Busmagasinet 05 2014

Bus gasinet ma No 05 / maj 2014

Danske Busvognmænd

BUSSEN KAN OGSÅ X Busserne viser, at bussen kan øge passagertallet i den kollektive trafik og skabe sammenhæng med toget. Det er en vigtig lektie, hvis Togfonden skal handle om mere end de fire største byer i landet.

Side 08-10

Læs også 04. Hvorfor incitaments kontrakter?

20 Retarder eller motorbremse?

SIKKER PÅ SELER

24 Hjemmesiden opdateret

Side 14

Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

Kampagneperiode 01.04. – 31.08.2014

Servicekampagne

Reservedelskampagne

Information

Træningskampagne

Værkstedstilbud Kontroleftersyn af klimaanlæg spris: d u b l i t t e Saml

*

r. k 0 0 , 0 3 2.5 d

ve Merpris g af påfyldninR134 kr. el kølemidd 0 pr. kg 330,0 jø + mil 0 pr. kg kr. 215,0

*Priserne er NETTO ex. moms.

Pollenfilter ✓ Ventilationsmotorer ✓ Vandfilter ✓ Vandventiler ✓ Varmeføler ✓ Høj- og Lavtryksføler ✓ Kølemiddelslanger ✓ Kølevæske ✓

Vi udskifter: EvoBus – et selskab i Daimler

Klimafilter ✓ Eftersynet laves iht. gældende lovgivning.

Ekstra arbejde udover ovenstående afregnes efter nærmere aftale!

BusWorld Home Køge, EvoBus Danmark A/S, Centervej 3, 4600 Køge, Tlf. 56 37 0000 BusPort i Nr. Snede, EvoBus Danmark A/S, Mågevej 9, 8766 Nr. Snede, Tlf. 76 27 0300

2 / Danske Busvognmænd

Service til din Mercedes-Benz og Setra

www.omniplus.dk

Vi kontrollerer:

Leder / Indhold

DEN NØDVENDIGE SAMMENHÆNG

Steen Bundgaard Adm. direktør

Regeringen har ved beslutningen af 1. marts 2013 om etableringen af Togfonden givet den kollektive trafik et gevaldigt boost. De mange penge, 28,5 mia. kr., der forventes at komme i Togfonden skal dels bruges til finansiering af ny jernbaneinfrastruktur, dels til en opgradering af jernbaneinfrastruktur. Rejsetiden med tog på tværs af landet kan derved reduceres og de nye ”superlyntog” skal reducere rejsetiden til 1 time mellem København og Odense, Odense og Esbjerg, Odense og Aarhus og mellem Aarhus og Aalborg. Dermed bliver Danmark bundet endnu tættere sammen.

Eller gør Danmark nu også det? I al fald bliver ovennævnte byers stationer bundet tættere sammen.

Men det er sjældent, at de rejsende skal fra Odense Banegård til Aarhus Banegård. Og de rejsende vil i sidste ende måle rejseoplevelsen på den dør til dør transport, de får leveret. Med andre ord hjælper de meget hurtige tog kun i begrænset omfang, hvis det blot betyder, at de rejsende skal stå og vente længere tid på bussen for at komme til destinationen.

Det er derfor helt afgørende – for at den store satsning med Togfonden skal blive en succes – at politikere og trafikselskaber bruger tiden frem til togfondens realisering på at finde ud af, hvordan passagererne sikres den fornødne videre befordring. Hvis ikke det sker, vil den store milliard-investering kun i begrænset omfang blive en succes.

Men flere steder er planlægningen allerede gået i gang. I NT er direktør Jens Otto Størup således helt opmærksom på, at X busserne skal have korrespondance til superlyntoget, hvis passagererne i Nordjylland i fremtiden skal have det optimale ud af tognettet. Vi håber, at den nødvendige økonomi er til stede, og at beslutningen i øvrigt følges op af alle trafikselskaber.

Indhold

04 04 Hvorfor incitaments kontrakter?

07

Malling Turistbusser blev kundernes favorit

08 Bussen kan også 10 Togfond er godt

– mobilitet er bedre

12 Kort nyt 14 Sikker på seler

16

22

16 Innovation og patina

30 Nye ansigter i kredsene

18 Kort nyt

35 Nostalgihjørnet

20 Retarder eller motorbremse?

22 MAN udvider busprogrammet nedad 24 Hjemmesiden opdateret 28 Ring til Danske Busvognmænd!

28 Danske Busvognmænd

/ 03

Kollektiv trafik

HVORFOR INCITAMENTSKONTRAKTER? Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

Transportministeriet, trafikselskaberne og trafikkøberne i kommuner og regioner har – opfordret af Produktivitetskommissionen – set på potentialet for at indgå nettokontrakter i den kollektive bustrafik. Afsættet var Produktivitetskommissionens påstand om, at der kunne hentes produktivitetsgevinster på 15-20% ved nettokontrakter (jf. erfaringer fra Sverige.

Men efter granskningen lyder anbefalingen, at man – som hidtil - arbejder videre med bruttokontrakter med incitamenter.

E

t umiddelbart svar på Produktivitetskommissionens anbefalinger om brug af nettokontrakter i bustrafikken i Danmark vil for de mange være, at det vil blive en urealistisk øvelse, da f.eks. køreplaner, linjeføring, takster og markedsføring skulle overlades til operatøren. Dette ville for det første være i strid med årtiers uafsluttet arbejde for at skabe sammenhæng, tværgående koordinering og ensartede takster i den kollektive trafik. For det andet vanskeliggør nettokontrakter organiseringen af bustrafikken med de mange aktører (kommuner, regioner, trafikselskaber, operatører), der skal få trafikken til at fungere under diverse politiske og finansielle forudsætninger.

Transportministeriet måtte nedsætte et udvalg med deltagelse af KL, Danske Regioner, Trafikselskaberne i Danmark, Trafikstyrelsen og Finansministeriet og udfærdige en rapport for at nå frem til denne konklusion. Heldigvis bidrager rapporten også med et bud på, hvilken vej trafikselskaberne kan arbejde med deres bruttokontrakter med incitament (Se boks, s. 5). Operatørinvolvering og partnerskaber er to ord, der måske oftere vil blive hørt i den kollektive bustrafik. Lad os se nærmere på, hvilke tanker udvalget og deres rådgivere har gjort sig.

04 / Danske Busvognmænd

Operatørinvolvering Transportministeriet regner baglæns og starter med en vurdering af, hvilke effekter man ønsker at opnå med kontrakterne: 1. Lavere omkostninger hos operatørerne (herunder lavere brændstofforbrug og miljøbelastning). Disse lavere omkostninger vil give mulighed for at mindske det offentlige tilskud eller muliggøre indkøb af endnu mere bustrafik.

2. Højere kundetilfredshed. Bedre resultater i kundetilfredshedsmålingerne.

3. Øget passagertal.

Dernæst er så spørgsmålet: Hvilke muligheder har operatørerne for at påvirke punkterne 1 til 3 – og hvor meget vil det give? Det har konsulenthuset Deloitte spurgt nogle forskellige operatører om.

Operatøromkostningerne er et godt sted at starte, når operatøren skal involveres. De adspurgte operatører peger på, at øget involvering i detailplanlægningen samt større frihedsgrader i valget af bustyper kunne bidrage til en omkostningsreduktion.

Kundetilfredsheden er en mere vanskelig størrelse. Her skal man først vurdere, hvilke forhold der påvirker kundernes tilfredshed

Kollektiv trafik

PASSAGERTILFREDSHED Undersøgelser af passagertilfredshed i den kollektive trafik er en kompleks opgave. Hvad er vigtigt for, at passagererne vælger den kollektive (bus)trafik? Og hvad er vigtigt for, at de forbliver tilfredse med deres valg? Hvilke elementer kan skaffe nye passagerer, og hvilke elementer kan fastholde de eksisterende passagerer? Se også artiklen Hvad vejer bussen? i Busmagasinet april 2014.

Dernæst er så spørgsmålet: Hvilke forhold har operatøren og chaufføren mulighed for at påvirke, og hvordan tages der højde for det i en incitamentskontrakt med trafikselskabet?

Transportministeriet peger på følgende prioritering fra kundernes side: 1. Brugbar rejseinformation 2. Effektiv rejsetid 3. Kører ofte på hverdage 4. Serviceorienterede medarbejdere 5. Tryg rejse 6. Rejsekomfort 7. Ingen driftsforstyrrelser Direkte og hurtige forbindelser med høj frekvens står øverst på ønskelisten, og det skal være nemt at skaffe information om rejsen og driften. På en 4. til 7. plads dukker de forhold op, som operatørerne har mere indflydelse på.

Danske Busvognmænd

/ 05

Kollektiv trafik

TRE KONTRAKTFORMER Bruttokontrakter er kendetegnet ved, at trafikselskabet klart specificerer den ønskede trafik, typisk via køreplaner, krav til produkt, kundeservice mv. Operatørens eneste opgave er at varetage driften, mens trafikselskabet varetager resten. Kontraktsummen for sådanne typer kontrakter er fast.

Bruttokontrakter med incitament er kendetegnet ved, at trafikselskabet til en vis grad specificerer den ønskede trafikydelse. Operatøren står for driften, men der vil kunne inddrages elementer i operatørens opgaveportefølje såsom udvikling af kvalitet og service, detailplanlægning, lokale kampagner, design af busproduktet osv. Operatørernes kontraktbetaling er - ud over en fast sum afhængig af, hvordan operatøren varetager de øvrige opgaver, der er indeholdt i kontrakten ud over den rene busdrift.

Nettokontrakter er kendetegnet ved, at operatøren stort set varetager alle opgaver, herunder fastsættelse af takster mv. Kontraktbetalingen består af et fast tilskud samt billetindtægterne, der tildeles operatøren.

Rene nettokontrakter anvendes ikke i busdriften i hverken Danmark eller Sverige.

Kilde: Transportministeriet: Kontrakter i bustrafikken

06 / Danske Busvognmænd

– og dernæst skal man blandt disse forhold se på, hvilke operatøren har en réel indflydelse på (Se boks, s. 5). Også her peges der dog på nogle overordnede forhold, hvor øget operatørinvolvering kan komme på tale: Videreudvikling af busproduktet og servicen til passageren, forbedring af image samt involvering i lokale markedsføringstiltag og kampagner.

Det er dog hverken en hemmelighed eller overraskelse i rapporten, at ønsket om operatørinvolvering er mest udtalt blandt de største busselskaber, herunder de selskaber, der udgør en del af en større, international transportvirksomhed.

Den tredje ønskede effekt – flere passagerer – vurderes ikke at have den store fremtid i incitamentskontrakterne. Det er tidligere – gentagne gange – blevet påvist, at de nye passagerer i den kollektive (bus)trafik kommer, når rejsehastigheden, frekvensen, rejserelationerne og til dels prisen er konkurrencedygtig. Bussernes indretning, indeklima, rengøring og chaufførens kørsel og service kan til gengæld være med til at fastholde nye passagerer og gøre dem (mere) tilfredse med deres valg af transportform.

Til mere umiddelbar inspiration er dog de svenske erfaringer med partnerskaber og partnerskabsaftaler mellem trafikselskabet, operatøren og – som det meget væsentlige – kommunerne.

Beslutningerne om busdrift og finansieringen heraf er i Helsingborg taget i sammenhæng med vurdering af vejvedligehold, investeringer i busfremkommelighed og vurdering af omkostningerne ved trængsel. Det har – kombineret med en flérårig investeringsplan og villighed til driftsudvidelser, når passagervæksten kræver det – givet gode resultater.

Deloitte – der har rådgivet udvalget – peger dog på en række udfordringer i forhold til det videre arbejde med såvel operatørinvolvering som partnerskaber i incitamentskontrakter: • Involvering af kommuner og regioner i partnerskabsaftalerne (investeringer og usikkerheden) • Kompleksiteten i at måle sammenhængen mellem indsatser og resultater.

• Risikovilligheden – hos operatører, trafikselskaber, kommuner og regioner.

• Udviklingen af kompetencer hos alle parter (trafikselskaber og operatører, men i princippet også kommuner og regioner).

Partnerskaber I rapporten er der blevet skelet til Sverige og nogle udbuds- og kontraktformer, der er blevet afprøvet i Skånetrafikken (Helsingborg) og Stockholms Lokaltrafik. Én vigtig ting er, at her har trafikselskabet et større, samlet ansvar for både finansiering, planlægning og udbud af den kollektive trafik. Derfor har man kunnet arbejde med større, sammenhængende udbud med større overdragelse af frihed og ansvar til operatørerne.

Udvalget afslutter med nogle betragtninger om, at bruttokontrakter med incitamenter er mest anvendelige og relevante, hvor der er størst passagergrundlag – det vil sige i bybusserne i de større byer samt på de mest travle regionalruter.

Involvering af busoperatørerne vil også i nogle tilfælde indebære – ifølge vurderingen – at bustrafikken udbydes i større pakker.

DET MENER DANSKE BUSVOGNMÆND Mange medlemmer af busbranchen har allerede haft stor glæde af incitamentskontrakter. I lyset af de udfordringer den kollektive bustrafik står overfor, er det naturligt at arbejde videre med de muligheder, kontraktformerne giver.

Et lidt overset perspektiv i vurderingen af incitamentskontrakterne er, at de i sig selv kan øge trafikselskabernes, operatørernes og chaufførernes bevidsthed om, hvad der er væsentligt for bustrafikken og buspassagerernes tilfredshed og – ikke mindst – forbedre samarbejdet herom og rette opmærksomheden og energien de rigtige steder hen.

I den forbindelse skal man heller ikke overse, hvordan driftsopfølgning og bodssystemer i forbindelse med kvalitetsbrister kan indrettes og håndhæves bedre i forhold til det fælles mål om en bedre bustrafik.

Danske Busvognmænd, DI Transport og Trafikselskaberne i Danmark har netop aftalt de overordnede rammer for organisationernes samarbejde fremover, og her regner vi blandt andet med at drøfte, hvordan incitamentskontrakter kan udformes i fremtiden.

Kollektiv trafik

MALLING TURISTBUSSER BLEV KUNDERNES FAVORIT Af: Redaktionen / Foto: Malling Turistbusser

I Midttrafik har man i løbet af 2013 kørt et forsøg med incitamentskontrakter og kundetilfredshed. Her valgte man at blande guleroden i form af bonusser med et element af konkurrence operatørerne imellem.

F

orsøget skulle give Midttrafik og operatørerne praktiske erfaringer og viden om, hvordan modellen virkede. Syv operatører med i alt 60 ruter tilmeldte sig det frivillige forsøg, hvor chaufførerne forud for kundetilfredshedsmålingerne skulle deltage i et kursus om forbedring af serviceniveauet.

I forsøget indgik to tilfredshedsmålinger, der fokuserede på den generelle tilfredshed med busturen samt chaufførens venlighed, vejledning, kørsel og trygheden i bussen – en førmåling, der blev gennemført i februar 2013 og en eftermåling, der blev gennemført i december 2013.

De tilmeldte busselskaber dystede i 3 kategorier om den højeste samlede kundetilfredshed: Højeste kundetilfredshed i eftermålingerne. Næsthøjeste kundetilfredshed i eftermålingerne og højeste stigning i kundetilfredsheden mellem før- og eftermålingerne.

Vinderne af de respektive kategorier kunne til slut hæve en præmie på hhv. kr. 325.000, kr.

275.000 og kr. 100.000.

Og her var det ingen ringere end Malling Turistbusser ApS, der løb med sejren. Malling Turistbusser kører X Bussen 901X samt bybusserne i Odder. Og det var de overbevisende

kundetilfredshedsmålinger fra disse ruter, der satte Malling Turistbusser i front med et overbevisende kundetilfredshedsindeks på 94 ud af 100 mulige point.

Og indehaver af Malling Turistbusser, Anne K. Olsen, har da også oplevet, at incitamentskonkurrencen skabte engagement blandt medarbejderne. ”Jeg synes modellen var rigtig god. Fordi kundetilfredsheden angik hele virksomheden, gav den sammenhold for chaufførerne. Den gode service blev en holdpræstation,” forklarer Anne K. Olsen og fortæller om chauffører, der gjorde lidt ekstra for at stramme slipset og stryge skjorten under hele perioden. ”Men egentlig oplevede vi ikke, at vi gjorde så meget ekstra, da konkurrencen blev sat i gang. Vores førmåling var også rigtig høj, så vi vidste, at vi kunne vinde, hvis vi holdt hinanden fast på den gode service.”

Ifølge Anne K. Olsen er det Malling Turistbussers forholdsvis beskedne størrelse, der gør forskellen i forhold til kundeservicen. ”Vi mødes ofte i vores lille virksomhed og minder hinanden om, at vi skal gøre det godt for kunderne. Det bliver naturligvis lidt sværere, hvis man er over 800 medarbejdere i virksomheden,” fortæller Anne K. Olsen, der mener, at

incitamentsmodeller er gode, fordi de sørger for at inddrage både kunder, chauffører og virksomheder i kundeservicen.

Svært at løfte tilfredsheden Ovenstående konkurrence var som skrevet et forsøg, og Midttrafik har fremadrettet valgt en anden model, som ifølge trafikselskabet i højere grad sikrer, at busselskaberne får incitament til at dygtiggøre deres chauffører.

Midttrafik har desuden oplyst, at erfaringerne fra forsøget viser, at det for størstedelen af busselskaberne er svært at opretholde en høj tilfredshed over en længere periode. De busselskaber, der har oplevet den største positive udvikling mellem før- og eftermålingerne, har typisk ikke haft en meget høj tilfredshed fra begyndelsen, og ender, på trods af den positive udvikling, stadig ikke blandt dem, med den højeste tilfredshed. Erfaringerne viser således, at det er nødvendigt med nogle klare rammer for, hvordan kundetilfredsheden generelt set øges.

Hos Malling Turistbusser kan man dog under alle omstændigheder være godt tilfreds med præstationen. Prisen på de kr. 325.000 skal bruges på en studietur til Holland, som man er i gang med at planlægge.

Danske Busvognmænd

/ 07

Kollektiv trafik

Siden 2009 har X Busruterne i Nordjylland oplevet passagerfremgang på mellem 8 og 54%. Det er Nettbuss, der kører linje 973X mellem Aalborg og Frederikshavn. Derudover kører Nettbuss også linje 950X, 951X, 971X og 974X i Jylland. ”Vi er glade for at udvikle X Bus-konceptet i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab,” udtaler Joakim Vasehus, markedschef i Nettbuss, der som operatør sørger for kaffe/the og internet om bord på X Busserne. Nettbuss har øvrigt god erfaring med rutekørsel over lange distancer fra Norge og Sverige.

BUSSEN KAN OGSÅ Af: Michael Branner / Foto: Nordjyllands Trafikselskab

X Busserne i Jylland har været en stor succes. Særligt i Nordjyllands Trafikselskab, hvor man har sat mange kræfter ind på at udvikle konceptet. Efter uheldet med Limfjordsbroen oplevede man en massiv passagerfremgang – og efter at togdriften igen kom på plads, er flere af passagererne hængt ved.

D

a et finsk containerskib i marts 2012 sejlede ind i Limfjordsbroen, gav det anledning til et trafikalt ”eksperiment”. Beklageligvis betød påsejlingen, at broen var utilgængelig for togtrafik i over et år, og det resulterede i en noget begrænset togservice for jyske borgere nord for Limfjorden.

En landsdel delvist afskåret fra at køre med tog gav dog mulighed for at observere, hvilken effekt en sådan hændelse har på den kollektive bustrafik – og hvor vidt bussen kan gå ind og tage over for toget i sådan en situation. Og resultaterne er opløftende.

08 / Danske Busvognmænd

Kraftig vækst Tallene fra NT’s rute 973X (Aalborg-Frederikshavn, figur 1) taler sit tydelige sprog.

Limfjordsbroens togforbindelse var sat ud af funktion fra marts 2012 frem til april 2013.

Det betød en kraftig vækst i antallet af passagerer, som i oktober 2012 var på ikke færre end 8.028 pr. uge. En stigning på hele 109% fra 2011.

Ikke overraskende faldt dette tal for rute 973X igen, da Limfjordsbroen var repareret. I oktober 2013 talte man således 5.015 passagerer pr. uge. Det er dog under alle omstændigheder en stigning på 23%, hvis man

Kollektiv trafik

sammenligner med passagertallet fra oktober 2011, hvor togdriften i Nordjylland var normal. Disse tal indikerer, at det ’tvungne’ skift har åbnet de nordjyske passagerers øjne for bussens kvaliteter. ”Vores normale X Bus fra Aalborg til Frederikshavn tager sammenlagt 1 time og 5 minutter, mens den hurtige afgang blot tager 55 minutter,” fortæller Annika Fredenstrand fra Nordjyllands Trafikselskab. Til sammenligning tager det hurtigste tog mellem Aalborg og Frederikshavn 1 time og 10 minutter. Brokollapset gav altså lidt ’reklame’ til X Bus-nettet i Nordjylland, og ifølge passagertallene ser det ud til, at bussen løste opgaven godt.

Ikke blot held Stigningen i antallet af passagerer kan dog ikke alene tilskrives brokollapset og DSB’s svære arbejdsbetingelser. X Bus-konceptet har nemlig længe været en særlig satsning i Nordjylland. Allerede i 2010 begyndte Nordjyllands Trafikselskab med deres trafikplan at satse på X Busserne med grundfilosofien få stop i hver by – og en frekvens på minimum én afgang i timen. Aalborg fungerer som knudepunktet, og X-rutenettet betjener hovedsagelig byer i Nordjylland på over 5.000 indbyggere, der ikke har toget som alternativ. ”I juli 2012 havde vi desuden kontraktskift på 973X [Aalborg – Frederikshavn, red.], hvor de gamle og efterhånden lidt ’trætte’ busser blev skiftet ud med splinternye, som er tilstræbt at være så tæt på turistbuskomfort som muligt – med vippesæder, fodstøtter og mulighed for at tage kaffe og te,” forklarer Annika Fredenstrand om satsningen. Busserne blev i samme ombæring forsynet med gratis internet, så passagererne kan udnytte tiden i busserne konstruktivt. Annika Fredenstrand påpeger også, at den længe ventede hastighedsændring til Tempo 100 også kom rutebusserne i Nordjylland til gode: ”Alle NT’s X Busser, der kører på motorvej, gennemgik i oktober 2013 en opgradering til Tempo 100. Særligt markant var, at strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn blev yderligere 4 minutter kortere," forklarer Annika Fredenstrand og gør opmærksom på, at den øgede fart også betyder noget for passagerens oplevelse af bussen. ”Det er også noget psykologisk, når folk sidder i bussen på motorvejen, og alle de andre køretøjer farer forbi. Så virker 80 km/t pludselig meget langsomt. Derfor har det også været vigtigt for rutebussens ry at få indført Tempo 100.”

på bekostning af passagererne i togene og andre lokale busruter? DSB har dog ifølge Annika Fredenstrand oplyst, at de i Nordjylland er ved at være oppe på det samme antal passagerer i togene som før brokollapset, og ifølge NT’s egne tal er passagertilvæksten i X Busserne en såkaldt nettotilvækst i forhold til andre lokale ruter. Således har man siden 2009 – som det fremgår af figur 2 – oplevet en stigning på 1,1 mio. passagerer i X Busserne, uden at passagerantallet i de øvrige ruter er faldet.

Figur 1: Passagerudvikling (passagerer/uge 40) fra 2008-2013 på rute 973X (Aalborg – Frederikshavn) 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 2008

Sidst men ikke mindst står spørgsmålet, om fremgangen i X Bussernes passagerantal ikke blot er en kannibalisering – dvs. en fremgang

2009

2010

2011

2012

2013

Antallet af passagerer på rute 973X er steget eksplosivt de seneste år. I 2012 – under brokollapset – overtog 973X de ca. 4.000 passagerer, der benytter togstrækning mellem Aalborg og Frederikshavn.

Efter genåbningen af broen i 2013 fastholdt 973X en fremgang på 23% i forhold til 2011.

Figur 2: Udvikling af passagertal/år i X Bus-korridorer siden 2009 Påstigninger pr. år

Øvrige ruter

X Busser

Sum

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0

Kannibalisering?

Udviklingen af X Busserne har altså vist, at bussen sagtens kan tiltrække passagerer i provinsen – både når toget ikke er en mulighed, og når samspillet mellem bus og tog er den mest optimale model for passageren. ”Faste minuttal, hurtigere og direkte kørsel, høj frekvens og god komfort – det kan vi se giver pote!” afslutter Annika Fredenstrand – der i øvrigt dagligt pendler med 973X fra Frederikshavn til Aalborg.

2009

2010

2011

2012

2013

Passagertilvæksten i X Busserne er samlet 1,1 mio siden 2009. Som det fremgår af den blå linje er denne passagerstigning ikke gået ud over passagerantallet i de øvrige ruter i NT’s område. Passagervæksten er altså en nettotilvækst. Passagernedgangen i 2013 skyldes angiveligt genåbningen af Limfjordsbroen.

Danske Busvognmænd

/ 09

Kollektiv trafik

TOGFOND ER GODT – MOBILITET ER BEDRE Af: Michael Branner

Erfaringerne fra Nordjyllands Trafikselskab med X Busserne viser, at bussen kan øge passagertallet i den kollektive trafik og skabe sammenhæng med toget. Det er en vigtig lektie, hvis Togfonden skal handle om mere end København og de øvrige tre største byer i landet.

Det påpeger flere ledende skikkelser i den kollektive trafik.

T

ogfond er godt. Med en milliardinvestering lagde regeringen sidste år op til et historisk løft af den kollektive togtrafik, der skal sørge for at binde de fire største byer sammen således, at der ikke er mere end en time mellem hver station.

Men kollektiv trafik handler om mere end tog.

