Aarhus: Iver efter at nedrive for at gøre boliger dyrere

s I Bispehaven er der modstand imod nedrivninger. Privatfoto

Iver efter at nedrive – for at gøre Aarhus dyrere at bo i

Tekst: Jørgen Dyrholm Jensen Driftsleder, Danske Lejere

■ Danske Lejere var på besøg i Bispehaven i Aarhus den 4. august 2021.

Det er et af to områder i byen, hvor man politisk har besluttet, at man vil fjerne prisbillige familieboliger.

For at ofre dem på det alter, hvor man påstår at gøre noget ved integration og sociale problemer ved at gøre det sværere at bo i byen, når man er fattig uanset etnicitet.

Aarhus er i en kategori for sig, da byens etablerede magtelite er ubøjelig i at afvise en reel dialog om det fornuftige i at gøre det dyrere at være lejer i byen. Det sås, da byens borgmester i slutningen af 2020 udtrykte skuffelse over, at Skovgaardsparken var kommet af den hårde ghetto-liste. Det forhindrer, at byrådet alene kan gennemtvinge nedrivninger.

Og modsat Østjysk Bolig, så er der i Brabrand Boligforening, som Skovgaardsparken hører under, et mere levende beboerdemokrati, der kan yde modstand.

Det særligt absurde i forhold til Bispehaven er nemlig, at den hører til det skandaleramte Østjysk Bolig. Her er der en grund til en grundig selvrefleksion i Aarhus. For det handler netop ikke kun om Østjysk Bolig. Det handler om tæt sammenfiltrede interesser, der har bekræftet hinanden over tid. Og det har betydet, at tingene er gået under radaren.

I forhold til Bispehaven, så har man senest afvist at stille nedrivningerne i bero, indtil man har fået styr på tingene i Østjysk Bolig.

Men hvem kan egentlig vide, hvad betydning det kan have haft med den ledelse, der hidtil har haft ansvaret for Bispehaven? Og hvorfor skal Aarhus blive fattigere på billige lejeboliger. Det burde være muligt at bo i Aarhus, uden at det enten skal være alt for småt, eller at du skal være vellønnet.

s Bispehaven hører under det skandaleramte Østjysk Bolig. Privatfoto

Annie Villadsen, Danske Lejere: Alt for dyrt for beboerne

Tekst: Thue GrumSchwensen, Thues Skrivestue

■ Flere personer med positioner i Østjysk Bolig har svindlet sig til et sted mellem 15-20 millioner kroner af beboernes penge. Sådan ser det i hvert fald ud. Ingen er endnu dømt, men politiet har rejst sigtelser, og det ender i en retssag.

Svindelsagen har vakt opsigt og har været beskrevet flere steder i pressen.

”Det er en forfærdelig sag. I sidste ende går det ud over beboerne. Det er dem, der kommer til at betale prisen for, at andre tilsyneladende har svindlet”, siger Annie Villadsen fra Danske Lejere.

Annie Villadsen er selv valgt til bestyrelsen i en almen boligorganisation, er medlem af beboerklagenævnet og er derudover bestyrelsesmedlem i Danske Lejere.

Ganske vist dækker Landsbyggefonden nu tabene og vil derefter forsøge at inddrive så mange af pengene som muligt. Reelt betyder det, at lejere over hele landet er med til at dække tabet.

Desuden er det beboerne, som i første omgang har mistet pengene og reelt har finansieret ulovlighederne. Selv hvis de sigtede bliver dømt og en del af dommen er, at de skal betale pengene tilbage, er det yderst tvivlsomt, at det sker. For det kræver, at de pågældende stadig har pengene til at betale. Og det er sjældent tilfældet i den slags sager.

”Der er ingen grund til at have ondt af boligselskabet, for deres interne kontrol har helt tydeligt ikke været god nok. Det ser ud som om, det her har stået på i adskillige år”, slår Annie Villadsen fast.

Men også Aarhus Kommune har efter hendes mening et ansvar. Kommunen har en tilsynspligt i forhold til boligselskaberne.

”Derfor virker det også helt absurd, når nogle politikere bruger det her som argument for udpegede, professionelle bestyrelser, hvor beboerne ikke længere er med. Beboerdemokratiet, og at beboerne vælger bestyrelserne er fundamentalt i netop det almennyttige byggeri”, slår hun fast.

”Det kan godt være, at jeg her ikke udtaler på vegne af Danske Lejere, men personligt synes jeg, at nogle forsøger at slå partipolitisk mønt af denne tragiske sag”, mener hun. Og understreger, det er hendes personlige mening. s Annie Villadsen er selv aktiv i beboerdemokratiet i Aarhus og desuden bestyrelsesmedlem i Danske Lejere. Privatfoto

Mens det er vigtigt at fastholde, at beboerne fortsat skal have indflydelse, og at magten ikke skal overlades til såkaldt ”professionelle”, bør sagen på andre punkter give anledning til at stramme op.

”Kontrollen skal forbedres, så svindel og humbug bliver hurtigt opdaget og ikke bare får lov til at fortsætte i alt for lang tid, Det gælder både i boligselskaberne og i forhold til kommunen”, siger Annie Villadsen.

Hun slår fast, at det er ikke synd for de personer, der er sigtet, for boligselskaberne eller for kommunen.

”Men det er synd for beboerne. Det er penge, som er sparet op til vedligeholdelse og istandsættelse. Vel at mærke beboernes egne penge”, slår hun fast.

På det punkt er hun faktisk på linje med Bent Madsen, der er administrerende direktør for Danmarks Boligselskaber:

”Er det synd for os i boligselskaberne? Er vi nu udsat for en hetz? Bliver den almene sektor urimeligt tilsværtet på grund af enkeltpersoners skamfulde svindel? Mit svar er nej. De eneste, det er synd for, er beboerne i Østjysk Bolig”, skriver han i boligselskabernes blad ”Boligen”.

Svindelsagen i Østjysk Bolig

■ Alt tyder på, at flere personer har svindlet sig til 15-20 millioner kroner af beboernes penge. Politiet har sigtet de pågældende.

■ Alt tyder på, at svindlen har fundet sted i mere end ti år.

■ Ingen har tilsyneladende opdaget hverken svindlen eller studset over, hvad der ligner et voldsomt overforbrug i forhold til for eksempel dyre rejser, golfudstyr og en ridebane.

■ Kun på grund af at en whistleblower gik til det kommunale tilsyn i Aarhus, blev svindlen opdaget.

1100 nye almene lejere

■ Hen over sommeren er 1100 almene lejere kommet med i Danske Lejere via kollektive medlemsskaber.

Fire almene afdelinger og tre almene beboergrupper spredt over hele landet har meldt sig ind.

”Udviklingen har været i gang længe, hvor flere almene afdelinger og grupper går med i Danske Lejere”, fortæller Jørgen Dyrholm Jensen, der er driftsleder hos Danske Lejere.

Boligforening med kun 20 huse

■ På Tåsinge finder man en af landets helt små boligforeninger, Bregninge Andelsboligforening (BAB). De har kun en afdeling med 20 boliger.

De er med hos Danske Lejere – fordi de har valgt fortsat at være selvstændige.

Men det er uansvarligt, hvis man tror, at man kan have en egen administration med kun 20 boliger.

Derfor er der en aftale med Svendborg Andelsboligforening (SAB), som Danske Lejere har været med til at forhandle på plads.

Det betyder at økonomistyring og drift håndteres af SAB.

Danske Lejere har også hjulpet BAB med at få godkendt nye vedtægter hos Svendborg Kommune, som bl.a. forbyder BAB selv at ansætte eget personale. En sikring af, at selvstændigheden kan håndteres ansvarligt.

Men man er netop stadig en selvstændig enhed. Og derfor deltager bestyrelsen for BAB også i styringsdialogen med kommunen med deltagelse af bl. a. Danske Lejere. Det sker en gang hvert efterår.