0125_Handicap Nyt

Handicap

Flittig græsrod

» Om at bygge for alle

» Positive oplevelser med mennesker med handicap i Vietnam

Oplev den elektriske

Den rummelige og komfortable ID.4 fra Volkswagen kan blive din fra kun kr. 334.995, når du vælger ID.4 Pure.

Og vil du have endnu mere udstyr, bliver du i ID.4 Style kørende fra kr. 379.995. Prøv den elektriske SUV hos din Volkswagen forhandler.

ID.4 Pure (52 kWh) 170 hk. Forbrug: 16,4 kWh/100 km. Rækkevidde: 362 km. ID.4 Style (77 kWh) 286 hk. Forbrug: 16,3 kWh/100 km. Rækkevidde: 543 km. Den viste model: ID.4 Pro med metallak og 21” Narvik letmetalfælge, Designpakke og Ekteriørpakke Silver.

Forbrug: 16,4 kWh/100 km. Rækkevidde: 539 km. Ladetid 10-80 % v. max-DC: 28-36 min. Forbrug påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr.

Indhold

” Det er ærgerligt, at der er nogen derude, der gerne vil arbejde, men ikke kan komme til det” Brita Carstensen, side 44

5 Leder

6 Hjulspind

13 Travlt år i rådgivningen med fokus på sagsoplysning

Rådgivningen ser tilbage på året, der gik og giver tips til medlemmerne.

16 Integreret yoga

I København kan mennesker med handicap gå til yoga sammen med mennesker uden handicap.

19 Jens Bouets Klumme

19 Dansk Handicap Forbunds beskæftigelsesindsats virker Mennesker med handicap kommer i job via kommunale indsatser.

20 Utilgængelig samtidskunst og alternativ formidling

Handicap NYT besøger Copenhagen Contemporary I København.

25 DET SKER I DHF

28 Præsentation af det nye formandskab

Læs om hvem der er valgt til at lede forbundet.

33 Mange barrierer i uddannelsessystemet

Dansk Handicap Forbund har undersøgt barrierer på de højere uddannelser for studerende med handicap.

36 Kommunalvalgsår – hvad nu? Den 18. november er der kommunalvalg

Det er en god ide at være velforberedt til at indgå i dialog og debatter med lokalpolitikere.

38 Boganmeldelse:

Arbejdsinkludering er mulig med støtte

Ny bog sætter fokus på metoder til at få personer med handicap i job.

40 Digt om tilgængelighed ”Nødvendigt for nogle og godt for os alle”.

43 Hakims opfindelse beskytter Birger i bassinet

En enkel løsning til et stort problem.

44 Flittig græsrod

Handicap NYT har talt med Brita Carstensen, som er kasserer i Slagelse afdeling.

Studerende har set på byrum i Aarhus.

46 Positive oplevelser med mennesker med handicap i Vietnam Globalt samarbejde i Dansk Handicap Forbund har været i Vietnam og talt med samarbejdspartnere.

50 Det hjælpsomme hjem Handicap NYT har besøgt en kommunal udstillingslejlighed i Odense spækket med hjælpemidler.

52 100 års fejring i hele 2025 Dansk Handicap Forbund har 100-års jubilæum.

54 Jubilæumshjulspind

Handicap NYT har været i arkiverne.

56 Om at bygge for alle På Aalborg Universitet undervises der i universelt design, så alle kan færdes i bygninger og i uderum.

Forside: Vuong Thi Thuong og hendes datter bor i Vietnam. Foto: Britta My Thomsen.

Oplev værker af Marta Minujin i København.

Hvad er højskole?

Tilmeld

dig

november

logi,

På en højskole får du både kost, logi, sjove aktiviteter og undervisning i linjefag og valgfag. Sammen med andre højskoleelever, deler I oplevelserne og fællesskabet.

Højskoleophold i 2025

Djurslands Folkehøjskole er et fantastisk sted at få nye venskaber, udvikle dig personligt, og dyrke dine interesser - f.eks. musik, kunst eller idræts- og friluftsliv.

på et langt ophold:

30. marts (12 uger) 10. august (18 uger)

Prøv en højskole

Har du lyst til at prøve 4 dages højskoleliv?

Så kom til Prøv en højskole. Det er gratis, hvis du ikke har gået på højskolen før.

Program til Prøv en højskole

Torsdag: Check-in og undervisning

Fredag: Undervisning og caféhygge

Lørdag: Vi hygger og gør klar til X Factor fest om aftenen!

Søndag: Tak for besøget og på gensyn!

Prøv en højskole er for dig, der overvejer et rigtigt højskoleophold, men gerne vil prøve det af først. Du skal bare selv sørge for transporten.

Tilmeld dig her

Læs mere og tilmeld dig

Prøv en højskole på djfh.dk/proev eller via QR koden.

Ud i landet

En af mine største fornøjelser ved at være landsformand er glæden ved at komme rundt i landet og besøge vores lokalafdelinger, regioner og deltage i specialkredsenes arrangementer.

Jeg har hvert år mange kilometer på landevejen. Det kan godt være hårdt at skulle så meget rundt, men hver gang jeg starter bilen, og hver gang jeg kommer retur, så er det altid med en særlig følelse i maven af at have oplevet noget helt unikt, og det er følelsen af at mærke fællesskab, når det er bedst.

For kort tid siden læste jeg på hjemmesiden Ungdomskredsens jubilæumshilsen til forbundet. De reflekterede over, hvorfor Dansk Handicap Forbund er vigtig i 2025 og beskriver meget rammende, at det har meget stor værdi at komme ind i et fællesskab. Et fællesskab, hvor man ikke behøver at forklare sig, hvor man kan sænke skuldrene og bare være til. Her deler man sin viden og erfaring om det levede liv med handicap, her får man ny viden, og her henter man styrken til at gå ud og være aktiv i alle de mange andre dele af samfundet.

Det er præcis det samme, jeg oplever, når jeg bevæger mig rundt i landet til lokalafdelingernes generalforsamlinger, events, foredrag eller sociale sammenkomster. Her oplever jeg ildsjæle, som bruger enorme mængder af energi på at

skabe et indhold til arrangementer, mens de sørger for forplejning og sikrer, at alle kommer både godt ud – og hjem. Her ser jeg mennesker, som er der for hinanden. Alt fra udfordringer i hverdagen til gode fif og viden om mødet med systemet deles. Samtidig guider man hinanden til den rette hjælp og støtte – ofte fra et andet medlem, som kan sætte sig ind i problemstillingen, som ingen andre kan.

Jeg ser også, hvordan denne vidensdeling genererer en viden, som er ganske særlig. Det er brændstoffet for vores lokale handicappolitisk aktive, som er i tæt dialog med kommunalpolitikerne om at sikre de bedst mulige forhold for medlemmerne lokalt. Hver gang jeg er ude, bekræftes jeg i, at vi sammen kan noget, som ingen system- eller fagperson kan matche.

I 2025 hvor vi fylder 100 år, er det samtidig kommunalt valgår, og igen skal vi sammensætte vores byråd, som sidder med en enorm stor indflydelse på rammerne for vores daglige tilværelse. Og der er brug for at forpligte de lokale politikere, for nationalt oplever vi et pres på handicapområdet, som gør udfordringen enorm.

I 100 år har fællesskabet været vores drivkraft, og når jeg er ude i landet, så bekræftes jeg igen og igen i, at vi her står med noget unikt, som er en af vores vigtigste og værdifulde ressourcer i arbejdet hen imod vores mål om et liv med lige muligheder. Ingen af os kan udvirke mirakler på egen hånd, men sammen er vi stærke. Jeg glæder mig til et år, hvor alle dele af forbundet står sammen om at fejre vores 100 år ved at dyrke og styrke de fællesskaber, som er helt afgørende for os.

HANDICAP NYT:

Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet

LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081

100. årgang Giro: 6 00 34 35

Kontortid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen

DIREKTØR: Jens Bouet

NÆSTE NUMMER: 2. maj 2025 Deadline: 21. marts 2025

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap NYT fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Uhørte stemmer i arkitekturen

Statens Kunstfond og Copenhagen Architecture Forum - CAFx har udskrevet en kortfilmskonkurrence for at sætte fokus på 'uhørte stemmer' i arkitekturen. Hvad er man ikke lydhør overfor, når der planlægges og bygges i dag?

Hvem har ikke en stemme, og hvilke nye perspektiver på arkitekturen kunne de uhørte stemmer give, hvis man lyttede til dem?

Kortfilmene skal vise, hvad der sker i mødet mellem arkitekturen og de uhørte stemmer – det kan være miljøer, der ødelægges, natur, dyr eller mennesker, som ekskluderes. Filmene skal være med til at skabe en faglig og kritisk debat, der reflekterer over arkitekturens hensyn og perspektiver. Hvilke interesser tilgodeses og på bekostning af hvem, når vi bygger? Hvem/hvad

Vidste du, at...

 på hjemmesiden Ledsagekort.dk er der nu mere end 1.150 steder registreret. Siden henvender sig til mennesker

glemmes, og hvordan skaber vi mere inklusion?

En jury udpeger tre vinderfilm, der alle tildeles en præmie. Dertil har juryen mulighed for at tildele Honorable Mentions. Desuden udpeges en publikumspris på baggrund af en publikumsafstemning på CAFx.dk.

Til inspiration kan du se tre korte film, hvor Rasmus Vincentz, Aysha Amin og Simon Toftgaard Jespersen reflekterer over Uhørte Stemmer i arkitekturen med afsæt i henholdsvis biodiversitet, social inklusion og inkluderende design. Alle interesserede kan søge uanset faglig baggrund. Det åbne call begrænser sig ikke udelukkende til disse emner. Vinderfilmene offentliggøres på Copenhagen Architecture Forum CAFx.dk

Sidste frist for at søge er den 7. april kl. 12.00 2025. Se inspirationsfilmene og læs, hvordan du søger CAFx Open Call –Unheard Voices (Uhørte Stemmer).

med handicap, som har et ledsagekort. Her kan de læse hvilke steder, de kan få en ledsager eller hjælper med ind uden at skulle betale fuld pris for denne. Hjemmesiden er etableret af Dansk Handicap Forbund, som frem til 1.

marts 2025 står for indberetningerne. Efter marts 2025 overgår hjemmesiden til Danske Handicaporganisationer.

 Når kommuner og regioner skal sørge for transport af patienter, ældre eller skolebørn, så udbydes opgaven

Simon Toftgaard Jespersen fra Muskelsvindfonden deltager i en inspirationsfilm.

Bord og bænkesæt på Amager Strand

Alle vil gerne på stranden og få enten sol eller vind i ansigtet. Derfor er det godt, at der opfindes borde- og bænkesæt, hvor også kørestolsbrugere kan sidde med, når familien eller venner og bekendte pakker madkurven ud i den friske luft og deler bordets glæder sammen.

Amager Strandpark er i Københavns Kommune og har tusindvis af gæster året rundt, så netop der ønskede kommunen et inkluderende bord og bænkesæt. Bordet er blevet til ved blandt andet brugerinput. Fx har Helga Mark, som bor i København og er med i forbundets Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) været med

til at give input. Hendes input var, at kørestolsbrugere ikke altid ønsker at sidde ved bordenden. Derfor har kommunen i samarbejde med firmaet G9 Landskab, Park & Byrum A/S skabt et bord og bænkesæt, hvor bænken er opdelt, så der er skabt plads til en kørestolsbruger midt på begge bordets langsider. For at matche det rustikke strandmiljø er det galvaniserede understel beklædt med ekstra kraftige planker af genbrugsplast. Der er desuden integreret riste i begge ender af bordet til engangsgrill. Så nu kan københavnere og andre gæster nyde godt af opfindelsen.

Ny bænk med inkluderende design i Amager Strandpark.

gennem Flextrafik til lavestbydende vognmandsfirma. Det viser en analyse fra Cevea, som afdækker priserne på Flextrafik og dokumenterer, at priserne ofte er så lave, at det ikke kan lade sig gøre at aflønne chaufførerne efter

reglerne. Hele 9 ud af 10 virksomheder kører Flextrafik med underskud, hvis de aflønner, som de skal. Læs undersøgelsen på https://cevea.dk/analyse/ flextrafik-presser-virksomheder-tilloendumping/

DHF Holbæk lokalgruppe er en realitet

Som et nyt initiativ under Dansk Handicap Forbund (DHF) Odsherred er DHF Holbæk lokalgruppe blevet etableret. Den 6. januar 2025 mødtes arbejdsgruppen for første gang for at tage de første skridt mod at skabe en stærk og aktiv lokalafdeling i Holbæk-området. Formålet med gruppen er at støtte og skabe fællesskab for personer med handicap og deres pårørende i Holbæk Kommune. Selvom arbejdsgruppen stadig er i sine første faser, er der allerede planlagt flere aktiviteter. Arrangementer afholdes i Holbæk og er åbne for alle interesserede. Vi har oprettet en Facebook-gruppe , hvor interesserede kan følge udviklingen med lokalgruppen. https://www.facebook.com/ groups/dhfholbaek

Thomas P. Jacobsen (Holbækgruppen)

 At McDonald’s har åbnet Norges første Changing Places Toilet i Lillehammer og kort efter et i Ottestad, og snart åbner to mere i henholdsvis Narvik og Drammen.

CAMERA PRESSEFOTO. G9 LANDSKAB, PARK & BYRUM A/S

Amputationsfællesskab på ny hjemmeside

ұ Amputationskredsen i Dansk Handicap Forbund (DHF): www.amputation.dk (AK).

ұ Amputationsforeningen, som er medlem af Danske Patienter: www.amputationsforeningen.dk (AF).

De to foreninger er gået sammen om en hjemmeside, hvor interesserede kan melde sig ind i en af foreningerne og se arrangementer. Læs mere på www.amput.dk/

Health & Rehab

4.-6. marts 2025

Bella Center i København lægger atter hus til Health & Rehab messen, som er Nordeuropas førende fagmesse for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, digitale løsninger og pleje- og hospitalsudstyr. Messen er samlingspunktet for leverandører, fagfolk, beslutningstagere og brugere inden for social-, sundheds- og ældresektoren. På messen fremvises både

det nyeste innovative såvel som de kendte velimplementerede løsninger. Der er gratis adgang til messen. Dansk Handicap Forbund har også en stand, du finder os på C1-108.

Du kan se udstillerliste, printe en gratis billet, se program for events med mere på https://eventsite.eventbuizz. com/health---rehab-by-danish-care-2025-12237

Webinarer på DUKHs hjemmeside

Et webinar fra DUKH omhandler støtte til at købe bil.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) holder løbende webinarer om forskellige emner, som fylder i deres rådgivning. Lige nu ligger der afholdte webinarer om inddragelse af barnets perspektiv, som blev afholdt den 4. december 2024. Webinar om støtte til køb af bil fra den 4. december 2024. Webinar om hjælpemidler og forbrugsgoder fra den 1. december 2023 og webinar om problematisk skolefravær fra den 4. oktober 2023.

Når du er inde på siden med webinarer, ligger der en linksamling til love indenfor området, som du kan klikke på. Nye webinarer introduceres på DUKH's hjemmeside og Facebook-side, og DUKH vil også gerne have ønsker til kommende webinarer.

Læs mere på www.dukh.dk/Viden

CAMERA BENTE RØDSGAARD

Dansk Handicap Forbund havde også en stand i 2023.

Udbredt tilfredshed med akutlægehelikopterne

Patienterne har gode oplevelser med Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, det viser en tilfredshedsundersøgelse.

"De udstrålede stor kompetence og autoritet. De vidste lige præcis, hvad de gjorde. Og de informerede løbende om, hvad de gjorde. Og de var venlige og rolige. Det bar præg af, at det havde de fuldstændig styr på, og det var ikke første gang, de gjorde det".

