2400 busmagasinet 01 2015 web by Dansk PersonTransport

Bus t e n i s a mag Nr. 01. Januar 2015

Danmarks yngste busvognmand

BEDRE LYS GIVER FÆRRE ULYKKER

Trafikselskaber kan underminere turistbussen US FOK k-S FO afiU TrK rsel

iksatkbøernes r u T s l e s rolle

Medlemsblad for Danske Busvognmænd

xxxx

Tilbagekøbsgaranti uden ekstra omkostninger Vi er kendt for vores kvalitet og holdbarhed!

Mercedes-Benz og Setra busser holder i længden og holder sin værdi. Vi tilbyder en fordelagtig fast tilbagekøbsgaranti på din nye bus, uden det koster dig ekstra. Dermed ved du allerede nu, hvad din brugte bus er værd, når det igen bliver tid til at forny din vognpark. Ring til dit salesteam og hør nærmere

Salgskonsulent Claus Korsgaard +45 56 37 00 63 claus.korsgaard@daimler.com

Salgskonsulent Johnnie Espersen +45 56 37 00 20 johnnie.espersen@daimler.com Tlf.: +45 56 37 00 63

Sales Manager Claus Skipper +45 56 37 00 37 claus.skipper@daimler.com Mercedes-Benz – et mærke fra Daimler

Salgskonsulent Carsten Ø Nielsen +45 56 37 00 35 carsten.o.nielsen@daimler.com

Salgskonsulent Poul Nielsen +45 56 37 00 42 poul.nielsen@daimler.com

EvoBus Danmark 2 Danske Busvognmænd

A/S – Mercedes-Benz Busser – Centervej 3 – 4600 Køge – Tlf.: +45 56 37 00 00

Indhold

Leder V/ Michael Branner Konsulent

Kære læser Du sidder med det nye Busmagasinet i hænderne. Det føles måske lidt tungere og kraftigere end tidligere. Det er det også. Som alt andet her i verden skal Busmagasinet følge med tiden. Vi har ændret stilen – blot en anelse – og gjort bladet mere eksklusivt. Der er kælet lidt mere for de små detaljer, og historierne går et spadestik dybere end tidligere. Det er den vej, kommunikationen bevæger sig. Det trykte Busmagasinet tilbyder et afbræk i hverdagen, hvor man ugeneret af smartphones og internet kan fordybe sig i specifikke emner og historier om kollegaer i branchen. Til gengæld kan man gennem vores hjemmeside og nyhedsbrevene Medlemsnyt og Busnyt holde sig opdateret om de seneste relevante nyheder. Den ændrede strategi betyder, at Busmagasinet fremover kun udkommer hver anden måned. Vi har til gengæld kommet lidt flere sider i, og du vil i den kommende tid opleve mere digital kommunikation fra Danske Busvognmænd gennem vores nyhedsbreve, der vil følge op på historierne i Busmagasinet og være med til at sætte dagsorden – også i den øvrige presse, som Danske Busvognmænd gerne vil være mere synlig i. Vi håber, du vil nyde at læse det nye Busmagasinet.

16 FOKU-S

Trafik s rne selskabe e ll ro

i dette nummer... Turistbussen

Foreningen

04 Rutekørsel – strengt taget

36 Stort kursusudbud i 2015

Trafikstyrelsen har præciseret reglerne for dubleringskørsel

08 Dubleringskørsel – hvad er det? 10 Der er brug for turistbussen landet over 16 Danmarks yngste busvognmand 20 Krisen præger stadig 24 Udenlandske bussers momsbetaling

Efteruddannelse: Vælg rigtigt

38 I samarbejde om viden 39 Danske Busvognmænd evaluerer efteruddannelsen 40 Kom med til årets busmesse Køretøj og teknik 42 Studietur til Iveco bus i Tjekkiet 44 Bedre lys giver færre ulykker 47 Nostalgihjørnet

25 Kom så i gang ... 26 Danish Coach Award 2015 Kollektiv trafik 28 De grønne spejdere 33 Rutetilladelser: Forenkling på vej

28 Danske Busvognmænd 03

Turistbussen

FOKU-S

Trafik s rne selskabe rolle

Det er vidt forskellige opgaver, der foregår under vidt forskellige vilkår. Derfor skal trafikselskaberne være opmærksomme på dette skel, så turistbuserhvervet ikke undermineres.

04 Danske Busvognmænd

Turistbussen

Rutekørsel –strengt taget Der er et skarpt skel mellem trafikselskabernes opgave i form af ”offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel” på den ene side og ”turistbuskørsel” på den anden side. Hvis trafikselskaberne ikke er opmærksomme på dette skel, undermineres transporterhvervet, mener Danske Busvognmænds formand. Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

agen om Golf i Gatten vakte stor opsigt i sensommeren 2014. Var Nordjyllands Trafikselskab gået for vidt ved at betjene publikum med skræddersyet, offentlig servicetrafik til det i øvrigt imponerende golfarrangement? Det mente mange medlemmer af Danske Busvognmænd. Trafikselskabernes opgave er at drive offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel. Det handler om at få børn i skole, unge til uddannelsesstederne, folk på arbejde og generelt opfylde et transportbehov ved hjælp af busruter og køreplaner. Danske Busvognmænd beder trafikselskaberne om hjælp Reaktionen i Nordjylland var ikke mindst præget af, at mange af busbranchens medlemmer har et generelt indtryk af, at trafikselskaberne tager lidt for let på begreberne ”offentlig servicetrafik” og ”almindelig rutekørsel”. ”Vi kan sikkert få os en lang diskussion af, om vores indtryk er berettiget, og det er netop den diskussion, vi gerne vil have,” udtaler landsformand John Bergholdt, der var én af de skarpeste kritikere af Golf i Gatten-sagen. ”Vi er blevet bedt om at dokumentere, hvis vi mener, at der foregår kørsel hos trafikselskaberne, som ikke burde foregå. Det er med rette. Vores diskussion skal foregå på

baggrund af fakta – ikke fornemmelser og gætterier,” udtaler formanden. ”Af samme grund har vi i december 2014 bedt trafikselskaberne om hjælp til at dokumentere omfanget af de spontane dubleringsture og særordrer, som udføres for kunderne. Vi har på fornemmelsen, at denne type kørsler er vokset i omfang, men det er kun trafikselskaberne selv, der kan danne sig et samlet overblik,” afslutter formanden. Underminering på ulige vilkår Der er mange gode grunde til, at lovgivningen skelner mellem turistbuskørsel på den ene side og rutekørsel på den anden. Trafikken foregår også på vidt forskellige vilkår i forhold til moms, lønsumsafgift, bussens vægtafgift, bussens indretning med sikkerhedsseler, overenskomsterne og køre- og hviletidsreglerne. ”Det er vidt forskellige opgaver, der foregår under vidt forskellige vilkår. Derfor skal trafikselskaberne være opmærksomme på dette skel, så turistbuserhvervet ikke undermineres,” konstaterer John Bergholdt. ”Og så har jeg ikke engang nævnt, at trafikselskabernes kørsel jo også har både kommunal finansiering og et stort administrativt apparat i ryggen.”

Læs mere om Dubleringskørsel på de næste sider

Danske Busvognmænd 05

Turistbussen

FOKU-S

Trafik s rne selskabe rolle

Trafikstyrelsen har præciseret reglerne for dubleringskørsel Når trafikselskaberne – efter Danske Busvognmænds opfattelse – bevæger sig ud over grænsen for egne opgaver med offentlig servicetrafik, sker det ofte i form af den såkaldte dubleringskørsel. Her indsætter trafikselskaberne ekstra busser for at opfylde et transportbehov, der ikke kan løses med de sædvanlige busser og den normale køreplan. Trafikstyrelsen har overfor trafikselskaberne præciseret reglerne for brug af dubleringskørsel. Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

september 2013 præciserede Trafikstyrelsen reglerne om dubleringskørsel over for trafikselskaberne. Trafikstyrelsen nævner blandt andet: • Dubleringsbusser må kun udføre kørsel med en ruteføring, som den pågældende rute har ifølge normalkøreplanen. Det er således ikke lovligt at kombinere ruteføringerne for flere busruter ved udførelsen af dubleringskørsel.

06 Danske Busvognmænd

• Hvis betingelserne for udførelse af dubleringskørsel ikke er opfyldt, f.eks. hvis ”ruten” følger ruteføringerne for flere busruter, eller hvis ”ruten” har et endepunkt på et sted, hvor trafikselskabet ikke normalt udfører rutekørsel, vil der være tale om anden form for buskørsel end rutekørsel eller speciel rutekørsel, der kræver særlig tilladelse.

Et år efter – i oktober 2014 – blev der sat flere ord på. Her spørger Nordjyllands Trafikselskab (NT), om det er muligt at betjene to skoleklasser fra Brønderslev Busterminal til Aalborg Zoo ved hjælp af to dubleringer. Først køres fra Brønderslev i dubleringsbus på rute 72. På Aalborg Busterminal stiger passagererne af bussen, der efterfølgende omdestineres til rute 11. Det er bybusruten, der kører til Aalborg Zoo. Herefter stiger skoleklasserne

Turistbussen

på bussen igen og køres – i henhold til køre-planen for rute 11 – til Aalborg Zoo. Det er tilladt, svarer Trafikstyrelsen, under følgende forudsætninger. • Rutens normale ruteføring skal følges (afvigelser fra ruteforløbet er således ikke tilladt). • Rutens normale køreplan skal følges. • Rutens normale stoppesteder skal anvendes. • Hvis dubleringsbussen ikke er fyldt op, skal den standse ved alle stoppesteder undervejs, hvor der er ventende passagerer. • Dubleringsbussen skal forlades ved endestationen. En nordjysk molbohistorie? Det ligner en nordjysk molbohistorie, mener Danske Busvognmænds direktør Steen Bundgaard.

”Jeg er selvfølgelig glad for, at Trafikstyrelsen som myndighed på området – også i den her sag – har en sikker hånd i forhold til begrebet rutekørsel og mulighederne for at dublere rutekørsel,” udtaler Steen Bundgaard. ”Samtidig er jeg bekymret for, at vi får skabt en nordjysk molbohistorie. Lad os tænke på passagererne i den her sag – de to skoleklasser fra Brønderslev. De vil selvfølgelig være ret uforstående overfor den løsning, Nordjyllands Trafikselskab lægger op til, hvor de skal stige ind og ud af den samme bus undervejs på vej til Aalborg Zoo. Jeg må indrømme, at jeg også synes, det ligner et forsøg på at omgås betingelsen om, at to ruter ikke må kombineres. Under alle omstændigheder giver det passagererne en dårlig oplevelse af den kollektive trafik,” vurderer direktøren, der dog også foreslår en løsning. ”Jeg mener, at man bør vende tilbage til udgangspunktet; nemlig at man ikke kan kom-

binere ruteføringerne for flere busruter ved udførelsen af dubleringskørsel. Det er til at forstå og til at efterleve for alle parter. Det vil betyde, at der for eksempel kan gennemføres dubleringskørsel fra Brønderslev til Aalborg Busterminal og ikke længere. Herefter må man så skifte til den ordinære bybus på rute 11.” Steen Bundgaard kan på NT’s hjemmeside konstatere, hvilke betingelser grupperejser sælges under. ”Det fremgår tydeligt, at der er begrænset kapacitet, og at der køres efter ordinære køreplaner, så jeg kan ikke forestille mig, at det vil volde problemer at finde en løsning i den retning,” afslutter han. (Se boks på side 9).

Man bør vende tilbage til udgangspunktet; nemlig at man ikke kan kombinere ruteføringerne for flere busruter ved udførelsen af dubleringskørsel.

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER

Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr. 70.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr. 95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000

TURISTBUSSER

Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 56+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.215.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 670.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 995.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 950.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 915.000 Scania Irizar, Årgang 2006, km 550.000, 51+1+1, Euro 3 med filter .........................kr. 425.000 Mercedes-Benz Tourino, Årgang 2005, km. 375.000, 30+1+1, Euro 3 med filter........kr. 400.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9508R 13,1m 4x2, Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus, 15m 6x2, Euro6, 65/67+1+1

Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads. Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394 jan.bredo@volvo.com

Bruno Hansen tlf. 40516553

John Greisen tlf. 24494849

Danske Busvognmænd 07

Turistbussen

FOKU-S

Trafik s rne selskabe rolle

Dubleringskørsel – hvad er det? Grundlæggende er dubleringskørsel ekstra kørsel, der udføres for trafikselskabet for at sikre en hensigtsmæssig afvikling af kørslen og udfylde et særligt kørselsbehov. Det er dog et begreb, der dækker over mange forskellige situationer, og i øvrigt ikke er det samme i alle trafikselskaber. Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

Dubleringskørsel i teorien… Der kan sondres mellem to former for dublering: • Spontan dublering er dublerings- eller ekstrakørsel, der rekvireres med kort varsel, og som kun skal køre i en begrænset periode (f.eks. max. 3 måneder). Aftaler om spontan dubleringskørsel indgås og kan opsiges med en dags varsel. • Fast dublering er dublerings- eller ekstrakørsel, der skal køre i en længere periode (f.eks. længere end 3 måneder). Den faste dubleringskørsel kan opsiges med en uges varsel.

08 Danske Busvognmænd

Derudover sondres der mellem dubleringskørsel med kontraktbusser og ikke-kontraktbusser, hvor sidstnævnte almindeligvis ikke skal leve op til alle de detaljerede krav, trafikselskaberne ellers stiller til driftsbusserne. …og i praksis I Midttrafiks udbud omtales ekstrakørsel i form af ”almindelig rutekørsel, dubleringskørsel, natbuskørsel, festugekørsel eller anden lejlighedsvis arrangementskørsel”, hvilket vidner om, at vi har at gøre med et vidt begreb. • Fast dublering Det mest gængse eksempel på fast duble-

ringskørsel er kørsel, der er fast tilrettelagt for at sikre buskapacitet nok til kørsel til skole og arbejdssteder om morgenen. Den type kørsel vil ofte udføres med kontraktbusser med trafikselskabets umiskendelige præg, og adskiller sig ikke meget fra den øvrige, almindelige rutekørsel. • Arrangementskørsel På vejen mellem fast og spontan vil man finde kørsel, der tilrettelægges i forbindelse med større koncerter og arrangementer. Især de jyske trafikselskaber udmærker sig ved at understøtte de lokale arrangementer med bustrafik. I Nordjylland blev 13 markeder,

Turistbussen

festivaler og koncerter betjent med bustrafik i løbet af sommeren 2014. Ud over kørsel til Skanderborg Festival, Grøn Koncert og lignende koncerter betjener Midttrafik events i Boxen i Herning og gæsterne til Djurs Sommerland. Grøn Koncert i Kolding og Vorbasse Marked var i sommerens løb også godt hjulpet af Sydtrafik. • Spontan dublering Endelig er der den spontane dublering, der i sagens natur kan være svær at sætte fingeren på. Et godt bud er dubleringskørsel, der iværksættes, når skoleklasser, institutioner og lignende grupper bestiller grupperejser/gruppebilletter og i den forbindelse reserverer plads i bussen. Det er et tilbud, som de fleste trafikselskaber har under lidt forskellige vilkår, og som børneinstitutioner, skoler og lignende typisk benytter sig af (Se boks nedenfor).

Forskellige vilkår for grupperejser Der er forskellige vilkår for grupperejser afhængigt af, hvor i landet man befinder sig. Det er belyst med uddrag fra trafikselskabernes hjemmeside nedenfor. www.nordjyllandstrafikselskab.dk • Grupper på 8 eller flere, der skal rejse med NT, skal bestille plads hos NT senest 5 hverdagsdøgn før afgang. • Der er et begrænset antal busser til rådighed, og der er derfor ikke altid mulighed for at efterkomme ønsker om befordring af grupper. Hvis det ikke er muligt at efterkomme jeres ønske om befordring, henvises I til private turistvognmænd. Der kan fx ikke tilbydes transport af grupper på 50 personer eller flere. • Vær opmærksom på, at busserne ikke er indrettet til, at man kan medbringe større mængder bagage. Derfor kan grupper kun medbringe ”håndbagage”. • Der indsættes ikke ekstra busser til transport af grupper på korte strækninger. • Al gruppekørsel sker efter gældende ordinære køreplaner. Dvs. at der kun tilbydes transport mellem ordinære stoppesteder på i forvejen eksisterende ruter på de tidspunkter, som fremgår af køreplanerne. Skal I rejse langt, kan I derfor være i den situation, at der skal skiftes bus undervejs på turen. www.midttrafik.dk • Grupperejsen er et tilbud til jer, der rejser otte eller flere sammen, og den er særlig aktuel, hvis der er mange børn blandt de rejsende. • For at sikre alle kunder den bedst mulige service skal grupper på mere end 14 personer altid melde deres rejse på forhånd. • Rejsen skal meldes senest fem dage før den ønskede rejsedag til det busselskab, der kører på den aktuelle rute. • Grupperejser i Midttrafiks område kører kun ad de bestående ruter. Hvis gruppen ønsker at rejse direkte fra A til B, uden at køre ad den normale busrute, skal rejsen bestilles direkte hos en turistvognmand eller taxaselskab, da det ikke er noget Midttrafik tilbyder. • Bemærk! Der er ikke mulighed for grupperejser på alle busafgange, på grund af eventuelle kapacitetsproblemer. Gruppen kan risikere at blive delt over flere afgange, eller busselskabet er nødt til at afvise gruppens anmeldelse eller ønske.

www.sydtrafik.dk • Gruppebilletten købes ved bestilling af en grupperejse og er forbeholdt skoler, børnehaver og lignende institutioner. • Den skal bestilles senest fem hverdage før afrejsetidspunktet til grupper på mindst 8 personer. • Der er plads- og rejsegaranti med en bestilt grupperejse. Billetten betales via en faktura, og prisen er den samme som med rejsekort. • Gruppebilletten er gyldig til det antal rejsende samt til de tider og destinationer, der er angivet på billetten. www.fynbus.dk • I kan købe en gruppebillet, hvis I er mindst 15 betalende personer. Gruppebilletter kan kun købes sammen med pladsreservation. Med en gruppebillet sparer I 50 % i forhold til prisen på en kontantbillet. Ved gruppebilletter gælder reglen om gratis børn ikke. • Pladsreservationen betaler ikke for jeres gruppebillet. Den skal I betale med f.eks. en rekvisition. Hele gruppen skal stå på ved samme stoppested. Møder I op til en anden afgang, end den I har bestilt plads til, gælder pladsreservationen ikke længere. www.moviatrafik.dk • Hos Movia kan man købe børnehavekort, institutionskort og skoleklassekort, der giver de nævnte grupper mulighed for at rejse med Movias busser og tog i perioden. Mulighederne er lidt forskellige afhængigt af, om man er i Movia H, V eller S, men trafikken tilpasses tilsyneladende ikke specielt.

Danske Busvognmænd 09

Turistbussen

Der er brug for turistbussen landet over Turistbusbranchen opfylder en vigtig funktion for både uddannelsessystem, erhvervsliv og turisme landet over. En af forudsætningerne for en positiv udvikling i erhvervet er dog, at virksomhederne får lov til at arbejde i fred for trafikselskabernes servicetrafik. Af: Michael Branner Foto: Colourbox

er er brug for turistbussen landet over for at understøtte turismen, det lokale erhvervsliv, institutioner og skoler på udflugt og rejse, og hvem der ellers har brug for en sikker, komfortabel, skræddersyet og direkte transport. Det viser en kortlægning af det potentielle turistbusmarked, som Danske Busvognmænd har udarbejdet. I København og omegn finder man over 2.000 potentielle kunder i form af grundskoler, gymnasier, ungdomsuddannelser, større virksomheder mm. I Sydjylland er der 1.068 potentielle kunder, mens tallet for Nordjylland lyder på 940 (se kort 1). Hertil kommer de mange tusinde foreninger, fritidsorganisationer og idrætsklubber rundt omkring i landet samt den klassiske ’busrejsekørsel’ for landets busrejsebureauer, hoteller og krydstogtskibe. Turisme er ifølge Erhvervsministeriet et væksterhverv for Danmark, så der vil sandsynligvis kun blive et større behov for denne type kørsel fremover.

1. Daglige turistbuskunder

NORDJYLLAND

23 405 412 100

VESTJYLLAND

ØSTJYLLAND

261 32

437

43 336

48 71

498 KØBENHAVN OG OMEGN SJÆLLAND FYN

SYDJYLLAND

Skole, gymnasiale uddannelser videregående ungdomsuddannelser, professionsskoler Børnehaver og integrerede institutioner Hoteller og feriecentre Virksomheder med over 65 medarbejdere Kilde: Institutionsregistret, Danmarks Statistik, Børsen.dk

10 Danske Busvognmænd

322 29 438 95 54

481

324 90

30 583 572 65

780 1220

248

111

Turistbussen

Turisme er ifølge Erhvervsministeriet et væksterhverv for Danmark, så der vil sandsynligvis kun blive et større behov for denne type kørsel fremover.

FOKU-S

Trafik s rne selskabe rolle

2. Turistvognmænd

Alle mennesker er naturligvis potentielle turistbuskunder. Men kort nr. 1 udpeger de områder, hvor turistbussen har en særlig vigtig rolle for det daglige transportbehov, der opstår hos kunderne. Heldigvis er der masser af turistvognmænd til at opfylde efterspørgslen. Som det fremgår af kort 2, er der i Danske Busvognmænd alene 241 busvirksomheder landet over, der kan betjene kunderne med den slags buskørsel, de har brug for. Turistbussen er således en vigtig medspiller for uddannelsessystem og børnehaver såvel som erhvervsliv og oplevelsesindustrien. To forskellige transportformer Fælles for de ovenstående former for kørsel er, at de finder sted under frie markedsvilkår. Når det kommer til turistbuskørslen, så køres der direkte fra punkt a til punkt b efter kundens behov. Hvis kunden vil have, at chaufføren drejer til venstre, så drejer chaufføren til venstre. Og kunden og chaufføren aftaler også et opsamlings- og afsætningstidspunkt efter kundens behov. Kunderne kan være offentlige eller private, men turistbusvognmanden skal under alle omstændigheder selv sørge for at få passagerer i bussen – og at indtægterne tur for tur dækker udgiften til kørslen. Til forskel herfra finder man trafikselskabernes offentligt finansierede rutekørsel, hvor køreplanen ifølge loven er fastlagt på forhånd og udføres som offentlig servicetrafik. Passageren bidrager ganske vist

Danske Busvognmænd 11

Turistbussen

gennem billetteringen med en egenbetaling, men på landsplan dækker denne egenbetaling kun ca. halvdelen af udgifterne til trafikselskabernes rutekørsel (45% i 2013, kilde. Trafikstyrelsen). Resten finansieres af kommuner og regioner. Skævvridning af markedet Det er altså vidt forskellige vilkår, som turistbusvognmændene og trafikselskaberne arbejder under. Derfor er det ifølge Danske Busvognmænd vigtigt, at trafikselskaberne lader turistbusmarkedet være i fred, så vognmændene fortsat kan drive turistbuskørsel til gavn for erhvervsliv, uddannelsessystemet og turismen. ”Trafikselskabernes engagement i rutekørslen foregår ikke på markedsvilkår – den er finansieret af kommuner og regioner. Det kan derfor skævvride markedet, når trafikselskaberne mener, at de skal gå ind og organisere kørsel og overtage kørselsopgaver, der réelt kan og bør varetages på det private marked for turistbuskørsel,” udtaler Steen Bundgaard og tilføjer.

Offentlig servicetrafik eller ej? Nedenfor fremgår trafikselskabernes arrangementskørsel hen over sommeren 2014. Fælles for flere af arrangementerne er, at ruteplanen blev særligt tilpasset for, at trafikselskaberne kunne levere kørsel – det samme gælder billetteringen. Er der réelt tale om offentlig servicetrafik, eller er det mere oplagt, at kørslen til disse arrangementer organiseres af turistbusvognmænd?

Nordjyllands Trafikselskab

Midttrafik

Sydtrafik

Hjallerup Marked 29. maj - 1. juni

Grøn Koncert 18. - 19. juli

Grøn Koncert 17. juli

Nibe festival 2. - 5. juli

Danmarks Smukkeste Festival 6. - 10. august

Vorbasse Marked 17. - 19. juli

Skagen Festival 3. - 6. juli

Silkeborg Ildfestregatta 13. - 16. august

Løkken Koncert 12. juli

Skive Festival 5. - 7. juni

Grøn Koncert 20. juli

North Side Festival 13. - 15. juni

Vilsund Marked 21. - 24. juli Skagen Koncerten 25. juli Øster Hurup Air 1. august Randers Ugen 9. - 18. august Løgstør Open Air 15. - 16. august AMBU-dagene I Hobro 28. - 31. august Kimbrerfesten 3. - 7. september

12 Danske Busvognmænd

Turistbussen

”Når et trafikselskab organiserer ad hoc kørsel, som en turistbusvognmand kunne have stået for, så går der selvfølgelig omsætning tabt for turistbusvognmanden – det er naturligvis ærgerligt for busvognmanden og kan i værste fald betyde, at han må lukke forretningen. Men det er ikke bare et problem for busvognmanden. For hvem skal så køre den lokale fodboldklub til kamp eller virksomhedens medarbejdere til konference? Som vores kortlægning viser, er der et omfattende behov for buskørsel, som trafikselskaberne efter loven hverken kan eller bør opfylde. Dette behov skal busvognmændene naturligvis konkurrere med hinanden om at opfylde. Det er bare ikke holdbart, at et offentligt finansieret trafikselskab blander sig på markedet.” Over grænsen? Når trafikselskaberne – efter Danske Busvognmænds opfattelse – bevæger sig ud over grænsen for egne opgaver med offentlig servicetrafik, sker det ofte i form af den så-

kaldte dubleringskørsel (se side 8). Men ifølge Danske Busvognmænd omhandler problemet også flere trafikselskabers engagement i diverse arrangementer, hvor man ad hoc agerer transportagent for private virksomheder og eventbureauer ved at oprette særlige ruter, der ligeså godt kunne varetages af turistbusvognmænd. ”Det principielle problem her er netop, at trafikselskabernes engagement ikke sker under fri konkurrence. Når trafikselskaberne overtager en kørselsopgave, der potentielt kunne løses af en turistbusvognmand, så gør de det med offentlige støttekroner i ryggen i form af administration og finansiering af den konkrete busrute, der oprettes specifikt til lejligheden. Vi så meget gerne, at trafikselskaberne tænkte lidt mere over, hvorfor de er sat i verden. Det er næppe for at overtage de kunder, der sagtens kan få deres efterspørgsel opfyldt på det private marked for turistbuskørsel,” afslutter Steen Bundgaard.

Den offentlige servicetrafik ... – defineres ifølge Trafikstyrelsen som ”trafik som private virksomheder ikke ville påtage sig i egen forretningsmæssig interesse eller i hvert fald ikke i samme omfang eller på samme vilkår.” Den offentlige servicetrafik organiseres af trafikselskaberne. Der er (ofte) en selvfinansieringsgrad gennem billetteringen, mens underskuddet fra driften dækkes af kommuner og regioner.

Et Daimler selskab

Når et trafikselskab organiserer ad hoc kørsel, som en turistbusvognmand kunne have stået for, så går der selvfølgelig omsætning tabt for turistbusvognmanden – det er naturligvis ærgerligt for busvognmanden og kan i værste fald betyde, at han må lukke forretningen.

www.bus-store.com

SHOW WELCOME TO THE

Tried. Tested. Trusted. BusStore show 2015 Den internationale brugtvognsmesse afholdes d. 06.-07. februar 2015, i Neu-Ulm, dørene er åbne fra kl. 9.00 til kl. 17.00 kom og mød mig på messen alle dage, venlig hilsen Klaus Korsgaard – Tlf.: + 45 56 37 00 63, BusStore ansvarlig hos EvoBus Danmark A/S. EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

Danske Busvognmænd 13

Kort nyt

Busserne på Øresundsbroen bliver flere 60.000

Efter flere års nedgang ser det ud til, at busserne igen bliver flere på Øresundsbroen. Således er antallet af busser, der har passeret Øresundsbroen de første af årets ti måneder, steget med 26 pct. Det viser tal fra Øresundsbroen. I 2013 passerede busserne Øresundsbroen 35.568 gange fra 1. januar til 30. oktober. I 2014 er dette tal 44.879. Så højt har tallet ikke været siden 2007, hvor busserne passerede 48.625 gange. Samlet set har 5.913.181 køretøjer passeret Øresundsbroen med udgangen af oktober 2014. Heraf udgør bussen 0,7 pct. af overkørslerne.

50.000 40.000 30.000 20.000

O KØRSELSR

10.000 0 2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

KORT OM... TURISTBUSSEN

Forskellige vurderinger af momssag På et møde med EU-parlamentariker Christel Schaldemose den 4. november havde Danske Busvognmænd lejlighed til at drøfte de km-regnskabsblokke, som vi nu i over 20 år har anvendt ved international turistkørsel. Momsreglerne er helt utrolig bureaukratiske og med til at kvæle navnlig små– og mellemstore virksomheder. Christel Schaldemose har efter mødet takket for informationen og er gået videre med sagen. Danske Busvognmænd har skrevet til skatteministeren for at få et møde med ham om spørgsmålet. Han har i første omgang ikke fundet, at der var grundlag for et møde. Men vi presser nu alligevel på, og så starter vi med hans embedsmænd. Sammen med IRU arbejder vi på, at momsen afregnes et sted, og at man ikke skal være momsregistreret i flere lande. I betragtning af, at EU´s Ministerråd skulle have fundet en løsning på dette inden det indre marked blev etableret i 1993, er det vel også ved at være på tide…

14 Danske Busvognmænd

Før hændels

Omkørs

Omkørselsruter Fremover skal trafikanter guides hurtigere uden om uheld på motorvejen, når Vejdirektoratet nu lancerer 19 nye omkørselsruter i samarbejde med 12 kommuner og politiet, der forhindrer kø og i stedet leder dem hurtigt uden om uheldene. Derfor sætter Vejdirektoratet fokus på de nye omkørselsruter i en ny kampagne. Når en omkørselsrute bliver aktiveret, meldes det ud til trafikanterne gennem trafikradio, via Vejdirektoratets trafikinformationstjenester, eller hvis politi er til stede. Omkørselsruterne er markeret med et skilt, der illustrerer det efterfølgende tilkørselsnummer, og man skal følge disse skilte. Læs mere på Vejdirektoratets hjemmeside www.vejdirektoratet.dk

– Nye skilte

Så når uheld motorvejen, ulykken via trafikinform

Politi, kom arbejder o sikkert fre

Læs mer www.ve

xxxx

Moving people. Changing minds.

Bæredygtig kollektiv trafik Scania er førende inden for bæredygtige transportløsninger – løsninger, der gør en forskel her og nu og er med til at løse moderne storbyers problemer med forurening. Scania har markedets største udvalg af Euro 6-motorer med brændstofmuligheder som diesel, biodiesel, CNG naturgas / biogas, ethanol samt hybridløsning. Kontakt din Scania bussælger for mere information: Dan Schroeder +45 2551 8083 dan.schroeder@scania.dk

Steffen Laursen +45 2551 8085 steffen.laursen@scania.dk

Erik Rolvung +45 2551 8029 erik.rolvung@scania.dk

www.scania.dk/busser Danske Busvognmænd 15

Turistbussen

Mark Palmquist har selv købt en minibus til vognparken i Østermarie, der skal køre s-trafik (flextrafik på Bornholm) for BAT. Derudover består vognparken af en DAB Silkeborg serie 12 1995, en DAB Silkeborg serie 12 1993 og en DAB Silkeborg serie 12 1991. Ifølge traditionen på Bornholm er de navngivet Madammen, Tøsen og Kjælingen – ”men kjælingen på den gode måde,” understreger Mark og forklarer, at det er en kærlig betegnelse for damerne på Bornholm.

Danmarks yngste busvognmand Fødselsattesten er fra 1990. Mark Palmquist er derfor uden tvivl Danmarks yngste busvognmand. Det holder dog ikke den unge erhvervsdrivende tilbage. ”Jeg tænker, at forretningen skal udvides,” lyder ambitionerne. Af: Michael Branner Foto: Michael Branner

Bornholm er smukkest om efteråret. Almindingen bliver ildrød og orange, mens Østersøen viser tænder ved kysterne, og vinden bider i ansigtet på den lille ø. Det er her Mark Palmquist har slået sig ned. Og med en fødselsattest, der er skrevet i 1990, er han uden tvivl Danmarks yngste busvognmand. Intet mindre. 23 år og erhvervsdrivende med Gudhjem Bus beliggende i Østermarie – Mark Palmquist har ikke ligget på den lade side, siden han fik sit buskørekort i 2012. ”Jeg har altid holdt af busser. Jeg kørte faktisk selv til skole med de busser, jeg ejer i dag,” beretter Mark, der tilbragte store dele af sin ungdom på øen. På den måde er det en ring, der sluttes – en enkelt af busserne er næsten lige så gammel som Mark selv.

Fra gods til rutebus Mark er uddannet speditør og har en kort periode arbejdet som lastbilchauffør. Busserne trak dog hurtigt i ham. ”Lastbilkørsel blev simpelthen for kedeligt, og man vidste aldrig, hvornår arbejdsdagen sluttede. Med bus kommer man omkring, og så har man altid med mennesker at gøre,” fortæller den udadvendte busvognmand, da Busmagasinet kommer forbi Østermarie. Efter to år med lastbiler tog Mark en rask beslutning. Han tog buskørekort og kvalifikationsuddannelse og flyttede til Bornholm, hvor han også boede som barn. ”Jeg fik buskørekortet om fredagen og var ansat i BAT mandag morgen, så det gik stærkt,” fortæller Mark og griner. Efter et år som chauffør hos BAT blev Mark ansat som

Vi jokede med, at det var mig, der skulle tage over, når Ole engang skulle på pension. Men lige pludselig var det alvor, og der var ikke nogen af de andre kolleger, der var interesserede 16 Danske Busvognmænd

chauffør hos Gudhjem Bus, hvor Jørn Ole Pedersen var vognmand. Her arbejdede Mark sammen med de tre andre chauffører, der i dag – formelt set – er hans ansatte. ”Vi jokede med, at det var mig, der skulle tage over, når Ole engang skulle på pension. Men lige pludselig var det alvor, og der var ikke nogen af de andre kolleger, der var interesserede. Så greb jeg muligheden,” fortæller Mark, der i august 2014 købte tre ældre rutebusser og garageanlægget i Østermarie af Jørn Ole Pedersen. I dag har han udvidet vognparken med en minibus fra Volkswagen, og det er de samme tre kolleger, der sammen med Mark får forretningen til at løbe rundt. Sommerfugle i maven Da Busmagasinet kommer forbi, er Mark allerede på vej med ’Kjælingen’ (ja, det hedder bussen!) til Østerlars, hvor en gruppe skoleelever skal køres til uddannelsesmesse i Aakirkeby. Dagen har været i gang siden kl. 04.30, hvor Mark hver dag kører ruten syd om øen frem til den første færgeafgang fra Rønne. Heldigvis er han morgenmenneske – og kan ikke forestille sig et bedre job end at være buschauffør.

Turistbussen

Blå bog • Født 1. januar 1990 i Køge • Flyttede til Bornholm i 2000 • Afgangseksamen fra Krumsø Fri- og Kostskole i 2006 • Uddannet speditør og lastbilchauffør i 2011 • Lastbilchauffør for John Maj, Nakskov 2008-2011 • Uddannet med kvalifikationsbevis og buskørekort i 2012 • Chauffør for BAT 2012-2013 • Chauffør for Gudhjem Bus 2013-2014 • Ejer af Gudhjem Bus 2014 -

Interessen for Danmarks yngste busvognmand har været stor. Også en optræden på TV2/Bornholm er det blevet til foruden Busmagasinet, der kigger forbi.

Danske Busvognmænd 17

Turistbussen

Vognparken er også blevet udvidet med et udrykningskøretøj, siden Mark tog over. ”Der er ikke rigtig noget udrykningskøretøj på denne side af øen, så vi håber at kunne gøre noget gavn med vores,” fortæller den unge erhvervsdrivende.

”Vi har nogle fantastiske passagerer, der pendler dagligt,” forklarer Mark om rutekørslen i det lille lokalsamfund på Bornholm. Der bliver da også udvekslet erfaringer om både sport og håndcreme med de unge mennesker, der stiger ombord på bussen, og det er tydeligt, at den unge chauffør er vellidt. Hemmeligheden bag en veldrevet busforretning er Mark ikke i tvivl om. ”Jeg har nogle pissedygtige medarbejdere – det er nok egentlig mere kolleger. De passer deres ture og deres busser, og så er det meste op til dem selv. Og naturligvis trækker jeg på deres erfaring som chauffører. Alt andet ville være tosset,” udtaler han om den lidt særlige situation, hvor Mark som leder er langt yngre end sine ansatte. Det gav selvfølgelig også sommerfugle i maven at blive virksomhedsejer som 23-årig. Mark fandt dog hjælp til alt det regnskabstekniske i det ’private’. ”Jeg var faktisk kæreste med en revisor, da jeg overtog Gudhjem Bus,” fortæller Mark og

Eleverne fra skolen i Østerlars sættes af til uddannelsesmesse Aakirkeby.

18 Danske Busvognmænd

På trods af travlheden som busvognmand får Mark tid til at spille klaver. Både for sig selv og for de lokale på øen. ”Ofte kører jeg gæsterne ud, spiller op til dans, og så kører jeg dem hjem igen,” fortæller Mark om den praktiske kombination.

forsikrer, at de belejlige omstændigheder blot var et tilfælde. Kærester er de da heller ikke mere, men revisoren for Gudhjem Bus er den samme. ”Det er en stor hjælp, for regnskabsteknisk er der meget at holde styr på som busvognmand.” Regnskabet er ikke den eneste bekymring, Mark har som ny virksomhedsejer. Efter sommeren 2015 ændres skolestrukturen på Bornholm, og det kan have store konsekvenser for virksomhedens engagement i kørslen for BAT. Under alle omstændigheder undgår Mark at blive en forgældet yngre mand, der kastede sig ud i eventyret for tidligt. ”De busser, jeg kører med, er alle gode, driftssikre køretøjer. Men de er da af ældre dato, så det er begrænset, hvor mange penge jeg har lånt. Hvis alt går galt, og vi ikke vinder nogen licitationer i 2015, har jeg regnet det sådan sammen, at jeg kan være gældfri inden sommerferien.” Imponerende selvtillid Det er en imponerende selvtillid, den unge mand udstråler – både i bussen og på garageanlægget i Østermarie, hvor han viser Busmagasinet rundt. Der er tjek på busloven, trafikselskabernes rolle i den kollektive trafik og overenskomsterne. Mark trækker uimponeret på skuldrene, da jeg spørger, hvor selvtilliden kommer fra. ”Jeg klarede mig faktisk meget, meget dårligt i skolen,” fortæller han om skoletiden på Bornholm, der vel at mærke ikke ligger mere end otte år tilbage. ”Jeg var faktisk ved at ryge helt ud inden afgangseksamen.” Man kan hverken fornemme eller se det på ham, men Mark har en mild udgave af Aspergers Syndrom – en diagnose inden for autismespektret. Det gjorde skoletiden vanskelig, og det var derfor i rette tid, at Mark startede på Krumsø Fri- og Kostskole på Lolland, der har erfaring med sådanne elever. ”Jeg blev reddet af efterskolen på Lolland.

Der lærte de mig at tro på mig selv – man kan jo ikke fornemme på mig, at jeg har diagnosen, så den behøvede jo ikke stå i vejen for min fremtid.” Det må man konkludere er rigtigt. Mark kan måske ligefrem vende diagnosen til sin fordel i den daglige ledelse af busvirksomheden. ”Jeg er god til at huske – på nogen områder,” understreger han. ”Og så er jeg meget optaget af struktur og orden. Jeg er meget optaget af, hvem der skal køre den næste tur, også et stykke tid inden chaufførerne selv ved det. Jeg skulle også lige indarbejde det, men jeg kan faktisk vores kørselsopgaver ret detaljeret i hovedet.” Og nåh ja, så kan Mark i øvrigt også hele køreplanen på Bornholm udenad – lidt nørd har man vel lov at være. Fremtiden Forretningen er vel overtaget, og Mark er naturligvis spændt på, hvad fremtiden bringer. Men ambitionerne hersker der ikke tvivl om. ”Jeg tænker, at forretningen skal udvides. Rutekørslen udgør rygsøjlen i forretningen, men jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med turistmarkedet,” fortæller Mark. Trods sin korte tid som busvognmand har Mark allerede fået sine første tillidsposter. Inden han formelt blev vognmand, var det allerede aftalt, at han overtog Kim Ole Kofods (forhenværende Aakirkeby Lokaltrafik) plads som formand for de bornholmske medlemmer af Danske Busvognmænd. Med den post følger også den vigtige plads i Trafikkontaktrådet på Bornholm, hvor man bl.a. arbejder med færgeudbuddet og andre vigtige transportemner. ”Selvfølgelig skal man være lidt påholdende de første par gange, man deltager i sådan noget. Man skal lige ind i, hvordan det hele fungerer. Om og hvordan jeg skal gøre min indflydelse gældende, ved jeg ikke, men der skal nok falde en kommentar på vejen. Det er helt sikkert,” udtaler Mark med et glimt i øjet.

Kort nyt

KORT OM... TURISTBUSSEN Langsom opgang på Storebæltsbroen Det går ikke lige så hastigt fremad med bustrafikken på Storebæltsbroen som på Øresundsbroen (se side 14). I år 2013 og 2014 er det dog begyndt at gå fremad siden lavpunktet i 2012 hvor busserne ’blot’ passerede Storebæltsbroen 22.375 gange i løbet af årets første 11 måneder. I 2014 passerede busserne Storebæltsbroen 24.767 gange i de første 11 måneder. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til 2012. Der er dog et stykke op til 2007, hvor busserne passerede Storebæltsbroen 30.468 i årets første 11 måneder. I alt har 10.487.591 køretøjer passeret Storebæltsbroen de første 11 måneder af 2014. Bustrafikken udgør således 0,3 pct. af den passerende trafik.

VIDSTE DU ... at pr. 1. januar 2015 bliver det obligatorisk for busser at bruge ”bombrik”/brobizz ved kørsel i Norge. Gyldige ”bombrikker” er det norske AutoPASS og godkendte ”brikker” i EasyGo-samarbejdet. Du kan læse mere på Danske Busvognmænds hjemmeside www.db-dk.dk – Viden om – Landeinfo – Norge.

Køre- og hviletidsregler Rigspolitiet har samlet set nået målet i 2013 i forhold til kontrolomfanget for køre- og hviletidsreglerne. Det viser et statusnotat for 2013 fra Rigspolitiet til Justitsministeriet. Rigspolitiet skulle i 2013 leve op til et målkrav om at kontrollere i alt 330.000 arbejdsdage. Halvdelen i vejkontrollen og halvdelen i virksomhedskontrol. I vejkontrollen er Rigspolitiet over målet (228.000 dage) men i virksomhedskontrollen under målsætningen (cirka 125.000 dage). Et nyt IT-system (POLTACHO-VIRK), der blev sat i drift i oktober 2013, og en ny organisation, hvor virksomhedskontrollen blev flyttet til Tungvognscenter Øst fra den 1. januar 2014, bevirker, at der ifølge Rigspolitiet er lidt usikkerhed om, hvordan de tilsvarende tal for 2014 vil se ud. ”Rigspolitiet er forpligtet i forhold til kontrolomfanget af det såkaldte kontroldirektiv, hvorefter mindst tre procent af arbejdsdagene skal kontrolleres. Vi har selvfølgelig interesse i, at dette mål opnås på en effektiv måde. Dernæst skal der ses på kvaliteten af den omfattende kontrol. Den lader noget tilbage at ønske, men Justitsministeriet har taget initiativ til en dialog med vejtransportbranchen, som vi håber vil bidrage til en forbedring på dette punkt også,” udtaler Steen Bundgaard, direktør i Danske Busvognmænd.

Danske Busvognmænd 19

Turistbussen

Brancheanalyse turistkørsel:

Krisen præger stadig Turistbusmarkedet er det marked i busbranchen, der har været hårdest ramt i løbet af den økonomiske krise. Det skyldes angiveligt, at turistbusbranchen er den mest konjunkturfølsomme og derfor har skullet kæmpe med den generelle økonomiske afmatning og tilbageholdenhed blandt de private forbrugere. Af: Michael Branner Foto: Colourbox Kilde: Experian

Turistbusbranchen er stadig ikke helt fri af krisen. Selvom tallene fra i år ikke viser nogen nedgang, så er der generelt set ikke nævneværdige forbedringer fra sidste års analyse (Busmagasinet 12 2013), der sluttede med regnskabsåret 2012.

Turistbusmarkedet er også det marked i busbranchen, der har været ramt hårdest af krisen de senere år, og noget tyder på, at det også er den branche, der har sværest ved at finde sig selv igen. Sammenlignet med rute- og handicapkørslen, så har turistbusbranchen været præget af både mere svingende og lavere afkastningsgrader. I 2009 formåede turistbranchen stadig at holde et anstændigt gennemsnit i afkastningsgraden på 7,8 pct. I 2010 faldt dette tal til -1,1 pct. og efter to års meget lave afkastningsgrader, kan branchen i 2013 præstere en gennemsnitlig afkastningsgrad på 3,5 pct. Det er bedre end i de foregående tre år, men stadig den mest beskedne afkastningsgrad sammenlignet med rute- og handicapbranchen (hhv. 4 og 6 pct.). Resultaterne svinger Selvom turistbranchen umiddelbart ser ud til at være den hårdest ramte, er det værd at bide mærke i, at det også er den branche, hvor resultaterne svinger mest både i positiv

og negativ retning virksomhederne imellem. Turistbusbranchen udgør mht. virksomhedsantal den største andel af busbranchen. Alligevel har enkelte turistbusvognmænd med hhv. meget høje og lave afkastningsgrader en stor indflydelse på de generelle resultater i branchen, som de er præsenteret i tabel 1. For at få et realistisk indtryk af branchens generelle tilstand, kan det derfor være fornuftigt at se på andele frem for gennemsnit. Figur 1 viser således, hvilke af virksomhederne i turistbranchen, der har afkastningsgrader på under 0 pct., mellem 0 og 10 pct. samt over 10 pct. Som det fremgår, er andelen af virksomheder med negative afkastningsgrader steget fra 23 pct. i 2009 til 44 pct. i 2011 – den højeste andel med negative afkastningsgrader i busbranchen, hvis man sammenligner med rute- og handicapbranchen, hvor den højeste andel af negative afkastningsgrader de seneste fem år har været hhv. 33 pct. og 38 pct. (også i 2011). Andelen af negative afkastningsgrader er

Tabel 1. Samlet gennemsnitlig afkastningsgrad for turist-, handicap- og rutebranchen. (Antal virksomheder) 2009

2010

2011

2012

2013

Turistbusbranchen (127)

7,8

-1,1

1,2

0,1

3,5

Special- og handicapbranchen (42)

Rutebranchen (26)

6,1

3,5

3,2

4,3

6,4

20 Danske Busvognmænd

Turistbussen

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

Hanover Danmark Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk www.hanover.dk

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte. Ingen irriterende småregninger i garantiperioden. De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin. Automatisk stoppestedsavertering med syntetisk tale. 12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de. Centrallager af reservedele findes i Karlslunde. Servicemontør både på Sjælland og i Jylland.

Danske Busvognmænd 21

Turistbussen

Figur 1. Afkastningsgrader for hele branchen. Andele med hhv. under 0 pct., 0 til 10 pct. og over 10 pct. i afkastningsgrad. 127 virksomheder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

2009

Over 10

2010

0 til 10

2011

2012

2013

Under 0

Figur 2. Samlet årsresultat for 88 virksomheder* 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0

2009

2010

2011

2012

2013

*Der indgår kun data fra de virksomheder, der har oplyst deres årsresultat alle årene.

Figur 3. Andele af busvognmænd med afkastningsgrader på over 10 pct. i de forskellige regioner. 127 virksomheder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

2009

2010

2011

Nord-/Midtjylland

Hovedstadsområdet

Syddanmark

Sjælland

22 Danske Busvognmænd

2012

2013

Total

dog aftaget de seneste år (34 pct. i 2013), mens andelen af virksomheder med afkastningsgrader over 0 langsomt er steget fra 56 pct. i 2011 til 65 pct. i 2013. Det er dog stadig en forholdsvis stor andel af virksomhederne i turistbusbranchen, der ikke formår at lave positivt afkast af den investerede kapital. Et lyspunkt – for nogle Billedet af turistbranchens generelle tilstand nuanceres, når man ser på det samlede årsresultat for de 88 virksomheder i analysen, der har opgivet årsresultatet alle fem år (figur 2). Som det fremgår, har man siden 2011 genvundet meget af det tabte terræn og kan i 2013 præstere et samlet årsresultat på 44 mio. – kun 2 mio. lavere end i 2009. Sammenligner man billedet af det samlede årsresultat med udviklingen i afkastningsgraderne i branchen, så bekræfter det billedet af en branche, hvor resultaterne varierer meget fra virksomhed til virksomhed. I figur 1 fremgår det, at en forholdsvis stor andel (34 pct.) stadig har negative afkastningsgrader i 2013, men det forhindrer ikke andre virksomheder i at have opnået så gode årsresultater, at man i figur 2 i 2013 næsten er tilbage på niveau med 2009. Nogle virksomheder klarer sig altså godt igen i 2013, mens andre stadig har det svært. En nærmere gennemgang viser, at det typisk er de mindre vognmænd (med en samlet balance på under 5 mio.), der har svært ved at hæve årsresultat og afkastningsgrad. Variationen mindskes Sidste års brancheanalyse viste, at der er store variationer i afkastet i de forskellige landsdele. Dette billede bekræftes i dette års undersøgelse. Af figur 3 fremgår andelen af turistvognmænd med afkastningsgrader på over 10 pct. i de forskellige regioner. Variationerne regionerne imellem var store i 2009 og 2010, hvor turistvognmændene i Syddanmark klarede sig væsentlig bedre end i de andre regioner. Således havde hele 58 pct. af turistvognmændene i Syddanmark afkastningsgrader på over 10 pct. i 2009, mens blot 12 pct. af turistvognmændene i Midt- og Nordjylland havde afkastningsgrader på over 10 pct. i 2010. Fra 2011 ser andelene i de forskellige landsdele ud til at nærme sig hinanden – kun Nord- og Midtjylland har stadig forholdsvis få turistvognmænd, der klarer sig rigtig godt med en andel på 20 pct. Ser man på andelen af de vognmænd i de forskellige landsdele, der klarer sig dårligst, bekræftes det samme billede (figur 4). I Midt- og Nordjylland har man haft flest turistvognmænd, der klarede sig dårligt i løbet af særligt 2011 og 2012 (hhv. 55 pct. og 51 pct. havde negative afkastningsgrader i denne periode). I dag er billedet dog mere samlet

Turistbussen

landsdelene imellem - og meget tyder derfor på, at også de nord- og midtjyske vognmænd er ved at få bedre fat. Det er bemærkelsesværdigt, at især de sjællandske vognmænd har haft en lavere andel af turistbusvognmænd med negativt afkast fra 2009 til 2010. Denne andel er dog steget kraftigt i 2013, og generelt må det konkluderes, at landet over har mange turistvognmænd det svært. Egenkapital stiger langsomt Krisetider kan være hårde ved egenkapitalen. En positiv udvikling er dog, at andelen af virksomheder med vækst i egenkapitalen er steget en smule de seneste par år (figur 5). I 2010-2011 steg egenkapitalen hos 53 pct. af turistvognmændene. Denne andel er steget til 61 pct. i 2012-2013. Ser man overordnet på væksten i egenkapitalen over de seneste år, er det dog tydeligt, at en stor andel af turistvognmændene alle årene har oplevet et fald. Man må altså generelt set konkludere, at mange turistvognmænd i branchen stadig er præget af den økonomiske krise. De negative afkastningsgrader har sat deres præg på årsresultaterne og udhuler i hvert fald nogle af virksomhedernes egenkapital.

Figur 4. Andele af busvognmænd med afkastningsgrader på over 10 pct. i de forskellige regioner. 127 virksomheder 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

2009

2010

2011

2012

Nord-/Midtjylland

Hovedstadsområdet

Syddanmark

Sjælland

2013

Total

Figur 5. Vækst i egenkapitalen. 127 virksomheder 100% 90% 80% 70% 60% 50%

En nærmere gennemgang viser, at det typisk er de mindre vognmænd, der har svært ved at hæve årsresultat og afkastningsgrad.

40% 30% 20% 10% 0%

2009-2010

Negativ

2010-2011

2011-2012

2012-2013

Positiv

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede. DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole. Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag. Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted. DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd 23

Turistbussen

Udenlandske bussers momsbetaling Fra 1. juli 2014 blev udenlandske turistbusser omfattet af samme momsregler som danske i forbindelse med kørsel i Danmark. Det er vigtigt, at SKAT nu også sikrer, at vi ikke bare får en formel ligestilling, men også en reel. Af: Steen Bundgaard Foto: Colourbox

et vakte stor glæde i busbranchen, da Folketinget sidste år besluttede at ændre momsloven, så også udenlandske turistbusser skulle betale 25 pct. moms i forbindelse med kørsel i Danmark. Det var første vigtige skridt mod en konkurrencemæssig ligestilling mellem danske og udenlandske busser. Konkurrencemæssigt er det ikke de udenlandske bussers transitkørsel og heller ikke deres kørsel til og fra Danmark med passagerer, der giver de store udfordringer. Men når en udenlandsk bus kommer i april og først forlader landet igen, når det sidste krydstogtskib er sejlet i oktober, så er vi i en konkurrencesituation. Cabotage vil nogen sikkert sige og straks tænke på den lange og forpinte debat, der har kørt på godsområdet. Jo, det er cabotage, men vi har i busbran-

24 Danske Busvognmænd

chen ikke samme EU-regler på person- og godstransportområdet for cabotage. Udenlandske busser kan køre tomme ind i Danmark med det ene formål at udføre national kørsel i Danmark. De er ikke begrænset af tre transporter på en uge, men kan udføre cabotage lovligt, så længe det er midlertidigt. Det vil sige så længe, det ikke er permanent, fremgår det af Kommissionens vejledning. SÅ ER VI SÅ KLOGE!!! Trafikstyrelsen tolker det som ”ca. 2-3 måneder”. Men i praksis er de udenlandske busser i f.eks. København så længe, krydstogtturisterne er her. Derfor var det også rigtig glædeligt, at skatteminister Benny Engelbrecht sammen med Folketinget i forsommeren ændrede momsloven, så udenlandske busser ikke længere kunne slippe med en meget billi-

gere momsbetaling end danske. Nu skal de også betale 25 pct. moms af al deres kørsel i Danmark. Dermed har vi opnået en formel konkurrencemæssig ligestilling. Men vi forventer, at det også fører til reel konkurrencemæssig ligestilling. Det kræver, at SKAT også fører en effektiv kontrol med de udenlandske bussers momsbetaling, når de kører i Danmark. Vi glæder os foreløbig over, at antallet af udenlandske busselskaber, der er momsregistreret i Danmark er steget i 2014. Nu forventer vi, at SKAT også med en effektiv kontrol vil være med til at sikre, at ud over en momsregistrering vil der også ske en momsbetaling. Først når det er på plads, kan vi være sikre på, at vi på dette område får en konkurrencemæssig ligestilling.

Turistbussen

Kom så i gang ... International persontransport skulle, da Det Indre Marked blev etableret i 1993, have haft fælles momsregler. Det er nu 22 år siden, og der er (næsten) intet sket! Af: Steen Bundgaard Foto: Colourbox

ogle gange får ting lov at ligge så længe, at der til sidst ikke er nogen der ved, hvad der skal ske med dem. Et skræmmende eksempel på dette fænomen er momsreglerne ved international bustransport. Lad os starte med lige at spole filmen 22 år tilbage. EU’s ministerråd havde besluttet, at vi fra 1. januar 1993 skulle have et Indre Marked. Et stort europæisk ”hjemmemarked”, hvor varer og tjenesteydelser frit kunne flyttes over grænserne. Løn- og arbejdsvilkår var dog fortsat nationale anliggender, men varernes omsættelighed skulle gøres meget lettere. På en lang række områder var der opstillet forudsætninger, som skulle opfyldes, inden vi kom til 1. januar 1993. På den internationale persontransport var det således en forudsætning, at der skulle laves fælles momsregler. Tog, skib, fly og bus skulle behandles ens.

Samtidig var det også en forudsætning, at de enkelte landes forskellige momsregler skulle smelte sammen til et fælles system. Men området skatter, afgifter og moms er i EU underlagt enstemmighed. Så når EU´s ministerråd skulle træffe beslutninger, skulle alle lande være enige. Da vi nåede frem til 1. januar 1993 var der ikke sket alverden på persontransportområdet. Så den eneste ændring vi oplevede fra den 31.12.1992 til 1.1.1993 var, at tolderne (SKAT) ikke længere måtte stå på grænsen og opkræve moms ved international buskørsel. Der var intet sket i forhold til en harmonisering af de forskellige transportformer. Således var bustransport fortsat det eneste transportmiddel, der reelt var underlagt moms ved international transport. Der var heller ikke etableret et system, der sikrede

Systemet, hvor den, der rejser med bus betaler moms, og den der flyver ikke betaler moms, giver ikke mening.

fælles regler mellem de mange forskellige busmomssatser i Europa. Nu har de fleste snart glemt, hvad der var forudsætningen for at etablere Det Indre Marked. Men ikke den europæiske busbranche og slet ikke Danske Busvognmænd. 2015 bliver året, hvor vi (igen) tager fat i den gamle sag og kræver, at der findes en løsning. Systemet, hvor den, der rejser med bus betaler moms, og den der flyver ikke betaler moms, giver ikke mening. Det giver heller ikke mening, at 10 lande opkræver momsbetaling ved international buskørsel og resten ikke gør. Det giver ikke mening, at der skal udfyldes kilometerregnskabsblokke på hver tur for at finde momsandele til de lande bussen har kørt i. Vi vil slås for et system med 0-moms på international bustransport. Herved sikres fradrag for købsmoms. Dette er med til at forbedre turistbussens konkurrencemæssige situation. Det giver os større chance for at flytte de mange private bilister over i det energi-, miljø- og sikkerhedsmæssigste bedste transportmiddel ad vej, bussen. Kom så i gang!!!

Danske Busvognmænd 25

Turistbussen

Danish Coach Award ruller igen Priskomiteen for Danish Coach Award er i fuld gang med at udpege de nominerede og vinderne for 2015. Udvælgelsesproceduren i år har været en anelse anderledes. I stedet for at lade busvirksomhederne skrive deres egne ansøgninger, er de endelige kandidater blevet fundet i samarbejde med Danske Busvognmænds kredsbestyrelser og priskomiteen selv. Af: Redaktionen Foto: Michael Branner

om de foregående to år bliver Danish Coach Award uddelt i februar, og som sædvanlig bliver det i forbindelse med messen Ferie for Alle i MCH Messecenter Herning fredag d. 20. februar. Priskomiteen er i øjeblikket ved at udvælge de endelige kandidater, der vil blive offentliggjort på Danske Busvognmænds hjemmeside www.db-dk.dk og i vores nyhedsbrev Busnyt i løbet af januar. Udvælgelsesproceduren har været en anelse anderledes i år. De seneste to år har busvirksomhederne kunne indstille sig selv

Nilles Rejser Årets Busrejsearrangør 2013

26 Danske Busvognmænd

eller hinanden ved at sende en ansøgning til priskomiteen. I år har man valgt at vende proceduren om. Danske Busvognmænd har derfor spurgt kredsbestyrelserne om hvem, de mener, fortjener hæderen som Årets Busrejsearrangør, Årets Turistbusvognmand og Årets Innovatør anno 2015. På baggrund af disse forslag har priskomiteen selv skåret listen ned til de bedste kandidater, der i sidste ende skal have prisen. Det er der, ifølge direktør i Danske Busvognmænd og medlem af priskomiteen Steen Bundgaard, kommet et rigtig stærkt felt ud af.

Lyngby Turistfart Årets Turistbusvognmand 2013

Papuga A/S Årets Innovatør 2013

”For at sikre variation i geografi og virksomhedstype har vi bedt de tre kredsbestyrelser i Danske Busvognmænd om at udpege oplagte kandidater til priserne. Det sikrer en høj faglighed i forhold til de nominerede, og at vi med både kredsbestyrelser og priskomite kommer hele vejen rundt om de indstillede virksomheder,” forklarer Steen Bundgaard. De nominerede og den endelige vinder bliver som vanligt udpeget gennem afstemning i priskomiteen, der består af repræsentanter fra den danske, tyske og svenske turistbranche samt det danske erhvervsliv i form af Turist-

Klingenberg Årets Busrejsearrangør 2014

He Årets Turistbus

Turistbussen

Danish

C OAC H AWARD

2015

For at sikre variation i geografi og virksomhedstype har vi bedt de tre kredsbestyrelser i Danske Busvognmænd om at udpege oplagte kandidater til priserne. vognmændenes Arbejdsgiverforening (Dansk Erhverv) og Dansk Brancheanalyse. Det er således alle facetter af de indstillede virksomheder, som kommer under luppen hos de forskellige komitemedlemmer. Ferie for Alle finder sted fra d. 20. – 22. februar.

erfølge Turistfart svognmand 2014

Papuga A/S Årets Innovatør 2014

Ferie for Alle danner igen ramme Ferie for Alle danner igen ramme om prisuddelingen Danish Coach Award. I år er partneren Tysk Turistinformation, og det lover godt for rejsebussen. Af: Michael Branner Foto: Colourbox

erie for Alle er blevet et af MCH’s nye flagskibe. I februar 2014 blev messen besøgt af intet mindre end 64.520 personer på de tre dage, messen varede. Det er sjette gang, at besøgstallet på Ferie for Alle er over 60.000, og med 1.088 udstillere er der da også noget at se på for både besøgende og presse. Ferie for Alle er derfor det helt rette sted at promovere Danish Coach Award – pressen i turistbranchen dækker messen intenst, mens de mange besøgende skaber et liv, man ikke finder mange andre steder i landet. Årets første julemarked Årets partner lover også godt for rejsebussen. Det er nemlig Tysk Turistinformation, der repræsenterer en af de danske busrejsegæsters foretrukne destinationer. Salgschef i Tysk Turistinformation for Nordeuropa, Carsten Johansen, fortæller, at man stadig har meget at planlægge, men vil gerne løfte sløret for et par af de begivenheder ved messen, der kan være af interesse for turistvognmændene: ”I Hal B vil man f.eks. kunne opleve overgangen fra sommer til vinter i Tyskland. Lige fra udendørs campingliv til det tyske julemarked, som vi stiller op med til messen,” fortæller Carsten Johansen og tilføjer, at julemarkedet vist nok må være det første af sin slags i 2015.

Tyske julemarkeder er da også blevet en vigtig niche for danske turistvognmænd – og der er masser at tage af: ”Der findes ikke en by i Tyskland med respekt for sig selv, som ikke har et julemarked – alene i Berlin er der 60,” fortæller Carsten Johansen og forsikrer om, at rejsebussen ligger Tysk Turistinformation nær: ”Busrejsemarkedet er noget af det, vi gerne vil gøre mere ved. På messen vil vi selvfølgelig være der for en snak med busvognmændene,” afslutter Carsten Johnansen og fortæller, at alle medlemmer af Danske Busvognmænd er velkomne til at kontakte ham, såfremt man ønsker adgang til messen. Se kontaktinformation i boksen.

Info For adgang til Ferie for Alle kontakt Carsten Johansen Tysk Turistinformation, Salgschef Nordeuropa Mail: Carsten.Johansen@germany.travel

Danske Busvognmænd 27

Kollektiv trafik

De grønne spejdere En lille gruppe nordjyske virksomheder bliver nu certificeret i miljøledelsessystemet ISO 14001. Motivationen er markedsføring og stigende krav i trafikselskabernes udbud om miljørigtig drift. Af: Michael Branner Foto: Colourbox, iStock

n række jyske virksomheder har i løbet af efteråret deltaget i Danske Busvognmænds seminarrække om miljøcertificering. Seminarrækken gennemgår miljøledelsessystemet ISO 14001, der er en international standard med en række krav til virksomhedernes miljøbevidsthed og miljødokumentation. Foregangsmænd Nogle virksomheder har deltaget i seminaret for at få mere indsigt i vilkårene for en

miljøcertificering og lovgivningen på området. Andre er med for at gå hele vejen og blive miljøcertificeret. Certificeringen kræver, at virksomhederne får udformet deres eget skriftlige miljøledelsessystem (en slags miljøhåndbog) og implementerer arbejdsgangene i virksomheden. Herefter får man besøg at et akkrediteret certificeringsbureau, der i sidste ende udsteder miljøcertifikatet, såfremt kravene i standarden for ISO 14001 er overholdt i skrift og handling. En af de virksomheder, der har deltaget

på seminarerne og som har besluttet at blive certificeret, er Holstebro Turistbusser. Beslutningen blev taget på baggrund af et stigende fokus på miljø- og miljøcertificering hos kommuner og trafikselskaber: ”Vi mistede faktisk point i et udbud, fordi vi ikke var certificeret,” fortæller Chanette Mulvad. Om det alene var det manglende miljøcertifikat, der gjorde, at man ikke vandt udbuddet vides ikke, men Holstebro Turistbusser har i hvert fald besluttet, at det ikke skal stå i vejen for den fremtidige tilbudsgivning.

Vi vil egentlig gerne være spejderne på dette område. Det duer ikke, at man altid springer over, hvor gærdet er lavest – heller ikke når man skal byde på en kontrakt for et trafikselskab.

28 Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

En række jyske virksomheder har deltaget i Danske Busvognmænds seminarrække om miljøcertificering. Fra venstre Lars Rasmussen, Stol På Os, Ove Stoltze, Stoltzes Taxi & Turistbusser, Flemming Jensen, Silkebus, Chanette Mulvad, Holstebro Turistbusser, Anne K. Olsen, Malling Turistbusser, Lars Christensen, Stol På Os. Derudover har Abildskou, Tversted Taxi – Minibusser, Svidt og Tide Bus også deltaget i seminarerne.

”Vi ved, at andre busvirksomheder, der byder på den samme kørsel som os, er miljøcertificerede. Både trafikselskaber og kommuner er begyndt at sende signaler om mere miljøbevidsthed, så ét eller andet sted er det jo vejen frem,” udtaler Chanette. ”Derudover sender det også et godt signal til omverdenen. Transportvirksomheder er miljøtunge, så det er vigtigt at vise, at man gør, hvad man kan, for at forbedre sig.” Holstebro Turistbusser gjorde sig en række overvejelser, inden man besluttede sig for at blive certificeret. Det er stadig ikke særligt almindeligt i branchen, og der er både fordele og ulemper ved at være de første. ”Men det er selvfølgelig aldrig dumt at være foregangsmand,” som Chanette påpeger. Seminar får tingene ned på jorden Chanette Mulvad har i øvrigt sat pris på Danske Busvognmænds miljøseminarer – også selvom forberedelsen til certificeringen kræver meget arbejde oveni. ”Det har været rigtig fint, at man kunne sætte sig lidt mere ind i ISO 14001, før man bestemte sig for, om man ville certificeres,” fortæller Chanette. ”Samtalerne med de andre deltagere på seminarerne om kravene i de forskellige kommuner har også været rigtig givende. Det har givet et godt indtryk af, hvordan udviklingen på det her område er i de forskellige kommuner. Hvis man bare vil sætte sig en lille smule ind i det, så har det været rigtig givende." Alt i alt føler Chanette Mulvad sig godt klædt på til at arbejde videre med systemet, som til foråret skal godkendes af certificeringsbureauet: ”Seminarerne har gjort det klart for én, at det, man måske så som uoverkommelige

"Husk at tilpasse systemet!” Danske Busvognmænd har hyret virksomheden Stol På Os til at stå for seminarerne om miljøledelse. Det er også Stol På Os, de deltagende virksomheder kan henvende sig til, hvis de skal have hjælp til at tilpasse systemerne til deres virksomhed. Og det kan være en god idé, for der er – til at begynde med – mange nye arbejdsgange og ting, der skal dokumenteres. Konsulent og ejer af Stol På Os, Lars Christensen, gør opmærksom på, at det generelle skriftlige system, som man har lavet til busselskaberne, skal tilpasses, så det svarer til den enkelte virksomheds behov. ”ISO-standarder kan godt være komplekse, og det kan derfor være svært at skaffe sig et overblik over, hvor man skal begynde,” forklarer Lars Christensen om systemet og tilføjer: ”Der er ikke en entydig facitliste for, hvordan miljøledelsessystemet ISO 14001 skal sættes op. Det er lidt ligesom at læse en overenskomst – vi har hver vores version af, hvordan disse internationale standarder skal fortolkes. Derfor er det også vigtigt, at man går sin virksomhed igennem og tænker grundigt over, hvordan ledelsessystemet skal fungere. Det er det, som seminarerne kan hjælpe med at afklare,” udtaler Lars Christensen og understreger, at man med deltagelse i seminarerne alene ikke går hjem med et færdigt system under armen. Det kræver individuel tilpasning og uddannelse af både ledelse og medarbejdere i systemet. ”Det vigtigste for den enkelte virksomhede er, at man forholder sig til det, der er nødvendigt. Store virksomheder skal måske tage mere hensyn til dele af lovteksten på miljø- og arbejdsmiljøområdet, mens mindre virksomheder godt kan vurdere, at dele af ISO 14001-pakken ikke har samme betydning for dem – og så er en mere ’slank’ udgave af ISO 14001 mere passende,” forklarer Lars Christensen og påpeger, at det endelige certifikat for en godkendt virksomhed – hvad enten den er stor eller lille – er det samme. Under alle omstændigheder er det primære, at ledelsen i virksomheden tager systemet til sig og inkorporerer de nye arbejdsgange, der følger med. Hvis man vælger at blive certificeret, skal det være med - og ikke mod sin vilje: ”Hvis man kun lader sig certificere for at vinde kontrakter eller for at kunne skrive det på brevpapiret, så bliver systemet hurtigt en hæmsko,” tilføjer Lars Christensen.

Danske Busvognmænd 29

Kollektiv trafik

byrder i starten, kan klares mere jordnært,” fortæller Chanette, der også fik rigtig meget ud af et besøg fra konsulenterne, der underviser på kurset. ”Man blev måske lidt frustreret i starten af kurset pga. alle de nye regler og procedurer, man skulle forholde sig til, men i løbet af kurset fik man kogt det ned, så man kan arbejde med det til hverdag,” afslutter Chanette Mulvad. Et genkendeligt kvalitetsstempel En anden af de virksomheder, der er med i seminarerne, og som planlægger at blive certificeret, er Abildskou, der bl.a. kører den private fjernbuslinie 888 mellem Aarhus og København. Virksomheden skiller sig ud som den eneste blandt de fem, der ikke på nuværende tidspunkt har kørsel for hverken NT eller Midttrafik. Det kan dog godt blive relevant i fremtiden, og derfor mener direktør Jess Abildskou, at tiden er moden til en certificering. Jess Abildskou ser dog også fordele i miljøcertificeringen i forhold til virksomhedens engagement på det private fjernbusmarked: ”Vi vil egentlig gerne være spejderne på dette område. Det duer ikke, at man altid springer over, hvor gærdet er lavest – heller ikke når man skal byde på en kontrakt for et trafiksel-

skab,” forklarer Jess Abildskou om beslutningen. ”Derudover er det et let genkendeligt kvalitetsstempel – både i udbud og i markedsføringen af linie 888, hvor jeg forventer, vi vil bruge det på både hjemmesiden og i bussen. Et miljøcertifikat er noget mindre abstrakt end euronormer og NOx-partikler. Kunderne kan med stemplet se, at vi ikke bare taler om miljøet, men også gør noget ved det.” Jess Abildskou forventer ikke, at virksomheden henter certificeringens pris ind i miljøbesparelser, men han ser frem til at få mere styr på forbrug og indkøb af diverse produkter, der er et af fokusområderne i certificeringen.

Konsulentfirmaet Stol På Os har stået for Danske Busvognmænds seminarrække i Jylland. Stol På Os tilbyder rådgivning og outsourcing af opgaver til busfirmaer i forbindelse med arbejdspladsvurderinger, løn, ISO-certificeringer, undervisning og IT. Du kan læse mere om Stol På Os på www.stolpåos.dk eller kontakte Lars Christensen på lc@stolpo.dk.

Man blev måske lidt frustreret i starten af kurset pga. alle de nye regler og procedurer, man skulle forholde sig til, men i løbet af kurset fik man kogt det ned, så man kan arbejde med det til hverdag.

Sæt dokumenter i digitale ringbind Flere busvirksomheder har efter implementeringen af miljøledelsessystemer fået behov for dokumenthåndteringssystemer, der går videre end blot Word, Adobe og Excel. Derfor har Stol På Os udviklet en skabelon til busvirksomhedernes skriftlige procedure, der kan lette dokumentation og håndtering af dokumenterne. Af: Michael Branner Foto: Colourbox

30 Danske Busvognmænd

mplementering af et miljøledelsessystem indbefatter mange nye dokumenter, som virksomheden skal holde styr på foruden en række dokumentationskrav i forbindelse med vedligeholdelsen af systemet. I virksomheder med særligt omfattende ledelsessystemer kan man hurtigt komme til kort med de ’almindelige’ programmer som Word, Adobe og Excel. På opfordring fra Danske Busvognmænd og flere busvirksomheder har firmaet Stol På Os derfor fået tilpasset dokumenthåndteringssystemet D4Infonet® til den skabelon, som mange medlemsvirksomheder i Danske Busvognmænd er certificeret efter. D4Infonet samler og systematiserer virksomhedens viden i digitale håndbøger – lidt ligesom de klassiske ringbind – men D4Infonet byder naturligvis på langt flere anvendelsesmuligheder. Udover at gøre tidskrævende papirarbejde overflødigt kan systemet nemlig

målrette dokumenter og opgaver til medarbejdere samt brugersegmentere informationer efter relevans. Den indeholder også en smart søgefunktion, der gør det utrolig nemt at finde og navigere rundt i alle dokumenter tilknyttet en ISO certificering. ”Det sværeste ved et ISO-system er at få styr på afvigelsesbehandlingen. Vores skabelon af D4 er specialsyet til afvigelsesbehandling i de systemer, som busvognmændene har implementeret,” forklarer Lars Christensen fra konsulentfirmaet Stol På Os. ”Det, der sker af ændringer i dit ledelsessystem, bliver løbende dokumenteret med D4. Du sparer med andre ord en masse tid på referater og andet administrationsarbejde. Derudover er det efter min mening det mest intuitive dokumenthåndteringssystem på markedet,” udtaler Lars Christensen, der har arbejdet sammen med D4 om at tilpasse skabelonen og sælge licenserne til systemet.

Kollektiv trafik

D4Infonet understøtter altid hele processen fra kladde til udgivelse af procedure og tilbyder bl.a.: • versionsstyring på dokumenter og bilag • effektive og brugervenlige redigeringsværktøjer • brugersegmentering, der gør det muligt at styre, hvilke informationer der skal være tilgængelige for hvem • adviseringsfunktion, som kan integreres med virksomhedens mailsystem • træningsfunktion, der målretter dokumenter til medarbejdere, som skal instrueres i bestemte arbejdsprocedurer • opgavefordeling • fuld sporbarhed på alle aktiviteter, så behovet for referater og ekstra dokumentation minimeres. Stol På Os har en brancheaftale for Transportsektoren med D4®InfoNet og kan til en fordelagtig pris tilbyde et komplet system tilrettet virksomhedens behov. Stol På Os kommer gerne på besøg og laver en uforpligtende demonstration af, hvilke fordele/muligheder de enkelte virksomheder kan få ved at bruge D4Infonet. Kontaktinfo på Stol På Os findes i boksen på side 30.

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

• • • • •

Optimering af din kørsel sikrer, at den udføres med så få busser som muligt ligesom køretid og kørte km minimeres.

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.) Kompatibel på SmartPhones og Tablets

Planlægningen sker hurtigt og sikrer at alle krav overholdes. Du får bl.a.:

…”

bTour e w å s g o er

“Vi er bru

Automatisk Disponering med Easy@Tour

n.dk

Excursio

Hurtig planlægning og færdige kørelister. Planer der minimerer antallet af busser. Mindre køretid og KM. Planer der minimerer den samlede køretid og kilometer mellem stop. Beregne omkostninger inden der bydes på en licitation.

”Vores primære mål var at reducere tidsforbruget på kontoret og sekundært at klare kørslen med færre busser. Begge mål har vi fået opfyldt med god hjælp af ”Automatisk Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …” -John Bergholdt, Bergholdt.dk

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid! Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

Danske Busvognmænd 31

Kort nyt

VIDSTE DU ... – at 37 gasbusser i dag kører rundt på de danske veje. For få år siden var der ikke nogen. Efter planen kommer der 90 mere til i løbet af de næste år. Det fremgår af en opgørelse fra HMN Naturgas.

Odense skal køre på el Et enigt By- og Kulturudvalg i Odense Kommune har valgt, at bybusserne i byen fremover skal køre på en blanding af elektricitet og diesel. Det betyder, at der fra august næste år bliver indsat 18 nye dieselhybrid-busser og 21 nye dieselbusser. 41 af de nuværende dieselbusser er så nye, at de fortsætter i drift frem til 2020. Det skriver Transportnyhederne. ”Teknologien er ikke helt moden endnu, men vi har med denne beslutning nu banet vejen for, at Odense Kommune inden for en årrække fortrinsvis vil kunne anvende eldrevne busser,” siger by- og kulturrådmand Jane Jegind til Tranportnyhederne.

KORT OM... KOLLEKTIV TRAFIK

Ny bog om Aabenraa Automobilselskab Forlaget J-bog udgav i november bogen Aabenraa Automobilselskab. Bogen gennemgår virksomhedens historie fra 1926 frem til 2008, hvor selskabet blev afviklet. Aabenraa Automobilselskab var således en del af begyndelsen på den danske rutebilhistorie og var med i løbet af 2. Verdenskrig, de glade 60ere, de mere økonomisk anstrengte 70ere samt udliciteringerne i løbet af 90erne. Du kan læse mere om bogen og bestille den på www.j-bog.dk.

32 Danske Busvognmænd

Faldende oliepriser må ikke skade miljømål De dramatisk faldende oliepriser i 2014 vækker bekymring hos den internationale organisation for den kollektive trafik, UITP. De faldende priser kan nemlig ifølge UITP betyde, at opmærksomheden fjernes fra projekter og investeringer i alternative drivmidler og brændstofbesparende tiltag i den kollektive bustrafik. UITP koordinerer i øjeblikket to projekter finansieret af den Europæiske Kommission om elektrificering af busser, ZeEUS og 3iBS, og her mener projektleder Umberto Guida, at interessen og relevansen bør være uændret. ”Ustabile oliepriser, knaphed på olie i fremtiden og hensynet til miljøet bør gøre, at vi fortsat arbejder frem mod miljøvenlig mobilitet.” I dansk sammenhæng er der også stor interesse for en busdrift, der er mere klimavenlig og gerne uafhængig af fossile brændstoffer. Især elektrificering af busdriften er der stor interesse for, men gasbusser med naturgas og på sigt den mere klimavenlige biogas vinder også udbredelse. ”Faldende oliepriser er afgjort et tveægget sværd for den kollektive bustrafik. Selvfølgelig letter den økonomien i operatørernes og dermed trafikselskabernes drift, men den gør for det første investeringer i brændstofbesparende teknologier og tiltag mindre rentable, og den forringer for det andet bussens konkurrenceevne i forhold til privatbilismen, hvor energiforbruget pr. transporteret passager er væsentligt større,” konstaterer Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Kollektiv trafik

Rutetilladelser:

Forenkling på vej Trafikstyrelsen vil forenkle reglerne for rutetilladelser. Hensigten er blandt andet at lette de administrative byrder hos vognmændene. Af: Redaktionen Foto: Colourbox

ed ændringen af lov om trafikselskaber i juni 2014 blev det besluttet at indføre et enklere system for rutetilladelser. Trafikstyrelsen modtager og behandler i dag cirka 1.500 rutetilladelser, der hovedsageligt vedrører speciel rutekørsel. Intentionen er, at man fremover ikke vil kræve rutetilladelser i disse tilfælde, men i stedet kræve, at vognmanden og ordregiver – det kan f.eks. være en kommune, skole, virksomhed eller lignende, der har et særligt transportbehov – skal indgå en kontrakt om rutekørsel. Denne kontrakt skal så medbringes i bussen for at dokumentere, at der er tale om rutekørsel.

For almindelig rutekørsel – altså den kørsel, der hovedsageligt varetages af trafikselskaberne – vil der fortsat være krav om, at Trafikstyrelsen skal udstede en rutetilladelse. Når man kører for trafikselskabet, skal man – som det gælder i dag – ikke selv søge om rutetilladelse. “Vi synes, det er en god idé med en administrativ forenkling på området, men det er vigtigt at understrege, at reglerne om rutekørsel – herunder afgiftsregler, moms, køre- og hviletid med mere – fortsat gælder. Vi letter altså papirarbejdet, men de bagvedliggende betingelser for rutekørsel er uændrede,”

understreger Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. “Vi har været i dialog med Trafikstyrelsen om emnet og blandt andet peget på, at rutetilladelserne i dag blandt andet har betydning i forhold til afgifter på busserne, moms og Rigspolitiets håndhævelse af køre- og hviletidsreglerne. Det er vigtigt, at det nye system med kørselskontrakter ikke er en hindring for en rimelig og konsekvent håndhævelse af disse regler,” afslutter Lasse Repsholt. De nye regler forventes at træde i kraft i løbet af det nye år.

Danske Busvognmænd 33

Foreningen

Efteruddannelse:

Vælg rigtigt Kravet om fem dages EU-efteruddannelse af buschauffører blev indført for fem år siden. Alle chauffører har været igennem et uddannelsesforløb mindst én gang, og næste bølge er godt i gang, hvor man som chauffør skal af sted for anden gang. På papiret er der rige muligheder i 2015, men vær opmærksom på at få et kursus, der passer til chaufførens og virksomhedens behov. Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

De fem dage På EU-efteruddannelsen kan man – som de fleste ved – vælge mellem færdige pakker bestående af fem dage sat sammen af uddannelsesstedet. Der er to pakker at vælge imellem: Rute- og bybuschauffør (Kursuskode: 40527) eller turistbuschauffør (Kursuskode: 40528). Den anden og mest almindelige mulighed er, at man selv sammensætter efteruddannelsen. Dels af det obligatoriske indhold, som varer tre dage, dels af kurser med mindst to dages varighed, som frit vælges på listen over godkendte kurser.

34 Danske Busvognmænd

Udgangspunktet er, at man skal vælge den sammensætning, der passer bedst til arbejdssituationen og den virksomhed, man er ansat i. Nogle generelle råd tør vi dog godt give vedrørende valget af de to valgfrie dage på efteruddannelsen. Vi peger på fire oplagte muligheder: 1. Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik, 2 dage (Kursuskode 46683) Et obligatorisk kursus, som alle rutebuschauffører skal gennemføre senest den 1. marts 2018. Kurset blev indført som led i implementeringen af EU’s passagerrettig-

hedsdirektiv i Danmark. I den forbindelse var vi omhyggelige med at sikre, at det kunne tages som en del af EU-efteruddannelsen. 2. Turistbuschaufførens serviceydelser, 2 dage (Kursuskode 47442) Dette er et nyt kursus udbudt første gang i december 2014. Det er målrettet den dygtige turistbuschauffør, der aktivt medvirker i alle aspekter af turistbusrejsen: Planlægning, kommunikation, organisering, værtsskab, håndtering af reklamationer, kontakt til myndigheder osv. Chaufføren,

Foreningen

der mestrer indholdet i dette kursus, vil kunne yde gæsterne en service i topklasse. 3. Befordring af bevægelseshæmmede Uddannelsen i befordring af bevægelseshæmmede består i dag af tre moduler: - Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer, 2 dage (Kursuskode 46941) - Befordring af fysisk handicappede passagerer, 2 dage (Kursuskode 46943) - Introduktion til offentlig servicetrafik, 1 dag (Kursuskode 46803) Disse kursusmoduler kan alle godkendes som en del af den valgfrie EU-efteruddannelse. 4. Kurser i køreteknik, sikkerhed og miljørigtig kørsel Køreteknisk ajourføring og andre køretekniske kurser kan være relevante for alle typer af chauffører. Sikkerhed, uheldsforebyggelse og miljørigtig kørsel står stadig højt på dagsordenen og indgår i programmet hos langt de fleste uddannelsessteder.

Hvad består de obligatoriske tre dage af? Ifølge kursusbeskrivelsen skal du efter de tre dage: Have viden om færdselsregler, regler for arbejdstid, køre- og hviletid, transportlovgivning samt kendskab til trafiksikker, defensiv og energirigtig kørsel. Derudover kan du udføre førstehjælp ved hjertestop jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan.

Stil krav til kurset På papiret har den enkelte arbejdsgiver og chauffør altså rige muligheder for at vælge en god kombination af efteruddannelse. En tilsyneladende overset mulighed er, at mange uddannelsessteder inden for visse rammer vil være i stand til at skræddersy uddannelsen til den enkelte virksomheds behov. Det kan der være øget behov for, når vi nu har taget hul på anden runde af efteruddannelsen. Det er vigtigt, at kursus nummer to ikke bliver en ren gentagelse af det første!

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Professionelt håndværk

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m. Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" • • • •

24 h BusService Glasspecialisten Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber. Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus. Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97 Danske Busvognmænd 35

Foreningen

Stort kursusudbud i 2015 Der er et stort udbud af efteruddannelser for buschauffører i 2015. På www.amukurs.dk kan du danne dig et overblik over, hvor og hvornår kurserne udbydes. Der er masser af efteruddannelseskurser, mange ledige pladser og godt halvdelen af uddannelserne udbydes med gennemførelsesgaranti. Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

Stort kursusudbud i 2015 I alt 24 uddannelsessteder udbyder efteruddannelsen for buschauffører. Langt de fleste kurser (286 kurser) udbydes som en 3-dages obligatorisk del (Kursuskode 40530) kombineret med et valgfrit 2-dages kursus. Nogle kurser (12 kurser) består af 5-dages kursus for rute- og bybuschauffører (Kursuskode 40527), mens et fast 5-dages kursus for turistbuschauffører (Kursuskode 40528) kun udbydes ét sted (2 kurser).

36 Danske Busvognmænd

Er der plads og bliver kurset gennemført? Det lyder af meget med 300 kurser i 2015. Hvis alle kurser gennemføres med i gennemsnit 16 kursister på holdet, kan der efteruddannes 4.800 buschauffører i løbet af året. Men vær opmærksom på, at mange kursuspladser allerede er bookede. Det betyder nu, at der på de 300 kurser er 2.777 ledige pladser (opgjort pr. 1. december 2014). Dernæst skal man være opmærksom på, at ikke alle kurser nødvendigvis gennemfø-

res. Godt halvdelen af kurserne (176 kurser) er dog udbudt med gennemførelsesgaranti. Det betyder, at man kan være sikker på, at kurset bliver afholdt, når bare én deltager har tilmeldt sig. Når man søger efter AMU-kurser på www.amukurs.dk (eller på uddannelsesstedets hjemmeside), kan man finde garantikurserne. På www.amukurs.dk er garantikurserne mærkede med “thumbs-up”, så de er nemme at finde.

Foreningen

Tabel 1: Antal kurser (efteruddannelse) i 2015 Nordjylland AMU Nordjylland

Grøns Transportuddannelser – AMU Center

EUC Nordvest

I alt

AMU Center Midtjylland ApS

Midtjylland Learnmark Horsens

Mercantec, Viborg

Tradium

UCplus A/S, Brabrand

Uddannelsescenter Holstebro

AARHUS TECH

I alt

109

Syddanmark AMU SYD

AMU-Fyn

EUC Syd

TUC-Syd A/S

Uddannelsescenter Fyn ApS

I alt

Sjælland CELF

Erhvervskøreskolen A/S

EUC Sjælland

Juuls Køreskole

Selandia – CEU

I alt

Hovedstaden Erhvervsskolen Nordsjælland

TEC Teknisk Erhvervsskole Center

Transport UddannelsesCentret A/S

UCplus A/S, Skovlunde

I alt

Alle fem regioner

300 Kilde: www.amukurs.dk

Godt halvdelen af kurserne er udbudt med gennemførelsesgaranti.

Tabel 2: Ledige pladser og garantikurser Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

I alt

Ledige pladser pr. kursus (gennemsnit)

8,1

10,5

7,8

10,2

8,2

9,3

Antal garantikurser

176 Kilde: www.amukurs.dk

Danske Busvognmænd 37

Foreningen

I samarbejde om viden Det får man med et uddannelsesabonnement: 1. Et brugernavn og adgangskode til www.db-dk. dk der giver faglærere adgang til de oplysninger, der ellers er forbeholdt Danske Busvognmænds medlemsvirksomheder. 2. Op til fem mailadresser til modtagelse af Danske Busvognmænds interne, ugentlige nyhedsbrev, der udkommer hver fredag. Det skal være fem email-adresser på virksomhedens / uddannelsesinstitutionens eget domæne. 3. Fem eksemplarer af Busmagasinet tilsendt valgfrie adresser. 4. Adgang til at deltage i kredsarrangementer, fyraftensmøder og studieture af faglig karakter på samme vilkår som Danske Busvognmænds medlemmer. Tilbuddet om et uddannelsesabonnement kan kun benyttes af godkendte uddannelsesinstitutioner og personalet på disse institutioner.

38 Danske Busvognmænd

Et uddannelsesabonnement holder AMU-faglærerne opdateret om busbranchen. Målet er mere viden og bedre chaufføruddannelser. Midlet er mere og bedre og samarbejde mellem brancheforeningen og uddannelsessektoren. Af: Redaktionen Foto: Colourbox

februar 2014 introducerede Danske Busvognmænd et særligt uddannelsesabonnement til faglærerne indenfor busområdet på landets uddannelsesinstitutioner. ”Vores ønske var at knytte en bedre forbindelse med de institutioner og fagpersoner, der varetager buschaufførernes uddannelse og efteruddannelse rundt omkring i uddannelsessystemet,” fortæller Lasse Repsholt fra Danske Busvognmænd. ”Indtil videre er vi godt tilfredse med samarbejdet. Vi er trygge ved, at faglærerne nu har adgang til den opdaterede viden, vi løbende lægger på vores hjemmeside. Dernæst håber vi, at faglærerne vil deltage i nogle af de fyraftensmøder, kurser, studieture og lignende, som vi arrangerer for vores medlemskreds.” Følgende uddannelsesinstitutioner har tegnet et uddannelsesabonnement hos Danske Busvognmænd:

• AMU Fyn • AMU Nordjylland • AMU Syd • EUC Lillebælt, Transport & Logistik • EUC Nordvest • EUC Syd • GRØNS Transport Uddannelser – AMU-Center • Juul Gruppen A/S • Learnmark Horsens • TEC • TUC Syd • TUC A/S • UC Holstebro • UCplus A/S ”Vi har iværksat en evaluering af efteruddannelsen. Dér har vi selvfølgelig inddraget vores samarbejdspartnere i uddannelsessektoren. Vi håber også i fremtiden at kunne samarbejde om lignende projekter eller fælles udfordringer,” afslutter Lasse Repsholt.

Foreningen

Chauffører får den nyeste viden Danske Busvognmænd og TUR Forlag indgik i april sidste år en aftale om, at buskursister på www.turteori.dk skal have adgang til den nyeste viden på Danske Busvognmænds hjemmeside, mens kurset står på. Samarbejdet ser ud til at blive en succes. Både nye buschauffører – det vil sige chauffører, der er i gang med deres grunduddannelse – og erfarne chauffører på EU-efteruddannelse kan få midlertidig adgang til den viden, der ligger på Danske Busvognmænds hjemmeside. Det er aftalen mellem Danske Busvognmænd og TUR Forlag, der gør det muligt via www.turteori.dk – TUR’s digitale E-læringskursus. Det er viden, der ellers er beskyttet af kodeord og forbeholdt medlemmerne af Danske Busvognmænd. ”Vi har gjort status for samarbejdet og er foreløbig godt tilfredse”, udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. ”Vores hjemmeside og informationerne på den er selvfølgelig målrettet virksomheden og er forholdsvist specialiserede, men vi tror, at det kan være til stor gavn for især efteruddannelsen, at man som kursist kan få midlertidig adgang til nyeste viden inden for busområdet.”

Danske Busvognmænd evaluerer efteruddannelsen I samarbejde med ITD evaluerer Danske Busvognmænd den efteruddannelse, som bus- og godschauffører har gennemført de seneste år. Målet er at forbedre efteruddannelsen fremadrettet. Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

ravet om efteruddannelse blev indført i 2009, og kurserne har fået en blandet modtagelse. Mange har sat pris på muligheden for en faglig opgradering, mens andre har fundet uddannelsen mangelfuld og irrelevant. Derfor har Danske Busvognmænd og ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport – iværksat en evaluering af efteruddannelsen. Vi vil gerne høre chaufførernes mening om uddannelsesstedet, indholdet og lærerne samt – endnu bedre: Forslag til, hvordan kurset kan gøres bedre i de kommende fem år. Deltag i undersøgelsen Det vil være til stor hjælp for de to foreningers arbejde, hvis du vil bidrage til undersøgelsen med dine erfaringer og dine idéer. Du kan deltage i undersøgelsen ved at udfylde vores online spørgeskema. • Det tager kun 5 minutter • Du får adgang til spørgeskemaet fra Danske Busvognmænds hjemmeside – www.db-dk.dk/sporgeskema Du må også meget gerne minde dine kolleger og medarbejdere om, at undersøgelsen er i gang.

Danske Busvognmænd 39

Foreningen

Kom med til årets busmesse Danske Busvognmænd glæder sig til at byde medlemmer og gæster velkommen til årets busmesse og årsmøde i Herning. Rammerne er mere spektakulære end nogensinde, og der er som altid rig mulighed for at pleje netværk og feste med kolleger og leverandører. Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

anske Busvognmænd afholder årsmødet lidt tidligere end sidste år. Det kommer nemlig til at finde sted lørdag 21. marts i Messecenter Herning. Samtidig med årsmødet løber Busmessen og Transport 2015 af stablen i de tilstødende haller fra 19.-21. marts (Transport 2015 dog til 22. marts). Det er den traditionelle busudstilling ved Danske Busvognmænds årsmøde, der har ændret navn til Busmessen og er flyttet ind i Hal H i messecentret. Det er med de samme udstillere og leverandører, og der vil være udskænkning til medlemmer af Danske

40 Danske Busvognmænd

Busvognmænd, så der bliver rig mulighed for at kombinere faglighed med socialt samvær. Ligesom sidste år vil TA afholde generalforsamling lørdag morgen, mens AKT og Danske Busvognmænd arrangerer seminar om den kollektive bustrafik fredag eftermiddag i messecentret. Festaftenen lørdag bliver i år erstattet af Festlig Fredag, der begynder kl. 19, og selve årsmødet vil finde sted lørdag kl. 10. Efter årsmødet bydes alle medlemmer på gratis frokost. ”Vi er meget glade for at kunne afholde vores busudstilling i sammenhæng med

Transport 2015 i messecentret,” udtaler direktør i Danske Busvognmænd, Steen Bundgaard. ”Vores årsmøde kommer til at indeholde de samme faglige og sociale indslag som tidligere år, men i rammer som jeg håber medlemmerne finder lige så attraktive og imponerende som jeg selv. Det bliver noget helt specielt at afholde vores årlige busudstilling, mens MCH summer af liv og transport,” udtaler Steen Bundgaard.

Foreningen

Program for Danske Busvognmænds årsmøde og busmesse Torsdag den 19. marts 2015

Lørdag den 21. marts 2015

09.00

Busmessen åbner

12.00 Frokost

Busmessen (Hal H) åbner

09.00

TA’s generalforsamling

17.00

10.00

DB’s årsmøde

Busmessen lukker

Fredag den 20. marts 2015 09.00

Busmessen åbner

12.00 Frokost 14.00 Kollektiv trafik-seminar om samarbejdet mellem chaufføren, trafikselskabet og busselskabet 17.00

Busmessen lukker

19.00 Festlig Fredag Glæd dig til en dejlig buffet, hyggeligt samvær og mulighed for at svinge benene, når aftenens DJ spiller op til dans.

10.00 Ledsagerarrangement (10-14.30) I år bliver deltagerne kørt i bus til bolig- og livsstilshuset X-Akt, hvor der efter en præsentation vil være mulighed for at shoppe i butikken. Der spises frokost i MCH, og bagefter byder turen på en rundvisning i Jyske Bank BOXEN. 12.00

Frokost

15.00

Kaffe og kage på Busmessen (Hal H)

16.00

Lodtrækning på Busmessen (Hal H)

17.00

Busmessen lukker

18.00 Årets Transportfest (arrangeres af MCH). Dørene åbner kl. 17.00

Herved indkaldes til det 17. ordinære årsmøde i Danske Busvognmænd (DB) Lørdag den 21. marts kl. 10.00 i MCH Messecenter Herning

Med følgende foreløbige DAGSORDEN. 1. Landsformandens beretning om DB’s virke i det forløbne år 2. Fremlæggelse af regnskab 3. Valg af to revisorer samt en suppleant 4. Valg af bestyrelsesmedlem til tidsskriftet ”Vognmandens Fond” 5. Indkomne forslag 6. Eventuelt

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være vedtaget på en kredsgeneralforsamling. De skal være ledsaget af en kort motivering og være sekretariatet i hænde senest den 1. marts 2015. En således ændret dagsorden vil herefter blive udsendt. Forekommer der ikke yderligere forslag til dagsordenen betragtes den foreløbige dagsorden som den endelige.

Odense, januar 2015 John Bergholdt, landsformand

Danske Busvognmænd 41

Køretøj & teknik

Busmagasinet har modtaget dette indlæg fra Jens Ole Thomsen (Hjørring Citybus), der har været på studietur organiseret af VBI.

Studietur til Iveco bus i Tjekkiet Onsdag den 29. oktober drog en busfuld forventningsfulde busfolk på studietur til Ivecos busfabrik i den tjekkiske by Vysoké Myto. Af: Jens Ole Thomsen Foto: Jens Ole Thomsen, Malene Kock

42 Danske Busvognmænd

Køretøj & teknik

i var samlet 60 personer til turen, og deltagerne kom fra næsten alle dele af Danmark. Sammen med busvognmændene var traditionen tro også repræsentanter fra de leverandører, der stod for turens gennemførelse. VBI Busimport i Christiansfeld, der importerer Iveco-busserne til Danmark. Sydglas, som efterhånden er faste sponsorer på vores studieture. Nordfyns Finans, der også er et kendt firma i studieturs regi. Nordisk dækimport, Sydbank og Autotank var sponsorer på turen. Og selvfølgelig Duborg og Fleggaard, der havde bidraget til turen. Desværre var både Tom og Hermann forhindret i at deltage, men de ting, de bidrog med, vakte alligevel glæde i bussen! Frokosten serveredes i bussen af Malene fra Sydglas. Hun var som sædvanlig – sammen med et par hjælpere – fremragende busværtinde/værter. Der manglede bestemt ikke noget. Tænk hvis alle busturister blev forkælet sådan! Vi var fremme i Prag ved 20-tiden. Efter et kort ophold på hotellet gik vi gennem den smukt oplyste by til Vaclavske Namesti, byens hovedstrøg og pladsen, hvor tjekkerne fik deres frihed efter fløjlsrevolutionen for godt 25 år siden. Efter en god middag på restaurant Svateho Vaclav (Den Sorte Vaclav) var vi nogle stykker, der gik en tur gennem Prags gamle bydele over rådhuspladsen og Karlsbroen tilbage til hotellet. Prag er en fantastisk by på alle årstider – og måske allerbedst oplevet sådan en kølig efterårsaften, hvor roen har sænket sig over byen. Besøg hos Iveco Rejsens anden dag bød på besøg på Iveco-fabrikken i Vysoké Myto. Byen ligger to en halv times kørsel fra Prag i østlig retning. Undervejs passerede vi byen Podebrady, hvor en af de tjekkiske konger, ”Jiri af Podebrady”, blev født. Vi kom også forbi den store provinsby Hradec Kralove, endnu et historisk spændende sted. Her fandt et stort slag mellem Østrig og Preussen sted i 1866. Slaget blev vundet af Preussen og førte direkte til dannelsen af det Tyskland, vi kender i dag. På Iveco-busfabrikken blev vi budt velkommen af salgschefen for Nordeuropa, Herry van Empen. Fabrikken producerede tidligere Karosa-busser til det Østeuropæiske marked. I dag er fabrikken topmoderne og producerer cirka 3.000 busser årligt af modellerne Crossway, Arway og Urbanway. Fabrikken producerer også gasbusser, som ser ud til at blive fremtidens busløsning mange steder. Vi så dog ikke den del af produktionen på grund af de øgede sikkerhedskrav, der er på dette område.

Ordrerne på de populære Iveco-busser strømmer ind, og produktionen kører på højtryk, bl.a. har Iveco lige fået store ordrer fra Deutsche Bahn og fra Paris’ trafikselskab RATP. Også i Danmark er Iveco-busserne blevet populære og bestilles i stor stil. Busserne er kendt for deres lave brændstofforbrug og for deres driftsikkerhed, der er bakket op af god service. Og et stort reservedelslager hos VBI gør, at mange busoperatører vælger Iveco til deres kollektive kørsel. Moderne og effektiv fabrik Jeg tror det overraskede mange, at fabrikken var så moderne og effektiv. Intet var overladt til tilfældigheder, og tjekkerne er dygtige håndværkere. I mellemkrigsårene var Tjekkoslovakiet et af Europas førende industrilande, og det ses tydeligt, at de er kommet godt med igen efter at have smidt kommunismens åg af sig. I produktionen så vi processen, hvor by- og landevejsbusser blev samlet. Mest imponerende var det nok at se de store ”badekar”, som busserne dyppes i, inden de bliver malet. I Vysoké Myto havde fabrikken også et fint lille museum med gamle biler. Fabrikken startede med at fremstille karosserier af mærket Sodomka til bl.a. Mercedes, Aero og Skoda. Karosserifabrikken var aktiv frem til 1958,

hvor man helt overgik til at producere busser. Efter en dag med gode oplevelser gik turen tilbage til Prag. Den traditionelle festaften foregik i en af Prags andre gamle bydele, og derfor tog vi metroen dertil. Prags metro har i øvrigt 3 linjer, og byggeriet blev påbegyndt i 1967. I dag har byen mere end 50 kilometer metro, og den kører forholdsvis langt under jorden, nogle steder 100 meter nede. Så deltagerne fik en oplevelse – ikke bare med toget, men også med den meget lange rulletrappe. På den argentinske restaurant La Casa blev der bl.a. serveret fantastisk møre oksebøffer. Morten fra Nordfyns Finans var den glade giver denne aften, og der manglede bestemt ikke noget. Efter en fornøjelig aften drog selskabet ud i byen eller hjem til hotellet. Krudtet blev brændt af Efter et godt ophold i Prag drog vi hjemad igen. Der var som sædvanlig ret stille i bussen, for krudtet var brændt af de første par dage. Dette har jeg dog kun hørt fra andre rejsedeltagere, da jeg måtte tage et par ekstra dage i byen. Jeg vil gerne takke alle deltagerne for hyggeligt samvær på turen, samt ikke mindst arrangørerne og sponsorerne for en velgennemført studietur.

Jeg tror det overraskede mange, at fabrikken var så moderne og effektiv. Intet var overladt til tilfældigheder, og tjekkerne er dygtige håndværkere.

Danske Busvognmænd 43

Køretøj & teknik

Personbiler med 12 volt el-anlæg er mindst 10 år forud for tunge køretøjer med 24 volt el-anlæg. Her ses en moderne Multibeam LED-forlygte med 24 enkelte lamper, som kan styres individuelt.

En LED-forlygte kan fint indpasses i et moderne frontdesign på en bus.

Bedre lys giver færre ulykker Færre ulykker mellem tunge køretøjer og bløde trafikanter er målet, og et af midlerne er bedre lys på lastbiler og busser. Af: Ivan Stjernqvist Foto: Ivan Stjernqvist

LED-forlygter til tunge køretøjer er bygget op af et antal kvadratiske diodelygter, som har hver sin opgave. Kørelys, kort lys, langt lys eller signallys. Hele forlygten fylder en del, fordi den også har et kølebehov, der tages højde for ved førerhusets design.

Ulykkesrisiko En tysk statistik fra Bundesanstalt für Strassenwesen viser det klart. Efter mørkets frembrud stiger risikoen for ulykker dramatisk – så dræbes der nemlig fem gange så mange fodgængere på landevejene som i løbet af dagen. Og det på trods af, at trafikken på dette tidspunkt er reduceret til 20 pct. Bedre lysforhold – enten permanent på vejene eller ved hjælp af bedre lygter på køretøjerne – er altså midlerne. Bedre lygter på bilerne er en løbende proces, som hænger sammen med den tekniske udvikling, både hos lastbilfabrikanterne og lygteleverandørerne. Den hollandske elektronikkoncern, Philips, er sammen med tyske Hella blandt de allerstørste leverandører af forlygtepærer,

og her forsøger man til stadighed at forbedre lyskilden til bussernes forlygter. Philips afsætter hvert år over 10 pct. af omsætningen til forskning og udvikling, og med en omsætning på 22 mia. kroner, bliver det til ret megen forskning i f.eks. autolamper. Philips autolamper omfatter halogen, xenon, LED og signallamper. Når det gælder tunge køretøjer, taler vi udelukkende om 24 volt produkter, og her må det klart konstateres, at disse rent udviklingsmæssigt ligger langt efter 12 volt autolamper til ”småbiler”. Forståeligt nok måske, da det er den efterfølgende produktion, som skal retfærdiggøre udviklingen af et nyt produkt. Reglerne for lygteføring har fulgt bilerne siden deres barndom – uden dog at være med (*) BASt, Bundesanstalt für Strassenwesen

44 Danske Busvognmænd

Køretøj & teknik

til at drive udviklingen frem mod bedre lys. Når det gælder bilernes forlygter, er lovens krav så ”lempelige”, at ingen bilfabrikant ville drømme om at benytte dem som målestok for lygteudstyret. Godt lys på bilerne er i høj grad en vigtig sikkerhedsfaktor – ikke mindst på erhvervskøretøjer. Selv om bussernes forlygter tilsyneladende ikke har gennemgået den helt store tekniske udvikling gennem tiden, så er der alligevel sket en række vigtige forbedringer bag forlygteglasset. Det store spring frem i udviklingen kom omkring 1970, da H4 halogen forlygtepærer med kort og langt lys blev introduceret. Med et slag kunne lysstyrken hæves til 75/70 W ydelse (24 V), og det betød en stor forbedring af bussernes korte (nedblændede) lys. I lang tid herefter arbejdede lygteteknikerne med at styre og kontrollere H4-lampens skarpe lys. Den oprindelige parabol-teknik blev forladt, og i stedet udformede man ”ellipsoid” reflektoren, som samler lyskildens stråler i et brændpunkt inde i selve lygten. Herfra bliver strålerne dirigeret videre gennem en konvekslinse og præcis derhen, hvor de giver størst effekt. Næste skridt blev en reflektor, som hverken følger principperne i parabolen eller i ellipsoiden. Det er en reflektor, som er computerberegnet og udformet specielt til netop den pågældende opgave. Teknikken kaldes ”Fri Flade” (FF) og er den, der vil blive benyttet til fremtidens forlygter. Den kan kombineres med helt plane forlygteglas eller med slebne glas, som sørger for den sidste ”finretning” af lysstrålerne.

FF forlygter giver bildesignere mange muligheder for at udforme forlygter, som kan indgå i bussens samlede design. Stort set er der ingen begrænsninger for, hvordan de kan udformes.

skal skiftes i bilens levetid (brændetid på op til 3.000 timer). Da Xenon-lys er så stærkt, stilles der meget store krav til at lygternes indstilling.

Xenonlamper Næste store skridt i forlygteudviklingen kom i midten af 1990’erne, hvor ”gasudladningslamper” blev godkendt til køretøjsbrug. En gasudladningslampe kaldes også en ”Xenon-lampe”, fordi lyskildens brændrum er fyldt med kunstgassen ”Xenon”. Modsat de kendte gløde- eller halogenlamper har en Xenonlampe ingen glødetråd. Den tændes på samme måde som et lysstofrør ved, at en høj tændspænding skaber en lysbue i luftarten. På samme måde som lysstofrør kræver Xenonlamper, at tændingen sker efter en ganske bestemt procedure. Det sørger ”Litronic” (Bosch) forlygtesystemet automatisk for ved, at lamperne tilføres en tændspænding på op til 24.000 volt. Med så høj spænding mellem polerne bliver Xenon-gassen ledende (ioniseret), og en lysbue opstår. Med en kontrolleret vekselstrøm (400 Hz) holdes lysbuen ”strålende”, og dens optimale lysafgivelse nås efter nogle sekunder. For at afkorte denne periode tilføres der en kraftig overspænding i startfasen. Når lamperne er ”varmet op”, falder spændingsbehovet til omkring 85 volt. Der er ingen tvivl om, at Xenon er fremtidens lys. Foruden at give et lysudbytte, der er langt større end tilsvarende halogenlygter, har Xenonlampen den fordel, at den er næsten uforgængelig. Afhængig af de aktuelle driftsforhold regner man med, at den ikke

LED afkorter standselængden Den allervigtigste udvikling af lygter til tunge køretøjer kom imidlertid med lysdioderne. Light Emitting Diode (LED) har gennemgået en fantastisk udvikling fra blot at være billig baggrundsbelysning til at kunne anvendes overalt i et køretøjs belysning. Og udviklingen er ikke stoppet. På personbiler i den dyre ende af prisskalaen benyttes allerede nu LED forlygter, som selv blænder ned for modeller medkørende trafik. Og de blænder kun ned, når et lille kamera i forruden har ”fanget” den pågældende medtrafikant digitalt. Så kan de skarpe stråler fra lysdioderne nemlig tændes og slukkes individuelt, og det åbner helt nye muligheder. De nyeste Mercedes-Benz S-klasse biler kan allerede nu leveres med såkaldte ”Multibeam LED forlygter”, hvor 24 enkelte LED-enheder styres af en computer, som får både GPS-signaler og input fra et kamera i forruden. Det betyder, at bilen kan køre med det lange lys tændt hele tiden uden at blænde medtrafikanter, og GPS-signalerne bevirker, at lyset bredes ud, når man f.eks. nærmer sig en rundkørsel eller en skarp kurve. I den mindre avancerede ende af skalaen har LED haft en afgørende udvikling på signallygter således, at alle signallygter på en bus nu er LED-lygter. Det har givet den

Det store spring frem i udviklingen kom omkring 1970, da H4 halogen forlygtepærer med kort og langt lys blev introduceret.

Når en modkørende er ”fanget” af kameraet, blændes der målrettet ned. Alt andet er oplyst.

Danske Busvognmænd 45

Køretøj og teknik

store fordel, at LED-lygterne nu er uforgængelige, og at diodelygten slet ikke skal skiftes i køretøjets levetid – en klar økonomisk fordel. Men endnu vigtigere er det, at stoplygterne nu reagerer omgående, når der trædes på bremsepedalen – og ikke med den forsinkelse på de 200 millisekunder (ms), som det tager en konventionel glødepære at opnå fuld lysstyrke. Og lige netop, når det drejer sig om stoplyset, har enhver reaktionsforsinkelse stor betydning. En forsinkelse på 200 ms betyder, at standselængden ved 90 km/t forlænges med 4,0 meter.

Når det gælder bilernes forlygter, er lovens krav så ”lempelige”, at ingen bilfabrikant ville drømme om at benytte dem som målestok for lygteudstyret. Godt lys på bilerne er i høj grad en vigtig sikkerhedsfaktor – ikke mindst på erhvervskøretøjer.

Et kamera I forruden opfanger alle medtrafikanter og styrer de enkelte LED-lamper individuelt. Det bevirker, at bilen kan køre med det lange lys tændt hele tiden uden at blænde medtrafikanter.

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

Stroco oliefyr:

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør. SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@ﬁat-grindsted.dk

46 Danske Busvognmænd

• • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip. Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

NOSTALGIHJØRNET Leyland-DAB Serie 2

Siden 1964 havde Københavns Sporveje anskaffet 300 stk. af den ny selvbærende Serie 1-bybustype fra Leyland-DAB. Da man nu ønskede flere siddepladser og større sidevinduer, var tiden blevet moden til en ny model. I december 1966 fik man derfor leveret den første prototype hertil. Serie 2. Men Leyland-DAB havde bygget Serie 2 så klogt, at den også vandt interesse som rutebil, hvilket ellers ikke var lykkedes med Serie 1. Allerede i foråret 1967 leverede man den første rutebil af typen. Herefter blev den så efterspurgt, at den helt udkonkurrerede den parallelle linje af karosserityper, leveret på importerede chassiser, man hidtil havde betjent rutebilsegmentet med. I 1971 blev Serie 2 endvidere enerådende. Her begyndte man nemlig også at anvende Serie 2’s karosseri til de nu ganske få kunder, der ønskede en bus bygget på et importeret chassis. Serie 2 var også norm-skabende. Da man i 1972 introducerede det nye flade bagparti med stor bagageluge i enden, ville de fleste fortsat have det gamle bagparti med hjørneluger. Og selv da den ny højere bustype Serie 3 var på vej i 1973, kom der fortsat mange bestillinger på Serie 2. Den blev derfor bygget helt frem til 1975. Foruden i Danmark er Serie 2 leveret i bl.a. Norge og Schweiz. De viste Leyland-DAB Serie 2-busser er alle bevarede af Carl Tramm, Tønder, Sporvejsmuseet og Bushistorisk Selskab.

1. Københavns Sporveje ville have flere siddepladser, det fik man i Serie 2 fra 1966. Det store linjenummer kom først på i 1968, det var nemlig ønsket af passagererne.

2. I 1967 kom Serie 2 også som rutebil med bagagerum bagi. Den blev så populær, at den blev bygget frem til 1975, selvom der var kommet den ny Serie 3-bustype i 1973. 3. Fra 1972 kunne man få Serie 2 med et nyt, fladt bagparti med stor bagagerumsluge i enden. De fleste bestilte det gamle, men bl.a. A.P. Hansen i Roskilde valgte det nye. 4. De Forenede Rutebiler/Herlev Ruterne fik sine 4 sidste Serie 2 i januar 1973. Her fik man dem bygget på chassiser til den nye Serie 3-bustype, som man skulle have til efteråret. Chassiserne til den nye bustype var allerede klar.

Tekst: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder i Lars Ersgaards arkiv.

Danske Busvognmænd 47

Rubrikannoncer

Busrejser – Busture

Går bus-turen til København..? - så besøg os for et godt måltid mad.

VALENTINO BAKKEN

Få nogle fornøjelig timer På Dyrehavsbakken Besøg også det nye korsbæk

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg. Dansk Køkken. Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige

Frokost eller aften menu på Valentino

Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

Gl. Daws oksesteg m. perleløg Flæskesteg m. brune kartofler

Restaurant Menuen Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

1 Platte: 5 ting og 2 varme

Pris pr couvert 125,-

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert. Betaler med kontanter. Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

P.s. guide og chauffør er gratis info@valentino-bakken.dk Tlf: 3964 1324

HAR DE GRUPPEN? Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2015 2004

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

HVIS DU VIL ANNONCERE HER skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

48 Danske Busvognmænd

Rubrikannoncer

BILLIGE

VI INVITERER TIL

ÅBENT HUS

TRYKSAGER Mangler du en sikker og billig tryksagsleverandør - så er det os du skal bruge..! AiA - Alarm anlæg ADk - Adga ngskontrol itV - Video overvågnin g ABA - Brand alarmering sanlæg

Vi indvier vores nye garageanlæg, værksted og administration på Eventyrvej samt fejrer vores 35 års jubilæum...

- og du er inviteret!

99 98 42 78 & tryk ApS

kunde nr.:

A A l b o r g F r e d e r i k 1, 9000 s h Frederiksha A v telefon: vn n 96 21 42 h j Fax: 00 ø r 96 21 42 r i info@set-si 01 n g kring.dk www.set-si kring.dk CVr nr.: 12 26 50 77

tingelser:

BetalingsBe

tv • radiohvidevarer

nt.

netto konta

Mariendal

Detail A/S

toftegårdsvej

shavn • telefon

Frederik 1 • dk 9900

ing • Belysn

+45 98 42 61

n • køkke

. 10 14 83 59 al.dk • Cvr-nr

pk-reklame

Set Sikri ng Håndværke rvej

online.dk

• www.mariendal

16 • detail@mariend

KVITTERING

ld af at peni penunder forbeho accepteres Ved kontant betaling stituttets en. lignende t. Checks og modtager betaling udelukkende pengein er indbetal l er det beløb der geinstituttet med termina for hvilket geinstitut der er bevis odtager kvitteringstryk

KA 71

T ETALINGSKOR

INDB på posthuse institut og s i penge Kan betaleer og beløbsmodtager

Kontonr. Reg.nr.

er og beløbsm

Kreditornumm

6/3 2015

KL. 13.00-16.00

Vi sætter pris på jer! Vi sætter pris på alle vores kunder, samarbejdspartnere og andre venner - uden jer ville vi ikke være til. Derfor er det netop jer vi ønsker at inviterere med til at fejre os. Det foregår den 6/3 2015 fra kl. 13.00 til 16.00. Vi håber på at se dig!

Betalings-ID

ler og indbeta

ikshavn

9900 Freder ikshavn

9900 Freder

Underskrift

el ved overførs

Kvittering

fra konto

Øre Kroner Betalingsdato Kundenr.: Kroner

Øre Dag

el Til maskin

aflæsning

tående skrive i nedens venligst at – Undgå

Måned

År

898-2000 FIK 752 (09.03)

felt

Kuverter Brevpapir Faktura Visitkort - alt papir med tryk på... - ring og få et godt tilbud!

v/ Jørn Pedersen

Eventyrvej 6-10, 9700 Brønderslev

info@jornsbusrejser.dk

tlf. 98 82 39 43

www.jornsbusrejser.dk

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd 49

Info

Velkommen i DB

Kreds 2 Solveig’s Taxi Grønningen 6 6630 Rødding

Afgang fra DB

Kreds 1 Grund Taxi & Turistbusser Grundvej 49, Grund 8961 Allingåbro

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG > Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

Kronjyllands Taxabus ApS Jomfruløkken 9 8900 Randers

Kreds 2 Søndersø Taxi/Dam’s Busser Sømarksvej 22 5471 Søndersø CuBus ApS Drejervænget 14 5492 Vissenbjerg

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

e k k y l l i t r e Vi sig … med fødselsdagen

… med jubilæet

Per Hammel 60 år 12. januar 2015 Globus Turist ApS

Peter Ravnborg 70 år 14. januar 2015 Ravnborg Turist ApS

Søren H. Tandrup 40 år 14. februar 2015 ST Turistfart

Rudolf Andreas 25 års jubilæum 1. november 2014 Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel

Tom Lundsgaard 70 år 12. januar 2015 Valby Busser ApS

Niels E. Hansen 60 år 18. januar 2015 Døstrup/Hobro Turist

Michael Damm 60 år 22. februar 2015 Damm Tours

Linda Susanne Birch 10 års jubilæum 20. december 2014 Mørups Turistfart ApS

50 Danske Busvognmænd

Info

Bus magasinet

Danske Busvognmænd

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid. Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter. Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel. Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning. Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring. Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Nr. 01. Januar 2015 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår. Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk Layout og tryk Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7485 1200 www.mediegruppen.net Annoncer pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 9842 7899 produktion@pk-reklame.dk Oplag 1.900 stk. Distribution Postvæsenet ISSN 1904-8505 Danske busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale. Forsidebillede. Nordjyllands Trafikselskab Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse. Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 10 2015. Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 10. februar 2015.

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK... Annoncer i Busmagasinet Kontakt. PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99 Danske Busvognmænd 51

DANMARK

SALG, SERVICE & REPARATION

“Når kvaliteten vejer tungest”

Den nye SOLARIS Urbino

Afsender. Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

Det stærke team

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer. 42467

Minibus til alle formål