Undervisningsvejledning - Konfirmand Aktion

undervisnings-

vejledning

indhold introduktion

3

UndervisningsforslaG 1.

– forberedelse (før mødet med de Globale Fortællere)

SE OP – og opdag den verden, du er en del af

5

2.

SE OP - du er allerede en næstekærlig aktivist

6

3.

SE OP – og få øje på den næste, der ikke ligner dig selv

8

4.

SE OP – du har en plads i helheden

11

5.

SE OP – og bed for dine brødre og søstre

13

Quiz & Byt om Zanzibar

Næstekærligheds-brainstorm & Dobbeltcirkel

Dilemma & dialogaktivitet

Fodboldkamp & mønsterjagt Bønnen i brevet

Undervisningsforslag

– opsamling (efter mødet med de Globale Fortællere)

6.

SE OP – og ind i dig selv

15

7.

SE OP – og læg mærke til Guds storhed

17

8.

SE OP – og få øje på den udstødte

21

9.

SE OP – og spis måltidet sammen

23

Gruppearbejde: Hvad driver og hvad stopper din næstekærlighed?

Syng & hashtag en salme

Dialogøvelse om Zakæus

Madopskrift fra Zanzibar til fællesspisning i kirken

Bibeltekststeder - som undervisningsmaterialet inddrager: zzDet største bud i loven (Matt. 22:34-40) zzJosef og hans brødre (1. Mos. 37) zzVers fra Åndens gaver (1. Kor. 12:12-26) zzDe vise mænd, der følger stjernen til Jesusbarnet (Matt. 2:1-12) zzVandringen på søen (Matt. kap. 14:22-33) zzZakæus (Luk. 19) zzSamt Herrens velsignelse

Introduktion Fra 2018 til 2021 sætter Konfirmand Aktion fokus på Zanzibar under overskriften SE OP! På Zanzibar lever de kristne som en minoritet blandt et muslimsk flertal. Omkring 98 % af Zanzibars befolkning er muslimer, og under 1 % er kristne. Der findes bare syv lutherske kirker, mens Folkekirken i Danmark tæller mere end 2.300 sognekirker spredt ud over landet. Historisk set er Zanzibar et forbillede i fredelig sameksistens, og en mangfoldighed af religioner, kulturer og nationaliteter har levet fredeligt sammen gennem tiden. I nyere tid har samfundet imidlertid været præget af politiske, økonomiske, etniske og religiøse spændinger, og der har været tilfælde af diskrimination, mistro og overgreb mellem muslimer og kristne i hverdagen. Også i dag balancerer samfundet på kanten mellem sammenstød og sameksistens.

Siden 2002 har Danmission været til stede på Zanzibar og i samarbejde med den lokale lutherske kirke været med til at hjælpe det kristne mindretal på Zanzibar og skabe frem mellem kristne og muslimske naboer. Det sker gennem bl.a. en syskole, et fodboldhold og en diplomuddannelse, hvor kristne og muslimer mødes, uddanner sig sammen og lærer at se hinanden i medmenneskets lys. Som ung på Zanzibar og som ung i Danmark kan man vælge at lukke øjnene for det omgivende samfund, for sin næste, for det kristne fællesskab og Gud. I denne fase af Konfirmand Aktion vil unge kristne fra Zanzibar og det tilhørerende undervisningsmateriale sætte fokus på at SE OP! – Se Gud, se din næste og se den verden, du er en del af.

Konfirmand Aktion har eksisteret som oplysningsprojekt siden 1995 og er som undervisningstilbud målrettet konfirmander i Folkekirken. Kernen i Konfirmand Aktion er mødet mellem unge kristne fra et udviklingsland og danske konfirmander. Fra 2019 til 2021 gæster fire unge fra Zanzibar hvert år Danmark – vi kalder dem Globale Fortællere. De rejser rundt i hele landet og fortæller konfirmander om at være ung og kristen på Zanzibar, ledsaget af en ung dansk tovholder, der fungerer som chauffør og tolk. Danmission og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står bag Konfirmand Aktion.

Undervisningsmaterialet, som er udarbejdet af Konfirmand Aktion, kan præsten bruge i konfirmandundervisningen som forberedelse til mødet med de Globale Fortællere og som opsamling efter besøget. Undervisningsmaterialet indeholder 5 forberedende aktiviteter og 4 opsamlende aktiviteter – i alt 9 aktivitetsforslag til brug i undervisningen. Aktiviteterne giver forskellige indgange og vinkler på temaet SE OP!: Elementerne kan bruges uafhængigt af hinanden eller i kombination. Man kan vælge at lave et par af aktiviteterne eller alle 9 aktiviteter. Den enkelte aktivitet kan også justeres, så den gennemføres på kortere eller længere tid alt efter interesse og behov. Generelt gælder det for aktiviteten, at de har til formål at inddrage konfirmanderne og bringe dem på banen. Som enkeltpersoner og som gruppe vil aktiviteterne udfordre dem til at fokusere, overveje, tage stilling, træffe valg, bevæge sig, ytre sig, diskutere, lytte, osv.

En vigtig del i Konfirmand Aktion er aktionsdelen – find aktionsforslag på www.konf.dk. Aktion finder fortrinsvis sted efter de Globale Fortælleres besøg. Budskabet om, at det nytter at engagere sig – og at der er en omgivende verden, der har brug for vores bidrag – vil forhåbentlig inspirere danske konfirmander til aktivt at tage del i og ansvar for både lokale, nationale og globale fællesskaber fx gennem økonomisk støtte, fortalervirksomhed, frivilligt arbejde og forbøn. Ved at gå i aktion får konfirmanderne mulighed for at se sig selv som ansvarlige og handlende mennesker i en verden, der kalder på at blive set, og hvor konfirmanderne kan være med til at gøre en lille forskel.

Find mere information og flere nyheder om Konfirmand Aktion på hjemmesiden www.konf.dk og på Konfirmand Aktions Facebookside og Instagram (@konfirmandaktion). Vi håber, I får glæde af undervisningsmaterialet, mødet med de Globale Fortællere og aktionen for en større sag.

Rigtig god fornøjelse!

3

4

Undervisningsforslag – forberedelse

1. se op – og opdag den verden, du er en del af Quiz & Byt om Zanzibar

Mål: At konfirmanderne lærer om Zanzibar ved selv at stille og svare på spørgsmål.

Introduktion: For nogle er Zanzibar en ubetydelig plet på landkortet – en øgruppe ud for Tanzanias østkyst, på størrelse med Fyn og med blot ca. 1,3 mio. indbyggere. For mange danskere er Zanzibar kendt som et smukt ferieparadis med hvide sandstrande, blåt havvand og evige sommertemperaturer. Men Zanzibar er mere end en lille plet på landkortet, og desværre er der en bagside af den smukke medalje. Selv om der tjenes penge på turismen, er der blandt lokalbefolkningen udbredt fattigdom og tårnhøj arbejdsløshed. Under overfladen lurer religiøse spændinger – særligt mellem det kristne mindretal og det muslimske flertal – men også politiske, økonomiske og etniske spændinger. Fordomme og frygt, mistillid og had har ført til tilfælde af undertrykkelse og overgreb. Heldigvis ser kirken ikke passivt på problemerne. Den lutherske kirke på Zanzibar er nok lille, men den ønsker at spille en rolle i samfundet ved at arbejde for bedre levevilkår til befolkningen, give den kristne tro og menighed plads og fremme dialog mellem kristne og muslimske naboer.

Find mere information om Zanzibar på www.konf.dk Indhold: 37 små kort. På hvert kort står et spørgsmål og tre svarmuligheder, hvor det rigtige svar er fremhævet/ udpeget med orange pil.

Proces: XXHver konfirmand får et kort.

XXAlle går ud på gulvet og finder en makker.

XXDen første stiller spørgsmålet på kortet og giver svarmuligheder. Den anden giver sit bud og får herefter det rigtige svar at vide. Så stiller den anden spørgsmålet på sit kort, osv.

XXNår begge har stillet et spørgsmål og svaret på et spørgsmål, siger man tak, bytter kort, går ud på gulvet og finder en ny makker.

Opsamling: Som opsamling kan der laves en tavlestafet om Zanzibar. Konfirmanderne inddeles i to hold – der skal være lige mange på hvert hold, ellers må én løbe to gange. Med kridt tegnes en linje på gulvet ca. 10 meter fra tavlen. Hvert hold stiller sig på en række bag linjen. Når præsten siger ”start”, løber første konfirmand fra hvert hold frem til tavlen og skriver et ord om Zanzibar (fx varmt, ferie, Afrika), løber hurtigt tilbage, hvorefter næste konfirmand løber af sted og skriver et nyt ord på tavlen. Det hold, der først er færdig, og hvor alle konfirmander har skrevet et ord på tavlen, har vundet. Det kan være ord, konfirmanderne er stødt på i Quiz & Byt, eller det kan være ord, de selv forbinder med Zanzibar. Når tavlestafetten er slut, kan I sammen tale om de ord, der står på tavlen – hvad har I lært om Zanzibar?

Samme aktivitet kan i stedet laves i plenum, hvor præsten beder konfirmanderne sætte ord på, hvad de forbinder med Zanzibar, og præsten skriver alle ord op på en tavle. Sig til konfirmanderne, at de bare skal skyde løs – der er ingen rigtige og forkerte bud. Slut af med at opsummere, hvad der er kommet frem, enten ved at konfirmanderne eller præsten kommenterer på resultatet. Aktiviteten er med til at tydeliggøre, at vi har meget stor fælles viden, som på kort tid kan blive anvendelig.

Varighed: Ca. 30 min.

5

Undervisningsforslag – forberedelse

2. se op - Du er allerede en næstekærlig aktivist næstekærligheds-brainstorm & Dobbeltcirkel

Mål: At konfirmanderne genkalder sig og deler egne erfaringer med næstekærlige handlinger i hverdagen. Øvelsen sætter gang i refleksion og samtale om næstekærlighed, og hvilke muligheder – store som små – der er for at hjælpe andre. Formålet er at gøre konfirmanderne opmærksomme på deres muligheder for at gå i aktion ved at udøve små næstekærlige handlinger i hverdagen. Undervejs kan konfirmanderne opnå en erkendelse af, at de allerede har personlige erfaringer med næstekærlighed.

Introduktion: Der ligger en individualisme i tiden, som præger os. Det handler om, hvad jeg vil, hvordan jeg kan få det bedre, hvordan jeg kan opnå det ene eller andet. Den moderne jeg-orienterede kultur går ud på, at jeg skal ses – og det står i skarp modsætning til det kristne fællesskabs kendetegn med en opmærksomhed rettet mod Gud og mod næsten: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus (Fil. 2:1-5).

Danmission og den lutherske kirke på Zanzibar støtter syskolen Upendo, som blev startet i 2005 som et næstekærlighedsprojekt. Mrs. Niwaeli er en af medarbejderne på Upendo. Hun har et smukt ansigt og en stærk udstråling i sin farvestrålende kjole syet af en elev på syskolen. Upendo betyder ”kærlighed” på swahili og her forvandles kangastof til tøj, som sælges i den lille butik i stueetagen. Når Niwaeli udsender en faktura, står der nederst “We love you”. Og sådan er det på Upendo: Der bliver set med kærlighed på håndarbejdet og på køberne. Der bliver set med kærlighed på syerskerne, der gennem uddannelsen vokser i selvtillid, uddannes som iværksættere og finder en stemme, de tør bruge. Og kvinderne på syskolen ser med kærlighed på hinanden. Nogle af kvinderne er muslimer, andre kristne. I samfundet udenfor syskolen har de ikke haft meget med hinanden at gøre og har levet med hver deres fordomme, antagelser og forestillinger. På Upendo, hvor de sidder side om side og lader de pedaldrevne symaskinerne hjule derudaf, falder muslimske Chico, kristne Neema og de andre elever i snak og ser hinanden med nye øjne. Med Upendos blik for kærlighed.

Proces: Lav to små aktiviteter sammen, næstekærligheds-brainstorm og Dobbeltcirkel – den første er for at få konfirmandernes tanker i gang og bør ikke tage for lang tid.

Næstekærligheds-brainstorm: XX Alle konfirmander stiller sig op.

XX På skift skal man nu sige en god gerning eller noget, som hjælper andre. Det kunne være at rejse sig op i bussen, holde døren for en fremmed, arbejde som frivillig, lave morgenmad til sin familie eller noget helt andet.

XX Kan man ikke komme på en god gerning, er man ude og sætter sig ned igen. Legen fortsætter, indtil man har fundet en ”næstekærlighedsvinder”.

Dobbeltcirkel: XX Halvdelen af konfirmanderne former en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel danner en cirkel udenom, så hver konfirmand står ansigt til ansigt med én fra indercirklen.

XX Præsten stiller spørgsmålet:  Hvornår har du sidst været hjælpsom/gjort en god gerning?

XX Konfirmanderne diskuterer i den aftalte tid (fx 1 minut) eller fortæller på skift (fx ½ minut til hver).

XX Konfirmanderne takker for snakken, og ydercirklen rykker to pladser til højre.

XX Efter et par gange kan præsten stille nye spørgsmål:  Hvornår har nogen været hjælpsom/gjort en god gerning for dig?  Hvilke næstekærlige handlinger tror du, der kan være brug for på Zanzibar?  Hvornår har du været hjælpsom/gjort en god gerning for et menneske, du ikke kender? – For et menneske, du ikke bryder dig om?

6

XX Øvelsen gentages så mange gange, det giver mening.

Ekstra aktivitet: XX Giv konfirmanderne et par minutter til at tage en selfie – af sig selv eller et par konfirmander sammen – og skrive: JEG ER EN NÆSTEKÆRLIG AKTIVIST. De, der vil, kan dele billede og tekst på Konfirmand Aktions Instagram (tilføj #konfirmandaktion).

Opsamling: Læs Det største bud i loven (Matt. 22:34-40).

I kristendommen er der i virkeligheden kun ét bud, nemlig: Det dobbelte kærlighedsbud. Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Vi skal rette vores opmærksomhed mod Gud og vores medmenneske – for der findes ingen opmærksomhed på Gud, som ikke samtidig fører til opmærksomhed på næsten.

Det dobbelte kærlighedsbud er udfordrende og krævende, fordi det gælder hver eneste dag og hvert eneste menneske, som krydser vores vej. Næstekærligheden skal ikke kun række til dem, vi kender, kan lide, og som vi synes har fortjent det. I kristendommen går næstekærligheden længere – også til dem, vi ikke kender, ikke bryder os om og dem, der opfører sig dårligt. Det er altså ikke kun dem, vi går i klasse med, og som vi synes er søde, der skal have vores kærlighed. Det er også den person, vi er misundelig på, den fremmede vi møder i bussen og det menneske, der mobber, der er vores næste, og som vi skal se på med kærlighed. Ligesom Gud elsker os, skal vi elske hinanden – det er den opgave, Jesus giver os.

Kvinderne på Upendo ser hinanden med kærlighedens øjne. Danske konfirmander giver også en masse kærlighed videre hver dag. I ”Næstekærligheds-brainstorm” og ”Dobbeltcirkel” kom der eksempler på de kærlige ting, konfirmanderne allerede gør for hinanden.

Tal evt. videre om – enten i plenum, eller konfirmanderne kan sætte sig to og to sammen: ¡¡ Er nogle gode gerninger bedre end andre – og hvorfor/hvorfor ikke? ¡¡ Hvordan føles det at gøre gode gerninger? ¡¡ Hvilke af de næstekærlighedshistorier, der blev fortalt i ”Næstekærligheds-brainstorm” og ”Dobbeltcirkel”, har gjort særligt indtryk, og vil I prøve at huske fremover – og hvorfor? ¡¡ Hvilken forskel gør det at dele næstekærlighedshistorier med hinanden? varighed: Ca. 45 minutter.

7

Undervisningsforslag – forberedelse

3. se op – og få øje på den næste, der ikke ligner dig selv Dilemma & dialogaktivitet

Mål: At konfirmanderne møder nogle dilemmaer, som repræsenterer den mangfoldighed, vi møder i hverdagen, og i dét oplever at kunne sætte ord på egne holdninger og værdien af det. Dialogens formål er at blive tydelig om eget ståsted og samtidig kunne rumme den andens ståsted – at være forskellige og samtidig kunne være sammen – og gennem dialog være med til at opbygge fællesskaber, der bygger på respekt for forskellighed.

Introduktion: Danmission samarbejder med den lutherske kirke på Zanzibar og har gjort det siden 2002. Shukura Maloda er præst på Zanzibar. Faktisk er han provst for de syv lutherske kirker, der findes på Zanzibar. Pastor Maloda er rodfæstet i sin tro. Han tager ikke anstød af, at kyllingen på familiens middagsbord er halal-slagtet af hans muslimske onkel. Ifølge Maloda går hans onkel heller ikke op i limningen, når der på samme bord serveres svinekød – når blot Maloda gør opmærksom på det, og der i øvrigt er alternativer på andre fade. Muslimer lever jo ikke med ordene fra Paulus om, at alt kan spises med god samvittighed. Det ved Maloda. Det er en del af muslimers livsstil at følge særlige spiseregler. Det er en del af kristnes ikke at gøre det. Men bordet, som Maloda og hans muslimske onkel på Zanzibar sidder ved, kan de godt dele. Det er deres store opgave.

Det er givetvis ikke altid nemt, men i stedet for at kigge ned i fadene med uenighed, kigger de to op, ser hinanden i øjnene og er del af hinandens levede liv trods hver deres meget forskelligartede religiøse verden.

Religiøst er der stor forskel på kristne og muslimer. Men vi er alle mennesker og har de samme behov for fred, kærlighed og fællesskab.

Både på Zanzibar og i Danmark finder vi samfund, hvor anderledes kulturelle og religiøse udtryk kommer tæt på. ”Anderledesheden” kan udfordre os, og den kan inspirere os – vi kan gå den i møde med lukkede øjne eller med åbne øjne. Hvordan møder konfirmander de mangfoldige udtryk og forskellige dilemmaer, hverdagen bringer med sig?

Indhold: ¡¡ A4-ark, hvor de forskellige dilemmasvar er anført (se nedenfor). ¡¡ Evt. en hel masse legoklodser (helst ingen plader og figurer).

Proces: Først en dilemmaaktivitet, De fire hjørner, og dernæst en dialogaktivitet med legoklodser.

De fire hjørner: XX Der stilles nogle dilemmaspørgsmål, og til hvert dilemma gives fire svarmuligheder – ét til hvert hjørne i lokalet – som konfirmanderne skal tage stilling til og vælge imellem.

XX Indledningsvist får konfirmanderne at vide, at de skal forholde sig til nogle svære spørgsmål, som der kan være forskellige meninger til.

XX Præsten siger spørgsmålet og svarmulighederne højt (se nedenfor). Og beder konfirmanderne gå til det hjørne/det svar, som er mest dækkende for dem.

XX Lad hver gang et par konfirmander fra hvert hjørne fortælle, hvorfor de har valgt, som de har gjort. Hør mindst to, da der kan være forskellige grunde til at have et standpunkt.

XX Når mindst to konfirmander fra hvert hjørne har delt deres synspunkter, kan der gives mulighed for, at konfirmanderne kan flytte sig og rykke til et andet hjørne. Har det at lytte til andres synspunkter ændret noget i ens egen opfattelse og stillingtagen?

XX Slut af med en fælles refleksion over, hvad man har lært. Var det svært at beslutte sig, var nogen i tvivl om deres valg – og hvorfor? Ændrede nogen mening undervejs – og hvorfor?

Dilemmaspørgsmål 1: Din gode muslimske ven inviterer dig i moské. Hvad svarer du ham?

1. Nej, det vil jeg ikke.

2. Ja, hvis jeg kan sidde som observatør.

8

3. Ja, hvis jeg kan bede på min egen måde.

4. Ja, det vil jeg gerne, og jeg gør som de andre.

Dilemmaspørgsmål 2: Du er blevet forelsket i en muslim. Hvordan reagerer du?

Det går aldrig, for vi er for forskellige.

5. Det kan lade sig gøre, hvis den ene konverterer, så begge tilhører den samme religion.

6. Fint, så længe vi respekterer hinandens forskellige tro og skikke.

7. Kærlighed overvinder alt.

Dilemmaspørgsmål 3: Dine bedste venner i klassen bagtaler en pige på skolen, fordi hun er muslim og altid går med tørklæde, også i gymnastiktimen. Hvad gør du?

1. Gør det samme som mine venner og bagtaler den muslimske pige.

2. Tænker det er bedst at blande sig udenom og forholder mig passivt.

3. Går til lærerne, fortæller dem om situationen og håber, de vil gribe ind.

4. Siger til mine venner, at de skal stoppe med at bagtale andre.

Dilemmaspørgsmål 4: Du skal holde fødselsdag for klassen og vil gerne byde på hotdogs – men kommer i tanke om, at dine muslimske klassekammerater ikke spiser svinekød. Hvad gør du?

1. Alle gæster, muslimer eller ej, får serveret det samme. Hotdogs til alle.

2. Du fortæller dine muslimske klassekammerater om menuen og beder dem medbringe mad til sig selv.

3. Du taler med din mor om, at der serveres både hotdogs og et alternativ uden svinekød til dine muslimske klassekammerater.

4. Du dropper hotdogs og serverer i stedet mad uden svinekød.

Dilemmaspørgsmål 5: I skal spille fodbold i klassen, og der skal vælges hold. Hvem ønsker du på dit hold?

1. Din bedste ven.

2. Dén i klassen, der er bedst til at spille fodbold.

3. Dén i klassen, som altid bliver valgt til sidst.

4. Du ønsker ikke at vælge en frem for en anden og håber, de andre vil dele holdene.

Dilemmaspørgsmål 6: Du skal på ferie på Zanzibar med din familie. Hvilket tøj pakker du med i kufferten?

1. Du medbringer kun ét sæt tøj, og du vil som det første købe tøj på Zanzibar, så du kan gå klædt som lokalbefolkningen.

2. Du skænker det ikke nogen tanke og pakker det første og bedste – dine korte shorts og badetøj.

3. Du overvejer nøje, hvad du skal medbringe og vælger tøj, der dækker skuldre og knæ for at gå klædt i respekt for lokalbefolkningens kultur.

4. Du vil ikke ændre på dig selv af hensyn til andre og vælger at medbringe det tøj, du også ville gå med derhjemme – dine korte shorts og t-shirts.

Dilemmaspørgsmål 7: Du skal snart konfirmeres og holde fest. Du vil gerne invitere din bedste ven, men han er muslim. Hvad gør du?

1. Du sender ham den samme invitation, som de andre gæster får, og indbyder ham til både at deltage i kirken og festen derhjemme.

2. Du sender din bedste ven en særinvitation og indbyder ham kun til festen derhjemme.

3. Du undlader helt at invitere ham. Han er muslim – det går ikke at inddrage ham i en kristen tradition.

4. Du fortæller ham om dine overvejelser og lytter til, hvad han tænker om det.

Find gerne på flere dilemmaspørgsmål.

Dialog med legoklodser: XX Inddel konfirmanderne i grupper à 3-5 og send hver gruppe til deres bord, hvor der ligger en bunke legoklodser.

XX Brug ca. 10 minutter på, at alle bygger deres version af ”den gode dialog” el. ”et dialogprojekt”. Prøv at være nogenlunde stille, mens der bygges.

9

XX Hver konfirmand præsenterer sin model for de andre i gruppen. Bagefter kommenterer de andre, hvad de ser. Alternativt kan de andre konfirmander starte med at sige, hvordan de forstår modellen, før den, der har bygget modellen, forklarer tankerne bag.

Opsamling: Læs om Josef og hans brødre (1. Mos. 37).

Zanzibar er et samfund kendetegnet ved mange forskelligheder. Det viser sig, når pastor Maloda mødes med sin egen familie, og det viser sig, når der på de større linjer opstår spændinger mellem Zanzibars muslimske flertal og kristne mindretal. Danske konfirmander forholder sig også til forskellighed i deres hverdagsliv, og det kan stille dem i dilemmaer: Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forelsket i én med en anden religion? Hvad gør jeg, hvis mine gæster har andre traditioner og spisevaner end mig?

Mennesker opfatter ikke altid forskellighed og brogede fællesskaber som en styrke. Når vi ikke ligner hinanden, kan vi være mere tilbøjelige til at udelukke hinanden, hade hinanden og gøre ondt mod hinanden.

Josef i Bibelen er anderledes end sine brødre, og de smider ham i brønden. Ligesom Josef bliver misforstået og svigtet af sine brødre, på samme måde kan vi misforstå, overse og svigte hinanden på grund af vores forskellighed. Det sker selv blandt vores nærmeste – i familien og vores vennekreds – og det sker blandt naboer, i menigheder og mellem forskellige grupper i samfundet. Josef ligner ikke sine brødre og havner i en dyb brønd, og som han ser op derfra, er det nogle fremmede mennesker, som tilfældigt passerer forbi, der opdager ham og hjælper ham op. Redningen kommer fra en uventet kant.

I Danmission arbejder vi med at fremme dialog – på Zanzibar, i Danmark og andre steder i verden – bl.a. fordi forskelligheden er rykket tæt på os, og fordi vi er nødt til at forholde os til anderledes kulturer, religioner og normer. I Danmission mener vi, dialog er vigtigt, fordi dialog skaber kendskab og forståelse mellem mennesker og kan sætte rammerne for forsoning og fredelig sameksistens. Og fordi dialog – mellem troende med noget på hjerte – giver nye indsigter i vores eget menneskeliv og skærper vores forståelse af Jesus, når vi skal videregive det, vi tror på. Derfor støtter Danmission dialogprojekter på Zanzibar, fx et fodboldhold med kristne og muslimske spillere og en syskole med kristne og muslimske kvinder.

Jesus forsoner mennesker på tværs af de skel, der plager verden. Guds rige bygger på, at vi er skabt i hans billede og ser det billede i den andens ansigt – og med det blik møder andre som medmennesker, ikke modmennesker. Hvor svært det end er, er opgaven, Jesus giver os at leve i et fællesskab, hvor vi lærer at forsones med vores fjender fremfor blot at slutte forbund med vores venner.

Tal om i plenum, hvad der kendetegner den gode dialog og lav en liste på tavlen. Tag gerne udgangspunkt i legoklodserne, der kan danne afsæt for frugtbare associationer, hvor dialog som abstrakt begreb gøres til konkret virkelighed. Tal evt. videre om: ¡¡ Hvad udfordrer dialog mellem mennesker, og hvad fremmer dialog? ¡¡ Hvilke ydre rammer og indre forhold kan understøtte/bremse en god dialog? ¡¡ Er der forskel på at skabe dialog mellem mennesker på Zanzibar og mennesker i Danmark – hvorfor/ hvorfor ikke? ¡¡ Hvilke dialogprojekter kan man lave, som fremmer, at mennesker, der ikke normalt har noget med hinanden at gøre, kommer hinanden ved? Det kan være dialogprojekter, der samler mennesker på tværs af alder, interesser, religion, etnicitet, uddannelser og arbejdsgrene. ¡¡ Kan jeres kirke/konfirmandhold tage del i dialogprojekter – hvordan? Find inspiration til, hvordan I fx kan være med i Konfirmand Cup. Find det på aktionslisten på www.konf.dk Varighed: Ca. 60 minutter.

10

Undervisningsforslag – forberedelse

4. se op – du har en plads i helheden fodboldkamp & mønsterjagt

Mål: At konfirmanderne ser, at de indgår i en større helhed – familien, kirken, samfundet, verden – hvor de har en rolle at udfylde med deres kvaliteter, egenskaber og bidrag og samtidig anerkender den plads, andre skal udfylde.

Introduktion: En gang om ugen mødes en gruppe unge mænd for at spille fodbold. De er dygtige fodboldspillere med ambitioner og spiller i 2. division på Zanzibar. Deres fodboldhold, der kaldes Yifoza, skiller sig ud, for her spiller kristne og muslimer sammen. På Zanzibar kan kristne fodboldspillere ellers opleve at blive mobbet og ligefrem blive sat af holdet. Men sådan er det ikke hos Yifoza. Her skal man ikke skjule sin tro. Tværtimod.

Hver kamp starter med en bøn. De kristne spillere beder en kristen bøn, de muslimske spillere beder en muslimsk bøn – og imens viser de andre respekt ved at være stille.

Et andet sted på Zanzibar sidder muslimske og kristne kvinder på en syskole, der hedder Upendo, og uddanner sig til syersker. Når kvinderne kigger ned på den tynde tråd, der kører i symaskinen, ser de ikke umiddelbart den helhed, de mange tråde til sidst vil danne. Ser de op, får de øje på det større mønster – på den smukke kjole, som en køber en dag vil få glæde af – som et symbol på den helhed, de selv udgør, når de som kristne og muslimer ser op og møder hinanden med åbne øjne.

Fodbold er et godt eksempel på, at vi kan have indbyggede konflikter, som vi er nødt til at løse på en fredelig måde, hvis det hele skal fungere: Jeg vil score i den ene ende, og du i den anden ende af banen. For at man kan spille, må man følge fælles regler og acceptere sin modstander – der bliver ingen kamp, hvis man sparker alle modstanderne ned og kaster bolden ud af stadion.

Danmission og Zanzibars lutherske kirke står bag fodboldholdet Yifoza og syskolen Upendo. Projekterne gør, at unge fodboldspillere kan dygtiggøre sig og dyrke deres interesse, og at unge kvinder kan få en uddannelse, der giver dem en levevej. Mere end det viser projekterne, at kristne og muslimer kan være sammen, gøre noget sammen og få succes sammen - uden at skulle skjule deres tro. Det er ikke altid nemt, når man er vokset op med at tro det værste om hinanden. Men de lærer at indgå i den samme helhed – på fodboldbanen, på syskolen og i samfundet – hvor de har hver deres rolle at spille og kan yde et vigtigt bidrag til fællesskabet.

Indhold: ¡¡ To pap/plastikkrus pr. konfirmander og en masse elastikker (helst bred, blød bukseelastik) ¡¡ En saks ¡¡ En fodbold ¡¡ To fodboldmål (eller hvis indendørs: fire kegler eller fire stole, der kan stilles som mål) ¡¡ Smartphones til alle konfirmander, eller de kan gå sammen to og to Proces: Konfirmanderne deles i to grupper – fx drengene for sig og pigerne for sig. Der sættes gang i to aktiviteter ”Fodboldkamp” og ”Mønster-jagt”, som kører på samme tid med hver sin konfirmandgruppe. Først spiller den ene gruppe ”Fodboldkamp”, mens den anden gruppe er på ”Mønster-jagt”. Derefter bytter de aktivitet.

Brug ca. 30 minutter til hver aktivitet.

Fodboldkamp: XX Konfirmandgruppen deles i to teams, som skal spille en fodboldkamp.

XX Eneste forskel er, at fodboldspillerne i denne fodboldkamp bærer specielle briller, der gør det meget svært at se ordentligt.

XX Hver konfirmand laver selv sine briller ud af to pap/plastikkrus og elastikker (se nedenfor).

XX Sæt så gang i kampen!

11

XX Evt. kan man den ene halvdel af tiden (ca. 15 min.) spille fodbold med de specielle briller og i den anden halvdel af tiden (ca. 15 min.) spille en almindelig fodboldkamp uden brillerne.

Sådan laver I brillerne – gerne to og to sammen: ¡¡ Klip bunden af hvert pap/plastikkrus ¡¡ Lav et hul i hver side af kruset ¡¡ Træk først et lille stykke elastik mellem de to krus og fæstn enderne indeni kruset, når længden passer med, at du kan se ud af hvert krus. ¡¡ Bind et stykke elastik i den anden side af hvert krus, sådan at det kan nå rundt om dit hoved ¡¡ Vupti: Nu har du et par briller Mønster-jagt: XX Konfirmandgruppen skal ud og finde mønstre. De bruger deres smartphone til at tage billeder af de mønstre, de ser omkring sig. Et mønster kan være den detalje, man finder, når man zoomer ind på noget (fx blomsterbladets struktur).

XX Konfirmanderne kan gå to og to sammen eller hver for sig. Mønstrene skal findes enten i kirkebygningen eller i nærområdet omkring kirken.

XX Hvis konfirmanderne vil, kan de dele deres bedste billede(r) på Konfirmand Aktions Instagram (tilføj #konfirmandaktion). Se også de andre flotte mønstre, der måtte ligge på Konfirmand Aktions Instagram.

Opsamling: Læs vers fra Åndens gaver (1. Kor. 12:12-26).

Alle, der har spillet fodbold, vil vide, at det er vigtigt at SE OP. ”Se op, se op” bliver der hele tiden råbt på banen. Og det er næsten så enkelt, som det lyder: Sejren nås først, når spillerne ser hinanden og bygger på hinandens fortrin og styrker til at bringe bolden i mål.