Beretninger som denne om helikopterpersonalets indsats er der mange af i undersøgelsen. Mere end 99 procent af de patienter, der har fløjet med akutlægehelikopteren, har et positivt indtryk af forløbet. Ud af de 660 patienter, der har svaret på undersøgelsen, svarer 91 procent, at deres indtryk var ”meget godt”, mens 8 procent svarer "godt".

Der er fire akutlægehelikoptere, der flyver fra henholdsvis Ringsted, Billund, Skive og Saltum. I 2023 fløj de fire akutlægehelikoptere i alt 4.167 missioner. Akutlægehelikopter flyver mest til patienter med hjerte-/karsygdom (42 procent), neurologisk sygdom (21 procent) og tilskadekomst med traumer (20 procent). Akutlægehelikopterne flyver i de områder, hvor der er langt til specialiseret behandling på et universitetshospital. De fleste flyvninger er i det vestlige, sydlige og nordøstlige Jylland samt de sydlige og vestlige kommuner i Region Sjælland. Derudover er der en del flyvninger til Bornholm, Ærø, Samsø og Læsø.

Du kan læse undersøgelsen på https://www.akutlaegehelikopter.dk/ siteassets/om-os/nyheder-og-presse/ presse/filer/patienternes-oplevelseaf-akutlagehelikopteren.pdf

Der er generel stor tilfredshed med akuthelikopterne.

Forringelser på Kystbanen for kørestolsbrugere

Den nye køreplan for Kystbanen, som er toget mellem København og Helsingør falder ikke i god jord hos kørestolsbrugere. Der har i en lang tid på strækningen kørt dobbeltdækkertog med lavgulv, som er spontant tilgængelige, fordi de har en indbygget udskydelig rampe på toget, som togpersonalet kan lægge ud. Men med den ny køreplan indsættes 30% utilgængelige IR4 højgulvstog i stedet for dobbeltdækkerne. På de tog bliver kørestolsbrugere afhængige af lifte placeret på stationerne, der kræver forhåndsbestilling til DSBs Handicapservice 12 timer i forvejen, da de skal betjenes af tilkaldt personale.

Det vil gøre det svært at være spontan eller passe job, studier osv. På rej-

seplanen.dk kan du se, om et tog har lavgulv eller ej, så det er godt at undersøge på forhånd.

Dobbeltdækkertoget er populært, fordi der er en rampe med toget, som personalet kan betjene.

Demenssymbol og handleråd

Folkebevægelsen for et Demensvenligt

Danmark står bag demenssymbolet ”Håndsrækningen”, som bæres af mennesker med demens for at vise, at de kan få brug for en hjælpende hånd. Folkebevægelsen er også initiativtager til den årlige Demensuge i uge 19, hvor en national kampagne sætter fokus på, hvordan vi kan skabe et mere demensvenligt samfund.

Formålet med sammenslutningen er at arbejde for, at mennesker med demens og deres pårørende kan indgå på lige vilkår med andre og fortsat have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, opleve at mestre indkøb i supermarkedet, gå på kunstmuseum, i biografen, benytte offentlig transport mv.

Når demens rammer, kan fx sproget, hukommelsen og evnen til at orientere sig forsvinde langsomt, hvilket stiller særlige krav til omverdenen. Disse krav kan dog være svære for omverdenen at efterleve – primært fordi demens ikke nødvendigvis er synligt, og fordi dem, der skal hjælpe, mangler viden om, hvilken hjælp mennesker med demens egentlig har brug for.

De tre handleråd til alle os, der ser symbolet er:

ұ Tag kontakt. Smil og vær imødekommende.

ұ Tal tydeligt. Stil ét spørgsmål ad gangen.

ұ Vær tålmodig. Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej.

Vi blev statens børn

Dansk Blindesamfund står bag en podcastserie, hvor vi følger Statens Kostskole for Blinde og Svagsynede, Refsnæsskolen gennem otte årtier. Fra åbningen af skolen 1898 frem til 1980, hvor skolen sammen med resten af særforsorgen blev udlagt til amter og kommuner.

I mange år skulle alle børn med synshandicap i Danmark bo og gå i skole på Refsnæs fra de var syv år. Det var bestemt ved lov, og der blev kun gjort få undtagelser. Til serien er interviewet tidligere elever, og det er deres erindringer, som fortællingen er bygget på samt historiske kilder.

Målgruppen for demenssymbolet er mennesker, der lever med mild eller moderat grad af demens og fortsat færdes i det offentlige rum, eller i sociale sammenhænge, hvor demenssymbolet kan være en hjælp eller anledning til at tage snakken om sygdommen. Det er vigtigt, at demenssymbolet kun bæres af mennesker, der selv har valgt det og ved, hvad det betyder. Anskaffelse af Demenssymbolet kommer i form af et ‘kit’ med forskelligt indhold. Demenskittet er gratis for brugeren, som kan få det udleveret hos kommunernes demenskoordinatorer, på udvalgte hukommelsesklinikker og aktivitetscentre og enkelte foreninger. Siden symbolet blev lanceret i 2021, er der distribueret 17.000 demenskits.

Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har eksisteret siden 2017, og er et samarbejde mellem 11 landsdækkende organisationer: Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Danske Professionshøjskoler, Demenskoordinatorer i Danmark, Ergoterapeutforeningen, Folkekirken, Faglige Seniorer, FOA, Pårørende i Danmark, Socialpædagogerne og Ældre Sagen. Hvis du kender en dement, som gerne vil bære et symbol, kan du se en oversigt over udleveringssteder på www.demensvenligtdanmark.dk/demenssymbolet

Kilde: Demensvenligtdanmarks hjemmeside

Skolen gav børnene nogle muligheder, de ikke kunne få andre steder og rustede dem til fremtiden. Men samtidig landede børnene i en barsk kultur, hvor der foregik ting, som Staten med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen siden har sagt undskyld for.

Sådan ser et demenskit ud.

CAMERA PRESSEFOTO

Tre nye øer får ophævet taxiloven

Siden 1. januar 2024 har alle ikke brofaste øer undtagen Bornholm kunne søge om undtagelse fra taxiloven, så det bliver muligt for alle at køre med passagerer mod betaling. Fra 1. januar 2025 er tre nye øer godkendt, så der totalt er 11 små øer i ordningen. Fra årsskiftet er Agersø, Avernakø og Lyø kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven. Dermed kan enhver sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling – uden at skulle have sædeføler, taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven. Sådan skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

”Muligheden for at blive undtaget taxiloven er blevet taget godt imod i mange øsamfund, og jeg er sikker på, at flere kommer til i det nye år. Målet er at sikre mest mulig mobilitet. Nu sætter vi endnu flere øer fri fra lovgivning til at indrette de lokale transporttilbud, de ønsker. Det glæder mig naturligvis,” siger transportminister Thomas Danielsen.

Ø-taxi-ordningen trådte i kraft 1. januar 2024. Landets kommuner kan søge om undtagelse fra taxiloven på ikke bro- eller landfaste øer mindre end Bornholm. Ansøgningerne til ordningen bliver behandlet løbende, og

de første øer blev undtaget per 1. juli 2024. Siden er flere kommet til, og per 1. januar 2025 er i alt 11 øer undtaget taxiloven:

ұ Bågø (1. juli 2024)

ұ Endelave (1. juli 2024)

ұ Hjarnø (1. juli 2024)

ұ Orø (1. juli 2024)

ұ Fur (1. oktober 2024)

ұ Nekselø (1. oktober 2024)

ұ Omø (1. oktober 2024)

ұ Sejerø (1. oktober 2024)

ұ Agersø (1. januar 2025)

ұ Avernakø (1. januar 2025)

ұ Lyø (1. januar 2025)

Tip fra Handicap NYT. Lyt til serien med bind for øjnene, lydsiden er ganske enkelt imponerende. Som lytter bliver man draget ind i de blindes univers med masser af lyde, som vi som seende måske ikke altid registrerer. Fx de lyde der er, når man som barn ankom til skolen i gamle dage, lyde

af hestevogn, trapper osv. Serien er mere oplysende, end den er sensationshungrende, og nænsom overfor de implicerede samt fremstillet med mange nuancer. Du finder podcasten på https://blind.dk/podcast/vi-blevstatens-boern/

Beboere på Agersø kan nu køre med turister i egne biler. CAMERA

Vi er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagsynede voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed.

Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser.

Lindelyvej 5 • 3480 Fredensborg • Telefon: 4511 8411 bredegaard@regionh.dk • www.blindecenterbredegaard.dk

Det er en god ide at skrive dagbog og fx notere forflytninger og behov for hjælp til diverse gøremål.

Travlt år i rådgivningen med fokus på sagsoplysning

Det har været et travlt år i rådgivningen i forbundet og særligt udfordringen omkring manglende sagsoplysning går igen. Derfor kommer rådgivningsteamet nu med nogle gode råd til medlemmerne

Hver dag ringer mange medlemmer til forbundets sekretariat for at få sparring i deres sag eller ønsker at tale om problemstillinger, som fylder i deres hverdag. 2024 har lagt sig i kølvandet på andre travle år. Årsstatistikken viser, at vores fem socialrådgivere har håndteret 2716 henvendelser om hjælp i løbet af året. Det høje antal siger noget om, hvor presset hverdagen er for medlemmerne. Rådgiverne oplever mange meget omfattende problemstillinger, som ofte handler om frakendelser og nedskæring i hjælpen. Rådgiverne arbejder løbende med at analysere på, hvor der særligt er udfordringer, og konklusionerne på dette års arbejde peger i én bestemt retning – nemlig sagsoplysningen, som er et gennemgående problem i de fleste sager. På den baggrund kommer rådgiverne i denne artikel med nogle anbefalinger til medlemmerne, som er gode at kende til.

Afgørende sagsoplysning halter

Rådgiverne fortæller om, at der i et meget stort antal sager er problemer med, at der mangler oplysninger, som i mange tilfælde betyder, at der træffes forkerte afgørelser til ugunst for medlemmerne og typisk fører til, at en sag hjemvises til fornyet behandling. Dette forlænger ventetiden og skaber gnidninger mellem kommune og borgere, når sagen skal behandles forfra for at skaffe det nødvendige oplysningsgrundlag. For at forstå problemstillingen, så skal man forestille sig oplysningsgrundlaget som en cirkel. Den ene side af cirklen består af objektive oplysninger fra læger eller andre faggrupper. Den anden del af cirklen består af oplysninger fra medlemmet med afsæt i, hvordan funktionsnedsættelsen påvirker medlemmet i hverdagen, og hvordan medlemmets livssituation ser ud. For at kunne træffe en korrekt afgørelse,

CAMERA COLOURBOX

så skal cirklen være fuld. Hvis det for eksempel handler om at vurdere et hjælpebehov, så er man nødt til at tage hensyn til, hvordan det enkelte menneske fungerer i mange forskellige situationer, tidspunkter og lokationer. Samtidigt skal der tages højde for, at der kan være gode dage og dårlige dage.

Når man gør status over året, så oplever rådgiverne i mange tilfælde, at de relevante oplysninger fra medlemmet slet ikke er kommet med i sagen og samtidig oplever de, at kommunerne ikke er gode nok til at understøtte medlemmerne i at få beskrevet de relevante oplysninger. Det er ærgerligt, fordi hvis der var styr på denne problematik, så ville man kunne nedbringe antallet af sager, der trækker ud, går i hårdknude eller ender i en forkert afgørelse.

Medlemmerne har en vigtig rolle

I rådgivningsteamet består en vigtig opgave derfor i at tale meget grundigt med medlemmet om de mange detaljer, som er afgørende at få frem. Teknikken består simpelthen i at forstå, at medlemmer er eksperter i deres eget liv og har unikke oplysninger om det, som fagpersonen ikke kender. Selvom det suverænt er kommunens ansvar at oplyse sagen, sidder medlemmet med en vigtig rolle.

Skriv dagbog!

Næsten uanset hvilken kompensationsordning der er tale om, så fortæller rådgiverne, at teknikken er at tale sine ruti-

I 2024 var der atter mange henvendelser om bilstøtte.

ner igennem. Det kan være i dagbogsform, hvor man beskriver relevante detaljer om sovesituation, forflytninger, hygiejne, spisesituationer. Beskriv dem på forskellige tidspunkter af døgnet, i forskellige situationer og på forskellige lokationer. Når man gør det, så kommer der oplysninger frem, som kun medlemmet, som ekspert i eget liv, kan beskrive – oplysninger, der kan være afgørende for sagen. Man kan være presset af at skulle fortælle så mange intime ting om sig selv, men realiteten er, at netop denne øvelse øger sandsynligheden for at komme igennem med sin sag. I skrivende stund har et medlem for eksempel modtaget en positiv BPA-afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor netop dagbogsbeskrivelsen var udslagsgivende.

Jævnfør situationen på handicapområdet er det afgørende, at man gør alt, hvad man kan for at få de vigtige unikke oplysninger frem. På den måde fremmer man, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Medlemmerne sidder i mange situationer med en vigtig nøgle til korrekt sagsoplysning og på baggrund af en analyse af arbejdet i 2024, kommer rådgiverne derfor med en klar anbefaling til, at man går aktivt ind i øvelsen med at beskrive eget behov – gerne i samarbejde med en god sparringspartner fra sit netværk eller forbundets rådgivning.

Og så skal man selvfølgelig have fokus på, at det kun er oplysninger, som er relevante for sagen, der skal frem.

I 2024 har rådgivningen besvaret 2716 henvendelser om hjælp (stigning på 20% fra 2023). Det førte til 491 sagsforløb. Vi har mange sager med gentagne henvendelser – typisk fordi der er tale om stor kompleksitet. Vi har besvaret henvendelser fra medlemmer i 89 kommuner.

De sagsområder, vi har haft flest af, er i nævnte rækkefølge:

ұ Bilstøtte

ұ Andet

ұ Hjælpemidler

ұ Merudgiftsdækning

ұ BPA

Kategorien ’Andet’ dækker over henvendelser med forskellige udfordringer / problematikker, som ikke nødvendigvis er knyttet op på bestemte paragraffer eller sager. Det kan være et behov for at tale om generelle udfordringer eller mestring af hverdagen.

Vores bisiddere har samlet set leveret 825 frivilligtimer fordelt på 156 enkeltpersoner.

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifi kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

Integreret Yoga

Forestil dig en verden, hvor mennesker med og uden funktionsnedsættelser er sammen om aktiviteter på lige fod. Det var lige præcis oplevelsen, da Handicap NYT var på reportagetur og deltog i ”Integreret Yoga”

På en kold og klar november lørdag ankommer jeg, som Handicap NYTs udsendte, lettere nervøs, til en yogasession i Københavns Nordvestkvarter. Jeg skal deltage i ’Integreret yoga’, hvor både mennesker med og uden handicap kan deltage. Yogamåtter og andet tilbehør er lagt frem, og vi bliver placeret i en rundkreds – nogle siddende i kørestol og nogle siddende på yogamåtterne. Nervøsiteten forsvinder dog hurtigt, da de erfarne deltagere tager godt imod alle. Yogalærer Katrine Johnsen starter sessionen med at bede alle om kort at sige, hvordan de har det – eller andet, som man har lyst til at dele. Derefter starter øvelserne, og Katrines beroligende stemme guider os igennem indledende åndedrætsøvelser.

Øvelser for alle kroppe

Da de fysiske øvelser startes, sættes vi, som ikke har en funktionsnedsættelse, i gang og mens vi, efter bedste evne, udfører øvelserne, instruerer Katrine kørestolsbrugerne. Alle øvelserne er ’oversat’, så fx en udstrækning, der udføres på alle fire, for kørestolsbrugeren udføres ved en barre ude i siden af salen, hvor der opnås de samme stræk, blot på en anden måde.

Ved afspændingen til sidst, ligger os uden funktionsnedsættelser ned, mens kørestolsbrugerne ligger fremover på en stol, mens de hviler på en stor rund pude – dækket af et tæppe. Oplevelsen gør et stort indtryk, for allerede få minutter inde i sessionen har Katrine formået at skabe en samhørighed i lokalet. Handicap udviskes, og vi

er på lige fod. Vi udfører alle de samme øvelser, på samme tid, på samme sted, men på forskellige måder og bagefter udveksler vi erfaringer på tværs af deltagere med og uden funktionsnedsættelser.

Livsforandrende

Efter yogasessionen taler jeg med en af de erfarne deltagere, Dorte Rædkjær, som har været aktiv udøver i et par år og har opnået store personlige resultater gennem yogaen. Dorte mødte ret tilfældigt Katrine på en fernisering, hvor de faldt i snak om yoga. Dorte kendte ikke i forvejen noget til yoga for mennesker med handicap, men interessen var vakt, og hun startede derfor på holdet hos Katrine. Katrine underviste i forvejen et ung-

Yoga er for alle.

domshold udbudt af Foreningen for Integreret Moderne Dans (FIMD). Foreningen, ved kunstnerisk leder Janne Weidinger, har igennem 11 år udført et stort pionerarbejde i forhold til at skabe aktiviteter, hvor både mennesker med og uden handicap kan deltage på lige fod. Derfor var foreningen også et naturligt sted at teste integrationstilgangen af - i forhold til yoga. Dorte var med fra starten, da foreningen udvidede med et integreret yogahold. Katrine blev ansat som yogalærer på holdet, og mange af øvelserne blev, i kombination med viden fra det internationale yogamiljø, udviklet i fællesskab.

Da Dorte startede med yogaen, havde hun, som hun udtrykker det, været ’i krig med sin krop’. Dorte har medfødt CP, men har i en årrække dyrket elitesvømning suppleret med styrketræning. Dorte har tydeligvis et trænings- og fightergen. En stor forværring af funktionsniveauet i 2018, hvor hun blandt andet måtte i en elstol og blev afhængig af personlig hjælp, blev derfor en anledning, som fik Dorte til at kigge efter nye træningsmulighe-

der, hvor hun kunne genvinde og udvikle sit funktionsniveau.

For Dorte har yogaen givet en særlig kropsbevidsthed og har haft effekt både fysisk og mentalt. Yogaen har givet fysiske resultater, som har vendt den negative udvikling i hendes funktionsniveau, men særligt fremhæver hun mentale gevinster. Dorte fortæller, at yogaen har givet hende et ’private space’, hvor hun selv er i kontrol – og dette kombineret med åndedrætsøvelser har givet en styrke, som hun har integreret i hverdagen. Denne personlige styrke, kropsbevidsthed og selvkontrol, har ifølge Dorte stor betydning, når hun fx skal modtage personlig hjælp i eget hjem, hvor det handler om at håndtere ens krop i et meget privat rum.

Dorte afslutter med at beskrive betydningen af de snakke og det fællesskab, der opstår efter sessionerne. ’Yogamokka’ er en måde at fordøje efter seancerne og der, hvor man skaber kontakt og udveksler vigtige erfaringer med de andre deltagere. Dorte oplyser, at yogaen er noget, hun vil holde fast i resten af livet, og hun efterlader et stærkt indtryk af, at lige præcis i yogaen ligger der noget, som rigtig mange med handicap kunne få stor gavn af.

Drømmen om integrerede aktiviteter

FIMD arbejder i integrerede forløb og er en naturlig ting for yogalærer Katrine Johnsen, som her er blevet inspireret af drømmen om at gøre især yogaen tilgængelig for mange flere mennesker. Der ligger et stort potentiale i at åbne yogaen, så man vil kunne deltage på hold, hvor det i dag ikke er muligt. For Katrine ligger der en drøm om, at yogaen kan åbne sig, så den inkluderer frem for at blive dyrket parallelt. Der er lang vej derhen, og der er mange barrierer – dels fortæller Janne fra FIMD, at det kan være svært at tiltrække deltagere uden handicap – en udfordring man vedvarende arbejder på, fordi der er så mange åbenlyse fordele i integrerede forløb.

Katrine Johnsen fortæller samtidig, at der i befolkningen er en ret sterotyp forestilling om, hvilken type menneske der dyrker yoga (det fuldt kropskapable menneske), og det kan i sig selv afhol-

de mange fra at prøve kræfter med yoga. For instruktørerne er der også en barriere, fordi de som udgangspunkt ikke har viden om, hvordan øvelserne kan udføres, når man har en anden krop end den gennemsnitlige.

Endelig er der også barrierer i form af manglende tilgængelighed til yogacentrene, og på det personlige plan kan transportmulighederne frem og tilbage også udgøre en barriere. Katrine Johnsen har en klar ambition om, at de positive erfaringer, der er set – både i FIMD og i det internationale samarbejde, bliver samlet. Gennem en inklusionstænkning håber hun, at det kan komme en langt bredere kreds og hele det almene yogamiljø til gavn - en ambition hun nu er gået i dialog med Dansk Handicap Forbund om at skubbe i gang.

FIMD – Foreningen for Integreret Moderne Dans

Forening ved kunstnerisk leder Janne Weidinger med 11 års erfaring i at udvikle integrerede forløb

Yoga med Katrine

Yogalærer og ambassadør for Accessible Yoga i Danmark. Uddannet i San Francisco med lang erfaring i undervisning af både mennesker med og uden handicap.

Fra brugere til brugere

Kørestolseksperten ApS

Kørestole Hjælpemotorer

Andet udstyr til handicappede

Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve - Hvidkærvej 39, Odense

Tlf : 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten dk www koerestolseksperten dk

Rehab­golf status i 2025

Iløbet af de seneste tre år har 24 golfklubber i Danmark vist deres CSR-ansvar og stillet baner, instruktører og udstyr til rådighed ugentligt for dem, der skal genoptrænes. I klubberne modtages de af en lang række frivillige, der sikrer socialt samvær og skaber et unikt miljø for en effektiv genoptræning. Dette sker, såvel fysisk som socialt, i et særligt tilpasset idrætstilbud baseret på golfens principper for træning og spil, lidt konkurrence og megen aktivitet, motion, frisk luft og fællesskab.

Og nej, man skal ikke kunne spille golf for at være med. Rehab-golf er både for den, der aldrig har holdt på en golfkølle, og for den der tidligere har spillet og gerne vil kunne det igen. Rehab-golfen henvender sig til en lang række diagnoser og handicapgrupper. Rehabiliteringen og genoptræningen er effektiv og sjov, fordi den både udfordrer fysik, balance, koncentration og tvinger dig til at bruge hele kroppen. De grupper vi ser flest af er:

ұ Amputerede (såvel arm som ben)

ұ PTSD ramte (herunder veteraner)

ұ Blodpropramte

ұ Alzheimerramte

ұ Diabetesramte

ұ Gigtramte

ұ Ulykkespatienter (manglende førlighed)

ұ Operationspatienter (manglende førlighed)

Dansk Handicap Forbund har valgt at opfordre klubberne til at tilbyde Rehab-golfen i sommerhalvåret (april-september), da temperatur og vejrlig er ret afgørende i en udendørs sport. Nogle få klubber tilbyder Rehab-golf hele året udendørs og andre indendørs Rehab-golf vintertræning. Så check https://rehabgolf. squarespace.com/ og se om der er en golfklub nær dig, der tilbyder Rehab-golf. Tag gerne en god ven, din ægtefælle eller dit barn med (som hjælper eller spiller), så I får en fælles oplevelse, som I sammen kan se frem til i hele sommerperioden.

Dansk Handicap Forbunds

beskæftigelsesindsats

virker

Gennem snart en lang årrække har vi i Dansk Handicap Forbund haft særlig fokus på at nedbryde barriererne på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Forbundets netværkschef, Kurt Holm Nielsen, rejser land og rige rundt for at gæste kommunale jobcentre og nu også a-kasser, og gennem projekter og andre former for samarbejde formidler han de muligheder, der er for at hjælpe mennesker med handicap i job eller uddannelse. I 2024 har vi særligt samarbejdet med seks kommuner, og i de kommuner har man fået ekstra 184 borgere i job eller uddannelse ved blandt andet at bruge de handicapkompenserende ordninger. Når man bruger ’den sociale beregner’ til at udregne, hvad det har af samfundsøkonomisk betydning, så er resultatet en samfundsmæssig gevinst på 44 mio. kr. i form af sparede offentlige ydelser og ekstra skatteindtægter. Men ikke mindst så har det jo værdi for det enkelte menneske. Så Dansk Handicap Forbunds beskæftigelsesindsats virker!

PENCIL-ALT CAMERA CLAUS JENSEN | ARBEJDSMARKED «

Kendskab til regler og ordninger bringer mennesker med handicap i job.

Utilgængelig samtidskunst og alternativ formidling

Copenhagen Contemporary i København gør en del for at være for alle gæster. Lige nu kan du opleve en alternativ formidling af et utilgængeligt kunstværk og værker af kunstnere med handicap

Indgangen til La Menesunda af Marta Minujin.

Handicap NYT er taget til Refshaleøen i København, som er et forhenværende industriområde, der i de seneste år har transformeret sig til en ny bydel, hvor moderne huse skyder op, og hvor både beboere og turister færdes for at opleve kunst, gastronomi og specialbutikker. Det store skibsværft B&W dominerede hele Refshaleøen i mange år og har haft svejsehal i bygningen, der i dag rummer kunstcenteret Copenhagen Contemporary. Bygningen har haft flere funktioner, siden skibsværftet lukkede, fx har Det Kgl. Teater skabt store kulisser der, men siden 2018 har der været udstillinger af samtidskunst. Vibeke Baden Laursen, hendes hjælper Alberte Garfield Schack og Bente Rødsgaard besøger sammen udstillingsbygningen, hvor vi mødes med Solveig Marie Johansen, som er projektleder for sociale projekter og har været ansat siden april 2024. Inklusion har været et projekt og fokusområde det sidste år, støttet af Bikubenfonden, fortæller hun. Ifølge hende, ønsker kunsthallen at være for alle.

La Menesunda

Lige nu er der en udstilling af den argentinske kunster Marta Minujín, som er en anerkendt popkunstner, en kunstretning der havde sin store glansperiode i 1960erne, og som brød med den traditionelle kunst og lod sig inspirere af reklamer, tegneserier, produkter og massekultur. En af de kendteste popartkunstnere er Andy Warhol. Men Marta Minujín er også et stort navn inden for popkunst og installationskunst. I 1965 skabte hun værket La Menesunda, som er en sær installation, hvor besøgende kommer ind i 11 forskellige rum, der skal forestille at være i Buenos Aires. Her er fx en tandlægeklinik, et ægtepars soveværelse, en neonoplyst gade og

Solveig Marie Johansen viser sansekasser til Bente og Vibeke.

andre farverige rum. Der skal gås på trapper, der skal kravles, og man skal gennem smalle gange, og mister let orienteringen i de underlige rum og gange. Der er også duftoplevelser. Her er gangbesværede og kørestolsbrugere udelukket på forhånd. Men ikke helt, da værket bliver formidlet på alternativ vis, og det vil vi gerne prøve, da det kun er hjælperen Alberte, der kan færdes frit i installationen, det kan skribenterne ikke på grund af kørestol og gigt i et knæ.

Alternativ formidling

Vi sender Alberte ind i den labyrintiske installation, mens Solveig forbereder den alternative løsning for os. Hun finder en iPad frem, og vi ser en video, hvor en medarbejder med et påmonteret kamera besøger de 11 rum og undervejs fortæller om rummene, som vi ser på skærmen. Solveig har åbnet et skab og har sansekasser parat, der matcher de rum, der besøges. Vi oplever dufte fra et argentinsk madmarked, vi rører ved plastikstykker magen til dem i udstillingen. Vi skifter hele tiden fokus fra skærm til kasserne. Vi ser på skærmen noget, der minder om et tarmsystem, som medarbejderen går igennem, vi ser på videoskærme, der viser argentinsk tv fra 1965. Når medarbejderen besøger en sminkesalon, kan vi sminke os med make-up fra en af kasserne osv. Et sted skal kunstgæsten kravle på skumgummi, som vi rører ved i en kasse. Et andet sted i udstillingen er der meget koldt, og vi rører derfor ved fryseelementer, vi sanser pomfritduft og rører ved konfetti osv. ”Det er virkelig sjovt”, siger Vibeke og griner henrykt.

Hele seancen varer ca. 13 minutter, og pludselig går en dør op, og ud kommer Alberte noget rundt på gulvet. ”Det var mærkeligt”, siger hun. Hun fortæller, at hun fik en introdukti-

Vi rører ved materialerne fra udstillingen, som vi ser på en lille skærm.

on, lige da hun kom ind. Udstillingen er videoovervåget, og besøgende bliver lukket ind en og en. Det er kun store børn, der må følges rundt af en voksen. ”Et sted skulle jeg trykke en kode for at åbne en dør, og der var jeg lidt panisk et kort øjeblik, da jeg ikke kendte koden. Ved introduktionen fik jeg vist et håndtegn, og hvis jeg viste det, så ville jeg få koden at vide, men det blev ikke nødvendigt,” siger Alberte.

”Ordet ”menesunda” udspringer fra lokalt slang, der beskriver en følelse af rastløshed, forvirring og kaos,” forklarer Solveig og fortsætter: ”Udstillingen kan ses indtil 21. april 2025. Hvilket i sig selv er usædvanligt, da den ikke kan ses tit og skal rekonstrueres igen og igen. Alene opstillingen her har taget en måned. Senere i 2025 vil den kunne opleves i Madrid og i Bruxelles,” siger hun.

Vibeke spørger Solveig om, hvorvidt kunstneren er bekendt med den alternative formidling, og det har hun sagt

god for. Dog ærgrer det Bente, at det hele blev vist på en IPad, hun ville gerne have set værket på en meget større skærm. Den kritik vil Solveig gerne give videre.

Kunst og neurodivergens

Vi tager til 1. sal med en elevatorlift, hvor der er en udstilling "Residential", skabt af mennesker med handicap i det britiske kunstnerkollektiv Project Art Works. Solveig fortæller: ”Kunstnerfællesskabet har eksisteret i 25 år og har omtrent 40 kunstnere tilknyttet i forskellige aldre. De har alle ”neurodivergens”, det vil sige, at deres hjerner ikke arbejder på den samme måde som så mange andre. Kunstnerkollektivet ønsker at formidle deres egne erfaringer. Udstillingen har haft mange besøg af forskellige grupper. Nogle har været fra specialskoler, men vi har også haft grupper fra andre steder såsom beskæftigelsestilbud, en kunstskole, et kulturhus, en forening og andre organi-

sationer, som har deltaget i workshops og har malet på vidt forskellige måder både med pinde og med pensler,” siger Solveig.

Alberte og Vibeke læser om kunstnere med handicap og deres værker på en udstillings-iPad.

Vibeke kører rundt i en video installation af Marta Minunjin.

Vi kigger og oplever de mange farverige værker. Solveig fortæller os, at der er mange historier knyttet til billederne. ”Fx var der en, der altid malede huse, indtil han fik sin egen bolig, så stoppede han med det motiv,” siger hun.

I løbet af de 25 år har deltagerne malet over 6000 værker, og mange af dem er på et arkiv i Hastings i England. ”Det var blandt andet på grund af dette samarbejde, at vi på Copenhagen Contemporary fandt ud, at vi ville formidle værker på en ny måde. Vi har fx opsat tekster, der hedder ”Kort fortalt” så hvis man ikke er til lange tekster, så kan man læse nogle kortere tekster. Vi fandt også på at gøre La Menesunda tilgængelig på en alternativ måde,” siger Solveig. Udstillingen Residential er åben indtil den 9. marts 2025.

I udstillingshallen er der et permanent lyskunstværk af kunstneren James Turrel, ” Aftershock”, som ikke er tilgængeligt på grund af trapper. Her er det endnu ikke lykkedes at finde en alternativ måde at formidle det på. Bente foreslår Virtual Reality( VR). ”Det vil vi gerne se på, men VR er ikke for alle, da det gør nogle mennesker utilpasse,” siger Solveig, som dernæst siger pænt farvel til os på grund af andre opgaver.

Godt sted at besøge Vi bruger dernæst nogen tid på at se på malerier malet af kunstnere med handicap, vi tager en pause i et pauserum og ser resten af Marta Minujín udstillingen, der rummer både mange plancher og flere værker. Fx en stor videoinstallation, som Vibeke besøger i sin kørestol. ”Jeg er ret vild med Marta Minujín, der har virkelig været gang i hende. Hun lever endnu, er 80 år og stadig aktiv. Hun formår at være både tænkende og progressiv. Hun må have været noget af en normbryder i 1960erne og en af de første til at arbejde med installationskunst i så stor en skala, ”siger Vibeke, som har været meget glad for de alter-

native formidlingsindslag. ”Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at det var Residential-udstillingen, som fik personalets øjne op for alternativ formidling,” siger hun. Bente nikker, hun finder det tankevækkende, at udstillingshallen er så tilgængelig, men at selve kunsten er utilgængelig, da det plejer at være omvendt”.

Begge er enige om, at samtidskunst interesserede skal tage derhen. Der er også et handicaptoilet, garderobebokse, en butik og en lille café . Ganske vist er pladsen noget snæver for en kørestol på grund af et fastmonteret langbord i cafeen, men der er enkelte andre borde.

Du kan læse mere om Copenhagen Contemporary og se videoer på https:// copenhagencontemporary.org/ Der er ofte flere udstillinger på en gang.

De engelske kunstnere med handicap kan du læse om på https://projectartworks.org/

Copenhagen Contemporary har modtaget støtte fra Bikubenfonden til organisationsudvikling og læring af arbejdet med kunstnere med neurodivergens. Udstillingen Residential blev skabt i partnerskab med den britiske, aktivistiske kunstnergruppe Project Art Works, der med sine 25 års erfaring i feltet har bidraget til Copenhagen Contemporarys opbygning af viden og ny praksis som kunstinstitution, der igen kan medvirke til at løfte andre institutioners viden og ageren i forhold til inklusion af kunstnere med særlige behov. Kilde: https://www.bikubenfonden.dk/dialogkonceptudvikling

CAMERA EMILIA VAN RAAP

Marta Minujin er i dag 80 år og stadig aktiv.

Der er god plads i udstillingslokalerne til at køre rundt og læse og opleve værker.

Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

GEELSGÅRDSKOLEN

Bliv en del af vores højt specialiserede fagfællesskab, og gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd

Scan og se mere

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med svære funktionsnedsættelser. Vi tilbyder skole for 0 -10 klasse, STU, fritidsordning, botilbud og aflastning samt fysio- og ergoterapi. Derudover har vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, talepædagoger og IKT-vejledere, som alle understøtter vores brede tværfaglige samarbejde. Scan QR-koden for at se vores ledige stillinger.

Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd Hovedstadens

dronningensferieby.dk eller ring 87 58 36 50 Dansk Handicap

Mouse-pointer Det sker

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 14. februar - 2. maj 2025

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSSUND – HALSNÆS

Onsdag d. 12. marts, kl. 18.30-20.30: ”Sundhedsreformen på Landsplan”. Besøg af Thue Lundgaard, formand for Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs kommune. Mød op og lad os få en hyggelig aften med masser af spørgsmål. Ingen lotteri denne aften. Sted: Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, 3600 Frederikssund. Tilmelding senest mandag d. 10. marts til: Anne Marie, mobil 26 18 38 46 – bedst efter kl. 17.00.

Lørdag d. 5. april, kl. 11.00-16.00: Generalforsamling, dagsorden iflg. vedtægter. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen (lørdag d. 22. marts). Husk: betalt kontingent for 2025. Vi starter med generalforsamlingen og spisning kl. 13.00. Ingen lotteri denne dag. Tilmelding senest 24. marts til: Anne Marie, mobil 26 18 38 46 – bedst efter kl. 17.00.

Onsdag d. 7. maj, kl. 18.30-20.30: Kurve fra Ghana. Buster kommer på besøg, og der vil blive mulighed for at købe en lille kurv eller to. Ingen lotteri denne aften. Tilmelding senest 5. maj til: Anne Marie, mobil 26 18 38 46 – bedst efter kl. 17.00.

HADERSLEV

Onsdag d. 26. februar: ”Mit liv i frihed”. Foredrag v/ Jette Seidenschnur.

Onsdage d. 12. marts og 9. april: Lotto.

Onsdag d. 26. marts: Foredrag om rejsen til Indien v/ Jacob Damm Knudsen.

Onsdag d. 23. april, kl. 18.30: Generalforsamling.

Alle aftener afholdes fra 19.00-21.30 på Plejecenter Humletoften, Hjortebrovej 44, 6100 Haderslev, hvis ikke andet er angivet. Kørsel indenfor bygrænsen 30 kr. Skal du have kørsel, ringer du til 40 15 29 43 tirsdage mellem kl. 16 og 17.

Alle aftener inklusive kaffe og brød 25 kr. Entré for ikke-medlemmer er 40 kr.

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden

Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

Vi glæder os til at se jer igen – tag endelig flere med til den nye sæson.

HORSENS

Torsdag d. 6. marts 2025, klokken 19.00: Generalforsamling på Sundtoppen. Indbydelse på mail.

Torsdag d. 20. marts, kl. 18.00: Fællesspisning og medlemsmøde. Indbydelse på mail.

Husk selv at medbringe drikkevarer de aftener, hvor der er spisning på Sundtoppen, Langemarksvej 86, Horsens. Ret til ændringer forbeholdes.

ODSHERRED

Tirsdag d. 25. marts, kl. 15.00-19.00: Generalforsamling. Sted: Højby Sø, Ellingebjergvej 1, 4573 Højby.

Dagsorden iflg. vedtægterne og efter generalforsamlingen oplæg om FÆRDSELSAREALER FOR ALLE v/ Erna Christensen, Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU).

Et samfunds tilgængelighed er en afgørende forudsætning for at skabe lige muligheder for alle.

Derfor skal også gader, veje, fortove, pladser og overgange planlægges og udføres tilgængelige.

Vejdirektoratets vejregler beskriver, hvordan færdselsarealer kan udføres uden at skabe unødvendige barrierer for mennesker med handicap.

Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed - https://vejregler.dk/h/7e0fba84-06dd-483b-898ac7b3e3affaa1/b57a608c08ac40bc806d0bc88b3dfec6?showExact=true Program

Kl. 15.00 – 15.05 - Velkomst og kaffe/te.

Kl. 15.05 – 16.30 – Generalforsamling.

Kl. 16.30 – 16.45 – Pause.

Kl. 16.45 – 17.45 - Oplæg og kaffe/thé og æblekage

Kl. 17.45 – 18.00 – Pause.

Kl. 18.00 – 19.00 – Smørrebrød.

Tilmelding senest d. 12. marts til: Lena: lena.nielsen@ofori. dk - tlf.: 59 65 95 86 eller Susy: susysiv@mail.dk - tlf.: 28 70 99 03.

SKAGEN

Mandage d. 10., 17 og 24. februar 2025, kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.

Torsdag d. 20. februar 2025, kl. 19.00-22.00: Bankospil.

Fredag d. 21. februar, kl. 18.00-22.00: Skipperlabskovs, dessert, kaffe og småkager. Pris 100 kr. + underholdning. Pris for ikke-medlemmer 200 kr.

Mandage d. 3., 10., 17., 24. og 31. marts, kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.

Torsdage d. 6. og 20. marts, kl. 19.00-22.00: Bankospil.

Torsdag d. 13. marts, kl. 18.00-22.00: Generalforsamling, spisning fra kl. 18-19. Tilmelding til spisning senest d. 8. marts. Der kan købes øl og vand.

Torsdage d. 3. og 24. april, kl. 19.00-22.00: Bankospil.

Mandage d. 7.,14., og 28. april, kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.

Torsdag d. 1. maj, kl. 19.00-22.00: Bankospil.

SLAGELSE-SORØ

Mandag d. 3. marts, kl. 18.00: Ordinær generalforsamling, iflg. vedtægter. Brita Carstensen ønsker genvalg til bestyrelsen. Der serveres gule ærter eller krebinetter og kaffe/kage. Tilmelding til mad senest 25. februar.

Mandag d. 7. april, kl. 18.00: Foredrag. 150 kr. Tilmelding/ betaling senest 1. april.

Fredag d. 11. april, kl. 14.00-20.00: Temadag. Fra 14.0015.30 er der foredrag v/ Rasmus Lund Sørensen.

Kl. 15.30 Kaffe /Kage.

Kl. 16.00 Musik.

Kl. 17.30 Spisning.

Kl. 18.00 Dialog med lokal politiker. Tilmelding senest til mad 5/4 2025.

Mandag d. 5. maj, kl. 18.00: Curling. Pris 100 kr. Tilmelding/ betaling senest 1/5.

Bindende til/afmelding til Brita 22 29 56 73. MobilePay 50 82 00. Vi tager forbehold for ændringer. Alle arrangementer

Kære medlem

Vil du ikke nok hjælpe dine kollegaer i Dansk Handicap Forbund med at modtage både Handicap NYT og nyhedsbreve. Der er 1.980 medlemmer (ud af godt 8.000), der ikke har oplyst en mailadresse, som kan anvendes. Nogle har slet ikke oplyst en mailadresse, og nogle har oplyst en mailadresse, der ikke duer.

Så næste gang I har møde eller aktiviteter lokalt, regionalt eller i specialkredse, må du rigtig gerne huske dine

holdes i Kongehave Centret, Svendsgade 102, Slagelse hvis ikke andet er nævnt. DØREN ÅBNES KL. 17.30. HUSK: TALLERKEN, BESTIK, KOP, GLAS.

STEVNS

– FAXE – KØGE

Søndag d. 16. marts: Generalforsamling. Søndag d. 13. april: Påskefrokost.

SØNDERBORG

Onsdag d. 26. februar, kl. 15.00: Generalforsamling i Ulkebøl forsamlingshus. Kaffe og kage. Efter generalforsamlingen er der spisning, hvis man vil deltage i spisning, skal man tilmelde sig inden 15. februar, på mobil 24 44 61 29.

ÅRHUS/RANDERS

Fredag d. 13. juni 2025: Weekendtur til Slettestrand, fredag-søndag (13.-15-juni). Pris 1000 kr. (gratis for hjælper)

Derudover skal der påregnes udgifter til aktiviteter.

Tilmelding senest d. 4. april 2025 til Helle Birkmose på mobil: 27 12 54 58 eller på mail: hellebirkmose@gmail.com Mere på hjemmesiden for aktiviteterne.

VESTFYNS FERIEKLUB REJSER 2025

Tenerife, d. 11. til 18. marts

Vi skal bo på Kurhotel MarySol. Pris: 10.300 kr. for to personer i delt dobbeltværelse.

Tenerife, d. 8. til 15. april

Vi skal bo på Kurhotel MarySol. Pris: 10.300 kr. for to personer i delt dobbeltværelse.

Bornholm, d. 25. til 29. maj

Vi skal bo på Hotel Balka Strand: Pris kommer senere.

Flyrejse til Mallorca, d. 9. til 16. september

Vi skal bo på Protur Hotel Palmeras Playa. Pris med All Inclusive: 10.900 kr. i delt dobbeltværelse.

Ring gerne for nærmere oplysninger til: Formand: Lene Hansen, tlf: 24 66 56 88.

kollegaer på, at en mailadresse fremadrettet er nødvendig for modtagelse af information.

Handicap NYT kan fortsat fås i fysisk form, uagtet om man har en e-mail eller ej, men det kræver, at man ringer ind til sekretariatet og beder om det. Vi ser dog gerne, at flest muligt vælger at modtage Handicap NYT elektronisk, da tryk og distribution/porto er dyrt og ikke særlig klimavenligt.

De bedste hilsner Sekretariatet

Tlf. 3014 2894 www.latreccia.dk

Vil du have en hverdag med færre forhindringer? Italiensk håndværk og økologisk dansk mælk

Det er ikke altid lige belejligt at skulle åbne en dør. Overvej derfor en automatisk dør, hvor du slipper for besværet. Hos Mejlshede Låse har vi stor erfaring med montering og servicering af automatiske døre samt af fjernbetjening, dørtelefoni og godkendt aflåsning.

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om mulighederne for dørautomatik, kan du kontakte os på: 35 39 39 39

Det gamle værtshus Cafe under uret har de sidste 6 år været frokostrestaurant med fokus på den gode danske smørrebrødstradition

RESTAURANT UNDER URET

Øster Farimagsgade 4, 2100 København Ø www.restaurantunderuret.dk

Tlf. 28 35 35 10

Trio Træ ApS • Ole Larsensvej 3 b • 2670 Greve Tlf. 3168 0791 • kontakt@triotrae.dk • www.triotræ.dk

Det nye formandskab

På kongressen vælges formand, næstformand og kasserer. Hermed en lille præsentation af formandsskabet, der står i spidsen for forbundet de næste fire år

Landsformand

Landsformand Susanne Olsen har i 44 år været aktiv og tillidsvalgt i forbundet. I 1982-91 var hun i Ungdomskredsens bestyrelse og havde diverse poster såsom kasserer-, næstformandsog formandsposten.

Siden 1985 har hun været en del af hovedbestyrelsen, heraf 12 år som

næstformand, indtil hun i 2006 blev valgt til landsformand og har været det lige siden. På kongressen i 2024 blev hun genvalgt for endnu en periode frem til kongressen i 2028. Udover at være landsformand er Susanne også aktiv bisidder og frivillig i lokale og landsdækkende organisationsbestyrelser. I kraft af sin position i forbundet er

Susanne ligeledes bestyrelsesmedlem i flere almennyttige fonde, som har tilknytning til handicapområdet.

”Jeg og andre i forbundet er kendte ansigter på Christiansborg, hvor vi efter bedste evner varetager forbundets overordnede politiske interesser,” udtaler Susanne Olsen og fortsætter, ”ligesom jeg lægger mange kræfter i at pleje alle vores samarbejdspartnere (ministerier, organisationer, politikere, styrelser og virksomheder).”

ұ Susanne Olsen

ұ Født 07.06.56 (68 år)

ұ Uddannelse: socialpædagog

ұ Indmeldt i forbundet i 1980

ұ Bor i Værløse

ұ Aktiv i Furesø, Allerød, Ballerup, Hørsholm og Rudersdal afdeling

”Inden for døgnets 24 timer forsøger jeg at komme rundt i landet til lokalafdelinger, regioner og specialkredse, så jeg i videst muligt omfang bevarer følingen med, hvad der rører sig hos medlemmerne og får input til forbundets politiske arbejde.”

Susanne glæder sig nu til det fremtidige samarbejde med formandskabet og til at øse ud af 18 års erfaring som landsformand.

Blå bog

CAMERA JEPPE KERCKHOFFS

Chanette Holst, Susanne Olsen og Ulla Trøjmer er det nye formandsskab i forbundet.

