i militante aktiviteter sidst i 1980erne og i begyndelsen af 1990erne og stod som kristen ungdomsleder direkte konfronteret med Muhammed Ashafa, der var leder på den modsatte side. I 1995 blev de bragt sammen i et forsoningsforsøg, og mange gentagne møder førte til, at de blev venner.

I 1997 etablerede de sammen Muslim-Christian Interfaith Mediation Center i Kaduna, og siden har de trænet grupper af imamer og præster, som ønsker at være med til at lave forsoningsarbejde i hårdt ramte områder i Nigeria og andre steder. Og de rejser store dele af verden rundt og fortæller deres historie side om side med, at filmen om dem vises.

Det menneskelige møde - Det hele handler om at se menneskeligheden i den anden, forklarer Muhammed Ashafa, i fortsættelse af det, han sagde under prædikenen.

- Ingen af os føler os jo som ”den anden”. Vi er altid os selv. Og

alligevel sætter vi grænser og holder de andre ”udenfor” på stadigt nye niveauer.

James Wuye forklarer, hvordan venskabet mellem ham og Muhammed Ashafa udviklede sig. De oplevede, at de reagerede lige menneskeligt på sorg. Gennem den fælles sorg over de tab, de var ude for, fandt de ligheden mellem hinanden. Opdagede, at den anden ikke var fremmed, men ganske ens, inderst inde. At smerten ved at miste var præcis den samme, uanset om man var muslim eller kristen. Og uanset om man havde hadet hinanden.

I forbindelse med de personlige fortællinger bliver tilhørerne opfordret til at tale indbyrdes sammen. De skal vælge at tale med andre, de ikke har mødt før, og som de ikke umiddelbart har noget til fælles med. De skal udveksle overvejelser over spørgsmålene: ”Hvem er din næste?” og ”Hvem ville det være godt at stifte venskab med, som er meget anderledes end dig selv?”

Samtalerne bobler livligt mellem tilhørerne. De er næsten ikke til at stoppe igen, når de først er kommet i gang. Det er tydeligt, at inspirationen fra imamen og præsten sætter tankerne i gang. Selve det, at nogen er gået foran og har banet vejen, gør det nemmere at mødes åbenhjertigt.

Den højere magt En af dem, som står bag arrangementet, er Anna Christine Christensen fra Initiatives of Change. I hendes øjne er netop

24

Foto: Niels Thure Krarup IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Hvordan kunne jeg elske nogen, der havde været årsag til, at mennesker i min familie var blevet dræbt?

Filmen The Imam and the Pastor

sted, hvor Gud møder os, præcis som de unikke og særlige mennesker, vi er. Formår vi at møde os selv dette sted, er det også muligt at opfatte andre, som er meget anderledes end os selv, som unikke og særlige.

Der findes et studiehæfte til filmen: Guide to using The Imam & the Pastor as a dialogue resource

Den svære tillid

Anna Christine Christensen tager ud for at vise filmen og lave dialog-workshops. Hun kan kontaktes på mail: acc@iofc.dk

James Wuye nikker, men svarer ikke med højtsvungne teologiske udredninger af kærlighedsbudskabet. I stedet fortæller han om de konkrete udfordringer, de mødte i dannelsen af venskabet mellem dem. Han løfter hånden tydeligt i vejret – altså den hånd, som stadig ikke er der.

FLTfilms/Initiatives of Change UK, 2011 24 Greencoat Place, London SW1P 1RD info@fltfilms.org.uk tel.: 020 77 98 6020 (UK)

Mødet i Korsgade var arrangeret i samarbejde med Muslimernes Fællesråd.

det praktisk tillidsskabende arbejde det, som betyder mest i formidlingen af budskabet om fred og forsoning.

- Initiatives of Change er et bredt globalt netværk af mennesker, der er forpligtede på at opbygge tillid på tværs af kløfter og forskelligheder i verden, fortæller Anna Christine Christensen. - Vi lægger i arbejdet vægt på, at man må begynde med sig selv, hvis man vil være med til at ændre verden til det bedre, og at der findes en højere magt, som man kan hente inspiration fra.

Netop det med ”den højere magt” er uden tvivl det, som binder Muhammed Ashafa og James Wuye sammen.

- Enheden mellem os afhænger meget af, hvor vi placerer vores identitet, forklarer Muhammed Ashafa og bruger igen billedet fra paskontrollen i de mange lufthavne verden over. Identificerer vi os med vores nationalitet? Vores statsborgerskab? Med vores stamme? Med vores familie? Med os selv som individer? Med vores religion? På en måde er vi jo på én og samme tid alle disse identiteter, men vores evne til at møde hinanden er betinget af, hvor stærkt vi knytter os til disse identiteter.