I Konfirmand Aktion vil vi gerne bringe det samme budskab – og bringe det videre, for det gælder også udenfor banen: Se op, at der er en næste, der kalder på at blive set. Se op, at der er et omgivende samfund og en større verden, som har brug, at du spiller ind med dine kvaliteter og dit engagement. Ligesom på fodboldbanen er der i samfundet brug for at følge fælles regler, acceptere sin modstander og aktivt spille på den plads, man var tiltænkt, for derved at give sit bidrag til det fælles mål – et samfund af mennesker i fredelig sameksistens. Og selv om det i legens verden er sjovt at spille fodbold med plastikkrus for øjnene, så er vi i den virkelige verden ikke tjent med at gå rundt med et begrænset synsfelt. Smid plastikkopperne og se op – og lad os som kirke tage del i den opgave, det er, at bringe et bestemt menneskesyn - en mildhed, en barmhjertighed, en forsoning – der i samarbejde med andre får samfundet til at fungere. Der er brug for en reflekterende kirke, der ser op, og som ikke gemmer sig bag tykke mure, men forholder sig til den kontekst, den er sat i. Kvinderne på syskolen Upendo og mændene på fodboldholdet Yifoza er sammen med Zanzibars lutherske kirke og Danmission i fuld gang. Og I kan være med!

Med de mønstre, der deles på Konfirmand Aktions Instagram, kan vi sammen sy et mangfoldigt digitalt kludetæppe, som knytter tråde på kryds og tværs af Danmark og hele vejen til Zanzibar, og som viser, at vi udgør hvert vores lille, smukke mønster og samtidig hænger sammen og har brug for hinanden for at kunne danne det fulde billede. Se op!

Varighed: Ca. 90 minutter.

12

Undervisningsforslag – forberedelse

5. se op – og bed for dine brødre og søstre bønnen i brevet

Mål: At konfirmanderne ser, at de indgår i en større helhed – familien, kirken, samfundet, verden – hvor de har en rolle at udfylde med deres kvaliteter, egenskaber og bidrag og samtidig anerkender den plads, andre skal udfylde.

Introduktion: Hver lørdag mødes konfirmander i Pastor Malodas kirke på Zanzibar. Og det samme gør de fleste danske konfirmander en gang om ugen. Selv om konfirmationsforberedelsen varer to år på Zanzibar og et år i Danmark, gælder det sikkert for konfirmander begge steder, at de glæder sig til konfirmationsdagen med fest, gæster og gaver. På konfirmationsdagen kan konfirmander på Zanzibar dele et billede med danske konfirmander via Instagram og Facebook – og omvendt – og unge i hver sin del af verden vil med det samme kunne tage del i hinandens glæde. Vi lever i en tid, hvor kommunikation går stærkt, og hvor konfirmander er hurtige på tasterne. De sms’er og chatter på livet løs. Det har sine fordele. Men brevet, den langsomme kommunikationsform, har også sine tydelige kvaliteter, idet det kalder på at gøre status, se indad og skrive det, der virkelig er vigtigt, og som fylder ens hjerte og tanker.

Paulus, som vi hører om i Bibelen, var i sin samtid meget optaget af at forkynde tro til mennesker. Paulus skrev breve til enkeltpersoner og til menigheder. I brevene fortalte Paulus om sit eget liv, og han delte sine tanker om kristen tro og menighedsliv. Til at begynde med var Paulus ikke kristen, men han fik på et tidspunkt et syn, hvor han så et stort lys og hørte Jesu stemme. Paulus blev blændet af lyset og blev faktisk blind – måske som tegn på, hvor blind han havde været, før han mødte Jesus. Først da Paulus kommer til en kristen mand, der lægger hænderne på ham, får Paulus sit syn tilbage og begynder at tro på Jesus (ApG. 9:3-9). Herefter blev Paulus meget optaget af fortælle andre om Jesus, danne nye menigheder og hjælpe mennesker og kristne fællesskaber med at finde styrke i troen. Det gjorde han bl.a. gennem brevskrivning som et redskab til at se indad og derefter række ud.

Indhold: ¡¡ A4-papir – ét ark til hver konfirmand ¡¡ Tuscher, kuglepenne eller blyanter ¡¡ En stor konvolut Proces: XX Uddel et ark papir til hver konfirmand. Fortæl dem, at de hver især skal skrive et brev, enten stilet til hele Pastor Malodas konfirmandhold eller til en unavngiven konfirmand i den lutherske kirke på Zanzibar.

XX Begynd brevet med: ’Kære konfirmander!’ / ’Kære konfirmand!’

XX Giv konfirmanderne ro og tid til at tænke over og formulere i brevet, hvad der fylder i deres liv, som de vil dele med konfirmander på Zanzibar – hvad de vil sige tak for, hvad tynger dem, hvilke tanker rumsterer? Som menneske – og som ungt, kristent menneske – kan tankerne og spørgsmålene være mange: Hvad tænker andre om mig? Kan de andre lide mig? Gør jeg det godt nok? Må man godt tvivle som kristen? Hvad betyder det at tro på Jesus? Skal man være gammel for at gå i kirke? Hvad gør man, hvis man bliver drillet med sin tro? Hvordan holder man fast i et liv med Gud, når ens forældre ikke går i kirke? Må man lave fejl som kristen?

XX Understreg overfor konfirmanderne, at det kan være svært at tale om tro og liv og finde de rigtige ord.

Sig højt, at deres ord har gyldighed, netop fordi de er deres egne.

XX I brevet kan konfirmanderne også give udtryk for forbøn – at de vil gå i forbøn for modtageren (man kan godt gå i forbøn for én, man ikke kender), eller at de beder modtager af brevet gå i forbøn for én selv.

Fortæl evt. om der er noget bestemt, der ønskes forbøn for.

XX Brevene skal ikke offentliggøres blandt de andre kammerater på konfirmandholdet. Brevet skal læses af den modtager, som brevet er stilet til.

XX Præsten/underviseren indsamler alle breve og lægger dem i en konvolut, som gives til de Globale Fortællere, når de gæster konfirmandholdet.

13

XX Gennem hele Konfirmand Aktion-perioden indsamler de Globale Fortællere breve fra danske konfirmander overalt i Danmark – og som budbringere tager de brevene med hjem til Zanzibar og afleverer dem til Pastor Maloda og konfirmanderne i Zanzibars lutherske kirke. Her vil brevene blive læst og forhåbentlig være til opmuntring og inspiration for konfirmanderne, der tilhører et lille mindretal på Zanzibar.

XX Det er selvfølgelig hensigtsmæssigt for forståelsen, hvis konfirmanderne skriver brevene på engelsk – evt. bare dele af brevene – men selv breve på dansk kan have en symbolsk vigtig betydning. Og forbønnen vil have sin omsluttende gyldighed uanset det sprog, den formuleres i.

Opsamling: Hvis man ønsker at få et brev tilbage, læg da gerne op til et brevsvar fra konfirmanderne på Zanzibar. Det kræver, at præsten eller en anden kontaktperson deler sine kontaktoplysninger. Brevudvekslingen kan ikke styres – men sker, hvor der er interesse og vilje. Skulle I få et brev tilbage, kan det indgå i en gudstjeneste, hvor I sætter fokus på den globale kirke. Og gennem bøn, prædiken og indsamling kan I inddrage jeres sognemenighed i forbindelsen til den lutherske kirke på Zanzibar.

Læs om De vise mænd, der følger stjernen til Jesusbarnet (Matt. 2:1-12).

Det er vores opgave som kristne at fortælle om kristendommen med det grundlæggende budskab, at Gud blev menneske for mennesker skyld. Det gjorde Paulus for ca. 2.000 år siden, det gør de missionærer, som Danmission har sendt ud i verden gennem de sidste 200 år, og det gør præster i Folkekirken den dag i dag.

Men faktisk vil Gud gerne have alle mennesker i tale. Man behøver ikke være Paulus, Danmission-missionær eller folkekirkepræst. Man kan bare være sig selv. Og hvis man synes, det er for stor en opgave at løfte, kan det måske berolige, at Paulus – som i dag er kendt som kirkens første teolog og en udbredt missionær – faktisk havde det lidt på samme måde. Han syntes selv, han var uværdig til opgaven at fortælle andre om Jesus. Han så det som et under, at Gud kunne bruge ham. På den måde er Paulus et af utallige eksempler på, at Gud kan bruge os alle sammen – som de sårede, uperfekte, søgende, fejlende mennesker, vi er. Igen og igen finder Gud redskaber for sin mening med verden mange steder – også steder, som for os forekommer ubetydelige, uventede eller uforståelige, for sådan er Gud. For kirken på Zanzibar såvel som for kirken i Danmark kan brevskrivning på tværs at landegrænser være en påmindelse om, at vi er del af et større fællesskab af kristne. Vi ser op på den samme himmel, og som kristne følger vi den samme lysende ledestjerne. De Globale Fortællere, som er sendt af Zanzibars lutherske kirke til jeres konfirmandstue, bringer vidne om det samme budskab: Vi er del af en global kirke. Et lignende potentiale kan findes i de sociale medier, når det anvendes rigtigt. Hvis I husker det, så tag en selfie på konfirmationsdagen og del billedet på Konfirmand Aktions Instagram (tilføj #konfirmandaktion). Så kommer jeres glæde rundt til andre sognekirker og hele vejen til Zanzibar.

Varighed: Ca. 60 minutter.

14

Undervisningsforslag – opsamling

6. se op – og ind i dig selv

Gruppearbejde: Hvad driver og hvad stopper din næstekærlighed?

Mål: At konfirmanderne diskuterer det gode og det svære ved at lave næstekærlige aktioner og ser sig selv i øjnene med, at både valget og fravalget af næstekærlige handlinger kan have sine bevæggrunde, som det kan være godt at kende. Det handler både om følelser og holdninger. Hvor går grænsen for næstekærligheden?

Hvad er den “rigtige” og ”forkerte” måde at hjælpe på? Og må man også selv få noget ud af det? Det er nogle af de spørgsmål, som konfirmanderne skal overveje.

Introduktion: I har haft besøg af de Globale Fortællere fra Konfirmand Aktion: En ung kristen fra Zanzibar og en dansk ung, der har besøgt kirken på Zanzibar, og som oversatte for den afrikanske gæst. De viste en film og fortalte mange spændende ting. De opfordrede også til at trække en aktion i Aktionsmaskinen (på www.konf. dk) - en aktion, som var skræddersyet til hver enkelt ud fra egne personlige præferencer, og som man kunne vælge at gennemføre eller droppe. Mange af os tænker nok, at vi gerne vil være en næstekærlig aktivist – og det er da ikke så svært. Men i praksis kan vi alligevel opleve, at der både er noget der driver, og noget der stopper vores næstekærlighed.

Indhold: ¡¡ En aktionscase (som præsten vælger ud fra aktionsmaskinen på www.konf.dk) ¡¡ En instruktion ¡¡ To store stykker papir eller en tavle Proces: XX Præsten har forinden kigget de forskellige aktioner igennem, som er indeholdt i aktionsmaskinen, der ligger på www.konf.dk og sat sig ind i, hvilken aktion der synes at passe bedst til konfirmandholdet.

Den aktion, der vælges, vil blive brugt til at tage udgangspunkt i en snak om at gøre noget aktivt godt for andre – altså være en næstekærlig aktivist.

XX Præsten inddeler konfirmanderne i hold. Det kan være en tilfældig holddeling, men det vil være en fordel, at konfirmanderne sidder sammen med nogen, de ikke kender så godt. (Find også alternativt forslag til gruppeinddeling længere nede.)

XX De tre konfirmandgrupper får hver den udvalgte aktion som case og en instruktion, der fortæller, hvad de skal gøre.

INSTRUKTION: Først skal I starte med at læse aktionen højt i gruppen. Dernæst skal I svare på følgende 3 spørgsmål: 1. Hvad synes I ville være godt, hvis I skulle udføre denne aktion?

2. Hvad synes I ville være svært, hvis I skulle udføre denne aktion?

3. Kunne I finde på selv at gennemføre denne aktion? (Skriv hvor mange ja og nej) XX Hver gruppe finder et sted, de kan sidde og arbejde med casen.

XX Sig til konfirmanderne, at de har max 10 minutter. Tjek løbende, om det skrider fremad og stress dem gerne lidt.

XX Imens skriver præsten på to store stykker papir eller på tavlen: “GODT FORDI” og “SVÆRT FORDI”.

XX Efter 10 min. (max. 15 min.) samles I igen i plenum. Spørg, hvor mange der ville gennemføre aktionen (håndsoprækning).

XX Hver gruppe fremlægger nu deres svar på, hvad der var hhv. godt og svært ved aktionen. Skriv svarene op på tavlen og opsummer til sidst.

Alternativt forslag til gruppeinddeling: Inddel konfirmanderne i tre hold ved at bede dem vælge mellem disse tre udsagn, som bliver lagt på tre A4-ark på gulvet. Bed dem gå hen til det udsagn, som passer bedst på dem. De behøver ikke være 100% enige i udsagnet, men de skal vælge ét – man kan ikke stå mellem to sedler. Giv dem 30 sek. til at tænke over hvilket udsagn, der passer bedst på dem. Sig, at de først må bevæge sig hen til den seddel, de vælger, når

15

der bliver sagt NU. Dette for at sikre, at de bevæger sig samtidig og ikke bliver alt for påvirket af, hvor deres venner vil stille sig.

De tre udsagn, som konfirmanderne skal vælge imellem: 1. Jeg tænker mig godt om, inden jeg gør noget overilet (analyserende/struktureret) 2. Jeg handler hurtigt, hvis jeg får en god idé (kreativ/impulsiv) 3. Jeg lytter til andres idéer og råd og hjælper dem gerne med deres ideer (fællesskabsorienteret/samarbejdende) De tre udsagn knytter sig til klassiske personlighedspræferencer. Det vil betyde, at deltagerne i hver gruppe har de samme præferencer, hvilket vil gøre det nemmere for dem at blive enige om en besvarelse. Konfirmanderne vælger altså selv mellem udsagn 1, 2 og 3, og der former sig tre grupper. Hvis der et sted kun er én person, går denne person over til en af de andre grupper. En gruppe kan dog godt være ned til 2 personer.

Opsamling: Slut af med at spørge konfirmanderne, hvem der inden næste undervisningsgang kunne tænke sig at gennemføre dagens aktionscase, som de har arbejdet med i grupper, og næste gang fortælle, hvad der kom ud af det. Ellers stiller præsten sig sikkert gerne selv til rådighed som aktivist Hvis muligt, så få en anden til at filme, at aktionen udføres, og del videoen på Konfirmand Aktions Facebook (@konfirmandaktion).

☺

Varighed: Ca. 45 minutter med mulighed for forlængelse, hvis konfirmanderne bliver fanget af det.

Der må på beregnes omkring en times forberedelse til præsten.

16

Undervisningsforslag – opsamling

7. se op – og læg mærke til Guds storhed Syng & hashtag en salme

Mål: At komme ind under huden på en salme og gennem salmernes sprog få sat billeder på storheden i Jesu væsen og virke.

Introduktion: Hans Anker Jørgensen er en moderne salmedigter, og B.S. Ingeman en ældre salmedigter. Begge har i deres salmer med 150 års mellemrum sat ord på, hvordan Gud passer på skaberværket, og hvordan Hans storhed – hvis vi slår vores øjne op for det – viser sig i livets små og tilsyneladende undseelige forhold. Når vi ser på, hvordan Jesus levede på jorden sammen med mennesker, ser vi gang på gang, hvordan Guds storhed titter frem overalt, også i de uventede situationer og mindste forhold, for sådan er skaberen, sådan er Gud, Indhold: ¡¡ Salmebøger eller Konfirmand Aktion sangark ¡¡ Post-its + kuglepenne ¡¡ Evt. smartphones ¡¡ Evt. slackline Proces: Hashtag en salme: XX Uddel Konfirmand Aktions sangark/salmebøger til hver af konfirmanderne samt nogle post-its og kuglepenne. Få samtidig salmeteksten projekteret op på et lærred (en tavle fungerer også fint).

XX Syng ’Se, hvilket menneske’ og ’Nu titte til hinanden’ – eller én af dem.

XX Giv konfirmanderne nogle minutter til at synke ned i salmeteksten.

XX Bed dem hver især finde de ord/sætninger i salmen, som for dem fortæller noget om, hvem Gud/Jesus er – formuleret som hashtag, fx #ser, #lukkerind, #mindsteormnær.

XX Efter nogle minutter kan konfirmanderne gå frem til lærredet og sætte deres post-its. Konfirmanderne går frem, når de er klar – alle behøver ikke gå frem på én gang.