Næstformand

Chanette Holst har været aktiv i forbundet siden indmeldelsen i 2002, hvor hun startede sin tillidsvalgte karriere i lokalafdeling Nordvest og allerede to år efter trådte ind i hovedbestyrelsen. Her hun været lige siden og både varetaget Region Nordjyllands interesser, og de seneste fire år har hun tillige været forbundets hovedkasserer.

Chanette har fuldtidsjob, men lægger desuagtet uanede ressourcer i sit arbejde som tillidsvalgt og frivillig i forbundet. I de mere end 20 år Chanette har været en del af hovedbestyrelsen, har hun de sidste fire år været en del af formandskabet. Her er det den gensidige tillid, den umiddelbare støtte til hinanden og den løbende back-up til hinandens gerninger, der prioriteres.

”Mit job som hovedkasserer har bragt mig tæt på såvel regioner som lokalafdelinger og specialkredse,” udtaler Chanette og fortsætter: ”Særligt skal nævnes arbejdet med at klæde afdelingerne på til at søge lokalpuljemidler, lokale fonde og virksomhedsstøtte har fyldt, og i dag har de fleste lokalafdelinger da også erhvervet sig skabeloner til ansøgningsformål. Derudover har mit engagement som bisidder, bragt mig tæt på både medlemmerne og deres daglige udfordringer ligesom mine tilgængelighedsvejlederopgaver har givet mig indsigt i myndigheder, udvalg og rådgiveres manglende prioriteringer af selv basale behov i et

Blå bog

ұ Chanette Holst

ұ Født 15.07.1980 (44 år)

ұ Uddannelse i økonomi/ledelse

ұ Indmeldt i forbundet i 2002

ұ Bor i Hjørring

ұ Aktiv i lokalafdeling Nordvest

tilgængelighedsperspektiv,” siger Chanette.

Chanette kaster sig nu ud i næstformandsposten og glæder sig til de næste fire år at sikre en videreudvikling af et trygt og medlemsstyret forbund.

Hovedkasserer

Ulla Trøjmer, har været aktiv i forbundet siden indmeldelsen i 1988, hvor hun startede sin tillidsvalgte karriere i Ungdomskredsen, og da hun faldt for aldersgrænsen, blev hendes kræfter brugt som bestyrelsesaktiv i lokalafdelingen og som tillidsvalgt i det daværende Social og Abejdsmarkeds Politiske Udvalg (SAPU).

Ulla var i en periode på seks år ansat som socialrådgiver i Dansk Handicap Forbund i det daværende ”Handikraft”, og da hun i perioden også blev kredsformand for Københavns Amtskreds og indtrådte i hovedbestyrelsen og i for-

Blå bog

ұ Ulla Trøjmer

ұ Født 16.11.1961 (63 år)

ұ Uddannelse socialrådgiver

ұ Indmeldt i forbundet i 1988

ұ Bor i Gladsaxe

ұ Aktiv i Gladsaxe, Gentofte, Lyngby, Herlev afdeling

bundets Socialpolitiske Udvalg (dengang SPU), sagde Ulla sin stilling op. Da man ikke som ansat kunne sidde i hovedbestyrelsen ifølge vedtægterne.

Ulla har bl.a. været med til at starte den oprindelige bisidderordning op i Dansk Handicap Forbund og har siden 2009 været en del af Ulands- eller Globalt samarbejde udvalget, ligesom hun periodevis siden 2000 har været en del af forbundets hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

”Jeg har sagt ja til hovedkasserer posten, fordi jeg landspolitisk gerne vil bidrage til at sikre en positiv drift og en sund økonomi, så forbundet kommer godt på vej imod 100-års jubilæet. Derudover ser jeg frem til at blive en aktiv del af formandskabets arbejde som med/mod spiller i den politiske påvirkning af samfundet”, udtaler Ulla. Og Ulla siger supplerende: ”Jeg glæder mig desuden til fra centralt hold at kunne støtte og motivere græsrødderne til lokale og regionale aktiviteter og bidrage til at skaffe finansiering til samme. Det gælder om at få medlemmer og tillidsvalgte klædt godt på i forhold til det politiske arbejde, så vi kan presse på lokalt og blive hørt gennem hele systemet.” Hun glæder sig til at blive en del af og få indsigt i forbundets ”maskinrum” for derigennem bidrage til at binde os alle sammen og forkorte afstanden mellem hovedforbund, regioner, lokalafdelinger og specialkredse.

CAMERA CHANETTE HOLST

CAMERA CLAUS HAAGENSEN

Energivenlige webløsninger med lavt klimaaftryk

Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C 70 20 70 36 - www.typoconsult.dk

Frisør Rafn

Kirkebjerg Torv Park Allé 285 B • 2605 Brøndby Tlf. 43 44 27 27

Vallensbækvej 4

2605 Brøndby

Tlf: 88 52 69 80

Brøndby

Købmand Frank Viese

Kims Brolægning & Entreprenør ApS

Persillehaven 127 • 2730 Herlev

Telefon 23 23 14 41 www.kimsbrolægning.dk

Bøgh & Helstrup

Tlf. 3811 3835 ww w.bhbr.dk

Bøgh & Helstrup A/S Dronning Olgas Vej 15A

2000 Frederiksberg C Tlf.: 3811 3835

Gjeddedalsvej 76

2670 Greve Tlf. 2441 9350 info@kagan.dk www.koncertbussen.dk Koncertbussen

Bæredygtige løsninger for livet

Mange barrierer i uddannelsessystemet

“Hvor bliver min studiemakker af?”, sidder Rasmus og tænker på 3. sal af Cphbusiness Campus i Lyngby. Tiden går, og pludselig tikker der en besked ind fra studiemakkeren Mathias: “Jeg kommer ikke i dag, jeg kan ikke finde handicapparkering til min bil”

Ovenstående situation er desværre ikke ualmindelig på de videregående uddannelser, hvor studerende, som har et bevægelseshandicap, skal navigere blandt manglende handicapparkering, utilgængelige klasselokaler eller auditorier, blot for at nævne nogle eksempler.

Barriererne for inklusion på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser

Med forundersøgelsen, “Hvor bliver min studiemakker af?” har Dansk Handicap Forbund undersøgt, hvilke barrierer for inklusion studerende med et bevægelseshandicap oplever på de korte, mellemlange- og lange videregående uddannelser. Undersøgelsen kortlægger, hvilke barrierer den studerende måtte opleve, for så at blive fulgt op af ni forskellige anbefalinger, som skal nedbryde disse barrierer.

Årsagen til, at Dansk Handicap Forbund har sat denne forundersøgelse i søen, er, at undersøgelser viser, at uddannelse ofte er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet. Dette gør sig især gældende for mennesker med bevægelseshandicap. Af disse undersøgelser kan nævnes ”Unge med handicap står oftere uden job og uddannelse”, af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2022 eller ”Sådan kommer de 18.000 unge med handicap uden job og uddannelse godt videre”, af Danske Handicaporganisationer (DH) fra 2023.

På baggrund af ovenstående, har Dansk Handicap Forbund de sidste ni måneder arbejdet på en forundersøgelse, "Hvor bliver min studiemakker af?”, som er blevet til med midler fra LB Fonden, hvorfor der også skal lyde en stor tak til dem.

Forundersøgelsen er inddelt i tre forskellige kategorier, de fysiske barrierer, de strukturelle barrierer og endelig de mentale barrierer, som udspringer af de første to barrierer.

Hvad viste forundersøgelsens resultater?

Hovedresultaterne af forundersøgelsen viser blandt andet, at 67% af de studerende, som har et bevægelseshandicap og skal i praktik, ikke var blevet oplyst om, at de kunne få specialpædagogisk støtte (SPS) under praktikken. Praktikperioderne kan også være problematiske, da de ikke altid er SU-berettigede. Det betyder, at hvis man er tilkendt handicaptillæg, så vil man ikke kunne få dette under praktikperioden, da man aflønnes efter andre satser, og derfor kan opleve en nedgang i rådighedsbeløbet.

Samtidig tilkendegav 63% af de adspurgte medstuderende, som ikke har et handicap, at de vurderede deres uddan-

nelsessted som værende mindre tilgængeligt eller slet ikke tilgængeligt for en studerende med et bevægelseshandicap.

Forundersøgelsen inddrager også studieadministrativt personale, som havde følgende at sige;

“På de større matrikler, hvor der er mange studerende og mange forskellige uddannelser, har det enkelte hold/ uddannelse ikke deres egne lokaler, lokalerne benyttes på kryds og tværs for at udnytte kapaciteten bedst muligt og for at sammensætte de bedst mulige skemaer. Her kan det være en udfordring, hvis der er brug for en specielt indrettet studieplads, vi forsøger bedst muligt at tage højde for det i skemalægningsprocessen, som i sig selv er et kompliceret puslespil.” (Respondent 20, studieadministrativt personale).

Anbefalinger

Baseret på en række interviews, samt spørgeskemaer, er der blevet udarbejdet ni forskellige anbefalinger, som skal afhjælpe de beskrevne barrierer. Anbefalingerne spænder vidt på tværs af disse barrierer, fra tilgængelighedskort over campus; at uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en handicappolitik og handleplan til udførelsen af handicappolitikken samt kortlægning af handicapvenlige praktikpladser på de relevante uddannelser. Du kan læse resten af anbefalingerne i selve rapporten, som du finder på forbundets hjemmeside under Nyheder. Eller via dette link: https://www.danskhandicapforbund.dk/aktuelleemner/hvorbliverminstudiemakkeraf

ұ Der har deltaget 191 respondenter

ұ Rapporten har taget ca. 9 måneder at udarbejde

ұ Omfanget er ca. 50 sider

ұ Undersøgelsen er støttet med midler fra LB Fonden Rasmus, Niels og Katrine Ibsen Larsen viser rapporten frem.

CAMERA CLAUS JENSEN

I Slettestrand kan du holde din ferie i smukke naturrige rammer lige ved Vesterhavet!

Handicapvenlige ferieboliger | Restaurant med hjemmelavet mad Varmtvandsbassinet og træningsrum med fuld tilgængelighed

Handicapvenlig sti i Svinkløv plantage

Tilgængelig strandsti helt ned til Vesterhavet

Feriecenter Slettestrand A/S | slettestrand.dk | mail@slettestrand.dk | +45 9821 7044

RØR, PRØV & SE

I IBOS’ hjælpemiddeludstilling kan dig med et synshandicap få personlig rådgivning og afprøve de nyeste hjælpemidler helt gratis. Find det perfekte match til dine behov. Ring og bestil en tid i dag

KONTAKT

Mette Murmann Frosberg iboshjmu@kk.dk 26 30 38 11 (mandag-onsdag)

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

Ring til os på 39 29 35 55

Send os et brev

- www danskhandicapforbund dk

>> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt.

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab

Ordinært medlem

Hvilket medlemskab ønskes:

☐ Enlig

☐ Par

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

Navn:

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3

2630 Taastrup

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund dk.

af Dansk Handicap Forbund

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Adresse:

Postnummer/by:

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

PolioNetværket

Dato og underskrift

E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år):

https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

Kommunalvalgsår – hvad nu?

I 2025 går vi til kommunalvalg på baggrund af en handicappolitisk rammeaftale, som ser ud til at give kommunerne endnu større frihedsgrader, end de har i dag. Derfor må alle kræfter mobiliseres for at opnå de bedst mulige forhold for vores medlemmer

Iforåret blev der indgået en handicappolitisk rammeaftale, som ser ud til at give kommunerne endnu større frihedsgrader, end de har i dag. I forvejen vedtager staten jo en rammelovgivning, som kommunerne skal fortolke og prioritere ud fra på baggrund af de lokale forhold og ressourcer, hvilket skaber store forskelle på tværs af landet.

Kommunerne skal administrere mange områder, som infrastruktur, erhverv, kultur, skoler, børn, udsatte, sundhed, ældre, handicap og meget mere. Det betyder, at handicapområdet kommunalt er i ’konkurrence’ med mange andre grupper og risikerer at

blive glemt. Hvis kommunerne så samtidig får større frihed til at prioritere, så bliver der endnu større behov for, at forbundet lokalt søger indflydelse på den kommunale handicappolitk.

Kommunalpolitikerne har som udgangspunkt ikke ret meget viden om handicapområdet, og derfor spiller vi en central rolle i at sikre, at det ikke glemmes blandt de mange emner, der flyver gennem luften ved et kommunalvalg. Men netop i forbindelse med valget er politikerne meget åbne overfor dialog, og det skal udnyttes ved, at alle bidrager til at være synlige, være dygtige til at skabe relationer og alliancer og være stærke i forhold til at tale sagen.

Synlighed

Synlighed er en vigtig vej til at få opmærksomhed omkring handicapområdet. Ved at være til stede der, hvor den kommunale valgkamp i forvejen finder sted på vælgermøder, men også på gader og stræder, hvor politikerne dukker op frem mod valget. Ved at dukke og stille spørgsmål de steder, hvor politikerne befinder sig, bliver målgruppen set og hørt, og politikerne bliver bevidste om handicapsagen, og de udfordringer vores medlemmer oplever. Fortæl om livet og hverdagen med handicap. Fortæl hvad det betyder for både borger, pårørende og lokalsamfund, at man får adgang til den ret-

te kompenserende hjælp, og fortæl de personlige historier fra det virkelige liv, som huskes og gør et særligt indtryk.

Positive relationer og alliancer

At skabe relationer og alliancer er også vigtigt. Kommunalpolitikerne er helt almindelige borgere, som er drevet af et ønske om at gøre noget godt for deres lokalsamfund. Skab en positiv relation, så du har mulighed for at blive inviteret ind – også efter valget. Har de en oplevelse af et godt møde med gensidig respekt, så er der langt bedre mulighed for, at man kan komme i dialog med dem, når der opstår udfordringer i løbet af valgperioden, hvor de skal tage beslutninger, som har betydning for vores medlemmer. Husk også, at politikere er glade for ros, og det kan vi være med til at give dem, hvis de leverer konkrete resultater.

grupper. Søg også kontakt med lokale journalister eller andre, som er aktive på vigtige online platforme. De sociale medier er i den forbindelse også vigtige og kan være en genvej til at sætte en lokal dagsorden.

Vagthund og talerør

Men det er også afgørende at skabe alliancer med andre mulige partnere og gerne nogle af dem, som har nemmere ved at få opmærksomhed – fx repræsentanter for det lokale erhvervsliv, eller andre grupper vi kan have sammenfaldende interesser med – fx forældre, ældreområdet eller andre minoritets-

Det er en af forbundets kerneværdier at være en god vagthund og talerør. Det handler om at være dygtig til at udnytte de gode relationer og formidle den viden, som medlemmer og andre, vi møder, fortæller. Den viden skal frem, for ellers bliver der ikke gjort noget ved vores område. Vi er et netværk af mennesker med handicap, og vi vil tages alvorligt. Sørg for at vores unikke viden kommer videre både i egne netværk, gode kontakters netværk og til politikerne. Ved at være dygtige til dette arbejde, så får politikerne en fornemmelse af, at der bliver holdt øje med, hvad de laver, og det kan faktisk gøre en meget stor forskel.

Alle må aktiveres

Udfordringen kan kun løftes ved, at alle tager et medansvar for at sprede budskabet om, at det giver mening både

menneskeligt og økonomisk at sikre lige muligheder for mennesker med handicap ved at investere i den rette hjælp fra starten. På den måde sikrer man, at livskvaliteten er høj, samtidig med at man undgår unødig forværring af funktionsniveauet, så man får behov for yderligere behandling og mere hjælp. Samtidig sikrer tidlig og korrekt hjælp, at mennesker med handicap kan opretholde et værdigt familieliv og bidrage aktivt til samfundet.