- Den dybeste identitet, vi kan have, er Gud, fortsætter han.

Forstår vi at knytte os til denne identitet, da forstår vi, at vi alle er ét. Men omvendt, forbinder vi vores gudstro med alle de andre identiteter - vores nationalitet, vores statsborgerskab, vores stamme, for eksempel - så kan vores gudstro blive fanatisk. For så kan vi jo tro, at netop vores gudstro er bedre end de andres. Og da er det, vi har en religiøs konflikt.

Det gælder m.a.o. om at nå til et dybere sted i identiteten - det IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

- Hvordan kunne jeg elske nogen, der havde været årsag til, at mennesker i min familie var blevet dræbt? Kærligheden kom ikke af sig selv. I mine kristne cirkler var vi fulde af angst over for muslimerne. Der havde været så mange massakrer.

Hvordan kunne vi bygge tillid?

Muhammed Ashafa smiler venligt, mens øjnene lyser.

- Det var først, da jeg forstod, at Gud også var i denne mand, at jeg var i stand til at bygge tillid, fortsætter James Wuye.

Jeg forstod, at han også havde mistet venner og familie, og at han også sørgede. Samtidig kom han mig i møde i min sorg.

I begyndelsen forstod jeg det slet ikke. Det var langt senere, at vi for alvor begyndte at lytte til hinanden og forstå, at vi dybest set ville det samme, nemlig fred.

Vejen frem Historien om venskabet mellem imamen og præsten er et stærkt vidnesbyrd om, at det kan lade sig gøre at bygge broer, selv i de mest umulige situationer. Man mærker tydeligt på dem begge, at det er deres gudsforhold, der binder dem sammen. Selvom de tilhører hver sin religion og hver sin tradition, er der noget essentielt i deres tro, der forbinder dem. Det er troen på kærlighedens dybe kilde. Og på, at hvert eneste menneske er værdifuldt og unikt i Guds hænder.

For at komme ind til det sted, hvor denne fælles kilde findes, må de personlige historier fortælles og deles.

Og dette er en vej, vi alle kan gå, uanset hvor vi er - selv når vi venter i køen til paskontrollen.

25

Nyt arbejdsredskab til IKONs

dialogarbejde

AF Bjarne Dahlmann og Louise Buch Viftrup Vi vil være skarpere Hvordan er det, vi gør det? Vi taler ofte om det i IKON og mange andre steder - taler om, hvordan vi er i dialog med mennesker med anden tro eller livssyn. Nu har vi sat dialogarbejdet i mere faste rammer, og fået et godt arbejdsredskab til at bruge i vores daglige virke. Vi har tvunget hinanden til at tænke konkret og enkelt for at undgå floskler og teologiske spidsfindigheder, og resultatet blev redskabet ”IKON i mission”.

26

Det startede med, at vi sidste vinter oplevede et behov for at nyformulere vores missions- og dialogsyn. Vi inviterede medlemmer og andre interesserede til en udviklingsdag, nedsatte en arbejdsgruppe og sendte et udkast til kommentering hos medlemmer og udvalgte samarbejdspartnere. På generalforsamlingen d. 7. oktober blev dokumentet godkendt. Vi ville have et brugbart missions- og dialogsyn, som ikke bare skulle ligge på en sjældent åbnet side på vores hjemmeside, men skulle anvendes til vores enkelte dialogaktiviteter. Vi ville blive skarpere på, hvordan vi går i dialog, dels for at skærpe vores profil udadtil, dels for at skærpe vores opmærksomhed på ”den gode dialog” indadtil.

Og her er det - læs selv, om du også kan bruge det: Hvad og hvordan fremfor hvorfor De teologiske overvejelser omkring mission og dialog er vigtige. Det mener vi afgjort i IKON. Vi skal vide, hvor vi kommer fra og hvad/hvem, der sender os ud i verden. Vi er internt meget enige om, at vi står på de oldkirkelige bekendelser, når vi møder den religiøst eller spirituelt anden, hvilket også fremgår af vores vedtægter.

På generalforsamlingen blev vi enige om, at udviklingen af tanker om, hvorfor vi er i dialog, skulle være en proces, som startede den aften. Det dokument, vi godkendte på generalforsamlingen, satte til gengæld rammerne for, hvad vi laver, og hvordan vi er i dialog. Dermed er der skabt konsensus om metoden, som er anvendelig og sender os ud. Vi vil det kommende år gøre vores bedste for at anvende ”IKON i mission” i minIKON, magasinet og til vores

aktiviteter. Ud fra dette skal der komme en refleksion over, hvorfor vi er i dialog og dermed løbende finde nye måder at fortælle, hvorfor vi ønsker at være i mission.

