Busmagasinet januar 2011 by Dansk PersonTransport

Bus gasinet ma no 01 / januar 2011

Danske Busvognmænd

fra transporttid tiL kvaLitetstid Idéer til at gøre skolebuskørsel sjovere for eleverne s. 10

Lys fremtid for persontransporten Der er spået en fordobling i antallet af passagerer s. 4

Læs også 14. turen går til Bruxelles 20. rute 800 genopstår 24. kollektiv trafik i Sverige

Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

Danske Busvognmænd

/ 01

Emne

Setra MultiClass

Setra – et Daimler mærke

fleksibilitet uden grænser

Vidste du, at vi med et snuptag forvandler en UL-model til en speciel og særdeles økonomisk bus. Ideel til specielle kørselsopgaver som skolebus, indkøbsture, blandet rutekørsel og hjemmeturist.

Motorer fra 220 kW til 260 kW, manuelt gearskift, PowerShift eller AS-tronic. Du vil blive overrasket over udstyrsmulighederne. Men ikke mindst prisen. Kontakt dit Setra-team.

Turistbusfront med integralspejle, ekstra tonede sideruder, forhøjet gulv og større bagagerum, køleskab, højryggede stole og evt. køkken, klimaanlæg, samt toilet gør 02 / Danske Busvognmænd underværker.

EvoBus Danmark A/S, Setra-busser, Centervej 3, 4600 Køge, Tlf. 56 37 00 00, Fax 56 37 00 01, www.evobus.dk

lederEmne / Indhold

Så SkEtE DEt …

i har haft ønsket et stykke tid. Vi har puslet om det længe. Vi har forberedt det konkret efter en meget stram tidsplan. Et nyt layout for Danske Busvognmænds medlemsblad. Et blad som også tager navneforandring til Bus Magasinet.

Og nu er vi her så. I fuldt flor. Vi håber meget, at I vil tage godt imod det. Selv om vi har gjort os umage, kan det meget vel tænkes, at vi ikke har ramt 110 % rigtigt i første forsøg. Så vi er meget lydhøre for bemærkninger og kommentarer fra jer læsere.

Steen Bundgaard Adm. direktør

Men vi har søgt efter en udtryksform, der virker roligere og giver bladets mange læsere en endnu bedre læseoplevelse. Vi har altid haft et rigtig flot visitkort i form af vores medlemsblad. Men hvis ikke vi en gang imellem går ind og laver nogle justeringer, så forældes udtryksformen. For de af jer, der stadig har de gamle blade fra LDB- og TL-tiden, er det vist rimelig klart, hvad jeg mener. Det må da siges at være en god start på et nyt år. Et stor tak skal lyde til vores kommunikationschef, til pkreklame og tryk i Frederikshavn, der har stået og fortsat vil stå for udgivelsen af bladet. Også en tak til Mediegruppen, der har haft nogle spændende ideer til, hvordan vi kunne justere lidt i vores udtryksform og gøre vores gode blad endnu bedre. Nu er det så op til os at give bladet indhold. At finde de mange gode bushistorier, vi ved er derude i jeres hverdag. Det er et af vores store mål for 2011. At fylde bladet med alt det positive, der hver eneste dag er med til at gøre busbranchen så spændende. Og vi vil meget gerne høre fra jer, når I har en historie, I gerne vil af med – så hold jer endelig ikke tilbage! Vi ønsker alle vores medlemmer og bladets øvrige læser et rigtig godt nyt år!

Steen Bundgaard Adm. direktør

Indhold

04 04

Lys fremtid for persontransporten

Kort Nyt

Fra transporttid til kvalitetstid

Med kreds 1 til Hannover

Foreningsnyt

Kort Nyt

Paragraf i fokus

Rute 800

Foreningsnyt

Nostalgihjørnet

Info

mellem Nykøbing F og Odense genopstår i privat regi

Istanbul tur-retur

Kort Nyt

Turen går til Bruxelles

Udfyldt konkurrenceskema

Sverige klar til ny organisering af den kollektive trafik

Simonsen, Skibby

Danske Busvognmænd

/ 03

Persontransport

Lys fremtid for persontransporten Af: Ivan Stjernqvist - istj@post12.tele.dk / Foto: Daimler Media

Det blev fastslĂĽet ved et Mercedes-Benz Symposium om offentlig persontransport, som blev afholdt i Mannheim â&#x20AC;&#x201C; det traditionsrige centrum for produktion af MercedesBenz by- og rutebusser

04 / Danske BusvognmĂŚnd

Persontransport

or alle, som er beskæftiget i persontransportbranchen, lyder en fordobling som sød musik i ørerne, men en så stor stigning i transporten kan kun klares, hvis alle transportformer optimeres og samordnes. Persontransport varetages af såvel busser som skinnebåret trafik, og Daimler vil i sagens natur primært støtte den førstnævnte del af den kollektive persontransport. Mercedes-Benz benyttede derfor lejligheden til at præsentere en demonstrationsbus, som fabrikken har udviklet under det europæiske forskningsprojekt, European Bus System of the Future (EBSF). Det er et meget omfattende forskningsprogram, som har til formål at gøre det mere attraktivt at benytte busser i byerne. Det sker gennem udvikling af nye busser og infrastrukturløsninger, samt ved at indsamle og præsentere alle de gode eksempler, der allerede findes. Ikke mindre end 47 parter deltager i forskningsprogrammet, herunder de fem største busproducenter i Europa, og budgettet er på i alt EUR 26 mio. Beslutningstagere i de fleste storbyer verden over vil gerne have flere indbyggere til at bruge offentlig transport for at reducere antallet af trafiksammenbrud og miljøbelastninger. I dag er busser det mest benyttede offentlige transportmiddel i byer, men flere faktorer gør, at folk tøver med at lade bilen stå, for i stedet at tage bussen. En af de ting, der får mange til at vælge bilen i stedet for bussen, er rejsetiden, som er længere med bus. Det forskningsprojekt, som flere af deltagerne gennemfører inden for rammerne af EBSF, omfatter identificering af en busindretning, som reducerer indog udstigningstiden. Ved at reducere tiden, hvor bussen holder stille ved stoppesteder, kan den samlede rejsetid mindskes. Røde eller grønne diodelys ved dørene viser, hvor man skal gå ind og ud.

Danske Busvognmænd

/ 05

Persontransport Emne

EBSF koordineres af International Association of Transport (UIPT), som dækker alle former for offentlig transport: Metro, bus, sporvogne, letbaner regional og lokalbaner, samt vandbåren transport. UITP har 3100 medlemmer fra 90 lande.

“En af de ting, der får mange til at vælge bilen i stedet for bussen, er rejsetiden, som er længere med bus.”

Under EBSF projektet er det for første gang lykkedes at bringe de fem førende europæiske busfabrikanter og andre parter sammen med transportoperatører, nationale transportselskaber, transportmyndigheder, underleverandør-

06 / Danske Busvognmænd

industrien, forskningscentre, universiteter og konsulentfirmaer.

ikke behøver at kæmpe sig gennem hele midtergangen for at skabe sig et overblik. På demo-bussen virkede det meget overbevisende.

Ind- og udstigningstiden er afgørende EBSF projektet når ud i alle hjørner af persontransporten, hvor der kan findes forbedringer, som kan nedbringe rejsetiden og øge passagerkapaciteten. De praktiske tests køres i byerne Bremerhafen, Bruno, Budapest, Gøteborg, Madrid, Rom og Rouen. Flere busfabrikanter, blandt andre Volvo og Mercedes-Benz, har gennemført studier for at forkorte standsetiden ved stoppestederne. Hvis man kan få strømmen af passagerer til at glide lettere, når dørene åbnes, kan der vindes kostbare sekunder ved hvert stoppested. Hvordan dette kan gøres blev vist på et demonstrationskøretøj, hvor lysdioder anviste passagererne, hvor de skulle stige ud og hvor de skulle stige ind, netop på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer sig nemlig i løbet af dagen og undervejs på ruten. Med diodelys kan man også let markere, hvor der er ledige siddepladser, så passagererne

BRT og hybrid tegner fremtiden CO2-udledningen fra persontrafikken er kommet meget i fokus, og hvert transportmiddel forsøger at fremhæve sin egen lave udledning. Regner man CO2-udledningen ud per person, som transporteres 100 km, er der intet, som slår en rejsebus. Det tyske miljøministerium har beregnet udledningen til 31 gram per person. Det kan intet andet transportmiddel præstere. Det tilsvarende tal for et fjerntog er også lavt, men alligevel på 46 gram per person. Med fly er udledningen på 365 gram per person. Tallene er alle gennemsnitstal, men når en moderne bybus kører med spidsbelastning er udledningen endnu mindre – så kommer den helt ned på de halve værdier. CO2-udledningen følger ganske nøje dieselforbruget, og man har konstateret, at dieselforbruget reduceres væsentligt, når busserne kører uhindret gennem trafikken, hvilket er

Persontransport Emne

En fordobling af den kollektive persontransport kan kun klares, hvis alle transportformer optimeres og samordnes. Persontransport varetages jo af såvel små som store busser, og skinnebåren trafik.

”Hvis man kan få strømmen af passagerer til at glide lettere, når dørene åbnes, kan der vindes kostbare sekunder ved hvert stoppested.”

tilfældet med et Bus Rapid Transport (BRT) anlæg. Både Mercedes og Volvo er stærke spillere på BRT markedet, og kan begge henvise til meget vellykkede projekter. Her i bladet har vi bragt en fyldig omtale af Mercedes BRTanlægget i Istanbul. Det samme gælder for hybridbusser, og hvem af de to stærke busfabrikker, der er længst

fremme på dette område, er ikke nemt at afgøre. Volvo har valgt at hybridisere sine busser efter parallel-hybrid-metoden, medens Mercedes går ind for seriel-hybrid-metoden. I forbindelse med symposiet i Mannheim var der lejlighed til at prøvekøre (som passager) den nyeste Mercedes-Benz Citaro G BlueTec hybrid ledbus. Det er første gang jeg prøver den, og den imponerer ikke så lidt. Med Citaro seriel hybrid har Mercedes valgt at benytte fire elektriske navmotorer på de to bageste aksler. Hver navmotor kan yde 109 hk, og det vil sige, at den 18 meter lange ledbus råder over 435 hk i alt. Strømmen leveres af en lithium-ion batteripakke, som er placeret på taget. Så snart den er ved at løbe tør for strøm, starter en 4-cylindret dieselmotor, som ikke har anden opgave, end at lade batterierne op. Det klares let med en 4,8 liter Atego motor, som stopper igen, så snart bussen stopper – og ikke springer i gang igen, før bussen har forladt stoppestedet eller lysreguleringen. På vej ind til stoppestedet eller ned ad bakke oplades batterierne med gratis strøm fra navmotorerne.

Det var en overbevisende demonstration, som afsluttede et meget interessant ÖPNV Symposium, der viste, at bussens rolle i kollektiv transport vil blive styrket i tiden fremover.

FAKTA European Bus System of the Future (EBSF) er et forskningsprogram, som har til formål at gøre det mere attraktivt at køre med bus i byerne. Det sker gennem udvikling af nye busser og infrastrukturløsninger, samt ved at indsamle og præsentere alle de gode eksempler, der allerede findes. Ikke mindre end 47 parter deltager i forskningsprogrammet blandt andet de fem største busproducenter i Europa. Budgettet er på i alt EUR 26 mio. Mere info www.ebsf.eu

Danske Busvognmænd

/ 07

kort nyt

nyt FrA DB Inspiration til buspuljerne Hvis du vil have inspiration til projekter, som du kan søge støtte til, kan du på Trafikstyrelsens nye hjemmeside se en online ’vidensbank’ over de projekter, der har fået støtte fra puljerne. I vidensbanken kan kommende ansøgere dele erfaringer og viden om, hvordan den kollektive bustrafik kan forbedres. Der er sat to nye ansøgningsfrister i 2011 til Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen. De er sat til 15. februar og 15. august 2011.

47 busprojekter fik penge i trafikaftalen Der er blevet givet tilsagn om støtte på 101 millioner kroner til projekter fra Trafikstyrelsens Passagerpulje og Fremkommelighedspulje. Blandt dem, der fik støtte, var: Aalborg Kommune, som får 30 mio. kr. til at etablere 1. etape af Universitetskorridoren, som skal bruges af både kollektive trafik og cykler. Randers Kommune har fået 11 mio. kr. til at forbedre busfremkommelighed på Centerrin-

gen - et projekt, der vil gavne både bybusser og de mange regionale busser i byen. Mariagerfjord Kommune har fået 11 mio. kr , og de skal bruges til at bygge en ny integreret busterminal i midten af Hobro. Gribskov Kommune har fået 9 mio. kr. til at forbedre adgangsforholdene til kollektiv trafik i Helsinge. Midttrafik har fået 6 mio. kr. til at skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik i Silkeborg. Rejseplanen har fået 4 mio. kr. til at udvikle en koncept til korrespondancesikring på tværs af den kollektive trafik og stoppesteder.

Endnu ﬂere busparkeringspladser i Malmö City Malmö arbejder kontinuerligt på at gøre det nemmere for busserne at parkere i centrum, og nu er der endnu flere parkeringspladser langs med Norra Vallgatan. Hold dig orienteret om, hvor du kan parkere på vores infoside om busser:

www.malmotown.com/sv/press/artiklar/bussparkering-i-malmo.

Malmö i 2011

Har du brug for inspiration til, hvad du kan lave med dine gæster i Malmö i 2011, kan du med fordel kigge på www.malmotown.com, hvor er der en god oversigt over, hvilke aktiviteter Malmö byder på i det nye år.

Udbud afslørede en passagerprisstigning på mindst 13 procent rettigheder Da Sydtrafiks bestyrelsesformand, Poul Rosendahl og direktør H.C. Bonde sprættede tilbudskuverter op ved åbningen af femte udbud, var resultatet markante prisstigninger. Dommen lød på mindst 2,7 millioner kr. mere for buskørslen i Tønder Kommune. Den største del af stigningen falder på regionens kørsel, mens Tønder Kommune skal betale 800.000 til 900.000 kr. mere. Det svarer til en stigning på omkring 13 pct. Kun to vognmænd havde afgivet tilbud på kørslen i Tønder. En ændring af momslovgivningen med virkning fra 1. januar 2010 medførte, at rutebusdrift generelt blev dyrere, men Danske Busvognmænd vurderer, at også andre forhold kan spille ind. ”Vi kan se, at kørslen i Tønder blev udbudt som én stor pakke på 15 busser,

08 / Danske Busvognmænd

der omfatter både den regionale kørsel og den lokale skolekørsel,” fortæller Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. ”Det er vores fornemmelse, at størrelsen af de udbudte pakker har betydning for, hvor mange vognmænd, der er interesserede i og har mulighed for at byde på kørslen. Det påvirker prisniveauet, hvis det ikke vurderes opportunt for de mindre, lokale vognmænd at afgive tilbud,” vurderer Lasse Repsholt. Udbud afgøres endeligt i januar. Læs mere om udbuddene på www.sydtrafik.dk

Endelig er EU’s passagerrettigheder for bus blevet vedtaget. Rettighederne drejer sig især om kompensation for forsinkelser, bortkommet bagage og mobilitet for personer med bevægelseshandicap. Men for den typiske danske buspassager får de nye rettigheder ikke så stor betydning, for dansk bustrafik lever allerede op til mange af de krav, der stilles. Steen Bundgaard, adm. direktør Danske Busvognmænd, forklarer: – I Danmark har vi allerede et velfungerende system til handicapkørsel, alle brugere er omfattet af trafikselskabernes individuelle rejsegaranti. Og alle, der bruger den kollektive trafik, har mulighed for at klage hos Ankenævnet for Bus, Tog og Metro. Dermed kan vi allerede nu sætte kryds ud for de væsentligste punkter.

Annonce Emne

Christiansfeld autopolstring tilbyder!

ALT I OMPOLSTRING AF BUSSER Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

SPAR DIESEL 10% 20% 30%

mindre diesel mere kraft mindre gearskift

SpeCIal-TIlbud

Sprinter loft beklædes med kunstlæder. Meget let at vedligeholde.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97

finn@turbochip.dk Tlf. 73670780 morten@turbochip.dk Tlf. 73670783

webTour

Integration til E-conomic

Grask overblik letter bus/ chauffør planlægningen

Knivskarp ådestyring i nært samarbejde med protracking webTour Samarbejder med

Protracking

• • • • • •

Nyt og endnu mere brugervenligt design Køresedler sendes nemt til chauffør via SMS eller e-mail Automatisk forsendelse af tilbud og ordrebekræftelse Overblik ifm. udnyttelse af de enkelte busser Samkør systemet med kollegaer der anvender webTour Integration til C5 eller e-conomic

For demonstration hos jer Ring til Richardt Seirup på 21 449 611 TechHouse.dk

Samkører og udveksler ture med kollegaer der anvender webtour

Når flådestyring går online...

Nørregade 13 2. • 4100 Ringsted • Tlf. 57 610 611 • info@techhouse.dk • www.webtour.dk

Websites • Søgemaskine-optimering • Bookingsystemer • Internethandel • Flådestyring • Online backup • Alt via internettet

Danske Busvognmænd

/ 09

Skolekørsel

og Special- pa ic d n ha kørsel

Fra transporttid til kvalitetstid Af: Helle Selma Harbsmeier - helle.selma@db-dk.dk / Foto: Colourbox

Toget kører gennem et smukt, snedækket Sjælland. Træernes silhuetter med den glimtende sne og rovfuglene, der kredser højt over markerne, giver en idyllisk stemning. Men helt så idyllisk er vintervejret ikke for alle. John Jalkiewicz fra Johns Turist- og Minibusser henter mig på stationen i Nykøbing Falster. Vi skal på besøg hos Hans Christiansen, der er faglig koordinator i Undervisningsafdelingen i Guldborgsund Kommune. Vi skal tale om et projekt, der skal gøre det mere attraktivt for skolebørnene at køre til og fra skole i bus.

å vejen fra stationen til rådhuset, fortæller John mig om de seneste dages kørsel, og hvor store omkostninger det har for hans firma, når sneen drysser, som den har gjort siden begyndelsen af december. ”Det koster jo arbejdstimer. Ikke kun det, at turene tager længere tid, er dyrere. Det er også en tidsrøver at gøre busserne rene. Vi har bestemt højere udgifter til løn i disse dage,” svarer han på spørgsmålet om, hvordan vejret har påvirket hans forretning. På rådhuset bliver vi modtaget af en skærm. Der er ingen receptionist på rådhuset i Nykø-

10 / Danske Busvognmænd

bing – hun sidder i Sakskøbing og al kommunikation mellem borgere og reception foregår via en skærm. Efter nogen tid får vi kontakt til Hans Christiansen, som kommer ud og henter os.

Idéen til projektet kommer fra København Vi bliver anvist pladser i et mødelokale, efter vi har hentet kaffe i automaten, hvor man også kan få ”tilgivelse” og ”kærlighed” for en sølle to-krone. ”Idéen til projektet om at gøre skolebuskørsel mere attraktiv har egentlig to udspring. Det ene er, at skolestrukturen i kom-

munen er blevet ændret – det har betydet, at nogle børn har fået lidt længere til skole. Det andet var en meget konkret oplevelse, min direktør, Alma Larsen, og jeg havde, da vi så en tv-udsendelse om brugen af skærme i busser i København. Vi tænkte: Det kan vi da også bruge her,” lægger Hans Christiansen ud. Formålet med projektet er at yde en ekstra service til familierne – og især børnene – i kommunen – og dermed gøre det mere attraktivt at bosætte sig i udkantsområderne. Der finder en centralisering sted på bl.a. skoleområdet, hvilket betyder at nogle børn får længere til skole.

Skolekørsel

Derfor er det oplagt at kigge på, hvad al den transporttid egentlig kan bruges til. ”Dem, der har længst kører 30 minutter i bus hver vej – til og fra skole. Men der er selvfølgelig mange, der kører kortere tid i bus. Men det er vigtigt, at eleverne får noget ud af den tid, de har i bussen,” fortæller Hans Christiansen. ”Vi har nedsat en idégruppe med meget forskellige mennesker – en bibliotekar, en busvognmand, en specialist i digitalisering – John her – og folk fra DPU og DTU og så selvfølgelig folk her fra afdelingen. I fællesskab har vi arbejdet os frem til en række idéer til, hvordan eleverne kan bruge tiden i bussen bedre. Alle har bidraget med deres tanker og idéer.”

En bus er ikke bare en bus

”vI tAltE oM BuSSEnS FySISkE InDrEtnIng og oM, At DEn SkAl værE MED tIl At unDErStøttE DEt SoCIAlE lIv I BuSSEn. DErFor koM vI BlAnDt AnDEt På IDÉEn MED SIDDEgruPPEr.” John Jalkiewicz har stor erfaring med at køre skolebørn og har derfor også kunnet komme med masser af tanker og idéer. For eksempel

påpegede han vigtigheden af de sociale relationer, der opstår i bussen, når børnene kører frem og tilbage sammen. ”Vi talte om bussens fysiske indretning og om, at den skal være med til at understøtte det sociale liv i bussen. Derfor kom vi blandt andet på idéen med siddegrupper,” siger John. En anden idé er at sætte skærme op i bussen, som eleverne for eksempel kan bruge til at lave lektier på. Der er også blevet talt om, at bibliotekarer kunne køre med på nogle af turene og læse op for børnene eller hjælpe dem med at låne bøger.

Chafføren er en tillidsperson ”Når man kører med skolebørn, får man mange historier. Og det er ikke alle, der er lige sjove,” siger John. ”Jeg har hørt historier om familier, der blev nødt til at sælge deres hus, fordi de ikke længere havde råd til at bo der. Børnene er kede af det og henvender sig til os.” Tanken om en ressourceperson i bussen er nærliggende, men selvom en sådan person kommer til at være med på nogle af turene, betyder det ikke, at chaufføren ikke længere vil være tillidsperson, for han spiller en stor rolle i børnenes hverdag – og vil blive ved med at gøre det.”

Det er lige til at gå til ”Mange af de ting, vi har snakket om, er jo lige til at gå til,” siger Hans Christiansen. ”Vi er stadig i idéfasen, og nogle ting er nemmere at implementere end andre, men overordnet er det et meget lige-til projekt. I næste uge (uge 50) skal projektet præsenteres for det politiske udvalg, og hvis alt går som vi ønsker, kommer

John Jalk iewicz og Hans Ch gruppen, ristianse der arbejd n er med e r på at gøre i skolebu i transport ssen til kvalitetst tiden id for bø rnene. vi forhåbentlig til at have den første bus ude at køre den 1. januar 2012,” afslutter han. Jeg vender igen næsen mod København. Foran mig venter små to timer gennem et smukt, snedækket Sjælland. Og jeg tænker, at der måske kan være flere grunde til at flytte til udkantsdanmark.

FAKTA

Idégruppen består af en tværfaglig gruppe med deltagere fra forskellige afdelinger i kommunen, virksomheder og institutioner, bl.a. DPu. Målet er at tænke ud af boksen og få nye idéer til, hvordan bustransport kan blive mere attraktiv for borgerne.

Danske Busvognmænd

/ 11

Istanbul

istanbul tur-retur Af Henrik jensen, kreds 2 / Foto: iStock

Deltagerne på studieturen til Mercedes’ busfabrik i tyrkiet samles langsomt fra morgenstunden i kastrup lufthavn. Arrangør er DB’s kreds 2, og deltagere fra kreds 3 sikrer, at vi kører med fuld bus. Efter knap tre timers flyvning lander vi i Atatürk lufthavn i Istanbul.

Uden for Merc edes-fabrikk

ransfer til hotellet nær den gamle bydel sker standsmæssigt i en Mercedes Benz Travego og en Sprinter. Det tager ca. 45 min. Vejnettet er godt udbygget, men kvaliteten er svingende og trafikken intens. Det giver en masse stop and go – kørsel. Da vi er an-

12 / Danske Busvognmænd

kommet til hotellet, bliver vi indkvarteret og har lidt tid til at slappe af inden aftensmaden. Aftenen klinger ud i godt kollegialt selskab til toner af kendt musik og ukendte toner fra flere af Istanbuls knap 2.000 moskeer, når der bliver kaldt til bøn.

Busserne kalder Efter en søndag med masser af sightseeing, er det tid til bus-faglighed om mandagen. Vi bliver hentet ved hotellet, og vi kører mod fabrikken i bydelen Hosde. Ved ankomsten bliver vi venligt modtaget af direktørens assistent, som

Istanbul

DB’s studieture sikrer ikke kun kollegialt samvær, men giver også inspiration til, hvordan man kan drive sin forretning og viden om, hvordan det politiske system fungerer og hvordan man kan agere i det. En af forudsætningerne for en velfungerende forening er, at medlemmerne har en oplevelse af sammenhold og loyalitet, og at deres sag bliver talt de rigtige steder. Derfor er studieturene en stor og vigtig del af DB’s arbejde. I 2010 blev det til tre studieture af vidt forskellig karakter til tre meget forskellige destinationer. læs mere om dem her.

giver os et grundigt resume af Mercedes Benz Türk’s historie og udvikling helt op til det topmoderne og effektive anlæg, vi ser i dag. Fabrikken kan efter de seneste tilpasninger producere op til 4.000 busser om året, men den verdensomspændende finanskrise betyder, at man også her har sat overliggeren lidt lavere. For 2010 forventer man en samlet produktion på 3.100 busser, alle Mercedes Benz af modellerne Integro, Intourino, Tourismo og Travego. Under den efterfølgende rundvisning ser vi tilblivelsen af karosseriet, den rustbeskyttende KTL-dyppelakering og lidt af monteringen af drivliner. Vores dygtige og tyskkyndige guide bruger flere lejligheder til at forklare os fabrikkens bestræbelser på at sikre kvaliteten i arbejdet og medarbejdernes kvalifikationer. Det er tydeligt, at hvis nogle af gæsterne måtte have fordomme vedrørende kvaliteten af tyrkisk arbejde, så bliver de gjort til skamme!

Fra fabrik til terminal Mætte af indtryk forlader vi fabrikken og bevæger os tilbage mod centrum: vi skal besøge Istanbuls moderne busterminal. Terminalen er knap 10 år gammel og er et imponerende anlæg. Benævnelsen busterminal er måske ikke helt dækkende - det er nærmest en by i sig selv med over 160 billetsalgssteder, egen moske og metrostation. Eftersom Tyrkiet ikke har noget særligt godt udbygget jernbanenet, foregår næsten al offentlig persontransport med fly eller bus – også fjernruterne til Afrika.

”For 2010 ForvEntEr MAn En SAMlEt ProDuktIon På 3.100 BuSSEr, AllE MErCEDES BEnZ AF MoDEllErnE IntEgro, IntourIno, tourISMo og trAvEgo.”

På normale dage er der mellem 1.000 og 1.500 afgange, ved højtider op til 3.000 daglige afgange. Vores dygtige chauffør kører Travego’en ned i de underjordiske anlæg under terminalen og her åbenbarer sig næsten en hel by af værksteder og leverandører til busbranchen: mærkeværksteder, glasleverandører, dæk - ja ALT. Overalt arbejdes eller vaskes der på busser, og vi føler, man kan køre flere kilometer, inden vi igen ser dagslys. Inden vi igen kører op, besøger vi dog det største værksted hernede, nemlig Mercedes Benz. Eftersom næsten 90% af alle busser, der trafikerer terminalen, er af mærket Mercedes, må det nødvendigvis give noget arbejde på værkstedet. Således råder det topmoderne værksted over ti pladser til busser. Da busserne ofte kører mellem 300.000 og 400.000 km. om året, må de ikke stå stille længe, og derfor

har værkstedet ofte kun et ’køreplanophold’ på 2-3 timer til et komplet service. Mellem 30 og 40 busser serviceres/repareres dagligt på værkstedet i den ’normale’ åbningstid fra 08:00-22:00.

Istanbuls BRT-system Vi forlader den travle terminal og værkstedet med en dyb respekt. På vores vej tilbage til hotellet stopper vi ved en af stationerne for Istanbuls revolutionerende BRT-system. Et utal af specielle 19,54 m. lange ledbusser - Mercedes CapaCity - kører i eget trace med ca. 45 sek. intervaller. Også endnu længere 3-delte ledbusser af ubestemmelig herkomst kører her i fast rutetrafik. Desværre får vi ikke selv en prøvetur. Men det er måske godt det samme: Busserne er godt fyldte trods en kapacitet på ca. 193 passagerer. Så er tiden kommet til at vende næsen mod Danmark igen. Alle er enige om, at det har været en god og oplevelsesrig tur. Vi takker hinanden for godt kollegialt samvær, og specielt skal der rettes en stor tak til vore sponsorer. Turen er blevet til i samarbejde med EvoBus Danmark, som var repræsenteret ved John Greisen (Mercedes) og Jacob Thorhauge (Setra). Takket være et gavmildt sponsorat og bistand med tilrettelæggelse af program fra EvoBus, og yderligere sponsorater fra Jyske Finans (repræsenteret ved Knud Weber), samt Sydglas (repræsenteret ved Malene Kock).

Danske Busvognmænd

/ 13

Bruxelles

Turen går til Bruxelles Af: Helle Selma Harbsmeier - helle.selma@db-dk.dk / Foto: iStock

Når man sidder i Danmark og prøver at drive sin vognmandsforretning på de bedst mulige vilkår, kan det til tider virke som sort snak, når EU-lovgivning trækkes ned over hovedet på danske busvognmænd. Men er snakken nu også så sort? Det besluttede Turistsektoren i Danske Busvognmænd sig for at undersøge.

irsdag den 16. november mødes gruppen ved rulletrappen i terminal 3 i lufthavnen. Efter en masse ”tak for sidst” og ”kom I godt herover” bevæger vi os op mod check in. Efter morgenmaden er vi parate til at tage af sted, men det viser sig, at der er forsinkelser. Og i luften flyver der kække bemærkninger om, at det havde været hurtigere

14 / Danske Busvognmænd

med bussen. Men af sted kommer vi – på en udbytterig og meget hyggelig tur.

På besøg hos IRU I Danmark er de danske busvognmænd organiseret i foreningen Danske Busvognmænd – og det er os, der varetager både de politiske, sociale og økonomiske interesser for medlem-

merne. Det politiske arbejde ligger ikke kun i Danmark – en stor del af beslutningerne træffes i EU. Derfor er det vigtigt, at de danske busvognmænd også bliver hørt her. Danske Busvognmænd har ikke deres egen mand i Bruxelles, men til gengæld taler IRU (International Road Transport Union) vognmændenes sag over for politikerne i EU. Derfor var det

Bruxelles

også oplagt at lægge vejen forbi organisationen. Michael Nielsen, chef for IRUs kontor i Bruxelles, tog imod os.

Det evigt tilbagevendende tema Der kom en god dialog i gang mellem turist busvognmændene og Michael Nielsen. En del af de problemstillinger, der blev taget op, kendte han til i forvejen, men han var glad for at få dem uddybet. Køre- hviletid blev naturligvis taget op som et vigtigt emne, og her blev der især fokuseret på ønsket om to forskellige regelsæt for godstransport og for passagertransport. Michael Nielsen lyttede interesseret og gav udtryk for, at han var villig til at gå videre med sagen. Men han pointerede også, at EU systemet kan være langsommeligt og trægt. Det kan tage flere år, fra man tager en sag op, til den kommer igennem. Men han understregede også, at man ikke må miste modet – der er lys for enden af tunnelen.

betydning for hele branchen, men naturligvis i særdeleshed for turistsektoren. Besøget i Europa-Parlamentet blev afsluttet med en informativ og underholdende rundvisning i den imponerende bygning.

FBAA Sidste stop på turen var DB’s belgiske søsterorganisation, FBAA. Yves Mannaerts, organisationens direktør, tog fint imod og fortalte om, hvordan det transportpolitiske arbejde i Belgien foregår lige nu. Mange af de temaer, der optager busvognmændene i Belgien, er de samme, som vi bruger tid på her i Danmark. Bl.a. tempo 100.

På besø – Micha g hos I el Niels RU en, chef for IRU i Bruxell e

Organisationens arbejde er naturligvis præget af Belgiens politiske kaos. For tiden er det ikke muligt at få lavet politiske ændringer, og det er hverdagen i FBAA da også præget af. Der er for mange interne uenigheder i landet til, at store

”kørE- HvIlEtID BlEv nAturlIgvIS tAgEt oP SoM Et vIgtIgt EMnE, og HEr BlEv DEr ISær FokuSErEt På ønSkEt oM to ForSkEllIgE rEgElSæt For goDStrAnSPort og For PASSAgErtrAnSPort.”

Det sociale skal også passes Timerne sammen med Michael Nielsen gav stof til eftertanke, og der blev diskuteret flittigt på vej til hotellet. Men nu er det jo ikke nok med åndelig føde, rigtig mad måtte der også til. Efter et stop på en af Grand Places hyggelige barer og den obligatoriske indtagelse af en belgisk øl, fortsatte flokken hen mod restaurant Vincent, hvor der blev spist, fortalt vittigheder og snakket til den store guldmedalje.

Anne E. Jensen (V) var meget lydhør Anne E. Jensen, der er medlem af trafikudvalget i Europa-Parlamentet, havde afsat tid til os onsdag morgen. Efter ankomst og en lang check in procedure blev vi fulgt op til et mødelokale af Henrik Werner Hansen, som er ansat af Socialdemokraterne og Venstre til bl.a. at tage sig af besøgende. Turistsektoren havde forberedt en lang række spørgsmål, der har

beslutninger kan træffes, men FBAA arbejder videre på f.eks. afskaffelse af det grønne kontroldokument og på tempo 100. Desuden har belgierne postet en del ressourcer i at udbrede IRU’s Smart Move-kampagne nationalt. Ud fra sloganet 1 bus = 30 biler har FBAA i samarbejde med et eksternt reklamebureau arbejdet på at påvirke beslutningstagere i hele landet – fra de enkelte kommuner til ministrene. Det er gjort ved at lave et hæfte og en hjemmeside, hvor 10 prioriterede områder tages op. Problemerne beskrives og løsninger foreslås. Og der bliver gjort meget ud af at pointere samfundsværdien, hvis de forslåede løsninger følges. Turen har været lang og informativ. Vi er trætte i hovederne, da vi kører mod lufthavnen. Der bliver købt chokolade til konerne og den ene mand, der venter derhjemme. Og så går turen mod Kastrup.

) E. Jensen (V entet: Anne am rl pa pa r. ro ée I Eu res id rksomt til vo lytter opmæ

Yves M annaert s søster -organis fra vores be lgiske ation ( bl.a. om FBAA) Smart fortalt Move-k e ampagn en.

Danske Busvognmænd

/ 15

konkurrenceskema

udfyldt konkurrenceskema Her får du svarene på spørgsmålene vedr. FDE A/S og forsikringsselskabet tryg

16 / Danske Busvognmænd

Hannover

med kreds 1 tiL hannover

Af: Steen Bundgaard - steen@db-dk.dk / Foto: Colourbox

En mandag morgen i september måned startede en bus fra nordjylland med busvognmænd, ægtefæller og leverandører. kursen var sat mod IAA messen i Hannover. Et altid populært udflugtsmål blandt busvognmænd.

er blev hygget under turen, vendt aktuelle problemer, og der blev nok også byttet en enkelt løgnehistorie eller to. Efter frokostophold hos Duborg nåede bussen fra Roslev Turist frem til hotellet i Celle. Takket være gode sponsorer MAN, Bus Center Vest, Evobus, Jyske Finans og Duborg blev der begge aftener budt på dejlige middage. Tirsdag havde vi så hele dagen til rådighed på messen. En overflod af spændende nyheder og et stort udvalg af alt det, branchen kan byde på. Pølser fra morgenstunden på MAN’s stand var med til at tydeliggøre, at vi nu var rykket syd

for grænsen. Alting skal ikke nødvendigvis være helt som hjemme. Onsdag gik det atter nordpå. Men først efter at deltagerne havde haft endnu en formiddag

på Messen eller været med på en byrundtur, hvor en rigtig dygtig guide viste Celles utrolige historie frem. Celle er en af de få tyske byer, der stadig har en velbevaret, historisk bymidte. Sent onsdag aften var hele holdet tilbage i Jylland. En stor oplevelse rigere, efter et hyggeligt selskab, hvor der var let til smil og latter.

”DEr BlEv HyggEt unDEr turEn, vEnDt AktuEllE ProBlEMEr, og DEr BlEv nok ogSå ByttEt En EnkElt løgnEHIStorIE EllEr to...”

En rigtig god oplevelse rigere, og særligt interessant at få talt med nogle af de medlemmer, jeg ikke taler mest med i dagligdagen. Spændende også at høre om jeres forretninger og udfordringer. Blot synd, at bussen ikke var fyldt op.

Danske Busvognmænd

/ 17

kort nyt

nyt FrA DB Flextrafik og luksusbusser giver ﬂere passagerer Halvandet år efter vedtagelsen af den kollektive trafikplan i Nordjylland kan NT konstatere, at indsættelsen af flere X bus-linjer og billigere flexture har været en succes. I X busserne har den nye plan betydet en stigning på 400.000 passagerer årligt og samtidig er antallet af bestillinger af NT’s flexture steget med over 300%. Ifølge NT skyldes forbedringerne, at passagerne med de to tilbud får både service og høj fleksibilitet.

Ny busrute mellem Nykøbing F og Odense åbnede den 12. december Den nedlagte rute 800 mellem Nykøbing F og Odense genopstår i privat regi. Det er Johns Turistfart fra Nykøbing F, der står bag ruten. Det skriver www.transportnyhederne. dk Søndag den 12. december åbnede den nye fjernbusrute mellem Nykøbing F og Odense. Ruten har fået nummer 800, og det

Forsøg med miljøvenlig og støjsvag hybridbus i Odense I Odense, som mange andre steder i Danmark, arbejdes der på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. En del af arbejdet er forsøget med hybridbussen. I december kørte en gul bus køre rundt i Odense. Den gik i stå ved stoppesteder og i lyskryds. Men det var faktisk meningen. For når bussens dieselmotor går i stå, tager en elmotor nemlig over og trækker bussen op i fart igen. Når bussen bremser, lader den elmotorens batteri op. Bussen er en såkaldt hybridbus fra Volvo. Den er i Odense for at give kommunen, FynBus og Tide Bus erfaringer med denne nye bustype.

er ikke tilfældigt, for den nye private busrute er en direkte erstatning eller videreførsel af den nu lukkede busrute 800, som FynBus og Movia indtil i sommer drev i fællesskab. Læs mere om den nye busrute på side 20 her i bladet

transportaftaLe trækker penge ud af BuspuLjerne Danske Busvognmænd undrer sig over, at principperne for puljemidlerne i aftalen om Grøn Transport fra 2009 er blevet ændret i den nye aftale om Bedre mobilitet. En af de ting, parterne bag den nye aftale skulle tage stilling til, var, hvad der skulle ske med de 158,3 mio. kr., der var til overs fra puljemidlerne i 2009 og 2010. Princippet har hidtil været, at midler der ikke blev brugt i ét finansieringsår blev overført til næste år. Men sådan er det ikke mere. De overskydende knap 160 mio. kr. bliver nemlig nu tilbageført til Infrastrukturfonden og skal bruges på nye initiativer på andre områder.

Læs mere på www.db-dk.dk

Når en køreskive ikke bare er en køreskive En korrekt udfuldt køreskive. Så skulle der ikke være noget at komme efter, burde man mene. Men sådan var det ikke i john Papugas tilfælde. Da han fik tjekket sine køreskiver, råbte politiet vagt i gevær, da de fandt en køreskive, der ikke passede til den fartskriver, den sad i. john Papuga havde købt køreskiven hos Alex ketner, som siden hjalp ham med at indsamle materiale, som han kunne bruge i en retssag.

konference om bedre vilkår for transport i eu IRU (International Road Transport Union) afholdt i den 1. december den første konference om effektiv, sikker og miljøvenlig vejtransport i Bruxelles. Formålet var at styrke det offentligt – private samarbejde på området, for det er ifølge IRU Formand, Janusz Lacny, den eneste måde, hvorpå den økonomiske krise og de enkelte EU-medlemslandes finansielle vanskeligheder kan overvindes på. Transportministre fra nogle af medlemslandene deltog samtidig i et ministermøde og afsluttede mødet med en fælles erklæring. den kan du læse på: www.iru.org/index/cms-filesystem-action?file=events_2010_iru-eu/iru-eu2010_mindec.e.pdf

18 / Danske Busvognmænd

Emne

STROCO ApS Den danske producent af bl.a. oliefyr til busser/både, lastbiler gennem snart 40 år ✔ STROCO OLIEFYR 3502M

✔ BLÆSERE & CHAUFFØRVIFTER

Også til alternative brændstoffer

Mega udvalg i radial blæsere og vifter

ALT I GLAS...

Danmarks største busrudelager ruder.dk

www.bus

Vi er specialister i montering af autoruder, til busser, last- og personvogne m.m. Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ger busrudela te rs ø st s Danmark✔ VANDPUMPER ✔ STROCO OLIEFYR f autoring a -CIRKULATIONSPUMPER er i monte rsonlist specia12-24-240 e modeller r p e i g V o VOLT Mange st Eneste kombi fyr til olie/el usser, la ruder til b Leveres/monteres sted. gne m.m. vores værk r påKONVECTOR ✔ STROCO 1500Mvo s dem e✔ lleBUS ho

3502M/EL

Til den mindre bus eller større båd

Radiatorer i metermål

er • Frontrud r e d ru ✔ STROCO BREEZE•2KW Side r Luftfyr til lystbåden/varebilen • Bagrude ng (Ombrello) ejli • Glasfors eparationer R slagsr n e St DUKTE L • ✔ STROCO WIND 4KW LEj PRO ALtø MdMeEr A H ecialværk I Sp ru R o • E rm Luftfyr til yacht eller LA fGte Åa Pg n DAG • Renoveri DAG TIL G mindre busser LEVERIN

✔ FOGMAKER BRANDSLUKNING Det bedste vandtågesystem på markedet

✔ FEMCO OLIEAFTAPNINGSSYSTEM Gør olieskift til en leg – Miljørigtigt

www.sydglas.dk

• Frontruder • Sideruder • Bagruder • Glasforsegling (Ombrello)

alisten Glasspe•ciStenslagsreparationer for kvalitet -din sikkerhed

• Specialværktøj • Renovering af termoruder

24 h BusService

Erwins Autoruder A/S Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev ingeniør & handelsﬁrma aps

Viborgvej 50 · Voldby · 8450 Hammel Tlf. 86 96 10 66 · www.stroco.dk

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • Fax: 7464 3489

Danske Busvognmænd

/ 19

Rute 800

Busvognmand John Jalkiewicz: ” Der skal være plads til det private initiativ. Vi skal passe på med at ligge på maven for trafikselskaberne.”

Rute 800 mellem Nykøbing F og Odense genopstår i privat regi Rute-l kørse

Af: Mikael Hansen - mail@imagita.dk

Johns Turistfart i Nykøbing Falster åbnede søndag den 12. december 2010 sin nye fjernbusrute 800 – dagen efter, at trafikselskabernes knap 20 år gamle busrute 800 mellem Fyn og Lolland-Falster blev nedlagt. De to trafikselskaber og kommunerne på ruten har ikke været hjælpsomme over for det private initiativ, men det støttes aktivt af færgeselskabet ”Færgen”, som driver ruten Tårs-Spodsbjerg

øndag den 12. december 2010 åbnede en ny fjernbusrute mellem Nykøbing Falster og Odense. Ruten har nummer 800, og den afløser den sidste rest af trafikselskabernes rute 800. Bag den nye fjernbusrute står Johns Turistfart og busvognmand John Jalkiewicz. Ruten har andre og vanskeligere vilkår end den oprindelige

20 / Danske Busvognmænd

rute 800. Den nye rute kan nemlig kun tage passagerer med, som overføres med færgen, og Johns Turistfart har et tæt samarbejde med færgeselskabet ”Færgen”. Busvognmand John Jalkiewicz vil arbejde på at få en aftale med Movia og FynBus om et billetsamarbejde, så han også kan tage lokale passagerer med. John Jalkiewicz er trådt ind i den række af

busvognmænd, som forsøger sig med fjernbusruter i Danmark, og historien fortæller om store risici i netop denne branche. ”Jeg er fuldstændig klar over vanskelighederne,” fortæller John Jalkiewicz. ”Men nu giver jeg den nye rute en prøveperiode på 3½ måned, så jeg sætter ikke hele virksomhedens økonomi eller gode rygte på spil.”

Rute 800

noget væsentligt, nemlig at skabe vores egen forretning med vores egen kunder.”

Reduceret køreplan Den nye rute 800 starter forsigtigt ud med én dobbelttur mandage og torsdage og to dobbeltture fredage og søndage. I juledagene køres der dog hver dag. Men det er kun begyndelsen. John Jalkiewicz har planer om en udvidet køreplan, når ruten er kommet godt i gang. Rute 800 standser de samme steder som før, og det er på hele 23 lokaliteter på strækningen fra Nykøbing F til Odense.

siger John Jalkiewicz. ”De har bl.a. stillet tal til rådighed for os om overførte passagerer med den gamle rute 800. Det er selvfølgelig i deres klare interesse, at ruten fastholdes.” Markedsføringen af ruten skal først og fremmest ske gennem hjemmesiden www.rute800. dk . Men også busserne fra Johns Turistfart bliver rullende plakatsøjler. Desuden vil John Jalkiewicz kontakte alle typer skoler og uddannelsesinstitutioner om ruten, og han ser også turistsektoren som mål for sin markedsføring.

Et langt sejt træk John Jalkiewicz er blevet overrasket over, hvor besværlig planlægningsprocessen har været, og hvor meget modstand, han har mødt hos trafikselskaber og kommuner. ”Tilladelsen er gået glat igennem uden problemer, men det er også det eneste, der er gået glat,” konstaterer han. ” Trafikselskaberne Movia og FynBus har ikke været særlig hjælpsomme, og det samme gælder kommunerne. Jeg brugte f.eks. en hel dag i Svendborg for at få en aftale om et sted at standse i Svendborg. Jeg kører nemlig ind til Svendborg i modsætning til den gamle rute 800. Jeg gik i fast rutefart – undskyld udtrykket - mellem rutebilstationen, FynBus, Svendborg Kommune og havneadministrationen, og det hele endte uden resultat. Ingen kunne anvise mig en placering til den nye rute 800.”

”Tilladelsen er gået glat igennem uden problemer, men det er også det eneste, der er gået glat.”

Han bruger én af sine turistbusser til ruten – en bus, der alligevel ikke er særlig mange opgaver til i vinterperioden. ”Vi skal passe på med at ligge på maven for trafikselskaberne,” fortsætter John Jalkiewicz. ”Der skal være plads til det private initiativ. Hvis vi alle sammen kører på kontrakt for trafikselskaberne og for rejsebureauerne, taber vi

John Jalkiewicz er klar over, at der ikke er problemer med at holde ved almindelige busstoppesteder. For knap ti år siden fik busvognmand Jørgen Andersen, Ballerup, fastslået, at en busrute med tilladelse kan holde ved eksisterende busstoppesteder uden at nogen kan forhindre det. På busterminaler er det lidt vanskeligere. John Jalkiewicz har derfor besluttet at vælge turistbussernes holdeplads i Nykøbing og Odense. Heller ikke ved omdelingen af køreplaner har rutebilstationer, trafikselskaber eller kommuner været hjælpsomme. ”De vil ikke have dem liggende, de bliver smidt væk lige så hurtigt, vi fylder op,” fortæller John Jalkiewicz.

”Vi skal passe på med at ligge på maven for trafikselskaberne. Der skal være plads til det private initiativ.”

”Lige nu er det vigtigste at komme godt i gang. Så må de små og store forbedringer komme lidt efterhånden,” siger han, da Danske Busvognmænd taler med ham få dage før starten.

Fra rute 800 til rute 800 Den oprindelige rute 800 mellem Nykøbing F og Odense via færgen Spodsbjerg-Taars blev oprettet af det gamle amtslige FynBus og Storstrøms Trafikselskab omkring 1990. Ruten overlevede i første omgang kommunalreformen i 2007 og fusionen af de sjællandske trafikselskaber. Ruten havde dog i de senere år svært ved at holde på passagererne. Det afgørende punkt blev, at Region Syddanmark ikke ønskede at opretholde parallelkørsel med jernbanen på strækningen Odense-Svendborg. Ved køreplanskiftet 1. august 2010 var det derfor slut med at overføre busser med færgen. FynBus har dog opretholdt en del af rute 800 mellem Svendborg og Spodsbjerg. Ved køreplanskiftet 12. december 2010 lukkede den lolland-falsterske del af rute 800. Kun en beskeden teletaxiordning mellem Nakskov og Tårs er tilbage for de passagerer, som bruger færgen.

Færgeselskabet støtter projektet Til gengæld er færgeselskabet ”Færgen”, der driver Tårs-Spodsbjerg forbindelsen meget positive over for projektet, og er den vigtigste partner for Johns Turistfart. ”Færgeselskabet har gjort rigtig meget for at hjælpe os i gang,”

FAKTA

Se køreplanen på www.rute800.dk

Danske Busvognmænd

/ 21

kort nyt

nyt

9-20 pers. busser indrettes efter ønske

FrA DB

– vi har bussen til den rigtige pris!

fremtidens Bus?

Når FynBus om 2-3 år skal sende Odenses busdrift i udbud, kan Odense Kommune vælge at stille krav om, at entreprenøren kører med en bestemt type busser. - Det er spændende, at vi nu kan afprøve en bus, der er mere skånsom mod miljøet og larmer mindre. Vi arbejder hele tiden på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, og jeg tror, at en hybridbus kan være med til at give busserne et nyt image. Jeg glæder mig til at høre om erfaringerne fra prøveperioden, siger rådmand Jan Boye. Kilde: FynBus

fLere sager af samme skuffe

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

FIAT DUCATO

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S

handicaptransport klarer krisen bedst

AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Advokat Jacob Forman havde ErhvervsBladet har sammen med ganske kort tid forinden ført en Business Intelligent Agency unsag, som til forveksling lignede dersøgt 57 busvirksomheder, som Dess.: 5740: Hvid Johns, for en lastvognschauffør, alle i de tre seneste regnskabsår 5741: Lys blå 5745: Bordeaux 5746: Sort og dommeren kiggede noget, da præsenterede et positivt primært Søren Gerner Jensen 5748: Lys grå Salgschef Model: Alle dess. - Lange ærmer forsvarsadvokaten dukkede op og ordinært resultat - samt havde 5740 + 5746 - Korte ærmer Kvalitet: 55% Cotton – endnu engang med en sag om en egenkapital, der opfylder lovens 45% Polyester Str.: 37/38 - 47/48 uautoriserede køreskiver. Det krav til såkaldt intakt egenkapital. afgørende bevis i sagen havde Danskerne kører efter finanskrisen WWW.TTA-KOLDING.DK John selv skaffet med hjælp fra langt mindre i taxa end før, færre Erhvervsbeklædning Alex Ketner – nemlig at køretager på bustur Industrivej 2 til Harzen og andre skiven var helt korrekt udfyldt, feriemål, og børnehaven lader blå DK-7430 Ikast selvom den ikke passede til fartstue blive hjemme i stedet for tage Mobil: +45 53 56 95 45 - E-mail: sgj@jts-prol.dk skriveren. Da forsvarsadvokaten på busudflugt. Men når det gælder Tel.: 75 53 43 44 - Fax: 97 15 34 08 kunne vise dette på en overhead, kørsel for kommune og stat, vil der ANGLI SKJORTER var der ingen tvivl – dommeren altid være en kørsel med ældre, Fås i fem farver: Hvid, sort, lysblå, frikendte John Papuga. børn og handicappede. Det belysgrå, bordeaux. Danske Busvognmænd er glade tyder, at denne specialkørsel har - Søren.indd 1 ramt af finanskrisen 05/06/09 7:46:14 for sagens udfald, og 75370 håberTTA atvisitkortværet mindre kr. dommerens kendelse vil kunne end andre bus- og taxiselskaber. hjælpe andre, hvis de skulle Og det kan ses på regnskaberne. lande i den samme situation Kilde: Erhvervsbladet som John. Martin Jensen

NYHED 140,-

Mobil: +45 40 93 95 45 E-mail: mj@prolconcept.dk

Nye dagpengesatser m.v. pr. 3.januarRømersvej 20115 · DK-7430 Ikast Tlf. +45 97 15 34 55 Timesatsen 103,51

79702 TTA - Profil concept visitkort.indd 1

06/09/10 9:49:43

Ugesatsen 3830,00 G dag 766,00 Omregningssatsen 205,52 22 / Danske Busvognmænd

Tøj Til Alle . Rømersvej 5 . 7430 Ikast Tlf. 97 21 15 88 . 40 17 34 88 . WWW.TTA-FIRMATOEJ.DK

Emne

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

Hanover Danmark Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk www.hanover.dk

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Test pris-f dine ordom me

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden. De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin. Buede skilte til store buede ruder på turistbusser. Energivenlig indvendig LED-belysning til busser. 12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Kvalitet behøver ikke koste en krig...

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde. Servicemontør både på Sjælland og i Jylland.

Kendt for kvalitet, erfaring og gode priser omBetræKninG? Gulvtæpper oG GArDiner? SiDe- oG loftBeKlæDninG?

Hør nærmere på tlf. +45 20 81 24 21

- men hvor meget så..? Hvis du tror, at en dansk kvalitetsopbygning er for dyr og slet ikke kan konkurrere med udlandet, så vil vi sige - lad det komme an på en prøve! Se eksemplet her og gæt en pris. Basisbil: Mercedes Benz Sprinter 315R2 med automatgear, oliefyr, elektrisk skydedør, tonede ruder og indvendig beklædning. Opbygning indholder bl.a.: Udvendig lift med 500 kg løftekapacitet Advarselsblink indbygget i bagdørsfalser Aluminiumsgulv med 8 rækker skinner Skridsikker Altro Safety gulvbelægning Isolerede sider og støjisolerede hjulkasser Hattehylde i venstre side Skinner over sideruder til brug for 3 pkt. sikkerhedssele for kørestolsbruger Udvendigt trin – trinkasse ved skydedør i rustfrit stål Håndbøjler i rustfrit stål ved skydedørsindstigning Indvendigt lys med natlys Radio med cd afspiller og 4 stk. højttalere i kabine 7 stole, Noco Bis Mini M1 på NMI ben

Pris i ren handel __________? Ja, hvad tror DU? Kontakt os og få det rigtige svar.

Wigidan ApS Bredgade 18, Gramrode • DK-7130 Juelsminde

www.wigidan.dk

MCM Karrosseri A/S . Kliplev Erhvervspark 1 . 6200 Aabenraa Tlf. 74 68 78 55 . Fax 74 68 78 56 . www.mcmkarrosseri.dk

Danske Busvognmænd

/ 23

Kollektiv trafik i Sverige

Rute-l kĂ¸rse

24 / Danske BusvognmĂŚnd

Kollektiv trafik i Sverige

Sverige klar til ny organisering af den kollektive trafik Af: Lasse Repsholt - lasse@db-dk.dk

De svenske busoperatører tæller ned til 2013, hvor den nye lov om kollektiv trafik træder i kraft. Der lægges der op til store omvæltninger i den måde, den kollektive trafik organiseres på.

om man har kunnet læse her i bladet, er der blevet arbejdet på en ny lov om kollektiv trafik i Sverige. Afsættet var den svenske regerings rapport fra maj 2009 - og slutresultatet blev en regeringsbeslutning i april 2010 om en ny lov om kollektiv trafik, der vil give de private busoperatører og markedet mulighed for at spille en anden og større rolle i den kollektive trafik end hidtil.

tementssekretær i Näringsdepartementet, forklarer hovedidéen med lovforslaget. ”Tilrettelæggelsen og udbuddet af kollektiv trafik skal i højere grad baseres på markedet, og på at de private operatører skal spille en større rolle i udviklingen. Det skal med andre ord gøres lettere at etablere kommerciel, kollektiv trafik,” siger han.

Operatørerne skal ytre deres ønsker På en stor svensk kollektiv trafikkonference i Stockholm i slutningen af oktober fik deltagerne lejlighed til at høre, hvor langt man var kommet med arbejdet. Ulf Andersson, depar-

At de private operatører skal spille en større rolle, betyder ikke, at trafikselskabernes rolle er udspillet - tværtimod. De private operatører skal på banen senest den 1. januar 2012. Her

”At de private operatører skal spille en større rolle, betyder ikke, at trafikselskabernes rolle er udspillet - tværtimod.” skal de anmelde, hvilken trafik de ønsker at drive på kommerciel basis – dvs. uden støtte fra det offentlige. Herefter tager trafikselska-

Danske Busvognmænd

/ 25

Kollektiv trafik i Sverige

bet stilling til, hvilken øvrig trafik, der skal udbydes. Denne trafik tilrettelægges og udbydes af trafikselskabet på samme måde som i det traditionelle system. Trafikselskaberne indgår hvert år aftaler om både kommerciel bustrafik og udbudt bustrafik, der samlet sikrer, at det kollektive trafiksystem fungerer.

Loven modtages med forsigtighed Bussbranchens Riksförbund, der svarer til Danske Busvognmænd, har taget godt imod loven. Foreningens direktør Anna Grönlund vurderer, at loven giver mulighed for at skabe en kollektiv trafik med de rejsende i centrum.

26 / Danske Busvognmænd

”For busvirksomhederne giver loven mulighed for at starte bustrafik på de regionale ruter med udgangspunkt i lokale behov og ønsker” ”For busvirksomhederne giver loven mulighed for at starte bustrafik på de regionale ruter med udgangspunkt i lokale behov og ønsker,” vurderer hun. Bussbranchen advarer dog også imod, at den nye lovgivning rummer mulighed for, at den offentligt udbudte trafik fortrænger den eksisterende, der udføres på kommerciel basis.

Thomas Byberg, der er en af de vognmænd, der skal udfylde rammerne i den nye lov, er fortrøstningsfuld, men også spændt på, om koordineringen kan finde sted. ”Det kan være, at beslutningstagerne har for høje forventninger til, hvad markedet selv kan etablere af kollektiv trafik. Der er behov for en del koordinering mellem de forskellige trafikselskaber, busselskaber og togselskaber. Helheden og sammenhængen i det nye system skal bevares,” understreger han. Efter en overgangsordning i 2012 træder det nye system i kraft fra 1. januar 2013.

Foreningsnyt

velkommen i DB

Afgang fra DB

krEDS 1

krEDS 3

Birchs Turistbusser Att.: Steen Birch Transformervej 6, 2730 Herlev (Postadresse: Postbox 112, 2860 Søborg) Tel. 7026 1255 Fax. 7026 3955 Mobil. 6169 4242 E-mail: turist@birchs-busser.dk

Birchs Minibusser Att.: Steen Birch Transformervej 6. 2730 Herlev (Postadresse: Postbox 112, 2860 Søborg) Tel. 7026 1255 Fax. 7026 3955 Mobil. 6171 9383 E-mail: mini@birchs-busser.dk

Birch’s Busser Bygmestervej 6 2400 København NV

Vi si´r tillykke ...MED FøDSElSDAgEn Jørgen Skou Larsen, 60 år den 24. januar 2011 Egeskov Turistfart

...MED juBIlæEt Jens Mulvad Madsen, 25 års jubilæum den 1. januar 2011 Holstebro Turistbusser Brian Christiansen, 25 års jubilæum den 1. januar 2011 Netbus A/S, Skibby Gert Vammen Vestergaard, 25 års jubilæum den 8. januar 2011 Todbjerg Busser A/S

Danske Busvognmænd

/ 27

Rådgiverklummen

Paragraf i foku Jacob Gården Larsen Konsulent/advokat, DI Kontakt 3377 4716 / 4075 5621 / jgl@di.dk

Råd og m opdate o jura og regler

Hvordan tæller man til 120 sygedage...?

et spørgsmål skulle Retten i Randers bogstaveligt talt tage stilling til i en principiel sag for 3 dommere, hvor en kontorassistent i en vognmandsvirksomhed var blevet opsagt efter 120 dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2.

I perioden med delvist sygefravær var medarbejderen mødt senere om morgenen og var gået tidligere hjem om eftermiddagen. Der var på denne måde tale om 1½ times sygefravær mandag, tirsdag og torsdag og 1 times sygefravær fredag.

Deltidsansat funktionær

Parternes synspunkter

Kontorassistenten blev ansat på deltid med 31 timers ugentlig arbejdstid, der i løbet af ansættelsesforholdet blev reduceret til 29,5 timer og til sidst 28,5 timer om ugen. Arbejdstidsnedsættelsen skyldtes medarbejderens helbredsmæssige problemer, og der var som følge heraf også indgået en § 56-aftale med kommunen. Arbejdsugen var en 4 dages uge med fast fri om onsdagen.

HK/Danmark havde ved opgørelsen af medarbejderens fravær i de sidste 12 måneder forud for opsigelsen medtalt weekender og fridage som hele sygedage, når medarbejderen havde været sygemeldt hhv. fredag eftermiddag og mandag morgen ved weekender og eftermiddag før hhv. morgen efter en planlagt fridag. På denne baggrund ville sygefraværet udgøre 134 dage, og 120 dages reglen ville være brudt.

I det sidste år inden opsigelsen den 25. marts 2008 havde kontorassistenten haft delvist sygefravær i marts og april 2007 samt en weekend den 3.-4. november 2007. Denne weekend havde kontorassistenten været syg den 1. og 2. november 2007, men mødte på arbejde mandag den 5. november 2007, hvorefter hun kl. 11.30 på ny måtte sygemelde sig. Fra den 13. december 2007 og frem til afskedigelsen var hun fuldtidssygemeldt.

28 / Danske Busvognmænd

Virksomheden havde for samme periode ved opgørelse af medarbejderens sygefravær alene medtalt weekender, helligdage og andre fridage delvist, når medarbejderen var delvist sygemeldt på dage, der grænsede op hertil. På denne baggrund udgjorde sygefraværet 123 dage, og 120 dages reglen ville være overholdt.

Rettens afgørelse Retten kom frem til, at der ikke var grundlag for at fastslå, at en arbejdstager kan anses for at være fuldtids syg i weekender og på fridage, når arbejdstageren er delvist i arbejde på dagen forud for og dagen efter disse. Virksomheden blev derfor frifundet, idet de kun delvist og ud fra en gennemsnitsbetragtning havde medtalt weekender og fridage, når medarbejderen kun delvist var sygemeldt på dage grænsende op til disse. Sagen blev afgjort af 3 dommere. Sagen blev anset for at være principiel efter de nyere regler for sygedage. Det har længe været et ønske at få en afklaring af netop dette spørgsmål, som bliver mere og mere aktuelt i takt med, at der ses flere sygemeldinger på deltid. Derfor opstår spørgsmålet om, hvordan fridagene skal tælles med i regnskabet. Denne lægger dom lægger den første sten på vejen i forhold til en endelig afklaring af spørgsmålet. Men det vides i skrivende stund endnu ikke, om sagen ankes. Hvis dommen ankes, vil Landsretten skulle tage stilling til spørgsmålet en gang til.

Rådgiverklummen

Paragraf i foku Allan Jensen Advokat, TA/Dansk Erhverv Kontakt 3374 6717 / 2256 8404 / aje@danskerhverv.dk

Har du styr på børneattester?

et er efterhånden fem år siden, loven om børneattester trådte i kraft. Børneattesten skal indhentes, hvis en af dine ansatte er i direkte kontakt med børn og unge under 15 år i sit arbejde. De oplysninger, som børneattesten indeholder, findes i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), og de omhandler overtrædelser af Straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn og unge under 15 år.

Hvis du skal indhente en børneattest for en af dine medarbejdere, skal medarbejderen give sit samtykke, inden du henter en anmodning. Den kan du få hos Rigspolitiets Dataafdeling eller på www.politi.dk. Hvis du på forhånd ved, at en medarbejder skal arbejde med børn og unge, er det en god idé at skrive en passus om indhentelse af børneattest ind i ansættelseskontrakten.

Råd og m opdate o jura og regler

Børneattesten skal indhentes, hvis en af dine ansatte er i direkte kontakt med børn og unge under 15 år i sit arbejde.

Danske Busvognmænd

/ 29

Birgitte Josefsen

Det højtprofilerede X-bus koncept er ved at blive relanceret i de jyske regioner, her i Midtjylland.

Rute-l kørse

Regioner og kommuner skal

samarbejde tæt om bustrafikken Af: Mikael Hansen - mail@imagita.dk / Foto: Midttrafik

”Passagererne er ligeglade med, hvem der gør hvad, bare bussen kører til tiden,” siger Birgitte Josefsen(V), formand for udvalget for regional udvikling i Danske Regioner. Hun mener, at der er masser af muligheder for samarbejde i den nuværende lovgivning. Men der er behov for at justere samarbejds- og økonomimodellen øst for Storebælt.

iden kommunalreformen i 2007 har bestilleransvaret for den kollektive bustrafik være delt mellem regioner og kommuner. Men det har vist sig at være et problem at finde det helt rigtige snit mellem det regionale og det kommunale ansvar. En stribe sager har demonstreret alt an-

30 / Danske Busvognmænd

det end fælles fodslag om rutenettet. I Region Nordjylland og Region Sjælland har processen været meget samarbejdsorienteret, mens forløbet i Region Syddanmark og Region Midtjylland har været mere problemfyldt. Birgitte Josefsen er medlem af Regionsrådet i Region Nordjylland og medlem af bestyrelsen

i Nordjyllands Trafikselskab. Desuden er hun MF for Venstre og er partiets sundhedsordfører. ”Jeg mener, at samarbejde er vejen frem,” siger hun. ”Regioner og kommuner er nødt til at samarbejde tæt om bustrafikken, der skal fungere som ét system. Passagererne er komplet ligeglade med, om det er kommunen, regionen,

Birgitte Josefsen

trafikselskabet eller busoperatøren, der har ansvaret. Det vigtige er, at bussen kører til tiden, og selvfølgelig at ruter og køreplaner passer til behovet. Så må de mange parter sætte sig sammen og finde et fælles fodslag.”

Det nordjyske eksempel ”I Nordjylland, som jeg kender mest detaljeret, er det lykkedes at skabe en rigtig god og fremadrettet regional trafikplan,” siger Birgitte Josefsen. ”Vi lægger ruter sammen og får dermed hyppigere afgange, og samtidig opgraderer vi kvaliteten. Vi bruger X-bus konceptet som ramme. Når vi samler ruter, bliver der nogle steder, som de regionale busser ikke længere kører til, og der må kommunerne træde til. I de tyndt befolkede områder har kommunerne desuden fået Flex-trafik som et meget præcist og kundevenligt tilbud - et langt bedre tilbud end de traditionelle landruter. Jeg mener, at bustrafikken i den nye plan samlet set bliver bedre end før.” ”Og jeg kan også bruge det nordjyske eksempel til påpege, at regionerne bruger lige så mange penge på bustrafik, som vi hele tiden har gjort,” understreger Birgitte Josefsen. ”Jeg vil gerne rydde den misforståelse af vejen, at det skulle handle om nedskæringer i bustrafikken.” Forløbet i Region Sjælland er endt med det toptrimmede regionale rutenet, R-nettet. Også her har regionen og kommunerne samarbejdet tæt om forløbet – og med trafikselskabet som teknisk og praktisk fødselshjælper. Initiativet er i begge tilfælde kommet fra regionalt hold.

”Transportbehovet har ændret sig meget i de senere år, folk pendler længere, og forholdet mellem land og by har ændret sig”

Birgitte Josefsen er medlem af Regionsrådet i Region Nordjylland, og medlem af bestyrelsen i Nordjyllands Trafikselskab. Desuden er hun MF for Venstre og partiets sundhedsordfører.

om busruterne i Midtjylland og Syddanmark vist. Her har regions- og kommunalpolitikere skændtes for åbent tæppe om busruterne og fordelingen af ansvaret. I udgangspunktet var alle ruter, som overskred en kommunegrænse en regional opgave, men alle regionerne har valgt at definerer den regionale opgave på ny, og i den proces kom en lang række busruter i klemme. ”Heldigvis har regions- og kommunalpolitikerne i de to regioner fundet hinanden, så der også på det område er et konstruktivt samarbejde,” siger Birgitte Josefsen. Men kan regionsrådene suverænt fastlægge den regionale opgave uden at spørge kommunerne? ”Det er et meget teoretisk spørgsmål,” siger Birgitte Josefsen. ”Det foregår jo ikke på den måde. Der er en løbende dialog om alle politiske emner mellem regioner og kommuner. Danske Regioner har en tæt dialog med Kommunernes Landsforening, og vi er meget enige om den retning, bustrafikken skal udvikle sig i.”

kollektive trafik reduceres, og det vil betyde en øget egenbetaling på op til 70%. Hvordan ser Danske Regioner på dette forslag? ”Vi er i gang med at analysere konsekvenserne, men vi tror ikke umiddelbart, at det vil betyde et stort frafald af passagerer,” siger Birgitte Josefsen, som understreger, at hun her alene udtaler sig ud fra den regionale vinkel. Umiddelbart kunne man jo tro, at forslaget ville betyde færre buspassagerer, og at det dermed vil underminere de busplaner, regionerne netop har sat i drift? ”Nu skal man se forslaget i sin helhed,” siger Birgitte Josefsen. ”De unge får jo også kørselsfradrag som noget nyt, og det betyder større valgmuligheder, bl.a. mellem kollektiv trafik og privat kørsel. Men det betyder vel, at der kommer et passagertab, som kan være kritisk i yderområderne? ”Så må vi jo tilpasse ruterne, det er jo en dynamisk proces, men jeg tror nu ikke konsekvenserne bliver så voldsomme, men vi skal selvfølgelig analysere konsekvenserne. Det er da helt nødvendigt.”

Lov om trafikselskaber ”Jeg synes, man skal være glad for de regionale initiativer til at rationalisere og forny trafiktilbuddet,” siger Birgitte Josefsen. ”Transportbehovet har ændret sig meget i de senere år, folk pendler længere, og forholdet mellem land og by har ændret sig. Samtidig er tiden blevet mere kostbar. Det må bustrafikken tage hensyn til ved at fokusere mere på kort rejsetid og hyppige afgange – på færre ruter. Og så er der en økonomisk smertegrænse. Hvis passagerunderlaget er for lille, så må ruten lukke.”

Birgitte Josefsen beklager, at samarbejdsmulighederne i den nuværende Lov om Trafikselskaber ikke er blevet brugt fuldt ud. ”Det ligger som et formål i loven, at regioner og kommuner skal samarbejde med trafikselskabet som rådgiver,” siger Birgitte Josefsen. ”Så på det område ser jeg ikke det store behov for ændringer. Derimod er der et stort behov for at justere i samarbejdsmodellen øst for Storebælt. Der er desværre opstået en helt fastlåst situation, der skal løses op for.”

Skænderierne

Prisen for uddannelseskort

Grænsen mellem konstruktive initiativer og politiske diktater er hårfin. Det har debatten

Regeringen har som led i SU-reformen foreslået, at tilskuddet til uddannelseskort i den

FAKTA I forbindelse med loven om trafikselskaber i 2007 blev beslutningskompetencen lagt ud til kommuner og regioner, der i samarbejde med trafikselskaberne fik ansvaret for at tilrettelægge busdriften. Derfor er det i dag kommuner og regioner, der bestiller og finansierer busdriften, mens regionerne har ansvaret for at finansiere de regionale ruter.

Danske Busvognmænd

/ 31

r ø j ih

t e n

g l a st

Simonsen, Skibby

or lidt over 20 år siden var det Simonsens grønne bus man tog med, når man skulle gennem det nordlige Hornsherred. Firmaet etableredes i 1922, hvor Chr. Fr. Simonsen begyndte at køre rutebil- og postrute Skibby-Venslev-Frederikssund. I 1929 overtog man, sammen med Harry Storm Andersen, Oluf Hansens østlige rute over Skuldelev. Siden begyndte man også at trafikere det vestlige Hornsherred, der især var blevet befolket efter opførelsen af Kyndbyværket i 1940. Virksomheden var blandt frontløberne, da turistbranchen begyndte at tilbyde liftbusser i 1970-erne - man havde selv en kørestolsbruger i familien!

I 1979 overtog man Jægerspris Rutebiler med ruten FrederikssundKulhuse. Man ophørte ved HT-kørselsudbudet i 1990. Rutekørslen blev her vundet af Frederikssund-Skibby Bustrafik - et kompagniskab imellem Bent Hejlesen, St. Merløse og Birger Simonsen, Frederikssund, mens turistfarten overgik til Dito.

Nostalgihjørnet er en rubrik i Danske Busvognmænd udarbejdet af Bushistorisk Selskab. Foto og tekst: lars Ersgaards arkiv, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”

1. Johs. Brorsens forlag i Frederikssund udgav i starten af 1920’erne dette postkort af Frederikssund Posthus. Med Hans Andersens Kulhuse-rutebil, Triangel, tv. og Chr. Fr. Simonsens Fiat-rutebil midtfor.

I begyndelsen af 1970’erne blev denne Mercedes-Benz ombygget til liftbus. Eller “Ironside-bus” - efter den samtidige TV-serie, hvor en politimand i kørestol havde hovedrollen.

En snedækket januardag i 1986 vender denne elegante Scania årgang 1975, med Ørum-karrosseri, ved firmaets garager i Skibby. Bussen overtog man fra Jægerspris Rutebiler i 1979.

32 / Danske Busvognmænd

Sidste dag med Simonsens Busser var 31. marts 1990. Her ses et par af dem på Frederikssund st.. Tv. en Setra 215UL fra 1986 og th. en Volvo B10M med Van Hool-karrosseri fra 1981.

Danske Busvognmænd

Danske Busvognmænd Sekretariatet Sundkrogsgade 13 2100 København Ø Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: man - fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Hovedbestyrelsen Landsformand John Bergholdt – Bergholt Industrivej 22, 5550 Langskov Tlf. 66 11 31 31 / Fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup - Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Formand Rutesektor Michael Brandt-Nielsen - City-Trafik A/S Naverland 20, 2600 Glostrup tlf 88 17 10 01, fax 32 96 21 16 mbn@city-trafik.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen - Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk Formand DB’s kreds 1 Jens Ole Thomsen - Løkken Turistbusser Lyngbyvej 188, 9480 Løkken tlf 70 21 00 02, fax 70 21 00 03 lt@mail.tele.dk . www.loekken-busser.dk

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand. jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter. Lasse Repsholt Konsulent, cand. scient pol. lasse@db-dk.dk Busloven, international buskørsel, handicapkørsel, IT-ansvarlig, medlemsblad. Helle Selma Harbsmeier Kommunikationschef, cand. mag. helle.selma@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse

Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus Vejle ApS Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 40 18 30 76, fax 75 85 82 58 peter@papugabus.dk

Helle Blankschön helle@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Sværdsholtevej 4, Vedde, 4295 Stenlille tlf 20 24 84 20, fax 57 80 40 25 mail@vedde.dk

Helen Køhlert helen@db-dk.dk Kontorass., sekretær, hjemmeside, medlemskartotek, medlemsblad, salgsartikler, video, kredsarrangementer, årsmøde.

Bus gasinet ma

Danske Busvognmænd

N 01 / JANUAR 2011 o

Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Sundkrogsgade 13 / 2100 København Ø Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk

Redaktør Helle Selma Harbsmeier / helle.selma@db-dk.dk Danske busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale. Abonnementspriser Årsabonnement - Danmark kr. 387,50 incl. moms - Udlandet kr. 495,- momsfrit

Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse. oplag 3.000 stk. Distribution Postvæsenet Annoncer & produktion pk-reklame & tryk aps Rådhus Allé 50 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk Udgivelser Udkommer 11 gange om året Næste udgivelse er i uge 5. Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 14. januar.

Danske Busvognmænd

/ 33