I den forbindelse er det vigtigste budskab nok, at alle må aktiveres – ikke kun tillidsvalgte, men også enkeltmedlemmer, pårørende og alle de kontakter vi i øvrigt har hver især. Husk, at det ikke behøver at være svært. Det handler om at sætte ord på udfordringerne og ønsker til forbedringer og på en positiv måde påvirke de mennesker, som skal vælges til at styre på vegne af os andre. Det personlige fremmøde, den personlige historie og frem for alt synlighed er afgørende. Derfor - vær til stede, skab synlighed og gør opmærksom på sagen. Det kan alle gøre uden den store forberedelse – og husk - hvis alle bidrager med lidt hver især, så bliver indflydelsen samlet set stærkere.

Arbejdsinkludering er mulig med støtte

For mange mennesker med bevægelseshandicap kan vejen til arbejdsmarkedet være fyldt med barrierer – både fysiske, mentale og strukturelle

Bogen ”Arbejdsinkludering ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt Job med Støtte” af Inge Storgaard Bonfils og Julia Salado-Rasmussen tilbyder en positiv og konkret tilgang til, hvordan disse barrierer kan nedbrydes, og hvordan arbejdspladser kan blive mere inkluderende.

Bogen er skrevet af forskere, undervisere og praktikere med mange års indsigt og viden om Supported Employment og Individuelt Planlagt Job med Støtte i en international og dansk sammenhæng.

Bogens budskab er, at alle kan bidrage til arbejdsmarkedet, hvis de får den rigtige støtte.

To inklusionsmetoder

Forfatterne præsenterer to metoder, Supported Employment (SE) og Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS), som er udviklet til at støtte mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer i at få og fastholde et job. Fokus er på individets styrker, ønsker og behov, og ikke på begrænsninger.

Supported Employment er en metode, der sætter job først og træning bagefter. Det betyder, at der gives hjælp til at finde et job, der matcher borgerens ønsker og kompetencer, og derefter får borgeren støtte til at klare jobbet.

Individuelt Planlagt Job med Støtte(IPS) er særligt målrettet mennesker med psykiske udfordringer. Med denne metode bliver der skabt et tæt samarbejde mellem borgeren, sundhedspersonalet og beskæftigelseskonsulenter. Metoden bygger på, at borgerens sundhed og trivsel hænger sammen med et meningsfuldt arbejde. Støtten er individuelt tilpasset og følger borgeren over tid.

Fokus er på den professionelles rolle med at understøtte borgeren i at nå sine mål om job eller uddannelse. I bogen perspektiveres der til virksomhedernes rolle i et arbejdsinkluderingsforløb og borgernes erfaringer.

Bogens indhold

Bogen viser, hvordan inklusion handler om at tage udgangspunkt i borgerens

ønsker, styrker og drømme, og ikke i borgerens udfordringer og begrænsninger.

I bogen er der konkrete eksempler fra virkeligheden, som viser, at mennesker, der har fået den rette støtte, har fået et job, der giver mening og glæde. Det er inspirerende at se, hvordan andre er lykkedes med at blive inkluderet på arbejdsmarkedet.

Derudover beskriver bogen, hvordan jobindsatsen kombineres med den rette støtte fra sundhedssystemet, sociale tilbud og arbejdsgivere. Det viser, at borgeren ikke står alene i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Hvorfor skal man læse bogen?

Bogen er skrevet i et enkelt og forståeligt sprog og i stedet for at fokusere på problemer, viser bogen, hvordan mennesker med handicap kan bidrage med vigtige ressourcer til arbejdsmarkedet. Bogen anerkender, at alle er forskellige og har brug for individuel støtte, som er tilpasset ens livssituation og behov.

Arbejdsinkludering ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt job med Støtte Ny bog fortæller i et forståeligt sprog, at der er brugbare metoder til at få mennesker med handicap i job. Ikke mindst ved at tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker om et job.

Bogen er udgivet på Akademisk Forlag.

Arbejdsinkludering ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt Job med Støtte viser, hvordan arbejdsmarkedet kan blive mere åbent og inkluderende for mennesker med handicap. Bogen giver håb og konkrete løsninger for dem, der ønsker et job. Bogen er en god påmindelse om, at alle har ret til at være en del af arbejdsmarkedet, og at de rigtige redskaber og støtte kan gøre en forskel.

Bogen retter sig mod studerende og professionelle, som arbejder i krydsfeltet mellem beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet, men bogen kan også læses af mennesker med handicap og pårørende, der ønsker at forstå, hvordan man kan få og fastholde et job med den rette støtte.

Erhvervsrejser

Betaler du for meget for dine erhvervsrejser? Kontakt vores eksperter og få markedets billigste fly- og hotelpriser

Danmark: +45 7642 9999

Grønland: +299 322 899 sales@vr-travel com

Sundsnæs 6A • 6300 Gråsten Tlf. 73 68 50 30 www.industri-automatik.dk

Den nye Flexarm 500/600 mm med åben flaskeholder gør det let og sikkert at drikke fra termokrus eller tudkop.

Nødvendigt for nogle og godt for os alle

Skrevet i anledning af FN’s internationale handicapdag den 3. december 2024

1. Jeg drømmer så tit om tilgængelighed –en verden, et samfund hvor alle er med, men drømme og ord, ved jeg, ikke er nok. Jeg tror, det er bedst, hvis vi løfter i flok. Nødvendigt for nogle og godt for os alle. Den tankegang sikrer, at ingen vil falde, at alle bli’r grebet helt uden besvær, bli’r set som ressourcer med menneskeværd.

2. Vi tror, vi har viden. Vi bilder os ind, vi ved, hvad der sker i et menneskesind. Den holdning er sårbar. Den holdning er syg. Ja, alle bør lære om psyken på ny.

Nødvendigt for nogle og godt for os alle…

3. Vi lever i verden – et bombardement af farver, af smage, af dufte, af sang.

Kom, stands nu den bølge. Den rammer os hårdt, hvis synet og hørelsen kommer til kort.

Nødvendigt for nogle og godt for os alle…

4. Med alderen melder skavankerne sig, og meget bli’r svært, hvor det før var en leg, men sværest af alt er og bli’r at stå ved, at alle har brug for tilgængelighed.

Nødvendigt for nogle og godt for os alle…

5. Vi bærer på noget, de færreste ser. Se efter igen, for vi gemmer på mer’. Vis hensyn. Giv støtte, hvis dagen er hård. Usynligt bli’r synligt, når alle forstår. Nødvendigt for nogle og godt for os alle…

6. Vi bryster os af, at vi bygger så flot, men flot er slet ikke det samme som godt. En løsning – æstetisk og universel –kan fjerne langt mere end fysiske skel. Nødvendigt for nogle og godt for os alle…

7. Jeg drømmer så tit om, at alle er med, og hvis det skal blive til virkelighed, så kræver det handling – forskellige svar –afhængigt af hvilke behov som vi har.

Nødvendigt for nogle og godt for os alle…

Glostrup Apotek

Bygherrerådgivning Sikkerhedskoordinering Myndighedsbehandling Projektudvikling Projektledelse Byggeledelse Krisestyring

Sjødahl & Co Aps. Åbent alle årets dage fra kl. 6-24

www.glostrup-apotek.dk Tlf. 43 96 00 20 • Hovedvejen 101 • 2600 Glostrup

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør!

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale. Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

Unikt engangsunderlagen

Tape funktion holder underlaget på plads

Det bedste

Besøg os og mærk fællesskabet

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har seks linjer: Outdoor, Musik, KunstVærk, Sport, Film og E-sport.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Læs mere om skolen og book et besøg, hvor I kan opleve stemningen på hardsyssel.dk

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Hakims opfindelse beskytter Birger i bassinet

Jeg er er lam fra livet og ned og har altid haft en passion for svømning. Selv efter en ulykke, der ændrede mit liv, er svømning fortsat den aktivitet, der giver mig mest bevægelsesfrihed og velvære

Derfor tager jeg ofte i svømmehallen sammen med min faste ledsager Hakim, som var været min ledsager i mange år og oplært i at benytte liften i samarbejde med personalet i svømmehallen.

Desværre har den maskine, som transporterer personer med handicap gennem svømmehallen, og som sænker ham eller hende ned i bassinet, ingen fodstøtteplade – kun to små rør, som hjælperen kan sætte personens fødder op på.

Men da jeg ikke kan mærke, når mine fødder falder ned, og Hakim, som står bag maskinen og skubber den frem, kan ikke se mine fødder, så er det utrygt, fordi mine fødder kan glide

hen ad gulvet og få hudafskrabninger – eller endda brud, hvis de bliver klemt mellem rørene. Det problem fandt Hakim en løsning på i form af en fodstøtteplade, der kan fastgøres til nedsænkningsmaskinen i svømmehallen, og som passer perfekt til den. Hakims fantastiske opfindelse er en halv bageplade med skridsikkert dimselim og træ nedenunder. Jeg har skrevet til Danske Svømmebade, hvor jeg fortalte dem om problemet og Hakims opfindelse til at løse det. De er enige i, at det er en god idé og har opfordret mig til at give den videre til de enkelte svømmebade og til forhandlere af stolen. Og nu er ideen også givet videre til læserne af Handicap NYT.

CAMERA PRIVAT

CAMERA PRIVAT

Flittig græsrod

Handicap NYT har besøgt Brita Carstensen, kasserer i Slagelse-Sorø afdeling. Hun er foretagsom, har intet handicap og kom med i Dansk Handicap Forbund ved et tilfælde

En dag i 2018 var Brita Carstensen ude at spadsere i Slagelse, hvor hun bor og mødte en forhenværende skolekammerat, som gerne ville have, at Brita kom med i Dansk Handicap Forbund. Det tænkte hun lidt over, da hun ikke har et handicap. Men hun mødte op til et møde, og kort efter var hun kasserer. Siden er det gået slag i slag. Afdelingen dækker tre større provinsbyer, nemlig Slagelse, Sorø og Ringsted samt Dianalund og et stort opland, så de 150 medlemmer i afdelingen bor spredt over et stort område.

”I dag er vi syv medlemmer af bestyrelsen, vi har ingen formand eller næstformand, den eneste post der er, det er kassererposten,” fortæller Brita.

Der er nok at tage fat på for afdelingen, som afholder mange aktiviteter. Afdelingen udgiver et lille lokalblad og har deres egen Facebookgruppe.

”Vi afholder møder i de større byer. Der afholdes temamøder hvert halve år, hvor vi fx taler om politik og ensomhed. Fakta er, at der sidder mange ensomme rundt omkring, fordi de ikke kan få ledsagere. Møderne holdes gerne på en cafe i byerne, og vi giver kaffen. Da området, afdelingen dækker, er stort, så hjælper afdelingen også med transport til og fra mødet. Vi hører også foredrag. For nyligt havde vi besøg af Kim, der fortalte om at være hjemløs og kun have hunden Ronja og om at bo på gaden. Vi har også musikarrangementer og panelmøder med politikere fra kommunerne både fra partier og udvalg. Der spilles også banko i ny og næ. Til møderne giver foreningen kaffe, og så får vi mad bragt udefra. Men man skal selv tage kopper, bestik og tallerkener med. Der tages også på udflugter. Nogle af medlemmerne bor på institutioner, og de har svært ved at forlade dem og kan ikke deltage i afde-

Handicap NYT er på besøg hjemme hos Brita Carstensen.

lingsmøder. Før i tiden sendte vi julekort fra afdelingen til alle medlemmerne, og det var de glade for at modtage, men det kan vi ikke længere, da portoen er blevet for dyr. Det er ærgerligt,” siger Brita Carstensen.

Hun har også ringet til alle dem, der ikke har e-mails, da flere har ringet til hende og fortalt, at de ikke længere får Handicap NYT. ”Så indsamler jeg deres mails og afleverer til sekretariatet eller fortæller, at de stadig kan modtage bladet med posten,” oplyser Brita.

Udflugter med sammenklappelig el­kørestol

Afdelingen vil gerne have, at medlemmerne kommer med på udflugter og oplever noget. Men når alle er oppe i årene og måske har små skavanker, så er det svært at skubbe de kørestolsbrugere, der ikke har hjælpere med på udflugter. Flere i bestyrelsen bruger fx rollatorer, og det gør det svært eller umuligt at hjælpe andre.

Men som nævnt er Brita Carstensen hittepåsom. ”Jeg så en reklame med en sammenklappelig el- kørestol på nettet, og så slog jeg til, og den gør virkelig en forskel. Vi har lige være på shoppe- og hyggetur til Emporia i Sverige tæt på Malmø, og der var der fire kørestolsbrugere med. Den ene var i manuel kørestol med hjælper. Et medlem fik den medbragte el stol, og så var personen godt kørende, den næste kørte jeg med og den sidste havde selv købt en el stol. Stolen er svensk, vejer 23 kg og kostede knapt 9000 kr., og de penge er godt givet ud, synes jeg.”

”Indkøbsturen var en succes. Nogen finder et sted at spise, andre vælger et andet sted. En blev klippet af en frisør. Man bestemmer selv, og alle havde en god dag. Vi kørte frem og tilbage med en lejet liftbus. Den sammenklappelige el-stol har været et så stort hit, at en fra afdelingen har købt en til sig selv for egen regning. Hun er 83 år, og hun har valgt en, der er knaldrød,” griner Brita.

Lige nu er Brita i færd med at arrangere en september-tur i 2025 til Ballum i Sønderjylland med liftbus og er i færd med at søge midler. Men det er blevet meget svært at få midler, de er mange om buddet, så det er ikke nemt.

Langt

arbejdsliv

At Brita har tid til at være aktiv i forbundet skyldes, at hun i 2020 gik på efterløn efter et liv med mange vidt forskellige jobs, og sidste år blev hun folkepensionist. Hun bor sammen med sin mand Ole, som også er folkepensionist, og sammen har de hunden ”Tøsen” fra Bosnien.

Man bliver helt forpustet af at høre om de mange jobs, hun har haft, og det her er kun et udsnit: Som helt ung var hun i huset. Hun har arbejdet på fabrikker med at lave låse, bukser og sejlskibe. Hun har været kræmmer og afsyret møbler, buffist på Storebælt og været Limousinechauffør.” Det var et dejligt job, fordi folk der kører i limousiner gør det i forbindelse med festlige mærkedage, såsom fødselsdage, bryllupper, jubilæer eller andet festligt, fx store begivenheder på Sorø Akademi. Jeg har også været taxachauffør, men det kan give lidt mere blandede oplevelser,” siger hun. Siden 1970erne har hun arbejdet i restaurationsbranchen både som ansat og som selvstændig. I en periode ejede hun værtshuset ”Røde Rubin”

i Slagelse. Hun har været aktiv i fagforeninger som næstformand i Restaurationsbranchens Forbund samt tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Hun kender paragrafferne og diverse ”småsammenstød” med arbejdsgivere har hun altid vundet, fordi hun kender reglerne.

”Jeg får nogle gange opringninger om fleksjob fra arbejdsformidlingen, det er jeg glad for, så er der en chance for en dialog om at finde et job, der passer til netop denne person. Jeg har også fortalt kommuner i diverse sammenhænge, at de skal sørge for, at mennesker med handicap får jobs, men jeg synes, at det er op ad bakke. Det er ærgerligt, at der er nogen derude, der gerne vil arbejde, men ikke kan komme til det,” siger hun.

Efterlyser yngre kræfter

Brita Carstensen synes, at det gælder om at være nysgerrig i tilværelsen. Hun lærer hele tiden nyt. Når der skal kobles fra, synger hun i kor eller fisker. Hun og manden Ole rejser gerne og har for nylig været i Island og Grønland, og det var en fantastisk oplevelse.