XX Når alle er tilbage på deres pladser, kigger I sammen på de mange post-its på lærredet. Spørg om nogen vil knytte et par ord til deres hashtag – hvorfor netop dét hashtag? Eller tal om de hashtags, der er flere af, eller de hashtags, som skiller sig ud, vækker undren og eftertanke.

Ekstra aktivitet: XX Lad konfirmanderne gå sammen to og to og send dem ud for at tage billeder med deres smartphones af et selvvalgt hashtag ud af dem, I har talt om. Motivet skal findes i konfirmandstuen, kirkerummet, kirkebygningen eller i omgivelserne lige udenfor kirken. Lad bagefter konfirmanderne dele deres billede og hashtag på Konfirmand Aktions Instagram (tilføj #konfirmandaktion).

XX Hæng en slackline* op mellem to træer på kirkens grund. Lad konfirmanderne prøve at gå på linen. Det er svært! Har det noget at sige for balancen, hvor man retter sit blik hen? Prøv at have et fokuspunkt og se, om det hjælper.

XX Hvis I lærte en sang af den Globale Fortæller fra Zanzibar, kan I også synge den.

Opsamling: Læs Vandringen på søen (Matt. 14:22-33).

Guds storhed viser sig hele tiden, men tit har vi for travlt med andre ting og opdager det ikke. Tal om, hvordan Gud er med os både i de glade tider og de svære tider. Vi kan alle opleve en stærk storm i vores liv og føle, at den vælter os omkuld, og vi mister fodfæste. Jesus kalder os til at rette vores opmærksomhed mod ham, også når stormen raser. Han kalder os til at se ham, sådan som han allerede ser os. Og ligesom Jesus rækker hånden ud til Peter på vandet og griber fat i ham, på samme måde kan vi erfare, at Jesus rækker ud efter os. For sådan er skaberen, sådan er Gud. Hans storhed titter frem overalt, og den viser sig for os i alle livets forhold, og nogle gange helt uventet, når bare vi åbner vores øjne for det og tør rette fokus på ham.

17

Varighed: Ca. 40 minutter – og ca. det dobbelte, hvis ekstraaktiviteterne inddrages.

18

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag Mel.: Merete Wendler 1987 1.

Se, hvilket menneske, se, hvilket sind.

Se, hvor han glad lukker udskuddet ind.

Brød til de sultende deler han ud.

Sådan er Skaberen.

Sådan er Gud!

2. Se, hvilken kreativ kærlighedsmagt.

Hør de fantastiske ting, han har sagt.

Fest for de fattige! lyder hans bud.

Sådan er Skaberen.

Sådan er Gud! 3. Se, hvor han helbreder hjerte og krop.

Se, hvor han slider og slæber sig op.

Se, hvor hans kraft driver kræmmerne ud.

Sådan er Skaberen.

Sådan er Gud!

5. Se, hvor han gør sig til brød og til vin.

Mærk, hvor han nu gør din byrde til sin.

Mod til de modløse deler han ud.

Sådan er Skaberen.

Sådan er Gud! 6. Se, hvilket menneske, se, hvilket mod.

Se, hvor han angriber ondskabens rod.

Mærk, hvor hans Ånd driver dødsangsten ud.

Sådan er Skaberen.

Sådan er Gud! Hans Anker Jørgensen 1987.

4. Se, hvor han kæmper for frihed og fred.

Se, hvor han fængsles og dræbes derved.

Se, hvor han følger sin kærligheds bud.

Sådan er Skaberen.

Sådan er Gud!

19

Tekst: B. S. Ingemann, 1837 Melodi: C. E. F. Weyse, 1837

1.

Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre.

Nu alle jordens børn deres øjne opslå, nu sneglen med hus på ryg vil vandre.

2. Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær, han føder fugl og markens lilje klæder.

Dog menneskenes børn har han allermest kær, Gud ånder på øjet, når det græder.

3. Guds søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå, hans vugge stod på jord foruden gænge.

Guds himmeriges fryd har han lovet de små og blomster fra paradisets enge.

4. Guds søn har os så kær, han er børnevennen stor, han bærer barnet op til Gud på armen.

Han storm og hav betvang, da han vandred på jord, men børnene leged ham ved barmen.

5. O du, som os velsigned og tog i favn de små, en morgen se vi dig i paradiset!

Du lærte os til Gud vore øjne opslå, evindelig være du lovpriset!

20

Undervisningsforslag – opsamling

8. Se op – og få øje på den udstødte Dialogøvelse om Zakæus

Mål: At lære og fornemme lidt mere om, hvem Zakæus var, og hvad der skete omkring ham den dag, Jesus kom på besøg hos ham. Øvelsen vil åbne fortællingen op på en anderledes og måske mere sanselig måde, og samtidig vil de træne konfirmanderne i at reflektere og bruge deres sprog omkring fortællingen.

Introduktion: Mange kender Zakæus; den lille mand, der var forhadt og udstødt af samfundets fællesskab på grund af sit job som overtolder, og som klatrede op i et træ for at se Jesus. Det er værd at lægge mærke til, at da Jesus og Zakæus mødes, ser Jesus ikke ned på Zakæus, som alle andre gør. Jesus ser op på ham. Jesus sætter sig i de nederstes sted, og sådan er det hele vejen igennem med Jesus. Som Guds søn fødes han i en stald. Som konge gør han sit indtog i Jerusalem på et æsel. Og i sit møde med det syndige menneske ser han op på ham. Gud sendte sin søn til Jorden, for at vi kunne se vores himmelske fader i øjnene gennem sønnen. Mærke hans blik. Og i det blik se hans frelsende kærlighed til os. Jesus så op på Zakæus, og det voksede han af. Det er der, forvandlingen sker. Zakæus byder Jesus indenfor i sit hjem – og i sit liv. Fra at have været udstødt og forhadt genindsættes Zakæus i samfundet og genoprettes i sit eget liv. Han finder balancen med sig selv, bliver sat ind i en sammenhæng og vinder ligeværdighed med sit samfund.

Den udstødte, dén der regnes for ingenting, udvælger Gud. For sådan er Gud. Som kirke skal vi følge det eksempel. Vi skal ikke vende ryggen til denne verdens Zakæus. Vi skal se og række ud til vor tids Zakæus.

Have fællesskab med ham, have måltid med ham. Jesus så Zakæus. Hvad gør vi som kirke for at se mennesker? Se dem, som samfundet peger fingre ad? Se dem, som holdes udenfor, og som ikke passer ind? Ser vi dem? SE OP! Indhold: ¡¡ 10 Samtalekort ¡¡ Stopur/mobiltelefon Proces: XX Læs, genfortæl eller lad selv konfirmanderne læse fortællingen om Zakæus XX Inddel konfirmanderne, så de sidder sammen to og to XX Bland samtalekortene og læg dem med teksten nedad (og billedet opad) på et bord. Hvert par går op til bordet for at ”trække” et samtalekort. De får nu et minut til at svare på spørgsmålet. Præsten holder styr på tiden og siger til, når der er gået 1 minut. Herefter afleverer hvert par sit samtalekort tilbage på bordet (med billedsiden opad) og det er tid til at trække et nyt.

XX Fortsæt med disse runder så lang tid som I har til øvelsen.

Ekstra aktivitet: Se væk: XX Konfirmanderne sætter sig to og to sammen.

XX Den ene skal fortælle i 1 minut om et vilkårligt emne (fx hvad lavede du i går?)

XX Den anden må ikke kigge på konfirmanden, der taler – men hele tiden sørge for at have sin opmærksomhed rettet andre steder hen (på de andre i rummet, på sin mobiltelefon, osv.).

XX Tal bagefter om, hvad det gør ved os, når vi ikke bliver set. Selv i en leg, hvor det er aftalt sådan, kan vi føle os såret over den manglende opmærksomhed. Tilhørerens manglende engagement bremser vores fortælling og villighed til at ville dele.

Inklusion-eksklusion aktivitet: XX Afmærk en cirkel på gulvet (m. fx kridt el. tape). Cirklen skal være ca. 2-3 meter i diameter.

XX Alle konfirmanderne stiller sig udenfor cirklen og skal nu rykke sig ind i cirklen/ud af cirklen iht.

21

forskellige udsagn: - Alle med bukser på stiller sig indeni cirklen.

