4661 busmagasinet 03 2015 web

Bus t e n i s a mag Nr. 03. Maj 2015

LETBANE CONTRA BUS NORTRA-DOM: Ny lov, halv løsning

Samarbejdet om flextrafik FOKUS FIK

A FLEXTR

Medlemsblad for Danske Busvognmænd

Kampagneperiode 01.05.2015 – 31.08.2015

xxxx

Servicekampagne

Reservedelskampagne

Information

Træningskampagne

Værkstedstilbud Kontroleftersyn af klimaanlæg pris:

lbuds i t t e l m a S

* . r k 0 0 , 5 2.62erpris ved

M g af påfyldnin 134 kr. el R kølemidd pr. kg 330,00 + miljø pr. kg kr. 215,00

*Priserne er NETTO ex. moms.

Pollenfilter ✓ Ventilationsmotorer ✓ Vandfilter ✓ Vandventiler ✓ Varmeføler ✓ Høj- og Lavtryksføler ✓ Kølemiddelslanger ✓ Kølevæske ✓

Vi udskifter: EvoBus – et selskab i Daimler

Klimafilter ✓ Eftersynet laves iht. gældende lovgivning.

Ekstra arbejde udover ovenstående afregnes efter nærmere aftale!

BusWorld Home Køge, EvoBus Danmark A/S, Centervej 3, 4600 Køge, Tlf. 56 37 0000 BusPort i Nr. Snede, EvoBus Danmark A/S, Mågevej 9, 8766 Nr. Snede, Tlf. 76 27 0300

2 Danske Busvognmænd

Service til din Mercedes-Benz og Setra

www.omniplus.dk

Vi kontrollerer:

Indhold

Leder V/ Steen Bundgaard Adm. direktør

32

24

Personbefordring kræver samarbejde Højesteretskendelsen i NORTRA-sagen slog bunden ud af de i forvejen lave standarder for løn- og arbejdsvilkår i flextrafikken. Højesterets udmelding om, at alle kollektive overenskomster må accepteres som i overensstemmelse med den nuværende lovgivning, betyder konkret, at det nu er muligt med provisionsaflønning for OST-kørsel i flextrafikken.

To af landets trafikselskaber har allerede tilkendegivet, at de ikke vil acceptere løndumping i flextrafikken, og transportminister Magnus Heunicke (S) har meddelt, at man arbejder på højtryk for at få en ny lovgivning, der sikrer, at niveauet for hovedoverenskomsterne i branchen skal følges. Danske Busvognmænd bifalder begge tiltag. De er nemlig tiltrængte. Ifølge foreningens egen undersøgelse svarer 72% af de adspurgte medlemmer, at de i høj grad betragter løndumping som et problem i flextrafikken. ”Vi kan ikke drive vores butik uden vores chauffører. Og vi har kun gode folk, hvis vi også behandler dem ordentligt.” Så enkelt formulerer afgående handicapsektormedlem Leif Voss problemstillingen i nærværende udgave. Flextrafikken kræver samarbejde for at sikre, at udbudsbetingelserne udformes på en måde, der ikke leder til social dumping, dårlig service for brugerne og ulogiske vognløb til skade for miljø og samfundsøkonomi. Her savner mange vognmænd i handicap- og specialkørslen noget mere dialog med trafikselskaberne.

Et godt samarbejde og rimelige udbudsbetingelser kan sikre, at forholdene i flextrafikken er i orden – ny lovgivning eller ej.

44

10

FOKUS FIK

A FLEXTR

i dette nummer...

Specialkørsel 04 Chaufførernes løn- og arbejds-

vilkår – hvor ender det?

Køretøj og teknik

08 Ny lov, halv løsning

36 Ekstrem klimatest på søerne

i Nordsverige

10 Provisionsløn: To ud af fem

trafikselskaber tager ansvar 12 Samarbejdet om flextrafik 18 "Vi er også en samarbejds partner"

32 Tyrkisk bad til alle tyske busser

Foreningen 40 På tur med Volvo til Sverige

og Finland

42 Busbranchen mødtes atter i Herning 21 Udbud – klagesag var nødvendig 22 Et langt, sejt træk

44 Politik og debat på Busmessen

23 Retshjælpsforsikringen

bragte sagen på skinner

47 Nostalgihjørnet

Turistbussen

08

24 Busrejsen skal gøres trendy 27 Kort om turistbussen Kollektiv trafik 28 Letbane contra bus 31 Kort om kollektiv trafik

Danske Busvognmænd 03

Specialkørsel

Chaufførernes løn- og arbejdsvilkår – hvor ender det?

Chaufførernes løn- og arbejdsvilkår har været højt på dagsordenen i de seneste måneder.

Og det går stærkt. Der faldt en højesteretsdom den 4. februar 2015, så fulgte en ivrig debat, og den 25. marts kom et udkast til lovforslag i høring. Busmagasinet giver et overblik over forløbet og situationen.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

I

1973 og 1990 indførtes i henholdsvis godskørselsloven og buskørselsloven for første gang kravet om, at gods- og busvognmænd skulle ”følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster”. Samme formulering blev indført i taxiloven, da den i 1997 afløste den daværende hyrekørselslov.

Trafikstyrelsen: ”Man skal aflønne på niveau” Trafikstyrelsen – der fører tilsyn med vejtransportområdet – har for så vidt angår

busloven og godsloven siden forstået loven således, at man som bus- eller godsvognmand skal aflønne chaufførerne på et niveau, der er lige så byrdefuldt for vognmanden som de kendte, landsdækkende overenskomster på området. Hensigten med loven skulle således være, at løn, hviletid og andre arbejdsvilkår for chaufførerne ikke blev til et konkurrenceparameter til skade for konkurrencen og færdselssikkerheden.

Dette var derfor også det grundlæggende synspunkt hos Trafikstyrelsen, da Vestre Landsret skulle tage stilling til den første NORTRA-sag den 1. april 2013. Her var det

Forståelsen af ”kollektive overenskomster” gennem tiden

1973 Kravet om at følge ”de pågældende kollektive overenskomster” indføres i lov om godskørsel. Det anføres, at ”sigtet med bestemmelsen er at bidrage til udviklingen af sunde konkurrencevilkår… samt for så vidt angår de i de kollektive overenskomster indeholdte regler om arbejdstid og lignende vilkår – at fremme færdselssikkerheden.”

04 Danske Busvognmænd

1990 Kravet om at følge ”de pågældende kollektive overenskomster” indføres i lov om buskørsel.

Trafikstyrelsens opfattelse, at vognmænd med OST-tilladelser ikke måtte benytte provisionsaflønning i flextrafik, da chaufførernes løn- og arbejdsvilkår derved lå under de sædvanlige overenskomsters timelønninger. Desuden skulle ansættelsesforholdene indeholde en pensionsordning og mulighed for løn under sygdom. To af tre dommere i Vestre Landsret gav Trafikstyrelsen ret med henvisning til, at provisionsaflønning i øvrigt ville skade såvel konkurrencen som trafiksikkerheden.

1998 Kravet om at følge ”de pågældende kollektive overenskomster” indføres i lov om taxikørsel.

2005 Kammeradvokaten udtaler sig om forståelsen af begrebet ”pågældende kollektive overenskomster” i lov om godskørsel og lov om buskørsel – og vurderer, at de skal afspejle det niveau, der generelt er i branchen.

Specialkørsel

FOKUS FIK

A FLEXTR

2012 I lov om godskørsel indføres et overenskomstnævn, der skal afgive udtalelse om, hvorvidt bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører i de pågældende kollektive overenskomster er fulgt i konkrete sager med tilladelsesindehavere.

Nævnet har de tilsvarende kompetencer i forhold til overenskomster på busområdet.

2007 Kammeradvokaten udtaler sig om forståelsen af begrebet ”pågældende kollektive overenskomster” i lov om taxikørsel og vurderer, at her eksisterer der – i modsætning til forholdene for bus- og godskørsel – mange lokale overenskomster af forskellig karakter. Det betyder, at Kammeradvokaten ikke på samme måde kan afgøre, hvad der er branchestandard i forhold til løn- og arbejdsvilkår.

2013 Vestre Landsret giver Trafikstyrelsen ret i, at NORTRA’s aflønning på provisionsløn i flextrafikken ikke lever op til buslovens og taxilovens krav i forhold til overenskomster.

Danske Busvognmænd 05

Specialkørsel

Højesteret: ”Alle kollektive overenskomster kan benyttes” Sagen blev anket og Højesterets syv dommere omgjorde med enstemmighed Vestre Landsrets afgørelse. Meningen med lovgivningen er ikke, at der ”skal udfindes et generelt niveau for løn- og arbejdsvilkår med den konsekvens, at ikke alle kollektive overenskomster på området kan følges.” Med andre ord var NORTRA’s overenskomst med provisionsløn lovlig og brugbar, da der ikke herskede nogen tvivl om, at selvom den kun omfattede få arbejdstagere og arbejdsgivere, så var der tale om en kollektiv overenskomst.

Det bemærkedes i dommen, at også denne forståelse af lovgivningen sikrer, at ansættelse på ikke-overenskomstmæssige vilkår undgås, og derved tilgodeses det formål om forbedring af konkurrenceforholdene og færdselssikkerheden, der er hensigten med loven.

indført med virkning fra den 1. juli 2012 for, at arbejdsmarkedets parter kunne bistå Trafikstyrelsen med forståelsen af indholdet i de kollektive overenskomster. … og politisk Politisk er sagen også ømtålelig, da regeringen har sendt klare signaler om, at den vil bekæmpe social dumping, hvilket ikke harmonerer med, at en hvilken som helst kollektiv overenskomst kan følges uanset indholdet. ”Her kan vi ikke se stiltiende til. Det skal som udgangspunkt være niveauet i de mest repræsentative, landsdækkende overenskomster i branchen, der skal følges, som netop garanterer et ordentligt lønniveau for chauffører,” lød meldingen derfor fra transportministeren, da lovforslaget blev sendt i høring.

Hvis enhver kollektiv overenskomst er lovlig i forhold til bus- og godsloven, er det derudover også vanskeligt i den nuværende juridiske situation at se formålet med godslovens overenskomstnævn.

En ømtålelig juridisk situation…

Sagen har bragt Trafikstyrelsen og transportministeren i en ømtålelig situation – både juridisk og politisk – og der blev også allerede den 25. marts 2015 reageret med et lovforslag i høring, der skal bringe kravene til aflønning tilbage til den hidtidige praksis.

Juridisk er sagen ømtålelig, fordi Højesterets kendelse anfægter den måde, Trafikstyrelsen har forvaltet området på gennem mange år i forbindelse med udstedelse og løbende tilsyn med bus- og godstilladelserne.

Hvis enhver kollektiv overenskomst er lovlig i forhold til bus- og godsloven, er det derudover også vanskeligt i den nuværende juridiske situation at se formålet med godslovens overenskomstnævn. Det blev

Marts 2015 Efter møde med bl.a. Danske Busvognmænd sender transportministeren et lovforslag i høring, hvorefter det præciseres, for så vidt angår busloven og godsloven, at de mest repræsentative, landsdækkende overenskomster skal følges. En tilsvarende formulering indføres i taxiloven for limousine-tilladelser, sygetransport og OST-tilladelser, mens overenskomster for taxikørsel fortsat kan indgås på lokalt niveau, som det har været praksis hidtil.

Februar 2015 Højesteret giver NORTRA ret i, at den anvendte, kollektive overenskomst er lovlig og anvendelig.

06 Danske Busvognmænd

2015 – ?

Efter høringen skal transportministerens endelige lovforslag fremlægges for Folketinget, hvor det skal behandles tre gange. Der er altså endnu ikke fastlagt nogen dato for, hvornår en ny lovgivning evt. kan træde i kraft. Hvis der udskrives folketingsvalg i mellemtiden (dette skal afholdes senest midt i september 2015), ophører alt lovgivningsarbejde. Der er ikke nogen garanti for, at en regering efter folketingsvalget vil arbejde videre med lovforslaget.

Specialkørsel

Entreprenørmaskiner

Transportmateriel

Landbrugsmaskiner

Rådgivning

Industrimaskiner

Fleksibilitet

Ved du nok om, hvad leasing kan gøre for din virksomhed?

Du ved sikkert, at du kan lease næsten hvad som helst.

Men ved du også, hvordan leasing i det hele taget kan skabe vækst for din virksomhed?

Hent gratis viden på nyetider.nu

} Se inspirations-filmen om leasing og vækst på nyetider.nu

Få den gratis rapport "Løftestang til vækst" på nyetider.nu

Danske Busvognmænd 07

Specialkørsel

FOKUS FIK

A FLEXTR

Ny lov, halv løsning Et nyt lovforslag om overenskomster, der er i høring, sikrer ikke arbejdsvilkårene i flextrafikken. Køres der flextrafik i en vogn på baggrund af en taxitilladelse, kan dette fortsat ske på baggrund af en lokal overenskomst med provisionsaflønning.

Danske Busvognmænd mener, at en ny lovgivning bør sikre, at al flextrafik skal køres på ensartede og rimelige løn- og arbejdsvilkår – uanset tilladelsestypen.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

D

en konkrete baggrund for transportministerens udkast til lovforslag om kollektive overenskomster var Højesterets kendelse i NORTRA-sagen, der vedrørte OST-tilladelser og kørsel i flextrafik.

Lovforslaget løser dog langtfra alle problemer med løn- og arbejdsvilkårene i flextrafikken.

På taxiområdet er der tradition for mange, mindre, lokale overenskomster, og taxivognmænd skal derfor stadig ikke følge de kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.

Formand: Der er et hul i loven ”Vi er begejstrede for den del af lovforslaget, der fremmer ordentlige løn- og arbejdsvilkår i busserne og for OST-tilladelserne, men lovforslaget løser langtfra alle problemerne i flextrafikken. Chauffører i biler med taxitilladelser kan nemlig stadig aflønnes på baggrund af en lokal overenskomst

08 Danske Busvognmænd

med provisionsaflønning og uden garanteret mindstebetaling pr. time. Det er altså kun en halv løsning,” udtaler John Bergholdt, formand i Danske Busvognmænd.

Baggrunden for formandens bekymring er, at vognmænd med bus-, OST- og taxitilladelser konkurrerer side om side på markedet for flextrafik. Kørslen tilrettelægges i alle tilfælde på samme måde, hvor kørslen bestilles og tilrettelægges centralt, hvorefter ordrerne sendes til vognene. På dette marked har chaufførerne ikke mulighed for at påvirke deres indtjening, men som taxichauffør må man altså også med lovudkastet kunne tåle at blive aflønnet med en provisionsaflønning. ”I forhold til konkurrencevilkår og færdselssikkerhed er der altså et hul i loven,” konkluderer formanden.

Samme overenskomstkrav i flextrafik – uanset tilladelsestypen Budskabet fra formanden til transportmini-

steren er klart: ”Når der køres flextrafik, skal der ikke aflønnes på provisionsløn. Når en taxivognmand udfører flextrafik, bør det ske på baggrund af en overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark – nøjagtigt på samme vilkår som de vognmænd, der benytter bustilladelser eller OST-tilladelser,” udtaler John Bergholdt. ”Jeg har stor forståelse for, at taxichauffører, der udfører traditionel taxikørsel, skal aflønnes på provisionsløn. Det sikrer, at chaufføren opsøger kunderne og leverer den bedst tænkelige service og samtidig får noget ekstra ud af det. Det må bare ikke gå ud over chaufførerne, når de kører flextrafik, hvor de ikke kan påvirke indtjeningen,” afslutter formanden.

Specialkørsel

"Når en taxivognmand udfører flextrafik, bør det ske på baggrund af en overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark."

Flextrafik og tilladelser Ønsket med en ny lovgivning er at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i vejtransporten.