Den besked kunne Danske Regioners direktør Gitte Bengtsson sende til de fremmødte ved konferencen Togfond er godt – mobilitet er bedre i slutningen af marts. ”Indgangsvinklen til udviklingen i den kollektive trafik må være at se fordomsfrit på, hvordan man kan få flere passager med den kollektive trafik på tværs af tog og bus – og på tværs af hvem der har ansvaret for hvad,” udtalte Gitte Bengtsson. ”Inden timemodellen står klar, bliver opgaven at finde ud af, hvordan vi bedst understøtter passagerernes mulighed for hurtigt og let at komme til og fra toget, hvad enten det bliver med bus, letbane eller lokaltog.”

Mens andelen af daglige ture i den kollektive trafik, der involverer hhv. bus og tog, på Sjælland er nogenlunde ligeligt fordelt (57% af turene involverer en bus på den ene eller anden måde), så ændrer billedet sig, når man bevæger sig til Fyn og Jylland. Her har 85% af de daglige ture med den kollektive trafik bussen involveret (toget er blot involveret i 23% af turene, mens 77% af turene udelukkende sker med bus). Og det skal man huske på, når man skal analysere, hvordan driften af den samlede kollektive trafik mest hensigtsmæssigt kan tilpasses passagerernes behov. ”Særligt i Jylland og på Fyn har den regionale og lokale bustrafik stor betydning i forhold til at sikre sammenhæng med timemodellen,” udtalte Gitte Bengtsson ved konferencen. Og konklusionen flugter godt med Nordjyllands Trafikselskabs udvikling af X Bus-konceptet som tilbringertrafik til togene: ”X Busserne skal have korrespondance til superlyntoget ved størstedelen af ankomsterne

Gennemsnitligt antal ture pr. dag fordelt på bus, tog og bus/tog Transportformer – forklaring: bus tog bus/tog

Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU

Andelen af ture med den kollektive trafik, hvor bussen er involveret, er langt højere vest for Storebælt.

Her er bussen involveret i 85% af turene med kollektiv trafik (77% foregår udelukkende med bus), mens dette tal er 57% øst for Storebælt (36% af turene foregår udelukkende med bus).

10 / Danske Busvognmænd

og afgangene, hvis passagererne i Nordjylland skal have det mest optimale ud af tognettet,” forklarer direktør i NT Jens Otto Størup. ”Det kræver på nuværende tidspunkt en driftsudvidelse på de eksisterende X Busruter, så der er en sammenhæng mellem tilbringertrafikken og superlyntoget,” påpeger Jens Otto Størup og gør ligesom Gitte Bengtson opmærksom på, at den fremtidige udvikling af timemodellen bør være styret af fælles nationale mål for tidsmæssig sammenhæng til udkantsområder med den kollektive trafik.

De konklusioner stemmer godt overens med Danske Busvognmænds forventninger til timemodellen. ”Vi ved fra Danske Regioners analyser, at over en tredjedel af alle togrejser har en bus i den ene eller anden ende. På Fyn og i Jylland er andelen angiveligt endnu større, når bussen spiller en så fremtrædende rolle i den samlede mængde ture,” udtaler chefkonsulent i Danske Busvognmænd Lasse Repsholt.

Derudover viser Danske Regioners analyser også, at 58% af passagererne i den kollektive trafik mener, at samspillet mellem den kollektive busdrift og togdrift skal forbedres, hvis borgerne i højere grad skal foretrække den kollektive trafik. ”Den besked fra passagererne er jo klokkeklar,” udtaler Lasse Repsholt. ”Hvis udviklingen af timemodellen ikke skal ende i københavneri med et snævert fokus på landets fire største byer, er det vigtigt, at bussens rolle tages seriøst. Det ser ud til, at de med X Bus-konceptet har fat i den lange ende i Nordjylland. Lad os håbe, at resten af landet følger dette eksempel,” afslutter Lasse Repsholt.

Hvis du i højere grad skal benytte den kollektive trafik som daglig transportform, hvor skal der så prioriteres forbedringer og udbygning?

Kilde: Epinion for Danske Regioner

Annoncer

Ingen kender branchen som dig (og os) Ingen kender branchen og behovet for nyt materiel som dig, det er klart. Men finansieringen – er den også klar? Ønsker du at investere i nyt, står vi parat med over 50 års erfaring med anlægsfinansiering – og engagerede medarbejdere, der løbende tilegner sig ny viden. Derfor er vi til at tale med, også om det der rører sig på dit fagområde.

Høj kvalitet i professionelt regi Mulighederne er mange på finansieringsmarkedet – og det er faldgruberne også.

Jyske Finans er en professionel og driftssikker organisation, der leverer en vare, du kan regne med. Papirerne er i orden og juraen på plads. Det, vi har aftalt, er det, du får.

Høj kvalitet – altid.

Det er mere end bare ord – kontakt os og oplev det.

Jyske Finans A/S • www.jyskefinans.dk • Tlf. 89 89 40 00

Danske Busvognmænd

/ 11

Kort nyt

KO RT

NYT Evobus – Tilbagekaldelse på anhængertræk ved synsfri sammenkobling EvoBus Danmark A/S har oplyst, at der nu kan tilbydes en alternativ 50 mm synsfri kuglekobling til visse nyere bustyper.

Til nyere Mercedes-Benz Travego og Tourismo samt til SETRA 400-serie tilbydes nu en trækkobling af mrk. BRINK. BRINK-trækkrogen skal anvendes sammen med en specielt fremstillet sluttraverse, for at bussen kan opnå den maksimalt tilladelige, totale anhængerlast på ca. 2,8 tons (afhængig af det trækkende køretøjs totalvægt).

EvoBus Danmark A/S afd. Teknisk Kundeservice kan oplyse om de specifikke forhold ved kundens køretøj på telefon 56 37 00 00, lokalnr. 4 (Teknisk afdeling) – ligesom der også kan oplyses om forhold ved omkostningsfordelingen.

For at aftale tid for kontrol/montering af anhængertræk: Kontakt venligst OMNIplus BusWorld Home Køge eller OMNIplus Servicepartner Nørre Snede.

BusWorldHome Køge: Tel. 56 37 00 00 eller e-mail:erik.madsen@daimler.com, lars.wiese@daimler.com eller kim.andersen@daimler.com ServiceCenter Nørre Snede: Tel. 7627 0300 eller e-mail: Ivan.sondergaard@daimler.com eller mette.agerskov@daimler.com Danske Busvognmænd skal opfordre de medlemmer, der er omfattet af ovenstående, til snarest at rette henvendelse til Evobus med henblik på at få foretaget de nødvendige ændringer.

12 / Danske Busvognmænd

Ny privat busrute i Nordjylland Frederikshavn Minibusser har i april åbnet den private busrute Linie9990.dk fra Hirtshals til Skagen. Målgruppen er de mange nordmænd, der ankommer med skib fra Larvik og Oslo.

Efter planen bliver der i højsæsonen seks daglige afgange fra både Skagen og Hirtshals.

Frederikshavn Minibusser har investeret i tre brugte turistbusser og satser på at køre ruten hele året: ”Det handler om, at vi hele tiden er nødt til at udvikle vores forretningsområder, og vi mener, at der er grundlag for denne rute hele året,” udtaler Brian Bertelsen, indehaver af Frederikshavn Minibusser, til Kanal Frederikshavn.

Taxilov – drøftelser på vej Taxierhvervets organisationer DTR og ATAX arrangerede i marts en velbesøgt konference om den ny taxilov. Konferencen kan ses som et startskud for de kommende politiske drøftelser.

Det var transportminister Magnus Heunicke, der åbnede konferencen. Ministeren havde ikke en færdigpakket løsning med til deltagerne, men fremhævede de to hovedelementer i taxiredegørelsen – universaltilladelser og stærkere kørselskontorer – som elementer, der nok ville være at genfinde i lovforslaget. Det var ministerens opfattelse, at området trænger til en modernisering, og at stærkere kørselskontorer kan være med til at skabe dynamik og udvikling i erhvervet.

Herefter var der indlæg fra konferencens to arrangører DTR og ATAX samt fra Danske Busvognmænd. Danske Busvognmænds direktør Steen Bundgaard understregede i sit indlæg, at kommunernes udfordringer skal være i centrum for lovgivningen. Kommunerne skal dels sikre, at der er et rimeligt serviceniveau af taxibetjening og dels sikre en effektiv konkurrence om varetagelsen af de offentlige kørselsopgaver. Derfor skulle transportministeren og Folketinget med den nye taxilovgivning give kommuner og transporterhverv de nødvendige forudsætninger for at finde de bedste og billigste løsninger for kommunerne – hvor også bestillingsmodtagelse samt planlægning og styring af kørslen kan være en del af de opgaver, leverandørerne løser.

Dagen blev afsluttet med en spændende paneldebat med deltagelse af blandt andre Kristian Pihl Lorentzen (V) og Benny Engelbrecht (S), der var enige om, at tiden var inde til reformer af taxilovgivningen. Afsættet for debatten var dog i høj grad, hvilken rolle trafikselskaberne spiller som indkøbere på markedet for personbefordring i dag – og i mindre grad, hvordan en ny lovgivning kan skabe de bedste, fremtidige rammer for udvikling af taxierhvervet samt fremme taxierhvervets rolle i det samlede billede af personbiltrafik og kollektiv trafik.

Annoncer

We’re on a mission: at få flest mulige kilometer ud af hver tankfuld.

Den nye Statoil MaxWay Ultra E6 5W-30, vores nyeste olie til tunge dieselmotorer.

Bedre ydelse, bedre smøring, lavere brændstofforbrug.

Brændstoffet står for hele 35 % af omkostningerne i en transportvirksomhed. At sænke brændstofforbruget burde derfor stå øverst på ethvert transportfirmas ønskeseddel. Hos Statoil Lubricants arbejder vi hårdt på at gøre det muligt.

mængde diesel rækker længere. 200.000 kilometer længere for at være præcis.

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få flere kilometer ud af hver tankfuld? Kig ind på statoil.dk/auto

Resultatet er Statoil MaxWay Ultra E6 5W-30, vores mest avancerede motorolie, som minimerer modstanden og reducerer brændstofforbruget med op til 2 %. Tallet er lille, men har stor effekt: I praksis betyder 2 %, at et transportfirma med 100 lastbiler kan spare ca. 1 mio. kroner om året, og at den samme Danske Busvognmænd

/ 13

Turistbussen

SIKKER PÅ SELER Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

Det er sikkert, billigt og praktisk at befordre børn med bus. Til og fra skole, til børnehave og på udflugt. Sikkerheden er så meget desto højere, hvis bussen er udstyret med sikkerhedsseler, hvilket derfor ofte er et krav - enten fra lovgivningen eller de, der bestiller kørslen i kommuner, skoler og institutioner. Trafikstyrelsen har i løbet af foråret over for synshallerne indskærpet reglerne for eftermontering og godkendelse af eftermonterede sikkerhedsseler, og det har givet anledning til fornyet diskussion.

D

et er økonomisk og miljømæssigt en stor fordel for trafikkøberne i kommunerne, at de har mulighed for bustransport med ældre busser – enten ældre turistbusser eller ældre rutebusser, der er blevet ombygget og indrettet, så de kan benyttes til turistbuskørsel med børn. Det vil i praksis sige indrettet med sikkerhedsseler.

Det giver en teknisk og juridisk udfordring – for hvordan kan man eftermontere sikkerhedsseler i busser, der ikke er indrettet hertil fra starten?

Landsformand John Bergholdt i Danske Busvognmænd mener, at man skal finde løsninger som både branchen og de tekniske eksperter kan stå inde for i forhold til sikkerheden, sam-

14 / Danske Busvognmænd

tidig med at løsningen er økonomisk realistisk for både busvognmændene og deres kunder i kommuner og institutioner.

En monteringsvejledning til sikkerhedsselerne ”Eftermontering af sikkerhedsseler bør kunne ske på en måde, der øger sikkerheden i bussen til et højere niveau uden, at det bliver teknisk og økonomisk urealistisk. I dag skal selerne eftermonteres på baggrund af anvisninger fra producenten eller de skal godkendes af et anderkendt prøvningslaboratorium. Vi kunne godt forestille os en tredje vej, hvor der bliver udarbejdet en objektiv vejledning om sikker-

hedsseler og stole, som værkstederne og vognmændene kunne følge. Er vejledningen fulgt, kan bussen også godkendes med sikkerhedsseler efterfølgende. Vi går i dialog med Trafikstyrelsen og relevante eksperter om sådan en mulighed,” forklarer John Bergholdt.

Man skal kunne stole på synsvirksomhederne Det er i forårets diskussion kommet frem, at nogle busser har været godkendt med eftermonterede sikkerhedsseler, hvor det efterfølgende har vist sig, at godkendelsen er sket på forkert eller utilstrækkeligt grundlag. Det finder John Bergholdt stærkt betænkeligt.

Turistbussen

HVILKE REGLER GÆLDER, NÅR EN BUS ER UDSTYRET MED EFTERMONTEREDE SIKKERHEDSSELER? Busser indregistreret 1. gang før den 1. oktober 1999 Kravet om sikkerhedsseler blev indført for busser den 1. oktober 1999. Alle turistbusser (Anvendelse = Buskørsel) indregistreret efter denne dato har sikkerhedsseler monteret fra fabrikken i henhold til de relevante EU-regler. Busser, der alene anvendes til rutekørsel (Anvendelse = Rutekørsel) og har minimum 20 % ståpladser, er fritaget for kravet om sikkerhedsseler.

Hvis man eftermonterer sikkerhedsseler i busser (uanset anvendelse) indregistreret første gang før den 1. oktober 1999, skal følgende regler opfyldes: ”Sikkerhedssele skal være solidt fastgjort til køretøjets faste dele. På køretøj, som fra fabrikken er udstyret med selefastgørelsespunkter, skal disse anvendes til fastgørelse af sikkerhedsselen.” (Detailforskrifter for motorkøretøjer afsnit 10.02.001 (Punkt 6)) Synsvirksomheden skal i forbindelse med godkendelsen af de eftermonterede sikkerhedsseler kræve dokumentation: ”Fastgørelsen af sikkerhedssele skal være i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens forskrifter. Alternativt kan opfyldelse af ovennævnte krav dokumenteres ved en udtalelse fra et anerkendt prøvningslaboratorium.” (Vejledning om syn af køretøjer Afsnit 10.02.001 (Punkt 6))

Busser indregistreret første gang efter den 1. oktober 1999 Busser indregistreret første gang efter den 1. oktober 1999 med anvendelsen ”Buskørsel” (Turistbusser) er i henhold til reglerne udstyret med godkendte seleforankringer og sikkerhedsseler. Der er således ikke (eller sjældent) tvivl om disse bussers sikkerhedsseler, forankringspunkterne og godkendelsen heraf.

Busser indregistreret første gang efter den 1. oktober 1999 med anvendelsen ”Rutekørsel” og med minimum 20 % ståpladser var ikke ved den første indregistrering omfattet af kravet om sikkerhedsseler. Hvis disse busser omregistreres til ”Buskørsel” og anvendes til turistbuskørsel, skal de udstyres med sikkerhedsseler, da de ikke længere opfylder forudsætningerne for fritagelsen for sikkerhedsseler.

Godkendelsen af eftermonterede sikkerhedsseler i disse (nyere) busser er en mere kompleks sag, end for busser indregistreret før den 1. oktober 1999. Det hænger sammen med, at disse busser på grund af datoen for den første indregistrering skal leve op til mere specifikke, konstruktive bestemmelser for seleforankringspunkterne, og at dette skal kunne dokumenteres.

Synsvirksomhedernes opgave

”Vi tager selvfølgelig ansvaret for vore egne busser, og de seler der er installeret i dem, men vi bør også kunne stole på, at når en synsvirksomhed har godkendt en bus, og den forlader synshallen, er tingene også i orden. Sagen vidner også om, at der bør indføres nogle mere let tilgængelige – men stadig sikre – regler for, hvordan selerne skal eftermonteres,” afslutter John Bergholdt.

Transportministeren er blevet kaldt i samråd om sikkerhedsseler i busser onsdag den 23. april 2014 efter redaktionens deadline.

Trafikstyrelsen har både ansvaret for de tekniske regler (Detailforskrifterne) og fører som myndighed tilsyn med synsvirksomhederne. Trafikstyrelsen har erfaret, at nogle eftermonterede sikkerhedsseler i busser enten ikke er blevet godkendt eller er blevet godkendt på et forkert grundlag. Trafikstyrelsen har derfor bedt synsvirksomhederne om, at eftermonterede sikkerhedsseler på et antal busser skal kontrolleres og godkendes igen. Kravet om dokumentation gælder uanset, om der er tale om periodisk syn eller registreringssyn.

Synsvirksomhederne kan efter Trafikstyrelsens anvisninger IKKE selv vurdere ved visuel inspektion, om sikkerhedsselerne lever op til reglerne – altså om de er solidt fastgjort til køretøjets faste dele. I stedet skal synsvirksomheden kræve dokumentation fra fabrikanten eller fra anerkendt prøvningslaboratorium. Hvis denne dokumentationen ikke forefindes, skal selerne kræves afmonteret.

Er du i tvivl?

Kontakt din sædvanlige synsvirksomhed, hvis du er i tvivl, om din bus har godkendte sikkerhedsseler. Kontakt Danske Busvognmænd hvis du har generelle spørgsmål til reglerne eller bemærkninger til ovenstående.

Du kan læse om samrådet på vores hjemmeside www.db-dk.dk.

Danske Busvognmænd

/ 15

Turistbussen

INNOVATION OG PATINA Af: Michael Branner / Foto: Michael Branner

Herfølge Turistfart var en klassisk busvirksomhed. Det er den stadig. Gennem de seneste år har virksomheden dog gennemgået en væsentlig forandring - både som følge af omstændighederne, men også fordi et planlagt generationsskifte puster nyt liv i virksomheden.

De to generationer, der sammen driver Herfølge Turistfart/Copenhagen Coach. Fra venstre far og bestyrelsesformand Benny N. Larsen, søn og direktør Heino N. Larsen, datter og salgschef Heidi N. Jensen, mor og kørselsdisponent Eli Larsen.

I

øjeblikket går det godt for Herfølge Turistfart. Tilbage i februar blev virksomheden tildelt Danish Coach Award som Årets Turistbusselskab, og for nylig vandt den lille virksomhed med 11 turistbusser den prestigefyldte opgave at stå for kørslen til Melodi Grand Prix for presse og delegationer. ”Vi havde ikke vundet Melodi Grand Prixet for 10 år siden. Det er først her inden for de sidste 3-4 år, at vi for alvor går i gang

16 / Danske Busvognmænd

med København,” fortæller Heino Larsen, da Busmagasinet er på besøg i Herfølge. To generationer deltager i samtalen. Benny Larsen, der selv overtog fra sine svigerforældre tilbage i 1968, og den yngre generation, Heino og Heidi, der overtog styringen i 2009. Derudover er det mor Eli Larsen, der som kørselsleder får det daglige puslespil med chauffører og busser til at gå op.

Nøgleordet er tilpasning For Heino og Heidi lå overtagelsen i kortene.

Heino har selv kørt busserne i Herfølge Turistfart siden han fyldte 21, og Heidi stødte til forældrenes virksomhed lidt senere – i en alder af 29 år. Søskendeparret mødte dog store udfordringer allerede kort efter overtagelsen i 2009: ”Da vi overtog, havde vi ca. otte biler, der kørte skolekørsel hver dag. Der mister vi den store kontrakt for tre år siden. Det er rigtig

Turistbussen Kørselskoordinering

meget med til at skubbe os ud over rampen,” forklarer Heidi om den udvikling, som virksomheden har været igennem. ”Det var lige godt halvdelen af omsætningen, der forsvandt. Så skal der jo findes på noget. Vi havde fået flere henvendelser i forvejen fra incoming-bureauer i København. Så det blev sådan lidt frivillig tvang at se på noget helt, helt andet.”

Herfølge Turistfart tog derfor en resolut beslutning og vekslede flere af deres minibusser til et par turistbusser for at lægge fokus der.

Derudover fik man også idéen at videreudvikle virksomhedens markedsføring, så den fremstod mere international – det kom der navnet Copenhagen Coach ud af. ”Der er mange internationale kunder på markedet. Når de sidder ude i den store verden, så lyder Copenhagen Coach bedre end Herfølge Turistfart. Det er Copenhagen, de søger på på internettet. Derfor er der også en stor chance for, at vi kommer op på Google,” forklarer Heino om konceptet. Copenhagen Coach fungerer som et datterselskab til Herfølge Turistfart med egen hjemmeside og logo rettet mod internationale kunder.

Nøgleordet hos det driftige søskendepar har været tilpasning – blandet med en stor respekt for den virksomhed, som deres forældre og bedsteforældre har bygget op. ”Vi ville godt bevare den klassiske forretning. Vi skæver stadig til, hvordan vores forældre har gjort. Men vi synes også, vi er i en tid, hvor der er nogle ting, man kan justere på og modernisere. Bl.a. med Copenhagen Coach, der har ført rigtig meget godt med sig,” fortæller Heidi.

Herfølge Turistfart har heller ikke liftbusser længere, lige som man netop har investeret i en mere diskret VIP-minibus efter ønske fra flere kunder. Derudover har man ikke været bange for store ledelsesord som ’modernisering’ og ’effektivisering’. Der skrives referater til chaufførmøderne, og der noteres ’to do’- og opfølgningslister, der kommunikeres ud gennem nyhedsbreve til medarbejderne. Siden søskendeparret tog over, har en klar arbejdsdeling mel-

Tilpasning skal der til. En sort – og mere diskret – VIP-bus bryder de lilla farver hos Herfølge Turistfart.

Sprinteren er just indkøbt efter forespørgsler fra kunderne.

lem de to også gjort virksomheden mere sikker i sin håndtering af opgaverne, samtidig med at mor som kørselsleder og far som bestyrelsesformand er aktive medspillere i hverdagen. ”Efter overgangen fra kontraktkørslen for kommunen har vi stille og roligt lært en masse om erhvervskørslen, så vi er meget forberedte, når de ringer fra både ind- og udland. Vi er gode til kontakten og ved, hvad kunderne vil have,” forklarer Heidi, der hovedsageligt står for kontakten med kunderne, mens Heino tager sig af busserne og chaufførerne. ”Vi har også gjort det til en politik, at kunderne får svar inden for samme dag. Det kan godt være, vi sidder lidt meget personale, men tingene kommer også hurtigt ud af døren. Det betyder noget for vores kunder, så de kan komme videre med deres opgave.”

Tænk større Herfølge Turistfart er på den ene side en klassisk virksomhed. Familiedrevet og med (forældrenes) bopæl på virksomhedens adresse.

Man kører også foreningskørsel og skikørsel – og spreder sig generelt over en bred vifte af nære kørselsopgaver som så mange andre busvirksomheder.

Alligevel har man på den anden side formået at få virksomhedens navn ud på de internationale søgemedier, køre med internationale kunder som aldrig før og vundet kørslen til en af de største events i København i år – det internationale Melodi Grand Prix, der kræver i omegnen af 50 busser. Langt flere end en ’klassisk’ busvognmand har stående i sin garage. ”Vi skal have så mange forskellige kunder som overhovedet muligt. Så går man heller ikke sukkerkold,” supplerer Heino om den omfattende kørsel for lokale foreninger, som Herfølge Turistfart har holdt fast i. ”Men man skal samtidig turde springe ud i det, som vi har med Copenhagen Coach. Det kan lade sig gøre, hvis man vil. Man behøver ikke nødvendigvis have de der kæmpe kontrakter med kommunerne for at kunne tænke stort.”

Søskendeparret Heidi og Heino har overtaget virksomheden efter forældrene. Det næste år kan de pryde deres lilla (og sorte bus) med logoet fra Danish Coach Award.

Arbejdet er en passion Det er ikke nogen dans på roser at drive en mindre busvirksomhed, der gerne vil markedsføre sig internationalt. Hele familien arbejder – ind imellem i døgndrift – hårdt for at få hjulene til at dreje rundt. Men når begge generationer er vokset op i busbranchen, så bliver arbejde hurtigt til passion.

Og der er ingen tvivl om, at den familiedrevne virksomhed formår at trække på ungdommens fremsyn såvel som erfaringen fra de ældre. En vigtig lektie fra faderen Benny Larsen binder de gode vognmandsdyder sammen med de større opgaver: ”Den mindste tur er lige så vigtig som den største. Vi siger aldrig nej, ligegyldig hvilken kunde som spørger – selv sidste juleaften åbnede vi for telefonen,” beretter Benny Larsen. En vigtig pointe for Herfølge Turistfart er netop, at den tætte kontakt til de mindre, trofaste kunder ikke behøver at stå i modsætning til udviklingsmulighederne. Umiddelbart er begge generationer da også helt enige om, at virksomheden ikke behøver at vokse i antal busser for at kunne klare sig. ”Der er ingen, der siger, at man skal være en stor forretning for at finde på noget nyt.

I stedet for at blive større synes jeg faktisk, det er meget sjovere at dyrke kvaliteten i vores produkt og gøre det endnu mere bæredygtigt,” afslutter Heidi fra barndomshjemmet og arbejdspladsen på Færøvej i Herfølge.

KOMITÉENS BEGRUNDELSE ”Herfølge Turistfart føres videre på 3. generation af grundlæggerens to børnebørn. Selskabet leverer kørsel til flere store og seriøse rejsebureauer, erhvervsvirksomheder, incoming-bureauer såvel som kommuner og institutioner.

Komitéen lagde særlig vægt på Herfølge Turistfarts alsidige udbud af kørsel og det forhold, at virksomheden på trods af sin forholdsvis beskedne størrelse formår at skabe synlighed – både i det københavnske bybillede og gennem virksomhedens internationale og digitale markedsføring.

Herfølge Turistfart er et levende bevis på, at det er muligt at forene den klassiske vognmandsvirksomhed med nytænkning og moderne markedsvilkår.”