- Alle, der har cyklet til konfirmandundervisning, stiller sig indeni cirklen.

- Alle, der har fået frokost i dag, stiller sig indeni cirklen.

- Alle med rødt hår stiller sig indeni cirklen.

- Alle, hvis navn begynder med bogstavet A, stiller sig indeni cirklen.

- Alle, der beder aftenbøn, stiller sig indeni cirklen.

- Alle, der har prøvet at lyve for deres forældre, stiller sig indeni cirklen.

- Alle der tror på Gud, stiller sig indeni cirklen.

- Alle, der kan lide at få mange likes på Facebook, stiller sig indeni cirklen.

- Alle, der har bagtalt en ven, stiller sig indeni cirklen.

- Alle, der har råbt ad en fremmed på gaden, stiller sig indeni cirklen.

XX Find gerne på flere udsagn.

XX Tal om, hvordan det føles at være den eneste, der står indeni cirklen? Hvordan føles det, når man er nogle få, der stå der sammen? Hvordan føles det at stå mange i cirklen?

XX Tal også om, at nogle emner kan opleves mere sensitive og personlige – fx når det kommer til tro og moral – og at det i de situationer kan være sværere at bekende kulør, fordi man føler sig mere udsat og udstillet, særligt hvis man hører til de få/den eneste, der står frem.

Opsamling: Vi kan alle have stået i en situation, hvor vi har følt os udenfor og udelukket af fællesskabet. Det kan skyldes en bestemt adfærd fra vores side – at vi har gjort noget, som andre tager afstand fra. Det er dog ikke alle udstødte, der har gjort sig fortjent til det. Nogle gange er der visse betingelser og forhold, man ikke selv er herre over – som fx ens hudfarve eller økonomiske midler til rådighed – der er med til at afgøre, om man er en del af fællesskabet eller udenfor.

Læs evt. beretningen om Zakæus igen (Luk. 19).

Varighed: 1-2 timer

22

Undervisningsforslag – opsamling

9. Se op – og spis måltidet sammen

Madopskrift fra Zanzibar til fællesspisning i kirken Mål: At vi gennem at tilberede et måltid mad og spise sammen lærer hinanden at kende og ser hinanden i et nyt lys.

Introduktion: Lad konfirmanderne i fællesskab tilberede en ret, sådan som den laves på tropeøen ud for Østafrikas kyst, dele måltidet med hinanden og få en smagsprøve på Zanzibar. Hvis der er mindre tid kan I også ”nøjes” med en lækker kage inspireret af det rige krydderiliv på Zanzibar.

Indhold: ¡¡ Konfirmand Aktions madopskrift: Zanzibar Kylling og Spice Cake fra Zanzibar Proces: XX Inviter i god tid til Zanzibar Aften med program og fællesspisning i sognehuset. I kan invitere familier og menighed - og I kan dele invitationen med grupper i sognet, som ikke normalt kommer i kirke. Lad det koste et mindre beløb at spise med, fx 30 kr. pr. pers. Det svarer til ca. 10.000 Tanzanianske Shilling (Zanzibars møntenhed).

XX Konfirmanderne står for at lave maden – en særlig ret fra Zanzibar - og gøre klar til aftenens program i samarbejde med præsten. Konfirmanderne kan forberede et indslag om Zanzibar fx vise filmen, der ligger på Konfirmand Aktions hjemmeside (www.konf.dk). Eller de kan fortælle, hvad de har lært om Zanzibar og de kristnes situation gennem mødet med de Globale Fortællere. Præsten må selvfølgelig også gerne sige noget.

XX Aftal på forhånd, om kirken vil betale for maden. Så kan I sende overskuddet fra jeres Zanzibar Aften til Konfirmand Aktion og derved støtte den lille kirke og fremme dialogen mellem kristne og muslimske naboer på Zanzibar.

XX Start fx aftenen med at synge et bordvers ”Du har åbnet mine øjne”. Og slut aftenen af med Fadervor og Herrens velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig!

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Opsamling: Snak med konfirmanderne om det fællesskab, der er omkring måltidet, når vi spiser sammen. Det samme sker i nadveren, hvor vi som kristne sidder til bords med Jesus. Når vi samles om nadverbordet, foregår det ofte i en halvbue, som vidner om, at vores kristne fællesskab ikke slutter med os selv, men at der er plads til mange flere – også brødre og søstre på Zanzibar såvel som mennesker, der er gået forud og følger efter os – og altid med Herrens velsignende blik på os alle.

Varighed: En hel aften.

23

Til 4 personer

Ingredienser: 2 spsk. jordnøddeolie 1 stor kylling m. skind (skåret i 8 stykker) 2 løg 3 fed hvidløg 2 grønne chili 3 tomater ½ tsk. gurkemeje ½ tsk. spidskommen ½ tsk. stødt koriander 1 tsk. stødt kardemomme 2 lime 1 kyllingebouillonterning 2 ds. kokosmælk 1 bundt frisk basilikum Ris til servering

Sådan gør du: • • • • • • • •

Hak løg, chili og tomater fint. Pres hvidløg.

Opvarm jordnøddeolien i en dyb pande. Steg kyllingestykkerne ca. 1 min. på hver side til de er brunede. Tag herefter kyllingen af panden.

Steg nu tomater, løg, hvidløg og halvdelen af den hakkede chili i panden i ca. 5 min.

Pres de to lime, og tilsæt limesaften i panden sammen med alle krydderierne.

Tilsæt 2 ½ dl. vand, de to dåser kokosmælk og en kyllingebouillonterning.

Læg kyllingen tilbage i panden.

Lad pandens indhold simre til kyllingekødet er gennemkogt (ca. 20 min.)

Rør frisk basilikum og den resterende chili i panden og server med det samme m. ris.

Velbekomme!

(Opskrift: madkogebogen.dk)

24

(opskriften giver ca. 12 stykker kage)

Ingredienser: 150 g. blødt smør 3 æg 2 dl. brun farin 1 ½ banan 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker 2 ½ dl. mel 2 tsk. kanel 1 tsk. nelliker (stødt) 1 tsk. kardemomme 1 knivspids peber 1 tsk. bagepulver ½ dl. mælk Evt. smeltet chokolade som overtræk

Sådan gør du: • • • • • • • • • • • • •

Tænd ovnen på 175 grader Kom smør, æg, brun farin i en skål. Pisk det sammen med en elpisker. Pisk i 5 minutter.

Skræl bananerne. Mos bananerne i en dyb tallerken med en gaffel.

Vend bananmosen i smørblandingen med en dejskraber.

Flæk vaniljestangen på langs med en lille skarp kniv. Skrab vaniljekornene ud, og bland dem i smørblandingen.

Tag en skål. Kom mel, kanel, nelliker, kardemomme, peber og bagepulver ned i skålen.

Bland det sammen.

Sigt krydderi-melblandingen ned i smørblandingen med en si. Vend det hele med en dejskraber. Sørg for at røre, til alle melklumper er væk.

Hæld til sidst mælken i dejen. Vend det godt sammen med dejskraberen.

Smør en rugbrøds-bageform med smør, og hæld dejen ned i formen.

Kom kagen i ovnen, og bag den i cirka 30 minutter.

Tjek, om kagen er færdig ved at stikke en kødnål eller en lille spids kniv ned midt i kagen.

Hvis der er dej på, skal den have 5 minutter mere. Klik på metodevideoen og se, hvordan du vurderer, om kagen er færdigbagt.

Når du har taget kagen ud af ovnen, skal den køle af, før du tager den ud af bageformen, og skærer i den.

Du kan eventuelt overtrække kagen med smeltet chokolade.

Velbekomme!

(Opskrift fra gocook.dk)

25

Find inspiration til, hvordan I kan gå i aktion: Tjek Aktionsmaskinen og aktionslisten på www.konf.dk. God aktionslyst!

Følg os og læs mere: Facebook og Instagram @konfirmandaktion Website: www.konf.dk

Referencer – og tak: Pastor Maloda og den lutherske kirke på Zanzibar Kathrine og Michael Krone Dialogpiloterne Konfirmandcenteret Folkekirkens Skoletjeneste Frederikssund Provsti Folkekirken.dk FDF.dk – legedatabasen www.dialoguetoolbox.com

Undervisningsvejledningen er udarbejdet af Konfirmand Aktion: Rebekka Steinvig og Lærke Lysemose Christensen fra Danmission.

26

28