For så vidt angår flextrafik, sikrer lovgivningen kun forholdene for knap halvdelen af chaufførerne.

Fordeling af flextrafik på tilladelsestyper: Taxitilladelser Bustilladelser OST-tilladelser 42%

53%

5%

Som det fremgår af figuren, udførtes over halvdelen af flextrafikken – 53% – på baggrund af tilladelser til taxikørsel. Chaufførerne i denne andel af kørslen er ikke med det nye udkast til lovforslag sikret, at de aflønnes på en overenskomst, indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.

Kilde: Betænkning nr. 1542 fra Udvalg om erhvervsmæssig personbefordring i personbiler – Oktober 2013, Kapitel 5.

I forbindelse med taxilov-udvalgets arbejde i 2012 og 2013 blev fordelingen af flextrafik på forskellige tilladelsestyper kortlagt. De direkte udgifter til flextrafik udgjorde ifølge rapporten 1,1 mia. kr. i 2012, og dette tal må antages at være steget siden.

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER

Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr.

70.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr.

95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Scania Omniline, Årgang 2000, 50 pladser, Euro 2.........................................................kr. 140.000 VDL 12 m., Årgang 2006, km 730.000, 34/34 pladser, Euro 2........................................kr. 150.000 MB Sprinter City 65, Årgang 2009, km. 215.000, 13+12, Euro 5..................................kr. 315.000

TURISTBUSSER

Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 52+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.175.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 670.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 935.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 950.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 870.000 Bova, Årgang 2008, km. 218.000, 53+1+1, Euro 4.....................................................kr. 725.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9508R 12,3m 4x2, Euro6, 51+R+F Volvo 9711R Carrus, 14m 6x2, Euro6, 52+1+1

Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo John Greisen Bruno Hansen

20431394 24494849 40516553

jan.bredo@volvo.com john.greisen@consultant.volvo.com bruno.damgaard.hansen@consultant.volvo.com

Danske Busvognmænd 09

Specialkørsel

PROVISIONSLØN:

FOKUS FIK

A FLEXTR

To ud af fem trafikselskaber tager ansvar

Kendelsen i NORTRA-sagen har prompte udløst reaktioner fra Nordjyllands Trafikselskab (NT) og FynBus, der tager medansvar for at sikre løn- og arbejdsvilkårene. De tre øvrige trafikselskaber har endnu ikke bekendt kulør.

Af: Lasse Repsholt Foto: Movia

M

ed afsæt i de meget lave tilbudspriser, der gennem årene har været givet i flextrafikken, har der også været en løbende diskussion mellem blandt andre Danske Busvognmænd på den ene side og trafikselskaberne på den anden side.

Tilbudspriserne afspejlede et niveau, hvor de kendte, landsdækkende overenskomster helt sikkert ikke kunne overholdes. Skulle trafikselskaberne tage medansvar for, at chaufførerne kører under rimelige løn- og arbejdsmarkedsvilkår?

Trafikselskaber: Det er Trafikstyrelsens opgave Opfattelsen hos trafikselskaberne var i udgangspunktet, at løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og at Trafikstyrelsen fører tilsyn med bus- og OST-vognmændene. Taxitilladelserne er under kommunernes tilsyn. Dette måtte være nok. Siden skete en opblødning, idet nogle trafikselskaber valgte at kræve dokumentation hos tilbudsgiverne for løn- og arbejdsvilkår, som efterfølgende blev sendt til Trafikstyrelsen til godkendelse. Der var etableret et godt samarbejde mellem trafikselskaberne og Trafikstyrelsen på dette område.

NORTRA-kendelsen bevirkede, at der ikke længere kunne ske noget meningsfyldt tilsyn

10 Danske Busvognmænd

med chaufførernes løn- og arbejdsvilkår, da alle kollektive overenskomster var brugbare – uanset deres indhold og niveau. Dette har både Nordjyllands Trafikselskabs og FynBus’ bestyrelser nu reageret på.

NT har en elegant løsning…

NT afholdt den 25. marts 2015 et bestyrelsesmøde om situationen på baggrund af NORTRA-kendelsen. Thomas Kastrup-Larsen (S), der både er borgmester i Aalborg og bestyrelsesformand i NT, udtaler i forlængelse af mødet til nordjyske.dk: ”Den ideelle løsning ville være at ændre lovgivningen, men for at være sikker på, at grundlaget er på plads til vores næste udbud af flextrafik til sommer, så sætter vi gang i en proces, som vi selv er herre over.”

En elegant løsning vurderer Danske Busvognmænds formand, John Bergholdt: ”Jeg er enig i, at den bedste løsning findes ved en god lovgivning, der løser problemet på landsplan. Men i lyset af, at det fremsendte lovforslag indeholder et væsentligt hul i forhold til taxichauffører, der udfører flextrafik – og i lyset af, at lovforslagets skæbne afhænger af den øvrige politiske udvikling, synes jeg, det er særdeles klogt, at NT har deres egen løsning i baghånden.”

I NT har man to alternativer til en lovgivningsmodel: • En fælles løsning på tværs af trafikselskaberne.

• En specifik løsning, der kun gennemføres i NT. Gennemføres den første model, forestiller man sig i NT, at trafikselskaberne bliver enige om en ensartet formuleret social klausul, som alle tilbudsgivere i flextrafik på landsplan skal acceptere. NT går endda skridtet videre og overvejer mulighederne for, at man i den forbindelse etablerer et overenskomstnævn i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. … men FynBus er et skridt foran Med overvejelserne om en specifik løsning for det enkelte trafikselskab er FynBus allerede et skridt foran. Med udgangspunkt i de politiske ønsker fra Odense Kommune tog FynBus allerede i april 2014 initiativ til i første omgang en frivillig social klausul for operatørerne i flextrafik. Siden er trafikselskabet kommet endnu et skridt videre og har – med afsæt i en juridisk vurdering fra Advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten) – besluttet både formuleringen af en social klausul og en procedure for, hvordan den skal håndhæves.

Specialkørsel

Sådan vil FynBus sikre chaufførerne To elementer indgår i FynBus’ beslutning om at sikre chaufførernes løn- og arbejdsvilkår og undgå social dumping i flextrafikken: 1. Den sociale arbejdsklausul – forpligtelsen Entreprenøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som entreprenøren og eventuelle underentreprenører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, jf. Beskæftigelsesministeriets cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

2. En procedure for at føre tilsyn med arbejdsklausulen 1. Vognmænd vil blive undersøgt enten ved stikprøvekontrol, hvis FynBus modtager information om, at et firma ikke overholder kravene i arbejdsklausulen, eller hvis FynBus finder, at der kan være tvivl om, hvorvidt firmaet overholder kravene i arbejdsklausulen.

2. FynBus indkalder dokumentation fra den/de vognmænd, som ønskes undersøgt.

3. Hvis dokumentation ikke er fyldestgørende eller indsendt rettidigt, kan der idømmes en bod/dagbøde.

4. Når dokumentationen foreligger, foretager FynBus en indledende vurdering. I tvivlstilfælde kan arbejdsmarkedets parter inddrages.

5. Parterne afgiver en skriftlig vurdering til FynBus. 6. FynBus træffer beslutning om det videre forløb.

Arbejdsklausulen og proceduren blev vedtaget på Fynbus’ bestyrelsesmøde den 25. marts 2015.

Danske Busvognmænd 11

Specialkørsel

FOKUS FIK

Samarbejdet om flextrafik

A FLEXTR

Danske Busvognmænd har spurgt sine medlemmer, hvad de synes om samarbejdet med trafikselskaberne om flextrafik. Svarene viser en varierende tilfredshed med samarbejdet og en udtalt bekymring for løndumping i branchen. Derudover ærgrer mange medlemmer sig over uhensigtsmæssige vognløb og udgåede ture, som koster vognmændene penge og belaster miljøet.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox, NT

D

anske Busvognmænd sendte i marts et spørgeskema rundt til de af foreningens medlemmer, som har budt ind på flexkørsel for trafikselskaberne de seneste år – eller som har minibusser registreret i vores medlemsoplysninger.

79 vognmænd valgte at svare på forespørgslen.

Overordnet set må man konkludere, at der er plads til forbedringer i samarbejdet med trafikselskaberne. Samlet set er 30% af de vognmænd, der har svaret, utilfredse eller meget utilfredse med samarbejdet (figur 1).

12 Danske Busvognmænd

27% er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 44% er tilfredse eller meget tilfredse.

Trods pladsen til forbedringer er det værd at bemærke, at flest vognmænd (34%) har svaret, at de er tilfredse med samarbejdet ud af de fem svarmuligheder.

Løndumping fylder I undersøgelsen blev vognmændene også spurgt ind til forskellige problemstillinger i flextrafikken. Her var det tydeligt, at løndumping optager mange vognmænd.

72% har således svaret, at de i høj grad

oplever løndumping som et problem i flextrafikken (tabel 1). En hel del vognmænd oplever også i høj grad problemer med at planlægge pauser og mistet/forgæves

"De planlagte vognløb for næste dag skal ikke kunne slettes efter en given tid."

Kommentar fra undersøgelsen.

Specialkørsel Figur 1

"Når trafikselskaberne har disponeringsansvar, bør de også have ansvar for overholdelse af love, regler og køre- og hviletider."

40%

34% 30%

27%

20%

15%

15% 10%

10%

Kommentar fra undersøgelsen.

0

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken/eller

Tilfreds

Meget tilfreds

Hvor tilfreds er du generelt set med samarbejdet med det trafikselskab, som du kører mest flextrafik for?

Antal = 62. De vognmænd, der har besvaret, at de ikke kører flextrafik for et trafikselskab, er sorteret fra i ovenstående figur.

Tabel 1: I hvor høj grad oplever du...

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

Ved ikke

Antal*

21%

21%

25%

25%

9%

57

... forgæves ture og mistet kørsel pga. replanering?

2%

13%

32%

48%

5%

56

... løndumping som et problem i flextrafikken?

4%

4%

11%

72%

11%

57

... problemer med at planlægge dine og chaufførernes pauser i kørslen?

* De vognmænd, der har svaret, at de ikke kører flextrafik for et trafikselskab er sorteret fra i ovenstående tabel.

Den blå farvenuance viser, at især løndumping opfattes som et problem i flextrafikken. Ved de andre emner er besvarelserne mere jævnt fordelt.

Dog opfattes forgæves/mistede ture også i forholdsvis stor udstrækning som et problem.

Danmarks sikreste kort

Ring og hør mere på 89 32 25 40 eller tjek ok.dk

Vi har øget fokus på kortsikkerhed I en verden, hvor nogle mennesker lever efter deres egne regler, er det godt med teknologi, der gør din verden mere sikker. OK Truck Diesel-kortet er blevet udstyret med en chip, der er umulig at kopiere. Kortet er hurtigt at benytte, når du er på farten, og så kan det tilpasses dine behov individuelt. Det er derfor, vi tillader os at kalde OK Truck Dieselkortet for Danmarks sikreste kort. I al beskedenhed naturligvis. Vil du høre mere om OK Truck Diesel-sikkerhed, kan du ringe til Team Transport på 89 32 25 40. Du kan også læse mere på www.ok.dk.

Danske Busvognmænd 13

Specialkørsel

Figur 2 40%

36% 30%

27% 20%

19%

17%

10%

1%

"Man skal informere mere på sygehusene, så personalet ved, at chauffører ikke bare kan vente. Afhentningsoplysningerne skal også være mere korrekte, så man ikke skal bruge tid på at finde kunden."

Kommentar fra undersøgelsen.

0

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

Ved ikke / kender ikke nogen udvalg

I hvor høj grad føler du, at operatørerne i flextrafik har fået noget ud af det etablerede samarbejde med trafikselskaberne?

Antal = 78.

kørsel pga. replanering (hhv. 25% og 48%), men det er ikke problemer, der opfattes ligeså entydigt som løndumping. F.eks. oplever 21% af de vognmænd, der har svaret, ikke problemer med planlægningen af pauser. Det er dog tydeligt, at problemet med planlægning af pauser er mindst i de trafikselskaber, der har indført pausefunktioner som f.eks.

Midttrafik.

Samarbejdet skal udbredes En tydelig konklusion man kan drage af undersøgelsen er, at medlemmerne i Danske Busvognmænd ikke er godt nok informerede om foreningens muligheder for at tage problemer og udfordringer i flexkørslen op i diverse samarbejdsudvalg. Det er problematisk nok i sig selv, at 46% af de vognmænd, der

"Som det er nu, bæres udgiften af den enkelte vognmand, når der er problemer med kunder af den ene eller anden årsag. Såsom at kunderne ikke er klar ved afhentning, trappeture og klargøring af kunderne o.l. Det skal klarlægges, hvornår man er ”ledig” – og hvem der egentlig er arbejdsgiver."

Kommentar fra undersøgelsen.

har svaret på undersøgelsen (figur 2), kun i mindre grad eller slet ikke føler, at de har fået noget ud af de etablerede samarbejdsudvalg med trafikselskaberne. Endnu værre er det, at 36% af vognmændene slet ikke kender til disse. Det skal dog tilføjes, at over en tredjedel af de vognmænd, der ikke kender til nogen samarbejdsudvalg, ikke i øjeblikket kører flextrafik for et trafikselskab.

Formand for Danske Busvognmænds handicapsektor, Allan Mørup fra Mørups Turistfart ApS, er rigtig ærgerlig over, at medlemmer ne ikke er mere opmærksomme på det samarbejde med trafikselskaberne, som foreningen har fået op at stå: ”Undersøgelsen viser klart, at vi skal være bedre til at kommunikere vores engagement i disse udvalg ud. Samarbejdsformerne- og mængden er naturligvis forskellige i de forskellige trafikselskaber. Men vi har medlemmer af Danske Busvognmænd repræsenteret i alle trafikselskaber. Jeg kan kun opfordre

Det fylder mest I undersøgelsen blev busvognmændene bedt om at komme med forslag og kommentarer til de forskellige emner i flextrafikken.

Her er de mest omtalte emner blandt de 76 kommentarer:

Problemer med vognløb og udgåede ture

Pauser i vognløbene

Arbejds- og lønvilkår

Andre kommentarer

23%

20%

8%

Trafikselskabernes ansvar for kvalitet, sikkerhed og arbejdsvilkår

14 Danske Busvognmænd

13% 12%

Specialkørsel

medlemmerne til at kontakte de respektive repræsentanter, hvis de har noget på hjertet, som de mener vi skal gå videre med. Det er naturligvis ikke os, der dikterer udbudsbetingelserne, men det samarbejde med trafikselskaberne, vi har fået op at stå, giver os i hvert fald mulighed for at uddybe en række forhold i den daglige drift,” lyder opfordringen fra Allan Mørup.

En masse på hjerte Undersøgelsen gav – måske vigtigst af alt – anledning til en række skriftlige kommentarer fra vognmændene – 76 blev det til i alt.

Det var altså ikke så lidt, busvognmændene havde på hjerte. Blandt disse kommentarer var der ligeledes et tydeligt mønster i, hvad der optager busvognmændene. Hele 25% af kommentarerne udtrykte frustration over vognløb, der efter deres mening ikke planlægges optimalt. Det resulterer for flere vognmænd i forgæves ture eller unødig

tomkørsel og indkaldt personale, der så alligevel ikke er kørsel til. Flere vognmænd i undersøgelsen påpegede, at en mere forudsigelig planlægning af vognløb ville afhjælpe problemet omkring afholdelse af pauser.

17% af kommentarerne omhandlede arbejds- og lønvilkårene og til dels for lave priser i branchen. 14% af besvarelserne omhandlede i et eller andet omfang trafikselskabernes ansvar for en acceptabel kvalitet og sikkerhed i kørslen samt en kritik af, at trafikselskaberne ikke opfatter entreprenørerne som samarbejdspartnere.