Danske Busvognmænd

/ 17

Kort nyt

KO RT

NYT

Analyse skal forbedre chaufføruddannelserne

Fyraftensmøde med fokus på minibusserne

En analyse af buschaufførernes kundeservise skal hjælpe Transportbranchens Uddannelser (TUR) til at forbedre chaufføruddannelserne. Det skriver transportnyhederne.dk. I rapporten, som er finansieret af Udviklingspuljen i 2013, finder man bl.a. forslag til, hvordan der kan sættes større fokus på konflikthåndtering og crowd control.

Rapporten fortæller, at chaufføren ved at fremtræde som en naturlig leder i bussen kan nedtone og afværge konflikter. Derudover betoner rapporten også omsorg, hjælpsomhed, imødekommenhed, kørsel og fleksibilitet som vigtige egenskaber for en vellidt chauffør blandt kunderne.

Du kan læse den fulde rapport Buspassagerers forventninger til chaufførers kundeservice på www.tur.dk.

Danske Busvognmænds handicapsektor afholdt i slutningen af marts et fyraftensmøde med fokus på minibusserne. Værter for arrangementet var Minibus Danmark i Ribe, der stod for behagelige rammer for mødet og god forplejning af mødedeltagerne.

Fyraftensmødet blev indledt med et oplæg og en diskussion af, hvordan landets kommuner i fremtiden bedst kan få udført deres kørselsopgaver. Skal kommunerne udbyde selv? Skal kørslen ligge i trafikselskabernes flextrafik? Hvem skal stå for modtagelse af bestillinger, planlægning af kørsel, driftsstyring og fakturering?

Herefter blev der informeret om Minibus Danmark, virksomhedens koncept og principper for opbygning af minibusser, hvor kvalitet og lang holdbarhed ifølge Michael Østerbye er i højsædet. Michael Østerbye viste rundt på fabrikken, hvor virksomhedens medarbejdere var i fuld gang med opbygningen af minibusser på Sprinter-chassis.

Aftenen blev afsluttet med en demonstration ved Kim Hendriksen af den IT-løsning, Partex Data tilbyder virksomheder, der har brug for at kunne håndtere til- og frameldinger fra borgere samt planlægge og styre handicap- og specialkørsel. Dermed var ringen sluttet til aftenens første diskussion, og de godt 20 mødedeltagere kunne drage hjem efter en udbytterig aften.

Frederiksberg tillader taxaer i busbanen I Frederiksberg Kommune er det nu blevet et ja til en etårig forsøgsperiode. Det skriver DR Nyheder. Det betyder, at busserne i det næste år skal dele deres vejbaner med taxierne. ”Det betyder, at taxaerne vil komme hurtigere frem og kunderne skal betale lidt mindre for deres taxa-tur,” udtaler direktør i Dansk Taxi Råd Trine Wollenberg og fortsætter: ”Der er intet, der indikerer, at det vil sænke farten på busserne. Når det er sagt, så er det klart, at der er en stor kommunikationsopgave for os til chaufførerne. Vi skal sørge for, at de bruger dem til at køre i – og ikke til at parkere i eller noget andet. Vores udfordring bliver at få det til at fungere godt. Dels for at vise politikerne på Frederiksberg, at de har truffet den rigtige beslutning, dels for at vise Movia, som har ansvaret for busserne, at vi ikke tager kapaciteten fra deres busser.”

I Movia vil man ikke blande sig i vejmyndighedernes beslutninger, men mener, at fordelene for taxachafførerne ikke bør være på bekostning af bustrafikken. Ifølge Movia har man tidligere lavet forsøget i København, hvor det ikke blev en succes.

I europæiske storbyer som Oslo, Amsterdam, Bruxelles og Geneve bruger man allerede busbaner til taxakørsel.

18 / Danske Busvognmænd

Busmoms i Kroatien De kroatiske myndigheder indførte 25% moms på buskørsel i Kroatien i sommeren 2013.

Hidtil har myndighederne tilsyneladende set gennem fingrene med de selskaber, der ikke har været momsregistrerede i landet, men det forlyder, at myndighederne forud for sommersæsonen vil stramme op på kontrollen af de udenlandske busser og deres momsregistrering. Det er både turistkørsel og international rutekørsel, der skal betales moms af.

Danske Busvognmænd opfordrer derfor medlemmer, der skal til Kroatien, til at lade sig momsregistrere i landet. Du kan som medlem af Danske Busvognmænd læse mere om momsregistrering i Kroaten på vores hjemmeside under ’Turistbuskørsel’ eller ringe til sekretariatet på tlf. 7022 7099.

Annoncer

9-20 pers. busser indrettes efter ønske

Professionelt håndværk

– vi har bussen til den rigtige pris!

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere.

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97

Danske Busvognmænd

/ 19

Køretøj og teknik

En VGT turbo er indrettet, så den bliver ved med at holde turbotrykket – selv når motorbremsen aktiveres. Denne VGT turbo gav Scania-motorbremsen et godt løft, da den blev introduceret.

RETARDER ELLER MOTORBREMSE Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Ivan Stjernqvist

Der er tradition for, at en turistbus altid har en retarder, men efterhånden er de moderne motorbremser blevet lige så effektfulde.

Sekundær retarder Den mest udbredte af alle retardere er den hydrauliske olieretarder, der er monteret i bagenden af gearkassen, eller som er integreret i denne. Den kaldes også ofte for ”Intarder”, men det er et ZF-registreret navn og må egentlig kun bruges på ZF-produkter. En hydrauliske retarder-bremser – altså på den udgående aksel fra gearkassen (kardanakslen) – kaldes derfor en ”sekundær retarder”.

Hydrauliske retardere udvikles og leveres typisk af underleverandører til bilindustrien (Allison, Telma, Voith og ZF), som så tilpasser dem til deres forskellige modeller. En undtagelse er dog Scania, der som den eneste køretøjsfabrikant selv har udviklet og fabrikeret en hydraulisk, integreret sekundær retarder. Den kom på markedet i 1993 og har siden bestået sin prøve under meget forskellige vilkår.

Både Daimler og DAF benytter to overliggende knastaksler, som er idéelle til at aktivere en DEKOBREMSE.

20 / Danske Busvognmænd

Det gælder også den avancerede computerstyring, der dengang var banebrydende, og som siden er taget op af alle konkurrenterne.

Primær retarder En motorbremse kan grupperes som en form for primær retarder – det vil sige en anordning, der reducerer køretøjets fart, når den aktiveres. At det er en primær retarder vil sige, at den ligger foran gearkassen, hvorved dens virkning på drivlinen afhænger af, hvilket gear der køres i. Det vil igen sige, at for at få forøget bremseeffekten, skal der skiftes til et lavere gear – og det kan godt være en vanskelig opgave, når det går stejlt nedad. For at få en almindelig motorbremse med en spjældlukning af afgangsrøret til at yde sit maksimum, skal motorens omdrejningstal helst op i nærheden af 2500 o/min, og når der for det meste køres med 1000 – 1500 o/min, kræves det, at der skiftes mindst to geartrin ned.

Derfor var det virkelig en ”gave” til motorbremsen, da vi fik automatiske gearsystemer til at klare den side af sagen – og da motor-

DAF MX-11 motoren vil kunne opleves i den nyeste VDL Futura turistbus, som blev præsenteret på Busworld Kortrijk 2013.

bremserne samtidig blev effektiviseret med dekompressionsanordninger og turboer med variabel geometri (VGT), begyndte motorbremsen virkelig at ligne en retarder, som kunne gøre det ud for en ”rigtig” hydraulisk retarder.

Dekompressionsbremsen En almindelig motorbremse hører altså ind under gruppen ”primær-retarder”, og den har de senere år undergået en fantastisk udvikling.

Fra at være et simpelt lukkespjæld i afgangsrøret har den udviklet sig til en moderne dekompressionsbremse kombineret med trykladning fra VGT turboen.

Med en almindelig motorbremse kommer bremsevirkningen fra hvert andet stempelslag, nemlig i kompressionsslaget, hvor alle fire ventiler er lukket. Denne effektive bremsevirkning modvirkes dog i nogen grad, så snart stemplet har passeret ”øverste dødpunkt” (OT = Obere Totpunkt), hvorefter den komprimerede luft påvirker krumtappen i modsat retning. Det var denne ”forkerte” bremsevirkning, som Mercedes-Benz/Daimler i mange år forsøgte at mod-

Volvo 9500 fås blandt andet med den nye Volvo D 8 motor, som har en eminent DEKOBREMSE kombineret med VGT turbo.

Køretøj og teknik

virke med deres ”Konstantdrossel-ventil”. Ved at indbygge en ekstra ventil i forbrændingsrummet, som var tilsluttet en drosselboring, kunne man reducere den ”forkerte” virkning af den traditionelle motorbremse.

Daimler har dog forladt denne metode igen til fordel for en dekompressionsstyring af udstødningsventilerne. Denne metode baserer sig på, at udstødningsventilerne kan styres individuelt – altså åbnes kortvarigt på rette tidspunkt. Dette er i høj grad en mekanisk funktion, som styres af knastakslen. Den forsynes med en ekstra kurvebane, som ganske kortvarigt åbner udstødningsventilen i rette øjeblik. Det skal selvfølgelig kun ske, når motorbremsen aktiveres, og det er denne del, som adskiller de forskellige mærkers dekomprimeringsbremse. Tyskerne kalder den en ”DEKOBREMSE” – en betegnelse, som godt kunne bruges på dansk.

Systemet med en DEKOBREMSE har været kendt i mange år og stammer fra USA, hvor den gik under navnet ”Jake Brake” (efter opfinderen Jacob). Det er da også det store marked i USA, som har drevet motorleverandørerne til at udvikle stadig kraftigere motorbremser. Det fik Daimler at mærke, da man overtog motorfabrikken Detroit Diesel. I USA var kravet, at motorbremsen skulle være så effektfuld som muligt, og det blev startskuddet til udviklingen af dagens DEKOBREMSE – den europæiske version af Jake-Brake.

Inden Daimler kom frem til den nuværende DEKOBREMSE på den nye HDEP motorserie, nåede man dog at udvikle konstantdrossel-bremsen til at yde imponerende 600 hk på den 12 liter store OM 457 LA rækkemotor, som lå i Mercedes-Benz Axor. Den kunne en kort overgang leveres med den såkaldte ”Turbobrake”. Hvad det var, der fik Mercedes til at trække den tilbage, ved jeg ikke, men jeg ved, at det ikke er helt uproblematisk, at motorbremse med 600 hk over længere tid – og det kan jo forekomme på lange nedkørsler fra bjergene til kystbyerne. Under motorbremsning udvikles der utroligt meget varme både i motoren og i transmissionen.

Med en almindelig sekundær-retarder klares overophedning ved, at varmefølere blot nedsætter bremseeffekten midlertidigt, men det kan man normalt ikke med en motorbremse. Den bliver bare ved med at bremse, lige så længe chaufføren ønsker det. Og det drejer sig ikke bare om varmeudvikling i motoren, men også i gearkasse og bagtøj, hvorfra der ikke kommer nogen advarsel om overophedning.

De mest effektive DEKOBREMSER finder vi på motorer med to overliggende knastaksler – som f.eks. på DAF’s nye MX 11 motor og Daimlers HDEP motorserie. Ved dette system er den ene knastaksel dedikeret til kun at styre

Der er tradition for, at en turistbus altid har en retarder, men efterhånden er de moderne motorbremser blevet lige så effektfulde.

udstødningsventilerne, og den forsynes så med separate løftere til motorbremsen. Hvis man så, som det gælder for DAF’s MX-11 motor, kombinerer det med trykladning fra VGT turboen, kan bremseffekten komme op på 326 hk ved blot 1.500 o/min. Og så er det, at mange mener, at en DEKOBREMSE kan gøre det ud for en ”rigtig” retarder.

DAF MX-11 motoren vil kunne opleves i den nyeste VDL Futura turistbus, og Daimlers HDEP-motorer er jo standard drivline i busser fra Mercedes-Benz og Setra. Disse busser kan alle leveres med ”god gammeldags” retarder, men måske skal man overveje, om ikke motorbremsen giver tilstrækkelig bremsevirkning.

Volvo har altid vægtet en effektiv motorbremse højt. Her er det den sindrige dekompressionsstyring af Volvo Engine Brake (VEB) fra den overliggende knastaksel. Kombineret med I-Shift blev det til VEB+.

/ 21

Køretøj og teknik

Lions City Midi med en længde på 8,8 meter. Ikke alene er den kortere end de almindelige Lions City – den er også smallere, idet den udvendige bredde er på 2,38 meter.

MAN UDVIDER BUSPROGRAMMET NEDAD Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Ivan Stjernqvist

Med det nuværende program i busser dækker MAN hele området for kollektiv persontransport, helt fra over 120 passagerer og ned til 80. Nu lancerer MAN en endnu mindre bus - en smal Lions City Midi.

Småt er godt Store, halv- eller heltomme bybusser skal væk fra vejene. De udsender de helt forkerte signaler, når de uden for myldretiderne ruller uproduktive rundt på by- og landruter. Det får flere og flere trafikselskaber øjnene op for og opretter derfor ruter med mindre busser, som i stedet måske får flere afgange.

Det har givet et helt nyt marked for by-minibusser, der kan betjenes af ”varebil-lignende” småbusser, som for eksempel Fiat Ducato, Renault Master eller Mercedes Sprinter. De lader sig forholdsvis let ombygge til en lavgulvs-

Førerpladsen er den samme, trygge plads, som de almindelige bybusser har. ”På grund af, at alting er mindre og lettere, bliver betjeningen også lettere,” siger MAN Bussers salgschef, Kim Lindahl.

22 / Danske Busvognmænd

bus med op til 40 passagerer. Denne bustype har vist sig at passe fint til formålet samtidig med, at den ligger i fornuftigt prisleje. Og Movia har allerede konstateret, at brændstofforbruget er mere end halveret i forhold til en standard 12-meter bus.

Det er dette marked, som MAN har i tankerne, når de nu lancerer en Lions City Midi med en længde på 8,8 meter, alternativt 9,7 meter. Ikke alene bliver de kortere end de almindelige Lions City – de bliver også smallere, idet den udvendige bredde bliver på 2,38 meter.

Den horisontale D0836 motor med 290 hk i Euro 6 udførelse sørger for en kvik acceleration.

De helt nye dimensioner gør, at det ikke bliver lønsomt at producere de nye Midi busser på de eksisterende MAN fabrikker, og produktionen er da også lagt ud til den anerkendte busbygger Caetano i Portugal, som bygger et let og korrosionsfrit karosseri helt i aluminium. Chassiset leveres fra Tyskland og er bygget med alle de kendte MAN komponenter, som f.eks. den horisontale D0836 motor med 290 hk i Euro 6 udførelse.

Der er altså tale om en bybus, der er bygget efter de samme principper som en standard bybus, men blot ”krympet” på alle mål og specifikationer. Og i bybilledet ligner den også en almindelig bus, så passagererne opdager næppe, at det er en noget mindre midibus, der betjener ruten. Vognmanden mærker det derimod straks på dieselforbruget, som på grund af den lavere egenvægt bliver markant mindre.

MAN Truck & Bus Danmark A/S har netop haft en Lions City Midi på præsentationstur i Danmark, hvor den blev demonstreret for interesserede trafikselskaber og operatører. I den forbindelse havde Busmagasinet lejlighed til at køre en kort prøvetur, og den blev meget vellykket. Den korte og smalle bybus var yderst letkørt, og som passager følte man sig som i en almindelig Lions City lavgulvsbus.

Annoncer

Automatisk Disponering med Easy@Tour Optimering af din kørsel sikrer, at den udføres med så få busser som muligt ligesom køretid og kørte km minimeres.

Planlægningen sker hurtigt og sikrer at alle krav overholdes.

Du får bl.a.: Hurtig planlægning og færdige kørelister. Planer der minimerer antallet af busser. Mindre køretid og KM. Planer der minimerer den samlede køretid og kilometer mellem stop. Beregne omkostninger inden der bydes på en licitation.

”Vores primære mål var at reducere tidsforbruget på kontoret og sekundært at klare kørslen med færre busser.

Begge mål har vi fået opfyldt med god hjælp af ”Automatisk Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …”

-John Bergholdt, Bergholdt.dk

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

FÅ 3,4 % I BRÆNDSTOFBESPARELSE* BARE VED AT SKIFTE SMØREOLIE *SPF-Danmark P/S skiftede deres smøreolie ud med Mobil Delvac 1. Det gav dem en brændstofbesparelse på 3,4 %.

e eng p r Spa dine på er! s bus Få hele SPF-testen på ok.dk/ mobildelvac

Sammen med SPF og ExxonMobil har vi lavet en test, som viser præcist, hvilke fordele Mobil Delvac 1 kan tilbyde.

Få hele SPF-testen gratis på ok.dk/mobildelvac

Danske Busvognmænd

/ 23

Foreningen

HJEMMESIDEN OPDATERET! Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

I efteråret rundsendte Danske Busvognmænd et spørgeskema om medlemmernes tilfredshed med forskellige dele af foreningen. Her gav flere medlemmer udtryk for, at Danske Busvognmænds nye hjemmeside er svær at finde rundt i. Det har vi derfor gjort noget ved!

D

B’s hjemmeside er din vej til information om busbranchen, når det passer dig. Vi sidder som altid klar til at tage telefonen, når du ringer, men uden for åbningstid kan det være en rigtig god løsning at besøge www.db-dk.dk.

Her finder du (næsten) alle de nyheder, som vi sender rundt til medlemmerne med det ugentlige Medlemsnyt samt en lang række

1.

24 / Danske Busvognmænd

nyttige informationer som busvognmand.

Det kræver naturligvis, at hjemmesiden er til at finde rundt i. Vi har derfor opdateret hjemmesiden en smule – og giver nedenfor en guidet rundtur på www.db-dk.dk.

1. Hvordan logger jeg ind?

Som medlem af Danske Busvognmænd har du eksklusiv adgang til hjemmesidens låste

2.

indhold. Det åbner du op for ved at klikke på ’Log ind’ i højre hjørne af hjemmesiden og indtaste dit medlemsnummer/brugernavn og password.

Dit medlemsnummer fremgår f.eks. af den faktura, som du modtager fra os. Dit kodeord modtog du med posten, da den nye hjemmeside blev lanceret tilbage i efteråret 2012 – eller da du blev indmeldt.

Foreningen

Jeg har glemt mit medlemsnummer og kodeord!?

3.

Har du glemt dit medlemsnummer/kodeord vil du snart kunne klikke på ’Glemt medlemsnummer/password?’ under log in.

Du vil herefter få tilsendt dit medlemsnummer og et nyt password til den mail, som du står registreret med i foreningen.

Skulle du mod forventning ikke modtage nogen mail, bedes du kontakte os og få opdateret dine kontaktoplysninger.

2. Jeg bliver ’væk’ på hjemmesiden, når jeg logger ind!!!

Flere medlemmer har klaget over, at de ’bliver væk’ på hjemmesiden, når de logger ind. Det skyldes, at man efter log ind er blevet ført videre til sine kontaktoplysninger. Det har vi nu lavet om! Når du fremover klikker på indhold, som er låst, vil du blive bedt om at logge ind. Når du er logget ind, fortsætter du direkte til den nyhed, som du klikkede på.

Hvis du fremover ønsker at se dine kontaktoplysninger, skal du klikke på ’Selvbetjening – Ændre profiloplysninger’.

Her kan du ændre i dine oplysninger ved at oplyse dit firmanavn (obligatorisk) samt den oplysning, der skal ændres – og så klikke ’Send’ nederst på siden. Du kan også under profiloplysninger ændre dit password til hjemmesiden.

HUSK! Hvis du lader være med at logge ud, når du lukker ned for Internet Explorer – så vil du automatisk være logget ind, næste gang du besøger hjemmesiden. Du skal dog kun lade være med at logge ud, hvis det er din egen computer, du bruger.

3. Hvordan finder jeg den information jeg har brug for?

4.

5.

Danske Busvognmænds forside har syv overskrifter. Hvis du klikker på én af de tre første overskrifter ’Kollektiv trafik’, ’Turistbuskørsel’ og ’Special- og Handicapkørsel’ vil du blive ført videre til de seneste nyheder inden for hvert felt. Hvis den nyhed, du søger, er relevant for to af fagområderne, vil den fremgå begge steder.

I højre side af forsiden kan du desuden se de seneste nyheder på hjemmesiden.

4. Hvad hvis det jeg søger efter ikke er en nyhed?

Placerer du musemarkøren på overskriften ’Viden om’, vil en fane folde sig ud. Her kan du finde det, vi kalder den tidløse information. Det kan f.eks. være information om køre-/hviletidsreglerne eller sikkerhedskrav til busserne.

5. Ønsker du at finde information om f.eks. miljøzoner, klikker du på ’Miljø og teknik’. Under overskriften ’Viden om miljøzoner’ finder du information om miljøzoner i Danmark og Europa samt links til hjemmesider, der kan fortælle dig mere om miljøzonerne i de enkelte lande. ’Viden om’-artiklerne står altid skrevet med stort, og de vil altid stå øverst på listen under ’Viden om’.

Nedenfor ’Viden om’-artiklerne vil du på listen finde de seneste nyheder inden for det respektive område – her om Miljø og teknik.

6.

Danske Busvognmænd

/ 25

Foreningen

7.

8.

HVIS DU F.EKS. LEDER EFTER INFORMATIONER OM TEMPO 100, DER BLEV INDFØRT I EFTERÅRET 2013, KAN DU INDTASTE EMNET ’TEMPO 100’ I SØGEFELTET ØVERST TIL HØJRE PÅ HJEMMESIDEN OG TASTE ’ENTER’. HEREFTER VIL DU SE EN LISTE MED DE ARTIKLER PÅ HJEMMESIDEN, DER OMHANDLER EMNET ’TEMPO 100’.

Under flere af overskrifterne under ’Viden om’ finder du nyttige informationer og links. Se mere om dette i boksen til højre og illustration 6.

7. Blanketter Under ’Selvbetjening – Blanketter’ finder du en lang række dokumenter og blanketter, du som busvognmand bruger i det daglige, som f.eks. aktivitetserklæring, link til ansøgning om social sikring, udlånserklæring og afsavnserklæring.

Busmagasinet Under ’Selvbetjening – BusBiblioteket’ finder du alle udgivelser af Busmagasinet siden 2011.

8. Søg informationen frem Leder du efter en ’gammel’ nyhed’, kan det nogle gange være smartest at søge nyheden frem.

Hvis du f.eks. leder efter informationer om Tempo 100, der blev indført i efteråret 2013, kan du indtaste emnet ’Tempo 100’ i søgefeltet øverst til højre på hjemmesiden og taste ’Enter’. Herefter vil du se en liste med de artikler på hjemmesiden, der omhandler emnet ’Tempo 100’.

Har du som medlem af Danske Busvognmænd problemer med at finde det, du leder efter på hjemmesiden, er du som altid meget velkommen til at ringe ind til sekretariatet på tlf. 7022 7099. Så guider vi dig rundt og supplerer med de informationer, du har brug for.

26 / Danske Busvognmænd

VIDEN OM… Under overskriften ’Viden om’ finder du mange nyttige dokumenter og links. Bl.a.: • Sikkerhed: Danske Busvognmænds beredskabsplan til buschauffør og virksomhed.

• Økonomi: Viden om indeksregulering og linket til det seneste offentliggjorte reguleringsindeks fra Danske Busvognmænd og Trafikselskaberne i Danmark.

• Udbud: Link til Danske Busvognmænds udbudsdatabase hos udbud.dk • International kørsel: Danske Busvognmænds checkliste til den internationale kørsel.

• Køre- og hviletid: Vejledning om køre-/hviletid og EU Kommissionens aktivitets erklæring.

• Landeinfo (se illustration 6. ) Landeinfo erstatter Busguiden, som Vejdirektoratet ophørte med at udgive for nogle år siden. Landeinfo ligger under ’Viden om’ og indeholder en lang række informationer om de lande, som busvognmændene oftest kører til. Bemærk at du ved at klikke på ’Næste’ i højre side kommer til side 2 med information om flere lande.

Annoncer

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER

Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 714.000, 32/36 pladser, Euro3.........................kr.

95.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr.

70.000 Volvo B12M 13,7m, Årgang 07/2002, km 1.100.000, 40/65 pladser, Euro 3................kr.

95.000 Volvo B10BLE 12m, Årgang 06/2002, km 765.000, 33/35 pladser, Euro 3.................. kr.

85.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr.

95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.750.000 Volvo B10M HG 12m, Årgang 10/2000, km 900.000, 47/28 pladser, Euro 2............... kr.

75.000

TURISTBUSSER

Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr.

Volvo B10M 12m, Årgang 04/2001, km. 561.000, 49+R+F, Euro 2 med filter, lift........kr.

MAN R08 13,7m, Årgang 2005, km. 260.000, 50+R+F, Euro 3, Lift.............................kr.

825.000 175.000 495.000

Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394

Danske Busvognmænd

/ 27

Foreningen

RING TIL DANSKE BUSVOGNMÆND! Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

Én af de ting Danske Busvognmænds medlemmer prioriterer højest ved deres forening, er den gode kontakt til foreningens sekretariat. Det viste den medlemsundersøgelse, foreningen gennemførte i efteråret 2013. Ikke alle er dog helt klar over, hvilke små og store udfordringer, sekretariatet kan være behjælpelig med. Det prøver vi at råde bod på her. ”Udgangspunktet er, at enhver henvendelse om hjælp eller rådgivning er mere end velkommen. Det, vi ønsker mindst af alt, er medlemsvirksomheder, der holder sig tilbage fra at søge vejledning,” forklarer Steen Bundgaard, direktør i Danske Busvognmænd. ”Der er helt sikkert nogle af vore medlemmer, som vi ikke hører fra så tit. Det kan der være mange grunde til. Måske har de blot ikke spørgsmål, måske finder de svaret på vores hjemmeside eller hos en kollega, eller måske – og det håber vi ikke – tror de, at spørgsmålet er noget, vi ikke kan hjælpe med… Men det er det tit!” understreger direktøren.

CASE

AFSAVNSERSTATNINGEN VAR FOR LAV

H

olbæk Minibusser fik en ret voldsom skade på én af virksomhedens minibusser. Uheldet var ude, men der var ingen tvivl om, at modparten havde ansvaret. Minibussen måtte en tur på værkstedet, og her gik det lidt galt. ”Vores minibus stod på værkstedet i ikke mindre end 83 dage, hvilket jeg syntes var længe. Det er svært for os at undvære bussen i så lang tid, men der er jo ikke meget, man kan gøre andet end at bede dem prioritere arbejdet og skynde sig,” forklarer Michael Olsen fra Holbæk Minibusser. ”Vi ved jo, at Danske Busvognmænd har en aftale med Forsikring & Pension om afsavnserstatning, så da arbejdet med bussen var afsluttet, sendte vi erklæringen ind. Vi havde manglet

28 / Danske Busvognmænd

bussen i 83 dage, men da der var usædvanlig lang ventetid på reservedele, måtte vi fratrække 21 dage. Vores krav lød derfor på 62 dage,” forklarer Michael Olsen. ”Derfor blev jeg endnu mere ærgerlig, da jeg fik svar fra forsikringsselskabet. De ville kun give afsavnserstatning for 21 dage, hvilket var det antal dage, taksatoren havde skønnet reparationen ville vare.”

Det gjorde Danske Busvognmænd ”Jeg tog kontakt til Lasse Repsholt fra Danske Busvognmænd, der forhandler aftalen med Forsikring & Pension. Han slog fast, at det er det réelle antal liggedage, der skal godtgøres efter afsavnsaftalen – og ikke et skøn over reparationstiden fra taksator. Den besked lod

jeg gå videre til forsikringsselskabet og begyndte også for en ordens skyld – efter Lasses råd – at indsamle dokumentation og forklaring fra værkstedet for, hvorfor reparationstiden havde været 83 dage og ikke 21.” ”Der gik blot 3-4 dage, inden resten af afsavnserstatningen var indbetalt på min konto, og sagen endte uden sure miner hos hverken mig eller forsikringsselskabet,” afslutter Michael Olsen.

Foreningen

CASE

PENSIONISTER OG STUDERENDE FÅR EN HJÆLPENDE HÅND

J

ohn Jalkiewicz fra Johns Turistfart i Nykøbing Falster kastede sig fra den 12. december 2010 ud i noget af et projekt. Busruten – Rute 800 – mellem Nykøbing Falster og Odense skulle genoplives. Rute 800 startede forsigtigt op med kørsel mandag, torsdag, fredag og søndag, men i dag kører ruten med mindst én afgang hver af ugens dage. ”Jeg havde ikke været i gang med ruten i ret lang tid, før det gik op for mig, at der var mulighed for at tilbyde rabatter til pensionister, studerende og børn efter en aftale med Transportministeriet. Aftalen indebærer, at vi skal tilbyde de samme rabatsatser til pensionister, studerende og børn, som disse passagerer får, når de køber en billet hos et trafikselskab eller hos DSB,” forklarer John Jalkiewicz. ”Det betyder utroligt meget for mine kunder blandt pensionister og studerende, at de kan rejse med Rute 800 under samme vilkår som i den øvrige kollektive trafik.”

Det gjorde Danske Busvognmænd ”Danske Busvognmænd har været til stor hjælp i forhold til at få en aftale med Transportministeriet på plads. Sekretariatet har sammen med embedsmændene sikret, at der nu foreligger en klokkeklar aftale, der giver passagererne adgang til de sociale rabatter, jeg ellers ikke ville kunne tilbyde på Rute 800,” vurderer John Jalkiewicz. ”Aftalen med Transportministeriet har selvfølgelig en hel del bestemmelser som regnskaber, revisioner og kontrol af hele systemet. Det er et vilkår for hele systemet og i øvrigt helt fint, da det sikrer, at skatteborgernes penge bliver brugt korrekt, men Danske Busvognmænd har i samarbejde med myndighederne været gode til at få balance i tingene,” afslutter John Jalkiewicz.

DB’S MEDLEMSUNDERSØGELSE: KONTAKT TIL SEKRETARIATET ER VIGTIG Da Danske Busvognmænd i efteråret 2013 gennemførte en medlemsundersøgelse, kom det frem, at den højeste prioritet for foreningens medlemmer var Danske Busvognmænds indflydelse på lovgivningen. Næstøverst på prioriteringen var kontakten til sekretariatet. Særligt medlemsvirksomheder med 11 til 100 busser sætter særlig stort pris på denne kontakt, hvorimod de mindste virksomheder med op til fem busser prioriteter foreningens kommunikation i Nyhedsbrev, Busmagasinet og på hjemmesiden højere.

Tilfredsheden med kontakten er også høj. På en skala fra 1 til 5 (hvor 5 = meget tilfreds) scorer tilfredsheden med sekretariatet 3,9 point. Det er et acceptabelt resultat, vurderer Danske Busvognmænds direktør. ”Selvfølgelig vil vi arbejde for, at tilfredsheden i gennemsnit kommer endnu højere op. Det kræver ikke nødvendigvis, at vi får succes med alle vores sager. Det vigtigste er efter min opfattelse, at medlemmerne får en kompetent og hurtig rådgivning, og at de oplever, at deres sager – små som store – bliver prioriteret af foreningens sekretariat, bestyrelser og udvalg,” afslutter Steen Bundgaard.

Se de samlede resultater fra medlemsundersøgelsen i Busmagasinet januar 2014.

CASE

POLITIET VILLE TILBAGEHOLDE BUSSEN

T

orben Kundbye Andersen driver Spar Tours ApS i Lynge. På en fem-dages tur i Sønderjylland den 9. oktober 2012 blev bussen stoppet og kontrolleret i politiets vejkontrol. Det burde være en rutinesag, da bussen var velholdt med service- og synsfrister overholdt, men bussen blev testet på rullebåndet og her viste der sig at være marginale afvigelser på nogle af akslerne mellem bussens højre og venstre hjul. Afvigelsen var 22% og må efter reglerne kun være på 20%. Politiet var parate til at tilbageholde bussen på dette grundlag. ”Heldigvis var der også en fornuftig motorsagkyndig til stede, og han foreslog en mere praktisk løsning,” mener Torben Kundbye Andersen. ”Den motorsagskyndige prøvekørte bussen for at vurdere, om forskellen i bremserne var mærkbar for kørslen. Han kunne – ligesom jeg – ikke mærke spor, og det endte med, at vi kunne gennemføre turen,” forklarer Torben Kundbye Andersen.

Da bussen kom hjem fra Sønderjylland blev

bremserne justeret på værkstedet, og den gik igennem syn uden problemer.

Det gjorde Danske Busvognmænd ”Selv om man havde vurderet, at det var fuldt forsvarligt at køre med bussen, kom der alligevel et bødeforlæg til mig og min virksomhed: 1.500 kr. til chaufføren – som var mig selv – og 3.000 kr. til virksomheden. Det syntes jeg var meget urimeligt, så jeg besluttede mig til at møde i Retten i Kolding for at udfordre bødestraffen,” beretter Torben Andersen. ”Steen Bundgaard fra Danske Busvognmænd mødte op i Byretten i Kolding på mine vegne. Når det gælder lovgivning og regler, er jeg jo ikke selv ekspert, så det var rart at få hjælp fra en person, der er hjemme i paragrafferne. Steen Bundgaard kunne tale min sag med brug af juraen. Jeg syntes jo, jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for, at bussen var i orden og er som chauffør også opmærksom på, at alting på bussen virker, som det skal. Det kan vel ikke være meningen, at jeg skal have

mit eget rullefelt stående ude foran garagen, så jeg kan teste bussen hver gang, jeg kører ud på en tur. Derfor skulle sagen prøves,” afslutter Torben Andersen.

Mødet i Byretten i Kolding faldt ikke ud til Torben Kundbye Andersens fordel. Byretten fastholdte de to bøder, og sagen blev ikke anket videre. Det er ikke altid, at Danske Busvognmænd trækker sig ud af sagerne med succes.

Danske Busvognmænd

/ 29

Foreningen

NYE ANSIGTER Af: Michael Branner / Foto: Michael Branner og Lasse Repsholt

Som sædvanlig har der forud for årsmødet været afholdt kredsgeneralforsamlinger i Danske Busvognmænds tre kredse. Det har betydet nye ansigter i kredsbestyrelser, udvalg og en ny kredsbestyrelsesformand.

GENVALG TIL ALLE I MIDT- OG NORDJYLLAND (KREDS 1)

Bestyrelsen i kreds 1 forblev uændret efter generalforsamlingen. Fra venstre kredsformand Lars Brøchner, Brøchners Biler, Poul Svendsen, Sydthy Rute- & Turistfart, Sargon Stenbakken, Solsidens Turistfart ApS, Ove Jensen, Stoltzes Taxi & Turistbusser, Jan Jakobsen, Vebbestrup Turistfart, Niels Erik Poulsen, Mønsted Turistbusser.

D

anske Busvognmænds Kreds 1 (Region Nordjylland og Region Midtjylland) afholdt generalforsamling i Støvring den 9. april.

Arrangementet blev indledt med en faglig eftermiddag med bidrag fra Jyske Leasing og Danske Busvognmænds sekretariat. Jyske Leasing forklarede lidt om, hvordan forskellige leasingprodukter kunne give en mere stabil likviditet i starten og slutningen af leasingperioden. Folkeskolereformens betydning fra bustrafikken var et andet interessant emne – ikke mindst i lyset af, at 28 pct. af landets busruter er skolebusruter.

Også alle udvalgsmedlemmer på valg modtog genvalg i kreds 1. Fra venstre Per Nielsen, De Grønne Busser I/S (rutesektor), Lars Brøchner, Brøchners Biler (turistsektor), Kenny Thygesen, Terndrup Taxa & Turistbusser A/S (handicapsektor), Jess Abildskou, Abildskou A/S (rutesektor), Jørn Pedersen, Jørns Busrejser (turistsektor), Allan Mørup, Mørups Turistfart ApS (handicapsektor).

30 / Danske Busvognmænd

Foreningen

NYE KRÆFTER I SYDDANMARK (KREDS 2) I kreds 2 (Region Syddanmark) havde Henrik Jensen fra Sydvest-Bus og Elly Andersen fra Bellinge Turistfart ApS efter mange år valgt at sige farvel til bestyrelsesarbejdet. I stedet trådte Ole Andersen, Gislev Rejser A/S og Allan Jensen fra Egeskov Turistfart ApS ind i kredsbestyrelsen. Peter Papuga fra Papuga Bus A/S blev genvalgt som kredsformand.

Fra venstre Allan Jensen, Egeskov Turistfart ApS, Ole Andersen, Gislev Rejser A/S, Peter Papuga, Papuga Bus A/S, Carsten Papuga, Papuga A/S, Lars Schmidt, Alssund Busser.

Også i udvalgene var der udskiftning i kreds 2. Karl Johan Bertelsen fra Rutebilselskabet Haderslev A/S går på en velfortjent pension. Karl Johan var i sin tid med til at starte sektorudvalgene i Danske Busvognmænd op. I stedet træder Torben Sørensen fra Rutebilselskabet Haderslev A/S ind som medlem af rutesektoren i en étårig periode.

Peter Papuga blev genvalgt som formand for kreds 2. På kredsgeneralforsamlingen fremlagde kredsformanden beretningen fra det forgangne år. ”For at kredsbestyrelsen kan sætte arrangementer i værk med bidrag fra vores mange, velvillige sponsorer er det nødvendigt, at medlemmerne møder op til arrangementerne,” lød det opfordrende fra kredsformanden. ”Det er også sådan, at det er de mest aktive medlemmer, som får mest ud af deres medlemskontingent. Hvis I har et spørgsmål, en ide eller et problem, så ring ind til sekretariatet. De er der for vores skyld – brug dem!”

Fra venstre Flemming Jensen, Tide Bus Danmark A/S (rutesektor), Torben Sørensen, Rutebilselskabet Haderslev A/S (rutesektor), Peter Papuga, Papuga Bus A/S (turistsektor), Carsten Papuga, Papuga A/S (turistsektor), Henning Petersen, Vejle Turisttrafik A/S (handicapsektor). Fraværende fra handicapsektoren var Flemming Hansen fra Brørup-Holsted-Rødding-Vejen Taxa.

Kreds 2’s medlemmer kunne på Den Gamle Grænsekro inspireres af den dobbelte paralympiske guldvinder Søren Holmgren. Søren leverede et både tankevækkende og underholdene foredrag om mål, motivationer og resultater i både arbejdslivet, sportverdenen og sågar privatlivet. Søren Holmgren blev som 17 årig blind men har siden været supersælger for IBM og er i dag en af de mest benyttede foredragsholdere i landet.

Danske Busvognmænd

/ 31

Foreningen

NY FORMAND I KREDS 3

I

foreningens Kreds 3 (Region Sjælland og Region Hovedstaden) forsamledes man i Ringsted. Her var der ikke noget fagligt formøde, men på selve generalforsamlingen var der flere gode meningsudvekslinger om både kredsens og foreningens formål og aktiviteter. Der var desuden stor opbakning til formandens beretning og supplementerne fra de tre sektorrepræsentanter.

Der var to kandidater til formandsposten i kredsen, idet Jesper Eriksen genopstillede og Carsten Rasmussen også havde valgt at kandidere. Forsamlingen måtte skride til afstemning, hvor der var størst opbakning til Carstens kandidatur.

Udover dette var der genvalg til samtlige medlemmer af kredsbestyrelsen samt de tre sektorrepræsentanter, der var på valg.

I forlængelse af valghandlingerne var der en generel debat om foreningens og kredsens virke. Det kom frem, at ikke alle medlemmer har præcist de samme ønsker og forventninger til foreningens arbejde. Det afhænger blandt andet af interesser, arbejdsområde og prioriteringer. Det fremgik dog klart, at kredsbestyrelse og sektorer har et stort ønske og behov for, at foreningens medlemmer tilkendegiver, når de har problemer eller udfordringer – små som store – som de ønsker, at foreningen tager op.

Du kan finde email og telefon-nummer på alle kreds- og sektorbestyrelses-medlemmer på www.db-dk.dk under ’Find vognmand’

32 / Danske Busvognmænd

I kreds 3 blev Carsten Rasmussen, Vedde Turistfart, valgt til ny kredsformand. Kredsbestyrelsen ser herefter ud som følger: Fra venstre Steffen Harbirk, Harbirks Turisttrafik ApS, Peter Nygaard, Nygaards Turist- & Minibusser, John Jalkiwicz, Johns Turist- og Minibus ApS, Flemming Madsen, Nordsjællands Turistfart ApS, Carsten Rasmussen, Vedde Turistfart A/S og Niels Gregers Boers, DitoBus A/S.

Kreds 3’s repræsentanter i sektorerne er fra venstre: Claus Anchersen, Anchersen, (turistsektor) Peter Ravnborg, Ravnborg Turist ApS (turistsektor), Ib Gregers Boers, DitoBus A/S (rutesektor), Leif Pedersen, Egons Turist- & Minibusser A/S (handicapsektor), Stephen Jespersen, VBT A/S (handicapsektor), Peter Lanng Nielsen, Nettbuss A/S (rutesektor).

Annoncer

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager (stand 22 i teltet)

ruder.dk

www.bus

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ger busrudela te rs ø st s Danmark f autoontering a alister i m g personVi er speci o usser, last ruder til b Leveres/monteres . d. vogne m.m r på vores værkste lle hos dem e

ntruder • Frodu Hør hvordan kan spare mindst r • Siderude r • Bagrude ng (Ombrello) jli e rs o sf la •G ner sreparatio • Stenslag j tø rk æ • Specialv g af termoruder n • Renoveri

kr. 500.000,ved brug af

“Automatisk Disponering”

Ny afdeling på Sjælland: Sydglas Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

Kontakteci Malene alistenKock på tlf. 61553990.

Glassp

• Frontruder • Sideruder • Bagruder • Glasforsegling (Ombrello)

for kvalitet -din sikkerh•edStenslagsreparationer

• Specialværktøj • Renovering af termoruder

24 h BusService

Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Erwins Autoruder A/S Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

HVIS DU VIL ANNONCERE HER SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PER@PK-REKLAME.DK

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

●

●

●

●

●

Hanover Danmark Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk www.hanover.dk

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden.

De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin.

Automatisk stoppestedsavertering med syntetisk tale.

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Servicemontør både på Sjælland og i Jylland.

Danske Busvognmænd

/ 33

Annnoncer

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Logoer XBUS BAT Vi har alle trafikselskabernes logoer til hurtig levering piktogrammer vægttavler mm.

22075

Busskilte.dk • • • •

8020 46 49

400 standardvarer på lager On-line katalog og bestilling Hurtig levering Vi kender specifikationer og krav fra myndigheder og trafikselskaber

22075 8020 46 49

Dørbestilling

signs@adventure.dk, tel 6020 5611

Et Daimler selskab

Hvis vi ikke allerede har dit logo, så skynd dig at maile det grafiske materiale til signs@ADventure.dk (det er gratis)

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com.

Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

34 / Danske Busvognmænd

13.02.14 12:15

No st

alg

ihj

ørn

et

Han Dupler 1.

”H

an Dupler” var den fængende overskrift på annoncerne fra firmaet Nordbus ApS i Erritsø, der i 1978 havde åbnet forhandling af det britiske buskarosseri-mærke Duple, produceret i Blackpool.

Det var turistbustypen ”Dominant” man markedsførte, hvilken til forveksling lignede de fra A/S Magnabus forhandlede Plaxtons-busser. Der var også person-sammenfald bag de respektive bustyper, da begge var udviklet af samme britiske ingeniør. Stifterne havde ligeledes været engageret i A/S Magnabus og var nu gået for sig selv i firmaet Nordbus ApS. Busserne blev for begges vedkommende leveret på de relativt letbyggede britiske buschassis-typer, Nordbus ApS: Ford og A/S Magnabus: Primært Bedford.

2.

I første omgang var det turistbusser, man leverede. Primært på det 11 meter lange Ford R1114-chassis, men også på de kortere 10 meter R1014 og 8 meter R0814.

Fra 1980 begyndte man også at levere en version til kollektiv trafik med bagdør, 3-cifret linjenummer og destination, men den kunne ikke ændre på, at salget nu var kulmineret. Man havde f.eks. solgt 15 busser i 1979 og 12 i 1980, men i 1982 var salget faldet til én enkelt bus, og dermed var der ikke længere et marked for Duple i Danmark.

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

Tekst: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder i BHS’ arkiv.

3.

1. Nordbus etablerede sig med kontor og værksted på Krogsagervej 80 i Erritsø. Med fronten ud ses en Ford R med Duple-karosseri, med ”NORDBUS”-logo på fronten.

2. Et blik inde fra værkstedshallen, hvor busserne blev klargjort.

Her renses gummilister på lygtepartierne efter lakeringen.

3. De fleste af de leverede Duple-busser var turistbusser.

Her ses en på vej ind på en brugtbusmesse i Herning.

4. Kollektivtrafik-udgaven havde 3-cifret rutenummer og destination foran samt udstigningsdør bagi. Her ses en anvendt af Brdr. Davidsen i Aalborg.

4.

Danske Busvognmænd

/ 35

Info

Danske Busvognmænd SEKRETARIATET Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

HOVEDBESTYRELSEN Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Jesper Eriksen – Helsingør Turisttrafik og Rejsebureau A/S Fabriksvej 1, 3000 Helsingør tlf 49 22 33 33, fax 49 22 45 85 jesper@helsingorbus.dk, www.helsingorbus.dk

MEDARBEJDERE Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Brugte busser til salg TURISTBUSSER • • •

03 Berkhof Axial 70, 12,0m, 49+1+1 pers., 855.000 SO LGT km, DAF Euro3 motor, alt i udstyr, Baumot partikelfilter (Grøn EU4 plakette til Tyskland) 03 Volvo Jonckheere, 13,7m, 53+1+1 pers., 975.000 km, Euro3, alt i udstyr, Eminox partikelfilter (Grøn EU4 plakette til Tyskland) 02 Volvo 9900, 13,7m, 55+1+1 pers., 975.000 km, Euro3, alt i udstyr, teatergulv, Eminox partikelfilter (Grøn EU4 plakette til Tyskland)

BY-/RUTEBUSSER • • • • • • •

04 Scania Omni Link, 13,7m, 41 siddende/55 stående, 913.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 04 Scania Omni Link, 13,7m, 41 siddende/55 stående, 935.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 01 Scania Omni Link, 12,0m, 32 siddende/35 stående, 673.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 04 Volvo Aabenraa, 13,7m, 44 siddende/56 stående, 569.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 04 Volvo Aabenraa, 13,7m, 44 siddende/56 stående, 638.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 01 Volvo B10 Vest, 12,0m, 32 siddende/33 stående, 723.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 05 VDL Jonckheere Transit 2000, 12,0m, 33 siddende/39 stående pers, 800.000 km, DAF Euro3 motor, 2-2-1 døre, , chauffør airco. (i alt 3 stk.)

Kontakt salgsafdelingen for priser samt yderligere informationer.

Dan Schroeder 2551 8083Vest: / M: dan.schroeder@scania.dk Scania.

Busser –T: kontakt 2551 8083 | Øst: 2551 8090 Scania.dk

36 / Danske Busvognmænd

Info

Velkommen i DB KREDS 1

Fjordens Taxa og Bus Østergade 71 9560 Hadsund

KREDS 3

Globus Turist ApS Bondehøjvej 6B 2630 Taastrup Red City Buses ApS Jernholmen 20-22 2650 Hvidovre Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38 2450 København SV

e k k y l l i t r ´ i s i V … MED JUBILÆET Knud Børge Nielsen 10 års jubilæum den 23. marts 2014 Bjert Busser

Henning Larsen 10 års jubilæum den 19. april 2014 City-Trafik A/S

Jørgen Larsen 25 års jubilæum den 11. april 2014 DitoBus Excursions A/S

Jens Thuun 25 års jubilæum den 24. april 2014 DitoBus Excursions A/S

… MED FØDSELSDAGEN Afgang fra DB KREDS 1

Frederikshavn Turistbusser Hjørringvej 80 9900 Frederikshavn

Morten Lybech 30 år den 4. maj 2014 Fjordens Taxa og Bus

Sven E.R. Jensen 75 år den 30. maj 2014 Comfort Tours ApS

Kirsten Madsen 80 år den 16. maj 2014 Madsens Bustrafik

Skovby Minibusser Tinbækparken 13, Skovby 8464 Galten

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 148,Stor buffet kr. 158,-

Restaurant Menuen Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

MaxiWash Vario fra Washtec med Softecs børster - giver den mest skånsomme vask til din bus..!

Få et uforpligtende besøg, og hør om dine muligheder for busvask.

Washtec er leveringsdygtige i vaskemaskiner med 2 eller 3 børster, samt vandgenbrug og kemi.

Finn Normann Tlf. 26 77 19 32 Guldalderen 10 - 2640 Hedehusene - Mail fnormann@washtec.dk www.washtec.dk Danske Busvognmænd

/ 37

Rubrikannoncer

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

HAR DE GRUPPEN? Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2014 2004

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

ANNONCER I BUSMAGASINET KONTAKT: PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG > Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

38 / Danske Busvognmænd

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

Samsø & Ærø Gårdbutik Populære udflugtsmål Busser er velkomne

Busparkering og gratis kaffe m/smagsprøve af ø-snaps ved besked inden besøg

Samsø tlf. 20134630 Ærø 30343028, www.oen.dk

Rubrikannoncer

Mangler du

Kuverter - Kort leveringstid - Høj kvalitet - Lave priser

- det klarer vi..!

Alt i TRYKSAGER...

- vi er klar!

Bus gasinet ma Danske Busvognmænd

No 05 / MAJ 2014 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

UDGIVER Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ANSVARSHAVENDE Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk ANNONCER & PRODUKTION pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk OPLAG 1.900 stk.

9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99

www.pk-reklame.dk

DISTRIBUTION Postvæsenet ISSN 1904-8505

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Fartskrivere og Genneratorer - lad Ketner hjælpe i en fart..!

Vi er eksperter i reperationer af Webasto, Stroco og Eberspæcher busvarmer.

Vi har nye og ombytning på lager ANDERSEN.pdf Ketner+JOHN samt alt i reservedele.

Stort lager af Turboladere til alle bustyper.

Stort lager af Startere og Generatorer.

Fartskriver eksperten - så er det Ketner i bruger til 2-års eftersyn. Altid ombytnings Fartskrivere på lager.

Få et godt tilbud!

1

04/07/12

13.38

DANSKE BUSVOGNMÆNDS opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede: Nordjyllands Trafikselskab ABONNEMENTSPRISER Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse.

UDGIVELSER Udkommer 11 gange om året Næste udgivelse er i uge 23 2014.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 14. maj 2014.

Ketner A/S Aalborg : tlf: 7080 7359 Århus : tlf: 7080 7361 Holstebro : tlf: 7080 7351

JOHN ANDERSEN

Danske Busvognmænd

/ 39

DANMARK

Det stærke team Værksted i Jylland og på Sjælland Officiel Solaris servicepartner.

Torvegade 155 7160 Tørring Telefon 7690 3157

Salg og levering af nye og brugte minibusser Haraldsdalvej 9 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Salg af rutebus og skolebus Diesel, el, og gas ...

Danmark Bus A/S 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Afsender: Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

“Når kvaliteten vejer tungest”

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer: 42467

Service og reperation af alle slags busser ...