Det personlige møde, åbenhed og kritik - overvejelser fra processen Det vigtigste for os at give udtryk for gennem ”IKON i mission” er, hvad vi primært beskæftiger os med i IKON, og hvordan vi gør det. Vores dialogarbejde er centreret omkring personlige møder mellem mennesker med forskellige livssyn og/eller religion. Vi vil gerne gå et stykke vej sammen med mennesker, der har et andet udgangspunkt end vores eget, og her opleve livet sammen, men også mere specifikt udveksle tanker om tro og åndelige erfaringer. Der igennem får vi en viden om andre religioner og livsanskuelser, som kan danne udgangspunkt for nye møder. Derfor formuleringerne ”den anden” og ”det personlige møde”.

Vi hører tit, at der er ”højt til loftet” i IKON. Det er vi glade for, når det går hånd i hånd med en tydelighed omkring, at vi er kristne. Vi talte meget om at værne om rummeligheden internt i foreningen og åbenheden udadtil. Derfor finder du formuleringen ”Med udgangspunkt i det kristne livssyn” og ikke ”den kristne tro”. Det er vigtigt for os, at vi har plads til alle vores medlemmer, der kan stå inde for vores kristne grundlag. Der skal med andre ord også være plads til kulturkristne, mennesker i et ”åndeligt vadested” samt mennesker, der ikke nødvendigvis oplever en personlig tro, men føler sig som kristne alligevel.

En sidste overvejelse, der fyldte meget i processen var, at vi vil være tydelige omkring, at vi forholder os kritisk både til os selv og vores egen tro/livssyn og til ”den anden ”og vedkommendes tro/livssyn. Udgangspunktet for en konstruktiv kritik vil ofte være nysgerrighed, at vi tør spørge os selv og hinanden, hvad der er bag de ting, vi gør, og det vi siger. Hermed får vi alle en mulighed for at reflektere over egen tro og praksis. I forhold til vores kristne livssyn har vi også en særlig forpligtigelse til at modsige ytringer eller livsanskuelser, der indskrænker menneskers livsudfoldelser.

Derfor formuleringerne ”at forholde sig kritisk” og ”at tage stilling til sit eget ståsted”.

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

IKON i mission - en bevægelse Alle vi, der har været en del af processen, er glade for ”IKON i mission”. Vi oplever et større fokus og fællesskab omkring det, vi har arbejdet med de sidste mange år. Vi er samtidig meget opmærksomme på, at vi med ”IKON i mission” har sat gang i en proces, hvor vi skal blive ved med at forholde os, tænke nyt og lade os bevæge. Dialog og mission er ikke statiske størrelser, men noget, der sender os ud i mødet med andre mennesker og på den måde altid vil bevæge os. Vores håb er, at ”IKON i mission” er med til at skabe nye bevægelser både internt og eksternt. Må Gud og det andet menneske bevæge os.

27

Mere information på www.ikon-danmark.dk

IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk

Afsender: IKON, Nørreallé 29, 8000 Århus C. Returneres ved varig adresseændring.

Vi har en mission i IKON - vi vil gerne dele det liv og den inspiration, vi har fået gennem Kristus, og dertil har vi brug for din støtte

IKON har brug for julegaver

for at opretholde vores aktivitetsniveau…

Lad den fremmede blive kendt...

Jesus går ud i grænselandet og møder den fremmede. Hjælp IKON med at følge Jesus til den anden side af vores sociale, religiøse og kulturelle grænser, og lad den fremmede blive kendt.

Giv en gave og støt IKONs dialogarbejde, hvor vi møder mennesker med en anden religiøs eller spirituel tolkning af livet end den kristne. Vi skaber personlige møder mellem mennesker, underviser i dialog og bringer erfaringer med det religiøse og spirituelle møde tilbage til kirkerne.

Så nemt er det…

Du kan overføre en gave - stor som lille - til IKONs konto. Vil du støtte IKONs arbejde med dialog, så indbetal en gave til vores konto: Reg.nr: 9570 Kontonr.: 6616151 Du kan trække gaven fra i SKAT. IKON indberetter din gave til skattevæsenet, hvis du oplyser dit cpr.nr. Din gave kommer således automatisk på din selvangivelse.

Faste og enkeltstående gaver til IKON er fradragsberettiget med undtagelse af de første 500 kr.

Man kan få fradrag på beløb op til 14.500 kr. Lav en fast gaveaftale - udfyld en formular på vores hjemmeside eller ring til kontoret.

Det er nemt.

Til I

ko n