”Mange i afdelingen er oppe i årene, og jeg så gerne, at der også kom yngre på banen. Så skulle der sidde nogle medlemmer i den store afdeling, som gerne vil både bidrage i afdelingen og aflaste samt på sigt tage over i afdelingen, så hører jeg gerne fra dem,” siger hun.

Fastelavnsfest i afdelingen.

Positive oplevelser med mennesker med handicap i Vietnam

Siden 2012 har Dansk Handicap Forbund samarbejdet med handicaporganisationer i Vietnam, hvor vi i øjeblikket har partnerskaber i otte provinser i den nordlige del af landet. I november 2024 var jeg og Ulla Trøjmer fra forbundets udvalg for Globalt Samarbejde på besøg i landet. Da vi kom hjem, interviewede jeg Ulla om hendes oplevelser.

Hvad skulle du i Vietnam?

Det var første gang, jeg besøgte vores projekt der. Jeg var hjemme hos medlemmer af de organisationer, vi samarbejder med, for at tale med dem

Gåpåmod og selvtillid skaber grobund for at starte små virksomheder og hjælpe andre i den samme situation

om, hvordan det er at leve med et handicap i Vietnam. Jeg var interesseret i at finde ud af, hvilke fællesskaber de er en del af, både i foreningerne og i samfundet.

Var der nogle af de mennesker du mødte, der gjorde særligt indtryk på dig?

Måske især det unge par Be Van Nam og Nguyen Quynh Phuong fra Lang Son i bjergene tæt ved den kinesiske grænse. De bor i et gammelt træhus på pæle i traditionel stil sammen med Nams mor. Parret har lært hinanden at kende i den lokale handicaporganisation. De-

Ulla Trøjmer sammen med Vuong Thi Thuongs lille familie, og til venstre Nguyen Thanh Binh fra handicaporganisationen i Thai Binh.

Jeg kunne ikke komme

trapper. Nam havde fået et forskellige indtægtskilder, og dyrker

res hjem er fattigt, som jeg nogle gange har set i Latinamerika, med hullede gulvbrædder, som man kan se igennem. Jeg kunne ikke komme ind i huset på grund af trapper. Nam havde fået et handicap med stivhed i ryg og hofter efter en sygdom og en arbejdsulykke, hvor han faldt ned fra et træ. Han har mange forskellige indtægtskilder, og dyrker fx stjerneanis, mandariner og træ til røgelse og skaber papirfigurer. Han er aktiv i handicaporganisationen og arbejder for, at mennesker med handicap kender deres rettigheder.

Phuong har forskellige funktionsnedsættelser på grund af sygdom og bor meget af tiden hos sine forældre, hvor parrets lille dreng på to år bor, da hun på grund af sit handicap har brug for hjælp til at tage sig af ham.

Det er en familie, der går lige i hjertet. Både deres personligheder og historier gør indtryk.

Sammen med Parasport

Danmark støtter DHF også handicapidræt. Hvad syntes du om den sportsklub, vi besøgte?

Det var meget positivt. I klubben var der mennesker med forskellige slags fysiske handicap. De spillede badminton, kinesisk skak og lavede tovtrækning. Det var tydeligt, at de kendte hinanden og hyggede sig sammen. Der var enormt meget sjov og spas.

Oplevede du, at de mennesker du mødte, var inkluderede i samfundet?

Jeg tror, at vejen til inklusion går gennem at blive en del af en organisation, så de får mere selvtillid og bliver mere åbne for at gå ud i samfundet og deltage. Det slog mig, at flere jeg talte med, beskriver deres liv som trist, indtil de kom ind i et fællesskab. Et eksempel er Do Thi Binh, en 60-årig kvinde, der

barn nu en efter

har også fået en kæreste. Hun

som barn og ung altid var ked af det og syntes hun var forkert. Dengang var hun lille og tynd, men nu er hun tyk, siger hun, som en måde at fortælle, at nu har hun det godt og er glad for sit liv. Forandringen er kommet, efter at hun er kommet med i den lokale handicapforening, hvor hun er kasserer i kvindeklubben. Hun har også fået en kæreste. Hun fortæller, at hun tidligere har fået tilbud om at gifte sig, men ikke havde turdet, fordi hun ikke følte, at hun var noget værd.

Generelt set, hvordan oplever du så mennesker med handicap lever i Vietnam?

De fleste lever et liv, der er parallelt med resten af samfundet, men modsat andre steder, hvor jeg har været, er der mulighed for at få handicappension fra det offentlige, dog er satserne lave. En, jeg talte med, er Vuong Thi Thuong, som modtager pension samt støtte til sin datters skolegang og en lille støtte til hendes forældre, der hjælper hende. Thuong manglede sine hænder fra fødslen, så hun har kun en lille finger i stedet for hver hånd. Men hun er ferm til at bruge dem og har en butik ved siden af forældrenes hus, som hun selv passer. Hendes forældre har hjulpet hende til at klare sig og har altid arbejdet for, at hun skal lære det samme og have samme muligheder som andre.

Hvordan ser det ud i forhold til muligheder for arbejde?

Det virker til at være nemt at starte en lille virksomhed, og de, jeg mødte, var selvstændige med en lille butik, et landbrug eller et værksted. Men de er typisk ikke ansat i en virksomhed, så der er noget arbejdsmarkedsinklusion, der mangler.

Jeg oplever, at mange har energi og gerne vil opnå noget. Som Tran Thi Nhu

Hoa, der er en dygtig skrædder og har en systue med flere ansatte. Hun er forudseende og tænker, at hun måske ikke kan holde til at arbejde som skrædder altid. Derfor er hun i gang med en uddannelse i design, så hun kan arbejde som underviser. Hoa er med i handicapforeningens bestyrelse i Vinh. Det samme er Chu Minh Duc. Han har ikke gået i grundskole på grund af polio. I stedet studerede han hjemme ved hjælp af kammeraternes bøger. Han formåede senere at tage en uddannelse i engelsk og kunst. I en årrække var han engelsklærer, men lever nu af sit malerværksted, hvor han maler portrætter og landskaber efter bestilling. Tran Van Ba har også et stort drive, selv i en høj alder. Han har ænder, høns og en have med frugt, majs og grøntsager. Han og hans kone passer også flere børnebørn, da vi besøger dem. Jeg er imponeret af, hvor meget han arbejder, for han er en lille mand med sammensunket ryg og problemer med vejrtrækningen. Som en del af partnerskabet med DHF tilbyder den lokale handicapforening små lån til medlemmerne, så de kan forbedre deres indtægtsmuligheder. Ba har lånt 3000 kroner til at købe flere ænder og høns.

lever i Vietnam?

Hoa, en dygtig

Lånet skal betales tilbage efter et år, så et nyt medlem kan låne pengene.

Hvilke fællesskaber er de en del af?

Ud over fællesskabet i foreningerne, er der også en del kvindeklubber og sportsklubber. Nogle er en del af et fællesskab i deres lokalområde, hvor de kender og får hjælp af naboerne. Dem, jeg mødte, er også en del af et fællesskab i deres familier, der støtter dem.

Hvis du sammenligner Vietnam med Danmark, er det så de samme udfordringer?

Der er jo altid de samme udfordringer: Diskrimination, fordomme og tilgængelighed. I Hanoi er fortovene hullede, fyldt med varer, restauranter og parkerede motorcykler, så man må gå på vejen. Jeg ved ikke, om der bliver arbejdet med manualer for tilgængelighed i Vietnam. Der var stort set aldrig niveaufri adgang eller ramper, og de tiltag, der trods alt var lavet, virkede ikke systematiske.

Gør vores projekt en forskel?

Ja, mange har glæde af at mødes på tværs af de forskellige provinser og erfaringsudveksle. Jeg tror også, vi kan give dem redskaber, fx hvordan man arbejder troværdigt i en organisation, og hvordan man som menneske med handicap kan italesætte de udfordringer, man har ud fra en handicappolitisk vinkel.

Fotoudstilling fra Vietnam

Globalt Samarbejde har produceret en fotoudstilling om mennesker med handicap i Vietnam. Hvis du har kontakt med steder, der gerne vil udstille den, fx biblioteker, kulturhuse eller uddannelsessteder, så kontakt britta@ danskhandicapforbund.dk for at aftale nærmere.

Tran Thi Nhu Hoa har sin egen systue.

Tran Van Ba har et lille landbrug.

Be Van Nam og Nguyen Quynh Phuong bor i et træhus på pæle sammen med hans mor.

Sammen udvikler vi vores talenter

Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.

Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.

Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

HALD EGE EFTERSKOLE � � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg

Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk

For en aktiv livsstil

Boswellia bidrager til en normal funktion af leddene.

Mangan bidrager til at vedligeholde normale knogler.

Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion og til at vedligeholde normale knogler og tænder.

Forhandles hos Helsam, helsekostbutikker, Matas samt udvalgte apoteker. biosym.dk

Det Hjælpsomme Hjem

I Det Hjælpsomme Hjem kan du prøve alle mulige hjælpemidler lige fra karkludspresser til en seng med forskellige funktioner samt en krammebamse

Der er mange hjælpemidler på markedet, men det kan være svært at finde ud af, hvad der kan hjælpe i hverdagen. Det kan man blive lidt klogere på ved at besøge Det Hjælpsomme Hjem i Odense. Jeg fik en aftale og mødtes med ergoterapeut og konsulent Maibritt Skipper, som viste rundt i udstillingen. Og der var en del at prøve. Jeg afprøvede en krammebamse, som giver ro og tryghed, fik demonstreret en seng med siddefunktion, jeg prøvede en kugle, som kan hjælpe personer med Parkinson. Selve udstillingslejligheden består af fire rum: badeværelse, soveværelse, køkken og hygiejne samt påklædning. Hvert rum er udstyret med en række hjælpemidler, der kan lette hverdagen alt efter behov.

Hjælp til selvstændighed

Siddende blandt en masse forskellige hjælpemidler, som kan gøre køkkenarbejdet nemmere for mennesker med handicap,

Der er nok at se på og prøve i udstillingslejligheden.

fortæller ergoterapeut og konsulent Maibritt Skipper om stedet.

”Det Hjælpsomme Hjem er en udstillingslejlighed, hvor borgere kan opleve, hvordan hjælpemidler kan gøre hverdagen lettere, og hvordan de kan blive mere selvstændige. I lejligheden er der et bredt udvalg af hjælpemidler, der dækker mange af borgernes behov. Borgerne kan både afprøve hjælpemidler, som betegnes som sædvanligt indbo, som ikke kan bevilliges af kommunen, og hjælpemidler der kan bevilliges af kommunen. Det Hjælpsomme Hjem skal gøre hjælpemidler mere tilgængelige for borgerne og skabe mere viden om forskellige hjælpemidler,” fortæller Maibritt Skipper.

Som ergoterapeut og konsulent står hun klar med kyndig rådgivning og vejledning om, hvilke hjælpemidler der bedst dækker borgerens behov. Og har Det Hjælpsomme Hjem ikke lige det hjælpemiddel eller den løsning, der bedst dækker borgerens behov, hjælper Maibritt Skipper gerne med at

Et badeværelse med diverse hjælpemidler.

ұ Det Hjælpsomme Hjem er under Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense kommune

Link: https://www.odense.dk/dethjaelpsommehjem

Kontakt: dethjaelpsommehjem@odense.dk

ұ Københavns kommunes hjemmepleje har fem læringslejligheder til inspiration for medarbejdere og borgere med nye hjælpemidler og velfærdsteknologier, der gør hverdagen lettere. Læs mere: https:// hjaelpemidler.kk.dk/vores-tilbud/laeringslejligheder

ұ I Aarhus kan du opleve velfærdsteknologi i Dokkx https://dokkx.aarhus.dk/

ұ I Ålborg kan du også opleve velfærdsteknologi https://www.cfv-nord.dk/

ұ Hjælpemidler generelt finder du på https://hmi-basen.dk/

ұ På messen ”Health and Rehab 2025”, den 4.-6. marts i Bella Center i København er der mulighed for at se mange hjælpemidler.

finde den rette løsning. Maibritt Skipper fortæller, at borgerne ofte besøger Det Hjælpsomme Hjem for at undersøge mulighederne for at få dækket et specifikt behov, men under besøget opdager borgeren andre hjælpemidler, som kan gøre borgerens hverdag lettere. Det Hjælpsomme Hjem er altså et besøg værd for borgere, som har brug for et specifikt hjælpemiddel og for nysgerrige borgere, som er interesseret i at se, hvilke hjælpemidler der findes.

På alle hjælpemidlerne i Det Hjælpsomme Hjem er der en QR-kode. ”Hvis borgeren scanner QR-koden, så kommer borgeren ind på hjælpemidlets side på hjælpemiddelbasens hjemmeside, hvor der er mere information om hjælpemidlet. Det er ikke muligt at købe hjælpemidlerne hos Det Hjælpsomme Hjem,” oplyser Maibritt Skipper.

Stor interesse

Der er en stor interesse for at besøge Det Hjælpsomme Hjem i Odense, hvor ca. 300 borgere om måneden lægger deres vej forbi. Det er både borgere, studerende og terapeuter, som besøger udstillingen. Alle borgere over 18 år i Odense kommune kan besøge Det Hjælpsomme Hjem. Som besøgende kan du få vejledning eller en rundvisning af Maibritt Skipper, eller du kan udforske udstillingen på egen hånd. For at få den bedst mulige vejledning om et hjælpemiddel anbefales det, at man kontakter Det Hjælpsomme Hjem og aftaler sit besøg.

100 års fejring i hele 2025

I 2025 fejrer Dansk Handicap Forbund 100 års jubilæum. Fejringen vil strække sig over hele

året og byde både på historier, debatter og fester over hele landet. Her kan du læse mere om, hvad du kan forvente i løbet af jubilæumsåret

I2025 fejrer Dansk Handicap Forbund (DHF)sit 100-års jubilæum. Det er en særlig begivenhed, fordi det markerer, at mennesker med bevægelseshandicap gennem 100 år har talt på egne vegne og over hele landet har etableret fællesskaber med plads til både socialt fællesskab, vidensdeling, erfaringsudveksling og handicappolitisk arbejde.

Gennem disse fællesskaber har forbundet været en vigtig stemme –specialiseret i at levere unik viden om det levede liv med handicap – en viden, som ingen andre – uanset faglighed og erfaring nogensinde vil kunne få. Med denne viden har forbundet igennem 100 år været en sikker havn for mennesker, som lever med konsekvenserne af et bevægelseshandicap og gennem alle årene, har forbundet med denne viden haft stor indflydelse på handicappolitikken – både nationalt og lokalt. På den måde har forbundet skabt resultater, som har gjort, at mange, trods de nuværende udfordringer, i dag lever selvstændige liv i eget hjem. Indflydelsen har gjort sig gældende både i forhold til socialpolitik, beskæftigelsespolitik og tilgængelighed, og forbundets viden om organisationsopbygning er samtidig en platform for at understøtte samarbejdspartnere i det globale syd med deres organisationsopbygning. Med det store pres, der ses på handicapområdet, vil behovet for et stærkt forbund i fremtiden blive endnu vigtigere. Derfor er der grund til at fejre

det store jubilæum, men med en stærk ambition om at styrke fællesskabet og indflydelsen i årene fremover.

Historier med fokus på DHF

Gennem hele jubilæumsåret vil du hver uge kunne opleve små jubilæumsspots på forbundets hjemmeside og sociale medier. Under vores 100 års logo vil der blive bragt hilsner fra samarbejdspartnere og deres syn på, hvorfor DHF som organisation er vigtig. Der vil blive bragt personhistorier om vores medlemmer samt historier om forholdene for mennesker med handicap. Vi håber, at så mange som muligt vil hjælpe med at dele disse historier i eget netværk. Samtidig vil Handicap NYT i løbet af 2025 bringe artikler med fokus på jubilæumsåret.

Events med fokus på

mærkesager

Lige nu arbejdes der sammen med samarbejdspartnere på at skabe events, som sætter fokus på Dansk Handicap Forbunds mærkesager. Når mange med bevægelseshandicap i dag kan leve selvstændige liv i eget hjem, så skyldes det en handicappolitik, som sikrer ligestilling gennem kompensation i alle aspekter

af livets forhold. Men handicappolitikken er i disse år under pres. Det mærkes meget direkte på den restriktive måde kompensationsordningerne administreres på, men også på en forrået diskurs om mennesker med handicap og en fortsat tendens til, at mennesker med handicap mødes af stigma.

I jubilæumsåret vil vi, sammen med samarbejdspartnere, debattere disse emner på events, som forventes at blive udsendt online, så en stor kreds kan deltage. På nuværende tidspunkt kan vi ikke afsløre så meget, men blot afsløre, at vi er i dialog med både repræsentanter for medier og forskere, og i starten af 2025 vil vi præsentere disse events på både hjemmeside og sociale medier.

Fester over hele landet

Et jubilæum kræver dog også en fejring i form af fester. Derfor er der planlagt jubilæumsfester i alle regioner. Her vil der være fælles online jubilæumstale fra landsformanden, og alle festerne er arrangeret, så der, ud over et brag af en fest, vil være foredrag med nogle af de mest aktuelle og vigtige stemmer på handicapområdet og debat om aktuelle udfordringer og visioner for fremtiden.

Jubilæumshjulspind

Handicap NYT har været i arkivet og har sakset citater fra forbundets medlemsblade og inviterer hermed læserne med på en lille tidsrejse gennem de første 25 år

Det starte-

de med en ildsjæl

Rasmus Rasmussen (1880-1956) var arkitekt med et håndhandicap og stifter af Landsforeningen af Vanføre og Lemlæstede, som i dag hedder Dansk Handicap Forbund. Foreningen blev stiftet den 18. november 1925 af 12 mennesker. Herefter gik gruppen til pressen, som omtalte initiativet, og så væltede det ind med invitationer til at holde foredrag rundt om i landet.

Begejstret

artikel om Henry Ford

Baggrunden er en bog af Henry Ford (bilfabrikant): I Dag og i Morgen. ”I en differentieret Industri, hævder Henry Ford, er der flere Stillinger, der kan udfyldes af blinde Mennesker, og flere Stillinger for Krøblinge end der er Krøblinge.

Grunden til stiftelsen var primært, at mennesker med handicap havde brug for et talerør for deres sag, som var at få jobs, så de kunne forsørge sig selv. Det var nemlig ikke nemt at få en ansættelse, pension, eller støtte, hvis man havde et handicap. Hvis man skulle modtage den såkaldte invaliderente, skulle man være medlem af en Sygekasse, en sidste mulighed var at få fattighjælp af sin kommune.

Det er pixiudgaven af foreningens formål i 1925, hvor meget går igen i vore dage. Rasmus Rasmussen fik stor betydning for foreningen og tog i 1934 initiativ til at danne De Samvirkende Invalideorganisationer, som i dag hedder Danske Handicaporganisationer, for at mennesker med diverse handicap kunne samarbejde om handicappolitiske ændringer i samfundet.

Og i enhver af disse Stillinger, kan den, der af kortsynede Folk anses som Objekt for Velgørenhed, tjene nok til akkurat lige saa behagelig en Livsførelse, som den dygtigste, fysisk mest normale Mand. Det er spild af Kræfter, om man sætter en stor kraftig Mand til et Arbejde, der lige saa godt kan udføres af en Krøbling. (Vanførebladet, nr.1,1927).

Forslag til

lovændringer

I Vanførebladet er der en otte siders henvendelse til Socialministeriet. ”Forslag til Hovedlinjer for en lovmæssig Ordning af Vanførespørgsmaalet. Indsendt i Anledning af de sociale Loves Revision.”

Til sidst i henvendelsen er der et resume, der opsummerer, hvad foreningen ønsker.

Resumé

Der foreslaas:

ұ Anmeldepligt af Invaliditet.

ұ Helbredsforanstaltninger og Ydelse af Hjælpemidler.

ұ Rationel Undervisning, principielt Skolepligt, for vanføre Børn.

ұ Rationel Erhvervsuddannelse og Erhvervsvejledning.

ұ Arbejds-Plejehjem for de stærkt Invaliderede.

ұ Arbejdsanvisning og Starthjælp.

ұ Som yderste Refugium: Invaliderente.

ұ Endelig visse Trafiklettelser m.v.

ұ De Invaliderede bør have Medbestemmelse angaaende deres egne Forhold.

ұ Al Hjælp bør ydes uden Almissekarakter og uden Fattighjælps Virkning.

Foreningen foreslår også et nævn bestående af arbejdsgivere og fagforeninger til at se på ovenstående samt embedsmænd fra Socialministeriet og fra invalideorganisationer.

I artiklen kan man desuden læse, at det er med vilje, at læger og jurister ikke nævnes til at sidde i dette nævn, da de ikke ved noget om arbejdsmarkedet. Men de kan bruges til at vurdere helbred og juridiske forhold, men det kan de godt gøre uden at være i et nævn, ifølge foreningen. En nutidig læser vil formodentligt kunne nikke genkendende til problemstillingerne.

(Vanførebladet nr. 18, 1927)

Afdelingsudflugt til Vejers Strand

Ribe Amts afdeling tog i 1934 på udflugt til Vejers Strand i Vestjylland. De 80 deltagere blev fordelt i fire rutebiler og tog afsted kl. 13.00 fra Ribe. Provsten og provstinden i Vejers Strand byder dem velkommen med et kaffebord, og der er en præmie til den, der kan drikke flest kopper kaffe. En mand ved navn Abrahamsen vandt; han drak seks kopper kaffe. Der blev sunget sange, og de, der havde lyst, badede i Vesterhavet. Kl. halv seks spiste de den medbragte mad. ” Det vedtoges kun at nyde 1 Øl og 2 Snapse til Maden”. Der var også taler og bagefter dem, blev der serveret: ”En 1/4 Ltr. Liter Is til hver Deltager, dog fik Damerne to Portioner, da Herrerne fik 4 Cigarer hver. Alt i alt var det en Tur, man havde megen Glæde af, og der sluttedes med et Leve for Foreningen. Kl. 20.00 begav vi os hjem efter den gode Eftermiddag”.

(Vanførebladet. Nr. 11, 1934)

Frederik Knudsen

blev

landsformand i 1950

I 1950 blev bogbinder Frederik Knudsen landsformand, en post han besad i 23 år. Ved 25års jubilæet fik han fremstillet en miniature lirekasse, som afdelingsformændene fik udleveret. Ideen opstod ifølge Elly Larsen, (som Handicap NYT besøgte i 2000) på en handicapkonference i udlandet, som han havde deltaget i. Her måtte nogle af deltagerne forlade konferencen for at gå ud og spille på gaderne med lirekasser, da de ikke havde råd til at være til konference hele tiden. Det havde gjorde et meget dybt indtryk på ham. ”Så da vi havde 25-års jubilæum, fik han fremstillet en lille lirekasse for at minde os om, hvor langt vi var nået siden 1925, men også hvad vi kunne vente, hvis vi ikke holdt hinanden til ilden. Det var typisk Frederik, humor og alvor på en gang.

(Interview med Elly Larsen, tidligere afdelingsformand i Tårnby. Handicap NYT nr. 6, 2000.)

til medlemmerne med at forsørge sig selv

Forbundet har siden sin start hjulpet medlemmerne på mangfoldig vis. Dels ved at gå i dialog med Folketinget, ministerier, myndigheder osv. for at gøre opmærksom på uretfærdigheder i forhold til pensionsspørgsmål, arbejdsformidling, uddannelse samt konstant tale for, at der blev oprettet amtsplejestiftelser for mennesker med meget omfattende bevægelseshandicap og kronisk sygdom. I 1949 har mange medlemmer med uddannelser selv kunne skaffe sig et arbejde, også selvom det er svært. Det kneb især for ufaglærte at få et arbejde. Men med foreningens mellemkomst lykkedes det i 1949 at skaffe 24 i job, fx som arbejdsmænd, bud, nattevagt, kartoteksarbejde, syerske og laboratorieassistent. Og 11 er blevet hjulpet med starthjælp og hjælpemidler fx skrivemaskine, symaskine og en indendørs kørestol.

(Vanførebladet nr. 6, 1949)

Frederik Knudsen spiller komsammen.

Dokk1 er tilgængelig for alle, men vejen derfra og til midtbyen i Aarhus kunne godt opgraderes.

Når byen afviser os Byens dynamik og tiltrækningskraft er spændende, men hvad nu hvis man ikke kan bevæge sig frit? Hvad nu hvis måden byen er indrettet på forhindrer, at man kan komme fra A til B? Uanset hvilke udfordringer man måtte have som menneske, er måden vores fysiske omverden er indrettet på afgørende for det liv, vi kan leve. Vi skelner mellem om et design, som afviser eller umuliggør mobilitet, er intentionelt eller ikke. Altså, om det er ”med vilje”, at

byrummet er designet, så nogle mennesker ikke kan bruge det.

Det lyder måske underligt, og jeg tror da heller ikke design af byens rum, som forhindrer mennesker med handicap i at komme rundt, er ”med vilje”. Men jeg har lige færdiggjort et fireårigt forskningsprojekt med titlen ”Ekskluderende Design – Social Eksklusion i Byens Rum”. I dette projekt dokumenterede vi, hvordan skrå bænke, jerndimser (som nogle kalder armlæn) midt på bænke, stålgitre monteret

under trapper med mere bliver sat op i byens rum for at forhindre mennesker i hjemløshed i at sove på gaden. Denne artikel skal ikke handle om det, men her er det jo tydeligt, at der har været en intention om at designe byen, så den afviser disse mennesker.

Utilsigtede konsekvenser af design

Men det er ikke trafikplanlæggerens intention at afvise ældre og gangbesværede borgere, som oplever, at de ikke

kan nå over gaden for grønt, fordi lyset skifter for hurtigt (et veldokumenteret problem). Det skyldes de algoritmer, der styrer fordelingen mellem rød og grønt for bilister og fodgængere, er lavet, så førstnævnte bliver tilgodeset på bekostning af sidstnævnte. På samme måde er fraværet af en rampe ind til en bygning normalt ikke udtryk for, at man bevidst vil ekskludere kørestolsbrugere. Det, som er på spil her, er, hvad man kan kalde ”utilsigtede konsekvenser af design”. Grundene kan være mange, men mangel på viden om, hvad det vil sige at være ældre, gangbesværet eller kørestolsbruger, er en af de store syndere. Mangel på medmenneskelig indføling og empati er en anden. Endelig er der kompleksiteten af de store infrastrukturelle systemer, vi er blevet afhængige af. Det er fx tilfældet med digitale teknologier og ”apps”, der kræver, at man både har smarte telefoner og forstår at bruge dem. Uden dette ”digitale lag” kan man nærmest ikke bevæge sig gennem de store nutidige bylandskaber.

At lære at bygge by for alle Hvis det er rigtigt, at byen skaber vores liv, og at vores muligheder for bevægelse i byen er fundamentale for vores livskvalitet og velbefindende, er det en vigtig opgave at designe byerne, så de ikke ekskluderer og afviser sine borgere. På Aalborg Universitet har jeg undervist urban designstuderende i mobilitet og byrum siden 1990’erne. Man kan lade sig inspirere mange steder. Igennem årene har jeg undervist i den danske arkitekt Jan Gehls teorier og ideer om ”livet mellem husene” og ”byer for mennesker”. Jeg har også brugt den amerikanske græsrodsaktivist Jane Jacobs, som kritiserede store infrastrukturprojekters byrumsødelæggende effekter tilbage i 1960’erne. Inden for de senere år har jeg fundet ny inspiration i den tænkning, som kaldes ”Universelt Design”, ikke mindst takket være et samarbejde med Bevica Fonden.

Universelt Design blev udviklet af den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace i 1980’erne. Mace tog udgangspunkt i hans egen oplevelse af at blive afvist fra at gå på universitetet

grundet sin kørestolsbrug. Han udviklede ideen om, at rum bør designes så flest mulige kan bruge dem lettest muligt. Ideen er, at tærsklen for at bruge et rum skal være så lav som mulig. Hvis der fx er en rampe, ja så kan både den gående og kørestolsbrugeren jo benytte den (heraf begrebet ”universel”).

En anden vigtig pointe fra Mace var, at man skal indarbejde disse hensyn fra starten af en designproces. Man skal med andre ord ikke bygge en plads eller et byrum med masser af trapper grundet topografi og niveauforskelle for så bagefter at ”klistre” ramper på. Det gode universelle design tænker alle brugeres forskellige behov ind fra starten. Selvom det lyder som sund fornuft, er det langt fra sådan, arkitekter og byplanlæggere har designet gennem tiderne. Universelt Design passer også med den del af mobilitetsforskningen, som arbejder med det, vi kalder ”mobilitetsretfærdighed”. At vi med andre ord skal designe byen, så dens mobilitetssystemer er retfærdige.

Læren fra Aarhus

I foråret 2024 tog jeg en gruppe på ca. 25 urban-designstuderende med til Aarhus, hvor vi i samarbejde med kommunen identificerede en række svært tilgængelige byrum. For de der kender byen, var det fra området ved DOKK1 på havnen op til midtbyen. Her er blandt andet den fritlagte Aarhus Å en udfordring for mennesker med synshandicap og kørestolsbrugere. Vi mødtes med kommunens planlæggere og fem medlemmer af kommunens tilgængelighedsråd. De studerende var

delt op i fem projektgrupper, og hver projektgruppe fik udleveret en lokalitet og rute, som de skulle gå sammen med et medlem af kommunens tilgængelighedsråd. Der var tale om en blind, en kørestolsbruger, en døv, en autist og en forælder til en med Downs syndrom. Efter turen og registreringerne arbejdede de studerende hele foråret med redesign af deres lokaliteter ud fra tilgængelighedsrådets medlemmers behov. Universelt Design viste sig at være en meget vigtig ramme, der hjalp dem til at forstå, hvordan de skulle designe byrummet på den mest inkluderende måde. Efter endt projekteksamen i juni samlede jeg alle deres modeller og plancher i min bil og kørte dem til Aarhus, hvor de hen over sommeren blev udstillet for byens borgere på kulturhuset DOKK1.

Og fremadrettet

Som underviser af morgendagens byplanlæggere føler jeg et stort ansvar for at lære de studerende at tænke socialt inkluderende. Som forsker har jeg to primære måder at få min forskning ud i verden på. Dels gennem artikler og bøger som ender på alverdens universitetsbiblioteker. Og dels ”mellem ørene” på de kandidater, vi sender ud i verden, efter de har fået en forskningsbaseret uddannelse. Jeg tænker tit, at den sidstnævnte model nok er den mest effektive og vigtigste. Og ja, til februar er jeg klar med et nyt hold studerende, som igen skal en tur til Aarhus og prøve kræfter med at skabe inkluderende og universelt designede byrum.

Den frilagte å i Aarhus har ikke god adgang for kørestolsbrugere.

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud. Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Beliggenhed

Beliggenhed

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

Målgruppen

Målgruppen

Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

støtte er velkommen i Fjordcentret.

Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

Fjordcentret tilbyder også §103 – Beskyttet beskæftigelse.

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Centerleder Kamilla Broch

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk