Hård kritik af kommune efter byggeskandale

Hård kritik af kommune efter Grønnely-skandalen: Bygningsreglement overtrædes

Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue

■ Akademiingeniør og civiløkonom Sten Jebjerg retter nu kritik af Gribskov Kommune, fordi bygningsreglementet i nogle af Grønnelys bygninger, efter hans mening, er overtrådt.

”Terrændæk og lydisolering er ikke gode nok. At der for mange år siden har været en godkendelse af bygninger, som dengang ikke skulle anvendes til beboelse, er ikke relevant”, siger Sten Jebjerg. I forhold til beboelse er isolering i terrændækket ikke god nok. Energiforbrug og varmetab er simpelthen for stort. Lydisolering i bebyggelsen lever heller ikke op til kravene i bygningsreglementet. Firmaet Grønnely har overtaget flere tidligere institutioner og lignende i Gilleleje og omegn for at ombygge dem til boliger, som Grønnely så lejer ud. Projektet har været udsat for voldsom kritik på grund af byggesjusk og lejligheder, der ikke levede op til de krav, der stilles til boliger. Blandt andet har sikringsstyrelsen i nogle byggerier kendt el-installationerne ulovlige.

REGLEMENT OVERTRÅDT Kritikken fra Sten Jebjerg er den seneste udvikling i skandalen. I et brev til kommunen gennemgår han detaljeret bygningsreglementets krav til bygninger ved ændret anvendelse og konstaterer, at de krav ikke er opfyldt. ”Det er nødvendigt, at terrændækket udskiftes, og at der i den forbindelse tillige foretages isolering af fundamenter under ydervægge”, skriver han blandt andet.

Han undrer sig over, at det tilsyneladende ikke er noget, kommunen tager alvorligt ved at stille krav til bygherren, altså Grønnely. Han bebuder også, at han vil rykke for det, hvis han ikke får et svar.

Det er ikke kun i Gilleleje, at Grønnely har købt tidligere offentlige institutioner op med det formål at indrette dem til boliger, som så skulle lejes ud. Over hele landet har Grønnely været udsat for en massiv kritik for byggesjusk – og i øvrigt også flere gange for simpelthen ikke at svare, når lejerne via Danske Lejere klagede.

I PRESSEN Der var så alvorlige mangler i byggeriet – fra ulovlige el-installationer til vand, der løb ind under yderdørene, når det regnede – at flere medier tog sagerne op, herunder TV2 Fyn og TV2 Lorry i København.

Danske Lejere organiserede beboere i flere af byggerierne – navnlig i Gilleleje og i Langeskov på Fyn. Begge steder begyndte Grønnely i øvrigt at udleje boliger, før de respektive kommuner havde udstedt en ibrugtagningstilladelse.

Selskabet er entreprenør på egne ejendomme og har i stor udstrækning anvendt østeuropæisk arbejdskraft. 3F har været inde over flere sager. Som en lejer bemærkede, kunne den samme håndværker være elektriker den ene dag og smed den næste dag – desværre med tilhørende byggesjusk. Ifølge driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen, er det vigtigt at holde øje med kommuner og andre myndigheder, så der sættes ind, når boligspekulanter som i denne sag overtræder regler og lovgivning. Jørgen Dyrholm Jensen understreger, at der stadig er masser af problemer både med byggeriet i Gilleleje og alle andre steder i landet.

Det viser den kritik, som Sten Jebjerg nu retter mod Gribskov Kommune også.

s Sten Jebjerg kritiserer Gribskov Kommune, fordi bygningsreglementets krav til blandt andet terrændæk er overtrådt i skandalen om

Grønnely. Privatfoto

s Sikringsstyrelsen har tidligere kendt nogle el-installationer

ulovlige. Privatfoto.

Udlejer spænder ben for seniorer i Odense

Beboere i seniorbyggeri måtte ikke holde møde med Danske Lejere. Mødet skabte bekymring i beboelsen, mente udlejer, og ejerkredsen bag byggeriet forbød derpå mødet i beboernes overdækkede fællesareal

Tekst og foto: Beboere på Tekstilgangen i Odense

■ En gruppe beboere, alle over 60 år, følte sig med ét skudt tilbage til barndommen, hvor selvbestemmelsen lå hos far og mor. Dengang man skulle spørge om lov til at få en is, om man måtte gå i biffen eller have venner på besøg. Årsag: På initiativ af beboergruppen havde Danske Lejere inviteret alle i den 40 lejligheder store bebyggelse til informationsmøde med emner som: Lejekontraktens indhold, vand- og varmeregnskab, parkeringsforhold – og med mulighed for at stille spørgsmål til både jurist og daglig leder fra Danske Lejere. Men det måtte fællesområdet altså ikke bruges til, mente udlejer og ejer. Det til trods for, at beboelsens husorden ikke med et ord nævner, at den slags møder skulle være forbudt at holde i det 600 kvadratmeter overdækkede fællesareal, hvor der er langborde og stole til omkring 36 mennesker, foruden smågrupper af loungestole og sofaer.

CHIKANE ”Jeg synes, det nærmer sig det groteske, at godt og vel voksne mennesker på den måde skal finde sig i at blive bestemt over”, siger Hanne Sørud, der bor i Tekstilgangen 9 og sammen med andre af sine bofæller stod bag henvendelsen til Danske Lejere. Helle Lund var også med i gruppen, og hun udtaler, at der efter hendes mening er tale om ren chikane fra ejers side. ”Jeg kan kun opfatte forbuddet mod at holde møde i fællesområdet som ren chikane fra ejernes side. Der har tidligere været demonstration af hjertestarter, besøg af Rotary og bryllup for et familiemedlem til en af beboerne. Det var der ingen problemer i, selv om der deltog mennesker, som ikke bor i Vævestuen”, understreger hun. Danske Lejere aflyste på baggrund af uroen mødet i fællesområdet. Daglig leder Jørgen Dyrholm Jensen, forklarer:

”Ejerne af Tekstilgangen 9 accepterede ikke, at beboelsens fællesområde bruges til dette formål. Det indrettede vi os efter, selv om vi synes, det var et naturligt sted at holde mødet, så beboerne kunne deltage uden af skulle ud i februarmørket”.

REGLER FOR FÆLLESOMRÅDER Sagen fra seniorbeboelsen i Odense rejser naturligvis flere spørgsmål. Vi har valgt at fokusere på, hvem der egentlig bestemmer, hvad et fællesareal må bruges til. Beboerne i Tekstilgangen har ved indflytning fået udleveret de såkaldte Husordensregler. De indledes med følgende ord:

s De 27 lejligheder har direkte udgang til et overdækket fællesareal på 600 kvadratmeter udstyret med loungemøbler, siddegrupper og langborde til fællesarrangementer.

”Der står i lejeloven, at udlejer skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen.

Der står også, at lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, som gælder for ejendommen. Lejeren skal også sørge for, at reglerne overholdes af resten af husstanden og andre som får adgang til lejligheden. Det er altså lejerens ansvar, at børn, logerende, gæster og andre som er på besøg, overholder reglerne og ikke generer de øvrige beboere.

Det er udlejers ønske, at Tekstilgangen skal være et godt sted at bo. Derfor har boligselskabet fastlagt nogle enkle fælles regler, der kan være med til at skabe et godt klima blandt beboerne, sikre god ro og orden for beboerne og holde bebyggelsen og fællesarealerne i pæn stand.” Afsnittet om fællesarealer begynder således: ”Alle beboere har et medansvar for at holde fællesarealer rene og i god orden. Ophold på fællesarealerne, herunder leg og boldspil, skal foregå på en måde, så det ikke er til gene for de øvrige beboere” og fortsætter med mere detaljerede opremsninger om leg og boldspil. ”Der må ikke permanent placeres havemøbler, grill, bålstedsanordninger, tørrestativer, cykler, legetøj eller lignende på friareralerne”, hedder det også, ligesom der er bestemmelser for cykler, trampoliner, parkering af biler, opsætning af antenner og paraboler, affaldssortering og regler for, hvornår der skal være ro i bygningen, herunder hvornår man må hamre og bruge boremaskine.

Ikke et eneste ord specifikt om det overdækkede fællesområde på Tekstilgangen 9.

FREMTIDEN PÅ TEKSTILGANGEN Beboergruppen, der i sin tid kontaktede Danske Lejere, har på trods af den håndfaste behandling fra udlejer og ejer ikke mistet hverken lysten eller modet til at gå videre med at forbedre forholdene omkring deres lejemål.

”Vores store mål er at få skabt en egentlig beboerrepræsentation, sådan at beboerne her får formel indflydelse på deres egne fællesområder. Det synes vi kun er ret og rimeligt, ikke mindst når vi tænker på, at der er tale om et fællesskab af seniorer.

Vi har været alt muligt, da vi var aktive på arbejdsmarkedet: Pædagog, præst, journalist, salgschef, mekaniker, gartner, tillidsrepræsentant og meget andet godt. Det er da mærkeligt, at al vores erfaring og viden ikke bliver sat i spil, fordi udlejer og ejer af bygningen har en meget stereotyp opfattelse af, hvad seniorer er, og hvad de ønsker sig i deres liv”, siger Hanne Sørud og Helle Lund.

s Lejlighederne er placeret på første sal i en tidligere Tekstilfabrik i Odense.

QUIZ

Find svarene på quizzen nederst på siden!

A. Hvad er det lovmæssige grundlag for en beboerrepræsentation?

1) Lejeloven kap. 11 samt bekendtgørelse om beboerrepræsentation 2) Foreningsretlige regler 3) Frit aftalte forhold

B. Hvor mange lejemål skal der minimum være i en ejendom, for at man kan oprette en beboerrepræsentation?

1) 3 2) 6 3) 9

C. Hjælper Danske Lejere også lejer der fraflytter en ejendom med beboerrepræsentation med deres fraflytningssag?

1) Mod et ekstra gebyr, ja! 2) Nej! 3) Ja, og uden ekstra gebyr!

D. Hvor mange beboerrepræsentanter skal der vælges i en ejendom med 15 lejemål?

1) 1 2) 2 3) 3

E. 1 gang årligt skal beboerrepræsentationen holde et møde, hvor samtlige lejere indkaldes til mødet.

Hvem skal udover lejerne indkaldes til mødet?

1) Kommunen 2) Udlejer 3) Naboejendommens lejere F. Kan udlejer modsætte sig, at beboerrepræsentationen vælger at søge bistand hos en lejerorganisation som

Danske Lejere?

1) Nej 2) Ja, hvis udlejer ikke finder det nødvendigt 3) Ja

G. Hvem skal opkræve betalingen til beboerrepræsentationen ifølge bekendtgørelse om beboerrepræsentation?

1) Lejerorganisationen 2) Lejerne selv 3) Udlejer via huslejen

3)G:

1) F:

2) E:

3)D:

3)C:

2) B:

1)A:

SVAR PÅ QUIZZEN: