Busmagasinet 07 8 2014 web

Page 1

Bus gasinet ma No 07-08 / juli-aug. 2014

Danske Busvognmænd

MILJØFREMSKRIDT OVER HELE LINJEN Test af fem miljørigtige kandidater til titlen ”Bus of the Year 2015”. Side 20-25

Læs også 12. Rul mere, brems mindre 16. Helhedsperspektiv skal sikre bedre bustrafik 28. Sprinter klar til Euro 6 Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

MOMSREGLER FOR UDENLANDSKE VOGNMÆND ÆNDRES Side 04


Lavere brændstofforbrug. Større komfort. Den nye generation ComfortClass sætter barren højt. Vores teknikere har formået at sænke brændstofforbruget med gennemsnitlig 8,2%*. Komforten og sikkerheden er helt i top, og med sit attraktive fremsynede design, er ComfortClass ikke til at komme uden om. Alt dette har været med til at sikre ComfortClass 500 titlen som ”Coach of the Year 2014” Se mere på www.setra.dk

Setra – et mærke fra Daimler AG

*sammenligning mellem Setra S 415 GT-HD med Euro V motor og den nye Setra S 515 HD med Euro VI teknologi. (Se mere på www.setra.de/recordrun/)

Salgskonsulent Johnnie Espersen Tlf.: +45 56 37 00 20

Salgskonsulent Carsten Ø. Nielsen Tlf.: +45 56 37 00 35

Salgskonsulent Poul Nielsen Tlf.: +45 56 37 00 42

Salgskonsulent Claus Korsgaard Tlf.: +45 56 37 00 63

2 / Danske Busvognmænd EvoBus Danmark A/S · Setra Busser · Centervej 3 · 4600 Køge · Tlf. 56 37 00 00


Leder / Indhold

BUSVOGNMAND PÅ DET INDRE MARKED Udviklingen af det indre marked i Europa har gjort det muligt for vognmænd at køre deres bus over landegrænser og køre med passagerer indenfor dette lands grænser – det kaldes cabotagekørsel.

Steen Bundgaard Adm. direktør

I Danske Busvognmænd er vi naturligvis tilhængere af et EU, der kan harmonisere regler og gøre det nemmere at være busvognmand på tværs af landegrænser. Men det skaber også udfordringer, når udenlandske busvognmænd pga. den tilladte cabotagekørsel kan køre i Danmark stort set uden at betale moms. I Danske Busvognmænd er vi ikke imod den internationale konkurrence, som EU skaber. MEN konkurrencen skal være på fair og lige vilkår! Derfor kan vi også med tilfredshed konstatere, at Folketinget nu har vedtaget, at udenlandske busvognmænd skal betale moms på samme vilkår som danske busvognmænd, når de kører i Danmark. Det er ikke mindst Danske Busvognmænds fortjeneste. Vi byder naturligvis også udenlandske turistbusser velkomne i den danske hovedstad. MEN reglerne skal håndhæves, så de er lige for alle parter! Derfor er det så vigtigt, at Rigspolitiet holder et vågent øje med, at danske såvel som udenlandske busser overholder mærkningskravet i miljøzonerne. På det indre marked bør man også acceptere, at vognmænd lejlighedsvis udfører cabotagekørsel. Det kan være en fordel for både forretning og miljø. MEN det er kun rimeligt, at der er klare retningslinjer for, hvornår en udenlandsk bus må køre cabotagekørsel. Det er der ikke i dag, hvor EU-lovgivningen blot konstaterer, at busvognmænd må køre cabotagekørsel i en midlertidig og begrænset periode. Når bødestraffene på busområdet er så omfattende, som de er, så er det mindste man kan kræve, at lovgiverne er klare i mælet. De danske busvognmænd er klar til den internationale konkurrence. Men det skal være på lige vilkår, reglerne skal håndhæves, og der skal være klare retningslinjer i lovgivningen, så man som busvognmand ved, hvilke vilkår man skal drive virksomhed under.

Indhold

08 04 Momsregler: Ny lov skaber fair konkurrence 06 Kort Nyt

18 18 Elbus på Danmarksturné

34 Kort Nyt

20 Miljøfremskridt over hele linjen

35 Nostalgihjørnet

26 Horsens Kommune:

08 Trafikplanens vanskelige

12 Rul mere, brems mindre

16 Helhedsperspektiv skal sikre

32 Paragraf i fokus

kunst

bedre bustrafik til togstationer

28

Nyt udbud på vej

28 Mercedes-Benz

Sprinter klar til Euro 6

20 Danske Busvognmænd

/ 03


uristbussen Moms

MOMSREGLER:

NY LOV SKABER FAIR KONKURRENCE Af: Michael Branner / Foto: Colourbox

Fremover behandles danske og udenlandske turistbusser momsmæssigt helt ens ved kørsel i Danmark. Det sker efter, at Folketinget i maj vedtog en ny momslov, der gør op med særregel for udenlandske busser.

D

et tager sin tid, når en brancheforening skal gøre sin indflydelse gældende på Christiansborgs bonede gulve. Men vedholdenhed betaler sig. Det må man konstatere, efter at en af Danske Busvognmænds mærkesager er blevet stemt igennem af Folketinget. Det drejer sig om den ikke så mundrette lovnr. 554 – med andre ord loven om at udenlandske busvognmænd fremover skal betale den samme moms for turistkørsel i Danmark som danske busvognmænd. Lovforslaget blev nemlig stemt igennem efter 3. behandling

SAGENS FORLØB:

af Folketinget den 27. maj. Det betyder, at de udenlandske vognmænd, der kører turistbuskørsel her i landet, fra den 1. juli 2014 skal momsregistreres og afregne moms efter lovens almindelige regler, og at særreglen om forenklet momsberegning for udenlandske busvognmænd dermed ophæves.

Skabte konkurrenceforvridning I forbindelse med etablering af Det Indre Marked i 1993 blev de danske regler for moms af buskørsel ændret. Ændringen betød, at en dansk turistvognmand fortsat betalte 25 pct.

moms af nettovederlaget, mens den udenlandske vognmand betalte efter en forenklet momsberegning. Denne forenklede beregning betød, at den udenlandske vognmand betalte 0,0625 kr. pr. person pr. km. Denne forenkling var formentlig helt i orden, når vi ser på transitkørsel i Danmark, der før i tiden var de udenlandske busvognmænds hovedærinde på de danske motorveje. Siden 1993 er det europæiske transportmarked dog blevet liberaliseret på en række områder. En af ændringerne er, at der er åbnet op for adgang til at udføre cabotagekørsel

2010: Danske Busvognmænd rejser sagen om udenlandske busvognmænds momsvilkår for skatteminister Troels Lund Poulsen.

2010-2012: Undersøgelser fra SKAT viser, at de udenlandske busser i stort omfang unddrager sig momsbetaling i Danmark ved f.eks. at bruge den forenklede momsberegning til egentlig turistkørsel i Danmark.

04 / Danske Busvognmænd


Moms

gennem EU-lovgivningen. Det betyder, at de udenlandske busvognmænd kan udføre national buskørsel i Danmark i en begrænset, men ikke nærmere defineret periode. Blandingen af den forenklede momsregistrering og den lempelige adgang til cabotagekørsel med bus i Danmark betød, at udenlandske busvognmænd – uden at bryde momsreglerne – kunne køre f.eks. sightseeingkørsel og slippe med at betale stort set ingenting i moms. Som eksempel kan nævnes, at en dansk og udenlandsk vognmand med de daværende

momsregler for samme tur til en pris af DKK. 4000,- skulle betale henholdsvis DKK 1.000 og DKK 37,50 i moms. Kort sagt en uholdbar situation for branchen.

Viden skal spredes I Danske Busvognmænd er man meget tilfredse med, at loven omsider blev vedtaget. ”Skiftende regeringer og skatteministre har gjort det ualmindelig svært at komme igennem med en sag, som både ministre og politikere ellers har fattet sympati for. Men efter flere henvendelser og et konstant lobbyarbejde er vi

nu nået i mål og kan være mere end tilfredse med vores indsats,” fortæller direktør i Danske Busvognmænd Steen Bundgaard og tilføjer: ”Nu venter arbejdet med at få implementeret og håndhævet de nye regler, så de udenlandske vognmænd også i sidste ende betaler den moms, som de er forpligtiget til. Vi gør i hvert fald som organisation vores til at sprede viden om de nye regler til vores udenlandske søsterorganisationer og busvognmænd.”

2012:

2013:

Danske Busvognmænd retter henvendelse til skatteminister Thor Möger Pedersen for at få Skatteministeriet til at lave ens momsregler for danske og udenlandske busvognmænd.

Danske Busvognmænd retter henvendelse til skatteminister Holger K. Nielsen og gør ad to omgange opmærksom på hans forgængers engagement i sagen.

2014: 2012: Skatteminister Thor Möger svarer Danske Busvognmænd, at han er enig i, at momsreglerne er konkurrenceforvridende og sætter sine embedsmænd til at vurdere mulighederne for en ændring.

Den 27. maj vedtager Folketinget lovforslag L 153, hvilket betyder, at danske og udenlandske busvognmænds momsvilkår sidestilles fra den 1. juli 2014.

Danske Busvognmænd

/ 05


Kort nyt

74 mio. kroner

KO RT

NYT

til renere busser

Danmarks første fagmesse for grøn og energirigtig vejtransport Danske Busvognmænd er samarbejdspartner på fagmessen Driving Green, som afholdes i Øksnehallen i København den 27. og 28. august. Messen er Danmarks største indenfor grøn og energirigtig vejtransport. En platform for dialog og løsninger, der på forskellig vis bidrager til en grønnere, mere bæredygtig og CO2-venlig vejtransport. Såvel transportministeren som klima, energi- og bygningsministeren har meldt deres deltagelse og dagene vil byde på en lang række faglige indlæg. Du kan se årets program og tilmelde dig på drivinggreen.dk. 95

Rute- og zonekort

0 42

30

lborg

AARS

22

36

Branden

Ullits Tinghusene

82

81

960X

27

80

Dania

20

39

Hadsund

21

Aalestrup

Gedsted

/ 9 80

Sundsøre

38 38

918X

3

28

11

7

0

90

Nr. Thise /422 420

Stouby Thise Breum

Grinderslev

45

421/4 22

235

Roslev

26

12

235

441 450

X 450 940

Hjerk

Grættrup

23

Harre

98

Farsø 951 67 X

Junget

954X

123

45

420/422

Åsted Lindum Nissum Durup 420 Thorum Tøndering 234 420 421/422

105 101

Thyborøn

42 1 / 4

Glyngøre

121

91

Selde

2

2

40

120 102

8X

91

42

231

960 X

Nørre Andrup

420

1

59

Bystrup Gl. Hvam 232 358 Assens Norup Havndal Mariager Jebjerg 94 Rønland Krejbjerg Gørup Fjelsø Hvam Hvidbjerg Bostrup Vester Grønning Oddense 29 HOBRO Kastbjergvej Jegind 443 / 4 4 4 Vester Lyby 423 349 351 Sødring 285 Spøttrup Otting Rødding 423 434 284 93 Lyby Strand 451 Ulbjerg Tambohuse Brøndum 765 Dalbyover 436 238 230 451 V. Tostrup Hindborg Lyby Enslev Lundø Tolstrup Fristrup Hejring Uglev Hellerød Hejlskov 766 29 Møldrup Vie Ålbæk 4 233 Bøstrup Øls Balling 249 765 Stangerum Råby 92 Søndbjerg Sundstrup 242 Udbyhøj Harboøre 44 Nørre Onsild Nørre Borup Vejby 451 Dølbyvad Ugelris Lund 3/4 357 Knejsted 9 Lihme 443/444/ 411 44 Roum 761 Sønder Borup Stårup Blenstrup 44 Vrist 411 Hald Hem 412 Hvornum ØrslevklosterVirksund 237 Gjerlev Ramsing Tørring Resen Lem Skringstrup 283 Klejtrup 238 352 Sønder Onsild 437 Højslev 951X 248 SKIVE Nørre Rind Bustrup Onsild St. Victoria Street Øster Tørslev Bjerregrav Udby Låstrup Gassum Rettrup Hvidbjerg Strande 441 Oddesund Nord Station (Vejlby) 388 286 433 Håsum 443/444 Dommerby Halskov 356 Lindum Ingerslev Lynderup Kærgårdsholm 951X 411 Heldum Kirkeby 440 64 Klinkby 489 Højslev St. Sønder Ørum Sjørring 72 Hald 951X/940 X Holbæk Hvidsten 235 Spentrup Fårup Ejstrup 491 Skals Knudby Purhus Nørre Nissum 50 Vandborg 33 Tvede Venø By 72 Nørre Søby Asferg 230 2/7 50 Bønnerup Strand 353 St. Sjørup Tårupgård Hvidding Ørrild Balleby 75 411 LEMVIG 50 342 290 387 288 Løvel Hjarbæk Gl. Bønnerup Vinge 940 X Fjellerup Strand 240 752 Rønbjerg Nørbæk Linde Humlum Armose 752 50 Mellerup Vammen 427 Ferring 241 Vorning 389 Brøndstrup Estvad 750 Kvols 289 Gudum 355 Skovgårde 352 256 Resenstad Rom By 1 Hevring 287 Hammershøj Råsted Bjergby 367 Kousted 443 Bonnet 21 Mejlby Tjele 247 Gjerrild Løgstrup Støvring 64 Hemmed Fjellerup Ørsted 243 754 Læsten Sønderbæk Tastum 257 Fiskbæk Bremdal 213 Kvorning Tranehuse Rødding Foulum Formyre Harridslev Bjerregrav 386 Sdr. Feldingbjerg 74 Lem 366 430 0 441 Batum 64 Lomborg 62 359 Vivild 350 75 Tustrup 368 Gimming STRUER Veggerslev Øster Bjerregrav Gammelstrup 3 4 Ramme 928X Fly Glesborg 21 Forskningscenter Klørup 23 815 Karlby Vinderup 213 428 Romlund 246 0 Albæk Uggelhuse Allingåbro Laen 752 Foulum Nørager Fjaltring Sparkær 740 238 381 754 Mollerup 62 Mogenstrup Stenvad Gimsing 62 Sangstrup Ølby Kjeldbjerg Stoholm 928X Kastbjerg Tindbæk Tøjstrup Voldby Ørum 74 Grund 369 371 RANDERS 928X 255 72 Sevel 213 213 0 385 Fousing Kirkeby 426 370 352 Vejrum Nørremark 211 Skindbjerg Langkastrup 73 1 Gjesing Fousing 62 0 VIBORG 213 Over Romalt Fåre 751 741 23 Hammelev 2 75 380 212 Løvskal Thorsager 214 1112/2 251 288 928X /2 Vejrum Kirkeby Ramten 214/352 Mønsted 48 5/2 14 432 Rydhave 751 Hestbæk 245 Auning 28 Fausing 14 49 0 17 Helstrup Mastrup Sinkbæk Krog Vridsted Slyngborg 7 Ørum 928X Asp 1 T i l A n h o lt Bøvlingbjerg Ravnstrup 751 214 /7 352 Tapdrup Vejrumbro Terp Vester Velling 403 Djeld 250 Ryde 24 Vroue 7 51 Paderup 5 400 Stevnstrup Assentoft 261 348 22 213/214 425 365 442 254 33 Vejrumstad 354 Bruunshåb 120 1 2 422 Daugbjerg Djurs Sommerland Øster Velling 360 0 35 Grensten 122 382 Hjorthede 71 Lee Vinkel 244 98 Hørning Hvam Mammen Sjørup Linde 351 Hald Ege 372 770 Ring 712 Dagsvad 373 Nimtofte 214/352 374 Stendis Finderup Langå 260 384 391 Herrup Rindsholm Sønder Vinge GRENÅ Årslev 394 Hvam Mejeriby 283 Askildrup 378 Jebjerg Allelev 361Vejlby 393 Værum Pindstrup Krunderup Hagebro Hjermind Dalsgårde 21 252 713 Birgittelyst 117 28 Borbjerg Skave Lime 275 2/2 1 4 420 Bjerringbro Ulstrup 253 439 Ryomgård 383 Ølst Clausholm Sdr. Kastrup Sønder Rind Amstrup Bjerring Haderup Bjergby Vindum Mygind 72 772 851 392 Måbjerg 212 322 377 Resen 770/7 Vellev 376 347 Ålsø 77 Albøge Mesballe 24 Vissing Almind 266 Hvilsager 404 Lyngby 283 Dollerup 431 323 Skørring Mølleskolen Voldum 12 Thorsminde Hvorslev EnslevLaurbjerg 223 Homå Skader 0 405 Gerning 277 Skelhøje 362 928X Rødkærsbro Fårup Termestrup 260 Kolind 3 Ålsrode Skarresø 319 429 71 Grundvad HOLSTEBRO Karlby 28/29 31 73 Galten Øster Trustrup Frederiks 9 Nødager Søby Vemb Lysgård Mejrup Mørke Tange Thorsager 252 70 Houlbjerg Gullev Demstrup Vandet 77114 29 Lerbjerg 252/2 77 814 Idom 346 390 Rosenholm 22 Pederstrup Hede Mårup Demstrup Mejdal Højbjerg Hadbjerg Hadsten 217/ 29 Ommestrup Feldborg 444 Sjørslev 321 Halling 379 1 Elsborg 804 11 Balle 265 Sahl 276 4 314 Århus Lufthavn 13 Tvis Neder Hvam 217 Følle Hodsager 314 Aidt 851 Fjand 925X Bøstrup Vium 813 Glatved Hornslet Aunsbjerg Råsted Ødum 351 73 406 421 Nørre Felding 117 Rønde Nørre Felding 212 375 Ans Borre 29 Levring 345 Vistorp Rosmus Lyngå 320 8 06 Vejerslev 122 Tirstrup Tåstrup 92 5 X Selling Kirke Karup 22/ 123 Karup Lufthavn 122 Sønder Nissum Ulfborg Kirkeby 270 121/1 Spørring Haurum Skjød 806 803 806 Ugelbølle 805 Skræ 0 / 424 423 140 Kongensbro Truust Nysted 12 408 446 Vitten Rodskov Illerhede 123 4/ Thorsø Hyllested Kølvrå 278 Bjødstrup Feldballe Ungstrup 361 80 802 Iller 810 309 Øksenmølle Kjellerup 11 801/802 Løgten 11 Haldum Husby 91 4 812 Varhede 805 5 395 Thorning 4X Vattrup Illerhuse Fårvang Sall 435 Hammel 327 445 805 324 / 200 Grundfør Egens 364 Knudstrup Ulfborg Skødstrup Gedhus 200 Simmelkær Bøgild 314 Skovgårde Nørskovlund Grønfeld 270 Sørvad Foldby Allingskovby 124 Grathe Aulum 409 Vrå 344 407 515 Hinge Hinnerup Staby 124 802 Femmøller Krakær Hingeballe 31 801 Vrinners 438 Vind Hjortshøj Nårup Hauge Vinderslev Trige Handrup 130 478 811 Hom 325 Haurbak Korsholm 111 Vedersø Klit 806 Anbæk Grathe Kirke Revl 809 4 12 Ljørring 2 31 305 304 396 Agri Basballe Søften 114 Fajstup Ilskov 32 Serup 123 Lemming 2 315 Svenstrup Dråby Pederstrup Mausing Lystrup Vedersø 336 Skæring Lading Skjoldelev 00 Gråmose 32 12 447 803 808 2 Molskroen Egsmark Lisbjerg lybus Grauballe Nisset 328 326 171 Gjern 398 Resdal 402 Frederiksdal 5X F Munklinde Sejling Sabro Knebel 477 92 35 Strand 459 Farre 31 Knebel Bro Mejlby Boeslum 448 35 Charlotten- 36 397 Dejret /121 Skægkær 36 Tim Stadil Mundelstrup 20 Tved Vejlby 0/120400 414 EBELTOFT 1 Skannerup Røgen 343 341 Vistoft Stenholt lund 6 36 515 Sinding 361 223 498 10 Ørnhøj Voel 1 /36 73 Sunds Skejby 310 Vildbjerg 32 Øster Bording 96 Tovstrup St. Sjelle Kobbergård 26 111/1 413 150 Strands 32 112 Kragelund 313 14/ 309 452 Timring 496 Nøvling 223 Egedal 914116 Eg Skødshoved 316 Balle Kirkeby 515 112 X Begtrup Møltrup Herskind Borum 807 337 Elsegårde Skibbild 3 Favrholt Grønbjerg 112 334 Bjødstrup Skjørring Resenbro Bording Kirkeby 223 Sorring Tovstrup Færgehavn Hørslev Ejstrup 112 410 901 458 SILKEBORG AARHUS 499 Hesselhus 306 302 349 113 X/913 331 Abildå 338 Tjørring Funder X/952X Øer Galten 901X 456 Kongsgårde Trehuse 116 Tulstrup 415 913 X /952X 416 2X Camping Hestlund 401 34 901X/913X/952X 35 Kirkeby 9 5 77 451 Hover Kirke Hover Muldbjerg 113 130 Gjellerup 53 Hee Engesvang 580 457 Årslev 0 HERNING 15 309 Skovby Harlev Hovvig Mollerup Låsby 130 330 952X 130 Pårup 301 X Linå Stødov 9/20 Lybæk 77 Sejs Hårup Albæk 952X 33 912 Funder Virklund Bording 449 952X 5 70 0 10 Søballe Storring 311 307 172 Esby Havnstrup Laven 339 77/116 Kloster 361 Højbjerg Snejbjerg Ørby Spjald 19 Søndervig Nørre Vissing 454 Hammerum Viby 332 IKAST 417 Stjær 455 Veng 399 Birk 333 Ølstrup Rodelund Vorgod-Barde Brejning No Hasselager 419 303 Lind 475 Christianshede Himmelbjerget Isenvad Jeksen Rimmerhus 580 Hauge 450 Videbæk Til Sjælla 215 Ry 958 495 318 15 09 0 30 Røgind Nørhede nds Odde 15 X 418 9 Them 0 412 952X 497 Firgårde Tranbjerg 952X Hårby Glarbo 578 Salten 886 Vorgod-Barde Skærbæk 311 RINGKØBING Hørning Mårslet 473 887 Gammel Rye Stilling 453 56 Herborg 308 Fjelstervang 411 Tømmerby 342 0 Bjedstrup Kølkær 302 Vorgod Østerby Høgild Beder Lille Hjøllund 309 857 Nørre Lyngvig Finderup 200 X 471 Velling Højmark Til Sjællan Byager 912 Malling 100 Gludsted ds Odde 885 Kathrinedal 494 476 340 Virring Solbjerg 479 Fiskbæk Addit 584 464 202 Ajstrup Vrold 502 483 Søbylund 484 Lem Fruering 858 Dørup Norsminde 312 Rækker Mølle Bryrup Kibæk Sdr. Vissing 560 107 480 Hampen 888 Hem Fuldbro Mølle SKANDERBORG Svinsager Hanning Arnborg Gl. Hampen Løve 474 Voerladegård 11/19 462 313 472 Hvide Sande 493 Voervadsbro Assing 859 861 Astrup 901 490 Dejbjerg Burgårde Smedebæk 482 Rude Fasterholt 11 Tønning 580 Højskole 589 491 871 Troldhede 864 Gjesing 331 Gammel501 Saksild Strand 583 Torrild Bølling Faster Ejstrupholm 302 Rørth strup Sandvad 866 518 5 21 3X Boest Odder Nordby 913 Brædstrup Skarrild 91 Saksild Østbirk 578 567 Tebstrup 461 Træden 509 X 51 3 31 Stauning 8 116 Ring 68 Til 489 1 03 Sattrup 463 561 Nørre Snede 485 Fillerup Ndr. Randlev Vestbirk 501 7 Mårup 182 TUNØ Ka Grumstrup 11 56026 570 56 Store Thorlund 191 481 116 190 0 lund 581 Hovedgård 492 56 Borris 191 Stenbjerg 67 0 561 Bovlstrup bo Åstruplund Krondal 1 Torp Underup 579 BRANDE rg Sønder Felding 863 Statsfængslet Midtjylland 582 Spøttrup Føvling SKJERN 518 Gedved Klovborg Ørting Ludum Karstoft 1 Uhre 565 Hundslund 567 Tyrstinggård 902 Ludumskov Tarm Hårup Nim 862 486 Rådved 596 Tvingstrup 488 Sandet 460 Hou Enner Egebjerg Årgab Åstedbro Lund 69 Sandvad Præstbro Hvirring Molger Hansted Serridslev 568 573 Hjortsvang 596 Lønborg Hammer 2 116 Søvind 20 572 Stakroge 574 577 671 Gundesbøl 467 Vostrup 487 Haldrup 110 Åle Rask Mølle Ploustrup Sælvig 116 114 Kørup 465 Bjerregård 867 Besser 114 Ådum 903 Ørbæk 306 Stensballe Kollemorten 575 Boring KalhaveFlemming Vrønding Blåhøj 596 220 566 Onsbjerg Østerby 468 Korning 202 HORSENS Vonge 119 695 22 Ølholm Torup 69 0 Hatting Hemmet 596 Give Hoven 596 Hornborg Tørring 21 6 Tranebjerg 104 Boller Uldum 5 9 12X Brosbøl 868 597 Fousing 466 Sønder Omme Riis Merring 599 912X Nørre Bork 469 510 HJARNØ Hesselballe Pillemark Nymindegab Sejet Bottrup Ballen Krollerup 561 Aadal 640 202 Oens 4 Brund Snaptun Permelille 10 Bjerlev 576Kragelund Ildved Brundby 560 Sønder Bork Givskud 598 592 565 Ølsted Ølgod 694 Kolby Kås 131 Ørby Lønne Glud Ringive Sindbjerglund Øster Snede Lyhne Løsning 562 SandvadVindelev Møgelkær 869 Bjerre 644 Lindved SAMSØ Uhe 691 Nørre Nebel 596 Sønderby 595 594 Båstrup 525Holtum 704 Hygum 643 Rårup Bråskov Gl. Sole Grejs 630 563 593 632 3 564 704 Hedensted Hornsyld Hornstrup 631 Hornstrup Kirkeby 690 Jelling ENDELAVE Overby GRINDSTED 590 Hosby Hornum Billund Lufthavn Bredal 692 523 Daugård Ørum 526 590 5 Til Kalund 637 641 704 20 Engum 205 borg 697 202 592 634 Smedskær Vesterby 590 105 Assendrup 591 Horne 205 Nymølle

434

64

43 /4 44

450

1

64

67 766

346

349

752

230

0

771

115

231

115

1

73

121

9

31

212

400

31

3

140

400 100

115

804

77 80 6

3

2/1

111

23

22

/ 12

31

116

31

73

32

171

309

9 53X/98 0

31 0X 60

3

X 25 X/9 918 9 8 /11 0 10X 901

/3

13

26

2

32

117

31

/36 35

20

2

11

202

1

33

912X

1

31

330

578

2

110

1

190

100/103/302

913X 5 110/ 2 1

980 81

34

311

317

2

17

92 6X

26

351 /212 123 1

31

35

2 18 6 11 0 19

11

568

363

212

4/

X

12

91

802

717

12 0 15

567

352

3

21

1

2

2

77

713

7

71

7

804

/71

713

le 53 /9 taxa 80

71 95 6 Te 3X

717 801

29

77

1

71

77

140 13

712

74

1

95 72 1X 26 0

21 26

26

803

802

802

13

21

0

0 12 1 12

918X18 117/1

223

801

3 22 55

73

804 960X 60

21

515

319 400

217

118

122

6

64

76

91 237 8X

0

75

67 766 59 /980 960X

335

480

951X 72

1 / 71 716 2 926 53 717X

217

118

55

12

57

213

918X 118 223

713/717

23

270

851 55/73

770

713

X 60 4 /960 11 4X 91

182 926X

502

112

3

202 /

3 31

302

19

958X 580

568

9

50

306

131

11

523

81

/5

190

20

2

100 /1 0

Prisområde Vest

741

Prisområde Syd

211 319

235

918X 235

4

0X

94

741

Prisområde Øst

Grøn

13

Gul Rød

319

480 24

235

23

75

50

741

Prisområde Midt

50

740 13

346 /349 33

491

Zonegrænse og -nr.

342

Teletaxa Karup Lufthavn

Blå

1 76 67

Lemvig- og Odderbanen

42

766

0 42 40

21

1

76

1

5

59

230

64

412

761

44

9 44

Jernbane

13

35

23

45

Sæsonbus

g rg o Aalbo 980 Mod 960X/ 1X/ 95

31

34

24

25

Stenøre

NYKØBING M

489

Begrænset kørsel

99

Hvirp

a Mod A

Vodstrup

40

Lokalruter og -nr.

235 FUR

Debel

40

Regionalruter og -nr.

14

avn ksh

Thiste 90 d 940X

104

X busser

182

37

16 97

122

Mod

Signaturforklaring 116

96

124

103

913X

4

125

109

106

Fre der i

111

107

0

19

03

X 926 509 215

596 590 69

671

0

98

592

209

91

523 114

2X

590

112 107 671

926X 509 215

580

2

20

2

20

696

11

9

115 513

3X

106 105

91

69

209

6

10

553

550

551

522

912X

104

VEJLE

205

704 205

Stouby

Hyrup

105

Barrit

Klakring

Juelsminde

520 521

527

529

680

midttrafik.dk

Midttrafik harmoniserer zonestrukturen Fra den 29. juni skal Midttrafiks kunder vænne sig til en ny zonestruktur og nye zonenumre. Ændringerne får størst indflydelse på kunderne i Aarhus-området og kunderne i Vestjylland. Det oplyser Midttrafik i en pressemeddelelse. Midttrafik har i dag tre forskellige prissystemer og to forskellige zonestørrelser. Forskellene, der er et levn fra de tidligere myndigheder, udfordrer ønsket om en ensartet prisstruktur og fælles betalingsformer. I Aarhus erstattes de nuværende 4 zoner af 13 nye. I Vestjylland bliver 57 zoner til 102 zoner. Derudover er der mindre justeringer enkelte andre steder i Midttrafiks område. Efter harmoniseringen af zonestrukturen den 29. juni, svarer zonestrukturen til den man finder i resten af Danmark. Det betyder, at det bliver muligt at indføre mere tidssvarende og landsdækkende betalingsformer som fx rejsekort. Langt de fleste kunder vil ikke opleve nogen forskel på prisen, når zonerne ændrer sig. Få vil opleve, at prisen bliver højere, fordi rejsen krydser flere zoner end tidligere, og enkelte vil opleve, at rejsen bliver billigere, oplyser Midttrafik.

06 / Danske Busvognmænd

© www.tankegang.dk 04/2014 14.0160

rg

696

524

Bredsten

555

698 647

912X

513 926X 215

554

693 Esbje

646

Mod

686

105

912 11 X/ 9 91 X

2014/2015

683

682

704

636

Billund

0

98

645 635

685

202

115

696 202

81 980

642

633 684

Miljøminister Kirsten Brosbøl afsætter 74 mio. kr. til renere busser. ”Der er ingen, der synes, at det er sjovt at cykle i udstødningen bag en bus. Det gør vi nu noget ved og kapper 80 procent af bussernes NO2-forurening. Vi vil også sørge for, at brændeovne forurener mindre og skrue op for kontrol med forurening fra skibe, da en stor del af luftforureningen blæser ind over Danmark fra havet,” siger Kirsten Brosbøl. Indsatsen for renere busser i København bliver ifølge Miljøministeriet sat i gang i efteråret 2014. De øvrige indsatser bliver endeligt fastlagt i efteråret 2014, og samlet set skal ’Ren luft til danskerne’ have fuld effekt i 2016. John Bergholdt er landsformand for Danske Busvognmænd, hvis medlemsvirksomheder blandt andet driver busserne i Hovedstadsområdet: ”Jeg er glad for miljøministerens initiativ. Mit udgangspunkt er godt nok, at det bedste busserne kan gøre for miljøet er at medbringe flere passagerer. Hver gang en person skifter fra bil til bus, sparer vi både energi, trængsel og luftforurening. Det ændrer dog ikke på, at vi med busserne skal prøve at være helt i den teknologiske front og reducere vores miljøbelastning. Derfor glæder vi os over de forbedringer, Miljøministeriet og forligspartierne nu vil bidrage til med en investering på 74 mio. kroner,” udtaler John Bergholdt. Foto: Polfoto, Signe Bidstrup


Annoncer

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager ruder.dk

www.bus

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m. Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ger busrudela te rs ø st s Danmark f autoontering a alister i m g personVi er speci o st usser, la ruder til b Leveres/monteres . d. vogne m.m r på vores værkste lle hos dem e er • Frontrud r e d ru • Side r • Bagrude ng (Ombrello) ejli • Glasfors eparationer sr • Stenslag ærktøj • Specialv g af termoruder n • Renoveri

Ny afdeling på Sjælland: Sydglas Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby. Kontakteci Malene alistenKock på tlf. 61553990.

Glassp

• Frontruder • Sideruder • Bagruder • Glasforsegling (Ombrello)

for kvalitet -din sikkerh•edStenslagsreparationer

• Specialværktøj • Renovering af termoruder

24 h BusService

Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Erwins Autoruder A/S Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Et Daimler selskab

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted. Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com. Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 Danske Busvognmænd

/12:15 07


Kollektiv trafik

TRAFIKPLANENS VANSKELIGE KUNST Af: Thorsten Asbjørn Lauritsen / Foto: Sydtrafik

Sydtrafik er snart klar med ny trafikplan for de kommende fire år. Busmagasinet går på opdagelse i opgaven med at få vognmænd, region, kommuner og trafikselskab til at køre i samme retning.

D

e har været i gang i mere end et år. Egentlig var det planen, at der allerede i 2013 skulle have været en færdig køreplan for de kommende fire år i Sydtrafik. Sådan blev det ikke. Med ikke færre end fire direktørskift på et år og en afgående bestyrelse virkede det mest hensigtsmæssigt at vente til det nye år og den nye permanente direktør var ansat. Nu er der imidlertid ro på bagsmækken i Sydtrafik. Organisationen har fundet sig selv, og de seneste måneder har man sat alle kræfter ind på at færdiggøre den køreplan, der forventes at blive endelig godkendt til september. Christina Vedel-Birch Andersen, plan- og udviklingschef i Sydtrafik, lægger ikke skjul på, at den måske vanskeligste opgave har bestået i at bestemme, hvordan opgaven overhovedet skulle gribes an. ”For os var det store spørgsmål, om vi skulle vælge at gå efter en detaljeplan eller en mere overordnet strategiplan for de kommende fire år. Vi valgte den overordnede tilgang,” siger Christina Vedel-Birch Andersen med den begrundelse, at Sydtrafik vurdere-

08 / Danske Busvognmænd

de, at det var den bedste vej til at opnå en visionær plan, som både region, kommuner, vognmænd og trafikselskab kunne bakke op om. ”For fire år siden valgte vi at give os i kast med en detaljeplan. Det endte med lidt for meget fokus på budgetter og bestemmelse af enkeltruter,” siger plan- og udviklingschefen.

Statens vidde rammer Fra statslig side er det besluttet, at landets seks trafikselskaber hvert fjerde år skal udarbejde nye trafikplaner. Rammerne er vidde. Blot hedder det, at ’Trafikselskabet udarbejder med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert fjerde år en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet.’ Derfor er det i høj grad op til trafikselskaberne selv at finde ud af, hvordan de griber opgaven an. ”Den her gang har vi selvfølgelig haft den fordel, at vi har kunnet skele til de tre trafikselskaber, der lavede trafikplan sidste år. Men ikke mindst har det handlet om, at vi har taget ved lære af vores egne erfaringer fra for fire

år siden,” siger Christina Vedel-Birch Andersen.

Kommuner og region på banen For Sydtrafik har inddragelse og dialog været nøgleord. På indledende workshops med de 12 kommuner i trafikselskabets område samt Region Syddanmark blev fire målområder lagt op til diskussion: Vækst, kundetilfredshed, bæredygtighed og flextrafik. ”Kommunerne blev konfronteret med spørgsmålene. Hvilke mål kan vi sætte på det her område? Hvad vil I satse på? Er det eksempelvis flere ældre eller unge, som skal med bussen? Det gav rigtig god debat og vigtige pejlinger,” siger Christina Vedel-Birch Andersen.

Samlet om det store bord Dernæst blev der afholdt vognmandsmøder, hvor vognmændene blev orienteret om målsætningerne og kommunernes fokusområde. Men det stoppede ikke med orienteringsmøder i lukkede fora for de forskellige parter.


Kollektiv trafik

Danske BusvognmĂŚnd

/ 09


Kollektiv trafik

dringen med at sikre rutekørsel, der tilgodeser behovet under spidsbelastninger og samtidig løser problemet med tomme busser i tyndtbefolkede områder. ”Her er vi tvunget til at tænke i andre baner end traditionel rutekørsel. I nogle tilfælde kan svaret være flextransport. Det vigtige er, at vognmænd, taxaselskaber og andre parter byder ind med løsninger, der kan imødekomme problemet på nye måder,” siger Sønderborg-politikeren.

Samarbejdets svære kunst

Det var vigtigt at bringe de forskellige parter sammen under samme tag. En temadag for politikere i Region Syddanmark, de 12 kommuner samt vognmænd og Sydtrafik blev en succes. ”Der var enorm stor opbakning, og vi fik hørt argumenter fra alles side. Det er jo et vidt forskelligt fokus, om man er vognmand eller kommune,” siger Christina Vedel-Birch Andersen og kommer med et eksempel: ”Vognmændene var meget klare i mælet til kommunerne om udfordringerne med både at ville spare og vækste. De talte meget ud fra et kundesynspunkt, fordi de ved, hvordan omlægninger påvirker kunder.” For Sydtrafik var det samtidig væsentligt, at der hos alle parter var en villighed til at se på personkørsel med helt nye øjne. Kommunernes ønsker om eksempelvis bedre mulighed for at bringe cykler med i bussen og nedsætte brændstofforbruget skal gå hånd i hånd med den virkelighed, som vognmændene agerer i.

Vognmænd spiller ind I Sydtrafik er der kun få betydelige aktører, som står for vognmandsdriften. Tide Bus Danmark A/S, der for nylig har overtaget Rutebilselskabet Haderslev A/S, Thykjær og Arriva. Førstnævnte står for over 60 procent af køretimerne i Sydtrafik, og her er driftsdirektør Torben Sørensen særdeles positiv overfor den måde, som Sydtrafik har grebet trafikplanen an på. ”Det var rigtig godt for os at stå ansigt til ansigt med politikerne. På den måde fik vi lejlighed til at præsentere problemstillingerne i forhold til nye politiske vinde på området. Og min fornemmelse var, at der virkelig blev lyttet til os,” siger Torben Sørensen og gør opmærksom på, at det ikke er alle trafikselskaber, som

10 / Danske Busvognmænd

vælger at bringe de forskellige parter sammen ved udarbejdelse af trafikplan. Incitamentskontrakter er et af de steder, som efter Torben Sørensens mening kan blive et vigtigt fremtidigt redskab til styrkelse af området. Samtidig kalder de incitamentskontrakter, der hidtil har været på bordet i trafiksammenhæng, på bedre samspil mellem trafikselskab, kommuner og vognmænd. ”Målet med incitamentskontrakter er blandt andet at øge passagertallene. Men der er intet i de nuværende incitamentskontrakter, der giver vognmanden et incitament til at øge passagertallet. Her er det vigtigt, at vi har nogle aftaler, hvor alle ser en værdi i at trække på samme hammel,” siger Torben Sørensen, der derfor også ønsker, at vognmændene får større indflydelse på trafikplanlægningen.

Politiker lytter til indspark Tidligere skatteminister Frode Sørensen (S), byrådsmedlem i Sønderborg Kommune og formand for Sønderborg Kommunes Teknik og Miljøudvalg, har ligeledes deltaget i arbejdet med trafikplanen. Det er første gang, han er involveret i en trafikplan, og han ser meget positivt på Sydtrafiks måde at gå til opgaven på. Særligt den direkte drøftelse med vognmænd var værdifuld. ”Jeg bed mærke i et tilbud som busvognmændene kom med, om at de gerne vil med ind i det praktiske arbejde med planlægning af ruter. Det giver rigtig god mening, da de har chauffører, som kommer i de lokale områder og dermed også har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan vi kan skabe bedre afvikling og service.” Når Frode Sørensen som politiker i Sønderborg Kommune har de overordnede briller på, så handler en god trafikplan om både at løse udfor-

Vognmænd, trafikselskab, region Syddanmark og kommuner ser således alle stor værdi i den åbne dialog og det tætte samarbejde om trafikplanen. Samtidig erkender man, det også er en dialog med indbyggede udfordringer. Både fordi der er flere vognmænd, som kæmper om de samme tilbud, kommuner med politiske og økonomiske interesser og et trafikselskab, der dels har rollen som arbejdsgiver og samarbejdspartner, dels er leverandør. ”Det er bydende nødvendigt, at vi kan finde ud af at samarbejde og kæmpe for et fælles mål. Også selv om der er forskellige interesser på spil,” lyder det fra Christina Vedel-Birch -Andersen. Driftsdirektøren i Tide Bus A/S supplerer: ”Vi skal turde tænke anderledes i rolle- og ansvarsfordeling, hvis vi skal forsøge at blive endnu bedre og mere effektive i vores betjening af borgerne,” siger Torben Sørensen. Miljøområdet er her et eksempel på et felt, der kalder på et stærkt samarbejde. ”Inden for miljø har vi et spænd mellem de politiske ønsker og de praktiske muligheder. I dette spændingsfelt spiller økonomi en meget stor rolle, samt nogle klare beslutninger om hvad man ønsker at satse på i fremtiden. Her kan og skal vi hjælpe hinanden med at afklare, hvordan fremtiden ser ud,” betoner Torben Sørensen.

Endelig plan på trapperne I Sydtrafik er de nu så langt med trafikplanen, at man har lagt sig fast på nogle klare mål. Over de næste fire år skal væksten i passagertal og kundetilfredshed øges med 1 procent hvert år, ligesom det er et erklæret mål, at der skal opnås vækst i flextrafik og bæredygtighed. Trafikplanen er godkendt af bestyrelsen og sendt i høring hos de mange interessenter. Til september er man klar med en endelig version. Herfra er selskabet klar til at bevæge sig fra den overordnede strategiplan ned på detaljeniveau. ”Så handler det om, at vi bliver konkrete og finder ud af, hvordan vi i praksis opnår vores mål. Her skal vi i høj grad have vognmændene på banen,” siger Christina Vedel-Birch Andersen.


Annoncer

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

• • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.) Kompatibel på SmartPhones og Tablets Få mere information på www.webtour.dk eller kontakt os på telefon 57 610 611

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip. Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

“Vi er

our…”

så webT bruger og

/S

Papuga A

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk

9-20 pers. busser indrettes efter ønske

Professionelt håndværk

– vi har bussen til den rigtige pris!

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere.

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør. SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus. Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97 Danske Busvognmænd

/ 11


Kollektiv trafik

”I MINE ØJNE FÅR ALLE NOGET UD AF DET HER: KUNDERNE FÅR EN BEDRE BUSTUR. CHAUFFØRERNE FÅR EN MINDRE STRESSENDE KØRSEL.”

RUL MERE, BREMS MINDRE Af: Michael Branner / Foto: Michael Branner

Der findes utallige kurser på efteruddannelserne om brændstofbesparende kørsel. Flere busselskaber har også haft positive erfaringer med at fokusere mere intenst på den brændstofbesparende og kundevenlige kørsel gennem diverse kørselsovervågningssystemer. Få selskaber har dog investeret lige så massivt i den kunde- og miljøvenlige kørsel som Nobina i Næstved. Her sendte man i løbet af 10 uger i foråret alle chauffører på kursus i virksomhedens egne busser. ”Der findes tusindvis af forskellige kurser for energirigtig kørsel, men det er min fornemmelse, at mange chauffører aldrig rigtig finder ud af det,” fortæller driftsleder Dragan Miculovic fra kontoret på Banegårdspladsen i Næstved. ”På den obligatoriske efteruddannelse har man måske to eller tre timer med energirigtig kørsel, og så kører man typisk i et køretøj, man aldrig har set før – måske med manuelt gear, selvom man til daglig kører med automatgear,” forklarer Dragan. Det fik Dragan til at konklu-

dere, at der skulle en større indsats til for at udnytte potentialet i de kørselsovervågningssystemer virksomheden allerede havde. Nobina i Næstved har derfor hen over 10 uger i foråret 2014 sendt alle deres chauffører på et intensivt, energirigtigt kørselskursus. Hver dag i ugen hev et nyt hold på ca. 14 chauffører en dag ud af kalenderen for at modtage undervisning på den lokale køreskole og lære at køre mere energirigtigt – vel at mærke i Nobinas egne busser og på Nobinas egne

Chauffør James Andersen giver en brændstofbesparende køretur i én af Nobinas busser. Hver chauffør logger før sin køretur ind på kørselsovervågningssystemet med en nøgle. Efter turen kan chaufføren selv se sine data på en skærm i bussen, som også sendes videre til kontoret, hvor der kan følges op på kørslen.

Driftschef Dragan Miculovic (tv) håber på at kunne spare op mod 13% efter det intensive kursus. Alle 73 chauffører i Nobinas afdeling i Næstved var hen over foråret sammenlagt 10 dage på kursus.

ruter i området. Det var et logistisk mareridt at få dette til at gå op med køretid, ferie og arbejdstid, og man hentede derfor 10 midlertidige chauffører ind fra det lokale jobcenter for at få tingene til at passe. Men ifølge Dragan var indsatsen det hele værd: ”Bare anden gang man sidder i et køretøj, så kan man pr. automatik køre længere på en liter brændstof,” uddyber Dragan om den omfattende indsats – og vigtigheden af, at man øver sig på de busser og ruter, man kører til daglig. Investeringen har da også allerede givet afkast. Selvom Nobina i Næstved over mange år har fokuseret på brændstofbesparelser, så kunne man den første måned efter kursets start konstatere en brændstofbesparelse på hele 6 pct. Og målet er at komme langt højere op. Dragan selv håber at nå en besparelse på 13 pct. blandt sine nuværende chauffører.

Skal sidde på rygraden

12 / Danske Busvognmænd

Det er firmaet Eco Driver, der har stået for undervisningen af Nobinas 73 chauffører. Undervisningsmetoden er præget af en bemærkelsesværdig grundighed.


Kollektiv trafik

”Rul mere, brems mindre” er mottoet blandt Nobinas chauffører. For det er især opstart og nedbremsning, der koster brændstof under kørslen.

Bussens førerhus er således udstyret med to kameraer under kørselsundervisningen: Et filmer vejen foran bussen – og et filmer instrumentbrættet. Optagelserne af den enkelte chaufførs kørsel lægges herefter – under en anonym titel – på streamingtjenesten YouTube, hvor chaufføren efter endt undervisning selv kan gå ind og vurdere sin kørsel i forhold til kollegaer og optagelser af den optimale kørsel på den respektive rute. Ifølge instruktør Henrik Tørring fra Eco Driver – der sammen med sin partner Lilli Larsen stod for det omfattende kursus i Næstved – er der især tre områder, man skal have for øje, hvis kurser i energirigtig kørsel skal have en effekt: ”Undervisningen skal gerne være så virkelighedsnær som mulig. Det er derfor vi lægger så meget vægt på at undervise på chaufførernes ruter og i deres busser, så det er dem og ikke os, der er på hjemmebane,” fortæller Henrik Tørring. For det andet påpeger Henrik Tørring, at vidensdeling ikke er særlig anvendt i chaufførerhvervet. Det skyldes primært, at chauf-

førerne er bundet til chaufførsædet i deres hverdag, men det gør desværre også, at man ikke får lært af hinandens erfaringer og forcer. ”Det gik meget hurtigt op for os, at de fleste chauffører ikke ser hinanden mere end et par minutter om dagen. Det stod derfor klart, at vi skulle få dem til at tale med hinanden om den konkrete kørsel. Her virkede optagelserne på YouTube rigtig godt,” forklarer Henrik, der også påpeger, at optagelserne gjorde det nemt at dokumentere effekten af den miljørigtige kørsel over for chaufførerne. Som et sidste vigtigt punkt peger Henrik Tørring på tidsfaktoren. Det var nemlig vigtigt, at kurset strakte sig over 10 uger, så den energirigtige kørsel kunne komme til at sidde på rygraden. ”Flere af chaufførerne har kørt i mere end 30 år – sådan nogle vaner kan man ikke ændre på et par dage. Det skyldes ikke nødvendigvis, at chaufførerne er stædige, men kørsel er stærkt vanedannende, og det er netop disse vaner, der skal ændres, når der skal læres at køre miljørigtigt,” påpeger Henrik.

En fælles beslutning Beslutningen om at fokusere på den energi- og kundevenlige kørsel blev truffet i samarbejde med chaufførerne selv. Og det var ifølge Dragan vigtigt for at få alle medarbejdere til at

I Næstved håber man på fremover at kunne sætte det særlige ECO Driver-mærke på uniformerne – ideen skal dog først godkendes af Nobinas direktion. Selvom kurset i energirigtig kørsel ikke fungerede som efteruddannelse, blev det afholdt som et AMU-kursus gennem Nobinas samarbejdspartner EUC Sjælland. Ordningen gjorde, at Nobina kunne gøre brug af reglen om at ansætte rotationsmedarbejdere fra det lokale jobcenter som erstatning for kursisterne. ECO Driver har samarbejde med alle godkendte AMU udbydere.

Danske Busvognmænd

/ 13


Kollektiv trafik

bakke op om projektet. I efteråret 2013 lovede medarbejdere og ledelse hinanden, at man ville op og køre 3,2 km. pr. liter. Hensigten var oprindelig at levere mere kundevenlig kørsel. Men projektet har indtil videre hjulpet på både økonomi, materiel og arbejdsmiljø: ”Kursusforløbet skulle også gerne hjælpe de chauffører, som har en lidt negativ holdning til disse projekter. Deres reaktion er som oftest: ’Ja, men er du klar over, hvor pressede vi er derude?’, fortæller Dragan om de mest skeptiske chauffører. ”Men pointen er, at bare fordi man kører aggressivt, så er det jo ikke ensbetydende med, at du kører hurtigere. Og når du kører energirigtigt, kører du ikke nødvendigvis langsommere. Det var kurset også med til at overbevise de mest skeptiske chauffører om.” Og kørselsoptagelserne talte også deres tydeligere sprog. Typisk var de busser, der kørte mest energirigtigt, også dem, der havde den højeste gennemsnitsfart på ruten.

Chaufførerne bakker op Blandt chaufførerne har man også taget vel imod kurset: ”Jeg har været på mange kurser med energirigtig kørsel,” fortæller arbejdsmiljørepræsentant Preben Jørgensen. ”Det her kursus er fuldstændig anderledes. Bare det, at det er spredt ud over 10 uger, giver noget helt andet. Her kommer du ud og bruger de busser, du kører i til hverdag. Kurset har betydet noget for os allesammen. Uanset, hvor gode vi er i forvejen, så kan vi altid få nogle nye input og blive bedre. Vi vil jo gerne endnu højere op i besparelserne, end vi er nu.” Stramme køreplaner og myldretid er typiske stressfaktorer, der kan betyde, at chaufførerne ikke kører miljørigtigt. Men også arbejdsmiljøet forbedres ifølge Preben gennem den miljørigtige kørsel: ”Selve det at køre energirigtigt, det giver ikke stress – tværtimod. Det giver mere ro at anvende den glidende rytme, der er i energirigtig kørsel. Selv når man kører med over 50 personer i bussen, og der er mange biler på vejene, så er der stadig en masse ting, man kan gøre i de situationer.”

De bedste chauffører i byen Fremover vil chaufførerne i Næstved blive udstyret med et særlig Eco Driving-mærke på deres uniformer, og hovedkoncernen i Nobina har på baggrund af de flotte resultater fattet interesse for projektet. Men hvordan sørger man for, at besparelsen ikke blot bliver en enlig svale – og at chaufførerne også kører energirigtigt, når det bliver hverdag igen? For det første har man i Næstved gjort det til en del af velkomstpakken, at også nye chauffører hos Nobina bliver sat ind i virksomhedens energirigtige kørsel og ambitionerne på

14 / Danske Busvognmænd

”HOS NOBINA I NÆSTVED OFFENTLIGGØR MAN IKKE DEN ENKELTE CHAUFFØRS BRÆNDSTOFFORBRUG. HER ER DET DE FÆLLES DELMÅL, MAN FOKUSERER PÅ.” området. Derudover skal chaufførernes fokus fastholdes gennem delmål og opfølgning på chaufførernes kørsel fra ledelsens side – gerne så ofte så muligt, så chaufførerne hele tiden fornemmer, at deres indsats gør en forskel. ”Vi vil have de bedste chauffører i Næstved. Det var min besked til direktionen i Nobina – og det var min overbevisning, at dette projekt var måden at gøre det på,” konkluderer Dragan. Det er dog vigtigt ikke at hvile på laurbærrene. Dragan er udmærket bevidst om risikoen for, at chaufførerne falder tilbage i de gamle mønstre: ”Det er nu, at vi skal have medarbejderne til at holde fokus. Hvis de kan se måned-for-måned, at der sker bare en lille forbedring, så tror jeg det motiverer dem til at fortsætte. Men jeg

er helt klar over, at det først er nu, det bliver rigtigt spændende,” siger Dragan, der ved, at han har sine chaufførers opbakning til at sætte nye mål. Ud over brændstofbesparelserne kan Dragan glæde sig over nogle positive sideeffekter af den energirigtige kørsel. Uden yderligere indsats er antallet af skader i virksomheden faldet fra 72 til 34 sammenlignet med den samme tremåneders periode sidste år. ”I mine øjne får alle noget ud af det her: Kunderne får en bedre bustur. Chaufførerne får en mindre stressende kørsel. Det skåner miljøet – og ja, man sparer også penge på brændstof i den sidste ende,” slutter Dragan.


Annoncer

Tag på gruppetur til AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg og få masser af oplevelser i skønne omgivelser. Turen kan indeholde: • • •

Entré til AQUA Akvarium & Dyrepark Buffet med kolde og lune retter samt salater Én genstand: vin, øl eller sodavand

199,-

pr.voksen

I Caféen er der plads til 80 personer ad gangen AQUA er handicapvenlig med både elevator og trægangbroer og en stor gratis busparkering

Læs mere på www.visitaqua.dk

AQUA

Akvarium & Dyrepark Vejlsøvej 55 • 8600 Silkeborg Tlf.: +45 8921 2189 • info@visitaqua.dk

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede. DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole. Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag. Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted. DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr. 70.000 Volvo B12M 13,7m, Årgang 07/2002, km 1.100.000, 40/65 pladser, Euro 3................kr. 95.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr. 95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Volvo B10M HG 12m, Årgang 10/2000, km 900.000, 47/28 pladser, Euro 2............... kr. 75.000

TURISTBUSSER Volvo 9900, Årgang 01/2010, km 385.000, 52+1+1, Euro 5 ......................................kr. 1.295.000 Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 57+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.215.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9708R Carrus, 13m 4x2, Euro6, 53+1+1 Volvo 9711R Carrus, 14m 6x2, Eur6, 63+1+1 Volvo 9508R 13,1m 4x2, Euro6, 57+1+1 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads. Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394 Danske Busvognmænd

/ 15


Kollektiv trafik

TEKSTEN I REGIONERNES ØKONOMIAFTALE Danske Regioner har i deres økonomiaftale med regeringen for 2015 fået indskrevet, at der skal udarbejdes en analyse med fokus på tilbringertrafikken til togene og timemodelstationerne. Regeringen afsatte ikke i forbindelse med oprettelsen af Togfonden DK – der skal finansiere timemodellen – penge af til drift af tilbringertrafik, der normalt er et kommunalt og regionalt anliggende. Den fælles analyse fra stat og regioner kan forhåbentlig afklare, hvilken strategi man vil lægge for at styrke timemodellen gennem tilbringertrafik. Teksten i aftalen lyder: ”Parterne er enige om, at sammenhængen i den kollektive trafik skal styrkes. Det indebærer, at den kollektive trafik skal ses i et helhedsperspektiv, hvor der tages udgangspunkt i, hvordan den samlede kollektive trafik kan gøres til et mere attraktivt alternativ for den enkelte kunde. Det aftales derfor, at der i samarbejde mellem Transportministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL samt Trafikselskaberne i Danmark udarbejdes en analyse med særligt fokus på tilbringertrafikken til togene, bl.a. i forhold til at realisere størst mulig samlet passagervækst frem mod at timemodellen gennemføres – herunder operative redskaber, cases og modeller til brug for planlægningen.

16 / Danske Busvognmænd

Fokus på helhed skal sikre bedre bustrafik til togstationer Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

En ny rapport fra Danske Regioner skitserer en række konkrete idéer til, hvordan regional og lokal kollektiv trafik kan understøtte timemodellen. Danske Regioner har samtidig i regionernes økonomiaftale for 2015 aftalt, at der skal udarbejdes en analyse af, hvordan tilbringertrafikken til toget kan styrkes - særligt i forhold til timemodellen.

D

en kollektive trafik skal hænge sammen for at kunderne vil bruge den. Der er derfor behov for et helhedsperspektiv, hvor der tages udgangspunkt i passagerernes behov for skift mellem transportformer. Det er udgangspunktet for en ny rapport, som Danske Regioner har udarbejdet i samarbejde med KL og Trafikselskaberne i Danmark. I rapporten er der samlet en række ideer til, hvordan bustrafikken og lokalbanerne kan styrkes, så det bliver lettere for passagerer at skifte mellem bus og tog (se boks på modsatte side).

Øget frekvens Når timemodellen står klar vil der f.eks. være behov for øget frekvens, så der er busser, der passer med togenes minuttal. Kører toget hvert 20 minut og bussen har halvtimedrift, vil


Kollektiv trafik

Timemodel God forbindelse til timemodel Timemodel Sjælland

DEN SAMMENHÆNGENDE REJSE KAN FX SIKRES VED: • Øget frekvens, så der er kortere ventetider (i dagtimer og ydertimer) • Mere direkte ruter, så passagererne kommer hurtigere frem • Øget hastighed for busserne med flere direkte busser med få stop og tiltag for busfremkommelighed • Øget hastighed på lokalbanerne • Ændre nogle busterminaler, så adgangen til stationerne bedres • Sikre Park and Ride for biler og cykler af hensyn til de, der mangler gode kollektive transportmuligheder til toget • Information om den samlede rejse under rejsen.

Med farvede tal ses rejsetider i timemodellen. Med sorte tal de nuværende rejsetider. Kilde: Trafikstyrelsen, 2013: www.trafikstyrelsen. dk/~/media/Dokumenter/04%20Kollektiv%2 0trafik/Togfonden%20DK.ashx

der uvægerligt opstå ventetider. Hvis man skal på tværs af landet med et superlyntog, vil det tit betyde, at man skal afsted tidligt om morgenen eller ankommer sent om aftenen. Det kan derfor også være en forhindring for at tage bussen, at der ikke er busser tidligt om morgenen eller om aftenen. Men da der generelt kun er få passagerer på ydertidspunkterne, skal det naturligvis vejes op mod, at busserne ikke skal køre tomme.

Mere direkte ruter og øget hastighed Der er også behov for, at busserne kommer hurtigere frem. Det kan bl.a. sikres ved signalprioritering og busbaner, samt ved mere direkte ruter med få stop. Hurtigere busser vil mindske driftsudgifterne til buskørslen. I nogle tilfælde kan besparelsen finansiere fremkommelighedstiltagene, men der kan være andre hensyn fx indskrænkning af parkeringsareal, som vil gå mod de erhvervsdrivendes ønsker. Der vil desuden være mulighed for at optimere lokalbanedriften og sikre flere passagerer til den kollektive trafik. Ligeledes vil de aktuelle tiltag for udbygning med letbaner forbedre forholdene for passagererne.

Bedre omstigningsmuligheder Der er flere steder, hvor der er behov for at omstigningsmulighederne mellem bus og tog forbedres, så gangafstandene mellem bus og tog bliver kortere. Der er dog også steder, hvor der ikke umiddelbart er mulighed for at indrette en busterminal ved timeplanens stationer, eller hvor en sådan løsning vil medføre læn-

Du kan finde rapporten på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk under ’Nyheder – 17.06.2014: Analyse skal sikre helhedsperspektiv i den kollektive trafik.

gere køretider for mange rejsende. Der skal derfor findes lokale løsninger. En række af tiltagene kræver samarbejde mellem stat, kommuner og regioner. Danske Regioner har derfor i økonomiaftalen for 2015 aftalt, at Transportministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL samt Trafikselskaberne i Danmark går sammen om at analysere, hvordan tilbringertrafikken til toget – og ikke mindst den kollektive busdrift – kan være med til at sikre størst mulig samlet passagervækst frem mod, at timemodellen gennemføres.

Blik for helheden Næstformand for Danske Regioner, Carl Holst – der glæder sig over, at det er lykkedes at få bragt parterne i den kollektive trafik sammen om at se på, hvordan man kan få forbedret tilbringertrafikken til togene – påpeger, at helhedsperspektivet er vigtigt for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv: ”Vi har længe forsøgt at vinde gehør for idéen om, at man må se på den kollektive trafik som en samlet helhed, hvis det skal være attraktivt at tilvælge den kollektive trafik. Det kræver, at rejsetiden er så lav som mulig, ikke bare på togrejsen, men på hele rejsen f.eks. fra hjem til arbejde. Med en analyse får vi nu muligheden for at identificere, hvor og hvordan man kan forbedre den samlede rejsetid for flest mulige passagerer, når timemodellen står klar,” udtaler næstformanden på Danske Regioners hjemmeside og tilføjer: ”[Rapportens, red] idéer er et indspark til den analyse, vi nu skal have lavet sammen

med staten. Ambitionen her må blandt andet være at få konkretiseret yderligere, hvor og hvordan man kan få de mest markante forbedringer for passagererne, der skal rejse til en timemodelstation.”

DB bakker op I Danske Busvognmænd bakker man op om Danske Regioners analyse og visioner for udviklingen af tilbringertrafik til tog og timemodelstationer: ”Vi har i et stykke tid peget på, at særlig bussen mangler i regnestykket om timemodellen. Derfor kan vi kun rose Danske Regioner for deres udspil om den generelle tilbringertrafik,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. ”Danske Regioners analyser har tidligere vist, at samspillet mellem bus og tog er en af de væsentligste parametre for at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik. Derudover ved vi også, at ca. 38 pct. af de togrejsende allerede i dag benytter bussen til at komme til eller fra toget, så der er ingen tvivl om, at Danske Regioners analyse peger i den rigtige retning. En stor svaghed ved timemodellen har hele tiden været, at det ikke er afklaret, hvordan den nødvendige tilbringertrafik med bussen finansieres. Vi håber, analysen giver svaret, når nu staten har brugt 28,3 mia. kr. på nye skinner,” afslutter Lasse Repsholt.

Danske Busvognmænd

/ 17


Køretøj og teknik

El-bussen fra SOR EBN var i løbet af maj hele landet rundt. Både kommuner og trafikselskaber viste interesse for det miljøvenlige køretøj.

Aalborg 8. maj

Århus 7. maj Billund 2.-4. & 15. maj Samsø 10. maj

Vejen 6. maj

ELBUS

København 12.-14. maj

Odense 22. maj

Sønderborg 20. maj Ærø 19. maj

PÅ DANMARKSTURNÉ Af: Bus Center Vest / Foto: SOR

Tre uger i maj kørte demobussen SOR EBN fra det tjekkiske firma SOR rundt på de danske landeveje med det formål at vise kunder, interessenter og politikere, at eldrift er fremtiden inden for offentlig transport. Bus Center Vest, der stod for rundturen, beretter her om forløbet.

E

lbussen SOR EBN (10,5m) tilbagelagde i løbet af maj måned en strækning på 2.000 km på sin turné rundt i Danmark, hvor trafikselskaber, kommuner, lufthavne og busoperatører alle fik lejlighed til at prøvekøre bussen i lokale omgivelser. Turnéen rundt i landet blev også iagttaget af den almindelige borger, som mødte den tyste bus med positiv undren; der er ingen tvivl om, at elbussens tavshed over for dieselbussens brummen vil medvirke til at skabe glæde ved byernes stoppesteder i fremtiden. Elbussen fra SOR var således med til at skabe fornyet interesse for eldrift.

Efterfølgende tog bussen turen sydpå til Vejen, hvor Sydtrafik fik mulighed for at se og afprøve den. Her blev det bemærket, at dækkene havde en tendens til at støje. Besøget bød ellers på en drøftelse af kørsel udelukkende med elbus, som af praktiske hensyn glimrende ville kunne kombineres med en løsning med en plug-in hybridbus til de lidt længere ruter. Den 7. maj var det Midttrafiks tur til et besøg, og på trods af et heftigt regnvejr lige netop denne dag blev bussen modtaget med godt humør og smil på læben. En tur forbi Busselskabet Aarhus Sporveje skabte stor interesse; ikke mindst blandt de vagtskiftende chauffører, der alle på kreativ vis kunne bidrage til, hvordan en bus burde se ud.

Og næste stop er…

Den 8. maj var stoppestedet John F. Kennedys Plads i Aalborg. Såvel kommunen som Nordjyllands Trafikselskab gav sig tid til en prøvetur i Aalborg city. Her kunne bussen rigtigt komme til sin ret og få demonstreret, at den mht. strømforbruget er ideel til bybuskørsel. Opladningen af batterierne under de hyp-

Første stop på Danmarksturnéen var Billund, hvor elbussen blev præsenteret på Danske Busvognmænds Årsmøde, der løb af stablen den 2.-4. maj. Her blev bussen genstand for stor opmærksomhed, idet den i særklasse var den mest miljøvenlige på udstillingen.

18 / Danske Busvognmænd

pige nedbremsninger tillader at skabe optimisme med hensyn til bussens rækkevidde. Lørdag den 10. maj blev det Samsøs tur til at få besøg. Samsø er én af flere øer, som gerne vil finde et alternativ til dieselbusser, og øen havde med stor interesse taget imod tilbuddet om at få besøg af elbussen. Tidligt om morgenen den 10. maj ankom bussen med færge til havnen i Sælvig, hvorefter den satte kursen mod Tranebjerg for at samle Samsøs borgmester samt andre politikere op ved Rådhuset og transportere dem til Langør Havn. På havnene kunne bussen tages i øjesyn af de mange gæster, der netop den dag besøgte øen i forbindelse med Samsø Hornfiskefestival. Efter besøget på Samsø tog bussen direkte til City-Trafik A/S i Glostrup. Efter en kort præsentation blev den prøvekørt og her positivt sammenlignet med andre kørende elbusser, som City-Trafik i øjeblikket er i gang med at teste i samarbejde med Movia, Trafikstyrelsen og Københavns Kommune. Bussen fortsatte herefter sin positive de-


Køretøj og teknik Kørselskoordinering

motur rundt i hovedstadsområdet med præsentation og prøvekørsel hos Nettbus, Nobina Danmark A/S samt Arriva Danmark A/S. Hos sidstnævnte deltog også repræsentanter fra Københavns Lufthavn og Trafikselskabet Movia. For Bus Center Vest A/S’ personale, som førte bussen, var det en oplevelse at køre rundt i Danmark, hvor de blev mødt af mange positive og saglige mennesker, som stort set kom med de samme spørgsmål og eventuelle ønsker til bussen, såsom Movia-konfiguration/ design, andre dæk (som tidligere nævnt er de en støjfaktor i bussen), ladestationer og længere rækkevidde på en opladning. Som afslutning på Sjælland var bussen med samme resultat forbi De Blaa Omnibusser A/S i Holte samt City-Trafik A/S i Slagelse, hvor bussen overnattede og fik en velfortjent opladning. Den 15. maj gik turen til lufthavnen i Billund. Billund Lufthavn A/S åbnede bogstaveligt talt portene til en testkørsel på startbanen. Miljødebatten er om nogen steder aktuel i en lufthavn. Cargo-personalet håndterer mangeartede køretøjer og arbejder i direkte forbindelse med det nære miljø. Ved lidt nytænkning kan bussen nu køre helt ind i terminalbygningen for af- og påsætning af passagerer, der herved kan komme lunt og tørt frem til flysædet. Fyn var omdrejningspunktet for elbussens sidste dag på de danske landeveje. Fynbus havde bestyrelsesdag den 22. maj, og i den forbindelse havde de arrangeret en præsentation

af bussen. Bestyrelsesmedlemmerne blev afhentet af elbussen ved garageanlægget på Gammelsø i Odense og blev derefter fragtet via en på forhånd planlagt rute rundt i Odense, som sluttede i byens centrum. Undervejs blev passagererne orienteret om elbussens fordele og ulemper. Én af markedets større trafikoperatører, Tide Bus Danmark A/S, lagde lokaliteter og rum til præsentationen i Odense. Alle områdechefer fra Tide Bus Danmark A/S fik lejlighed til at tage SOR-produktet i øjesyn og kunne notere, at tjekkisk håndværk er i absolut topklasse.

Argumenter for og imod elbusser Ikke kun det usynlige CO2-udslip, hvilket er et politisk mål at nedbringe, er iøjefaldende. For den almindelige borger er den støjfrie kørsel den absolut største gevinst. Ved alle stoppesteder og holdepladser vil beboere kunne nyde stilheden og den lugtfrie kørsel. Demobussen er nu fire år gammel og har kørt 80.000 km uden problemer. Hidtil har rækkevidden været brugt som argument for ikke at overgå til eldrift. Den aktuelle bus kører mellem 180 og 200 km på én opladning, hvilket med en investering i ekstra batteridrift nemt kan forøges til 300 km. Hvorvidt man skal overgå til eldrift er altså et spørgsmål om pris og ikke mindst vægt. SOR hælder til den aktuelle løsning i kombination med ladestationer på ruten, hvilket også er den økonomisk mest rentable løsning.

Erfaringer fra Tjekkiet fremviser følgende omkostningsniveau for forskellige driftsmidler: Type DIESEL EURO 6

100 %

HYBRID DIESEL

105 %

CNG

122 %

TROLLEYBUS

127 %

ELEKTROBUS

103 %

I tallene er medtaget alle omkostninger; investering, afskrivning, vedligeholdelse samt driftsog reparationsomkostninger.

Danske Busvognmænd

/ 19


Køretøj og teknik

MILJØFREMSKRIDT OVER HELE LINJEN Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Stjernqvist

Test af fem miljørigtige kandidater til titlen ”Bus of the Year 2015”.

S

å kom turen til Schweiz. Den internationale jury, som står bag udvælgelsen af Bus / Coach of the Year, arrangerer hvert år en samlet test af årets kandidater. På de lige årstal testes bybusser, og på de ulige gælder det rejsebusserne. Testen resulterer i en afstemning om, hvilken bus der det efterfølgende år kan smykke sig med titlen. I år var det således bybusser, som skulle testes, og på forhånd havde fem kandidater meldt sig klar til start. I alfabetisk rækkefølge var det:

20 / Danske Busvognmænd

• Iveco Urbanway 18 meter lavgulvs ledbus Fuld Hybrid Euro 6 • VDL Citea SLFA 18 meter lavgulvs ledbus Diesel Euro 6 • MAN Lions City GL 18,75 meter lavgulvs ledbus CNG Euro 6 • Mercedes-Benz Citaro G 18,1 meter lavgulvs ledbus Diesel Euro 6 • Scania Citywide LF 12 meter lavgulvs bus

CNG eller Biogas Euro 6 Altså fire ledbusser og en enkelt almindelig

to-akslet, men alle selvfølgelig Euro 6-godkendte. To af deltagerne var med gasmotorer, og en enkelt havde en seriel hybrid drivline. Det er deltagerne, som – inden for de udstukne kriterier – selv vælger konfigurationer og drivliner, og det er derfor altid interessant, hvilke modeller busfabrikkerne vil fokusere på det pågældende år. Hvis man skal finde en fællesnævner for dette år, må det være den overvældende deltagelse af ledbusser, og det skyldes, at ledbusser er den bustype, som har den bedste TCO faktor (Total Cost of Ownership). Altså


Køretøj og teknik

UNDER DE INDLEDENDE ACCELERATIONS- OG BREMSETESTS VISTE CITARO G OVERLEGEN STYRKE.

det bedste forhold mellem passagerkapacitet, kapitalomkostninger og driftsomkostninger. Hvis ledbussen så yderligere kombineres med hybriddrift og/eller alternative drivmidler, kan der tilføjes en miljømæssig vinkel. Som altid blev testugen indledt med individuelle kørsler på et lukket område. I dette tilfælde på et afspærret område af den lille flyfabrik Pilatus’ egen testlufthavn. Her havde vi en hel landingsbane til vores disposition og kunne foretage de sædvanlige accelerationsog bremsetests under betryggende forhold. De vigtige støjmålinger inde i passagerafsnittet blev foretaget for områderne forrest, midterst og bagest – og det var naturligvis de sidstnævnte målinger, som gav størst udslag på dB(A)-skalaen. Det højeste udslag stod Scania for, og det blev på 71 dB(A), mens VDL stod for det tilsvarende laveste med 67 dB(A). Tilsvarende blev accelerationsværdierne målt fra 0 til 10/20/30/40/50 og 60 km/h, og de afspejlede selvfølgelig nærmest forholdet mellem motorstørrelse og egenvægt. Bedst til 60 km/h blev Mercedes Citaro med 13,3 sekunder, medens Iveco Urbanway Hybrid tilsvarende brugte 18,5 sekunder. Bremsetest blev foretaget fra 60 km/h, og selv om alle busser stort set har samme brem-

sesystem – og opfylder alle gældende regler – var der forbavsende stor forskel fra ”bedst til dårligst”. Der blev foretaget tre opbremsninger med hver bus, og med kolde bremser var Mercedes Citaro bedst med 19,9 meter – et resultat, som kun blev en halv meter dårligere ved den tredje opbremsning. Dårligst på bremsetesten var Iveco med tilsvarende målinger på 23,2 og 23,5 meter. Begge var tre-akslede ledbusser, men hybridbussen var selvfølgelig tungere (1.640 kg), og det gav sig udslag i længere bremsestrækning. Alle busser demonstrerede dog fine bremser og stabilitet under opbremsning. Herefter var turen kommet til jurymedlemmernes testkørsel, og den strakte sig over to dage, blot afbrudt af fabrikkernes tekniske og kommercielle præsentationer – 30 minutter med Power Point og 15 minutter med fysisk gennemgang af bussen. Afsluttende med en spørgerunde. Selve testkørslen var henlagt til en konkret bybusrute for Luzern. Den havde udgangspunkt fra byens imponerende Traffic Museum, hvor den historiske udvikling i offentlig persontransport bliver udstillet og demonstreret på en flot og pædagogisk korrekt måde. Ruten, som var udvalgt, fordi den var forholdsvis let at køre for journalisterne, var omkring 30 minutter lang, hvilket gav fin rotation for jurymedlemmerne. Desværre for arrangøren, vores schweiziske medlem Bruno Niederberg, blev der netop den pågældende uge (23) indledt et større renoveringsarbejde på store dele af den valgte vejstrækning. Det gjorde den yderst vanskelig at passere, og det var kun de mest erfarne og sikre journalister, som satte sig bag rattet. Vi andre fik dog også fine indtryk fra testkørslen som passagerer på forskellige positioner i busserne, og vanskelige vej- og trafikforhold er jo også i høj grad en almindelig betingelse for bybusser i daglig drift. Den spændende testuge afsluttedes med, at hver af de 20 jurymedlemmer afgav deres stemmer. Resultatet afsløres på IAA Hannover, hvor trofæet bliver overrakt til vinderen.

Som altid blev testugen indledt med individuelle testkørsler på et lukket område. I dette tilfælde på et afspærret område af den lille flyfabrik Pilatus’ egen testlufthavn. Her havde vi en hel landingsbane til vores disposition og kunne foretage de sædvanlige accelerations- og bremsetest under betryggende forhold.

Danske Busvognmænd

/ 21


Køretøj og teknik

”Full Hybrid” står for, at der kan køres rent elektrisk op til 20 km/h.

Bedst til 60 km/h blev Mercedes Citaro med 13,3 sekunder, mens Iveco Urbanway Hybrid tilsvarende brugte 18,5 sekunder.

Iveco Urbanway 18 meter lavgulvs ledbus Fuld Hybrid Euro 6

D

er var noget bekendt ved denne flot designede ledbus – men ikke navnet. Det klingede mere af Iveco lastbiler end af busser. Designet ledte imidlertid tankerne i retning af Irisbus Citelis, og det viste sig at være rigtigt. Iveco Urbanway er nemlig en videreudvikling af den Irisbus Citelis Hybrid, som deltog i samme test for to år siden. I mellemtiden er der sket et stort navneskift, idet Irisbus-navnet er forsvundet fra alle modeller og afløst af det fælles koncernnavn Iveco. Det var således relevant at tage udgangspunkt i den tidligere Citelis hybridbus og bedømme ændringerne. Udover at der nu var tale om en ledbus, så var der mange andre ændringer. Således var et af de tidligere kritikpunkter – at Citelis ikke kunne køre ren eldrift, men skulle have dieselmotoren til at gå i tomgang for at opretholde servostyringen – rettet

på den måde, at servopumpen nu drives rent elektrisk. Dieselmotoren i Euro 6-udgave hedder nu Tector 7. Den yder 286 hk, og den tilhørende elektromotor yder nu 272 hk mod tidligere 238 hk. Iveco Urbanway har tilnavnet ”Full Hybrid”, og det står for den finesse, at den har ”Arrive & Go” elektrisk kørsel. Det betyder, at dieselmotoren stopper helt – og forbliver stoppet – fra kort før standsning ved stoppested, og til farten igen er oppe på 10-20 km/h. Eller til/hvis der opstår et strømbehov. Det giver en vidunderlig lydløs kørsel, som så afbrydes, når dieselmotoren pludselig starter igen og går op i fulde omdrejninger. Denne skiften mellem lydløs og støjende kørsel er lidt generende, men det kan nok ikke være anderledes. Ellers må vi sige, at Iveco Urbanway fremtræder meget tiltalende med en indretning, som

Iveco Urbanway har tilnavnet ”Full Hybrid”, og det står for den finesse, at den har ”Arrive & Go” elektrisk kørsel, hvilket betyder, at dieselmotoren stopper helt – og forbliver stoppet – fra kort før standsning ved stoppested, og til farten igen er oppe på 10-20 km/h

er i fuld overensstemmelse med EBSF-reglerne. Iveco har regnet ud, at brændstofbesparelserne ved hybriddriften giver en tilbagebetalingstid af merprisen på 8 år (ved 60.000 km/år).

Iveco havde konstant GPS-kontakt til deres testbus.

VDL Citea SLFA 18 meter lavgulvs ledbus Diesel Euro 6

D

Vægtkontrollen viste tydeligt, at VDL Citea ledbussen er udpræget letvægtsbygget. Støjmåleren gav det laveste udslag – kun 67 dB(A) ved 50 km/h, målt i bagenden af bussen. Det fortæller lidt om Cursor 9 motorens kvaliteter.

22 / Danske Busvognmænd

en lille hollandske busfabrikant VDL har tidligere haft stor succes i kampen om ”Årets Bus” – både som bybus med Citea og som rejsebus med Futura. Begge vandt titlen for henholdsvis 2011 og 2010, og selvfølgelig stillede VDL også til start i Schweiz. Denne gang med en Citea SLFA 18 meter ledbus, som er det sidste led i Citea-modelrækken, hvis slægtskab med de øvrige Citea-modeller bygger på det videst mulige komponent samarbejde. VDL har altid haft et tæt forhold til en anden hollandsk køretøjsfabrikant, nemlig DAF, der har optrådt som en sikker motorleverandør. Ved den seneste miljøstramning til Euro 6 blev det gode og langvarige kundeforhold til DAF dog sat på en prøve: DAF’s mindste motor blev øget i slagvolumen fra 9 til 11 liter, og det passede ikke rigtig til de største Citea-modeller, så LDV skulle på udkig efter en ny motorleverandør. Her faldt valget på Fiat Power Train (FPT) og den meget vellykkede Cursor 8 motor, som ved skiftet til Euro 6 blev øget til 8,7 liter slagvolumen og fik navnet Cursor 9.


Køretøj og teknik

MAN Lions City GL 18,75 meter lavgulvs ledbus CNG Euro 6

T

estens længste bus var ledbussen fra MAN. Lions City GL CNG måler 18,75 meter og vejer 18.360 kg. Det store køretøj stillede store krav til testkørerne, men efterhånden vænnede man sig til dimensioner og akselafstand. Drivlinen var også bemærkelsesværdig, idet motoren var CNG drevet, og det gav blandt andet udslag i et lavt støjniveau. Naturgasmotorer udvikler nemlig langt mindre motorstøj end en almindelig dieselmotor. Det er et fænomen, som gælder for alle gasmotorer, og det skyldes, at CNG motorer arbejder med et langt lavere kompressionsforhold end en dieselmotor. Det er så lavt, at CNG motoren benytter almindelige tændrør på samme måde som en benzinmotor. Ulempen ved en CNG motor er dog, at den er mindre brændstofeffektiv end en tilsvarende dieselmotor. Det modsvares dog i stor udstrækning af miljøfordelene. Gassen forbrænder meget renere, end de ekstremt lave Euro 6 udstødningsnormer angiver – selv uden partikelfilter. CNG bussen behøver heller ikke tilsætning af AdBlue og kan endda køre på biogas, hvis/når det kan leveres. Med MAN’s 12,8 liter store motor råder man over 310 hk, og det viste sig at være en overdådig motorkraft. Gearkassen er fra Voith og har 4 trin, som er ”SensoTop” kontrollerede og med en kraftig retarder integreret. Testbussen var indrettet i henhold til EBSF og VDV kravene – og så er alt designet meget hensigtsmæssigt og med et tiltalende miljø for passagererne.

MAN Lions City CNG ledbus var for mig den store, positive overraskelse. På alle punkter levede den op til forventningerne.

EBSF indretningen er på MAN ledbussen helt gennemført, og man bliver især imponeret af den lyse og venlige foldebælg, som indbyder til gennemgang eller ophold.

CNG – eller naturgas – er på vej frem. Det er et ekstremt rent drivmiddel og kan direkte erstattes med Biogas, hvorved det bliver CO2-neutralt.

FPT er som bekendt ejet af Iveco-gruppen, og det betyder, at vi nu kan se et italiensk-hollandsk motorsamarbejde, som dog indskrænker sig til denne ene motortype. Alle øvrige motorer leveres stadig af Cummins og DAF. Når der nu endelig skulle en ”fremmed” leverandør til, så har LDV dog gjort et godt valg. Cursor 9 motoren har en absolut kultiveret og vibrationssvag motorgang, og dertil skulle der komme et fordelagtigt brændstofforbrug, som VDL har fulgt op på ved at gennemføre en systematisk vægtreduktion samt andre konstruktive tiltag, der holder egenvægten nede. Testturene i Citea SLFA-180 demonstrerede da også, at den kendte VDL Citea-kvalitet er fulgt med over i ledbussen. Den aktuelle Citea ledbus havde tre dobbelte skydedøre i højre side, men kan leveres med fire døre.

Den aktuelle Citea ledbus havde tre dobbelte skydedøre i højre side, men kan leveres med fire døre.

Cursor 9 motoren er placeret stående i venstre baghjørne, hvor den gør et fantastisk stykke arbejde.


Køretøj og teknik

”Full Hybrid” står for, at der kan køres rent elektrisk op til 20 km/h.

Mercedes-Benz Citaro G 18,1 meter lavgulvs ledbus Diesel Euro 6

N

år Mercedes-Benz busser udvælger den model, man vil bringe frem til årets store bustest, sker det efter nøje overvejelser. Mercedes råder nemlig over så godt som alle varianter, når det gælder drivmidler. Denne gang kunne man have valgt at stille op med en diesel, en CNG eller en

Hybridbus. Valget faldt på en dieselbus ud fra den betragtning, at den har det mest fordelagtige TCO i almindelige udbud – uden subsidier. På alle punkter, måske lige med undtagelse af motorstøj, er dieseldrift stadig mest fordelagtig. Under de indledende accelerations- og bremsetests viste Citaro G overlegen styrke, og den stærke OM 470 Euro 6 motor er ikke alene meget smidig, den har også bevist, at den er meget brændstoføkonomisk. Nok den Euro 6 dieselmotor, som i dag har de bedste brændstoftal.

Alt på denne ledbus fungerer optimalt. Den indvendige indretning – både for passagerer og chauffør – lever op til EBSF og VDV anvisningerne. Hvis jeg personligt skulle anfægte noget ved denne ledbus, så skulle det være motorstørrelsen. Den 10,7 liter store OM 470 dieselmotor ville til ”flade” danske forhold nok være at skyde lidt ”over målet”, men Citaro ledbussen kan (endnu) ikke leveres med den mindre og meget velegnede OM 934 motor på 7,7 liter. Men uanset dette er Citaro G stadig den mest brændstoføkonomiske Euro 6 bus.

Alt på denne ledbus fungerer optimalt. Den indvendige indretning – både for passagerer og chauffør – lever op til EBSF og VDV anvisningerne.

Dette er en Citaro specialitet, som skaffer ”gratis” ekstra strøm: Rekuperationsmodulet oplades, når det går ned ad bakke – og strømmen i induktionsspolerne frigives igen til de mange strømbrugere, som er i drift på en moderne bybus.

Foldebælgen hen over drejekransen er lys og imødekommende.

24 / Danske Busvognmænd


Køretøj og teknik

Førerpladsen er Scania genkendelig og VDV-godkendt.

Scania Citywide LF 12 meter lavgulvs bus CNG eller Biogas Euro 6

F

or første gang i mere end 10 år stillede Scania til start i BET bybustesten, og det var med den nye Citywide LF – 12 meter lavgulvs bus. Den leveres med alternative drivliner, blandt andet med en 6,7 liter Cummins Euro 6 motor, men Scania havde denne gang valgt den grønne linje og udstyret den med den 5-cylindrede gasmotor på 9 liter. Den er udviklet fra den kendte, tilsvarende dieselmotor, men med en lavere kompression og tændrørstænding. Den arbejder efter benzinmotor-princippet (Otto) og kører på CNG eller biogas, og det var netop det sidstnævnte, der nu var fyldt på tankene på taget. Som nævnt var det første gang i lang tid, at jeg havde lejlighed til at teste en Scania bybus, og efter hvad jeg husker fra sidst, er bygge- og samlekvaliteten fra den polske fabrik i Slupsk nu blevet klart bedre. Der er intet, som rasler eller dirrer, og dette selv om den 5-cylindrede Scania motor ikke er helt vibrationsfri. Et meget positivt gensyn med Scania bybusser.

Scanias egen 5-cylindrede Euro 6 gasmotor fylder godt op i motorrummet, men er godt støjafskærmet fra passagerafsnittet.

Indstigningsforholdene på Scania Citywide er optimale.

Scania Citywide LF 12 meter klarede sig pænt under accelerations- og bremsetestene. Dog var den blandt de mest støjende.

Brugte busser til salg TURISTBUSSER • •

03 Volvo Jonckheere, 13,7m, 53+1+1 pers., 975.000 km, Euro3, alt i udstyr, Eminox partikelfilter (Grøn EU4-plakette til Tyskland) 02 Volvo 9900, 13,7m, 55+1+1 pers., 975.000 km, Euro3, alt i udstyr, teatergulv, Eminox partikelfilter (Grøn EU4-plakette til Tyskland)

BY-/RUTEBUSSER • • • • • • •

04 Scania Omni Link, 13,7m, 41 siddende/55 stående, 913.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 04 Scania Omni Link, 13,7m, 41 siddende/55 stående, 935.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 01 Scania Omni Link, 12,0m, 32 siddende/35 stående, 673.000 km, Euro3, 2-2-1 døre – SOLGT 04 Volvo Aabenraa, 13,7m, 44 siddende/56 stående, 569.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 04 Volvo Aabenraa, 13,7m, 44 siddende/56 stående, 638.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 01 Volvo B10 Vest, 12,0m, 32 siddende/33 stående, 723.000 km, Euro3, 2-2-1 døre 05 VDL Jonckheere Transit 2000, 12,0m, 33 siddende/39 stående pers, 800.000 km, DAF Euro3 motor, 2-2-1 døre, chauffør aircon. (i alt 3 stk.)

Kontakt salgsafdelingen for priser samt yderligere informationer. Dan Schroeder 2551 8083Vest: / M: dan.schroeder@scania.dk Scania. Busser –T: kontakt 2551 8083 | Øst: 2551 8090 Scania.dk

Danske Busvognmænd

/ 25


Special- og handicapkørsel

NYT UDBUD I HORSENS KOMMUNE Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

Horsens Kommune forbereder i øjeblikket et nyt udbud af specialkørselsordningerne. Det sker efter, at den hidtidige leverandør gik konkurs, og kommunen i forlængelse heraf valgte at anskaffe 22 busser og ansætte 22 medarbejdere til at videreføre kørslen. Danske Busvognmænd var kritisk overfor den beslutning, kommunen tog i 2013, hvor de accepterede en underleverandør på kørslen, der havde en negativ egenkapital.

L

everandøren af specialkørsel i Horsens Kommune gik i marts måned konkurs. Det er ærgerligt for leverandøren, ærgerligt for Horsens Kommune, og det var ærgerligt for de mange børn, unge og ældre, der har behov for daglig transport til og fra skole, institutioner og plejecentre i trygge rammer. Situationen burde være undgået, og hvis Horsens Kommune havde lyttet til advarslerne, var det sandsynligvis heller ikke sket

Krav om positiv egenkapital

var man ellers forsigtige nok. I de såkaldte udvælgelseskriterier – det er de betingelser, man som leverandør skal opfylde for overhovedet at blive taget i betragtning – krævede Horsens Kommune, at (citat) ”virksomheder, som har haft en negativ egenkapital inden for det sidste år, vil blive vurderet som uegnet, og tilbuddet vil derfor i så fald ikke blive vurderet i forhold til tildelingskriterierne. Positiv egenkapital indenfor det sidste år skal således betragtes som et mindstekrav.” Der er ikke noget at tage fejl af, og det er en

Horsens Kommune udbød kørselsopgaven med 22 busser i slutningen af februar 2013, og her

fornuftig disposition. Som kommune skal man kunne regne med, at leverandøren har en øko-

26 / Danske Busvognmænd

nomi, der kan holde kontraktperioden ud for at sikre forsyningssikkerheden.

Kommunen var advaret Fra den dag, hvor Horsens Kommune offentliggør, hvem der har vundet kontrakten, skal der gå mindst 10 dage, inden selve kontrakten kan underskrives bindende for begge parter. Det er den såkaldte stand-still periode. Stand-still perioden skal bruges til at opdage, hvis der er sket fejl eller misforståelser fra kommunens eller tilbudsgiverens side. Da Danske Busvognmænd blev opmærksomme på, at Horsens Kommune havde til hensigt


Special- og handicapkørsel

at indgå kontrakt med Østbirk Taxa og Turistfart, reagerede Danske Busvognmænd derfor straks med en henvendelse til kommunen. Foreningen mente ikke, forudsætningerne for at indgå endelig kontrakt med Østbirk Taxa og Turistfart var opfyldt. Det var der to grunde til. For det første var Østbirk Taxa og Turistfart efter vore oplysninger ikke i besiddelse af tilladelser efter lov om buskørsel. Det var ellers en forudsætning for at drive de busser, Horsens Kommune skulle bruge til opgaven. For det andet blev det oplyst, at Østbirk Turist A/S skulle benyttes som underleverandør. Østbirk Turist A/S havde i 2012 en negativ egenkapital på cirka 3,5 mio. kr. og levede derfor langt fra op til de krav, Horsens Kommune stiller til hovedleverandøren. Med andre ord vælger Horsens Kommune en hovedleverandør, der ikke har de tekniske/faglige forudsætninger og en underleverandør, der ikke har de økonomiske forudsætninger.

Nyt udbud i efteråret 2014 Kommunens vicedirektør Jens Heslop oplyser, at der efter konkursen i marts forberedes et nyt udbud til gennemførelse i efteråret 2014, hvor specialkørslen indgår som en del af et større udbud af kørsel. I mellemtiden har Horsens Kommune valgt at anskaffe 22 busser og ansætte 22 medarbejdere til at videreføre kørslen. Danske Busvognmænd var i forvejen ikke imponerede over Horsens Kommunes håndtering af det første udbud: ”Det er bydende nødvendigt at få kørselsopgaver udført med den rigtige service og kvalitet til konkurrencedygtige priser, og kommunerne har et stort ansvar, når de udbyder opgaven og håndterer udbudsprocessen. Derudover synes vi, at kommunen nu kaster gode penge efter dårlige ved efterfølgende at anskaffe 22 busser og ansætte 22 medarbejdere ovenpå leverandørens konkurs,” forklarer chefkonsulent Lasse Repsholt. Her melder Jens Heslop, vicedirektør i teknik- og miljøforvaltningen i Horsens Kommune dog hus forbi: ”Vi valgte i den mellemliggende periode at køre i eget regi med Service & Beredskab. Det var den bedste løsning vi kunne etablere på den korte bane, hvor der var maksimal tryghed omkring borgerne.” Horsens Kommune skal – lige som landets øvrige kommuner – finde besparelser og rationaliseringer på kørselsordningerne gennem intelligente og effektive udbud. ”I Danske Busvognmænd er vi i dialog med kommunerne og deres organisationer om, hvordan den udfordring kan gribes an samtidig med, at der opretholdes et højt service- og kvalitetsniveau. Sådan en dialog tager vi også gerne med Horsens Kommune i den kommende tid,” afslutter Lasse Repsholt.

Åbenhed om kontrolbud Kommunerne må ikke tilbageholde oplysningerne, når der gives aktindsigt i kontrolbud. Det slår Klagenævn for Udbud fast i en netop afgjort sag.

B

aggrunden for sagen var, at brancheorganisationen Dansk Byggeri havde søgt om aktindsigt i det kontrolbud, Sønderborg Kommune havde afgivet på et udbud af drifts- og vedligeholdelsesopgaver på landeveje. Sønderborg Kommune tilbageholdte ved den lejlighed oplysninger om enhedspriser og de bagvedliggende beregninger for kommunens kontrolbud. Dette var ulovligt ifølge Klagenævnet for Udbud. Sønderborg Kommune havde tilbageholdt oplysningerne med henvisning til, at kommunen ville blive underbudt i fremtiden og risikoen for, at kommunen ville miste viden og kompetence, hvis området hovedsageligt i fremtiden blev drevet af private. Disse to hensyn var ifølge Klagenævnet ikke lovlige. På den baggrund blev Sønderborg Kommune dømt til at sende oplysninger om hele kontrolbuddet til Dansk Byggeri. Sagen har vakt stor interesse hos Danske Busvognmænd. ”I 2011 bad vi Roskilde Kommune om aktindsigt i et kontrolbud fra Roskilde Brandvæsen på et udbud af ældrekørsel. Vi fik dengang afslag på at få aktindsigt i tilbudspriserne og beregningerne. Dette skete med samme begrundelse, som Sønderborg Kommune nu har brugt.” forklarer chefkonsulent Lasse Repsholt. På baggrund af Klagenævnets kendelse vil Danske Busvognmænd derfor igen rette henvendelse til Roskilde Kommune for at få aktindsigt i Roskilde Brandvæsens kontrolbud. Roskilde Brandvæsen har udført ældrekørslen i 2013 til en omkostning, der har vist sig at være over 30 pct. højere end det bedste tilbud fra en privat leverandør. Roskilde Brandvæsens underskud på kørslen har revisionsfirmaet KPMG opgjort til 1,4 mio. kr. i 2013. Du kan finde link til klagenævnets kendelse på vores hjemmeside www.db-dk.dk under ’Handicap- og specialkørsel – Åbenhed om kontroludbud’.

Danske Busvognmænd

/ 27


Køretøj og teknik Dobbelte døre og kørestolsrampe hører til standardudstyret på Sprinter City 65.

En Sprinter City 65 kan tage op til 30 passagerer, hvoraf de 12 har siddeplads.

28 / Danske Busvognmænd


Køretøj og teknik

MERCEDES-BENZ SPRINTER KLAR TIL EURO 6 Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Ivan Stjernqvist

Daimler har nu gennemført omstillingen af koncernens mange køretøjsmodeller til Euro 6. Den blev afsluttet med tunglasttrækkeren SLT og minibussen Sprinter. Sprinter Minibus Man kan ikke undgå at lægge mærke til, at Mercedes-Benz Sprinter tilsyneladende er meget populær som minibus. De kører overalt – morgen, middag, aften og nat ”sprinter” de rundt med unge og ældre, syge og raske – ja, alle kører med minibus på et eller andet tidspunkt. Og næsten hver gang er det

en M-B Sprinter. Kan det virkelig være rigtigt, eller er det bare indbildning? Den er god nok! Hver gang der sælges tre minibusser i Danmark, er de to nok af mærket Mercedes-Benz Sprinter. Det kan man da kalde en flot markedsandel, og det er de selvfølgelig meget glade for hos importøren i Danmark. Hos EvoBus i Køge er

glæden dog ikke lige så udpræget, for selv om Mercedes-Benz busser distribueres herfra, så gælder dette dog ikke ubetinget for minibusser – her hersker der anderledes frie markedskræfter. På dette område har der nemlig været en lang tradition for, at forskellige karosserifabrikker har ombygget varebilschassiser

Her ses hele Sprinter programmet ved vendepunktet for vores Dortmund testrute. Byen har valgt at bevare det gamle jernværk som et monument for Dortmunds industrihistorie.

Danske Busvognmænd

/ 29


Køretøj og teknik

Sprinter Minibusser kan bestilles med en lang række chauffør-assistentsystemer, for eksempel sidevinds-assistent, vejbane-assistent, afstandsassistent, blindvinkel-assistent og fjernlys-assistent.

Sprinter Travel har panorama forrude, sideruder i termoglas udførelse, ovenlys tag, luksusstole og stort bagagerum i bagenden.

Det sidste Facelift har givet mere plads i motorrummet. Her påfyldes bl.a. AdBlue.

og kassevogne til forskellige former for minibusser. Sideløbende har Daimler også selv bygget såkaldte kombi-modeller, som mere eller mindre direkte kunne indgå som minibusser. Den overvejende del af Sprinter minibussalget er på den måde gået gennem andre kanaler end EvoBus i Køge.

udslag i det produktsortiment, der lægges ud med. Som bekendt benyttes minibusser i talrige segmenter af persontransporten, og selv om en standard kassevogn med en fornuftig ombygning kan bruges til næsten alt, så er der alligevel mange persontransportnicher, som kræver særlig behandling. Det gælder f.eks. lavgulvs telebusser i den ene ende og luksus VIP-busser til de lidt længere afstande i den anden ende. Hvis disse områder skal dækkes kvalitetsmæssigt, så kan en simpel ombygning af en standard kassevogn ikke klare de høje krav, som Mercedes-Benz minibusser selv opstiller. Derfor deler Mercedes-Benz minibusprogrammet op i fire kategorier, der dækkes med hver sin grundmodel: Sprinter City, Sprinter Transfer, Sprinter Travel og Sprinter Mobility.

blive op til 1.200 enheder, hvortil kommer 300 enheder bygget på en tilsvarende fabrik i Ligney, Frankrig. Fra den nærliggende Sprinter varebilsfabrik i Düsseldorf ankommer råvaren i form af et nøgent chassis med førerhus – eller som en kassevogn. Først ribbes den for alt, hvad der ikke skal bruges til ombygningen. Dernæst går den – sammen med et komplet samlesæt af originale EvoBus busdele – ind på minibus-samlebåndet. De modeller, der skal gennemgå en større tilpasning i bagoverhæng eller akselafstand, bliver først bearbejdet i en tilstødende hal. Herefter flyder alle busser gennem det samme forløb med rustbeskyttelse, lakering, montering og færdigkontrol. Det hele ligner til forveksling en ”rigtig” busfabrikation, og det efterlader da også indtrykket af et kvalitetsprodukt af høj klasse. Efterfølgende fik vi rig lejlighed til at testkøre alle modeller, og det må indrømmes, at kvalitetsniveauet fornemmes at være meget højt. EvoBus deler som nævnt Sprinter minibus programmet op i fire kategorier: City, Transfer, Travel og Mobility, hvoraf den første og sidste gruppe er dem, der kræver den mest indgående ombygning.

Den originale vare EvoBus i Køge har – i mangel af ”den originale vare” – selv tidligere forsøgt sig på ”ombygningsmarkedet” og har gennem tiden leveret ikke så få Sprintere opbygget hos Backaryd i Sverige. Nu er den ”kanal” imidlertid lukket, og det skyldes, at EvoBus GmbH i 2010 besluttede at gå helhjertet ind i dette segment og etablerede en lille fabrik i Dortmund, som selv skal stå for ombygning, distribution og salg af minibusser. I denne kæde indgår EvoBus i Køge naturligvis og vil fremover koncentrere sig om de originale Mercedes-Benz minibusser fra Dortmund. Mercedes-Benz Minibus GmbH er et 100% ejet selskab under EvoBus GmbH, som igen ejes 100% af Daimler AG – og når man her går ind for en sag, så gør man det helhjertet og grundigt. Det giver sig tydeligt

Grundlaget kommer fra Düsseldorf Ved Euro 6-introduktionen i Dortmund var der lejlighed til at følge dagens produktion af Mercedes-Benz minibusser, der foregår som samlebåndsproduktion i nyindrettede haller i Dortmund. Den årlige produktion kan

”ET LILLE GLIMT FRA PRODUKTIONEN VISER, HVORDAN DEN LAVTBYGGEDE CITY 77 FÅR PÅLIMET KUNSTSTOFSIDER”.

30 / Danske Busvognmænd


Køretøj og teknik Annoncer

Sprinter City Det er ikke nogen nem sag at bygge en Sprinter om til en lavgulvsbus, sådan som det kræves til visse opgaver i den offentlige persontrafik. Med en motor i forenden på en baghjulstrukket minibus, bliver den store opgave at få lagt kardanakslen ned under gulvet på en fornuftig måde. Det har M-B løst elegant ved at montere et Z-formet drev i bagenden af den automatiske gearkasse – City leveres nemlig kun med 7-trins automatgear. Sprinter City bygges nu i tre versioner – en City 35, en City 65 og en City 77 med helt op til 40 passagerer. Den midterste del, lavgulvs-sektionen, har en indstigningshøjde på blot 25 cm, og den store City 65 kan endda udstyres med en ”kneeling” funktion, så den bliver endnu lavere.

fer 23 og 34 med totalvægt under 3,5 tons (lille kort) og Transfer 35, 45 og 55 med totalvægt op til 5,3 tons. Længderne varierer tilsvarende, og til det ”lille kort” findes der to akselafstande til henholdsvis 13 og 16 pladser, medens de tungere versioner går op til 22 passagerer.

Sprinter Travel Til luksus minibusmarkedet kan M-B levere den elegante Sprinter Travel i versionerne Travel 45, Travel 55 eller Travel 65 med totalvægt 5,0 til 5,3 tons og i længderne 7,345, 7,665 eller 7,700 meter. Sprinter Travel er ekstra komfortabel og luksuriøs, hvor der er lagt vægt på fine passagerfaciliteter, som vi ser dem i større busser. Blandt andet er der taget et fint hensyn til bagageforholdene.

Sprinter Transfer

Sprinter Mobility

Dette er den store ”mellemklasse”, som er den mest solgte i Danmark. Den kan klare næsten alle opgaver. Konkurrencedygtig i pris og varieret i udbuddet af versioner. Transfer findes i fem grundmodeller: Trans-

Denne model er specialbygget til kørsel med passagerer i kørestole eller andre bevægelseshæmmede personer. Denne type minibusser kræver ofte omfattende forberedelser for montering af lifte eller andet udstyr, og den

leveres i to versioner: Mobility 23 og Mobility 33. Begge til lille kørekort og med plads til henholdsvis 5 eller 6 kørestole. Sprinter Mobility kan leveres med flere alternative udstyrsdetaljer, der kan lette passagerernes og personalets daglige arbejde. Alle de nævnte modeller kunne testes i Euro 6 udgaven, og der var lagt en afvekslende rute rundt i Dortmund. Jeg var især imponeret over den kendte 4-cylindrede 2,2 liter store OM 651 dieselmotor med 163 hk, som nu i Euro 6 justering fremviste en imponerende gangkultur. Den trækker med sine 360 Nm helt nede fra 1200 o/min, som om det var en langt større lastbilmotor. Den passer perfekt sammen med den 6 trins manuelle gearkasse med det letgående konsol gearskifte. Den var så behagelig at køre med, at jeg slet ikke savnede den 7 trins automatgearkasse, som de fleste ellers er udstyret med. Euro 6 værdierne opnår denne motor ved hjælp af en SCR katalysator med Ad Blue indsprøjtning, samt et lukket partikelfilter.

Sprinter Travel 65 er en luksus minibus, som er blevet meget populær. Den kan leveres med V6-Turbodiesel motor på 190 hk.

Danske Busvognmænd

/ 31


§ Paragraf i fokus

PARAGRAF I FOKU Sussi Skovgaard-Holm Advokat og konsulent i DI - Dansk Industri Kontakt 33 77 34 47

Råd og g n opdateri og om jura regler

Nye overenskomster – nye muligheder for fleksibilitet Overenskomstfornyelsen har i forhold til både overenskomsterne for rutebilkørsel og turistoverenskomsten givet vognmændene nye muligheder for fleksibilitet, når de tilrettelægger arbejdet.

O

verenskomsterne for de næste 3 år på det private arbejdsmarked kom på plads her i foråret. Ved forhandlinger om fornyelsen af både rutebil- og turistoverenskomsten var øget fleksibilitet for virksomhederne et af fokusområderne. På begge overenskomstområder lykkedes det at aftale nye branchespecifikke regler, der giver vognmændene redskaber til at øge fleksibiliteten.

Rutebilkørsel – deltid, alternative arbejdstidsregler og årsnorm På rutebilområdet blev der på tre områder indgået aftaler, der kan øge fleksibiliteten for vognmændene. Først og fremmest blev overenskomstens bestemmelser om deltidsbeskæftigelse ændret. Dermed blev overenskomsten bragt i overensstemmelse med deltidsloven. Ændringerne indebærer, at et tidligere forbud mod at ansætte fuldtidsmedarbejdere på deltid blev ophævet. Herudover blev en tidligere timegrænse, hvorefter deltidsansatte maksimalt

32 / Danske Busvognmænd

kunne være ansat 30 timer ugentligt, ligeledes fjernet. Konsekvensen er, at medarbejdere nu kan ansættes på deltid, hvis arbejdstiden udgør mindst 15 timer ugentligt. For det andet er der udarbejdet et nyt sæt alternative arbejdstidsregler, som vognmændene og deres tillidsrepræsentanter kan tilvælge via en lokalaftale. De alternative arbejdstidsregler er et afbalanceret regelsæt, hvor der i forhold til overenskomstens regler er foretaget ændringer, der både tilgodeser medarbejdere og virksomheder. De alternative regler giver blandt andet mulighed for at planlægge turnus med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på op til 37½ time om ugen. For Landsoverenskomstens område indebærer de alternative arbejdstidsregler derudover, at pausen ved vagter over 5 timer forøges fra 25 til 30 minutter, idet der dog fortsat alene betales for 25 minutters pause. Omvendt betragtes ophold under 15 minutter som effektiv arbejdstid i modsætning til de eksisterende regler, hvor ophold på op til 20 minutter

betragtes som effektiv arbejdstid. Endelig er det muligt som led i de alternative arbejdstidsregler at aftale, at de betalte pauser helt eller delvist konverteres til et løntillæg. Ved en sådan aftale vil den effektive arbejdstid blive øget. Det er efter de nye regler ikke en forudsætning, at de alternative arbejdstidsregler indføres for hele virksomheden. Det er med andre ord op til de lokale parter at blive enige om at anvende dem på de områder, hvor dette giver mening for såvel virksomheden som tillidsrepræsentanten. For det tredje er der aftalt en bestemmelse om indførelse af forsøgsordninger om årsnorm. Ved en årsnorm beregnes arbejdstiden over en længere periode, og det samlede antal timer/ arbejdsdage skal blot reflektere det antal dage/ timer, normen indeholder for den pågældende periode. Årsnormen indebærer således en fravigelse af de turnusregler, der i øvrigt gælder efter overenskomsterne for rutebilkørsel. Indførelse af en årsnorm skal udarbejdes som en forsøgsordning, der skal godkendes af


§ Paragraf i fokus

overenskomstpartnerne. Til brug herfor er overenskomstparterne i øjeblikket ved at udarbejde en fællesberegning af antal arbejdsdage i en årsnorm til brug for de lokale parters videre arbejde med udarbejdelse af sådanne forsøgsordninger.

Turistoverenskomsten – rådighedstillæg og mulighed for afregning pr. kvarte time Ved fornyelsen af Turistoverenskomsten blev der aftalt to branchespecifikke ændringer, som særligt giver mulighed for øget fleksibilitet for arbejdsgiverne For det første er der aftalt en ny bestemmelse om rådighedstillæg ved turistkørsel. Tillægget udgør 25 pct. af den gældende normaltimeløn og udløses, når chaufføren står til rådighed i et i forvejen aftalt antal timer. Ændringen løser nogle af de udfordringer, det giver, når trafikselskaberne ved visse kørselsformer kræver, at vognene skal stå til rådighed i en vis periode før og efter den planlagte kørsel. Ændringen kan derfor gøre denne form for kørsel mere rentabel for vognmændene. For det andet er der aftalt en lempelse i afregningsreglerne. Efter Turistoverenskomsten afregnes der pr. halve time for hvert fremmøde. Dette udgangspunkt er stadig gældende, men såfremt en chauffør er garanteret 37 timers ansættelse om ugen, kan virksomheden fremover afregne chaufførens timeløn pr. kvarte time. Herved er der givet mulighed for at fravige overenskomstens udgangspunkt med afregning pr. halve time ved fuldtidsansættelse. Ud over disse to ændringer, er det ved fornyelsen blevet præciseret, at tilknyttede arbejdsydelser er indeholdt i betalingen efter overenskomsten. Med andre ord udløser udførelse af tilknyttede arbejdsydelser ikke krav på tillæg.

Automatisk Disponering med Easy@Tour Optimering af din kørsel sikrer, at den udføres med så få busser som muligt ligesom køretid og kørte km minimeres. Planlægningen sker hurtigt og sikrer at alle krav overholdes. Du får bl.a.: Hurtig planlægning og færdige kørelister. Planer der minimerer antallet af busser. Mindre køretid og KM. Planer der minimerer den samlede køretid og kilometer mellem stop. Beregne omkostninger inden der bydes på en licitation.

”Vores primære mål var at reducere tidsforbruget på kontoret og sekundært at klare kørslen med færre busser. Begge mål har vi fået opfyldt med god hjælp af ”Automatisk Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …” -John Bergholdt, Bergholdt.dk

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid! Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

Danske Busvognmænd

/ 33


Kort nyt

KO RT

NYT Busparkeringspladser i København Teknik- og Miljøforvaltningen har etableret busparkeringspladser på Grønningen 2-16 langs Kastellet i sommersæsonen 2014. Her er reserveret plads til busparkering i tidsrummet kl. 10-15. Uden for dette tidsrum er det også muligt for den øvrige trafik at parkere på strækningen. Center for Trafik og Byliv henviser til, at busser, der har sat turister af ved attraktioner i Indre By med fordel kan benytte pladserne på Grønningen. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme henviser også til disse p-pladser i forbindelse med af- og pålæsningspladsen i Toldbodgade ved Amaliehaven. Desuden vil der hen over sommeren være standsningsforbud i selve Toldbodgade, hvorfor Center for Trafik og Byliv understøtter behovet for busparkering med henvisning til Grønningen. Bemærk at det er i grøn betalingszone. Øvrige parkeringsmuligheder Reserveret parkering til busser findes desuden bl.a. på følgende lokaliteter: • Kalvebod Brygge, ramperne ved Fisketorvet (uden for betalingszonen), • Vermlandsgade mellem Herjedalgade og Kløvermarksvej (uden for betalingszonen) • Øster Voldgade ved Rosenborg og over for Øster Voldgade 10 (betalingsparkering i Grøn Zone) samt på • Ingerslevsgade (betalingsparkering i Grøn Zone).

34 / Danske Busvognmænd

Mekanikere får adgang til sundhedsordningen i PensionDanmark Nu får også mekanikerne adgang til sundhedsordningen i PensionDanmark på linje med de øvrige medarbejdere på AKT-overenskomsten. Det var en af de gode nyheder fra OK14. Dermed får mekanikerne pr. 1. juli bl.a. adgang til tværfaglige behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut – fx hvis der er problemer med ryggen eller nakken. Det har chaufførerne i bl.a. City-Trafik haft glæde af. Og her er driftsdirektør Peter Quaade meget tilfreds med, at ordningen nu også gælder mekanikerne. ”Vi ved fra vores chauffører, at det giver en stor tryghed for dem, at de med sundhedsordningen kan tage mindre problemer i opløbet, inden det ender i lange sygemeldinger og kroniske skader. Det har vi som virksomhed en klar interesse i. Derfor er det også meget positivt, at ordningen nu også omfatter mekanikergruppen, som dermed får muligheden for at få hjælp fra sundhedsordningen,” siger Peter Quaade. Han fremhæver også, at sundhedsordningen i PensionDanmark gælder fra første ansættelsesdag, og at medarbejderne kan få behandlinger uden at have en lægehenvisning og uden at skulle betale. PensionDanmark deltog med en stand på Danske Busvognmænds årsmøde, hvor en behandler gav smagsprøver på de tværfaglige behandlinger, som både chauffører og mekanikere nu har glæde af. Man kan læse mere på pension.dk/sundhed eller kontakte PensionDanmark ved at ringe 7010 0806.

Passagerpulsen bliver en realitet Passagerpulsen – der blev omtalt i apriludgaven af Busmagasinet – bliver en ny samlet stemme for passagererne i den kollektive trafik. Regeringen besluttede i juni sammen med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti at bevilge 30 mio. kr. over de næste 4½ år, og det er Forbrugerrådet Tænk, som bl.a. stod for det omtalte forprojekt, der skal etablere og organisere Passagerpulsen. Formålet med Passsagerpulsen er fremover at tale passagerernes sag og skaffe ny faktabaseret viden om kollektiv trafik og passagererne. Den samlende organisation på tværs af busser, tog, metro – og på tværs af trafikselskaber – skal samtidig gøre det nemmere for trafikselskaber og politikere at komme i dialog med og få viden om passagererne: ”Med Passagerpulsen kan vi nemlig med én stærk, samlet stemme og på baggrund af dokumentation gå i dialog med trafikselskaber, myndigheder og politikere og derigennem få skabt forbedringer for passagerer over hele landet på tværs af transportformer,” udtaler formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip på foreningens hjemmeside. I dag har de forskellige trafikselskaber hver deres undersøgelser på området. Men Passagerpulsen skal gennemføre nationale undersøgelser om passagerens forhold og rejsen fra dør til dør og dermed give ny viden, der kan gavne både trafikselskaberne og passagererne.


No st

alg

ihj

ørn

et

Van Hool 1.

2.

B

elgiske Van Hool kom til Danmark i 1975 hos hele 2 busforhandlere: O. Sommer i Taastrup henh. Belvedere Autoimport i Helsingør, leveret på deres respektive chassis-mærker Volvo henh. Ford. De førte begge Van Hool 300, der var et komfortabelt turistbus-karosseri med fleksible muligheder, så det hurtigt også blev et hit til rutekørsel. Ikke blot hvor man ønskede komfort, f.eks. hos Horns-Herreds Buslinier, men også askese, som hos Jørgen Andersen i Ballerup, hvor de bl.a. leveredes som bybusser med træsæder grundet 1970’ernes sæde-hærværk. I 1979 kom den ny model turistbuskarosseri T8 bedst kendt som ”Alizee”, der også nåede at blive leveret på Ford-chassiser, inden Ford trak sig fra busser i 1982. I 1980 kom den noget klumpedumpede bybustype ”Nordic”, men i 1984 lykkedes det i stedet at få den pænere Alizee i bybus-udgave. Samtidigt stod Scania for at finde nye karosseri-partnere efter VBKs lukning i Herning. I 1985 blev der derfor leveret et antal Van Hool turistbusser på Scania-chassiser. I 1990’erne ebbede interessen for Van Hool dog ud, snart var det kun Søndergaard, der købte dem til sin Fjerritslev-København-rute indtil 1996. Van Hool havde ellers nogle for samtiden interessante lavgulvsbusser, der kunne fås med bagperron, fordi motoren sad i siden! Dem blev der kun leveret 4 af i 1994 til brug i Køge. Siden er der leveret enkelte Van Hool-turistbusser af de efterfølgende turistbus-modeller T9 fra 1997 og TX fra 2012. Et nyt kapitel er dog åbnet med de ny 24-meter Van Hool ledbusser i Malmø. Det bliver spændende, om de er noget for os!?

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab. Tekst: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder i BHS’ arkiv.

3.

1. Van Hool kom til Danmark med et flot design. Forhandlet både i forbindelse med Volvo og Ford, var behov for en solid bus, og for en let og prisbillig bus, begge dækket ind. Her ses en bygget på Ford, fra Jørgens Busser i Viborg. 2. Van Hool T8 kom til at dække hele spekteret fra by- og midibusser til højdækkere og toetages. Her ses ”julekalenderen” hos Herfølge Turistfart. Den havde nemlig hele 24 bagage- og andre låger! 3. Bybus-typen Van Hool ”Nordic” kom alene i trafik i Ballerup, Hillerød, Holte og Nykøbing F. Her ses den i 3-dørs udgave, med krydsfiner-stole, i Hillerød. 4. Modsat Van Hool T8 der var pænt udbredt, blev efterfølgeren, Van Hool T9 sjælden. Schmidts Turisttrafik i Glostrup er dog blandt dem, som har anskaffet bustypen.

4.

Danske Busvognmænd

/ 35


Info

Danske Busvognmænd SEKRETARIATET Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

HOVEDBESTYRELSEN Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk / www.morups.dk

Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk / www.ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk / www.jornsbusrejser.dk Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk / www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk / www.papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com, www.veddeturistfart.dk

Bus gasinet ma

MEDARBEJDERE Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter. Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel. Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning. Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring. Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Danske Busvognmænd

No 07-08 / JULI-AUG. 2014 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

UDGIVER Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ANSVARSHAVENDE Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk ANNONCER & PRODUKTION pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk

OPLAG 1.900 stk. DISTRIBUTION Post Danmark ISSN 1904-8505

36 / Danske Busvognmænd

DANSKE BUSVOGNMÆNDS opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale. Forsidebillede: Ivan Stjernqvist ABONNEMENTSPRISER Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse. UDGIVELSER Udkommer 11 gange om året Næste udgivelse er i uge 36 2014. Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 13. august 2014.


Info

Velkommen i DB KREDS 1

F.C. Turist Fredensgade 1c, 1.th 7800 Skive

Afgang fra DB KREDS 1

K.E. Busser Stabyvej 57, Staby 6990 Ulfborg Skive Minibusser Katrinevej 63 7800 Skive DA-NI Busser Christian X’s Vej 66 8260 Viby J

KREDS 2

e k k y l l i t r ´ i s i V … MED FØDSELSDAGEN Jørgen E. Petersen 60 år den 5. august 2014 JEP Transport

Jens Hansen 60 år den 18. august 2014 Solrød Turistfart I/S

… MED JUBILÆET Alex Henriksen 10 års jubilæum den 1. juni 2014 Sydthy Rute- og Turistfart

Tulipan Transporten ApS Slettensvej 216 5270 Odense N

KREDS 3

AK Transport & Trading ApS Ægirsgade 4 A 2200 København N

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK... ANNONCER I BUSMAGASINET PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

HVIS DU VIL ANNONCERE HER SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PRODUKTION@ PK-REKLAME.DK

Fartskrivere og Genneratorer - lad Ketner hjælpe i en fart..!

Fartskriver eksperten - så er det Ketner i bruger til 2-års eftersyn. Altid ombytnings Fartskrivere på lager. Ketner+JOHN ANDERSEN.pdf Vi er eksperter i reperationer af Webasto, Stroco og Eberspæcher busvarmer. Vi har nye og ombytning på lager samt alt i reservedele. Stort lager af Turboladere til alle bustyper. Stort lager af Startere og Generatorer.

Få et godt tilbud!

1

04/07/12

13.38

Ketner A/S Aalborg : tlf: 7080 7359 Århus : tlf: 7080 7361 Holstebro : tlf: 7080 7351

JOHN ANDERSEN Danske Busvognmænd / 37


Rubrikannoncer

Busrejser – Busture

Går bus-turen til København..? - så besøg os for et godt måltid mad. Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg. Dansk Køkken. Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 148,Stor buffet kr. 158,-

Restaurant Menuen

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert. Betaler med kontanter. Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

OVERNATNING

HAR DE GRUPPEN? Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2014 2004

Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

Samsø & Ærø Gårdbutik Populære udflugtsmål Busser er velkomne

Busparkering og gratis kaffe m/smagsprøve af ø-snaps ved besked inden besøg

Samsø tlf. 20134630 Ærø 30343028, www.oen.dk

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK... ANNONCER I BUSMAGASINET KONTAKT: PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

38 / Danske Busvognmænd

HVIS DU VIL ANNONCERE HER SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PER@PK-REKLAME.DK


Rubrikannoncer

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK... ANNONCER I BUSMAGASINET PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

Sæt dit logo på... Reklameartikler Vi sælger REKLAMEARTIKLER

- Kuglepenne - Kildevand - Lightere - Nøgleringe - Drikkedunke - Muleposer - Reklameslik

- og alt det andet... Reklameartikler og give-aways produkter skaber opmærksomhed omkring jeres virksomhed, både i det daglige - eller når der skal markedsføres... - en god ide!

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG

Ingen opgave er for stor eller for lille...! - ring og få et godt tilbud...

> Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd

/ 39


DANMARK

Det stærke team Værksted i Jylland og på Sjælland Officiel Solaris servicepartner. Torvegade 155 7160 Tørring Telefon 7690 3157

Salg og levering af nye og brugte minibusser Haraldsdalvej 9 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Salg af rutebus og skolebus Diesel, el, og gas ... Danmark Bus A/S 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Afsender: Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

“Når kvaliteten vejer tungest”

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer: 42467

Service og reperation af alle slags busser ...


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.