Busmagasinet 06 2014 web by Dansk PersonTransport

Bus gasinet ma No 06 / juni 2014

Danske Busvognmænd

POSITIV STEMNING I BILLUND Danske Busvognmænds årsmøde hører uløseligt sammen med en velanskrevet leverandørudstilling. Denne gang med optimistiske signaler. Side 04-10

Læs også 12. Flextrafik – et spotmarked for kørsel 20. Good Evening Herfølge! 28. Sveriges bedste bybuslinje Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

NY TAXILOV – EN DEL AF VÆKSTPAKKEN Side 16

By møder land Pris møder performance Mercedes-Benz Intouro

Mercedes-Benz – et mærke fra Daimler

Den ideelle løsning til landevejsrejser: Den multifunktionelle Intouro. Lavt brændstofforbrug og lav indkøbspris gør Intouro til en god investering. Den gode komfort og karakteristiske design gør den til en ægte Mercedes-Benz.

Salgskonsulent Johnnie Espersen Tlf.: +45 56 37 00 20

Salgskonsulent Carsten Ø. Nielsen Tlf.: +45 56 37 00 35

Salgskonsulent Poul Nielsen Tlf.: +45 56 37 00 42

Salgskonsulent Claus Korsgaard Tlf.: +45 56 37 00 63

EvoBus Danmark A/S – Mercedes-Benz Busser – Centervej 3 – 4600 Køge – Tlf.: +45 56 37 00 00

2 / Danske Busvognmænd

Leder / Indhold

NY TAXILOV

Steen Bundgaard Adm. direktør

Så kom der endelig et udspil fra regeringen om en ny taxilov. Udspillet er tænkt ind som en del af vækstpakken og fokus er på konkurrence og forenkling. Det er tiltrængt, for der er brug for bedre rammer for udviklingen indenfor persontrafikken, så erhvervet kan udvikle sig sammen med sine kunder – både offentlige og private. Cirka halvdelen af omsætningen i taxibranchen stammer fra de offentlige kunder: Trafikselskaber og kørselsordninger helt eller delvist bestilt og betalt af kommunen. Den anden halvdel stammer fra private kunder, privatpersoner, virksomheder, turister og så videre. Men når vi taler om den ny taxilov, stjæler de offentlige kunder hele opmærksomheden. Flextrafik som prispresser, løndumping, kommunernes ansvar for at holde hånden under eksisterende virksomheder og taxadød på landet er nøgleord, der har domineret diskussionen om taxiloven indtil videre. Sådan behøver det ikke være. Den ny taxilov skal skabe rammer for udvikling af taxibranchen generelt, så: • kørselskontorer og transportvirksomheder får mulighed for at udvikle et serviceniveau, der er tilpasset efterspørgslen i lokalområdet. Her er der forskel på land og by, og kommunerne skal være en medspiller i forhold til at fastlægge det serviceniveau, der er relevant. • kørselskontorer og transportvirksomheder får muligheder for at udvikle og byde ind med alternative løsningsmodeller til de offentlige kørselsordninger – måske både billigere og bedre end det, vi ser i dag. • kørselskontorer og transportvirksomheder får mulighed for at udvikle og udnytte de teknologiske værktøjer, der kan forbedre markedsføringen, afsætningskanalerne, driften, miljøet og planlægningen i de enkelte virksomheder. Samtidig med, at vi beder om friere og mere fleksible rammer for udviklingen, er en forudsætning for alt dette, at grundproduktet er i orden. Der skal stadig stilles krav til økonomi, uddannelse og vandel hos vognmænd og kørselskontorer. Der skal stadig stilles krav til chaufførernes uddannelse og efteruddannelse. Der skal stadig stilles minimumskrav til køretøjernes indretning og miljøegenskaber. Kunderne – både de offentlige og de private – skal forblive helt trygge ved fremtidens taxivirksomheder.

Indhold

08 04

Årsmøde

20 22 De vigtige kontrakter

08 Positiv stemning i Billund

24 ”It’s possible”

12 Flextrafik

26 Kort nyt

– et spotmarked for kørsel

16 Ny taxilov – en del af vækstpakken

28 Sveriges bedste bybuslinje 30 Check på miljøledelse

18 Kort nyt

34 Paragraf i fokus

20 Good Evening Herfølge!

35 Nostalgihjørnet Danske Busvognmænd

/ 03

Foreningen

ÅRSMØDE Af: Lasse Repsholt / Foto: Legoland, Lasse Repsholt

I Danske Busvognmænd er der mange forventninger til årsmødet. Formelle krav, politiske budskaber, faglige og kommercielle udvekslinger med kolleger, leverandører og samarbejdspartnere samt det sociale fællesskab skal alt sammen forenes i ét stort arrangement. Det kan lade sig gøre – det gjorde det den 2. og 3. maj 2014 – men spænder de mange forskellige hensyn mon ben for hinanden? Og hvad skal komme i første række? Vi tager et kritisk blik på de forskellige aspekter.

04 / Danske Busvognmænd

Foreningen

En sikker hånd i beretningen og et overbevisende regnskab – det formelle

rsmødets vigtigste funktion er at runde året ordentligt af med beretning og aflæggelse af regnskab, så medlemmerne kan konstatere, at deres medlemskab og kontingent-kroner er forvaltet bedst muligt. Formand og bestyrelse står til regnskab på årsmødet, hvis ikke det er tilfældet. En stolt landsformand – John Bergholdt – indledte sin beretning med at fortælle om årets to meget synlige sejre for branchen: Tempo 100 og ensartede momsregler for både danske og udenlandske busvognmænd, når de kører i Danmark. Den kollektive bustrafik havde også haft medvind i form af en bedre regulering i lov om trafikselskaber, og branchen samler sig nu med trafikselskaberne for at sikre, at den højtprofilerede timemodel også understøttes af mere og bedre bustrafik. Centralt i formandens beretning var også Danske Busvognmænds forsøg på at samle og skabe samhørighed inden for bustrafikken. Danske Busvognmænd havde opfordret de tre arbejdsgiverforeninger AKT, TA og ATV til at afholde deres generalforsamlinger i Billund. Det havde de gjort, og det tegnede til at blive en succes.

Glem ikke social dumping og sikkerhedsseler Formanden kom ikke i dybden med et par af de store udfordringer, foreningen havde arbejdet med i 2013/2014, og som stadig står højt på dagsordenen: Social dumping og sikkerhedsseler i busserne. Det første rådede vognmand

Carsten Rasmussen, Vedde Turistfart, bod på. Som en bemærkning til formandens beretning opfordrede han til, at man for det første præciserede reglerne for cabotagekørsel for bustrafik, og for det andet fulgte bedre op på de vilkår for ugentlige hvil, udenlandske vognmænd byder deres chauffører, når de udfører cabotagekørsel i Danmark. Per Rasmussen fra Pers Turist havde bemærket, at der havde været megen uro og usikkerhed om eftermonterede sikkerhedsseler i busser i det forgangne år. Gør man nok, og gør man det rigtige i den sammenhæng? spurgte han. John Bergholdt forsikrede, at Danske Busvognmænd var i tæt dialog med Trafikstyrelsen, eksperter og politikere for at finde en ansvarlig og sikker løsning, der også var økonomisk farbar for vognmænd og ikke mindst for kommuner, der bestiller meget bustrafik på vegne af institutioner og skoler. Således blev formandens beretning godkendt, men der skulle også et par kritiske bemærkninger og spørgsmål til fra foreningens medlemmer. Sådan skal det være.

tive løsninger i den daglige drift, så foreningen kunne præstere et overskud i det seneste 1½ års regnskab. Således blev også regnskabet godkendt. Landsformanden var indstillet på at modtage genvalg for yderligere en to-årig formandsperiode, og dette skete. Genvalg var der også til revisorerne og deres suppleanter.

Æresmedlem Bent Lau Hele årsmødet blev afsluttet med en hyldest og et æresmedlemskab til én af busbranchens store og vellidte profiler, Bent Lau fra Tinglev. Bent Lau har i sin forretning beskæftiget sig med alle typer bustrafik og bestridt bestyrelses- og formandsposter i både interesseorganisationer og arbejdsgiverforeninger og har i den sammenhæng været busbranchen til uvurderlig gavn.

OK regnskab Danske Busvognmænds medlemstal har været støt faldende de seneste år i takt med, at busvirksomhederne generelt bliver større og større. Alligevel havde foreningen nu på femte år formået at have uændrede kontingentsatser, forklarede adm. direktør Steen Bundgaard, da han fremlagde foreningens regnskab. Der var iværksat en række sparetiltag og indført mere effek-

Busbranchen skaber vækst og beskæftigelse – det politiske

olketingsmedlem Rasmus Prehn (S) havde været dybt involveret i den førnævnte sag om Tempo 100. Efter et møde hos Jørn Pedersen i Brønderslev var det gået op for ham, at en justering af den danske færdselslov var på sin plads. Perspektivet om, at Danmark var det eneste europæiske land – bortset fra Albanien – der stadig havde hastighedsgrænser på 80 km/t for busser på motorveje, gjorde indtryk. Det fik han lejlighed til at berette om på Danske Busvognmænds årsmøde. Rasmus Prehn havde også en hilsen med på vegne af sin partifælle Magnus Heunicke, der som transportminister også havde været inviteret til mødet, men ikke havde haft lejlighed til at deltage. Rasmus Prehn fortalte, at i hans optik – med Jørn Pedersens eksempel – handler busbranchen også om iværksættere, hårdt arbejde, om at bygge en forretning op og skabe vækst og arbejdspladser i lokalområdet. Det er et erhverv, som skal sikres de bedst mulige arbejdsbetingelser, fortalte han. Rasmus Prehn fremhævede det gode samarbejde om bustrafik i Folketingets Transportudvalg, hvor man blandt andet havde fået en aftale igennem om sociale kørselsordninger for fjernbustrafikken. Dette var nok ikke mindst henvendt til kollegerne fra udvalget Kim Christiansen (DF), Kristian Pihl Lorentzen (V) og Karsten Nonbo (V), der også havde fundet vej til Billund.

Danske Busvognmænd

/ 05

Foreningen

UDENDØRS UDSTILLERE • AMU Center TUC Syd A/S • Autocuby/Irizar • Autocuby.DK ApS • Autohuset Vestergaard A/S • AutoTank • Bridgestone Danmark A/S • Bus Center Vest A/S • Bus Historisk Selskab • Cardia Europe ApS • EvoBus Danmark A/S • Fiat Automobiler Danmark A/S • MAN Last og Bus A/S • A/S Scania Danmark A/S • Sydglas A/S • Trapeze Group A/S • Vagn Erik Hvid A/S • Vejstruprød Busimport ApS • Visit Skåne • Volvo Danmark A/S

INDENDØRS UDSTILLERE • Christonik • Dansk Firmagaver

Imponerende udstilling – det faglige

t fast og væsentligt element i Danske Busvognmænds årsmøde er den omfattende og imponerende leverandørudstilling, der følger med. Heller ikke i år svigtede hverken AFA JCDecaux og de mange leverandører. Ikke mindre end 38 leverandører havde fundet vej til udstillingen i Billund. Heraf 10 busleverandører, der tilsammen havde medbragt omkring 25 nye busser. Indenfor i udstillerteltene var der leverandører af alt fra finansielle ydelser og software til firmabeklædning og dæk samt flere af Danske Busvognmænds samarbejdspartnere. Også i år bidrog en velforsynet bar til at holde stemningen i top. Svigtede Danske Busvognmænd og medlemmerne til gengæld? Det er svært at sige. I år var der ligeså mange deltagere til årsmødet, som der plejer at være. Og da udstillingen samtidig var udvidet til både at foregå fredag eftermiddag og hele lørdagen, var der god tid for udstillerne til at få kontakt med deres kunder, og for vognmændene til at få kontakt med deres leverandører. Et umiddelbart indtryk var, at der godt kunne have været mere liv og dynamik omkring udstillernes stande og produkter. Der afvikles et evalueringsmøde den 20. maj mellem Danske Busvognmænd og deltagerne. Her vil man gå i dybden med, om noget kan gøres bedre. I 2015 afvikles årsmødet i tilknytning til Transport 2015 i Herning og allerede der, bliver der mulighed for et nyt og endnu bedre koncept for leverandørudstilling.

• Fartskriver Danmark A/S • Frogne A/S • ITD A/S • Jyske Finans A/S • Koncerthuset, DR • Mekasign as • Messe Center Herning • Nordisk Dæk Import A/S • OK • Partex Gruppen ApS • PensionDanmark • ProTracking • Statoil A/S • Stroco ApS • Superdæk • TechHouse A/S • Tivoli • Tøj Til Alle ApS • Volvo Danmark A/S

06 / Danske Busvognmænd

Hyggelig festaften – det sociale

rsmødet rummer fra start til slut mange lejligheder til et godt socialt samvær. Kulminationen er måske den traditionsrige fest lørdag aften. Der var færre deltagere end tidligere, men indtrykket var, at alle havde en god aften som afslutning på arrangementet. Hotel Legoland leverer gode rammer, god mad og god betjening og det forekom, at kunstnerne – Diskoteket og komiker Carsten Bang – faldt i god jord hos deltagerne. Danske Busvognmænd hører gerne fra alle, der har ønsker, idéer, forbedringer eller klager over årsmødet. Kan der laves små forbedringer af det eksisterende, eller skal hele konceptet have en revurdering? Busbranchen er kendetegnet ved en lang historie og stærke traditioner, men også en utrolig fleksibilitet og opfindsomhed, når nye muligheder opstår. Det skal også kendetegne Årsmødet.

Annoncer

ALT I GLAS...

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager ruder.dk

www.bus

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m. Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ger

to-

Ny afdeling på Sjælland: Sydglas Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby. Kontakteci Malene alistenKock på tlf. 61553990.

Glassp

• Frontruder • Sideruder • Bagruder • Glasforsegling (Ombrello)

for kvalitet -din sikkerh•edStenslagsreparationer

• Specialværktøj • Renovering af termoruder

24 h BusService

Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Erwins Autoruder A/S Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Et Daimler selskab

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted. Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com. Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

Danske Busvognmænd

/ 07

Køretøj og teknik

VDL udstillede denne Futura FMD2 12,8 meter turistbus i mellemhøjden 3,5 meter. Den har en 108 l DAF Euro 6 motor på 330 hk.

Vejstruprød Busimport fremstiller nu selv de kendte minibusgulve i profilaluminium.

Iris Bus har taget navneforandring til IVECO Bus. Udstillingsbussen hedder dog stadig ”CROSSWAY” (The Money Maker) som typenavn.

POSITIV STEMNING I BILLUND Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Ivan Stjernqvist

Danske Busvognmænds årsmøde hører uløseligt sammen med en meget velanskrevet leverandørudstilling, hvor branchefolk mødes under afslappede forhold. Denne gang med optimistiske signaler. Ren, renere, renest Stemningen blandt udstillerne var ikke til at tage fejl af – den kunne kun betegnes som optimistisk. Om det var det fine forårsvejr med sol og behagelige temperaturer, eller det var den kendsgerning, at den ”frygtede” Euro 6-tærskel var vel overstået, og at de nye super rene Euro 6-busser foreløbig var blevet godt modtaget hos kunderne, kan jeg ikke afgøre. Begge dele var sikkert medvirkende. Der var næppe tvivl om, at det var miljøspørgsmål, som stod øverst på årets ”temaliste”. Overalt stod der Euro 6-busser, og denne gang kunne man få en direkte berøring med de nye busser og en indgående forklaring på de forholdsregler, man som busejer skal sæt-

08 / Danske Busvognmænd

te sig ind i. Selv om de enkelte busfabrikkers Euro 6-teknik godt kan variere, har de dog alle det til fælles, at de benytter tilsætningsstoffet AdBlue, samt at de har et lukket partikelfilter. Og det er disse to områder, som kræver særlig opmærksomhed. For nogle busejere vil en Euro 6-bus blive første gang, at man skal håndtere disse emner, men de fleste har allerede været i berøring med både AdBlue og partikelfilter, og for dem bliver der ikke flere og større udfordringer med Euro 6 – snarere tværtimod. Man vil nemlig komme til at opleve, at der bliver mere automatisk kontrol af alle funktioner. Det såkaldte OBD (On Board Diagnose) elektroniske kontrol vil blive udbygget kraftigt, og det betyder, at alle

funktioner bliver løbende overvåget, og at chaufføren vil blive advaret i god tid, hvis noget udvikler sig i forkert retning. Findes der renere busser end Euro 6 dieselbusser? Ja, det gør der, og de var også repræsenteret på udstillingen i Billund. Den første MAN Euro 6 CNG bus af typen MAN Lions City CLE blev fremvist. Det er den bus, som skal indgå i et samarbejde mellem Arriva, Movia og Trafikstyrelsen. Med en længde på 13,7 meter og 3 aksler kan bussen transportere 43 siddende og 74 stående passagerer, i alt 117 passagerer. Med sin helt nye naturgasmotor er MAN Euro 6 CNG bussen noget af det reneste, der findes på markedet. Samtidig kan bussen

Køretøj og teknik

Den første MAN Euro 6 CNG bus af typen MAN Lions City CLE blev fremvist. Det er den bus, som skal indgå i et samarbejde mellem Arriva, Movia og Trafikstyrelsen.

De busser, der ankom sidst, fik lejlighed til at bevise deres manøvredygtighed. Meget imponerende af denne Volvo 9700 6x2 med styrbar tredje aksel.

Landsformand John Berholdt (th.) tog pænt imod udstillerne.

Danske Busvognmænd

/ 09

Køretøj og teknik

køre på biogas, hvilket gør den CO2-neutral. Men også nærmiljøet vil have glæde af den nye bus, idet CNG-bussen er særdeles støjsvag.

Eldrift er renest Den reneste bus på udstillingen blev dog præsenteret af Autohuset Vestergaard A/S. Her mødte Bruno Hansen op med en SOR lavgulvsbus, som kørte på ren eldrift. Så kan det ikke blive renere. Det er den tjekkiske busfabrik SOR, der – på basis af den kendte SOR BN 12 diesel-lavgulvsbus – har udviklet en tilsvarende lavgulvsbus, som drives af en nyudviklet el-motor på 163 hk. Batteripakken er sammensat af 180 celler, som tilsammen leverer 300 Ah. Opladning sker ved langsom opladning på otte timer – men der kan også hurtigoplades (med 250 A) på omkring en time. Derefter har bussen en rækkevidde på 110 – 160 km. Rækkevidden er meget afhængig af kørselsmønsteret, idet der under kørslen sker en genopladning af batterierne, når bussen bremser eller ruller ned ad bakke. SOR EBN havde Danmarkspremiere i Billund, og den var et interessant og afvekslende indslag, som fik stor opmærksomhed. Efter udstillingen har Bruno Hansen demonstreret den elektriske bus for interesserede trafikselskaber, der har ruter gennem særligt miljøfølsomme distrikter. SOR EBN er nærmest uhyggeligt lydløs og udleder hverken CO2 eller andre skadelige stoffer i nærmiljøet.

Det går fint For mit eget vedkommende mødte jeg op i Billund med forventning om at se en masse nye Euro 6-busser. Og jeg blev ikke skuffet. Selv om selve salget af de nye super-rene busser lader vente lidt på sig, så er alle mærker klar til at optage bestillinger. Og selv om der venter en

Christian Brædder har haft en travl start med salg af Irizar og AutoCuby produkter.

10 / Danske Busvognmænd

En moderne Euro 6 motor er en kompliceret sag, men hele installationen er konstrueret med en levetid på 7 år eller 700.000 km. Her er det en OM 470 motor i en Mercedes Tourismo.

Køretøj og teknik

Hvis Dan Schroeder fra Scania Danmark A/S skal sælge en virkelig top-luksus turistbus, så vil han kombinere et Scania buschassis med en Irizar luksusopbygning. Dem sælges der ikke mange af i Danmark, men Dan havde lånt den udstillede bus af en svensk kollega. Pudsigt nok var den forsynet med en Setra skiboks. Så må Setras skibokse jo være gode!

Tidligere styrede Anita Laursen busser fra Scania. Nu er det busser fra VDL, og med udgangen af dette år er det fra direktørstolen i VDL Bus & Coach Danmark A/S samtidig med, at John Lausen går på pension.

”CO2-fri testkørsel” stod der i destinationsskiltet – så skal man også være sikker på, at batterierne er ladet op med vindmøllestrøm.

stor Euro 6-prisstigning, så kan der også berettes om pæne driftsøkonomiske fordele. Den forøgelse af brændstofforbruget, som der systemmæssigt kunne forventes, er i de fleste tilfælde blevet ændret til en udsigt til lavere forbrug. Det kan jo godt lyde lidt ”mystisk”, men det ser heldigvis ud til at være rigtigt. Daimler Busser, med mærkerne Mercedes-Benz og Setra, har allerede mange Euro 6-busser ude at køre, og her berettes der om helt sikre brændstofbesparelser på 10% eller mere. Det er altså ikke frygten for større driftsomkostninger, som skal afholde nye buskøbere fra at bestille en Euro 6 bus. Flere busleverandører kæder et eventuelt Euro 6-køb sammen med forskellige tilbud om

chaufførkurser i brændstoføkonomisk kørsel, og de tilbud skal man endelig tage imod. Af egen erfaring ved jeg, at de virker, og at de kan give en yderligere besparelse på omkring 10%. Og hvis man nu udvider dette kursustilbud til at omfatte alle chauffører (også dem med de lidt ældre busser), så vil det virkelig kunne mærkes på dieselkontoen. En samtale med en repræsentant på de enkelte stande udviklede sig i det hele taget hurtigt i positiv retning. Ordreindgangen var ”ikke så ringe endda”, fremtiden tegnede lyst, og alle var glade for igen at være samlet til Danske Busvognmænds årsmøde. Leverandørudstillingen er i øvrigt også et godt sted til at bekendtgøre personale- og organisationsændringer. Det benyttede for eksem-

pel VDL Bus & Coach Danmark A/S sig af, idet et planlagt lederskifte her kunne blive kendt blandt Danske Busvognmænds medlemmer. Den nuværende direktør (og tidligere ejer) John Lausen har længe planlagt at gå på pension med udgangen af dette år og har derfor, i god tid, ansat sin egen afløser. Det bliver et lige så kendt ”busansigt”, nemlig Anita Laursen, som tidligere på året fratrådte sin mangeårige stilling som salgschef hos Scania Danmark. Her afløses Anita af eftermarkedschef Erik Rolvung, som får titlen Markeds Manager Bus & Coach. Han har tidligere haft berøring med busbranchen og var allerede i aktion på udstillingen i Billund.

Det var et stolt salgsteam fra EvoBus Danmark A/S, som kunne præsentere udstillingens flotteste (og dyreste) rejsebus – Setra TopClass 500.

Danske Busvognmænd

/ 11

Special- og handicapkørsel

FLEXTRAFIK – ET SPOTMARKED FOR KØRSEL Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

Trafikselskabernes flextrafik og udbredelsen heraf har vendt op og ned på transporterhvervet. Der er valgt en forretningsmodel, der bedst kan betegnes som et spotmarked for kørsel. Det var opportunt for alle parter, dengang kørslen gik under benævnelsen koordineret kollektiv trafik eller samordnet kørsel. Her kunne taxi- og busvognmænd stille deres køretøjer til rådighed for flextrafik i perioder, hvor de ikke var optaget til anden side. I dag synes denne fleksibilitet at være mere énsidig til trafikselskabernes fordel. En god håndfuld operatører forsøger at genvinde den tabte fleksibilitet ved at indgå flere rammeaftaler med trafikselskaberne, end operatørerne kan udnytte på én gang. Flextrafik begrænser den opgave, der udbydes Trafikselskabernes udbudsmodel i flextrafik er ofte blevet udråbt som et markant og nødvendigt opgør med en indkøbsadfærd, hvor kommunernes kørselsordninger blev indkøbt fra opgave til opgave uden tværgående koordinering. I sin yderste ekstrem ved,at der fra

lægehuset blev ringet til taxicentralen, der sendte en vogn til at køre patienten hjem med taxameteret tændt. Flextrafikken er dog også et opgør med – eller et alternativ til – en indkøbsadfærd, hvor kommunerne indkøber personbefordring i længerevarende kontrakter indgået på baggrund af forudgående EU-udbud. Spotmarkedsmodellen er mulig, fordi

man i flextrafik fjerner alle de værdiskabende elementer fra leverandøren undtagen selve kørselsopgaven. Leverandørerne i spotmarkedet kan derfor levere alt mellem én og flere hundrede vogne, uden at det spiller en rolle for den ydelse, trafikselskabet køber på spotmarkedet.

Figur 1: Flextrafik-processen

Visitering

Bestilling

Planlægning

Afvikling

Afregning

FlexDanmarks værdistrømsanalyse. FlexDanmark overtager de værdiskabende elementer, der før (delvist) var en del af transportørens ydelser.

12 / Danske Busvognmænd

Afrapportering

Special- og handicapkørsel

Tabel 1: Antal tilbud på Midttrafiks, Sydtrafiks og Fynbus’ udbud af flextrafik (FV3) Type 1

Type 2

Type 3

Type 4

Type 5

Type 6

I alt

Enkeltvogne

784

566

109

1.619

Vogngrupper

253

728

207

1.326

I alt

279

1.512

168

773

115

2.945

Trafikselskabernes max.

500

1250

300

200

850

200

3.300

Den nederste linje indikerer det antal køretøjer, de tre trafikselskaber maksimalt ønsker at indgå kontrakt om for hver køretøjstype.

Spotmarkeder er ofte kendetegnet ved, at de produkter eller ydelser, der leveres, ikke besidder nogle særlige karakteristika, der gør produktet fra én leverandør mere værdifuldt end produktet fra en anden leverandør. Det spiller ingen rolle, om du køber 10 tons råolie eller 3.000 kwH strøm hos den ene, anden eller tredje leverandør. Tilsvarende har man i flextrafik ikke nogen præferencer mellem forskellige leverandører. Kørselspriserne er i bund, da de ikke skal dække omkostninger hos leverandøren til at modtage bestillinger, planlægge eller afvikle vognstyringen.

2.945 tilbud afgivet på flextrafik i FV3 Midtttrafik, Sydtrafik og Fynbus udbyder flextrafik i fællesskab; senest med FlexVariabel 3, der blev udbudt i oktober 2013. Her modtog man i alt 2.945 tilbud på flextrafikkontrakter. Heraf var 1.326 i vogngrupper og 1.619 som enkeltvogne. Ser man på listen over tilbudsgivere på enkeltvogne, tegner der sig et ganske særligt billede, som det fremgår af tabel 2. Halvdelen (49 pct.) af tilbudsgiverne afgiver tilbud med enten 1 eller 2 vogne, men de står til sammen kun for 7 pct. af det samlede antal tilbud. I den anden ende står syv konkrete tilbudsgivere (4 pct.) og har afgivet tilbud med 51 vogne eller derover. Tilbuddene fra de syv udgør 44 pct. af de indkomne tilbud opgjort i vogne. Hvordan hænger det sammen, at én leverandør f.eks. kan finansiere over 100 vogne i ét-årige kontrakter uden garanti for kørsel? Forklaringen er den, at ikke alle tilbud tages i brug fra kontraktstart, og at der derfor ikke skal finansieres 100 vogne. Et afleveret og godkendt tilbud giver i stedet mulighed for at sætte de vogne, man råder over, ind til en anden pris eller med et andet hjemsted i løbet af kontraktperioden som skitseret i boks 2, s. 14.

Tabel 2: Fordeling af tilbud og tilbudsgivere i FV3 - enkeltvogne Antal tilbud / vogne

Antal tilbudsgivere

%-andel

Tilbud / vogne i alt

%-andel

30%

19%

11 til 50

14%

467

29%

51 eller derover

707

44%

I alt

182

100%

1.619

100%

TAXIERNE I VOGNGRUPPER TABER At dømme efter tilbudspriserne i FV3 er det taxierne i bestillingskontorerne, der står til at tabe omsætning i flextrafikken. Bestillingskontorerne og de økonomiske foreninger i Odense og Aarhus samt de større provinsbyer byder overvejende ind på opgaven som vogngrupper. Vogngrupper adskiller sig primært fra enkeltvogne ved, at ordren ikke sendes direkte fra PLANET til den enkelte vogn, men i stedet til vogngruppens styring, hvorfra den bedst egnede vogn findes. Her er taxicentralerne altså inde over for at koordinere turene i flextrafik med andre ture. Tilbudspriserne fra vogngrupperne ligger i størrelsesordenen 7 til 20 pct. højere end tilbudspriserne fra enkeltvognene afhængig af, hvilken vogntype, man taler om. Forklaringerne på denne prisforskel er mangfoldige. Mange har peget på forskelle i aflønningen til chaufførerne – herunder at der foregår social dumping – men taxicentralernes omkostninger til administration, drift, markedsføring og udstyr i vognene med mere er nok heller ikke uden betydning.

Danske Busvognmænd

/ 13

Special- og handicapkørsel

BOKS 2

RAMMEAFTALER, TILLADELSER OG VOGNE ntreprenører, som får tildelt en rammeE aftale i 2014, skal senest den 15. januar 2014 indsende gyldig EP/OST tilladelse, bustilladelse eller taxitilladelse, samt gyldig registreringsattest og typetilladelse for alle de vogne, der ønskes i drift fra aftalestart 1. marts 2014. Venter tilbudsgiver på levering af vogn(e), kan dokumentation, efter aftale med udbyder indsendes senere – dog inden aftalestart. Entreprenøren skal i forbindelse med indsendelse af dokumenter oplyse, hvilket vognløbsnummer hver enkelt vogn skal køre på. Vognløbsnummeret kan ikke ændres for en fysisk vogn i aftaleperioden med mindre, at det er aftalt med udbyder. Oplysninger om hvortil dokumenterne skal fremsendes, vil blive oplyst efter, at der er sket tildeling. Entreprenører, som ikke overholder fristen den 15. januar 2014 for indsendelse af dokumenter til udbyder, kan ikke efterfølgende igangsætte vogne, medmindre andet er aftalt med udbyder. Eksempel på ovenstående: Tilbudsgiver afgiver 20 tilbud. Tilbudsgiver råder over 10 vogne og har 10 tilladelser hertil. Derudover har – eller opnår tilbudsgiver, inden den 15. januar, 6 forhåndstilladelser, som ved tidspunktet for indsendelse af dokumentation ikke ønskes benyttet. Tilbudsgiver ønsker at starte 10 vogne op fra aftalestart. Senest den 15. januar 2014 skal tilbudsgiver indsende ovenstående dokumentation for de 10 vogne og oplyse, hvilket vognløbsnummer hver enkelt vogn skal køre på. Desuden skal tilbudsgiver indsende forhåndsgodkendelser for de øvrige 6 vognløb og oplyse, hvilke vognløbsnumre disse skal reserveres til. De resterende 4 tilbud, der ikke kan matches med en tilladelse, bortfalder, og tilbudsgiver kan maksimalt sætte 16 vogne i drift i løbet af aftaleperioden. Kilde: Uddrag af udbudsmaterialet FV3. Oktober 2013.

14 / Danske Busvognmænd

DET MENER DANSKE BUSVOGNMÆND Af: Lasse Repsholt / Foto: Michael Branner

an skal ikke være fintfølende, når man arbejder med flextrafik. Ikke som vognmand, når man konstaterer, at den totalløsning, man tidligere blev bedt om at levere med bestillingsmodtagelse, vognstyring og driftsopfølgning er blevet erstattet af en terminal i vognen, hvor opgaverne fordeles fra PLANET-systemet. Heller ikke som trafikselskab, når vognmændene tilsvarende tilpasser deres forretningsmodeller til spotmarkedet og leverer en standard minimumsydelse på det sted og til den pris, markedet tilsiger. Og slet ikke som kommune eller som passager i flextrafik-systemet, når man oplever, at den leverede transportydelse afspejler et kvalitets- og serviceniveau fastlagt af trafikselskabet og leveret af transportørerne indenfor rammerne af en kontrakt med ensidigt fokus på pris.

Flextrafikken holder ikke på længere sigt Trafikselskabernes flextrafik er fra centralt hold blevet tilkendt en rolle i kommunernes bestræbelser på at opnå besparelser for 420 mio. kr. om året på kørselsområdet. Værktøjerne er en forretningsmodel med stordriftsfordele på udbudsområdet og på alle de administrative funktioner, der knytter sig til kørselsopgaverne, jf. figur 1, kombineret med et benhårdt spotmarked, der får den sidste faktor – priserne for kørsel – helt i bund. Flextrafikkens nuværende forretningsmodel er dog af mange grunde ikke holdbar på længere sigt: 1. Kørsel med børn, ældre, handicappede og patienter er ikke velegnet til en spotmarkedsmodel, hvor aftalegrundlaget grundlæggende ikke fremmer et samarbejde om et fælles mål for kvalitet og service, men alene en minimering af omkostninger. 2. Systemet er hæmmende for innovation og nytænkning i transportløsningerne. Der er en meget markant, organisatorisk adskillelse af selve kørselsopgaven på den ene side og et monopolistisk forehavende, der løser alt fra bestillingsmodtagelse til fakturering på én og samme måde, på den anden side. Dette hindrer en dynamisk nytænkning i samspillet mellem funktionerne i processen. 3. Kommunerne får kun tilbud om at få leveret kørsel med én løsningsmodel. Der er ikke en konkurrenceudsættelse, der giver leverandørerne mulighed for at løse opgaverne bedre og billigere med en kombination af forskellige løsningsmodeller og priser. 4. Trafikselskaberne har efter 10 år så småt taget fat om problemet, men der er et stykke vej endnu, før man har fået bugt med de sociale udfordringer, den nuværende model indebærer. Det vil (eller bør) være et krav fra kommunernes side, at man håndterer de offentlige kørselsopgaver på en måde, der sikrer konkurrenceudsættelsen og besparelserne samtidig med, at man har et acceptabelt niveau for taxibetjeningen. I den sammenhæng spiller rammerne i lov om taxikørsel, der netop skal revideres, en stor rolle.

Annoncer

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip. Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr. 70.000 Volvo B12M 13,7m, Årgang 07/2002, km 1.100.000, 40/65 pladser, Euro 3................kr. 95.000 Volvo B10BLE 12m, Årgang 06/2002, km 765.000, 33/35 pladser, Euro 3.................. kr. 85.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr. 95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Volvo B10M HG 12m, Årgang 10/2000, km 900.000, 47/28 pladser, Euro 2............... kr. 75.000

TURISTBUSSER Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 315 GTHD, Årgang 2000, km 790.000, 49+1+1, Euro2, Filter ...........................kr. 175.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 57+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.215.000 Setra 315 GT, årgang 2000, km 520.000, 49+1+1, Euro 2, Filter ...............................kr. 140.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9711R Carrus 14m 6x2, Euro6, 50+1+1 Volvo 9708R Carrus, 13m 4x2, Euro6, 53+1+1 Volvo 9711R Carrus, 14m 6x2, Eur6, 63+1+1 Volvo 9508R 13,1m 4x2, Euro6, 57+1+1 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads. Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394 Danske Busvognmænd

/ 15

Special- og handicapkørsel

NY TAXILOV

– EN DEL AF VÆKSTPAKKEN Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

Regeringen præsenterede den 8. maj sin nye vækstpakke, og her dukkede blandt andet en modernisering af taxiloven op. Det nye taxiudspil skal således opfattes som et værktøj til øget konkurrence og vækst, og ligger på den måde godt i tråd med anbefalingerne fra det udvalg, der har skrevet betænkning om området. Regeringens udspil fremhæver dog tre områder, der efter Danske Busvognmænds vurdering godt kunne gå hen at blive vigtige diskussionspunkter.

Der er tre elementer i regeringens udspil, der fortjener særlig opmærksomhed: 1. Universaltilladelse Der indføres en universaltilladelse til taxikørsel i hele landet, som erstatter de nuværende fire forskellige tilladelsestyper til kørsel i en enkelt kommune. Der er formentlig bred enighed om, at de fire nuværende tilladelser i taxiloven – taxi, sygetransport, limousine og offentlig servicetrafik – kan samles i én tilladelse. Spørgsmålet er dog, om der skal følge en betjeningspligt med, sådan at alle universaltilladelser skal bidrage til taxi-

betjeningen rundt omkring i landet? Lidt forenklet sagt vil alle landets sygetransportkøretøjer, limousiner og OST-vogne skulle udstyres med taxaudstyr, hvilket vil være en stor omkostning – i første omgang for erhvervet og derefter for kunderne i kommuner, regioner og trafikselskaber. Den teknologiske udvikling og nye services indenfor taxibranchen som f.eks. www.drivr.com, www.uber.com og lignende kunne bevirke, at tanken ikke var så urealistisk alligevel, men det vil kræve et alvorligt opgør med de omfattende og stringente krav, der i dag stilles til udstyret i taxierne. Alternativet er, at der hverken er ret eller

pligt for den enkelte universaltilladelseshaver til at betjene offentligheden med taxikørsel. Denne forpligtelse overgår til kørselskontorerne, som til gengæld kan indgå frivillig aftale med den enkelte vognmand herom. Det er den vej, regeringen i første omgang har tænkt sig at gå. 2. Landsdækkende tilladelse til kørselskontorer Taxikørsel organiseres omkring kørselskontorer med ny landsdækkende tilladelse fra Trafikstyrelsen og afskaffelse af den kommunale tilladelse. Det vil blive overvejet, om der

Tabel 1: Provenu ved fjernelse af frikørselsordning (mio. kr.) 2015

2016

2017

2018

2019

2020

Varigt

Umiddelbart provenu i alt

-35

155

235

225

Provenu efter tilbageløb

-25

110

165

160

Provenu efter tilbageløb og adfærd

-30

135

130

Kilde: Skatteministeriet – regeringen vil forenkle reguleringen af taxierhvervet, Faktaark, 8. maj 2014.

16 / Danske Busvognmænd

Special- og handicapkørsel

skal etableres en ordning, hvor kommunerne får adgang til at godkende særordninger i udkantsområder. Af hensyn til kunderne indføres der en landsdækkende klageordning. Med dette forslag lægger regeringen op til, at kørselskontorer skal godkendes af Trafikstyrelsen på linje med de mange andre virksomheder, Trafikstyrelsen i dag godkender og fører tilsyn med: Bilsyn, jernbanevirksomheder, uddannelsesinstitutioner og så videre. Det fremgår ikke klart af udspillet, hvilken rolle kommunerne skal have, men de tanker, man har gjort sig i udvalget for personbefordring er, at kommuner skal indgå aftale med kørselskontorerne, der holder kørselskontoret fast på, hvilket niveau for kvalitet og service, der skal leveres i de enkelte områder. Kommunerne kan fastlægge et maksimaltakstsystem og aftale krav vedrørende ventetider, kompensation ved udeblivelse, rengøring af vognen og betalingsmåder med mere. Som det også er nævnt i udspillet, overvejes mulighederne for, at kommunerne kan indgå en koncessions-aftale, der sikrer taxibetjeningen. Der er en stor skepsis omkring udsigten til en vidtgående liberalisering, hvor et ubegrænset antal vognmænd kan etablere sig på taxamarkedet og begynde at betjene offentlig-

heden. Frygten er, at det vil give et overudbud af taxier i byerne, mens landområderne drænes. Ved at flytte retten og pligten til taxibetjening til kørselskontoret, der etablerer sig efter nærmere aftale med kommunen, er det hensigten, at kommunerne fortsat aktivt kan sikre en tilfredsstillende taxibetjening. Sammenhængen mellem kravene til universaltilladelserne og kravene til kørselskontorerne kommer derfor til at fylde meget i den kommende debat. 3. Frikørsel afskaffes Reglerne for den såkaldte frikørsel for taxier og limousiner afskaffes, så der fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg af taxier og limousiner. Dette element er både overraskende og forudsigeligt i regeringens udspil. Overraskende fordi de mange parter, der har bidraget til at forberede en ny taxilov havde ventet, at en særskilt drøftelse om afgiftsreglerne ville finde sted, inden regeringen lagde sig fast. Forudsigeligt fordi det er svært at se, hvordan man kan harmonisere reglerne for de forskellige tilladelsesformer og samtidig bevare den noget særegne afgiftsfordel, der i dag gælder for taxier og limousiner. Fra regeringens synsvinkel er den store for-

del, at en harmonisering af registreringsafgifterne vil give statskassen 130 mio. kr. mere at gøre godt med. Hvordan går det til? I udgangspunktet taber statskassen 30 mio. kr. hvert år i 2015 og 2016. Det hænger sammen med, at hvor man i stedet for at betale 70 pct. i registreringsafgift af bilens værdi over 230.000 kr. vil man slippe for afgift. Billedet vender dog fra 2017, hvor man regner med, at vognene overgår fra erhvervsmæssig til privat brug. Her vil der fremover – i modsætning til tidligere – skulle betales fuld registreringsafgift, og pengene ruller ind. Skatteministeriet skal tage højde for, at de nye afgiftsregler påvirker Finansloven på andre konti (tilbageløb), og at taxibranchen ikke nødvendigvis vil fortsætte med at anskaffe den samme type køretøjer – Mercedes er som bekendt et dominerende mærke – og sælge dem igen efter tre år (adfærd). Vi kender ikke pt. Skatteministeriets forudsætninger for beregningen, men taxierhvervets reaktion er forudsigelig. Frikørselsordningen er en væsentlig del af mange taxivirksomheders økonomi og en ændring af afgiftsreglerne er ikke populær. Der er lagt i ovnen til nogle spændende diskussioner i den kommende tid.

Tag på gruppetur til AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg og få masser af oplevelser i skønne omgivelser. Turen kan indeholde: • • •

Entré til AQUA Akvarium & Dyrepark Buffet med kolde og lune retter samt salater Én genstand: vin, øl eller sodavand

199,-

pr.voksen

I Caféen er der plads til 80 personer ad gangen AQUA er handicapvenlig med både elevator og trægangbroer og en stor gratis busparkering

Læs mere på www.visitaqua.dk

AQUA

Akvarium & Dyrepark Vejlsøvej 55 • 8600 Silkeborg Tlf.: +45 8921 2189 • info@visitaqua.dk

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede. DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole. Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag. Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted. DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd

/ 17

Kort nyt

KO RT

NYT Forfejlet kontroludbud Danske Busvognmænd og Kjøbenhavns Vognmandslaug har holdt møde med borgmesteren i Roskilde, Joy Mogensen (S). Baggrunden var et regnskab for Roskilde Brandvæsen, der viser et underskud på ældrekørslen på 1,4 mio. kr. i 2013. Roskilde Brandvæsen vandt kørslen i 2011 i et offentligt udbud, og Danske Busvognmænd har lige siden stillet spørgsmål ved, om det gik rigtigt til. Desværre får det ikke Roskilde Kommune til at sætte en stopper for flere forfejlede og dyre kontrolbud. ”Vi er som udgangspunkt glade for den indsats, Roskilde Kommune med Joy Mogensen i spidsen har gjort for at komme et spadestik dybere i en sag, der for os virker helt uigennemsigtig. Det store underskud på 1,4 mio. kr. og de bortforklaringer, Roskilde Brandvæsens ledelse må ty til for at redegøre for situationen, bekræfter i vores øjne, at beslutningen om at gennemføre et kontrolbud og efterfølgende vælge Roskilde Brandvæsen til at løse opgaven, var den forkerte,” vurderer Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. Roskilde Kommune er dog ikke nået frem til helt samme resultat. Et flertal i kommunen har i hvert fald besluttet, at Roskilde Brandvæsen også fremover skal afgive kontrolbud. Årlige regnskaber for de konkurrenceudsatte opgaver, mere gennemsigtighed, bedre forretningsgange for regnskabsføring og dataindsamling samt en omkostningsanalyse på tværs af alle Roskilde Brandvæsens områder, er de forbedringer, der ifølge Roskilde Kommune skal sikre, at Roskilde Brandvæsen fremadrettet kan afgive brugbare kontrolbud. Derfor blev det også aftalt, at Joy Mogensen indkalder til et møde om et år, hvor nye regnskaber foreligger, og hvor resultaterne af de nye tiltag i Roskilde Brandvæsen måske kan anes. ”I lyset af, at man i Roskilde Kommune politisk har besluttet, at Roskilde Brandvæsen absolut skal spille en rolle som kontrolbyder, må vi nøjes med at glæde os over, at der måske kommer bedre styr på tingene. Regnskabet for 2013 viser dog, at der er lang vej igen. Hvis Roskilde Brandvæsen i 2014 har fået reduceret omkostningerne pr. tur til det beløb, de bød ind med i 2011, vil det i sig selv være meget overraskende for mig. Vores budskab til Joy Mogensen og Roskilde Kommune er, at de bør spare sig for flere ærgrelser i form af kontrolbud fra Brandvæsenet,” afslutter Lasse Repsholt.

Direktør i Nordjyllands Trafikselskab Jens Otto Størup overrakte personligt førstepræmien til busvognmand Jørn Pedersen. Med førstepladsen følger kr. 25.000.

Jørns Busrejser vinder kvalitetspris i NT Jørns Busrejser modtog i maj NT’s Kvalitetspris 2013. Det sker for intet mindre end sjette gang. Jørns Busrejser har kørt rutekørsel i Nordjylland siden 1982. Jørns Busrejser modtager prisen som operatør for Brønderslev Bybusser og regionalrute 228 (Frederikshavn-Sindal). Prisen uddeles i NT til den operatør, der i løbet af året har opnået den højeste score på de parametre, som NT’s bonusmodel bygger på. I bonusmodellen indgår bl.a. passagerernes kundetilfredshedsscore, antal klager fra kunder, brændstofbesparelser og regularitet. I Brønderslev, hvor den kombinerede rute- og turistvirksomhed holder til, er man stolte over prisen, der er et resultat af godt samarbejde vognmand, kollegaer og chauffører imellem. ”Rosen skal selvfølgelig deles med mine dygtige chauffører,” udtaler Jørn Pedersen fra Jørns Busrejser.

Ny bestyrelse i Danske Busvognmænd Efter et veloverstået årsmøde er den nye hovedbestyrelse på plads. Landsformand John Bergholdt, Bergholdt.dk A/S, blev på årsmødet genvalgt. Derudover er Carsten Rasmussen, Vedde Turistfart, trådt ind i bestyrelsen som formand for kreds 3 (Sjælland, Lolland, Falster). Hovedbestyrelsen i Danske Busvognmænd ser herefter således ud: Landsformand John Bergholdt Bergholdt.dk Børstenbindervej 5 5230 Odense M

Formand for DB’s kreds 1 Lars Brøchner Brøchner Biler Genvejen 16 7451 Sunds

Næstformand & formand for DB’s Handicapsektor Allan Mørup Mørups Turistfart ApS Haugevej 23 7400 Herning

Formand for DB’s kreds 2 Peter Papuga Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1 7100 Vejle

Formand for DB’s Rutesektor Ib Gregers Boers DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2 4300 Holbæk Formand for DB’s Turistsektor Jørn Pedersen Jørns Busrejser Snehvidevej 9 9700 Brønderslev

18 / Danske Busvognmænd

Formand for DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38 2450 København SV

Du kan finde telefonnumre på bestyrelsesmedlemmerne inde på vores hjemmeside under ’Om os – Hovedbestyrelse’.

Annoncer

Brugte busser til salg TURISTBUSSER • •

03 Volvo Jonckheere, 13,7m, 53+1+1 pers., 975.000 km, Euro3, alt i udstyr, Eminox partikelfilter (Grøn EU4-plakette til Tyskland) 02 Volvo 9900, 13,7m, 55+1+1 pers., 975.000 km, Euro3, alt i udstyr, teatergulv, Eminox partikelfilter (Grøn EU4-plakette til Tyskland)

BY-/RUTEBUSSER • • • • • • •

04 Scania Omni Link, 13,7m, 41 siddende/55 stående, 913.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 04 Scania Omni Link, 13,7m, 41 siddende/55 stående, 935.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 01 Scania Omni Link, 12,0m, 32 siddende/35 stående, 673.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 04 Volvo Aabenraa, 13,7m, 44 siddende/56 stående, 569.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 04 Volvo Aabenraa, 13,7m, 44 siddende/56 stående, 638.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 01 Volvo B10 Vest, 12,0m, 32 siddende/33 stående, 723.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 05 VDL Jonckheere Transit 2000, 12,0m, 33 siddende/39 stående pers, 800.000 km, DAF Euro3 motor, 2-2-1 døre, chauffør aircon. (i alt 3 stk.)

Kontakt salgsafdelingen for priser samt yderligere informationer. Dan Schroeder 2551 8083Vest: / M: dan.schroeder@scania.dk Scania. Busser –T: kontakt 2551 8083 | Øst: 2551 8090 Scania.dk

Danske Busvognmænd

/ 19

Turistbussen

GOOD EVENING HERFØLGE! Af: Michael Branner / Foto: Michael Branner

Eurovision er uden tvivl en af årets største og mest spraglede events i Danmark: Fest og farver, international turisme og sangere fra hele kontinentet. De færreste tænker dog over den enorme logistiske opgave det er at transportere de mange delegationer og pressefolk rundt – især når arrangementet afholdes i et gammelt skibsværft et stykke uden for byen.

Frivillige hjalp de mange deltagere og pressefolk med at finde fra hotellerne hen til de mange stoppesteder i København. Her er det Tobias, Alexandra og chauffør fra Herfølge Turistfart Christian, der står klar ved Trommesalen. Copenhagen Coach er Herfølge Turistfarts internationale alias.

et kørte rigtig godt!” Sådan opsummerer Heino N. Larsen, Herfølge Turistfart, selv de netop overståede uger med intensivt arbejde for Wonderful Copenhagen og DR i forbindelse med Eurovision Song Contest 2014. ”Derudover var det super sjovt for alle, der var involveret. Både chauffører og kolleger var

20 / Danske Busvognmænd

med på at give den en skalle,” beretter Heino om de hektiske uger. ”Nogle kørte med Basim, nogle kørte med Conchita Wurst, der vandt. Melodigrandprixdeltagere er jo noget anderledes at køre med end krydstogtturister. Vi havde endda Aftenshowet med på én af turene ud til Refshaleøen.” Alt i alt var alle omkring Eurovision ifølge Heino både søde og hyggelige mennesker at

arbejde sammen med. Både folkene fra DR og Wonderful Copenhagen, som havde det overordnede ansvar for afviklingen af hele eventen. Og når oplevelsen for både medarbejdere og vognmandskolleger hører til de mere spektakulære, så skaber det en helt særlig gejst og sammenhold. Og det kan der være brug for, når man skal have det hele til at spille sammen på tværs af kulturer og organisationer:

Turistbussen Kørselskoordinering

”Det var naturligvis nogle vanskelige arbejdsforhold, når forholdene og behovene hele tiden ændrer sig. Transporten var sjældent planlagt i rigtig god tid,” beretter Heino og forklarer, at løbende ændringer i tider og afhentning var en udfordring, som man skulle løse under hele den to uger lange periode op til den store finale den 10. maj. Den konstante usikkerhed om, hvor mange gæster man skulle køre – og hvor mange der selv sørgede for at komme til Refshaleøen – gjorde det ikke nemmere. ”Inden finaledagen fik vi f.eks. ud på natten besked om, at opsamlingen om morgenen skulle rykkes en time – der fik vi lidt travlt, da vi stod ud af sengen,” fortæller Heino og griner. Stor fleksibilitet fra medarbejdernes side fik dog gang på gang puslespillet til at gå op. Og chaufførerne fik sig da også en kæmpeoplevelse. Flere af dem fik endda en tilknytning til de delegationer, de kørte ud til Refshaleøen, hvor showet foregik: ”Der var en rigtig god stemning ude i busserne – vi oplevede faktisk slet ikke nogen episoder. En af chaufførerne endte endda med at få to billetter til en af semifinalerne af den hollandske delegation, så der er ingen tvivl om, at alle har været glade,” beretter Heino.

Kultursammenstød Der er også rigtig godt gang i den, da Busmagasinet er forbi Herfølge Turistfarts midlertidige kontor ved B&W-hallerne på Refshaleøen. Telefonen ringer konstant, og søskendeparret Heidi Jensen og Heino N. Larsen skal sørge for, at den slovakiske delegation hentes senere, den portugisiske skal hentes med det samme – og den moldaviske delegation missede just deres bus og skal bruge en ny kørelejlighed. Delegationerne skal konstant frem og tilbage mellem by og Eurovision-øen for at øve. Alle disse ændringer og tillæg i køreplanen skal afklares med Herfølge Turistfarts endelige kunde – Wonderful Copenhagen. Der er

Pludselige behov opstår konstant. Den portugisiske delegation skal bruge kørsel tilbage til byen.

derfor for Heino ingen tvivl om, at det var nødvendigt at flytte kontoret ud i de opslåede telte foran B&W-hallerne: ”Der er jo 36 delegationer, der alle sammen har deres egne kulturer og behov. Men det er Wonderful Copenhagen, der skal afstemmes med, så der var ingen tvivl om, at vi skal være på stedet [B&W-hallerne] under hele arrangementet for at få det hele til at gå op,” fortæller Heino. Mødet med de mange forskellige kulturer tilsætter da også et ekstra krydderi. Lige fra det sydlandske afslappede forhold til køreplaner til den nordiske punktlighed, hvor bussen skal køre til tiden.

Faste krav Herfølge Turistfart stod for transporten af samtlige delegationer og shuttlebusser til de mange pressefolk, der dækkede begivenheden for hele verden. I løbet af de to uger forberedelserne stod på (27. april til 11. maj) kørte Herfølge Turistfart intet mindre end 570 ture til og fra Refshaleøen med delegationerne fra hele Europa. Dertil kom 4-8 shuttlebusser, som med op til en halv times mellemrum kørte pressefolkene frem og tilbage i ugen op til finalen. Antallet af benyttede busser svingede fra 14 til 30 på de mest travle dage. Til opgaven brugte Herfølge Turistfart i løbet af de to uger 10-12 underleverandører, da virksomheden selv kun råder over 14 turistbusser. Det skræmte dog ikke det fremadstormende busselskab i at byde ind på opgaven, som havde nogle helt specifikke retningslinjer, der blev dikteret af Eurovision-komiteen: ”Der var allerede en række krav fra den komite, som står for det internationale grandprix. F.eks. måtte der ikke være mere end 300 meter fra stoppestederne for busserne og de hoteller, som delegationerne og pressen boede på. Det satte jo nogle meget faste rammer for logistikken. Det var naturligvis også vigtigt, at forholdene omkring pressen var så optimale

som muligt, så de ville skrive pænt om det storslåede arrangement i Danmark. Derudover var Københavns Kommune inde over med skiltning, så der var rigtig mange mennesker og organisationer inde over dette projekt,” forklarer Heino. Transporten af de mange delegationer og pressefolk udgjorde måske nok kun en lille, men dog uundværlig del af de hektiske Eurovision-dage i København. Mængden af kørte timer skal man i hvert fald ikke kimse af, og Heino skal da også sammen med resten af virksomhedens medarbejdere og chauffører sove ordentlig ud, inden sommersæsonen går i gang. Hvem der var Heinos egen favorit til den store sangkonkurrence, bliver Busmagasinet desværre ikke klogere på, da vi spørger efter veloverstået arbejde: ”Jeg nåede ikke at stemme under finalen – jeg stod jo ude på parkeringspladsen og organiserede busserne!”

”JOIN US! Herfølge Turistfart brugte flere underleverandører for at have busser nok til den omfattende opgave.

Den moldoviske delegation missede deres bus. Humøret holdes dog højt, mens man venter på, at Herfølge Turistfart finder en anden kørelejlighed.

Heino og Heide, Herfølge Turistfart rykkede midlertidigt kontoret ud til teltene foran B&W-hallerne.

Danske Busvognmænd

/ 21

Turistbussen

”FORVENTNINGSAFSTEMNING HEDDER DET FINT PÅ NYDANSK. OG I BUND OG GRUND ER DET RIGTIG FORNUFTIGT AT HAVE AFSTEMT HINANDENS FORVENTNINGER, INDEN TUREN STARTER.”

DE VIGTIGE KONTRAKTER Af: Steen Bundgaard / Foto: Colourbox

Hvis et salg til en kunde ikke arter sig, som man havde regnet med, kan det være en rigtig god ide at have salgsog leveringsbetingelserne på skrift. Det er dog ikke de samme betingelser, der skal gælde for alle vognmænd.

uristkørsel og kontrakter har traditionelt haft lidt svært ved at finde sammen. Forstået på den måde, at mange gange har en telefonisk bestilling eller en meget simpel ordrebekræftelse været det eneste, parterne havde at holde sig til. I rigtig mange situationer er det – heldigvis – også tilstrækkeligt. Men i de situationer, hvor tingene ikke går, som parterne forventer fra starten, er det bestemt problematisk, at der ikke ligger en klar kontrakt. Forventningsafstemning hedder det fint på nydansk. Og i bund og grund er det rigtig fornuftigt at have afstemt hinandens forventninger, inden turen starter. Hvad er det for en størrelse bus? Er der en eller to chauffører? Forventes det, at bussen kommer 15 minutter før afgang? At bussen kommer i rengjort stand? Fortæl kunden det. Hvis kunden har en guide med, hvordan for-

22 / Danske Busvognmænd

deles kompetencen så mellem chauffør og guide? Hvem af dem bestemmer, hvornår næste pause skal holdes? Chaufføren skal i alle tilfælde overholde køre- og hviletidsreglerne. Fortæl kunden det. Hvem betaler broafgifter og færgebilletter? Det er vigtigt, at det klart fremgår af kørselskontrakten eller ordrebekræftelsen, hvem der betaler. Og det er rigtig dumt at holde ved færgen og så opdage, at der er da vist noget, vi har misforstået. Aflysning er et problem helt for sig. Hvornår kan kunden aflyse uden at skulle betale turen helt eller delvist? Det er rigtig vigtigt, at man forholder sig til dette spørgsmål. Ellers kan det være mange penge, vognmanden går glip af, hvis der ikke er aftalt noget, og kunden ringer 3 timer før og aflyser turen. Det er ikke tanken, at alle turistvognmænd nødvendigvis skal have samme kørselskon-

Turistbussen

trakt. Lige så lidt som det er meningen, at alle turistvognmænd skal have de samme priser. Og på samme måde som priserne varierer meget i busbranchen, vil kontraktsbestemmelserne formentlig også gøre det. Det er bare vigtigt, at hver enkelt vognmand tager stilling til, hvilke kontraktsbestemmelser der gælder i hans forretning. Egentlige kontrakter er i dag nok alene forbeholdt forholdet mellem rejsebureauer og turistvognmænd. Aftalen mellem turistvognmænd og enkelte kunder vil typisk være reguleret gennem en ordrebekræftelse, hvor vognmanden – når han skriftligt bekræfter en bestilt tur – opremser de betingelser, som turen gennem-føres under. Det er en ensidig erklæring fra vognmandens side, men modparten skal så gøre indsigelser, hvis der i forhold til vognmandens betingelser er forhold, som kunden ikke kan acceptere. Så hvis du ikke allerede har lavet sådanne standardbetingelser, så sørg for at få dem lavet og få dem fremover gjort til en obligatorisk del af din ordrebekræftelse. Det sparer du mange penge på i det lange løb.

FORHOLD DU EVT. SKAL TAGE HØJDE FOR I DIN ORDREBEKRÆFTELSE: • Størrelse på bussen • Antal chauffører • Ankomsttidspunkt før afgang • Arbejdsfordeling mellem chauffør og guide • Broafgifter/færgebilletter? • Deadline og betingelser for aflysning Aftalen mellem turistvognmænd og enkelte kunder vil typisk være reguleret gennem en ordrebekræftelse, hvor vognmanden – når han skriftligt bekræfter en bestilt tur – opremser de betingelser, som turen gennemføres under.

Danske Busvognmænd

/ 23

Turistbussen

Den kombinerede Van Hool/Scania -dobbeltdækker er vognparkens flagskib.

Papuga A/S’ nye dobbeltdækker er leveret med et glastag, der giver et fantastisk lysindfald.

Den høje bus kan lige snige sig ind i garagen i Brørup.

”IT’S POSSIBLE” Af: Michael Branner / Foto: Scania, Michael Branner

Vinderen af Årets Innovatør ved Danish Coach Award 2014 kunne ikke få indfriet sit behov for hurtig levering af en dobbeltdækkerbus på det danske marked. Det fik Papuga A/S til at gå nye veje og udnytte mulighederne på tværs af EU’s grænser.

an Hool er ikke nogen udbredt bus i Danmark. Den findes dog hos et par busvognmænd. Chassiser fra Scania er heller ikke noget nyt fæ-

nomen. Det er også set før, at Van Hool og Scania bygger busser sammen – med Scanias driftssikre motorer og Van Hools flair for skræddersyede karroserier.

Den kombinerede bus skulle typegodkendes. Det krævede bl.a. vippetest.

24 / Danske Busvognmænd

Men at købe en bus på den måde, som Carsten Papuga kastede sig ud i sidste år, fik alligevel Danish Coach Award-komiteen til at spærre øjnene op. Årsagen er, at Papuga A/S – i bestræbelserne på at få netop den dobbeltdækkerbus, man havde tænkt sig – købte bussen i to dele fra hver sin fabrikant for efterfølgende at få sat den sammen. Det er da også risikoen ved købet, Carsten Papuga selv opfatter som det mest innovative ved projektet: ”I min verden burde Van Hool og Scania sige, at man ikke kan købe noget, før det er gennemtestet,” udtaler Carsten Papuga på sin virksomhed i Brørup til Busmagasinet. Der er ikke noget unormalt i, at leverandører laver testbusser, som vognmændene kan leje, men her er der altså tale om en bus, der er produceret og solgt som en almindelig typegodkendt bus – så det krævede, at Van Hool og Scania var friske på projektet. Det var de heldigvis. Van Hool og Scania har allerede bygget en række dobbeltdækkerbusser sammen til det svenske marked. Disse målte dog 4,20 m i højden og var derfor ikke lovlige på resten af det europæiske marked. Papuga A/S’ bus blev med andre ord bygget helt fra bunden med de udfordringer inden for konstruktion og typegodkendelse, der følger med – den særligt byggede bus skulle f.eks. vippetestes, støjtestes, og der var da også et par udfordringer

omkring sammenkoblingen af de to fabrikater, som skulle løses undervejs. Alt sammen med store risici for at stå i en gråzone, hvor ingen af leverandørerne vil påtage sig ansvaret for den færdige bus: ”Hvis både Van Hool og Scania siger ’Det kan vi ikke hjælpe med’, så er der kun én tilbage, og det er os selv,” fortæller Carsten. Det var risikoen for at stå i netop denne gråzone, som var Carstens største bekymring ved projektet – men den har efterhånden fortaget sig. I dag står Papuga A/S nemlig med en fantastisk, skræddersyet dobbeltdækkerbus, der allerede har imponeret passagererne med dens køreegenskaber og komfort samtidig med, at den har vist særdeles brændstofbesparende kørsel.

Større marked Carsten Papuga besluttede at gå nye veje for sit indkøb af en dobbeltdækkerbus efter, at han ikke kunne finde et tilfredsstillende udbud på det danske marked. ”Sortimentet i Danmark er udmærket, men det var ikke lige det, vi havde brug for,” uddyber Carsten. ”På IAA-messen i Hannover i 2012, så jeg på en Van Hool-bus. Der kom vi tilfældigvis til at tale med salgschefen. Vi spurgte, om vi kunne købe deres bus med en Scania-motor? – Det ku’ vi da godt, svarede han.”

Turistbussen

Scania-motorer er ifølge Carsten meget driftssikre, og Scania har et meget omfattende servicenetværk, så det var fordelagtigt, at chassiset kom derfra. Derudover fandt Carsten også, at Van Hool kunne levere en bus, der kunne klare de skandinaviske vejrforhold: ”Jeg skulle have en stærk og holdbar bus. Og der kører jo tonsvis af Van Hool i både Holland og Belgien. Er der nogen lande, der virkelig transporterer mange mennesker og slider på busserne, så er det dem. Derudover har Van Hool også erfaringer fra Sverige, så de vidste, hvad det betød at levere til det skandinaviske marked,” fortæller Carsten, der skulle bruge en bus, som han kunne sætte både pensionister og skolebørn i. I løbet af konstruktionen var Carsten flere gange nede hos Van Hool i Belgien for at følge med i processen. Her oplevede han en meget professionel og fleksibel tilgang til opbygningen. Svaret på Carstens forslag og opfordringer var sjældent andet end: ’It’s possible!’ ”Jeg ved selvfølgelig godt, at det lige gav et flueben ved kontrakten, hver gang jeg kom med en tilføjelse. Men vi ville ikke have nogen

smalle steder – og de var heldigvis til at forhandle med,” siger Carsten og tilføjer: ”Hvad jeg ikke har lært om busser i denne her proces! Det gik op for mig, at jeg egentlig ikke vidste så meget teknisk om busser. Det gør jeg nu,” forsikrer Carsten, der også fik øvet sit engelske på det bustekniske område.

Flagskibet Hvorfor gå igennem alt dette besvær for en dobbeltdækkerbus? Det havde trods alt været lidt nemmere at købe en hyldevare med en normal garantiforpligtigelse fra en leverandør med salgskontor i Danmark. Det er Carsten Papuga sikkert enig i, men den ene dobbeltdækkerbus i vognparken er for Papuga A/S ikke bare en bus blandt de andre: ”Firmaet har altid haft en tradition for at have dobbeltdækkerbusser – det ved folk, når de ringer ind. Det er også vores flagskib i vognparken, der fungerer som et udstillingsvindue for virksomheden,” forklarer Carsten. Den ekstra opmærksomhed omkring dobbeltdækkerbussens kvaliteter og pris gjorde det

Carsten Papuga foran sin typegodkendte Van Hool-bus på anlægget i Brørup.

også vigtigt, at man ikke købte en vare, der snart ville fremstå som en udgået model: ”Når man køber en dobbeltdækker, så er den så dyr, at den typisk kører hele afskrivningsperioden ud. De modeller, man kunne købe i Danmark, da vi skulle bruge en dobbeltdækker, var stadig de lidt ældre modeller fra 2003. Det var også en af grundene til, at vi valgte Van Hool. De havde lige opgraderet deres modelpakke.” Det er Carsten Papugas håb, at hans lidt utraditionelle køb kan få flere busvognmænd til at tænke ud af boksen og skabe mere konkurrence blandt leverandørerne, når det kommer til salg af busser. ”Man kan egentlig undre sig over, at Van Hool ikke er i Danmark, men det har nok noget at gøre med, at vi er en lidt lille fisk,” spekulerer Carsten Papuga, der ellers fandt samarbejdet om den specialbyggede bus rigtig godt.

KOMITEENS BEGRUNDELSE Efter ikke at kunne få opfyldt sit behov for en dobbeltdækkerbus på det danske marked gik Papuga i samarbejde med den belgiske busproducent Van Hool helt nye veje. For at få netop den bus, som Papuga A/S ønskede, købte man bussen i to dele – karosseriet fra Van Hool og chassiset fra Scania, hvorefter bussen blev sat sammen af Van Hool. Papugas satsning betød, at man i september 2013 kunne præsentere den første EU-godkendte dobbeltdækker i verden med kombinationen Van Hool/ Scania. Den unikke bus har vist fremragende køreegenskaber og tilfredshed blandt passagererne. Med deres dristige satsning formår Papuga A/S at få branchen til at genoverveje alternative muligheder for indkøb af busser og udnytte handlen på tværs af EU’s grænser.

Danske Busvognmænd

/ 25

Kort nyt

KO RT

NYT Nye veje i transportsektoren: Forskere er i gang med at undersøge chaufførernes arbejdsmiljø En gruppe forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er i gang med at kigge nærmere på chaufførernes arbejdsmiljø for at finde muligheder for at forbedre dette. Det skriver BAR Transport og Engros. Der er især fokus på at finde metoder, der kan ændre tekniske eller adfærdsmæssige forhold. De kan nemlig typisk skabe problemer i chaufførernes arbejdsmiljø: ”Baggrunden er, at tidligere undersøgelser har vist, at chauffører har en lav arbejdsevne, dårligt selvvurderet helbred og er i øget risiko for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,” oplyser seniorforsker Anne Helene Garde fra NFA til BAR Transport og Engros. Der er tidligere gennemført forskellige projekter på enkelte transportvirksomheder med det formål at forbedre sikkerhed og sundhed for chaufførerne, men de har sjældent ført til ændringer med et bedre arbejdsmiljø til følge. Der mangler derfor en grundlæggende viden om, hvad der skal til for at skabe de ændringer, som kan forbedre forholdene for chaufførerne. Forskerne er netop nu i gang med at foretage interviews og dialogmøder med chauffører, virksomhedsledere, planlæggere og andre interessenter i branchen, oplyser BAR Transport og Engros på deres hjemmeside. Desuden vil forskerne dykke ned i analyser og videnskabelig litteratur for at finde de gode råd, som skal ændre chaufførernes arbejdsmiljø til det bedre. Det ventes, at der udkommer en færdig rapport i løbet af efteråret.

26 / Danske Busvognmænd

Elbusserne overrasker positivt Som vi skrev i december-udgaven af Busmagasinet, har Movia siden januar testet to elbusser på linje 12 og linje 40 i København. Da de blev sat ind, forventede både leverandøren og Movia, at de kunne køre 250 km på en opladning. Men det viser sig, at busserne faktisk kan køre helt op til 325 km på en opladning. Det skriver Movia i en pressemeddelelse. ”Det gør det endnu mere attraktivt for os at bruge elbusser. For jo længere bussen kan køre, inden den skal hjem og lades op, desto bedre hænger trafikken sammen,” siger kontrakt- og operatørchef Jesper Kaas Petersen fra Movia. Det er, når bussen er blevet brugt til bykørsel og på motorvej, at den har kunnet køre op til 325 km på en opladning. Når den kun bliver brugt i bykørsel, kan den klare 250 km, før den skal hjem og lades op. En opladning tager fire-fem timer. Elbusserne er også billigere i strøm end forventet. De koster omkring en tredjedel i udgifter til el i forhold til, hvad det koster at køre på diesel. Derudover ligger de to elbusser mere roligt på vejen, og det har flere passagerer været glade for. Forsøget med de to elbusser varer to år. I forsøgsperioden kan passagererne sende en sms til Movia og fortælle, hvad de synes om busserne. Og her har 67 pct. skrevet, at de synes, at det er et godt miljøvenligt tiltag. ”Fordelene ved eldrift i den kollektive trafik er til at få øje på. Der er ikke nogen udledning af NOx’er og partikler fra elbusserne der, hvor folk bor og færdes. Når vi nu kan se, at det kan lade sig gøre uden, at vi skal gå på kompromis med komforten for passagerer og chauffører, giver det gode fremtidsudsigter for at gøre busserne til et endnu grønnere alternativ til bilerne,” siger Jesper Kaas Petersen. De to elbusser har dog nogle børnesygdomme, der arbejdes med. Blandt andet har en del passagerer påpeget, at der er en hylelyd i bussen. Denne lyd har Movia i samarbejde med leverandøren næsten fået bugt med. Støjniveauet er nu nede på 69 db i de to busser. Det er det samme som grænseværdien for lyden på et kontor. En rutebus må ifølge reglerne max støje 72 db inde i bussen. I næste generation af elbusserne er der fra leverandørens side fokus på, at der skal arbejdes videre med at nedbringe støjniveauet.

Fakta om elbusserne • De to elbusser kører med støtte fra Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport, Københavns Kommune og DONG Energy. De er sat i drift i en to-årig forsøgsperiode, hvor de bliver kørt af City-Trafik og Arriva på linje 12 og linje 40. Linje 12 kører mellem Femøren Station på Amager til Islev. • Linje 40 kører mellem Refshaleøen og Nordhavn Station. • Leverandøren er den kinesiske producent BYD, der er en af verdens førende inden for miljørigtig transport. Siden 2006 har de produceret eldrevne personbiler. I 2010 begyndte de at lave elbusser.

Annoncer

9-20 pers. busser indrettes efter ønske

Professionelt håndværk

– vi har bussen til den rigtige pris!

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere.

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør. SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@ﬁat-grindsted.dk

vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus. Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97

TILLYKKE til

Don, Malling Turistbusser En stor tak til alle der kom forbi vores stand på Hotel Legoland Comwell og deltog i vores traditionelle karamel konkurrence. Don fra Malling Turistbusser ApS løb med æren og den avancerede Samsung Galaxy SmartPhone. Telefonen kan anvendes til Easy@Tour og Autofleet!  Avanceret flådestyring på en std. Android SmartPhone!  Easy@Tour sender opgaven direkte til telefonen/chaufføren!  Autofleet viser aktuel position på kort med alle vogne!  Flextrafik er integreret i Easy@Tour. Kørsel modtages automatisk fra trafikselskab og sendes til mobilen! IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid! Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

Danske Busvognmænd

/ 27

Kollektiv trafik

SVERIGES BEDSTE BYBUSLINJE Af: Michael Branner / Foto: Michael Branner, Malmø By

I Malmø har man opgraderet byens mest benyttede buslinje til en højklasset busløsning med Van Hools prisvindende Exqui.City. Resultatet er blevet en hovedåre, der binder byens dele sammen, og et nyt vartegn for Malmø – intet mindre en Sverige bedste bybuslinje, der blev indviet 1. juni.

juni kunne Malmøs indbyggere for første gang træde gennem dørene til byens nye stolthed inden for kollektiv trafik: Den nye MalmöExpressen, der binder Västra Hamnen sammen med bymidten og Stenkällen i den østlige ende af byen.

Pladsen blev for trang Linje 5, som MalmöExpressen overtager, er den klart største bybuslinje i Skåne med over 4 mio. rejsende om året. De seneste år har antallet af passagerer været stærkt stigende – det er selvfølgelig glædeligt, men det har også gjort pladsen en anelse trang i de sædvanlige bybusser på ruten. Derfor har Malmø By investeret mas-

Martin Atterhall, fleet manager i Nobina, påpeger, at den hurtige og visionære anlægning af MalmöExpressen kun har været mulig pga. imødekommenhed og dialog mellem de tre parter i projektet.

sivt i udbygning af infrastrukturen for at gøre plads til de 24 m lange toleddede Van Hool Exqui.City, der kan transportere 55 siddende og 95 stående passagerer med bus. Udover at være en tiltrængt og visionær opgradering af den kollektive bustrafik har Skånetrafikken og Malmø også formået at lancere MalmöExpressen som et nyt vartegn for byen, der binder de belastede boligområder som Rosengården sammen med de mondæne kvarterer. Til bussens visuelle udtryk har man hyret nogle af Sveriges bedste designere, og det var da også med stolthed, at Henrik Dägnas, direktør i Skånetrafikken, kunne præsentere bussen og planerne for pressen i Malmø: ”Vi er stolte,” konstaterede Henrik Dägnas. ”Malmø vil være med i udviklingen, så vi spurgte os selv: Hvem er fremtidens Malmøboer? Og vi kom frem til denne fleksible løsning, der binder byen sammen og forandrer metoden for kollektiv trafik i Malmø.” Også Mats Persson, ordfører for kollektiv trafik i Region Skåne, er begejstret for projektet: ”MalmöExpressen viser modet til at synliggøre den kollektive bustrafik i stedet for at gemme den væk. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at den kollektive trafik føles nærværende for borgerne. Man skal virkelig kunne fornemme det, når man træder ind i det kollektive trafiksystem – det er noget af det, vi opnår med MalmöExpressen,” udtalte Mats Persson til pressen og fortsatte: ”Når vi siger, at Malmø skal være én by, så skal den også bindes sammen af den kollektive trafik. MalmöExpressen er kronen på værket i denne proces. Jeg tror, at den kommer til at hæve byens attraktionskraft.”

”Tænk letbane, kør bus” Den 24 m lange bus får sit eget bustrace på 10,5 km af den i alt 16,6 km lange rute. Det

28 / Danske Busvognmænd

er netop bussens styrke, at den til forskel fra letbanen kan forlade sin dedikerede busbane og køre videre blandt den øvrige trafik, når det kræves. Malmø By har investeret ca. 65 mio. SEK i infrastruktur til busbaner og nødvendige ombygninger, så der kunne blive plads til den lange bus langs vejen og ved de udbyggede stoppesteder. De 65 mio. SEK er dog intet ved siden af, hvad det ville have kostet at anlægge en letbanestrækning – og så efterlader MalmöExpressen også byplanlæggere og passagerer med den fleksibilitet mhb. omlægning og drift, som letbanen ikke kan levere. På den måde opnår man med MalmöExpressen alle bussens fordele – priseffektivitet og fleksibel transport – samtidig med, at man hæver kapaciteten væsentligt og leverer den samme kvalitet for passageren som i letbaner. Den 24 m lange Exqui.City (der i øvrigt også er beskrevet i Busmagasinet november 2013) er i Malmø leveret som en gas/elhybrid. Den elektriske drivmotor har et omdrejningsmoment på 2000 Mn, hvilket svarer til en dieselmotor på 425 hk. Fire store skydedøre sørger for, at bussen kan foretage på og afstigning i samme tempo som en letbane, og chaufførhuset er også – som på letbanetog – adskilt fra passagererne, ligesom der kan købes billetter ombord på bussen. Derudover svinger den lange bus med både for- og baghjulene, hvilket gør den utrolig manøvredygtig i forhold til dens længde.

Visionært samarbejde Det er Sveriges største kollektive busoperatør Nobina, der er gået ind i samarbejdet med Skånetrafikken og Malmø By – et visionært projekt der ifølge fleet manager hos Nobina, Martin Atterhall, handler om mere end blot køretøjet:

Kollektiv trafik

BRT – BUS RAPID TRANSIT

Henrik Dägnas fra Skånetrafikken viser stolt MalmöExpressen frem.

MalmöExpressen er en Van Hool Exqui.City på 24 m.

”Denne kollektive trafikløsning har kun været mulig pga. den fleksible forretningsmodel, som alle tre parter har været enige om fra start,” forklarer Martin Atterhall til Busmagasinet. Den endelige plan for materiel, drift og andre detaljer var således slet ikke færdig, da man i 2011 startede samarbejdet, men er blevet til undervejs. ”Det har krævet en masse imødekommenhed fra alle parter,” tilføjer Martin Atterhall. Det er Malmø By, der har skullet stå for at udbygge infrastrukturen, mens Nobina står som den formelle ejer af de 15 Exqui.City, der indtil videre skal køre på en 7-årig kontrakt. Det har krævet vedvarende dialog mellem de to parter, da køretøjet trods sine mange egenskaber kræver særlige forhold: ”Hvis BRT-systemer skal være en succes, så skal man have den rette infrastruktur,” forklarer Martin Atterhall. ”Bussen må ikke forsinkes af den øvrige trafik, og selv simple ting som busstoppested bliver avancerede grundet bussens længde. Jeg mener, det er særlig vigtigt, at oplevelsen af at køre med BRT skal være anderledes end at køre med almindelig bus, så folk får øjnene op for produktet.” ”Vi [parterne i samarbejdet, red.] ville skabe den bedste busrute i Sverige,” fortsætter Martin Atterhall. ”Vi tog derfor udgangspunkt i passagerernes behov og byggede bussen og forholdene derefter. Vi sigtede egentlig ikke mod en teknisk avanceret løsning – at det så i sidste ende alligevel blev en avanceret løsning er en anden snak,” konkluderer Martin Atterhall og griner.

Dels pga. de forholdsvis lave anlægs- og driftsomkostninger – dels fordi anlægsperioden på en sådan BRT-løsning er ualmindelig kort. Det er nemlig ikke mere end 18 måneder siden, at man påbegyndte anlægsarbejdet, og 1. juni 2014 stod bussen klar til at tage imod passagererne!

BRT-konceptet stammer fra Sydamerika, hvor hastigt voksende millionbyer har gjort systemet særlig attraktivt. BRT-systemer er forholdsvis billige at anlægge, og så går det væsentligt stærkere end at anlægge skinnebåren trafik. Det oprindelige BRT-koncept indebærer, at bussen kører i sit eget trace på hele ruten, og at påstigning kun er mulig gennem aflukkede perroner således, at systemerne minder om letbaner og metro. I Malmø har man trace på 10,6 km af den 16,5 km lange rute, og billetterne købes ombord på bussen eller på sædvanlig vis. Med den særlige bus opnår man dog en komfort, der kan måle sig med letbaner. Man regner med, at MalmöExpressen kan flytte op mod 6000 passagerer i timen uden, at systemet overbelastes. BRT-systemernes kapacitet er dog ikke lige så stor som letbaners.

Letbane vs. BRT Malmø By har implementeret MalmöExpressen på baggrund af byens hastigt voksende indbyggertal. Og BRT-lignende løsninger bliver da også stadig mere oplagte i Sverige, hvor indbyggertallet i de større byer vokser hurtigt. På sigt – såfremt indbyggertallet og efterspørgslen på kollektiv trafik i Malmø fortsætter med at stige – er det da også visionen, at MalmöExpressens rute skal erstattes af en letbane. I den nuværende situation var den højklassede BRT-løsning dog den mest eftertragtede.

Danske Busvognmænd

/ 29

Kollektiv trafik

CHECK PÅ MILJØLEDELSE Af: Michael Branner / Foto: Michael Branner

Fokus på miljøet bliver stadig mere udbredt i busbranchen. Delvist gennem de påkrævede euronormer, der formindsker bussernes udledning af emissioner og CO2, men også gennem fokus på miljøbevidst ledelse angående kørsel og drift på busanlæggene. En af metoderne til at forbedre og dokumentere sin miljøbevidste drift af virksomheden er gennem miljøcertificeringer. Efterspørgslen på busdrift leveret af miljøcertificerede trafikselskaber varierer dog væsentlig fra trafikselskab til trafikselskab.

løbet af 2013 blev en række virksomheder, der kører rutekørsel for Movia, miljøcertificeret med miljøledelsessystemet ISO 14001. Årsagen var blandt andet en forudgående udmelding fra Movia om, at man fremover i udbuddene ville kræve, at operatørerne implementerede miljøledelsessystemer i værksteder og administration for den del af driften, der vedrører Movia. Men hvor står resten af landet, når det kommer til krav om miljøledelsessystemer i udbuddene? Trafikselskabernes seneste udbud gennemgås her.

30 / Danske Busvognmænd

Movia – miljøcertificering et krav Movia var de første og indtil videre de eneste til at kræve implementering af miljøledelsessystemer i udbuddene. I det seneste udbud A11 har man således stillet krav til miljøcertificering af tilbudsgiverne i forbindelse med prækvalifikationen. Kravet om miljøcertificering – der i øvrigt ikke skal forveksles med kravet om grønne regnskaber og andre mere specifikke miljøkrav til busserne – kan i Movias udbud opfyldes på to måder. Enten kan operatøren fremlægge en erklæring på tro og love om, at operatøren fra kontrakttildelingstids-

punktet påbegynder udarbejdelse af handlingsplaner for implementering af miljøledelse i forbindelse med drift af garageanlæg og værksteder samt miljøuddannelse af tilknyttede chauffører og medarbejdere. Som bevis på, at denne form for miljøledelsessystem implementeres og opfylder kontrakten, kan Movia anmode om at få udarbejdet dokumentation fra en uvildig part. Alternativt kan operatøren blive certificeret med miljøledelsessystemerne ISO 14001 eller EMAS. Ved fremvisning af disse certifikater anses krav til reducering af miljøpåvirkning fra garageanlæg, administration og værksted samt

Kollektiv trafik

uddannelse af chauffører personale som opfyldt – og krav om yderligere dokumentation bortfalder. Movia tilbød derudover i 2013 kompensation til alle daværende operatører, hvis de implementerede ISO 14001 eller EMAS for alle de af virksomhedens forhold, der vedrører Movia. Det var derfor en oplagt lejlighed for flere operatører til at implementere miljøledelsessystemer i hele virksomheden.

Prækvalifikationskrav

Tildelingskriterium

Movia (A11)

Nej

Fynbus (Odense 2014)

Nej

Sydtrafik (8. udbud A-kontrakt)

Nej

Nej, men Sydtrafik kan årligt kræve en kortlægning af virksomhedens miljøforhold.

Midttrafik (34. og 35. udbud)

Nej

Ja, en miljøcertificering vægter samlet set 0,5% i udbuddet. Certificeringen kan i nogle udbud (36.) have betydning for en række andre kvalitetsparametre.

NT (20. udbud af A-kontrakt)

Nej

Ja, en miljøcertificering vægter samlet set 3% af udbuddet

FAKTA • ISO 14001 er kort fortalt en internationalt anerkendt standard, der dokumenterer, at virksomheden lever op til en række miljøkrav og konstant overvåger sin miljøpåvirkning samtidig med, at man stræber efter at reducere denne. Virksomheden skal først og fremmest formulere sin egen miljøpolitik med konkrete mål for miljøpåvirkningen. Herefter skal man implementere de konkrete arbejdsgange i virksomheden for at opnå målene, kontrollere systemets effektivitet og reagere derpå. Opfylder man alle forholdene i standarden, kan man blive miljøcertificeret af et godkendt certificeringsbureau, der gennem årlige besøg bekræfter, at man overholder standarden. • Danske Busvognmænd afholder tirsdag d. 4. juni møde på DTC Torvet, Vejle. Her kan du høre mere om ISO 14001 og stille evt. spørgsmål til miljøledelsessystemer. Tilmelding for medlemmer sker på db@db-dk.dk. Læs mere på www.db-dk.dk under ’Arrangementer’

STIGENDE FOKUS PÅ MILJØ I Midttrafik vægter en miljøcertificering formelt set blot 0,5%. Mere omfattende miljømæssige krav gør dog indirekte en miljøcertificering mere relevant i tilbudsgivningen. Det er en af grundene til, at De Grønne Busser I/S i Hinnerup er i gang med at blive miljøcertificeret.

”V

i kunne se, at miljø efterhånden kom til at vægte mere og mere i udbuddene på den ene og anden måde. Derfor tænkte vi, at vi lige så godt kunne tage hul på det med det samme,” fortæller Per Nielsen, medejer af De Grønne Busser I/S, til Busmagasinet. De Grønne Busser er i skrivende stund ved at implementere miljøledelsessystemet ISO 14001 i virksomheden efter at have vundet et udbud hos Midttrafik, hvor kørsel fra en miljøcertificeret virksomhed var en del af tilbuddet fra De Grønne Busser. Formelt set er en miljøcertificering ikke et krav i Midttrafik, og i de seneste udbud har der heller ikke været en konkret angivelse af miljøcertificeringens vægt. De mange dokumentationskrav om miljøpolitik og målsætninger samt forhandlingerne i udbudsrunderne har dog gjort, at en miljøcertificering vægter stadig mere, når trafikselskabet skal vælge leverandør. ”Selvom man ikke har sat det som et krav, så tror jeg, at køberne ser det som et kvalitetsstempel, at man er certificeret,” fortæller Per, der selv i starten var skeptisk, da han hørte om miljøledelsessystemerne – og ikke mindst, hvad det kostede at få dem implementeret og godkendt. ”I starten tænkte jeg, at det er noget for de store virksomheder at blive miljøcertificeret. Det virkede uoverskueligt og kostede en stor bunke penge. Men vi har faktisk været igennem en god oplevelse indtil videre, og vi har fundet en måde at implementere det på, så det både er til at overkomme og betale. Det er slet ikke det skrækscenarie, jeg havde forestillet mig,” uddyber Per. Han gør dog opmærksom på, at miljøledelsessystemer nok er en større fordel for store virksomheder end for små, men forventer alligevel, at systemet vil gøre en forskel hos De Grønne Busser: ”Det vil komme til at hjælpe os i det daglige. Miljøledelsessystemet kræver generelt nogle struktur- og holdningsændringer. Nogle ting kan godt virke overflødige, men systemet indeholder også nogle redskaber, man kan bruge. Man får f.eks. skabt nogle mål, som alle i virksomheden bliver forpligtet af. På den måde opnår man målrettede besparelser. Der ligger helt sikkert nogle kroner at hente,” afslutter Per Nielsen fra De Grønne Busser.

Danske Busvognmænd

/ 31

Kollektiv trafik

NT – miljøcertificering giver point

Ledere såvel som medarbejdere deltog i kurset i intern auditering. Fra venstre Palle Knudsen, Skørringe Turistbusser, Thomas Højgaard, De Hvide Busser, Morten Bagger, Helsingør Turisttrafik, Jørn Juul, Juuls Busser, Jan Støttrup, Force Technology, Mette Heide Thomsen, Force Technology, Jens Christiansen, Fjord-bus, Jane Pedersen, Lokalbus, Hans Henrik Delbanco, De Blaa Omnibusser, Lars Rasmussen, konsulent, Lars Jensen, Egons Turist- & Minibusser, Niels Weinrich, Ditobus, Lars Christensen, Ditobus, Michael Hjort, City-Trafik, John Vestergaard, Lokalbus. Derudover deltog også Anchersen i kurset.

SAMARBEJDER SKABER RESULTATER En række virksomheder deltog i slutningen af april i et kursus om intern auditering af miljøledelsessystemer arrangeret af Force Technology og Danske Busvognmænd.

ntern auditering er en kritisk gennemgang af en virksomheds miljøledelsessystem med det formål at opretholde og forbedre systemet. Værten var Lokalbus i Køge, der gennem det daglange kursus velvilligt stillede sit miljøledelsessystem til rådighed for kursets deltagere til gennemgang og kritik. Med kurset opnåede de deltagende ledere og medarbejdere kompetencer til at varetage og kritisk gennemgå miljøledelsessystemer i busvirksomheder. ”Formålet med dagen for mig var, at vi i branchen taler sammen om de udfordringer, vi alle har i dagligdagen,” udtaler direktør i Lokalbus John Vestergaard, der sammen med en række busvognmænd i kreds 3 har implementeret miljøledelsessystemet ISO 14001 i løbet af 2013. ”Det er vigtig for mig, at vi i busbranchen er i stand til at dele erfaringer og viden på tværs. Det tror jeg, vi alle sammen får de bedste resultater ud af – særligt når vi som her arbejder med de samme miljøledelsessystemer,” afslutter John Vestergaard. Også kvalitets- og miljøchef i Anchersen, Carina B. Andersen, deltog i kurset på Lokalbus’ anlæg.

32 / Danske Busvognmænd

”Kurset gav et godt indblik i, hvordan man udfører intern audit,” fortæller Carina, der dog mener, at der skal en anelse mere uddannelse til, før man er helt klædt på til at påtage opgaven selv. ”Det netværk, som sådan et kursus skaber, er vigtigt, fordi man ikke uden videre kontakter hinanden om små og store ting i dagligdagen i forbindelse med kvalitets- og miljøledelsessystemer,” forklarer Carina B. Andersen. Anchersen besluttede for et par år siden at indføre kvalitetssystemet (ISO 9001) og miljøledelsessystemet (ISO 14001), da man oplevede en stor vækst i virksomhedens aktiviteter og derfor havde brug for klare retningslinjer, ensartethed og styring. ”Vores certificeringer danner selve skelettet for virksomheden. Det giver nogle faste regler for, hvordan man håndterer miljøstyring, affaldshåndtering, kvalitetsstyring, møder osv.,” afslutter Carina B. Andersen. Der var i øvrigt stor ros fra alle deltagere til Lokalbus for deres engagement i ledelsessystemerne, der for Lokalbus’ vedkommende omfatter både miljø og arbejdsmiljø.

I Nordjyllands Trafikselskabs 20. udbud for A-kontrakt indgår miljøcertificering som et paramenter under kvalitet og drift, der udgør 30% af vurderingen af tilbuddene. Virksomhedens miljøforhold vægter 10% i denne underrubrik så samlet set vægtes miljøforholdet 3% i den totale vurdering af tilbuddet. I vurderingen af virksomhedens miljøforhold – som igen ikke skal forveksles med bussernes emissioner og brændstofforbrug, der hører under kvalitet af materiel – indgår bl.a. byderens redegørelse for organisation og resurser samt medsendt dokumentation for miljøforhold i virksomheden. Hvis operatøren senest ved kontraktindgåelsen som minimum er miljøcertificeret for den del af virksomheden, der ligger i NT’s område, vil byder uden videre blive tildelt karakteren 100 af 100 på dette punkt.

Midttrafik – miljøcertificering giver point I Midttrafiks 34. og 35. udbud indgik miljøcertificering med ISO 14001 eller EMAS som et delkriterium under det fysiske miljø, der vægter 5% i vurderingen. Ud af de 5% udgør miljøcertificeringen blot 10% (Euro-normen vægter 90%), hvilket betyder, at en miljøcertificering ikke vægter mere end 0,5% i den samlede vurdering. Har tilbudsgiver en miljøcertificering, vil man ligesom hos NT uden videre blive tildelt maksimumpoint på dette punkt (10 point). I det fysiske miljø vægtes de euro-normer, man kan tilbyde kørsel med, således langt mere i Midttrafiks kontrakter end miljøcertificeringen. Middtrafik oplyser i øvrigt, at miljøcertificering i 36. udbud (Holstebro) har haft en indflydelse på udbudsgivers vurdering af bl.a. driftskvalitet og buskvalitet, der vægtede 12% i tilbuddet. En miljøcertificering har altså i dette tilfælde formentlig mere indflydelse end en formel objektiv vægtning.

Sydtrafik Der fremgår ikke nogen specifikke krav om miljøcertificering eller pointtildeling i forbindelse hermed i Sydtrafiks udbudsbetingelser. Kontrakten uddeles i 8. udbud efter laveste pris. I Sydtrafik bedes der dog om redegørelse for tilbudsgivers organisation og resurser i forbindelse med miljøforholdene. Her indgår krav om beskrivelse af virksomhedens miljøpolitik, miljørigtig kørsel, brug af kemikalier og rengøringsmidler, affaldssortering, vandforbrug mm., der indgår i den samlede vurdering – alle elementer, der indgår i miljøledelsessystemer. Derudover kan Sydtrafik også i 8. udbud årligt kræve en kortlægning af miljøforhold i virksomheden. En miljøcertificering er således ikke et krav, men kan givetvis – afhængig af hvordan miljøledelsessystemet i virksomheden udformes – afhjæl-

Kollektiv trafik Annoncer

pe dokumentationen i forbindelse med kortlægning af miljøforhold.

Fynbus Blandt Fynbus’ udbud fremgår der ikke nogen krav om miljøcertificering eller særlige miljøledelsessystemer. Her skal tilbudsgiver blot overholde de sædvanlige regler om miljøbeskyttelse.

Miljø er mere end certificering Ovenstående angår vel at mærke kun trafikselskabernes krav og fokus på miljøledelsessystemer i tilbudsgivernes virksomheder. Der indgår Middtrafik oplyser i øvrigt, at miljøcertificering i 36. udbud (Holstebro) har haft en indflydelse på udbudsgivers vurdering af bl.a. driftskvalitet og buskvalitet, der vægtede 12% i tilbuddet. En miljøcertificering har altså i dette tilfælde formentlig mere indflydelse end en formel objektive vægtning.naturligvis andre krav og tildelingskriterier i udbuddene på baggrund af grønne regnskaber, miljøtilsynsrapporter, euro-normer, bussernes miljøegenskaber samt krav til overholdelse af miljøbeskyttelsesloven, der har mindst lige så stor betydning for busvirksomhedernes miljøforhold som en certificering.

Der er dog intet til hinder for, at disse krav i udbuddene flettes ind i et miljøledelsessystem som ISO 14001 – og hvad enten miljøledelsessystemet er et krav eller en fordel i forhold til pointgivning, er der ingen tvivl om, at en formel certificering letter dokumentationskravet og kortlægningen af virksomhedens miljøforhold. En miljøcertificerings betydning kan derfor godt indirekte betyde mere end de formelle vægte i forbindelse med dokumentation og den samlede vurdering af trafikselskaberne, når det er mere end laveste pris, der tæller – det gælder også andre certificeringer inden for f.eks. arbejdsmiljø og kvalitetssikring.

Kan det betale sig? En formel miljøcertificering er naturligvis ikke gratis. Først og fremmest skal det akkrediterede certificeringsbureau have penge for at kontrollere og udstede certifikat til virksomheden. Derudover skal mange virksomheder bruge ekstern konsulentbistand til selve implementeringen af miljøledelsessystemet, mens der går mandetimer til både implementering og drift af systemet. Om en miljøcertificering kan betale sig afhænger bl.a. af to ting. Først og fremmest skal

virksomheden vurdere de driftsmæssige besparelser, man opnår ved at kortlægge forbruget af brændstof, vand, elektricitet, kontrol mm. Jo mere man vurderer, der er at hente i besparelser, desto mere sandsynligt er det, at investeringen i miljøledelsessystemet betaler sig selv hjem i længden. For det andet skal man vurdere certificeringens betydning for efterspørgslen blandt kunderne. Hvis en miljøcertificering – som hos Movia – er et krav, så er det indlysende, at investeringen er nødvendig, hvis man fortsat vil byde på kørslen. Billedet bliver naturligvis lidt mere broget, når vi ser på de resterende trafikselskaber, hvor certificeringen blot er pointgivende eller indgår i en bredere vurdering. På flextrafik-området og i kommunalt regi fremgår der på nuværende tidspunkt ikke nogen krav eller betydelige fordele ved en miljøcertificering i forbindelse med tildeling. Når det er sagt, så bliver trafikkøbernes fokus på miljø – hvad enten køber er offentlig eller privat – næppe mindre i fremtiden. Her kan miljøcertificeringer givetvis fungere som et pålideligt og let forståeligt varemærke fra busvirksomhedernes side.

Brugte busser sælges...

Scania / DAB årg 1996 47 pas. kr 60.000,-

Volvo B 12 M årg 2002 55 pas. kr. 140.000,-

Dab / Daf årg. 1991 47 pas. kr. 60.000,-

DAB /Daf årg. 1991 47 pas. kr 60.000,-

Danske Busvognmænd

/ 33

§ Paragraf i fokus

PARAGRAF I FOKU Jacob Forman Advokat, Jacob Forman ApS Kontakt 70 26 19 22 / forman@forman.dk

Virksomhedskontrol

Råd og g n opdateri og om jura regler

Allan Mørup blev efter en virksomhedskontrol tildelt en bøde på intet mindre end 1,8 mio. kroner. Efterhånden er bødestørrelsen dog svundet godt og grundigt ind

llan Mørup har, som så mange andre virksomheder, været igennem en virksomhedskontrol med den deraf følgende gennemgang af et antal indsendte diagramark og tachografstrimler. Som noget helt særligt blev Allan Mørup som en af de første transportvirksomheder samtidig udsat for en kontrol af undtaget kørsel, herunder rutekørsel, helt ned i den mindste detalje. En sag om virksomhedskontrol, næsten som så mange andre, men dog med et forløb som gør den både interessant og lærerig. Efter Rigspolitiets første gennemgang blev Allan Mørup virkelig chokeret: Allan Mørup mente egentlig, at virksomheden i vid udstrækning i det daglige overholder køre-/ hviletidsbestemmelserne under udøvelsen af virksomhedens busdrift. Derfor var det så chokerende for Allan Mørup, at Rigspolitiets bødepåstand indeholdt et krav om Allan Mørups betaling af ikke mindre end 1,8 mio. kr. Mørups Turistfart har aftale med TungVognsSpecialisten om bistand til overholdelse af køre-/ hviletidsreglerne og Tungvognspecialisten blev derfor bedt om at gå ombord i sagen. TungVognsSpecialisten foretog herefter en gennemgang af Rigspolitiets grundlag for den enorme bødepåstand. Denne gennemgang af anklagemyndighedens grundlag for bødepåstanden havde en rigtig god effekt på kravets størrelse, i og med at anklagemyndigheden efter TungVogns-

34 / Danske Busvognmænd

Specialistens indsats måtte foretage en halvering af den påståede bødestraf. Et rigtig godt resultat skulle man vel mene. Men, Allan Mørup er en stædig mand, som ikke mente, og stadig ikke mener, at anklagemyndighedens påstand om omfattende overtrædelser af køre-/hviletidsreglerne var rigtig. Allan Mørup bevæbnede sig derfor med GPS oplysninger, som dækker samtlige de dage de tilbageværende tiltaleforhold vedrørte. Under et møde med anklagemyndigheden blev disse GPS oplysninger gennemgået, med det fantastiske resultat til følge, at den runde million i det oprindeligt reducerede bødekrav blev reduceret yderligere med ca. 1 million, nu til 37.000 kr. Men, Allan Mørup er stadigvæk en stædig og grundig mand, som mener, at de 4 tilbageværende tiltaleforhold er fejlagtige, i og med at GPS oplysningerne dokumenterer, at der ikke er sket overtrædelser i virksomheden. Krakiler, vil nogen sige, men Allan Mørup har noget at have sin trodsige holdning i. I samtlige de tilbageværende forhold, der blev gennemgået på mødet med anklagemyndigheden, blev Allan Mørups GPS oplysninger netop anvendt. De sidste tilbageværende 4 tiltaleforhold vedrører, som sagt, tiltaleforhold, som uproblematisk kan kontrolleres via de GPS oplysninger, som Allan Mørup har fremlagt, og som er anvendt af anklagemyndigheden til at nedbringe bødepåstanden fra 1 mio. kr. til 37.000 kr.

Det vil anklagemyndigheden så pludselig ikke, til trods for at oplysningerne konsekvent i øvrigt er blevet brugt til at fjerne den pågældende yderligere million kr. af bødekravet. Anklagemyndighedens pludselige stemningsskifte overfor anvendelse af GPS oplysningerne er samtidig meget provokerende, fordi alle, der kender første generation af tachografen, ved, at GPS oplysningerne er væsentligt mere præcise end generation 1 tachograf-oplysningerne. Første retsmøde i sagen endte med, at blive udsat på anklagemyndighedens indkaldelse af den sagsbehandlende betjent, som herefter skal forklare den pludseligt opståede modvilje mod at anvende GPS oplysningerne på de sidste 4 tiltaleforhold. Urban-dommen har via diverse Højesteretsafgørelser og ditto Landsretsafgørelser bevirket en alvorlig blødgørelse af anklagemyndighedens anvendelse og håndhævelse af køre-/ hviletidsbestemmelserne. Kunne man forestille sig, at denne blødgøring af et i øvrigt ufatteligt stift straffesystem kunne medføre, at anklagemyndigheden også må indse, at andre oplysningskilder, herunder GPS oplysninger, bliver anvendelige?. Fortsættelse følger …

No st

alg

ihj

ørn

Dubrava

1970’erne indgik bl.a. østbloklandene Ungarn og det daværende Jugoslavien en række handelsaftaler med Skandinavien, hvor busser af mærket Ikarus, FAP Dubrava og TAM nu blev tilgængelige til spotpris. Jugoslaviske FAP Dubrava fik dansk forhandling hos et firma Belvan i Aars, der snart skiftede navn til Scanfap Busimport o.s.v. Her fra vakte den lille 36-personers FAP Dubrava D2313 midibus stor opmærksomhed, da den kom i 1979. Den var nemlig bygget på et Mercedes-Benz 1113-chassis, hvilket gav forventning om god kvalitet. Den blev derfor hurtigt anskaffet af mange mindre skolebusvognmænd, der nu kunne erhverve sig en ny bus til en brugts pris. Det varede frem til 1982, hvor de sidste D2313 blev solgt. De havde det med at ruste og samtidig var frontmotor-konstruktionen nu forældet af ændringer i Amtsrådsforeningens Busforskrifter. Man forhandlede også nogle større busmodeller. Dels en serie gammeldags rutebil-typer med frontmotor, og fordøren bag forakslen, betegnet D2418, D2618 eller D9018 alt efter længde og frontskive. Samt nogle stilrene hækmotor-turistbustyper med betegnelserne D1420 og D1426S.

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab. Tekst: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder i BHS’ arkiv.

1. Den 36-personers Dubrava D2313 fik hurtig stor udbredelse på de små skole- og lokalruter, fordi man nu kunne købe en ny bus til en brugts pris. Her hos Winthers Turist i Asnæs. 2. Havde man derimod behov for en større rutebil, havde Dubrava nogle gammeldags byggede rutebiltyper som denne Dubrava 2618. Gudenådalens Buslinier var blandt de få, som købte den. 3. Dubrava-rutebilernes svagheder ses tydeligt på denne Dubrava D9018 fra Svennings Taxi. Rustangreb, låger som er ved at falde af. Intet under, at den ses hos en jernhandler! 4. Turistbus-typerne som denne Dubrava D1426S havde et meget stilrent udseende.

Danske Busvognmænd

/ 35

Info

Danske Busvognmænd SEKRETARIATET Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

HOVEDBESTYRELSEN Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Jesper Eriksen – Helsingør Turisttrafik og Rejsebureau A/S Fabriksvej 1, 3000 Helsingør tlf 49 22 33 33, fax 49 22 45 85 jesper@helsingorbus.dk, www.helsingorbus.dk

Bus gasinet ma

MEDARBEJDERE Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter. Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel. Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning. Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring. Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Danske Busvognmænd

No 06 / JUNI 2014 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

UDGIVER Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ANSVARSHAVENDE Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk ANNONCER & PRODUKTION pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk

OPLAG 1.900 stk. DISTRIBUTION Postvæsenet ISSN 1904-8505

36 / Danske Busvognmænd

DANSKE BUSVOGNMÆNDS opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale. Forsidebillede: Lasse Repsholt ABONNEMENTSPRISER Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse. UDGIVELSER Udkommer 11 gange om året Næste udgivelse er i uge 29 2014. Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 12. juni 2014.

Info

Velkommen i DB KREDS 2

Hjallese Minibus Odense ApS Hørmarken 8 5260 Odense S

Afgang fra DB KREDS 3

Nordsjællands Bustrafik Oldenvej 25 3490 Kvistgård

e k k y l l i t r ´ i Vi s … MED FØDSELSDAGEN John Jalkiewicz 50 år, 1. juni 2014 Johns Turist- og Minibus ApS

Brian Bertelsen 40 år, 11. juni 2014 Frederikshavn Minibusser

… MED JUBILÆET Søren Sørensen 10 års jubilæum 1. maj 2014 Hanstholm Turistfart I/S

Monhand Charif 10 års jubilæum 23. maj 2014 City-Trafik A/S

Anne-Merete Larsen 10 års jubilæum 17. maj 2014 City-Trafik A/S

Kasper H. Horn 10 års jubilæum 23. maj 2014 City-Trafik A/S

Ib Lilljecrona 10 års jubilæum 23. maj 2014 City-Trafik A/S

Idzet Lutviu 10 års jubilæum 23. maj 2014 City-Trafik A/S

Senol Kitir 10 års jubilæum 23. maj 2014 City-Trafik A/S

HVIS DU VIL ANNONCERE HER SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PRODUKTION@ PK-REKLAME.DK

Fartskrivere og Genneratorer - lad Ketner hjælpe i en fart..!

Fartskriver eksperten - så er det Ketner i bruger til 2-års eftersyn. Altid ombytnings Fartskrivere på lager. Ketner+JOHN ANDERSEN.pdf Vi er eksperter i reperationer af Webasto, Stroco og Eberspæcher busvarmer. Vi har nye og ombytning på lager samt alt i reservedele. Stort lager af Turboladere til alle bustyper. Stort lager af Startere og Generatorer.

Få et godt tilbud!

04/07/12

13.38

Ketner A/S Aalborg : tlf: 7080 7359 Århus : tlf: 7080 7361 Holstebro : tlf: 7080 7351

JOHN ANDERSEN Danske Busvognmænd / 37

Rubrikannoncer

Busrejser – Busture

Går bus-turen til København..? - så besøg os for et godt måltid mad. Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg. Dansk Køkken. Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 148,Stor buffet kr. 158,-

Restaurant Menuen

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert. Betaler med kontanter. Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

HAR DE GRUPPEN? Samsø & Ærø Gårdbutik Populære udﬂugtsmål Busser er velkomne

Busparkering og gratis kaffe m/smagsprøve af ø-snaps ved besked inden besøg

Samsø tlf. 20134630 Ærø 30343028, www.oen.dk

HVIS DU VIL ANNONCERE HER SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PRODUKTION@ PK-REKLAME.DK 38 / Danske Busvognmænd

Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2014 2004

SÆLGES

VW Transporter (lang model) 1. reg. Juni 2012 Km.: 23.500 Farve: Sølvgrå (står pt. folieret) Aut gear og klima. Er indregistreret som bus med plads til 9 personer. (tempo 100) (kan laves om til personbil, TAXA eller varevogn)

Pris 220.000,- kr. + Afgift + Moms.

Henvendelse for fremvisning. Kontakt Henry: 2260 2101

Rubrikannoncer

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK... ANNONCER I BUSMAGASINET PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

Sæt dit logo på... Reklameartikler Vi sælger REKLAMEARTIKLER

- Kuglepenne - Kildevand - Lightere - Nøgleringe - Drikkedunke - Muleposer - Reklameslik

- og alt det andet... Reklameartikler og give-aways produkter skaber opmærksomhed omkring jeres virksomhed, både i det daglige - eller når der skal markedsføres... - en god ide!

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG

Ingen opgave er for stor eller for lille...! - ring og få et godt tilbud...

> Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd

/ 39

DANMARK

Det stærke team Værksted i Jylland og på Sjælland Officiel Solaris servicepartner. Torvegade 155 7160 Tørring Telefon 7690 3157

Salg og levering af nye og brugte minibusser Haraldsdalvej 9 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Salg af rutebus og skolebus Diesel, el, og gas ... Danmark Bus A/S 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Afsender: Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

“Når kvaliteten vejer tungest”

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer: 42467

Service og reperation af alle slags busser ...