Formanden i handicapsektoren, Allan Mørup, har gået alle kommentarer igennem og vil nu fremlægge resultaterne af undersøgelsen for trafikselskaberne. ”Der er helt klart en række konstruktive kommentarer i undersøgelsen, som jeg nu vil gå videre med. Undersøgelsen kan derudover bruges som et værktøj over for trafikselskaberne til at vise et samlet billede af bus-

"Flextrafik bør være bedre til at tilrettelægge turene. Der er meget tomkørsel over lange afstande."

Kommentar fra undersøgelsen.

“Pause efter 4,5 times køretid for flextrafik.

Både for taxi og busser. Sikkerheden skal være ens for chaufførerne.”

Kommentar fra undersøgelsen.

Kør nemt med EasyGo+ BroBizz® i Danmark, Norge, Sverige og Østrig EasyGo+ BroBizz er en service til lastbiler og busser, der vejer over 3.500 kg og kører mellem Skandinavien og Østrig.

Fordele med EasyGo+ BroBizz: • Med EasyGo+ BroBizz kan I bruge den samme betalingsenhed i fire lande • I slipper for at have flere betalingsenheder • I indtaster let antallet af aksler på køretøjet, direkte på jeres EasyGo+ BroBizz • I betaler alt forbrug ét sted, nemlig til BroBizz A/S • I kommer hurtigere gennem betalingspunkterne

Læs mere om EasyGo+ BroBizz og bestil den under Erhverv på

brobizz.com

Danske Busvognmænd 15

Specialkørsel

vognmændenes opfattelse af samarbejdet i flextrafikken, og hvor det er, vi vil hen i fremtiden. Trafikselskaberne og kommunerne er mange busvognmænds største kunder, så der er ingen tvivl om, at vi alle er interesserede i et godt samarbejde,” afslutter Allan Mørup om undersøgelsen.

"Den variable kørsel skal i udbud for hver 1½ eller 2 år. Der er alt for meget rod i de første tre måneder, og det koster for meget for alle."

Sådan har vi gjort

Kommentar fra undersøgelsen.

”OST-vogne er en kæmpe udfordring for liftbusser. De er løndumpere og skal begrænses.”

Kommentar fra undersøgelsen.

Danske Busvognmænd har i løbet af marts og april måned 2015 indsamlet besvarelser fra foreningens medlemmer gennem et elektronisk spørgeskema.

Besvarelserne har været anonyme.

Spørgeskemaet har været sendt rundt til alle medlemmer af Danske Busvognmænd, der har afgivet tilbud til flextrafik fra 2011-2013 samt alle de medlemmer, der er registreret med minibusser i foreningen. Derudover har alle medlemmer, der ønskede at besvare spørgeskemaet, haft adgang til dette.

Ud af de 79 medlemmer, der har svaret, har 16 vognmænd angivet, at de ikke kører flextrafik for trafikselskaberne. Disse 16 svar indgår derfor ikke i vurderingen af samarbejdet med trafikselskaberne i figur 1 og tabel 1. Deres skriftlige kommentarer indgår på linje med alle andre.

Danske Busvognmænd vurderer, at ca. 90-100 vognmænd i foreningen kører flexkørsel for trafikselskaberne. Dvs. at 70-80% af de relevante modtagere har besvaret spørgeskemaet.

Samarbejdsudvalg i flextrafikken

NT

Udvalg

Deltagere fra DB

Entreprenørudvalg for flextrafik

• Allan Mørup, Mørups Turistfart • Elin Davidsen, Brdr. Davidsen • Kenny Thygesen, Terndrup Taxa- og Turistbusser

Derudover to arbejdsgrupper: Kommunikation & kompetence samt Kvalitet & kontrakter Midttrafik

Kontaktudvalg for flextrafik

• Allan Mørup, Mørups Turistfart

Sydtrafik

Kontaktudvalg for flextrafik

• Jimmy Hansen, De Blå Busser

FynBus

Kontaktudvalg for flextrafik

• John Bergholdt, Bergholdt.dk

Movia

To samarbejdsgrupper for flextrafik.

Dækker FlexVariabel og FlexGaranti

• • • •

Stephen Jespersen, VBT A/S Mogens Pedersen, Egons Turist- og Minibusser Henrik Helsted, Helsteds Taxi Lasse Repsholt, DB Sekretariat

Samarbejdsudvalg i flextrafikken. Kontaktoplysninger kan findes på www.db-dk.dk under ’Om os’.

16 Danske Busvognmænd

Specialkørsel

Luksus turistbusser fra Scania • Individuel indretning med fokus på høj komfort og kvalitet • Kraftfuld og økonomisk Euro 6-motor som standard (450 hk / 2.350 Nm) • Al indvendig belysning i LED • Bi-Xenonlygter som standard, samt LED-signaturlygter både for og bag

Scania Van Hool Altano: • Passagerkapacitet: op til 72 (+1) • Standardplads til 1 stk. kørestol i underetage • Stor bagagerumskapacitet (14,5 m3) • Hylder i bagagerum for optimal udnyttelse • Lav indgang foran i dobbelt bredde • Mulighed for cykelholder integreret i bagagerum

Scania Van Hool Astromega: • Passagerkapacitet: op til 81 (+1+1) • Stor rækkevidde (700 liter brændstoftank) • Multi Zone klimaanlæg for høj passagerkomfort • Multi Color indvendig belysning • Bred midterdør og udtagelig podest

Kontakt Scania for mere information om vores produktsortiment inden for turistbusser som foruden Scania Van Hool også dækker Scania OmniExpress og Scania Irizar (PB og i6) programmet – alle med Scanias velkendte chassis og drivline.

Dan Schroeder, +45 2551 8083, dan.schroeder@scania.dk Steffen Laursen, +45 2551 8085, steffen.laursen@scania.dk Erik Rolvung, +45 2551 8029, erik.rolvung@scania.dk

Danske Busvognmænd 17

Specialkørsel

FOKUS FIK

A FLEXTR

"Vi er også en samarbejdspartner" En erfaren herre trækker sig nu fra Danske Busvognmænds handicapsektor. Han har været med hele vejen og har engageret sig i (næsten) alle former for personbefordring, man kan komme på. Inden han trækker sig fra specialkørselsbranchen, er hans budskab, at de frie markedskræfter, der driver udbudsgivningen, skal ledsages af dialog og samarbejde for at få arbejdsvilkår, sikkerhed og kvalitet til at gå op i en højere enhed.

Af: Michael Branner Foto: Michael Branner

L

eif Voss har været med hele vejen.

Han var allerede en erfaren herre, da han som ét af de første medlemmer af Danske Busvognmænd blev valgt til den nyoprettede handicapsektor tilbage i december 2003. De tre nye sektorer skulle sætte fokus på de enkelte kørselsformers udfordringer og rammevilkår i busbranchen.

Siden sektorens fødsel har udbuds- og kontraktvilkår været et tema i sektorens arbejde, og det er da også det, som optager Leif Voss, da Busmagasinet er forbi hans nuværende arbejdsplads ved Egons Turist- & Minibusser i Slagelse.

Leif kørte selv en af de første specialkørselsture for det daværende Vesttur under Vestsjællands Trafikselskab. Den startede på Kalundborg Brandstation den 1. maj 2000. Og det er da også trafikselskabernes engagement i specialkørslen, han ser som den vigtigste grund til Danske Busvognmænds fokus på special- og handicapkørslen for minibusser. ”Minibusser beskæftigede man sig ikke rigtig med i nogle af foreningerne, før Danske Busvognmænd [Turistvognmændenes Landsforening og Landsforeningen Danmarks Bilru-

18 Danske Busvognmænd

ter, red.] så handicapsektoren blev en vigtig platform for minibusserne til at udveksle erfaringer, så vognmændene kunne tale med en samlet stemme over for de trafikselskaber, som blev de nye transportindkøbere,” forklarer Leif om begyndelsen i starten af 00’erne.

Svær begyndelse Begyndelsen har dog været svær, og Leif Voss mener, at samarbejdet mellem handicapvognmændene har flere udfordringer end rute- og turistbranchen: ”Virksomhederne i DB’s handicapsektor er meget forskellige. Og så er branchen i øvrigt meget sammensat. Der er jo taxierne, og så er der en stor gruppe af OST-biler, som slet ikke er organiseret og derfor står helt udenfor. Det er nok den største udfordring i handicapsektoren – at der er så mange entreprenører, der ikke er samling på, og som vi ikke kan få i tale.”

Trods udfordringerne mener Leif Voss stadig, man har skabt visse resultater i branchen.

Det vigtigste har været at oprette dialogen med trafikselskaberne om, hvordan særligt flextrafikken bør afvikles.

”Med oprettelsen af handicapsektoren startede vi en lille dialog, men i dag synes jeg faktisk, den har vokset sig større, og at vi er kommet temmelig langt. Jeg synes først, det er sket de seneste par år, men det glæder mig virkelig. Og jeg håber, at vognmændene fremover vil få noget ud af den dialog, der er sparket i gang i de forskellige trafikselskaber.”

Mere end transport Netop dialogen med trafikselskaberne står som det centrale punkt for Leif Voss’ opfattelse af handicapsektorens arbejde. For entreprenørerne i flextrafik har alt for længe været reduceret til leverandører af ren og skær transport fra punkt A til B – og det går ifølge Leif ud over både kvalitet og transport.

Med strukturreformen og oprettelsen af de nuværende trafikselskaber i 2007 ændrede kørslen navn til flextrafik. I den forbindelse blev udbuddene af kørslen større, og licitationerne resulterede i et prisdyk på markedet. Leif Voss Pedersen kan godt se fornuften i, at de frie markedskræfter bestemmer priserne – men præmisserne for

Specialkørsel

udbudsmodellen tvinger priserne ned på et niveau og en kvalitet, der efter hans opfattelse gør for ondt. ”Pris og kvalitet hænger sammen. Det er en side af sagen. Men når du ikke længere kan betale løn, brændstof og afskrivning på bilen for de priser, du byder med, så siger det sig selv, at man er dødsdømt på sigt,” lyder meldingen fra den erfarne vognmand. ”Det kan godt være, at de frie markedskræfter fungerer sådan, at prisen presses ned, men det er jo stadig muligt, at man laver udbuddene på en måde, så kvaliteten for brugerne er i orden, og at arbejdsforholdene er anstændige for chaufførerne.”

Arbejdsforholdene for chaufførerne har efter Leif Voss’ opfattelse været den helt store taber i den licitationsmodel, der ifølge ham selv har presset priserne urimeligt langt ned. Han forklarer, at udbuddet af de mange variable flexkøretøjer betyder, at vognmændene tvinges til at ansætte chaufførerne på upopulære delevagter, hvor der simpelthen ikke er arbejde midt på dagen. Og det er kun ét af mange urimelige forhold for chaufførerne i flextrafik. ”Vi skal jo ikke tale chaufførernes sag som arbejdsgivere. Men vi kan jo ikke drive forretning uden vores chauffører, og vi har kun gode folk, hvis vi også behandler dem ordentligt. Dér synes jeg, at vi har et stort problem i branchen for flextrafik. Man kan jo godt forestille sig, at udbuddene formes

på en måde, så entreprenørerne byder ind på vognløb, der giver arbejde hele dagen til chaufføren,” foreslår Leif og tilføjer: ”Man kunne godt udnytte bilerne i flextrafik bedre, hvis der var færre af dem. Jeg mener helt bestemt, der er for mange biler på gaden i dag i forhold til efterspørgslen. Det kunne man eksempelvis afhjælpe ved at gøre det til et krav, at man kører, når man har tilmeldt sig systemet. Det er et ansvar kommuner, regioner og trafikselskaber godt kan tage, hvis de vil. Også for at begrænse CO2-udledningen.”

Kvaliteten bør hæves Ifølge Leif Voss er det Danske Busvognmænds og handicapsektorens største opgave at få trafikselskaberne til at opfatte vognmændene som samarbejdspartnere – og ikke blot som transportleverandører på et frit marked. ”Det er helt i orden, at man har den frie konkurrence, hvor priserne tæller. Men man bliver altså også nødt til at snakke sammen.

Det er den rolle, Danske Busvognmænd og handicapsektoren skal spille. Selvom vi er leverandører, der skal byde ind med en skarp pris, må vi et eller andet sted også betragte os som samarbejdspartnere. Det er begge dele, der skal fungere på en eller anden måde. Vi skal have et frit marked. Men vi skal samtidig have den dialog, der skal til for at få det frie marked til at fungere. Det er min fornemmelse, at trafikselskaberne tidligere ikke

Vi skal jo ikke tale chaufførernes sag som arbejdsgivere. Men vi kan jo ikke drive forretning uden vores chauffører, og vi har kun gode folk, hvis vi også behandler dem ordenligt.

ville have, at vi skulle anbefale noget som helst. De er så i dag blevet til at snakke med og er gået i dialog. Så vi er nået et stykke ad vejen.”

Hele diskussionen om løn og arbejdsvilkår bliver på den måde til en diskussion om, hvilken vej buschauffør-erhvervet skal bevæge sig i fremtiden. Skal chaufførerne være ufaglært arbejdskraft uden videre kvalifikationer end deres kørekort? Eller skal chaufførerne være udlært i den service og sikkerhed, som giver borgerne den bedste oplevelse af kørslen? ”Der er for mange chauffører i branchen, der ikke leverer den kvalitet, der skal til,” konstaterer Leif Voss. ”Jeg håber, vi i fremtiden

Leif Voss Leif Voss startede som vognmand i 1980 med fire minibusser i det daværende Svebølle Mini- og Liftbusser.

I 1992 slog de tre virksomheder Svebølle Turistfart, Værslev Turistfart og Svebølle Lift- og Minibusser sig sammen med Leif Voss som direktør og blev til Svebølle-Værslev Turistfart.

Sidenhen blev det til opkøb af bl.a. Bolds Turistfart i Kalundborg. Efter flere års samarbejde med Egons Turist& Minibusser i Slagelse blev Svebølle-Værslev Turistfart købt af denne, hvor Leif Voss i dag er ansat. Der er afskedsreception for Leif Voss i Slagelse lørdag den 9. maj.

Danske Busvognmænd 19

Specialkørsel

kan finde en gylden middelvej mellem pris og kvalitet. Også så chaufførerne får en bedre tilværelse.”

Leif Voss peger selv på bestemmelserne om køre- og hviletid som et tiltag, der kan hæve kvaliteten blandt de mange OSTbiler, der opererer i flextrafikken: ”Det er jo helt grotesk, at en OST-bil ikke er underlagt køre- og hviletidsbestemmelser.

En 8-personers OST-bil kan jo lave ligeså meget ravage som en minibus ved et færdselsuheld. Dér må vi altså have samme regler.

Jeg synes bestemt ikke, vi med flextrafikken skal ud ad den vej, hvor man kan spekulere over, om chaufføren er frisk og veludhvilet.

Det kan jo være livsfarligt for omgivelserne.”

Leif Voss ved godt, at ovenstående forslag ikke kommer igennem med et snuptag. Men han mener, at man i handicapsektoren flere gange har løbet panden mod en mur uden, at man har ladet sig skræmme af det: ”Vi har været nogle stædige æsler og er blevet ved med at presse på for at få dialog med trafikselskaber og kommuner. Nu er vi langsomt begyndt at se frugterne af vores arbejde. Så det hjælper at klø på!”

En enkelt bus fra tiden hos Svebølle-Værslev Turistfart er stadig at finde i vognparken hos Egons Turist- & Minibusser.

Professionelt håndværk

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00 20 Danske Busvognmænd

Specialkørsel

UDBUD – KLAGESAG VAR NØDVENDIG En lille håndfuld medlemmer af Danske Busvognmænd undrede sig over, at Gladsaxe Kommune havde accepteret et tilbud, der ikke levede op til kravene om køretøjer og tilladelser. Det kunne kommunen heller ikke, og efter en klagesag rejst af Danske Busvognmænd har Gladsaxe Kommune nu annulleret udbuddet.

Af: Redaktionen

G

ladsaxe Kommune udbød i december 2014 specialrutekørsel af handicappede. Efter at tilbuddene var kommet ind, besluttede kommunen, at et tilbud afgivet på baggrund af sygetransporttilladelser skulle tildeles kontrakten. Det undrede fire medlemmer af Danske Busvognmænd, der mente, at opgaven krævede busser og tilladelser efter lov om buskørsel. Danske Busvognmænd vurderede spørgsmålet og måtte give de fire medlemsvirksomheder ret. Imidlertid holdt kommunen fast på sit, og det var først efter en klagesag rejst af Danske Busvognmænd og en foreløbig vurdering fra Klagenævn for Udbud, at kommunen den 15. april besluttede, at udbuddet måtte gå om.

Sygetransporttilladelser kunne ikke benyttes Når Danske Busvognmænd gik ind i sagen var det fordi, den ikke var afgjort på et gennemsigtigt grundlag. ”Der var ikke lagt op til, at man kunne benytte sygetransporttilladelser, og når Gladsaxe Kommune alligevel accepterede det, gav det for det første leverandøren konkurrencemæssige fordele på flere punkter, som de andre tilbudsgivere ikke havde haft, og for det andet rejste det tvivl om, hvorvidt opgaven rent faktisk kunne løses som påkrævet,” fortæller Lasse Repsholt, der førte sagen i Klagenævn for Udbud for Danske Busvognmænd. Han understreger dog, at man i sagen IKKE har afgjort det generelle spørgsmål om, hvorvidt sygetrans-

porttilladelser kan benyttes. Det afhænger af den enkelte situation.

Klagesager bør være sidste udvej…

Klagenævn for Udbud er en vigtig instans i forhold til at sikre, at udbuddene går rigtigt til. Danske Busvognmænd har efter lovgivningen klageadgang. Det betyder, at foreningen kan rejse klagesager også uden selv at have afgivet tilbud i det enkelte udbud. ”Det er en nyttig foranstaltning, der kan være med til at sikre kvaliteten i udbuddene. Det kan også aflaste vores medlemsvirksomheder. En klageproces er en administrativ og økonomisk byrde, og det er heller ikke så sjovt at føre en klagesag mod sin i øvrigt gode samarbejdspartner og kunde. Vi har som forening gjort brug af muligheden to gange i nyere tid og fået ret begge gange,” fortæller Lasse Repsholt. Han understreger dog, at man bør gøre, hvad man kan for at undgå klagesager. ”En del klagesager rejses, hvor sagen kunne have været undgået, hvis alle parter havde været mere opmærksomme tidligere i forløbet. Klagesager skal helst være en sidste udvej.” …men spørg altid din brancheorganisation Steffen Harbirk fra Harbirks Bustrafik ApS var én af de virksomheder, der var berørt af sagen. ”Jeg er glad for Danske Busvognmænds opbakning i den her sag. Vi skal i busbranchen være indstillet på konkurrence

Klagenævn for Udbud er en vigtig instans i forhold til at sikre, at udbuddene går rigtigt til. fra flere kanter, men det må være på et fair og gennemsigtigt grundlag. Derfor er jeg glad for, at Danske Busvognmænd gik ind i sagen, så jeg ikke skulle tage den kamp med Gladsaxe Kommune alene. Nu ser jeg frem til en ny runde, hvor der er klarhed om betingelserne,” afslutter han.

Dette synspunkt bakker Lasse Repsholt helt op om: ”Hvis man er i tvivl om forståelsen af et udbudsmateriale, processen om et udbud eller afgørelsen i et udbud, kan man altid ringe til Danske Busvognmænd og forhøre sig. Vi har haft berøring med mange udbudssager gennem tiden og kan hurtigt give en vurdering.” Han understreger dog, at foreningerne ikke altid forfølger sagerne hele vejen. ”Hvis sagerne indebærer modstridende interesser mellem medlemsvirksomheder, eller hvis vi ikke mener, der er juridisk eller principielt grundlag for at føre sagen, fører vi den ikke. Det er en beslutning, der tages endeligt af foreningens bestyrelse,” forklarer han. ”Et godt råd og en saglig vurdering, kan man dog altid få som medlem af Danske Busvognmænd,” afslutter han.

Danske Busvognmænd 21

Specialkørsel

Et langt, sejt træk Efter to års tovtrækkeri fik tre af Danske Busvognmænds medlemmer ved Retten i Esbjerg tilkendt en samlet erstatning på cirka 700.000 kr. fra den erhvervsdrivende forening Sydjysk Befordring. Sagen vidner om, at foreningsmedlemskab, en god forsikring, en god portion tålmodighed og et langt sejt træk kan bære frugt.

Af: Redaktionen Foto: Colourbox

S

agen tog sin begyndelse i marts 2013, da Danske Busvognmænd på vegne af tre medlemsvirksomheder samt en taxivirksomhed, der ikke er medlem, rejste et erstatningskrav for tabt fortjeneste.

Baggrunden var, at de fire virksomheder stod til at tabe et års fortjeneste for kørsel i flextrafik som følge af en fejl begået af administrationen hos Sydjysk Befordring. De fire virksomheder skulle via Sydjysk Befordring indgå kontrakter i Sydtrafiks 2. udbud

af flextrafik (Udbud af FV2 – FlexVariabel i Region Midtjylland og Region Syddanmark – November 2012), men Sydjysk Befordring afleverede deres tilbud på de forkerte tilbudsblanketter, hvilket bevirkede at tilbuddene måtte afvises.

Et tab skal gøres præcist op og dokumenteres…

Den første udfordring var at opgøre tabets størrelse. Det er ikke den tabte omsætning,

Den erstatningsberettigede har pligt til at begrænse sit tab. F.eks. ved at skaffe anden kørsel til vogne og chauffører, sælge vogne, der ikke er brug for, afskedige chauffører, der ikke er beskæftigelse til og lignende.

22 Danske Busvognmænd

der skal godtgøres, men den tabte fortjeneste. Retten i Esbjerg tildelte erstatning som tabt dækningsbidrag, hvor dækningsbidraget blev opgjort til mellem 20 og 25% afhængig af omkostningsstrukturen i den enkelte virksomhed. Dækningsbidraget blev opgjort som omsætning fratrukket de variable udgifter til chaufførlønninger, brændstof og vedligeholdelse – og er med andre ord det beløb, der er tilbage til at dække de faste omkostninger.

Drøftelserne af tabets størrelse stoppede dog ikke der. Den erstatningsberettigede har pligt til at begrænse sit tab. F.eks. ved at skaffe anden kørsel til vogne og chauffører, sælge vogne, der ikke er brug for, afskedige chauffører, der ikke er beskæftigelse til og lignende. To virksomheder fik erstatningskørsel, som derfor ikke skulle erstattes. De samme to virksomheder led også et tab, fordi de blev tvunget til at sælge vogne. Dette tab blev dog ikke dækket, da Retten fandt,

Specialkørsel

at dokumentationen ikke var tilstrækkelig, hvilket især ærgrer den ene af vognmændene, Flemming Momme Hansen fra Brørup/ Holsted/Vejen Taxa: ”Vi måtte vinke farvel til et stort beløb i det spørgsmål. Det er uundgåeligt med et stort tab, når man pludselig er tvunget til at sælge sine vogne i utide,” forklarer han. … og ansvaret skal placeres Et andet spørgsmål var om Sydjysk Befordring faktisk havde ansvaret for den tabte fortjeneste? Her var retten dog ikke i tvivl.

Sydjysk Befordring havde påtaget sig ansvaret for at udfylde tilbudsblanketterne og var også bekendt med, hvilke blanketter der var de gyldige.

Hans Clausen ejer Clausens Busser ApS i Frifelt og var én af de fire vognmænd, der rejste sagen: ”Når man er medlem af en forening, der har til opgave at varetage udbudsforretninger på en professionel måde, har man selvfølgelig en klar forventning om, at der er styr på det. Det havde de så ikke. Det var meget ærgerligt, og derfor er jeg også glad for at sagen faldt ud som den gjorde.”

De tre vognmænd er enige om, at det har været et langt sejt træk, og at det havde været svært at stå distancen uden Danske Busvognmænds og TRYG’s engagement.

Sagen kort Sydjysk Befordring er en erhvervsdrivende forening, der har til formål at varetage erhvervsmæssig personbefordring i Region Syddanmark. Foreningen optager bus- og taxivognmænd som medlemmer, der i praksis varetager kørslen i henhold til de betingelser, der er beskrevet i foreningens vedtægter. Som medlem af Sydjysk Befordring forpligter man sig til ikke at byde ind på kørselsopgaver, udbud og lignende aktiviteter i konkurrence med Sydjysk Befordring.

Da Sydjysk Befordring i vinteren 2012 skulle byde ind på kørselsopgaverne i Sydtrafiks udbud af flextrafik, begik administrationen en fejl, der bevirkede, at en lang række tilbud blev afvist. De forkerte tilbudsblanketter var blevet anvendt.

Tre medlemmer af Danske Busvognmænd – Brørup/Holsted/Vejen Taxa, Clausens Busser ApS samt Agerskov Turistfart ApS – samt en fjerde virksomhed valgte at kræve erstatning for tabet af omsætning. Kravet blev i første omgang afvist af Sydjysk Befordring, der hverken ville anerkende kravets berettigelse eller erstatningsbeløbets størrelse.

Med kyndig bistand fra ADVODAN i Vejen, der i sommeren 2013 stævnede Sydjysk Befordring ved Retten i Esbjerg, fik de fire virksomheder i februar 2015 rettens ord for, at de var berettiget en erstatning på i alt cirka 700.000 kr., renter heraf samt dækning af sagens omkostninger.

Retshjælpsforsikringen bragte sagen på skinner De tre medlemsvirksomheder af Danske Busvognmænd var alle forsikret hos TRYG, og her gik forsikringsselskabet aktivt ind for at få sagen sat på skinner. Det var en stor hjælp i processen.

Af: Redaktionen Foto: Colourbox

J

ohnny Andersen fra Agerskov Turistfart ApS forklarer: ”TRYG’s erhvervskundechef Martin Andersen var til stor gavn og involverede sig grundigt i tingene. Især i en sag, der er så kompleks som denne, var det en stor hjælp,” forklarer han. ”I situationen var vi i forvejen under pres. Det var derfor en stor lettelse, at både Danske Busvognmænd og TRYG Forsikring bakkede op om vores sag.”

Martin Andersen er enig i, at både Danske

Busvognmænds og TRYG’s koordinering i sagen var betydningsfuld: ”Jeg har mange buskunder forsikret i min portefølje og altså også de tre medlemmer af Danske Busvognmænd. De har alle tegnet retshjælpsforsikring hos TRYG, og min rolle var dels at forklare dem, hvordan sagen hang sammen og dels at få koordineret, at de kunne få retshjælpsdækning og køre sagen i fællesskab.”

I praksis anmoder man normalt om rets-

hjælpsforsikring gennem den advokat, der fører sagen. I det her tilfælde blev det aftalt, at advokat Casper Strandby fra ADVODAN i Esbjerg skulle føre sagen for de fire virksomheder – og at TRYG ’s retshjælpsforsikring dækkede som én sag. ”Det er ikke lovpligtigt med en retshjælpsforsikring, men denne sag viser, at det kan være en god investering,” afslutter Martin Andersen.

Danske Busvognmænd 23

Turistbussen

Busrejsen skal gøres trendy Vitus Rejser skiftede navn for at kaste støvet af sig.

På den måde symboliserer Vitus Rejsers ændrede navn og markedsføringsstrategi kampen mod de fordomme og de udfordringer, som busrejsebranchen kæmper med mere generelt. For Vitus er svaret på udfordringerne at gøre busrejsen mere trendy og markedsføre den som et eksklusivt supplement til flyrejser.

Af: Michael Branner Foto: Michael Branner, Vitus Rejser

D

et var ikke uden svære overvejelser, at det kendte rejsebureau i august 2014 skiftede navn fra 65-Ferie til Vitus Rejser. Men ifølge adm. direktør i Vitus Rejser, Heidi Maak, var det nødvendigt for at tiltrække nutidens og fremtidens busrejsekunder: ”Navnet var støvet – vi ville aldrig komme igennem til den nye målgruppe, der kommer ind på markedet i de kommende år,” forklarer

Heidi Maak, da Busmagasinet er forbi Årets Busrejsearrangør for at høre mere om rejsebureauets tanker og strategier: ”De nye 60-årige tager også på cykelferie og går på folkeuniversitetet. De er sådan set de nye 40-årige. Du vil aldrig få dem ind i en bus, hvis det hedder noget med 65-ferie – for de er ikke 65 inden i. Derfor var det vores indstilling, at den eneste mulighed var at ændre selve navnet på vores rejsebureau,

Vitus Rejser har sammen med Hafnia Rejser lanceret deres eget bud på en femstjernet bus.

24 Danske Busvognmænd

Turistbussen

hvis vi skulle kunne tiltrække fremtidens buskunder. Vi skal lave rejser for voksne – om de så er 40, 50, 60 eller 75 år, det betyder ikke noget,” konstaterer Heidi Maak.

Med det ændrede navn trimmede Vitus Rejser også bureauets markedsføring, så det både digitalt, tekst- og billedmæssigt lever op til tidens krav og de kunder, man gerne vil have ind i butikken. Det var bl.a. denne imponerende markedsføringsstrategi, der overbeviste priskomiteen for Danish Coach Award om, at Vitus Rejser skulle være Årets Busrejsearrangør.

For Vitus Rejser er strategien at gøre busrejsen mere trendy og signalere, at det er helt okay både at prioritere de eksotiske oversøiske rejser og den kortere busrejse i Nordeuropa. ”Det er vigtigt, at vi erkender, at vi ikke kan fjerne markedet for flyrejser. Vi skal derimod fokusere på de destinationer, der ikke er naturlige at nå med fly. Fremtidens kunde vil nemlig det hele. Vi har kunder, der gerne vil en tur på julemarked i Tyskland, på en 8-dages tur til Andalusien og ikke en oversøisk rejse til Japan. Vores billedmateriale skal være lige lækkert, hvad enten det er en rejse til Rhinen eller Japan. Jeg synes ikke, vi i busbranchen har været gode nok til at opdatere vores markedsføringsmateriale. For bare 4-5 år siden brugte vi selv stadig billeder fra 70’erne i vores markedsføring for busrejsen,” indrømmer Heidi og griner, inden hun tilføjer: ”Vi skal med busrejsen tilbyde gæsterne et supplement til deres flyrejser, der er så godt, at de vælger begge dele i løbet af året.

Det skal være trendy at tage til både Japan og til Holland for at se på tulipaner.”

Vitus Rejser – eventyr for voksne Rejsebureauet 65-Ferie skiftede i august 2014 navn til Vitus Rejser. Det nye navn stammer fra den dansk-russiske opdagelsesrejsende Vitus Bering – også kaldet ”Zarens danske Columbus”. Det var Vitus Bering, der i 1728 påviste, at der er et stræde mellem Nordamerika og Rusland, og at kontinenterne dermed ikke er landfaste. Deraf navnet Beringstrædet.

Vitus er i øvrigt også latin og betyder løst oversat livets vej.

Danske Busvognmænd 25

Turistbussen

”Når man trækker sig fra arbejdsmarkedet, skal man til at skabe en ny identitet for sig selv og møde mennesker på en anden måde, end du gør via dit arbejde.

Og her skaber busrejsen rigtig mange relationer på kryds og tværs. Det skal vi vægte højt, os der arrangerer busrejser, og vi skal turde sige det,” fastslår Heidi Maak.

Individualisme og komfort Heidi Maak gør det også klart, at busrejsepublikummet stiller nogle væsentlig andre krav end tidligere. Særligt markedet for små og større lukkede grupper er skrumpet ind, og det betyder bl.a., at man ikke længere kan fylde en bus med en enkelt gruppe. Det er derfor i højere grad individuelle gæster med varierende behov, der skal serviceres. ”Det skal rejselederen tage højde for og imødekomme,” forklarer Heidi Maak. ”Gæsterne vil ikke finde sig i at stå på to rækker, når der skal udleveres hotelnøgler, eller at blive placeret ved det samme bord, når der skal spises frokost. Gæsterne skal have frihed på deres busrejse. Det kræver, at vi piller støvet af os. Vi kan ikke bare gøre, som vi altid har gjort.”

Nutidens busrejsegæst skal have noget unikt med fra turen, som man ikke selv kan gå ud at købe, hvis man rejste alene. Det kan være en vinsmagning hos en vinbonde, en specialrundvisning i en opera, et musikhus eller lignende eller et interessant foredrag.

Derudover er internet – også i udlandet – et must for den moderne busrejsende, der hele tiden skal kunne opdatere familie og venner derhjemme undervejs på turen.

Men også større sædeafstand og ikke mindst sædeinddeling er vigtig for den individuelle busrejsende, der ikke nødvendigvis har lyst til at side arm i arm under hele turen. ”Komforten i en bus er milevidt foran flyets, men vi skal være bedre til at fortælle det. Det var en af de ting, der lå os meget på sinde, da vi ændrede navn og strategi. Vi ville gerne finde ud af, hvordan vi flyttede gæster fra flyrejsen over til busrejsen – og her er komforten helt klart et af de steder, hvor bussen har meget at tilbyde. Mange mennesker er jo ved at falde bagover, når de træder ind i en moderne turistbus. De har et billede af bussen fra 80’erne og 90’erne, som slet ikke stemmer overens med virkeligheden i dag.”

Vitus Rejsers fokus på komfort har ført til bureauets helt eget bud på en femstjernet

26 Danske Busvognmænd

bus, som gæsterne kan betale ekstra for køre med. Kravene er udarbejdet i samarbejde med de vognmænd, som kører for Vitus Rejser, og det har indtil videre været en succes. ”På den ene side vil folk have busrejsen så billigt som muligt. Men når de så står i booking-øjeblikket, jamen så vil de godt lige have den dér ekstra benplads, det er jo også en lang tur – så køber folk det,” forklarer Heidi Maak om tiltaget.

Rejser for voksne På trods af den moderne markedsføring holder Vitus Rejser stadig fast i de styrker, som busrejsen altid har haft. Og Heidi Maak forsikrer, at Vitus Rejser også fremover vil være rejsebureau for de voksne, der har lidt mere tid til at rejse: ”Når man trækker sig fra arbejdsmarkedet, skal man til at skabe en ny identitet for sig selv og møde mennesker på en anden måde, end du gør via dit arbejde. Og her skaber busrejsen rigtig mange relationer på kryds og tværs. Det skal vi vægte højt, os der arrangerer busrejser, og vi skal turde sige det,” fastslår Heidi. ”Børn og unge er naturligvis hjertelig velkomne på vores ture. Men Vitus Rejser er for voksne. En busrejse er i mine øjne ikke en eller anden chartertur, hvor det vrimler med børn i bussen eller omkring poolen. Det er en rejse, hvor du kan dele oplevelser med mennesker i samme aldersgruppe som dig selv. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange gæster har en bedre oplevelse på en busrejse end på en flyrejse. De ved det bare ikke, før de kommer hjem. Det sociale fællesskab er tit noget af det, folk nævner først, når de kommer hjem fra ferie – ’vi mødte sådan nogle søde mennesker’. Det er det busrejsen kan, og det er det, vi skal holde fast i.”

Et rentabelt produkt En væsentlig del af gæsterne hos Vitus Rejser er med årene blevet til flygæster – samtidig er andelen af busrejsende faldet.

Men det får ikke Heidi Maak til at sadle om: ”Busrejser er for et rejsebureau nemmere at have med at gøre end flyrejser. Man kan ofte have flere gæster med i bussen end i et fly, og det er nemmere at regulere bussens størrelse afhængig af antallet af gæster og destination. Flybilletter er slet ikke lige så fleksible. Og så er det en væsentlig fordel, at man med bussen kan gøre turen til en oplevelse fra dag ét. Den spilder du ikke i en eller anden lufthavn og på kedelige transitter.”

Heidi Maak er også overbevist om, at antallet af busrejsegæster vil stige igen de kommende år. Men man skal forberede sig på, at de tendenser branchen har set i de seneste år vil fortsætte. Det vil ifølge Heidi Maak betyde, at de mindre rejsebureauer får svært ved at levere den markedsføring og annoncering, som det moderne rejsemarked kræver: ”Rejsemarkedet i dag kræver, at du er til stede på nettet, har en funktionel hjemmeside og ikke mindst er til syne i aviser og på de sociale medier. Det kræver en dygtig marketingafdeling og ikke mindst økonomisk formåen,” fortæller Heidi og understreger, at det godt kan være en ærgerlig udvikling for busrejsemarkedet. ”Selvom vi er konkurrenter, så er det tit med til at øge salget på vores rejser, når andre bureauer har succes med deres ture. Det skaber sneboldeffekt. For så går folk ind på Google og tænker ’Hvem laver nogle lignende ture med bus?’, og så kommer vi eller en kollega i branchen frem og får solgt endnu flere ture.”

Heidi Maak er dog ikke i tvivl om, at de busrejsebureauer, der står distancen de kommende år, vil få gavn af hinanden: ”Jo flere af de store rejsebureauer, der har travlt med at sælge flyrejser, desto bedre er det for os, der kan finde ud af at fokusere på busrejsen. Så lad os gå all-in med de andre busrejsebureauer og vise, at bussen er et eksklusivt og konkurrencedygtigt alternativ til flyet.”

VIDSTE DU ...

Turistbussen

at kataloget med efteruddannelse fra ITD er udkommet, og at du som medlem af DB kan deltage i kurserne til medlemspris. Du finder bl.a. kurser om brugen af Facebook, egenkontrol af køre- og hviletid, LinkedIn og Lean. Kataloget kan findes på www.db-dk.dk under ’Turistbuskørsel’.

KORT OM...

TURISTBUSSEN Busrejsen på Ferie for Alle Ferie for Alle satte i år rekord med hensyn til antallet af udstillere. 62.855 passerede messecentrets tællere for at besøge de 336 stande.

Også busrejsebranchen var stærkt repræsenteret, bl.a. af nomineret til Årets Busrejsearrangør NILLES REJSER, der på bagrund af sidste års succes havde udvidet deres stand på messen: ”Vi talte med rigtig mange kunder, der fortalte, at de havde hørt om NILLES, og at de da måske skulle prøve en tur med os,” fortæller Lars Bock fra NILLES REJSER. Interessen for NILLES stand på messen sidste år var så omfattende, at man i år havde valgt at udvide fra en hjørnestand til en stor åben stand midt i Hal M. NILLES REJSER uddelte 2.800 rejsekataloger og kørte syv busser med gæster til messen. ”Vi er inde i en rivende udvikling, så det er vigtigt at bruge resurser på markedsføring,” fortæller Lars Bock om tilstedeværelsen på den populære messe. ”Vi har en stærk lokal forankring, men Ferie for Alle gør, at vi også kommer i kontakt med kunder bl.a. i Vest- og Midtjylland,” fortæller Lars Bock. NILLES REJSER kan i øvrigt berette, at salgstallene i år ligger endnu højere end på samme tidspunkt sidste år. Her er størstedelen af stigningen faktisk busrejser.

Også marketingsansvarlig fra Gislev Rejser, Søren Jørgensen, var positiv over Ferie for Alle.

Det er andet år i træk, at Gislev Rejser – der i øvrigt også var nomineret til Årets Busrejsearrangør – har den femstjernede Setra med på messen. ”Interessen for vores bus er ekstrem høj. Flere tusinde var igennem bussen og få en snak med chaufføren. Bussen giver et fantastisk blikfang, kunderne får prøvet produktet, og messen i Herning henvender sig til netop vores målgruppe,” udtaler Søren Jørgensen. ”Det er enormt vigtigt, vi er tilstede og gør busrejsen synlig på sådan en messe. Der nemlig stærk konkurrence om kunderne i disse tider, for alle rejseformer er populære.”

Ansøgninger til vognmandens fond Tidsskriftet Vognmandens Fonds bestyrelse har besluttet at søge Civilstyrelsen om opløsning af fonden. Dette har Civilstyrelsen godkendt. Efterfølgende har også bestyrelsen i Danske Busvognmænd tiltrådt beslutningen.

Fondens bestyrelse vil således i 2014 og 2015 søge at afvikle fonden gennem legatuddelinger. Fondens egenkapital udgjorde 31.12.2013 godt 450.000,- kr.

De personer, der kan komme i betragtning, er medlemmer af Danske Busvognmænd, der udfører turistkørsel, tidligere medlemmer af TL samt enker/enkemænd og børn efter sådanne.

Det forudsætter, at personen ”er kommet i trang”. I praksis har fondens bestyrelse lagt vægt på, at de pågældende personer pga. sygdom eller en ulykke markant har fået ændret deres indtægtsforhold. Legatportionernes størrelse fastsættes af fondens bestyrelse.

Der findes ikke noget ansøgningsskema, men en ansøgning bør også indeholde dokumentation for indkomst- og formueforhold.

Ansøgningen sendes senest den 31. maj 2015 til: Tidsskriftet Vognmandens Fond c/o Danske Busvognmænd Vesterbrogade 10 1620 København V

Danske Busvognmænd 27

Kollektiv trafik

Letbane contra bus Busmagasinets tema om økonomien i skinnebåren trafik var længe ventet af flere af DB’s medlemmer – de mener, foreningen har været for passiv på området. Kritikken omhandler bl.a. den planlagte letbane i Aarhus, hvor en BRT-løsning end ikke blev overvejet som alternativ. De politiske beslutningstagere bør være opmærksomme på, at en højklasset BRT-løsning udfylder størstedelen af en letbanes funktioner – og koster det halve.

Af: Michael Branner Foto: iStock

I

martsudgaven af Busmagasinet kunne læserne under temaet ”Skinnerne bedrager” læse om flere skinnebårne løsninger i den kollektive trafik, som koster skatteyderne anseelige millionbeløb, og som flere steder kan erstattes af billigere og ligeså effektiv bustrafik.

Heriblandt blev Aarhus Letbane omtalt som et projekt, der i 2014 fik bevilliget ekstra 700 mio. kr. fra stat, region og kommune pga. budgetoverskridelser. Det fik medlem af Danske Busvognmænd, Kim Nielsen fra De Grønne Busser i Hinnerup, til tasterne: ”I 2013 havde jeg et læserbrev i Aarhus Stiftstidende, Jyllands-Posten og den lokale ugeavis i Favrskov Kommune, hvor jeg netop beskrev problematikken med milliardinvesteringerne på letbanerne i forhold til den langt billigere løsning – nemlig lukkede busbaner med tredelte busser. Her ville politikerne kunne spare stat og kommune – og dermed den danske skatteborger – for et ikke helt uanseeligt beløb. Håbet var at få sat en debat i gang, så politikerne kunne få åbnet øjnene og dermed se, at der var og er alternativer til letbanen. Heller ikke fra Danske Busvognmænd var der nogen reaktion, og det var ellers her man havde forventet opbakning, så min mission lykkes desværre ikke dengang,” skriver Kim Nielsen til Busmagasinet.

28 Danske Busvognmænd

I 2013 pegede Kim Nielsen selv på Hamborg som eksempel på et velfungerende BRT-system, der er væsentlig billigere end letbane: "I Hamborg kører de rundt i tredelte busser, der er 25 m. lange med i alt 180 passagerer. De koster ca. 3 millioner kr. pr. stk. og holdt op mod et letbanevognsæt på 37 m., ja, så kan man få syv af sådanne busser pr. letbanevognsæt,” konstaterer Kim Nielsen og tilføjer, at en miljørigtig løsning med gas/hybridbusser er muligt for ca. 6 millioner kr. pr. stk.

Dertil skal nævnes, at prisen for et letbanespor er væsentlig dyrere end infrastrukturen til en højklasset busløsning. ”Skulle der være en lands- eller lokalpolitiker, der i en stille stund fik læst mit indlæg, kunne det være spændende, om man ville give svar på, om man på noget tidspunkt har undersøgt muligheden for etablering af lukkede busbaner i stedet for letbaner i Aarhus? Og hvis dette mod forventning skulle være tilfældet, kunne vi så få at vide hvilket økonomisk resultat, de i så fald var kommet frem til?” spørger Kim Nielsen.

Aarhus Kommune: Letbanen er økonomisk forsvarlig På baggrund af Kim Nielsens kritik har Busmagasinet rettet henvendelse til Aarhus Kommune. Her svarer chefkonsulent i Teknik og Miljø-

Kollektiv trafik

forvaltningen, Niels Schmidt, at der ligger detaljerede og omfattende analyser til grund for politikernes beslutning i Aarhus (se boks nederst). ”I Aarhus ønsker vi et effektivt og komfortabelt kollektivt transportsystem. Vi går ikke ind på forhånd og siger, om det ene eller andet transportmiddel er det bedste. I den samlede plan ses på, hvilket transportmiddel der bedst løser opgaven i den givne situation. Med baggrund heri er der anlagt rigtig mange busbaner på de større indfaldsveje til gavn for bussernes fremkommelighed. Visse steder er de anlagt med sigte på senere at kunne indføre letbaner, som det er tilfældet på eksempelvis Randersvej. Med Letbanen etape 1 kan der køres direkte fra Odder gennem de centrale bydele og op til de store arbejdspladser i Aarhus Nord, herunder det store nye universitetshospital. Tilsvarende vil det være muligt at køre direkte fra Grenaabanen til de samme mål.

I begge tilfælde uden skift, hvilket ubetinget er en fordel i den kollektive trafik,” udtaler Niels Schmidt til Busmagasinet.

Sammenbindingen af letbanen med de allerede eksisterende lokalbaner fra Grenaa til Odder betyder ifølge Aarhus kommune, at en BRT løsning ikke er egnet og har derfor ikke været inde i billedet for strækningen. Niels Schmidt peger på, at man i Aarhus har oplevet en stigning i pendlertrafikken både fra nord og syd til de store erhvervsområder i nord.

Letbanens etape 1 kan netop fange disse pendlingsmønstre og tilbyde pendlerne en attraktiv kollektiv trafik. Letbaneløsningen betyder, at både pendlere og de meget store passagerstrømme i centrum tilgodeses. ”Letbanen indgår som et klart bystrategisk element. Byfortætning og nye boligområder bygges op omkring stærke, kollektive trafikakser.

Og det vil være letbaner, hvis passagergrundlaget betinger dette.

Letbanens etape 1 går gennem nye byudviklingsområder i Aarhus Nord med plads til omring 30.000 indbyggere, der således får et stærkt kollektivt tilbud fra start. Samtidig opnås der forbindelse til et ’Parker og Rejs’-anlæg. Dermed kan letbanesystemet være med til at løse de trængselsproblemer for biltrafikken, som opleves i myldretiden på byens indfaldsveje,” udtaler Niels Schmidt.

Niels Schmidt tilføjer, at det offentlige altid bør vælge den løsning, der er bedst og billigst. Efter hans mening er der ikke tale om en ’hovsa’-løsning med letbanen i Aarhus: ”Løsningen har været nøje undersøgt og passer som fod i hose til byens udviklingsstrategi.” Han forsikrer, at både bus- og BRT-løsninger fremgår af den værktøjskasse, som trafikplanlæggerne fremlægger for politikerne. Som eksempel nævner han, at letbanesystemet skal suppleres og understøttes af en overordnet busplan. ”Der har også været ønsker om at bygge letbaner i vores ringvejssystemer, men her er der simpelthen ikke et tilstrækkeligt passagergrundlag. Endelig har Byrådet med budgetforliget 2014 bedt om en nærmere redegørelse for perspektiverne i at anvende BRT løsninger i den samlede kollektive trafikplan," afslutter Niels Schmidt.

BRT et vigtigt redskab Direktør i Danske Busvognmænd, Steen Bundgaard, tager kritikken fra Kim Nielsen til efterretning: ”Der ærgrer os naturligvis, når medlemmerne ikke føler, vi taler bussens sag godt nok. Og det er også ganske rigtigt, at vi kunne have involveret os meget mere i debatten om letbanen i Aarhus allerede i årene omkring 2010, hvor beslutningen blev taget. Jeg er helt enig med Kim Nielsen i, at Aarhus Kommune ville have gjort klogt i at undersøge mulighederne for en BRT-løsning til bunds. Det må også spøge i baghovedet hos beslutningstagerne i byen, nu hvor budgettet for letbanen allerede er overskredet med 50%.”

Danske Busvognmænd har siden været engageret i flere trafikale beslutningsprocesser og samarbejder om at udvide kendskabet til bl.a.

BRT-løsninger. ”BRT-løsninger og prioriterede busløsninger er en meget intelligent måde at udvikle den kollektive trafik på. De har et stort udviklingspotentiale både i forhold til kapacitet, tiltrækning af flere, nye passagerer og til byudviklingen.”

Samfundsøkonomi i letbaner Ved Ring 3 i København viste de samfundsøkonomiske beregninger, at en BRT-løsning ville give et positivt samfundsøkonomisk afkast (NNV = 528 mio. kr.) i modsætning til den valgte letbaneløsning (NNV = -2.581 mio. kr.). Senere beregninger (Udredning om letbane på Ring 3 (Marts 2013)) viser, at letbanen ved Ring 3 har en negativ intern rente (dvs. den relative vurdering af afkastet i forhold til investeringen er negativ) og et samfundsøkonomisk underskud på NNV -8.368 mio. kr.

I Aarhus lavede man ikke samfundsøkonomiske beregninger for en BRT-løsning. Ved en kalkulationsrente på 5% ville letbanen efter de oprindelige beregninger give et samfundsøkonomisk underskud på 754 mio. kr. opgjort i NNV. I beregningerne for Aarhus er de omtalte budgetmæssige overskridelser ikke medtaget.

Det samfundsøkonomiske afkast er udregnet på baggrund af en række antagelser om anlægs- og driftsomkostninger, passagerstigninger, rejsetidsgevinster, afgiftskonsekvenser, trængselsgevinster mm. Nedenstående afkast er udregnet på baggrund af Transportministeriets gamle Manual for samfundsøkonomiske analyser (2003), der ikke værdisætter en lang række positive faktorer ved kollektive trafikprojekter. Ved brug af manualen fra 2015 havde afkastet for f.eks. Aarhus Letbane givetvis været højere. Byudvikling indgår heller ikke som en positiv faktor i beregningerne.

I Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet (2015) understreges det, at den samfundsøkonomiske analyse er et støtteværktøj, ”der udgør en central, men ikke tilstrækkelig, del af beslutningsgrundlaget.”

Ring 3, København: Resultater af den samfundsøkonomiske analyse for letbanen og BRT uden byvækst, 2010-priser (mio. kr.)

Samfundsøkonomisk afkast I alt nettonutidsværdi (NNV) Intern rente*

Letbaneløsning

BRT

-2.581

528

2,8 %

5,7 %

Grenaa-Odder, Aarhus: Resultater af den samfundsøkonomiske analyse uden byudvikling, 2009-priser (mio kr.)

Samfundsøkonomisk afkast I alt nettonutidsværdi (NNV) Intern rente*

Letbaneløsning

BRT

-754

Ikke udregnet

1,7 %

Ikke udregnet

* De grundlæggende metodemæssige principper (undtagen prisniveau og nutidsværdier, der varer et enkelt år) er de samme i de to beregninger.

Kalkulationsrente = 5%. Kilde: Letbane i Aarhus-området, etape 1 (Letbanesekretariatet 2010), Ring 3 – letbane eller BRT? (Transportministeriet, 2010).

Den interne rente forstås som den relative vurdering af afkastet i forhold til investeringen.

Danske Busvognmænd 29

Kollektiv trafik

”En god måde at illustrere det på er, at man ved en BRT-løsning betaler 50-60% af udgifterne og får 90 procent af fordelene i forhold til en letbane. Så vi anerkender, at letbaneløsningerne har nogle marginale fordele i forhold til passagerkapacitet, passagertiltrækning og byudvikling. I de vedtagne letbane-projekter er det dog meget store summer, man har været villig til at betale for disse marginale fordele ,” udtaler Steen Bundgaard. ”Vores opgave er at fastholde de højklassede busløsninger og BRT-systemer, som et vigtigt redskab i værktøjskassen, når politikerne skal træffe beslutninger om den kollektive trafik. Men vi bliver selvfølgelig nødt til at bruge et helhedssyn og erkende, at hver transportform kan løse forskellige udfordringer,” afslutter Steen Bundgaard.

Forblændet af letbaner?

Betyder det så, at der ikke er noget om Kim Nielsens kritik af letbaneprojekterne rundt omkring i landet? Bestemt ikke. Det er allerede sket, at politikerne træffer beslutninger om letbaner, selvom samfundsøkonomiske beregninger peger på, at en BRT-løsning er mere holdbar. Et godt eksempel er Produktivitetskommissionens kritik af beslutningen om en letbane langs Ring 3 i København. Den er vurderet til at have en negativ intern rente og er vedtaget, selvom der blev anvist et økonomisk fornuftigt alternativ i form af en højklasset bus- eller BRT-løsning.

Kim Nielsen fra De Grønne Busser anerkender naturligvis, at det er politikerne, der træffer beslutninger om den kollektive trafik. Men han finder det også sigende, at en BRT-løsning på strækningen i Aarhus end ikke indgik i Aarhus Kommunes overvejelser.

Han mener bestemt, at Danske Busvognmænd også fremover skal påpege, når politikerne træffer beslutninger om skinnebåren trafik uden sund økonomisk fornuft – særligt når en BRT-løsning kunne have overvejet. ”Jeg har aldrig forstået, hvorfor det offentlige gennem årene har bekostet milliarder af kroner på den kollektive trafik, når bare der er

30 Danske Busvognmænd

skinner under hjulene, og så nedlægger busruter, fordi der skal spares. Med en BRT-løsning i Aarhus havde der været langt flere penge til at prioritere den øvrige kollektive trafik. At letbanetilhængerne har haft så nemt ved at få deres ønsker igennem skyldes ikke mindst, at politikerne er forblændet af skinnetrafik, men også de danske vognmænds manglende sammenhold. Vi burde for lang tid siden – og her tænkes især gennem vores talerør Danske Busvognmænd – have gjort de danske politikere opmærksomme på, at vejen til den bedste og billigste kollektive trafik køres af og med bussen. Budgetoverskridelserne i Aarhus må jo ganske rigtigt give anledning til nervøsitet i de andre store byer. Men tro mig om de ikke også hopper med på ”vognen”, for letbane det skal de have, koste hvad det vil,” afslutter Kim Nielsen fra Hinnerup.

Kapacitet i letbane og BRT I Malmø – hvor BRT-løsningen MalmöExpressen så dagens lys sidste år – kan busserne transportere op til 150 passagerer. Til sammenligning vurderer Århus Letbane I/S på deres hjemmeside, at de kommende letbanevogne vil kunne rumme over 220 passagerer.

Mere end 50.000 personer pendler dagligt til Århus N, SV og C.

Letbanen i Aarhus skal gå fra Odder til Grenaa. Det er særligt strækningen til Grenaa, som undrer flere af Danske Busvognmænds medlemmer. Aarhus Kommune har meddelt, at en BRT-løsning ville stå i vejen for en sammenbinding af lokalbanerne mellem Grenaa og Odder. Beregninger på en evt. BRT-løsning på denne strækning er derfor ikke foretaget.

Kort Nyt

Debat om den kollektive bustrafik Der var både enighed og debat om den kollektive bustrafik, og spørgsmålet om hvordan man sammen tiltrækker flere kunder, da Midttrafik, Arriva og chauffør stillede op til debat på Busmessen i slutningen af marts måned. Her drejede diskussionen sig særligt om, hvilke målgrupper man skal fokusere på i den kollektive bustrafik, og hvilken rolle chauffør og busselskab skal have i forhold til brugen af incitamentskontrakter.

“Det er unge mennesker, der benytter bussen i størst omfang. Men det er også unge, der har det største frafald. Vi skal finde ud af, hvordan vi får disse unge til at fastholde deres transportvaner – også efter de får mulighed for knallert og bil,” udtalte Mette Julbo, vicedirektør i Midttrafik.

Også debatten om bod og incitament var i fokus i Herning, hvor der herskede nogen uenighed mellem driftschef Gerda Jørgensen og chauffør Hans Agerup fra Arriva på den ene side og Midttrafik på den anden om behovet for kontrolbesøg og definitionen af egentlig bod.

Mht. brugen af incitamenter i kontrakterne var stemningen dog en anden. Både Arriva og Midttrafik så her en farbar vej i at forbedre den kollektive trafik gennem brugen af incitamenter i kontrakterne om både kvalitet og passagerforøgelse. Hvor langt incitamentskontrakterne skal gå står dog stadig til diskussion. I Midttrafik har man haft gode resultater med passagertilfredsheden ved at motivere chaufførerne gennem kontante bonusser. Chaufførernes repræsentant Hans Agerup var dog skeptisk ved at lade en for stor del af chaufførens løn være incitamentsbaseret.

’Bæ-bussen’ drives af passagererne selv I England har man i byerne Bristol og Bath lanceret en bus, der udelukkende er drevet på menneskelige efterladenskaber og affald. ’Bio-bussen’ – eller ’Bæ-bussen’, som det lidt mindre flatterende kælenavn lyder – kører på gas omdannet fra biometanol, der udledes af kloakslam og fødevareaffald.

Det miljøvenlige køretøj kører op mod 300 km på en enkelt tank – det svarer til fem personers årlige affaldsmængde.

Mohammed Saddiq, fra GENeco (det selskab, der omdanner affaldet til gassen) udtaler med et smil på læben: “Gasdrevne køretøjer spiller en vigtig rolle ved at forbedre luftkvaliteten i engelske byer. Men ’Bio-bussen’ går endnu videre end det og er faktisk drevet af befolkningen i lokalområdet – og sandsynligvis af passagererne på bussen selv.”

Lanceringen af ‘Bio-bussen’ sker i forbindelse med, at Bristol næste år bliver European Green Capital.

KORT OM...

KOLLEKTIV TRAFIK

Transport 2015 en succes 22.068 besøgende lagde fra torsdag til søndag vejen forbi 247 udstillere på Transport 2015 i MCH Messecenter Herning. Det er en stigning på 54% i forhold til 2013. ”Det er overvældende, at messen har leveret en fremgang på imponerende 54%.

Det viser, at transportbranchen på trods af hårde tider de seneste år er en enormt stærk og hårdfør branche. I MCH er vi utrolig glade og stolte af at kunne være med til at føre virksomheder og kunder sammen, så fremgangen forhåbentlig kan fortsætte i branchen efter Transport 2015,” udtaler administrerende direktør Georg Sørensen, MCH.

VIDSTE DU ...

At du nu kan få tilskud til energieffektive busser.

Energistyrelsen har offentliggjort retningslinjer for, hvordan man kan få tilskud i energispareordningen til indkøb af energieffektive busser. Du kan læse mere på www.db-dk.dk – ’Viden om – miljø og teknik.’

Danske Busvognmænd 31

Køretøj og teknik

Med en dobbelt midterdør kan der indbygges en foldebar kørestolslift.

Tyrkisk bad til alle tyske busser Tyrkisk bad skulle være godt for både krop og sjæl, og nu gør tyrkisk KTL-bad godt for alle busser fra MAN og Neoplan Af: Ivan Stjernqvist Foto: Ivan Stjernqvist

Katodic Tauch Lakierung Kataphorese, eller blot KTL, anerkendes af alle i bilbranchen som den bedste metode til at rustbeskytte komplicerede stålkonstruktioner. De få busfabrikker, som ikke allerede benytter denne metode, bygger fortrinsvis det selvbærende skelet i rustfrit stål eller aluminium. En gitterramme eller et selvbærende skelet bygget i højstyrkestål har dog den fordel frem for rustfrit stål, at det ved samme styrke bliver betydeligt lettere.

Ved KTL rustbeskyttelse sænkes hele konstruktionen ned i et stort kar, som indeholder de kemiske væsker, der ved hjælp af anoder og katoder danner et tyndt, rustbeskyttende lag. Og fordi konstruktionen holdes nedsænket i flere minutter, kommer det ind i alle hjørner og hulrum. Efter afdrypning og ovntørring er en effektiv forsegling mod rustdannelse nu gennemført. Det er denne effektive KTL rustbeskyttelse, alle MAN og Neoplan busser nu nyder godt af – og som har 10 års garanti.

Den nye Lions InterCity med normal gulvhøjde havde verdenspremiere i Ankara.

Den gjorde et godt indtryk.

32 Danske Busvognmænd

Det drejer sig om modellerne MAN Lions InterCity, Lions Regio, Lions Coach, Lions City og NEOPLAN modellerne Cityliner, Jetliner og Tourliner, samt dobbeltdækkeren Skyliner.

Efter en storstilet udvidelse af fabrikken i Ankara er næsten al busproduktion nemlig flyttet til Tyrkiet, hvor MAN har haft fabrikken siden 1995. I begyndelsen var det kun MAN bybusser, der blev produceret i Tyrkiet, men stille og roligt er omfanget udvidet og omfatter nu alle MAN og Neoplan rejse- og

Den nye InterCity model med gulv i normalhøjde giver mulighed for stor bagageplads.

Køretøj og teknik

Et Daimler selskab

De 11 store KTL ”badekar” rummer hver 300 m3 specialvæske. Efter det sidste dyp ovntørres skelettet ved 230 grader C. Efter et sådant ”tyrkisk bad” yder MAN 10 års rustgaranti.

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com.

Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

Danske Busvognmænd 33

Køretøj og teknik

MAN BusDays 2015 blev gennemført på den nyindrettede fabrik i Ankara, hvor alle busser nu kan produceres.

Hovedfabrikken for City-busser ligger dog stadig i Polen.

bybusser. Ankara-fabrikken er dermed MANs største fabrik for busser, og derfor er fabrikken blevet moderniseret og udvidet med et nyt KTL-anlæg. Hovedfabrikken for Lions City bybusser ligger dog stadig i Polen, mens Skyliner produktionen er flyttet fra Plauen i Tyskland til Ankara.

Ny InterCity model I forbindelse med udvidelsen af fabrikken og indvielsen af KTL-anlægget, havde MAN besluttet at afholde de traditionsrige ”Bus Days” netop i Ankara. Ved denne lejlighed præsenterede MAN en ny Lions InterCity med gulv i normalhøjde. Denne bus er tænkt som en robust, standard rutebil, som kan sættes

ind på mange opgaver i den nære rutetrafik – eksempelvis kørsel med skolebørn.

På denne model ligger gulvhøjden på omkring en meter, og giver dermed mulighed for pæne bagagerum. Med en dobbelt midterdør kan der indbygges en foldebar kørestolslift. Denne og de øvrige modeller i MAN Lions familien får i øvrigt fra dette forår et nyt markant frontparti, som understreger MAN-familieskabet – også til lastbilerne.

Under prøvekørslerne i Ankara gav den nye Lions InterCity et rigtig godt indtryk, med en støjsvag og velkørende MAN D8 Euro 6 motor. Indstigningen fra både fordør og midterdør er særdeles behagelig.

Hele drivlinen bygges i Tyskland og monteres som en enhed.

Det selvbærende skelet opbygges på traditionel vis i forskellige moduler, som til sidst svejses sammen.

Bemærk, at alt er svejset sammen. Der er altså ingen boltesamlinger, der kan give efter. Skelettet er bygget i højstyrkestål, som efterfølgende KTLbehandles.

Den indbyggede foldelift fjernstyres let.

34 Danske Busvognmænd

Det er behageligt at køre med en bus, hvor gulvet ligger i samme højde fra for til agter.

Annoncer

DANMARK

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

●

●

●

●

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden.

De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin.

Automatisk stoppesteds-avertering med syntetisk tale.

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Hanover Danmark . Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk . www.hanover.dk Teknisk support / service Jylland / Sjælland: Ole Frier-Meineche . Tlf. 27 61 27 60.

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager

Rensning og renovering af partikel filtre

www.busruder.dk

r

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

24 h BusService

• • • •

Glasspecialisten Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder

Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

• Renovering af defekte filtre/katalysatorer fra dag til dag • Lagerfører flere hundrede filterkerner • Værktøjer til de fleste typer filtre • Spar penge ved at renovere filtret Temadag om Emissionssystemer 2015 For 11 år i træk: MT Filter Service inviterer branchen for busser og lastbiler

Sted: Teknologisk Institut, Taastrup, mandag den 18 maj, kl. 10 – 14. Deltagelse er gratis.

Indlægsholdere: Trafikstyrelsen, Syddansk Erhvervsskole, Amminex, Castrol, Teknologisk Institut og MT Filter Service Tilmelding og program: flemming.nohr@mtfilter.dk

Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

MT Filter Service Aps Metalgangen 7 · 2690, Karlslunde ·21 23 99 93 · info@mtfilter.dk Danske Busvognmænd 35

Køretøj og teknik

Ekstrem klimatest på søerne i Nordsverige Daimler Busser påskønner, at svenskerne kan få isen på søerne ved Arvidsjaur og Arjeplog til at blive så tyk, at den kan bære en fuldt lastet CapaCity ledbus. Ellers skulle hele Daimlers hold af testingeniører have rejst 500 km længere, helt til den tilisede flyveplads i Rovaniemi i Finland.

Af: Ivan Stjernqvist Foto: Ivan Stjernqvist, Daimler

Seks uger plus transport Ferskvandet i de store søer ved Arvidsjaur begynder allerede i oktober at fryse til is, og den gennemsnitlige døgntemperatur holder sig derefter under nul graders Celsius helt frem til maj måned. Altså en lang og stabil

kuldeperiode, som holder søerne dækket med et pænt lag is. Men selv med gennemsnitlig 186 frostdage på én vintersæson bliver isen ikke tyk nok til at kunne bære det omfattende program med vintertest, som Daimler gennemfører hvert eneste år. For at isen skal kunne klare op til 40 tons tunge køretøjer, bliver det isolerende snedække løbende fjernet fra isens overflade, for kun på den måde kan der opbygges en istykkelse på omkring en meter.

I januar måned har istykkelsen nået sit maksimum, og så ankommer Daimler med sit ”Is-show”, hvor årets udvalg af nyheder og model-ændringer skal gennemgå en række af nøje planlagte klimatest. Hele holdet af ingeniører og mekanikere har meldt sig frivilligt til at gennemføre vintertesten, og arbejdet afvikles på seks uger. Dertil kommer 4 dage i hver ende med transport frem og tilbage på landevejen og med færgen Kiel – Göteborg.

Dobbelt undvigemanøvre med en 18 meter Citaro ledbus. Stabiliteten understøttes af den elektroniske ATC styring, som lynhurtigt regulerer de kraftige teleskopdæmpere i drejeskiven.

En testingeniør justerer lidt på flowet i en hydraulikventil, hvorefter nøjagtig den samme testprocedure gentages.

Alle busserne er spækket med måleudstyr og indrettet efter teknikernes behov.

36 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

Alle døgnets lyse timer og nogle af de mørke tages i brug for at nå de mere end 300 forskellige test, som det frivillige personale skal gennemføre.

I år var hjemturen dog blevet udskudt nogle dage, fordi Daimlers presseafdeling havde fået den idé at invitere et antal fagjournalister til Arvidsjaur for at følge et dagsprogram med udvalgte vintertest af en række Setra- og Mercedes-Benz busser.

Allerede på den knap 3.000 km lange rejse fra Neu-Ulm testcenter til polarcirklen gennemføres de første test. Det er især på området passagerkomfort, hvor de skiftende klimatiske zoners indflydelse måles.

Samtlige funktioner i en Mercedes- eller Setra-bus skal fungere upåklageligt ved udendørs-temperaturer ned til minus 25 grader C. Det accepteres dog, at det centrale instrument display har en lille forsinkelse ved stærk kulde, og at rækkefølgen i øvrigt er motorstart, chauffør-funktioner og dernæst passagerkabinen.

På landevej og isbane Tyngdepunktet i den årlige vintertest fordeles ligeligt mellem funktionstest i kolde omgivelser og kørsel med lav friktion på sne- og isglatte veje. Journalisterne blev opdelt i mindre grupper og deltog i alle de forskellige testmanøvrer, som fortrinsvist foregik på en af de tilfrosne søer. Her var der med markeringskegler indrettet testbaner til de forskellige prøver.

Tips til erhvervschauffører Per-Åke Eklund, leder af Hörnefors Trafikcenter har en række værdifulde tips til alle, som skal ud i krævende vinterkørsel: • Lær dit køretøj og de elektroniske hjælpemidler at kende • Øg ikke farten hvis du har disse systemer, for så fjerner du den hjælp, systemerne giver dig • Hold afstand og vær vidende om den vægt, dit køretøj repræsenterer.

Bremseforskellen mellem en personbil og et 60 tons vogntog kan være 4 gange så lang i glat føre • ABS bremser giver ikke generelt kortere bremsestrækning på glat vej, men derimod bedre retningsstabilitet • Sur din last godt • Sørg for at dine baglygter er rene • Vær udhvilet • Dæmp farten • Tænk langt frem Per-Åke Eklund siger afslutningsvis, at uanset alle disse tips, er det vigtigste at have en god selvindsigt: ”Med en god selvindsigt om egen formåen som fører og om køretøjets formåen, indebærer det, at det bliver lettere at løse forskellige kritiske situationer”.

Danske Busvognmænd 37

Køretøj og teknik

Efter grundig sikkerhedsinstruktion fik hver journalist lejlighed til at gennemføre de pågældende test bag rattet. De test, som vi fik lejlighed til at udføre, var ikke særlig spektakulære, ophidsende eller risikable – de fleste med en smule køreerfaring har prøvet det hele på glatførebanen på et køreteknisk anlæg, og den afgørende fordel ved at udføre testene under de særlige polarforhold skal findes i, at her kan man repetere en test lige så mange gange, som det er nødvendigt. Hver gang under nøjagtig de samme forhold.

I virkeligheden er disse vintertest temmelig udramatiske, hvis man da ikke ligefrem vil kalde dem kedelige. Det er jo test, som

her nærmest bliver udført videnskabeligt, hvor man leder efter små justeringer i styreprogrammerne, som kan gøre det endelige slutresultat lidt mere perfekt. Den dag, der var afsat til pressens kørsel, var tilfældigvis uheldig rent vejrmæssigt: ”Snevejr næsten alle de lyse timer”!

Det er jo test, som her nærmest bliver udført videnskabeligt, hvor man leder efter små justeringer i styreprogrammerne, som kan gøre det endelige slutresultat lidt mere perfekt.

38 Danske Busvognmænd

Det er dog ikke noget, som stopper vintertest-programmet, men pressens oplevelser blev dog lidt anderledes end beregnet.

Heldigvis havde arrangørerne dagen forinden gennemført en fotosession, så vi fik alligevel gode billeder med hjem, og lidt ekstra øvelse i snekørsel har vi vel alle godt af at få.

En Mercedes-Benz Sprinter Travel 65 deltog også i det omfattende program.

Køretøj og teknik

Reducér udgiften til brændstof med

op til 2,3%

*

Med en stor vognpark kan selv de mindste besparelser i brændstof betyde tusindevis af kroner om året.

Vi har lanceret miles - en ny diesel, der indeholder et nyt additiv, som giver en mere effektiv forbrænding, hvilket reducerer brændstofforbruget på tunge køretøjer som lastbiler og busser med op til 2,3 %*

længere på literen renser og beskytter motoren bedre mere stabil drift bedre koldstarter mindre motorstøj Ring og få en rabataftale på 78 73 14 70 Læs mere på kunde.statoil.dk/miles-erhverv

* Besparelsen gælder tunge køretøjer og er beregnet på baggrund af lastvognstest i Danmark udført i samarbejde med en stor dansk virksomhed, og kan variere ift. motortype og kørestil og kan kun opnås ved regelmæssig tankning af miles.

Læs mere på kunde.statoil.dk/miles-erhverv

Danske Busvognmænd 39

Foreningen

Turens deltagere samlet foran Bergholdt A/S’ helt nye Volvo på pladsen foran domkirken i Helsinki.

På tur med Volvo til Sverige og Finland Fredag før Påske drog en busfuld forventningsfulde busvognmænd af sted på studietur med Volvo til Sverige og Finland. Stemningen i bussen var god og servicen helt i top.

Af: Britt Wittrup Foto: Britt Wittrup, Lars Brøchner

Motorfabrikken i Skövde Fredag eftermiddag ankom vi til Volvos motorfabrik i Skövde, hvor vi iført både sikkerhedssko og -veste samt udstyret med headset, så vi kunne høre guiden, blev ført rundt i to af hallerne på fabrikken. Det var sjovt at se, hvordan langt det meste arbejde blev udført af maskiner og ”robotarme”, og hvor præcist og omhyggeligt arbejdet foregik.

F.eks. skulle den ene robotarm sætte otte bolte i en motor på én gang, og jeg så til med en vis spænding, om det nu lykkedes i første hug?

Det gjorde det naturligvis!

Stockholm og turen til Finland Efter besøget på fabrikken gik turen til

40 Danske Busvognmænd

Örebro, hvor vi overnattede, inden vi næste dag kørte mod Stockholm. Vi fik en guidet tur rundt i byen, som jo er smukt beliggende på 14 øer, hvor vi blandt andet så Stadshuset, Slussen, Djurgården og sluttede ved Dramaten, hvor vi spiste frokost på den tilhørende teaterrestaurant Frippé.

Sidst på eftermiddagen sejlede vi med Silja Lines cruisefærge mod Helsinki. Skibet var en oplevelse i sig selv med gågade, butikker, barer, casino, livemusik, tax-free shop mm. Der var således rig mulighed for at få tiden til at gå både før og efter middagen.

Vi var så heldige at få lov at komme op på broen og en tur i maskinrummet. Det var rigtig spændende begge dele. Utroligt, at sådan et stort skib styres af et lille bitte joystick!

Her ses udgangspunktet for medarbejderne på Carrus.

Ved ankomsten til Helsinki ventede dagens (første) guide på os, og vi så blandt andet Domkirken og Tempelpladsens Kirke. Den sidste er bestemt et besøg værd. Frokosten blev spist på Restaurant Savotta, som havde et helt specielt finsk særpræg. Herefter tog vores egen Helsinki-guide (Lars Smidt fra Bjert Busser) over og viste os det olympiske stadion og Sibelius-monumentet, inden vi kørte mod Åbo, hvor vi overnattede på et lækkert spa-hotel.

Foreningen

Fra ”skrot” til slot Næste dag var der besøg på Carrusfabrikken, hvor det i modsætning til de automatiserede arbejdsgange på motorfabrikken i Skövde er håndværk og specialopbygning, der er i fokus. Det var fascinerende at se, hvordan det, der starter som et chassis delt i to kombineret med et skelet af rustfrit stål, ender med at blive til en moderne Volvo 9700 turistbus.

Efter en kort introduktion af Juha Nybom og Bruno Hansen kom vi ind og så hallerne.

I den første hal blev chassiset forlænget og skelettet sat på. Så inden bussen blev flyttet ind i den anden hal, havde man en fornemmelse af, hvad det skulle ende med.

I den anden hal blev bussen bygget op

indvendig, sider og fronter blev beklædt – og ruder monteret. Og til sidst stod der en flot skinnende ny bus. I denne hal var fire ud af de ca. 10 busser til det danske marked, og to af køberne var med på turen.

Turen hjem Efter besøget på Carrus gik turen mod Helsinki og endnu en sejltur tilbage til Stockholm.

Dagen efter kørte vi retur til Danmark. Stemningen var stadig god, men en anelse mere dæmpet end de første dage, så det var nogle trætte deltagere, der ramte Danmark først på aftenen. En tak til alle for en hyggelig tur, og en tak til Boban, chaufføren, for god service og kørsel på turen.

Med på turen…

Med på turen var også Bruno og John fra Volvo, Michael fra Ovethi Dæk, samt Anni og Michael, som begge er faglærere på efteruddannelseskurserne for chauffører. Udover Volvo og Ovethi Dæk var der flere andre samarbejdspartnere, som bidrog til turen: Sydglas, OK Olie, Autotank, Jyske Finans, DCC Energi, Duborg og Fleggaard. En stor tak til alle for at være med til at gøre turen mulig.

Om Carrus

Om motorfabrikken

• Etableret: 1935 • Antal medarbejdere i produktionen: 260 • Antal solgte busser 2014: ca. 140

• • • • •

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF...

Bygning af første motor: Antal byggede motorer 2014: Antal cylinderhoveder 2014: Antal ansatte 2014: Fabriksareal:

1907 69.789 186.487 2800 265.000 m2

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

.. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser • • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.)

Kompatibel på SmartPhones og Tablets 27

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

” ebTour… w f a e r e g “Vi er bru usser A/S ib in M & urist Egon's T

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd 41

Foreningen

Volvo Trucks stand var ubetinget den største og flotteste, og den afspejler Volvos øjeblikkelige succes på det danske marked. I samme hal kæmper Renault Trucks med et stærkt reduceret modelprogram om at undgå sidstepladsen.

Volvo 9900 med 3 aksler er i øjeblikket en af Volvo Bussers bedst sælgende rejsebusser.

Busbranchen mødtes atter i Herning Af: Ivan Stjernqvist Foto: Per Fischer

T

RANSPORT er Skandinaviens største indendørs transportmesse og har siden 1988 fundet sted med termin på ulige årstal. Messen byder på udstillere inden for transportmateriel, herunder lastbiler, busser, varebiler, påhængsvogne, kølemaskiner, karosseri-opbygninger, læssegrej, kraner, containere, renovation, trucks, dæk, brændstof, udstyr, it, serviceydelser, m.fl.

Danske Busvognmænd har en lang tradition for at være med blandt udstillerne, men denne gang var busser samlet i en separat hal – Busmessen.

Frem mod udstiller-deadline var der en del usikkerhed om, hvor mange af de store lastbil-importører, der ville bakke op om

TRANSPORT 2015, som trods alt er et forholdsvis dyrt arrangement at deltage i. Det endte dog med, at alle – med undtagelse af Scania – deltog med flotte, men lidt reducerede, lastbilstande. Når det gælder busserne, var der dog fuld opbakning, endda også med Scania Busser som deltager.

Messecenter Herning MCH’s direktør Georg Sørensen oplyste, at 247 udstillere havde knoklet for at få alt på plads i de ni messehaller, der rummer lastbiler, varebiler, busser, it, service og alt muligt materiel til branchen.

Fra pressedagen har vi samlet en række billedmæssige indtryk.

Finn Hansen fra VBI Components, som hører under VBI gruppen, og direktør John Berg, VBI Group ApS fortalte engageret om produktionsnyheder fra fabrikken i Kliplev.

”Spar brændstof med I-Coaching” lyder budskabet, som Volvos lastbilkunder har haft adgang til et stykke tid. Nu er det færdigudviklet til busser, og vi vil i nær fremtid omtale det i detaljer

42 Danske Busvognmænd

Key Account Manager Dan Schrøder var glad for at være med på Busmessen 2015.

Vagn Erik Hvid mener, at denne 18-meter Solaris ledbus kan blive interessant for det danske marked.

Foreningen

Indretning af minibusser var et stort emne på Busmessen.

Der var noget at se og prøve for alle aldersgrupper.

Den integral byggede Irizar i6 præsenterede sig flot på udstillingens smukkeste stand.

Transportminister Magnus Heunicke lagde naturligvis vejen forbi Busmessen, hvor Bus of the Year, MAN Lions City GL CNG, tiltrak stor opmærksomhed. Fra venstre fulgtes landsformand i Danske Busvognmænd, John Bergholdt, Kim Lindegaard fra MAN og direktør i Danske Busvognmænd, Steen Bundgaard, rundt i bussen.

Danske Busvognmænd 43

Foreningen

Politik og debat på Busmessen Danske Busvognmænds årsmøde gav anledning til Busmessen, fest og faglige indslag.

Politikerne kiggede forbi, og Danske Busvognmænds stand gav mulighed for at diskutere de politiske prioriteringer i foreningen. Budskabet var klart: Køre- og hviletidsbestemmelserne er efter de besøgendes mening den klart største udfordring i branchen.

Af: Michael Branner Foto: Michael Branner

Alle besøgende på messen kunne på Danske Busvognmænds stand stemme om foreningens vigtigste mærkesag. I cylinder nr. 2 er det rimelige bøder på køre- og hviletidsområdet, der er ved at ”boble” over. Yderst er det rimelige løn- og arbejdsvilkår i flextrafikken og ved cylinder nr. 5 er det fokus på bussens priseffektive rolle i den kollektive trafik.

44 Danske Busvognmænd

Foreningen

John Bergholdt aflægger formandens beretning.

Udstilling og politik for alle

D

anske Busvognmænds årsmøde i marts måned fandt sted i Herning samtidig med Tansport 2015 i MCH. Det gav anledning til at rykke årsmødeudstillingen inden døre i messecentrets flotte rammer. 33 udstillere havde fundet vej og over 25 busser i alle størrelser kunne besigtiges af de mange besøgende.

For specifikke krav?

Transportminister, Magnus Heunicke (S), var forbi hallen, hvor det blev til et nærmere kig på MAN’s gasbus Lions City GL. Kim Lindegaard fra MAN gjorde under besøget ministeren opmærksom på de mange krav, som trafikselskaberne stiller til busopbygningen, og som indimellem giver panderynker hos busleverandørerne: ”De danske trafikselskaber har ofte andre og meget mere specifikke krav til bussens udformning end dem, der fremgår af de generelle EU-standarder. Det gælder f.eks. sæder og indretningen mere generelt. Det gør for det første bussen dyrere end den behøver at være, fordi bussen skal ombygges i forhold til resten af det europæiske marked. Men det betyder også, at bussen meget hurtigt mister værdi gennem en hurtigere afskrivning, fordi bussen efter ombygningen bliver sværere at sælge videre,” fortalte Kim Lindegaard om samtalen med ministeren.

på messen. Rammerne var nogle andre end tidligere, men Malene Kock fra Sydglas fandt alligevel vej til sine kunder på messen. ”Vi kender jo vores kunder. Så hvis de ikke finder os, skal vi nok finde dem,” fortæller Malene med et grin, om de mange besøgende ved Sydglas’ pølsevogn, der traditionen tro serverede for busvognmændene og deres gæster.

Udstillingen var naturligvis åben for alle besøgende på Transport 2015, så det var langt fra kun vognmænd, der lagde vejen forbi Busmessen. Det kunne godt skabe trængsel ved Sydglas’ pølsevogn, men det gav også mulighed for at komme i kontakt med godsvognmænd og andre interessante kunder. Både torsdag, fredag og lørdag var der gang i butikken: ”Desværre har vi ikke noget overblik over, hvem der kom forbi pølsevognen, udover de busvognmænd vi kender,” fortæller Malene Kock og beretter fra messen: ”Nogle vognmænd er selvfølgelig kede af, at tingene ikke var som de plejede at være ved årsmøde, men alle var enige om, at det var en flot hal, som vi havde fået op at stå.”

En god messe for leverandørerne Som altid var Danske Busvognmænds mange samarbejdspartnere stærkt repræsenteret

Sydglas var som altid klar til at dele pølser ud ved Danske Busvognmænds årsmøde. 6.000 stk. blev det til ved Busmessen, hvor der var adgang for alle.

Th. Malene Kock.

Danske Busvognmænd 45

Foreningen

Politiske prioriteringer og respekt på Christiansborg

P

å Danske Busvognmænds stand i Hal H kunne de besøgende udtrykke deres mening om, hvad der er foreningens politiske mærkesager – og resultatet var klart: Køre- og hviletidsbestemmelserne er efter de besøgendes mening klart den største udfordring i branchen.

Et mulehår efter kom indsatsen for rimelige løn- og arbejdsvilkår i flextrafikken efterfulgt af opgaven om at fastholde politikernes opmærksomhed på den rentable kollektive bustrafik. Også forsvaret for chaufførudlånsordningen fik en del stemmer på messen.

Udover at give anledning til debat i Hal H gav afstemningen også gods til landsformand John Bergholdts beretning ved det formelle årsmøde lørdag den 21. marts.

Differentier bødestraffene ”Alle vores mærkesager er vigtige, men man kan naturligvis blive nødt til at prioritere dem. Jeg synes afstemningen giver et godt fingerpeg om, hvor vi bør lægge trykket i dagligdagen,” berettede John Bergholdt fra talerstolen og gjorde opmærksom på, at

Danske Busvognmænd i samarbejde med flere andre organisationer bl.a. har peget på, at størrelsen på bødestraffen skal afhænge af overtrædelsens alvor, og hvilke forholdsregler vognmanden har taget for, at reglerne overholdes.

Svært at tjene en dagsløn Også den meget aktuelle NORTRA-dom (se s. 4) indgik i formandens beretning: ”Chauffører i OST-biler har ingen indflydelse på deres løn. Derfor giver en provisionsløn i denne sammenhæng ikke mening.

Lønningerne i flextrafikken er efterhånden nået så langt ned, at chaufføren knap kan nå hjem, hvis dagslønnen skal tjenes ind i løbet af et døgn. Heldigvis har transportministeren været lydhør for vores bekymring. Han har lovet os at gøre alt, hvad han kan, for at haste sagen igennem,” lød det fra Danske Busvognmænds formand om det lovforslag vedrørende overenskomstbestemmelser i gods-, bus- og taxiloven, der nu er sendt i høring.

TILLYKKE til

Kristian Pihl Lorentzen var også på talerstolen. ”Foreningen nyder stor respekt på Christiansborg,” var et af budskaberne fra det politiske indlæg.

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen fortalte på talerstolen, at man også i blå blok har noteret sig NORTRA-sagen: ”Vi politikere er normalt ikke meget for at blande os i arbejdsforholdene, men vi har noteret os, at både arbejdsgiver og arbejdstager ønsker at vi gør noget,” udtale han og tilføjede at foreningen Danske Busvognmænd ”nyder stor respekt på Christiansborg.”

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

Carsten, Lyngby Turistfart & Dennis, Studerende En stor tak til alle der kom forbi vores stand på Busmessen 2015 i MCH Herning og deltog i vores traditionelle karamel konkurrence.

Carsten fra Lyngby Turistfart samt Dennis, studerende løb med æren og de flotte gaver.

Der var stor interesse for vores nyheder til Easy@Tour! 

Online booking af kørsel og salg af rejser!



Chaufførløn beregnes nu automatisk med udgangspunkt i den planlagte og faktiske arbejdstid!

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

46 Danske Busvognmænd

info@partex.dk www.partex.dk

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Køretøj og teknik

Rubrikannoncer Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

NOSTALGIHJØRNET Hovedstadstrafikale mærkedage

H 1.

2.

er i 2015 har vi tre interessante mærkedage for Hovedstadens kollektive trafik.

Det er nemlig 60 år siden, at Boligministeriets kommission vedrørende samfærdselsforholdene i Hovedstadsområdet (Kjærbølkommissionen) den 28. juni 1955 afgav betænkning med forslag om etablering af et trafikråd for Storkøbenhavn. Et organ til at forestå koordineret planlægning, fælles billetsystem, drift og udvikling af Hovedstadens offentlige trafiklinjer og administration af køretilladelser og tilskud til de private rutebilejere.

Det er samtidig 40 år siden, at Hovedstadsområdets private rutebilejere den 1. april 1975 blev busvognmænd for Hovedstadsområdets Trafikselskab, HT, der blev etableret året før under Hovedstadsrådet. Dermed blev meget af det, kommissionen anbefalede i sin betænkning, realiseret.

Endelig er det 25 år siden, at man den 1. april 1990 påbegyndte den udliciterede HT-kørsel. Det var nemlig lykkedes de private busvognmænd at få gennemført en ændret HT-lov, som forpligtede HT til at udbyde 45% af sin kørsel, så HTs nidkære forkøb af de private busvognmænds forretninger derigennem blev stoppet.

Dermed tre mærkedage for begivenheder, der – blandt mange – har formet busturen, som den er i dag.

3.

1. Da HT begyndte i 1974, blev de offentligt ejede busser samlet i HT. HTs farver blev gul/hvid/grå, overtaget fra Københavns Sporveje.

2. HTs logo blev en femkant henførende til de 5 amtskommuner. De overtagne busser beholdt deres eksisterende farver, til de alligevel skulle heloplakeres.

3. De private vognmænds busser fik kun en diskret gul mærkat ved fordøren ”- på bussen anvendes HTs takstsystem”. HR-logoet her på hjørnet var derfor ikke ”Hovedstadsrådet”, men Hvidovre Rutebilers logo.

4. Med udliciteringen per 1. april 1990 indførte man melongul kontraktfarve. Vognmanden fik dog lov at disponere tagkanten til entreprenørmarkering.

Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder: BHS hhv. Lars Ersgaard arkiv

4.

Danske Busvognmænd 47

ANNONCER I BUSMAGASINET PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG > Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

48 Danske Busvognmænd

HVIS DU VIL ANNONCERE HER skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

Rubrikannoncer

Receptioner

BILLIGE

TRYKSAGER Mangler du en sikker og billig tryksagsleverandør - så er det os du skal bruge..!

AiA - Alarm anlæg ADk - Adga ngskontrol itV - Video overvågnin g ABA - Brand alarmering sanlæg

kunde nr.:

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

OVERNATNING

A A l b o r g F r e d e r i k 1, 9000 s h Frederiksha A v telefon: vn n 96 21 42 h j Fax: 00 ø r 96 21 42 r i info@set-si 01 n g kring.dk www.set-si kring.dk CVr nr.: 12 26 50 77

Set Sikri ng Håndværke rvej

HAR DE GRUPPEN? Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

nær København

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

VALENTINO BAKKEN

Få nogle fornøjelig timer På Dyrehavsbakken Besøg også det nye korsbæk Frokost eller aften menu på Valentino 1 Platte: 5 ting og 2 varme Gl. Daws oksesteg m. perleløg Flæskesteg m. brune kartofler

Pris pr couvert 125,P.s. guide og chauffør er gratis info@valentino-bakken.dk Tlf: 3964 1324

tv • radiohvidevarer

nt.

netto konta

Mariendal

Detail A/S

toftegårdsvej

shavn • telefon

Frederik 1 • dk 9900

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2015 2004

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

ing • Belysn

+45 98 42 61

n • køkke

. 10 14 83 59 al.dk • Cvr-nr

online.dk

• www.mariendal

16 • detail@mariend

KVITTERING

ld af at peni penunder forbeho accepteres Ved kontant betaling stituttets en. lignende t.

Checks og modtager betaling udelukkende pengein er indbetal l er det beløb der geinstituttet med termina for hvilket geinstitut der er bevis kvitteringstryk beløbsmodtager

KA 71

KORT INDBETALINGS og på posthuse

Kontonr.

Kan

Reg.nr.

institut betales i penge odtager

er og

Kreditornumm

er og beløbsm

Kreditornumm

Betalings-ID

ler og indbeta

ikshavn

9900 Freder

ØNSKES:

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

tingelser:

BetalingsBe

pk-reklame

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

99 98 42 78 & tryk ApS

Busrejser – Busture

ikshavn

9900 Freder

Underskrift

el ved overførs

Kvittering

fra konto

Øre Kroner Betalingsdato Kundenr.: Kroner

Øre Dag

el Til maskin

aflæsning

tående skrive i nedens venligst at – Undgå

Måned

År

898-2000 FIK 752 (09.03)

felt

Kuverter Brevpapir Faktura Visitkort - alt papir med tryk på...

- ring og få et godt tilbud!

Restaurant Menuen Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd 49

Info

Afgang fra DB

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Kreds 1 Favrskov Flexbil Fusagervej 15 8382 Hinnerup Flex-Bilen Ravnsøvej 52 8680 Ry LM Taxi og Turist Hjemdalvej 2 8950 Ørsted

Kreds 3 Vestfalsters Turistfart Sølvgade 4A 4840 Nørre Alslev

e k k y l l i t r e Vi sig … med jubilæet

… med fødselsdagen Flemming Hollen 50 år den 7. maj 2015 Byens Taxi og Turist

Thomas Hintze 40 år den 28. maj 2015 Dansk Turistfart ApS

Jan Nørager Bay 40 år den 27. juni 2015 SEJ Turist I/S

Erik Skau 10 års jubilæum den 3. marts 2015 Bjert Busser

Jørn A. Andersen 70 år den 15. maj 2015 Jørns Busser

Lars Holm Jørgensen 50 år den 8. juni 2015 Solibus ApS

Chris Lykke Christensen 40 år den 29. juni 2015 CLC-Turist Odense

Claus Holm 10 års jubilæum den 1. april 2015 Allinge Turistfart

Niels Hansen 60 år den 18. maj 2015 Øster Hæsinge Turistfart

Sanne Jacobsen 50 år den 25. juni 2015 Broby Turist

Kim Nordahl-Petersen 10 års jubilæum den 18. april 2015 Vig Bus ApS Jørgen Christoffersen 10 års jubilæum den 21. april 2015 Edelskov Bus A/S

50 Danske Busvognmænd

Info

Bus magasinet

Danske Busvognmænd

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid. Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Nr. 03. Maj 2015 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk Layout og tryk Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7485 1200 www.mediegruppen.net Annoncer pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 9842 7899 produktion@pk-reklame.dk Oplag 1.900 stk.

Distribution Postvæsenet ISSN 1904-8505 Danske busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede.

Michael Branner Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 275 incl. moms – Udlandet kr. 335,- momsfrit Enkeltnumre kr. 50,- pr. stk. incl. moms + forsendelse.

Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 27 2015.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 9. juni 2015.

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

MG 4661

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Danske Busvognmænd 51

Solaris Danmark Bus A/S og Vagn Erik Hvid A/S, Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer. 42467

Vil gerne sige TAK til alle for en god Transportmesse 2015 i Herning

Afsender. Danske BusvognmÌnd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

DANMARK